FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 135: Lovudkast - høring over forslag til lov om ændring af Budgetlov, fra finansministeriet

Finansudvalget 2021-22
FIU Alm.del Bilag 135
Offentligt

UDKAST

Forslag

til

Lov om ændring af Budgetlov

(Justering af underskudsgrænse m.v.)

§1

I budgetloven, jf. lov nr. 547 af 18. juni 2012, foretages følgende ændringer:

§ 2, stk. 2,

ændres »0,5 pct.« til: »1,0 pct.«.

§ 22 ophæves.

§2

Loven træder i kraft den 1. juli 2022.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

2. Lovforslagets indhold

2.1. Ændring af budgetlovens underskudsgrænse for den strukturelle saldo

2.1.1 Gældende ret

2.1.2 Finansministeriets overvejelser

2.2. Ændring af revisionsklausulen

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Finansministeriets overvejelser

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Miljømæssige konsekvenser

7. Forholdet til EU-retten

8. Hørte myndigheder og organisationer mv.

9. Sammenfattende skema

1. Indledning

Budgetloven er en opfølgning på og udmøntning af

Aftale om budgetlov

indgået den 27. marts 2012 mellem

den daværende regering, Venstre og Det Konservative Folkeparti. Budgetloven har baggrund i de store

udgiftsskred, som var kendetegnende for Danmark i 1990’erne og 2000’erne. Samtidigt havde loven til

formål at gennemføre dele af traktaten af 2. marts 2012 om stabilitet, samordning og styring i Den

Økonomiske og Monetære Union (finanspagten), der har karakter af en mellemstatslig aftale i tilknytning

til EU-samarbejdet.

Med henblik på at styrke troværdigheden af finans- og udgiftspolitikken blev det med budgetloven fastsat

ved lov, at det årlige strukturelle underskud ikke må overstige en fastsat grænse, der i 2012 blev sat til 0,5

pct. af bruttonationalproduktet. Samtidig indgår det i loven, at hvis det skønnes, at dette mål overskrides

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 135: Lovudkast - høring over forslag til lov om ændring af Budgetlov, fra finansministeriet

UDKAST

væsentligt, skal regeringen fremlægge en konkret tidsplan for, hvordan og hvornår de offentlige finanser

kommer på ret kurs igen.

Budgetloven definerer ikke det planlagte niveau for de offentlige udgifter eller væksten heri, hvilket er en

politisk beslutning. Loven stiller krav om, at det planlagte udgiftsniveau er finansieret inden for de

mellemfristede planer og en grænse for det årlige underskud på den strukturelle offentlige saldo. Med

henblik på at understøtte udgiftspolitikken blev der med loven indført et nyt styringssystem med

udgiftslofter, der sætter klare grænser for udgifterne. Med budgetloven etableres der fireårige udgiftslofter

for stat, kommuner og regioner, der fastlægges af Folketinget. Formålet med lofterne er, at de faktiske

udgifter holder sig inden for de fastlagte rammer.

Finansministeriets opdaterede beregninger viser, at budgetlovens underskudsgrænse for den strukturelle

saldo kan lempes fra 0,5 pct. til 1,0 pct. af bruttonationalproduktet samtidigt med, at der fortsat er

tilstrækkelig sikkerhedsmargin til underskudsgrænsen for den faktiske offentlige saldo i Stabilitets- og

Vækstpagten på 3,0 pct. af bruttonationalproduktet. Det er Finansministeriets faglige vurdering, at en

lempelse af budgetlovens underskudsgrænse fra 0,5 pct. til 1,0 pct. af bruttonationalproduktet er forenelig

med en fortsat ansvarlig finanspolitik med stabil, lav offentlig gæld, finanspolitisk holdbarhed og ikke

bringer Danmarks AAA-kreditvurdering i fare. En lempelse giver samtidig bedre mulighed for at

håndtere den demografiske modvind i perioden efter 2025 og fortsat have manøvrerum til stabilisering i

en lavkonjunktur.

Med aftalen

Nationalt kompromis om dansk sikkerhedspolitik

indgået den 6. marts 2022 mellem regeringen,

Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti er det besluttet at

revidere budgetloven med henblik på at øge grænsen for det strukturelle underskud i budgetloven til 1,0

pct. af BNP. Aftalepartierne noterer sig, at det som led i den mellemfristede planlægning vil være

hensigtsmæssigt at sigte efter et offentligt underskud på omkring 0,5 pct. af bruttonationalproduktet i

2030.

Finansministeriet har udarbejdet en række faglige analyser, der offentliggøres i forbindelse med

lovarbejdet. Analyserne evaluerer budgetloven og samler op på de foreløbige erfaringer med

udgiftsstyringen. I forlængelse heraf kan der eventuelt gennemføres yderligere ændringer i budgetloven,

herunder lovændringer. Såfremt det vurderes, at der er behov for yderligere ændringer i budgetloven, vil

regeringen indlede politiske drøftelser med aftalepartierne.

Aftalepartierne er hertil enige om at evaluere og om nødvendigt revidere budgetloven, herunder

underskudsgrænsen, sådan at der vil være politiske drøftelser herom i 2033.

2. Lovforslagets indhold

2.1. Ændring af budgetlovens underskudsgrænse for den strukturelle saldo

2.1.1. Gældende ret

Med budgetloven er der reguleret i gældende ret, at den samlede budgetstilling på de samlede offentlige

finanser skal være i balance eller udvise et overskud. Kravet om budgetbalance er overholdt, hvis den

strukturelle saldo er på niveau med det mellemfristede mål, der er fastsat i den reviderede stabilitets- og

vækstpagt, og med en nedre grænse for et strukturelt underskud på 0,5 pct. af bruttonationalproduktet.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 135: Lovudkast - høring over forslag til lov om ændring af Budgetlov, fra finansministeriet

UDKAST

2.1.2. Finansministeriets overvejelser

Det foreslås, at revidere budgetloven, således at kravet om budgetbalance er overholdt, hvis den

strukturelle saldo er på niveau med det mellemfristede mål, der er fastsat i den reviderede stabilitets- og

vækstpagt, og med en nedre grænse for et strukturelt underskud på 1,0 pct. af bruttonationalproduktet.

Ændringen følger af aftalen

Nationalt kompromis om dansk sikkerhedspolitik

indgået den 6. marts 2022 mellem

regeringen, Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti, som udgør

forligskredsen bag budgetloven. Med aftalen er aftalepartierne enige om at revidere budgetloven med

henblik på at øge grænsen for det strukturelle underskud i budgetloven til 1,0 pct. af BNP. Lempelsen af

underskudsgrænsen i budgetloven er inden for rammerne af EU’s regler og fuldt forenelig med fortsat

ansvarlig finanspolitik og lav offentlig gæld.

2.2. Ændring af revisionsklausulen

2.2.1 Gældende ret

Det følger af budgetlovens § 22, at finansministeren fremsætter forslag om revision af loven i

folketingsåret 2018-19.

2.2.2. Finansministeriets overvejelser

Med nærværende lovforslag gennemføres en revision af budgetloven. Det foreslås på den baggrund, at

revisionsklausulen udgår af budgetloven.

Det foreslås desuden, at budgetloven evalueres og om nødvendigt revideres i 2033. Det følger af aftalen

National kompromis om dansk sikkerhedspolitik

indgået den 6. marts 2022 mellem regeringen, Venstre,

Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti, at aftalepartierne er enige om,

at der vil være politiske drøftelser om evalueringen af budgetloven i 2033.

Det bemærkes, at der fortsat er mulighed for at gennemføre yderligere ændringer af budgetloven før

2033.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Lovforslaget forventes ikke at have økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige af betydning.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

Lovforslaget har ikke økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke klima- og miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 135: Lovudkast - høring over forslag til lov om ændring af Budgetlov, fra finansministeriet

UDKAST

Lovforslaget understøtter dele af finanspagten, der har karakter af en mellemstatslig aftale i tilknytning til

EU-samarbejdet. Det er regeringens opfattelse, at en gennemførelse af lovforslaget vil betyde, at

Danmark fortsat lever op til finanspagtens artikel 3, stk. 2, 1. pkt.

I øvrigt indeholder lovforslaget ingen væsentlige EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer

Lovforslaget har været sendt til høring hos [Danmarks Nationalbank, Danske Regioner, Formandskabet

for De Økonomiske Råd, KL og Rigsrevisionen].

9. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør

»Ingen«)

Økonomiske konsekvenser for Ingen

stat, kommuner og regioner

Implementeringskonsekvenser Ingen af betydning

for stat, kommuner og

regioner

Økonomiske konsekvenser for Ingen

erhvervslivet

Administrative konsekvenser

for erhvervslivet

Administrative konsekvenser

for borgerne

Klima- og miljømæssige

konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Ingen

Negative konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør

»Ingen«)

Ingen

Ingen af betydning

Ingen

Lovforslaget overholder dele af finanspagten, der har karakter af en mellemstatslig

aftale i tilknytning til EU-samarbejdet. Det er regeringens opfattelse, at en

gennemførelse af lovforslaget vil betyde, at Danmark lever op til finanspagtens artikel

3, stk. 2, 1. pkt.

I øvrigt indeholder lovforslaget ingen væsentlige EU-aspekter.

Er i strid med de principper

for implementering

af erhvervsrettet EU-

regulering/

Går videre end minimumskrav

i EU-regulering

(sæt X)

Nej

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 135: Lovudkast - høring over forslag til lov om ændring af Budgetlov, fra finansministeriet

UDKAST

Gældende ret indeholder i dag regler om det årlige strukturelle underskud på den offentlige saldo. Med budgetloven er der

fastsat en underskudsgrænse for den strukturelle offentlige saldo på 0,5 pct. af bruttonationalproduktet.

Med lovforslagets § 1 foreslås det at justere budgetloven således, at underskudsgrænsen for den strukturelle offentlige saldo

justeres fra 0,5 pct. til 1,0 pct. af bruttonationalproduktet. Ændringen følger af aftalen

Nationalt kompromis om dansk

sikkerhedspolitik

indgået den 6. marts 2022 mellem regeringen, Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og Det

Konservative Folkeparti, som udgør forligskredsen bag budgetloven. Med aftalen er aftalepartierne enige om at revidere

budgetloven med henblik på at øge grænsen for det strukturelle underskud i budgetloven til 1,0 pct. af BNP. Lempelsen af

underskudsgrænsen i budgetloven er inden for rammerne af EU’s regler og fuldt forenelig med fortsat ansvarlig finanspolitik og

lav offentlig gæld.

Gældende ret indeholder i dag en regel om, at budgetloven skal revideres. Det følger af budgetlovens § 22, at finansministeren

femsætter forslag om revision af loven i folketingsåret 2018-19.

Med lovforslagets § 2 foreslås det at fjerne revisionsklausulen fra loven. Forslaget følger af, at der med nærværende lovforslag

revideres i budgetloven. Det foreslås desuden, at budgetloven evalueres og om nødvendigt revideres i 2033. Det bemærkes, at

der fortsat er mulighed for at gennemføre yderligere ændringer af budgetloven før 2033.

Ændringen følger af aftalen

National kompromis om dansk sikkerhedspolitik

indgået den 6. marts 2022 mellem regeringen,

Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti. Det fremgår af aftalen, at aftalepartierne er

enige om, at der vil være politiske drøftelser om evalueringen af budgetloven i 2033.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2022.

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 135: Lovudkast - høring over forslag til lov om ændring af Budgetlov, fra finansministeriet

UDKAST

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I budgetloven, jf. lov nr. 547 af 18. juni 2012,

foretages følgende ændring:

§ 2. ---

Stk. 2.

Det i stk. 1 nævnte krav om budgetbalance […] med en nedre grænse for

§ 2, stk. 2

, ændres »0,5 pct.« til: »1,0

et strukturelt underskud på 0,5 pct. af bruttonationalproduktet.

pct.«.

§ 22.

Finansministeren fremsætter forslag om revision af loven i folketingsåret

§ 22

, ophæves.

2018-19.

§2

Loven træder i kraft den 1. juli 2022.