Finansudvalget 2021-22
FIU Alm.del Bilag 130
Offentligt
2555337_0001.png
Kl
au
NYE
REFORMVEJE 1
su
le
re
t
FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Reformkommissionens kommende anbefalinger
2555337_0002.png
Reformkommissionen blev nedsat af regeringen i efteråret 2020 for
at foreslå reformer, der tager hånd om komplekse samfundsudfordringer.
Kommissionen består af en formand og seks kommissærer:
Nina Smith (formand).
Professor ved Institut for Økonomi på
Aarhus Universitet og bestyrelsesformand for VIVE.
Per B. Christensen.
Formand for danske SOSU-skoler og tidligere
formand for Akkrediteringsrådet og Lærerkommissionen.
Jon Kvist.
Professor ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv
på Roskilde Universitet.
Der forefindes supplerende materiale på
reformkommissionen.dk
Kl
* David Dreyer Lassen er i sin egenskab af prorektor inhabil i spørgsmålet om de lange
videregående uddannelser og står derfor uden for anbefalingerne i del 1.
au
Dette er den anden rapport fra Reformkommissionen. Mens den første
ERKENDT, FORSØGT LØST, ULØST
– alene pegede på udfordringer for
det danske samfund, er denne den første af tre, som indeholder anbefalinger
og konkrete bud på at adressere disse udfordringer. Der ventes to rapporter
mere med anbefalinger i efteråret 2022 og i december 2022.
su
Agnete Raaschou-Nielsen.
Bestyrelsesformand for Arkil Holding A/S
og Danske Invest samt bestyrelsesmedlem i Aktieselskabet Schouw & Co
og Københavns Universitet.
le
Jørgen Søndergaard.
Forskningsleder (emeritus) i VIVE, seniorfellow
i Kraka og bestyrelsesmedlem i Den Danske Forskningsfond.
re
Philipp Schröder.
Professor ved Institut for Økonomi og direktør for
Research Centre for Firms and Industry Dynamics
på Aarhus Universitet.
t
David Dreyer Lassen.*
Prorektor for forskning og professor i økonomi
ved Københavns Universitet.
FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Reformkommissionens kommende anbefalinger
2555337_0003.png
Kl
au
NYE
REFORMVEJE 1
su
le
re
t
FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Reformkommissionens kommende anbefalinger
2555337_0004.png
Indhold
Forord ...............................................................................................
Veluddannede og velstående – også i fremtiden ...................................
Del 1
Nye veje til de længste uddannelser
.....................................................
1.1 Nye kandidatuddannelsesveje.........................................................
1.2 SU-omlægning til lån på kandidatuddannelser ...............................
1.3 Investeringer i øget kvalitet .............................................................
1.4 Gratis undervisning på videregående voksen-
og efteruddannelse (VVEU) .............................................................
1.5 Et nyt optagelsessystem til de videregående uddannelser .............
1.6 Et nyt optagelsessystem på kandidatniveau ....................................
1.7 Uddannelsesråd...............................................................................
1.8 Implementering ...............................................................................
Del 2
Livslang læring til dem med mindst uddannelse
..................................
2.1 Nyt digitalt efteruddannelsesoverblik .............................................
2.2 Nye veje fra ufaglært mod faglært ..................................................
2.3 Løft af basale færdigheder ..............................................................
2.4 Styrket kvalitet i undervisningen .....................................................
5
6
su
4
Kl
NYE REFORMVEJE 1
Del 3
Lettere at drive virksomhed
..................................................................
3.1 En mere effektiv og sammenhængende digital offentlig service ....
3.2 Nemmere regelefterlevelse .............................................................
3.3 Styrket teknologioverførsel fra universiteter...................................
3.4 Nye muligheder i dagpengesystemet for iværksættere ..................
3.5 Tidligere identifikation af virksomheder i vanskeligheder ...............
3.6 Automatisk ophold til internationale dimittender ..........................
3.7 Hurtig og nem ansættelse af udenlandsk arbejdskraft....................
Del 4
Pejlemærker
...........................................................................................
au
Samlet liste med anbefalinger ................................................................ 103
le
re
44
46
48
50
52
55
68
73
78
80
83
85
87
89
90
92
93
96
99
REFORMKOMMISSIONEN
10
28
37
39
t
FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Reformkommissionens kommende anbefalinger
2555337_0005.png
Forord
Dette er den første rapport med anbefalinger fra Reformkommissionen.
Kommissionens opgave er bred, nemlig at foreslå reformer, der kan øge produk-
tiviteten, velstanden, beskæftigelsen og den sociale mobilitet.
I denne rapport er det primære sigte at styrke arbejdsstyrkens produktivitet.
Vi tager fat på dele af vores samlede uddannelsessystem, nemlig de lange
videregående uddannelser og voksen- og efteruddannelsessystemet. Vi ser også
på vigtige rammebetingelser for erhvervslivet og kommer med anbefalinger til,
hvordan det kan blive lettere at drive virksomhed i Danmark.
Kl
God læselyst.
REFORMKOMMISSIONEN
au
Fælles for alle anbefalingerne er, at kommissionen – i det omfang det har været
muligt – har vurderet, hvilken betydning disse vil have i forhold til produktivitet,
beskæftigelse, social mobilitet samt betydningen for de offentlige finanser.
De foreløbige vurderinger findes i del 4 samt på kommissionens hjemmeside,
mens de endelige beregninger vil optræde i slutrapporten, som kommer i
december 2022.
Hverken denne eller de kommende rapporter bør opfattes som en egentlig,
sammenhængende pakke. Kommissionen er født med et meget bredt kommis-
sorium med fokus på meget forskelligartede politikelementer – det er nogle
af disse, vi afrapporterer om her. Efter denne anden rapport er det forventningen,
at den næste rapport med anbefalinger kommer til efteråret, og en sidste rapport
følger i december 2022.
Nina Smith
Formand for Reformkommissionen
su
5
Udgangspunktet for vores anbefalinger er, at kommissionen
ikke
er befolket af
en slags altvidende individer. Tværtimod. Mange af anbefalingerne bygger på en
kombination af faglige analyser og indsigt, som kommissionen har fået via en lang
række møder og samtaler med mennesker, som til daglig arbejder med netop de
områder, der foreslås reformeret. Kommissionen har lyttet, testet og trykprøvet
både udfordringer og mulige løsninger blandt nogle af dem, der til sin tid skal
involveres, når reformerne skal føres ud i livet. Kommissionen ønsker i den
forbindelse at takke de mange interessenter, som har deltaget i drøftelser herom
blandt andet i regi af arbejdsgrupperne nedsat af kommissionen.
le
De mange andre dele af uddannelsessystemet – dagtilbud, grundskole, ungdoms-
uddannelser samt erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser, og ikke
mindst det helt fundamentale spørgsmål om bedre oplæring af alle dem, der skal
uddanne andre – vil blive behandlet i efterfølgende rapporter senere i 2022.
re
t
NYE REFORMVEJE 1
FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Reformkommissionens kommende anbefalinger
2555337_0006.png
Veluddannede og velstående
– også i fremtiden
Danmark hører til blandt de mest velstående lande
i verden. Det er der især én grund til, nemlig at vi har
en høj produktivitet. Vi har været i stand til at skabe
værdi i form af eftertragtede varer og tjenester med
relativt færre ressourcer (arbejdskraft, maskiner, mate-
rialer osv.) sammenlignet med mange andre lande.
Den høje produktivitet er der flere grunde til. Historisk
set har Danmark haft en veluddannet befolkning. Dansk
erhvervsliv har været dygtige til at handle og investere
på tværs af landegrænser. Samtidig har vi haft et vel-
smurt arbejdsmarked og virksomheder, som formår
at omstille sig til en ny virkelighed og nye teknologier
og konkurrere i Danmark og i omverdenen.
Figur 1 viser, hvordan bidraget til vækst i velstanden
over de sidste fire årtier kan opdeles på tre faktorer,
henholdsvis produktivitet, arbejdsudbud og arbejdstid
for den enkelte person i arbejdsstyrken. Figuren viser,
FIGUR 1
Hvor kommer Danmarks velstand fra?
Årlig vækst i pct.
2,0
1,5
1,0
0,5
0,0
Kl
-0,5
Velstand
Produktivitet
Arbejdsudbud
Bidrag til vækst i velstand
Anm.:
1980-2019. Velstand er her udtrykt ved BNP pr. indbygger. Produktivitet angiver timeproduktiviteten, dvs. BNP pr. arbejdstime. Arbejdsudbud
angiver beskæftigede pr. indbygger. Arbejdsudbuddets effekt på velstand er sammensat af dels effekten af ændringer i beskæftigelsesgraden for
arbejdsstyrken samt befolkningstilvækst. En øget beskæftigelsesgrad vil øge velstand (BNP pr. indbygger), hvorimod en øget befolkningsstørrelse
(alt andet lige) vil sænke BNP pr. indbygger. Arbejdstid dækker over antal timer arbejdet pr. beskæftiget. Væksten i timeproduktiviteten dækker hele
økonomien. Det bemærkes, at velstand opgjort ved BNP ikke tager højde for ændringer i bytteforholdet, som måler, hvor stor en mængde import en
given mængde eksport kan købe. Et forbedret bytteforhold øger velstanden ud over, hvad der måles ved ændringer i BNP.
Kilde:
Danmarks Statistik og egne beregninger.
au
Arbejdstid
6
REFORMKOMMISSIONEN
NYE REFORMVEJE 1
su
le
Kommissionen fortsætter dette reformspor. I denne
rapport sættes fokus på at øge produktiviteten og
omstillingsevnen i dansk økonomi. Også i fremtiden
vil en høj produktivitet og omstillingsevne være afgø-
rende for at sikre fremtidens velstand. Hertil kommer
re
Igennem årtier er der i Danmark ført en reformpolitik,
som har bidraget til at gøre dansk økonomi stærk.
Blandt andet sættes folkepensionsalderen løbende op,
og andre reformer af arbejdsmarkedet har reduceret
den strukturelle ledighed.
t
at hovedparten af væksten kan henføres til stigende
produktivitet. Danmarks øgede velstand skyldes ikke
et stigende arbejdsudbud, dvs. vækst i arbejdsstyrken.
Det skyldes heller ikke, at vi arbejder flere timer end
alle mulige andre (eller mere end vores forældre).
Arbejdsugen er blevet kortere, og ferie- og fridagene
er over årtierne blevet flere.
FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Reformkommissionens kommende anbefalinger
2555337_0007.png
de seneste års brud på globale forsyningskæder og
voldsomt stigende energipriser. Med Ruslands invasion
af Ukraine står det klart, at verdensordenen er under
forandring, globaliseringstendenserne under opbrud,
og at fremtiden er langt mere usikker, end vi hidtil har
troet.
Højere produktivitet løser mange, men ikke alle proble-
mer. Med den danske velfærdsmodel vil højere produk-
tivitet ikke i sig selv løse udfordringerne med at finan-
siere den offentlige sektor. For eksempel kan det være
en udfordring for finansieringen af vores velfærdsmodel,
hvis ønskerne om mere fritid stiger, samtidigt med at
der opleves stigende krav til den offentlige velfærd.
Derfor vil kommende anbefalinger i senere rapporter
tage fat på blandt andet reformer, der kan øge arbejds-
styrken, og reformer der kan bidrage til større effektivi-
tet og kvalitet i den offentlige sektor.
Tre træk ved uddannelsessystemet
Kl
REFORMKOMMISSIONEN
De seneste årtier har vi set tre meget iøjnefaldende træk
ved udviklingen af det samlede uddannelsessystem.
Et træk er, at uddannelsesaktiviteten – altså investe-
ringen i menneskers viden og kompetencer – er øget
markant. Særligt efter årtusindskiftet er der sket et
stort ryk ind på universiteterne, som snart forventes
at være uddannelsesvejen for hver tredje af de unge,
mens det for blot tre årtier siden kun gjaldt færre end
hver tiende. Denne udvikling er på mange måder positiv.
Den vedvarende udbygning af vores uddannelser er en
væsentlig forklaring på, at Danmark gennem årtier har
fastholdt sin position som et af verdens mest velstående
og lige samfund med relativt høj social mobilitet. Men
det er også en udfordring for de danske universiteter
og andre uddannelsesinstitutioner at skulle dygtiggøre
så stor en gruppe af den næste generation inden for
rammer og strukturer, som stammer fra en anden tid.
au
Derfor er fokus i denne publikation på de lange videre-
gående uddannelser og voksen- og efteruddannelses-
systemet. Endelig anviser vi veje, som kan gøre det
lettere at drive virksomhed i Danmark.
su
7
Det er uomgængeligt for en kommission, der skal give
anvisninger på, hvordan vi understøtter produktiviteten
i Danmark i fremtiden, at den fokuserer på bedre uddan-
nelse. Af den simple grund, at det helt centrale råstof
her i landet som bekendt er mennesker og deres kompe-
tencer.
le
Mest og mindst
Et tredje træk er, at der er stor skævhed i,
hvor
de
mange ekstra ressourcer til uddannelse, som vi har
investeret de sidste årtier, bliver brugt. Som kommis-
sionen også hæftede sig ved i sin første publikation
ERKENDT, FORSØGT LØST, ULØST, er stort set alt,
hvad der er brugt af ekstra offentlige midler på uddan-
nelse siden 1990, gået til personer under 35 år.
Selvom vores arbejdsliv i disse år bliver strakt stadig
længere, er situationen fortsat den, at uddannelse er
det, man tager som ung. Mens vi, når vi er i 30’erne,
40’erne og 50’erne kun bruger lidt tid og få ressourcer
på, via uddannelse, at opdatere vores viden, specialisere
os eller eventuelt at skifte spor. I det lys forekommer
det paradoksalt, at videregående efteruddannelse er
omgærdet af en mur af brugerbetaling, mens al uddan-
nelse i ungdommen er gratis.
Samtidig vokser uligheden i uddannelser i den forstand,
at de grupper, som har mindst uddannelse, de ufag-
lærte, ikke i de sidste årtier har haft del i de store
uddannelsesinvesteringer, der er foretaget i det øvrige
samfund. Det er kommissionens vurdering, at behovet
for efter- og videreuddannelse i alle befolkningsgrupper
vil stige i fremtiden.
I denne rapport tager vi – i forhold til uddannelser –
fat på to centrale problemstillinger. Nemlig de tilbud,
der er til de voksne, som får henholdsvis mest og mindst
uddannelse. Altså de lange videregående uddannelser
henholdsvis tilbuddene til de faglærte og især ufaglærte.
Når det kommer til de længste uddannelser, univer-
sitetsuddannelserne, er det, som man vil se, kommis-
sionens opfattelse, at der er klare behov for ganske
betydelig styrkelse af universiteterne og kandidat-
uddannelsernes struktur.
re
Et andet træk er, at vi – trods stigende uddannelses-
aktivitet – fortsat investerer utroligt lidt i uddannelsen
af de undervisere, som skal dygtiggøre os alle, livet
igennem. Dygtige undervisere besidder en kombination
af stærke faglige og pædagogiske kompetencer. Men
forskningsbaseret uddannelse i pædagogik for under-
visere fylder meget lidt i vores uddannelsessystem,
og der er brug for et løft og investering i undervisere
på alle niveauer.
t
NYE REFORMVEJE 1
FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Reformkommissionens kommende anbefalinger
2555337_0008.png
Kl
NYE REFORMVEJE 1
Problemstillingen er helt en anden, når det kommer
til voksen- og efteruddannelserne for ufaglærte og
faglærte. Her er problemstillingen, at mange ikke
deltager ret meget i efteruddannelse. Så her drejer
det sig om at skabe de bedste muligheder for, at dem,
der uddanner sig mindst i de unge år, bliver ved med
at opdatere deres kompetencer – bare en lille smule
– løbende gennem livet. Hvilket er vigtigt af mange
grunde, ikke mindst den, at verden ikke står stille,
hvorfor der – uden passende opkvalificering – er en
risiko for at blive sat af og miste fodfæstet på arbejds-
markedet.
Som man vil se, har kommissionen i arbejdet med
voksen- og efteruddannelse gjort en vigtig erkendelse,
nemlig at det store problem ikke er udbuddet, men
derimod, at nogle grupper simpelthen ikke efterspørger
videre- og efteruddannelse. Kommissionen vil derfor
heller ikke foreslå grundlæggende strukturændringer.
Der vil i højere grad være tale om anbefalinger til udvik-
ling, modernisering, gerne kombineret med
nudging,
altså at man på forskellig vis forsøger at gøre voksen-
og efteruddannelsestilbud så attraktive som muligt.
au
8
REFORMKOMMISSIONEN
su
Kommissionen anbefaler, at der investeres yderligere
i uddannelsessystemet. Men en anderledes prioriteret
uddannelse, som støttes op af massive investeringer
i øget kvalitet og fleksible videreuddannelsesmuligheder
på de videregående uddannelser.
le
Langt fra alt skal laves om. Danmark har stærke univer-
siteter med forskning og uddannelser på højeste inter-
nationale niveau. Det er vigtigt, at vi bevarer det, som
virker godt. Men dette fokus skal kombineres med noget
supplerende i de brede og hurtigst voksende dele af
universitetssektoren. Overskriften er øget fleksibilitet
og flere valgmuligheder i overbygningerne på en bache-
lorgrad. Vi skal modvirke, at for mange får unødvendigt
meget og for specialiset uddannelse for tidligt i livet.
Og vi bør skabe langt større muligheder for, at man
tidligere kan komme ud og afprøve den lange uddan-
nelse, for så – senere – at vende tilbage for at udbygge
eller supplere sine kompetencer, når behovet i arbejds-
livet viser sig. Det handler om bedre uddannelse,
stærkere uddannelser og absolut ikke om mindre
uddannelse. Tværtimod.
Styrkede rammebetingelser
for erhvervslivet
I den sidste del af denne rapport foreslår vi en række
politiktiltag, der kan bidrage til at øge produktiviteten
i erhvervslivet. Der er ikke tale om anbefalinger om
ændret skat, lettere adgang til kapital eller grundlæg-
gende investeringer i teknologi og infrastruktur – den
slags overlader vi til andre. Anbefalingerne sætter fokus
på andre relevante indsatsområder, og vi kommer med
konkrete anbefalinger til, hvordan det kan blive lettere
at drive virksomhed i Danmark.
En anbefaling går eksempelvis ud på at skabe en mere
gnidningsfri proces, når virksomhederne søger efter
vejledning, efterlever regler og kommunikerer med
det offentlige. Et andet forslag er at gøre en indsats
for, at flere erfarne lønmodtagere tør tage springet
og blive selvstændige og – omvendt – at de hurtigere
holder op igen, hvis deres idé ikke er bæredygtig.
Endelig har kommissionen også en række konkrete
anbefalinger, som handler om, hvordan vi understøtter,
at virksomheder i større grad kan tiltrække højt kvalifice-
ret udenlandsk arbejdskraft og fastholde flere dygtige
internationale studerende efter endt uddannelse.
re
t
FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Reformkommissionens kommende anbefalinger
2555337_0009.png
DEL 1
Kl
REFORMKOMMISSIONEN
9
NYE REFORMVEJE 1
au
su
le
re
t
FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Reformkommissionens kommende anbefalinger
2555337_0010.png
Del 1
Nye veje til de længste uddannelser
Kommissionen anbefaler en grundlæggende nytænkning
af strukturen for kandidatuddannelserne i Danmark.
Målet er dobbelt. Vi skal sikre, at universiteterne
fremover har mulighed for at give unge flere og bedre
valgmuligheder, end de har i dag. Og vi skal samtidig
understøtte, at samfundet får endnu mere ud af de store
uddannelsesinvesteringer, der både nu og i fremtiden
skal sikre en veluddannet arbejdsstyrke, produktivitet
og velstand.
Ændringerne skal ske med respekt for den rolle, univer-
siteter har haft gennem århundreder, nemlig at være
fuldstændig centrale samfundsinstitutioner, som –
udover at levere forskning – skal oplyse og danne befolk-
ningen. Den rolle har været og vil fortsat være helt
afgørende for udviklingen af samfundet. Men formen
kan med fordel moderniseres.
Det er nødvendigt, fordi universitetet i dag er noget
andet, end det var for bare få årtier siden. Går vi bare
tilbage til 1990’erne, uddannede universiteterne en lille
del af en ungdomsårgang, mens de i dag uddanner knap
hver tredje.
Kommissionens anbefaling om en ny struktur for
kandidatuddannelserne tager udgangspunkt i denne
udvikling. Universiteterne skal bevare den unikke rolle
som frie dannelses- og oplysningsinstitutioner i sam-
fundet. Men de skal samtidig uddanne en meget stor
del af befolkningen med de kompetencer, som frem-
tidens samfund vil efterspørge. Disse to roller udelukker
ikke hinanden, men der skal findes en balance, så
universiteterne også fremover gør både de unge og
samfundet bedst muligt rustet til at møde fremtidens
udfordringer og forandringer.
au
Kl
NYE REFORMVEJE 1
Den nuværende model, hvor næsten alle akademiske
bachelorer fortsætter direkte på deres respektive fags
toårige kandidatoverbygning, passer bedst til dem, der
skal være forskere eller fagspecialister på højt niveau.
Det skal de blive ved med. Men det er ikke nødvendigvis
den bedste uddannelsesinvestering for
alle
fagligheder
og
alle
studerende. I dag fortsætter omkring ni ud af ti
akademiske bachelorer direkte på en kandidatuddan-
nelse. Altovervejende på netop den kandidatuddan-
nelse, der ligger i direkte forlængelse af deres bachelor-
uddannelse. Det gør de, uagtet at mange har alle mulige
andre ideer med deres arbejdsliv end at forske eller
bestride jobs, der kræver snæver fagspecialisering på
kandidatniveau.
Kernen i den foreslåede nye struktur er derfor, at der
som overbygning på en bachelorgrad skal være flere
su
10
Der har også været andre tiltag, som har påvirket
udbuddet af uddannelsespladserne, men altså ikke selve
uddannelsesstrukturen. Særligt kan der peges på indfø-
relsen af den ledighedsbaserede dimensioneringsmodel
fra 2014, der har ført til et fald i optaget på uddannelser
med den højeste ledighed. Og senest udflytningsaftalen
fra 2021, hvor der oprettes en række nye uddannelses-
muligheder uden for de større byer samtidig med, at
det samlede optag på alle uddannelsesinstitutioner –
heriblandt universiteterne – i de største byer reduceres
med samlet ca. 6 pct. frem mod 2030.
Tilbage står ikke desto mindre, at hvis uddannelsesland-
skabet reelt skal ændres, så er der behov for at tænke
nyt.
Kommissionens anbefalinger indeholder en ændret
pakke af muligheder for de unge. Som færdiguddannede
bachelorer vil de, der ikke går forsknings- eller specialist-
vejen, kunne tage en kandidatuddannelse på bare ét år
(og ikke to år som i dag). Eller de kan alternativt vælge
at tage et arbejde og læse en kandidatuddannelse ved
siden af – fx ved at sprede et af de nye etårige kandidat-
studier ud over flere kalenderår. Det der kaldes en
erhvervskandidatuddannelse. Alle får tillige en forbedret
mulighed for andre former for videreuddannelse på
for eksempel masterniveau. Uden deltagerbetaling.
Anbefalingerne om en modernisering af kandidat-
uddannelserne til etårige uddannelser eller erhvervs-
kandidatuddannelser vedrører især de samfundsviden-
skabelige og humanistiske uddannelser. Kommissionen
anser det for vigtigt, at Danmark har en bred vifte af
universitetsuddannede bachelorer og kandidater med
generalistkompetencer, blandt andet inden for humani-
ora og samfundsvidenskab. Danmark er en lille, åben
økonomi i en globaliseret verden, og der vil også i
fremtiden, og også i den private sektor, være brug for
le
re
forskellige muligheder. Sporet, der retter sig mod
forskning og anden dyb specialisering, skal bibeholdes.
Også sporet, der fører til en autorisation for nogle
uddannelser (fx læger og tandlæger), skal fortsætte,
som vi kender det. Men derudover skal der skabes noget
nyt. Andre muligheder, som giver større fleksibilitet og
mobilitet og retter sig mod alle mulige afkroge af frem-
tidens jobmarked. En del af kommissionens overvejelser
herom bygger oven på de politiske ambitioner, som
har været kendetegnende for de senere års aftaler på
universitetsområdet om blandt andet etårige akademi-
ske overbygningsuddannelser, en erhvervskandidat-
ordning og udvidet retskrav til optag på en kandidat-
uddannelse for akademiske bachelorer.
t
REFORMKOMMISSIONEN
FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Reformkommissionens kommende anbefalinger
2555337_0011.png
BOKS 1
Elite eller masse? En misvisende modsætning
Uddannelsesrevolutionen beskrives ofte med ordene, at vi har bevæget os fra et eliteuniversitet
til et masseuniversitet.
Det er nemt at forstå, hvordan de to ord har sneget sig ind i sproget, men de er alt andet end
heldige. Simpelthen fordi det forsyner os alle med et billede af to grupper – dem i eliten og så
alle de andre.
Universiteterne var engang – indtil for nogle årtier siden – det sted, hvor man uddannede et
lille udsnit af befolkningen. Det var for de dygtigste fra gymnasiet, som skulle have forsknings-
baseret specialistviden eller uddannes til fremtidens forskere og undervisere på universitetet.
I dag optages en langt større andel af en ungdomsårgang på universitetet. Ikke kun de bogligt
dygtigste. Samtidig er arbejdsmarkedet, som de går ud på efter kandidatuddannelsen, meget
bredere og hovedparten af kandidaterne ansættes ikke længere i stillinger der kræver dyb
specialisering. Men som sagtens kan føre til gode, vellønnede jobs, typisk uden for den akade-
miske verden. Der er således grundlæggende tale om en falsk præmis, når man taler om, at
universitetet skal være til for enten eliten eller masserne. Det er både og: Universiteterne skal
uddanne både fremtidens forskere og den store gruppe, der skal ud på arbejdsmarkedet.
Modsætningsparret elite og masse har uheldige og forkerte medbetydninger, som gør, at
man bør holde sig fra at benytte dem i denne sammenhæng. Kommissionen bruger derfor
i stedet begreberne universitetet for de få (det, der var i gamle dage) og universitetet for de
mange (det, vi har i dag). Eller at fordums snævre universitet nu er blevet bredere.
Kilde:
Egen tilvirkning.
Kommissionen anbefaler også en SU-omlægning fra
stipendier til lån på kandidatuddannelserne. Det afspej-
ler et ønske om at flytte udgifter fra forsørgelse af de
unge til investeringer i kvalitet og relevans i selvsamme
unges uddannelser. Omlægningen fra stipendier til lån
på den sidste del af de længste uddannelser er socialt
afbalanceret, fordi universitetskandidaterne set over
et livsforløb er blandt de bedst lønnede på arbejds-
markedet. Samtidig kan anbefalingen styrke interessen
for uddannelser med gode beskæftigelsesudsigter, og
de nye erhvervskandidatuddannelser – som bliver en
nøgle til at styrke samspillet mellem universiteterne og
arbejdsmarkedet – bliver alt andet lige mere attraktive.
Det er med den foreslåede modernisering af strukturen
for kandidatuddannelserne og SU-omlægningen
ikke
et mål at spare en eneste krone. Tværtimod er formålet
at øge kvaliteten og relevansen af uddannelserne gen-
nem øgede bevillinger forskellige steder i systemet.
Der anbefales således blandt andet en markant investe-
Kl
REFORMKOMMISSIONEN
au
medarbejdere med stærke kompetencer i forhold til
eksempelvis kulturforståelse og sprog. Men uddannel-
serne skal gøres mere fleksible og i langt højere grad
udvikle sig i et samspil med efterspørgslen på især det
private arbejdsmarked. Dette samspil kan blandt andet
forbedres gennem mere udbredt brug af erhvervs-
kandidatuddannelser. Anbefalingen om en gennem-
gribende omlægning af kandidatuddannelserne bør ses
som et bedre alternativ til fx yderligere ledighedsbaseret
dimensionering af videregående uddannelser.
su
11
le
ringsprofil med øgede uddannelsesbevillinger til de nye
kandidatuddannelser, som blandt andet skal tilrette-
lægges mere fleksibelt og med et øget fokus på studie-
aktivitet og arbejdsmarkedsrelevans.
Endelig anbefales optagelsessystemet til de videre-
gående uddannelser ændret, så intet studie må kræve
et højere karaktergennemsnit end 9. Som det er i dag,
er der uddannelsesretninger, som har høj prestige
af den simple grund, at det kræver et højt karakter-
gennemsnit (grænsekvotient) at blive optaget via kvote
1. Det styrer helt sikkert nogle unge, som har klaret sig
ualmindeligt godt i gymnasiet, i retning af visse uddan-
nelser, de ellers ikke ville have valgt.
Et optagelsessystem med utilsigtede prestigesignaler
er ikke optimalt for den enkelte unge. Og på samfunds-
niveau er de høje grænsekvotienter medvirkende til,
at talentmassen af unge fordeles skævt på forskellige
uddannelsesretninger og dermed i sidste ende også
skævt på brancher og jobfunktioner. Derfor anbefaler
kommissionen, at der lægges låg på grænsekvotienterne
i optagelsessystemet.
I de følgende kapitler vil forslagene blive gennemgået
et for et, men først kigger vi på, hvorfor der overhovedet
er behov for at bryde med noget af det bestående.
I Danmark er vi midt i, hvad man kunne kalde en uddan-
nelsesrevolution, som desværre på en række væsentlige
punkter er akkompagneret af en tilsvarende stagnation.
re
NYE REFORMVEJE 1
t
FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Reformkommissionens kommende anbefalinger
2555337_0012.png
Revolutionsdelen handler om den stadigt stigende
andel af en ungdomsårgang, som tager en universitets-
uddannelse. Helt simpelt: For få årtier siden var univer-
sitetet rettet mod de få, imens det i dag og fremover
rettes mod mange, mange flere.
I sig selv er det en særdeles positiv udvikling, at mange
flere tager en lang videregående uddannelse, blandt
andet fordi det øger velstanden. Men problemet er,
at systemet på flere områder har haft vanskeligt ved at
tilpasse sig denne ændring.
I det følgende gennemgår vi uddannelsesrevolutionen,
og argumenterne for det problematiske i, at alle tilbydes
det samme uddannelsesformat; at pakken af kompeten-
cer som universiteterne tilbyder, skal sættes anderledes
sammen; og at optagelsessystemet skal ændres.
Uddannelsesrevolutionen og
universitetet for de mange
I Danmark er universitetet for de mange en realitet.
Sådan har det ikke altid været. For bare få årtier siden
– fx tilbage i 1995 – havde 6 pct. af 25-69-årige en uni-
versitetsgrad. Blandt nutidens 25-69-årige er andelen
16 pct. For de, der er yngre, gælder en forventning
om, at knap 30 pct. af dem vil fuldføre en universitets-
uddannelse. Det betyder, at knap en tredjedel af 25-
69-årige forventes at have en universitetsuddannelse
i 2050, jf. figur 2.
Det, at markant flere tager en uddannelse – og for en
stor dels vedkommende en lang videregående uddan-
nelse – er en væsentlig del af årsagen til, at Danmark
kan fastholde sin position som et af verdens mest vel-
stående og lige samfund. Et højt uddannelsesniveau
er en forudsætning for højproduktive erhverv og høj-
produktive job.
FIGUR 2
Universitetskandidater og -bachelorer i befolkningen, udvalgte år
Pct. af 25-69-årige
40
30
20
10
0
au
16
6
1995
2020
12
su
le
Kl
NYE REFORMVEJE 1
Anm.:
Figuren angiver udviklingen i befolkningens højest fuldførte uddannelse. Fremskrivningen sker på baggrund af befolkningsudviklingen
fordelt på køn, alder og herkomst og uddannelsesniveauet ved at anvende den studiemæssige adfærd, der har været en tendens til historisk.
Personer uden uddannelsesoplysninger er udeladt.
Kilde:
Egne beregninger på baggrund af DREAMs uddannelsesfremskrivning 2020.
re
30
2050
t
REFORMKOMMISSIONEN
FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Reformkommissionens kommende anbefalinger
2555337_0013.png
FIGUR 3
Nyuddannede kandidater fordelt på hovedområder, 1990 og 2019
1.000 personer
8
6
4
2
0
Kl
2.000
1.300
Samfund
1990
2019
REFORMKOMMISSIONEN
au
7.400
4.200
2.400
1.100
Teknik
su
Humaniora
13
le
2.100
900
Natur
På samfundsvidenskab og humaniora (som også tilbage
i 1990 havde den største aktivitet) er der dog tale om
langt mere end en fordobling. I dag udklækkes der årligt
over 7.000 kandidater fra samfundsvidenskab og over
4.000 fra humaniora. Det er markant flere, end de tekni-
ske, naturvidenskabelige og sundhedsvidenskabelige
områder tilsammen. De tidligere politiske målsætninger
om at øge andelen med en universitetsuddannelse har
bidraget væsentligt til den øgede aktivitet på samfunds-
videnskab og humaniora.
Anm.:
Nyuddannede kandidater fra universiteter fordelt på hovedområder i 1990 og 2019.
Kilde:
Egne beregninger på baggrund af Uddannelses- og Forskningsministeriets datavarehus.
re
700
t
1.800
Sundhed
Bevægelsen fra det snævre til det brede universitet
har i sagens natur været glidende og strækker sig over
tre årtier. Stigningen i antallet af studerende har været
størst på samfundsvidenskab og humaniora, men der
er i dag også flere på de tekniske uddannelser, natur-
videnskab og sundhedsvidenskab. Fælles for alle hoved-
områder er, at antallet af universitetskandidater mindst
er fordoblet, jf. figur 3.
I praksis betyder det, at vi – hvert år – udklækker tusind-
vis af samfunds- og humaniorakandidater efter fem års
(typisk uafbrudt) fordybelse.
Arbejdsmarkedet har ændret sig over de seneste årtier,
men indretningen af uddannelserne – strukturen og
delvist også indholdet – er ikke fulgt med. Når man
spørger dimittender, om det, de har lært på universite-
tet, er relevant for deres nuværende job, tegner der
sig et interessant billede. Særligt studerende på de
samfundsfaglige og humanistiske uddannelser angiver,
at den viden, de tilegner sig på universitetet, er for
teoretisk i forhold til, hvad arbejdsgiverne efterspørger,
og at de selv i mindre grad er i stand til at løse ”virkelige
problemstillinger”, jf. figur 4.
NYE REFORMVEJE 1
FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Reformkommissionens kommende anbefalinger
2555337_0014.png
FIGUR 4
Dimittenders vurdering af kompetencer ift. arbejdsgiveres efterspørgsel, 2020
Forskel i gennemsnitlig vurdering (skala -4 til 4)
Evne til at anvende viden og
metoder fra min uddannelse
Evne til at være kritisk tænkende
Evne til at arbejde selvstændigt
su
-1,5
-1,0
-0,5
0,0
Samfund
Humaniora
Natur
14
Evne til at arbejde struktureret
Evne til at arbejde med virkelige
problemstillinger og løsninger
au
le
Kompetencer,
dimittenderne
besidder i
mindre
grad,
end arbejdsgiverne
efterspørger dem
0,5
Sundhed
1,0
Teknik
1,5
REFORMKOMMISSIONEN
Kl
NYE REFORMVEJE 1
Anm.:
Dimittenderne har vurderet, i hvilken grad de har tilegnet sig følgende kompetencer på uddannelsen, og i hvilken grad de er efterspurgt i
deres nuværende job: Arbejde med virkelige problemstillinger og løsninger, arbejde selvstændigt, samarbejde, arbejde struktureret, tilegne mig ny
viden, formidle mundligt, være kritisk tænkende, analysere komplekse problemstillinger, formidle skriftligt, arbejde projektorienteret, anvende viden
og metoder fra min uddannelser og teoretisk viden og metoder fra mit uddannelsesområde. Figuren angiver differencen mellem dimittendernes
egen vurdering af deres kompetencer (Likert skala 1-5) og dimittendernes vurdering af arbejdsgiverens efterspørgsel efter samme kompetence
(Likert skala 1-5). Skalaen for difference er således -4 til 4. Et positiv tal angiver, at kompetencer er opnået i højere grad, end de er efterspurgt af
arbejdsgivere. Værdierne for humaniora og samfund er statistisk signifikant forskellige fra de øvrige hovedområder fsva. ”teoretisk viden og metoder
fra mit uddannelsesområde”. Samfund er statistisk signifikant forskellig fra de øvrige hovedområder fsva.”evnen til at arbejde med virkelige problem-
stillinger og løsninger”, mens humaniora fsva. denne kompetence ikke er statistisk signifikant forskellig fra teknik.
Kilde:
Uddannelses- og Forskningsministeriets survey blandt dimittender 2020.
re
Kompetencer,
dimittenderne
besidder i
højere
grad,
end arbejdsgiverne
efterspørger dem
t
Teoretisk viden og metoder
fra mit uddannelsesområde
FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Reformkommissionens kommende anbefalinger
2555337_0015.png
Kl
REFORMKOMMISSIONEN
15
NYE REFORMVEJE 1
au
Det kan være svært, når alle disse mennesker skal gå på
én og samme uddannelse. Men det er rent faktisk det,
der er opgaven. Og den løses ikke optimalt i dag, hvor
alt for mange bliver tilbudt, og gør, omtrent det samme.
su
En konsekvens af uddannelsesrevolutionen er, at de
mange ikke har samme behov for den dybe akademiske
fagspecialisering som de få. Hvis en meget stor del af
befolkningen skal specialisere sig dybt, modsiger det
selve ordets betydning. Nogen skal, de fleste skal ikke.
Det betyder, at universiteterne i dag i langt højere grad
end tidligere skal håndtere hensynet både til de stude-
rende, der går forskervejen, og hensynet til dem, der
skal ud på flere områder af arbejdsmarkedet og varetage
mere brede jobfunktioner.
le
De politiske ambitioner om at skabe større fleksibilitet
er der altså, men det har ikke ført til markante ændrin-
ger af uddannelseslandskabet på universitetsuddannel-
serne. Altså: Problemet er erkendt for længst. Det er
forsøgt løst. Men det er fortsat uløst.
En forklaring er formentlig, at normen (fem års ubrudt
studietid) er utrolig stærk. Dette er blandt andet under-
støttet af det såkaldte retskrav, som garanterer akade-
miske bachelorstuderende efterfølgende optag på en
kandidatuddannelse, der ligger i naturlig forlængelse af
deres bachelor. Derfor gør mange præcis det samme
– de fortsætter i sporet. Med det samme. Hvilket fører
til en så stærk norm, at de få studerende, som afviger
fra normen, risikerer at blive opfattet som underlige.
Til trods for at de har en afrundet, erhvervskompetence-
givende uddannelse, nemlig en akademisk bachelorgrad.
re
Der kan være mange grunde til, at dimittenderne svarer,
som de gør. Det kan fx være, at de har fundet beskæf-
tigelse inden for helt andre områder end det, de er
uddannet til. Men de studerendes egen vurdering af
deres kompetencer, og hvordan de matcher det, deres
arbejdsgiver efterspørger, giver en indikation af, at
der kan være et potentiale i at knytte uddannelserne
tættere til arbejdsmarkedet og virkeligheden på arbejds-
pladserne. For eksempel via mere fleksible kandidatud-
dannelsesveje, hvor de studerende får bedre muligheder
for at komme omkring ansættelser i rigtige jobs, for så
at vende tilbage til universitetet med virkelige erfaringer
og virkelighedens problemstillinger i bagagen.
Alle oplever at blive tilbudt det samme
Universitetsuddannelserne i Danmark er på lange
stræk baseret på, at alle studerende skal have det
samme. Altså en
one size fits all
struktur: Det gælder
både periode (akademisk bachelor og kandidat i direkte
forlængelse af hinanden) og specialiseringsgrad (lav
mobilitet mellem fagområder fra akademisk bachelor
til kandidat). De seneste år er der indført en række
muligheder for mere fleksible uddannelsesveje (etårige
akademiske overbygningsuddannelser, erhvervskandi-
datordning og udvidet retskrav til optag på en kandidat-
uddannelse for akademiske bachelorer), men de benyt-
tes næsten ikke.
t
FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Reformkommissionens kommende anbefalinger
2555337_0016.png
Kl
NYE REFORMVEJE 1
16
REFORMKOMMISSIONEN
au
su
le
re
t
FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Reformkommissionens kommende anbefalinger
2555337_0017.png
Pct.
60
50
40
30
20
10
0
Kl
No
rg
e
Irl
an
d
Isl
an
d
Kilde:
Eurostudent VII 2018-2021 (figur B3.7).
REFORMKOMMISSIONEN
au
ige
sn
it
ne
z
hw
ei
Fin
lan
nn
em
Sv
er
de
Da
nm
17
su
d
Ge
FIGUR 5
Studerende, der har en uddannelsespause på mindst to år mellem bachelor-
og kandidatuddannelse, 2018-2021
le
Ne
de
r
lan
Sc
re
ar
k
Samtidig skal det selvfølgelig nævnes, at vi i Danmark
også har et erhvervsrettet bachelorspor – nemlig profes-
sionsbachelorerne, som i helt overvejende grad går ud
på arbejdsmarkedet efter endt uddannelse.
Anm.:
Figuren dækker årene 2018-2021 og er baseret på studerendes besvarelser i Eurostudent-undersøgelsen. Både kandidater fra universiteter
og ikke-universiteter er inkluderet i opgørelsen af hensyn til sammenlignelighed på tværs af lande, dvs. figuren omfatter kandidatstuderende
med både akademisk bachelor og professionsbachelor som uddannelsesbaggrund. Norge og Island har data med for deltidskandidatuddannelser
(i modsætning til Danmark). Datagrundlaget er baseret på spørgeskemabesvarelser og er derfor behæftet med usikkerhed. Spørgsmålsformulering
er: ”Hvor længe efter du dimitterede fra din tidligere uddannelse, påbegyndte du din nuværende kandidatuddannelse?”. Det er i opgørelsen ikke
spurgt ind til, hvorvidt de studerende har været ledige, beskæftiget eller er udrejst i perioden mellem afsluttet bachelor og påbegyndt kandidat-
uddannelse. Gennemsnittet er for alle lande, som deltog i undersøgelsen (ikke kun dem, som fremgår af figuren).
NYE REFORMVEJE 1
Ty
sk
lan
d
t
Ni ud af ti akademiske bachelorer vælger at fortsætte
på en kandidatuddannelse umiddelbart efter overstået
eksamen. Når næsten alle gør det, kan det være mere
end svært for den enkelte bacheloruddannede at lade
være og vælge et job i stedet. For hvad signalerer det
til en jobsamtale? Du er kun bachelor, kan jeg se
– hvorfor det? Var kandidatdelen for svær for dig?
Den dybe specialisering på universitetsuddannelserne,
inden man møder arbejdsmarkedet, er ikke naturgiven.
I andre lande omkring os er det mere almindeligt, at
nogle går ud på arbejdsmarkedet efter endt bachelor
for senere at vende tilbage til universitetet. Blandt
europæiske lande svarede 25 pct. af de adspurgte
kandidatstuderende, at de havde holdt en uddannelses-
pause på mindst to år mellem deres bachelor- og
kandidatuddannelse. I Danmark gælder det samme
kun 10 pct., mens der fx i Norge og Island er tale om
godt 40 pct., jf. figur 5.
FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Reformkommissionens kommende anbefalinger
2555337_0018.png
Udover at danske akademiske bachelorer går direkte
i gang med en kandidatuddannelse efter bestået
eksamen, så fortsætter de også i langt de fleste tilfælde
inden for samme hovedområde. Mobiliteten mellem
hovedområder, når studerende skal vælge overbygning,
er meget lille, jf. figur 6.
Den lave mobilitet er tankevækkende, da de studerende
efter endt uddannelse skal varetage vidt forskellige
jobfunktioner, hvoraf mange helt sikkert ville have fordel
af alle mulige kombinationer af kompetencer, der bedre
matcher de job, de får eller skaber. For mange år siden
indså man, at gymnasielærere med fordel kunne have
kompetencer til at undervise i to fag – et centralt fag
og et sidefag. Men det har ikke indtil videre smittet
af på andre. Her spiller det nuværende retskrav – der
giver de ny-udklækkede akademiske bachelorer ret til
optagelse på en kandidatuddannelse i faglig forlængelse
af bacheloruddannelsen – formentlig en afgørende rolle.
Den nuværende struktur, hvor alle skal – og langt de
fleste gør – det samme, favoriserer studerende, der har
præferencer for en dyb, akademisk specialisering i fem
sammenhængende studieår.
Kl
NYE REFORMVEJE 1
18
REFORMKOMMISSIONEN
au
Som det blev påpeget i kommissionens første udgivelse
– ERKENDT, FORSØGT LØST, ULØST – er de øgede
investeringer i uddannelse de seneste årtier i store træk
alene gået til unge under 35 år. Det er i udgangspunktet
fint. Det er godt at uddanne sig tidligt i livet, da man kan
høste produktivitetsgevinsten over flere arbejdsår og
dermed få højere afkast af uddannelsen. Det er et plus
for både den enkelte og for samfundet i bred forstand.
su
le
Senere og mere velinformerede valg kan mindske
risikoen for fejl- eller overinvestering i uddannelse tidligt
i livet. Desuden: Universiteternes rolle og dialog med
det omkringliggende samfund kan styrkes, hvis de får
mulighed for at optage flere studerende med erhvervs-
erfaring eller erfaringer fra andre uddannelser.
Match mellem kompetencer og job
Et andet centralt spørgsmål er, om kvaliteten og ind-
holdet af uddannelserne er godt nok. Altså: Uddannes
de unge til det rigtige?
I perioden fra 2008 til 2019 har ledigheden i andet år
efter dimission ligget på omkring 12 pct. for dimittender
fra universitetsuddannelser. Det vil sige, at nyuddannede
kandidater i gennemsnit er ledige i 12 pct. af tiden i
det andet år efter dimission. Det er naturligvis et stort
problem, ikke bare i form af et tab for samfundet. Det
opleves også ofte som et stort nederlag for den enkelte
dimittend.
re
Omvendt kan et generelt længere arbejdsliv som følge
af højere levetid tilsige, at der er behov for løbende
at opdatere arbejdsstyrkens kompetencer. Desuden kan
det at vente med specialiseringen give en bedre mulig-
hed for, at den enkelte træffer en langt mere relevant
beslutning. Når man er i job og har gjort sig kvalificerede
overvejelser om det arbejdsliv, man kunne tænke sig,
ved man mere, end man gjorde dengang, et job alene
var noget, man forestillede sig eller endnu ikke havde
tænkt på.
t
FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Reformkommissionens kommende anbefalinger
2555337_0019.png
FIGUR 6
Mobilitet mellem hovedområder for påbegyndt kandidatuddannelse og forudgående
akademisk bacheloruddannelse, 2020
Fuldførte bachelorer
Sundhed
2.000
Teknik
1.700
le
19
Natur
2.000
su
2.700
600
6.800
Humaniora
au
Samfund
Kl
Kilde:
Danmarks Statistik og egne beregninger.
REFORMKOMMISSIONEN
Anm.:
Figuren medtager kun tilgang til kandidatuddannelser for studerende, hvor deres seneste forudgående uddannelse
er en akademisk bacheloruddannelse.
re
t
Sundhed
Natur
Teknik
Humaniora
Samfund
Påbegyndte kandidater
NYE REFORMVEJE 1
FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Reformkommissionens kommende anbefalinger
2555337_0020.png
FIGUR 7
Ledighed for nyuddannede kandidater 4.-7. kvartal efter fuldførelse fordelt på hovedområde
Bruttoledighedsgrad i pct.
20
Kl
0
Humaniora
Kilde:
Danmarks Statistik og egne beregninger.
NYE REFORMVEJE 1
10
au
25,3
14,7
10,9
9,6
6,0
Teknik
Samfund
Sundhed
Natur
20
REFORMKOMMISSIONEN
30
Anm.:
Der ses på kandidater, som er fuldført mellem 1. oktober 2018 og 30. september 2019. Der er tale om en bruttoledighedsgrad opgjort
i 4.-7. kvartal efter dimission. 4. kvartal defineres som det kvartal, der indeholder datoen præcis 1 år efter fuldførelse (dvs. 4.-7. kvartal måles
fra og med det kvartal, der indeholder et-årsdagen for fuldførelsen til og med kvartalet, der ligger umiddelbart før to-årsdagen for fuldførelsen).
Ledigheden måles altså forskellige tidspunkter afhængigt af hvornår på året, den nyuddannede er fuldført. Ledigheden for de nyuddannede fra
dimittendårgang 2019 måles således fra 4. kvartal 2019 frem til og med 2. kvartal 2021. Bruttoledighedsbegrebet omfatter ud over de nettoledige
også personer i aktivering, som modtager dagpenge, kontant-, starthjælp eller løntilskud.
su
le
Den høje ledighed i de første år af kandidaternes
karriere skal dog også ses i sammenhæng med, at
ledigheden falder markant efter nogle år på arbejds-
markedet. For eksempel er ledighedsgraden for kandida-
ter fra humanistiske uddannelser ca. 4 pct. 10 år efter
I løbet af de seneste årtier er der skabt en lang række
nye uddannelser på universiteterne. En forklaring er,
at det nuværende system sætter universiteterne i en
re
Der er i sagens natur stor variation i ledigheden alt efter,
hvilken uddannelse der er tale om. For eksempel har
dimittender fra de humanistiske uddannelser (fx teolo-
ger og kandidater i fremmedsprog) en ledighedsgrad på
25 pct. i løbet af det andet år efter uddannelsens afslut-
ning, dvs. de nyuddannede humanister er samlet set
ledige en fjerdedel af tiden eller omkring 3 ud af 12
måneder i det andet år efter dimission. Til sammenlig-
ning havde studerende fra sundhedsvidenskabelige
uddannelser en ledighedsgrad på 6 pct., jf. figur 7.
endt uddannelse, mens den er 1 pct. for de sundheds-
faglige kandidater.
Ledigheden for kandidatuddannede er typisk højere
end for professionsbacheloruddannede, som fx syge-
plejesker, diplomingeniører, bygningskonstruktører,
lærere og socialrådgivere. Det hænger blandt andet
sammen med uddannelsernes struktur, som betyder,
at professionsbachelorerne er tættere knyttet til
arbejdsmarkedet end universitetskandidaterne.
Samlet set kan det tyde på, at universitetsuddannel-
serne ikke i alle tilfælde er tilstrækkeligt jobrettede.
t
FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Reformkommissionens kommende anbefalinger
2555337_0021.png
konkurrencesituation, hvor det er muligt at konkurrere
om studerende og bevillinger gennem udbud af uddan-
nelser, som universiteterne vurderer, at de unge vil
efterspørge.
Men trods mange flere uddannelser og mange flere
studerende er strukturen med femårige universitets-
uddannelser fastholdt uændret. Og jo flere, der går på
universitetet, jo flere har behov for andre forløb end
fem sammenhængende år inden for samme fagområde.
Forventningen er også, at en stadig stigende andel af
det hastigt voksende antal universitetskandidater frem-
over skal ansættes i det private frem for i det offentlige,
jf. figur 8.
Forklaringen er, at den offentlige sektors fremtidige
behov for akademisk arbejdskraft kun forventes at
udgøre ca. 30.000 af de 160.000 ekstra kandidater,
som udklækkes frem mod 2030. Resten – ca. 130.000
kandidater – vil derfor efter alt at dømme skulle finde
beskæftigelse i det private.
Det stiller større krav til at sikre, at uddannelsernes
struktur og indhold matcher de kompetencer, som
især efterspørges i den private sektor. De senere års
arbejde med ledighedsbaseret dimensionering har
i den forbindelse været nødvendigt, men det er efter
kommissionens vurdering ikke alle steder tiltrækkeligt
til at sikre det gode match mellem universitetsdimitten-
ders kompetencer og ønsker og arbejdsmarkedets
efterspørgsel og behov.
FIGUR 8
Fremskrivning af kandidater til rådighed for beskæftigelse frem mod 2030
1.000 personer
400
300
200
100
0
Kl
2000
2005
au
2010
2015
2020
2025
2030
Offentlig beskæftigelse
Til rådighed for privat beskæftigelse
21
NYE REFORMVEJE 1
500
Anm.:
For perioden 2000-2015 er opgjort antal beskæftigede med en kandidatuddannelse fra universitetet i hhv. den offentlige og private sektor.
For perioden 2015-2030 (efter den stiplede linje) er opgjort antal personer med en kandidatuddannelse fra universitetet, der står til rådighed
for beskæftigelse. Antallet af kandidatuddannede i den offentlige sektor er baseret på en beregningsteknisk fremskrivning (hovedscenarium).
Kilde:
Udvalg for bedre universitetsuddannelser (2018).
REFORMKOMMISSIONEN
su
le
re
t
FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Reformkommissionens kommende anbefalinger
2555337_0022.png
Kl
NYE REFORMVEJE 1
22
REFORMKOMMISSIONEN
au
su
Meget tyder på, at der udestår en del i forhold til at
skabe det rigtige match mellem dimittender og arbejds-
markedet. Om et jobmatch er godt eller skidt kan måles
via forskellige indikatorer. For eksempel indikatorer på,
om man er ”såkaldt overuddannet” til en bestemt funk-
tion eller i forhold til kollegerne. Også mange jobskift
de første år efter endt uddannelse kan være en indikator
på et mindre godt jobmatch. Derfor vil et statistisk
dårligt jobmatch fx opstå, når akademikeren arbejder
som kassemedarbejder i et supermarked eller er ansat
til at varetage en økonomi- og regnskabsfunktion i en
tømrervirksomhed.
le
Det er særligt relevant at være opmærksom på kvalite-
ten af jobmatch i fremtiden, hvor en voksende andel af
universitetskandidaterne forventeligt skal beskæftiges i
nye jobfunktioner, som tidligere ikke nødvendigvis blev
varetaget af universitetsuddannede.
re
t
Et godt jobmatch – altså at uddannelsesbaggrunden
er relevant for jobbet –
er
vigtigt. Både for den enkelte
dimittend (som har alle interesser i hurtigt at finde
relevant beskæftigelse) og på aggregeret plan, hvor
summen af dimittendernes jobmatchkvalitet har
afgørende betydning for det samlede afkast af de
mange midler, som samfundet hvert år investerer
i de unges uddannelse.
Kommissionens analyser indikerer, at dimittender, som
ansættes på det private arbejdsmarked, oplever meget
forskellig kvalitet i deres jobmatch afhængigt af, hvilken
uddannelse de har.
Privatansatte kandidater, som oplever et dårligt job-
match, får i gennemsnit en lavere løn og dermed et
lavere økonomisk afkast af deres uddannelse. For
eksempel tjener kandidater i bunden af lønfordelingen,
og som har et godt jobmatch, i gennemsnit 18 pct. mere
end kandidater med dårlige jobmatch samme sted i
lønfordelingen, jf. figur 9.
FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Reformkommissionens kommende anbefalinger
2555337_0023.png
FIGUR 9
Gennemsnitlig lønforskel for dimittender, der kategoriseres som gode match,
ift. dimittender med dårlige jobfunktionsmatch på udvalgte percentiler i lønfordelingen
Månedsløn (1.000 kr.)
50
40
30
20
10
0
25. percentil
Svarende til 18 pct.
4.900
4.000
su
50. percentil
Placering i lønfordelingen
23
le
75. percentil
Lønpræmie for gode match
NYE REFORMVEJE 1
Dårlige match
Anm.:
Figuren vises for personer, der kategoriseres som hhv. gode og dårlige statistiske jobfunktionsmatch på alle tre indikatorer et år efter
dimission. De statistiske indikatorer måler hhv. 1) den enkeltes uddannelsesniveau sammenlignet med jobfunktionen, der varetages,
2) den enkeltes uddannelsesniveau sammenlignet med det typiske uddannelsesniveau inden for jobfunktionen og 3) om den enkelte skifter
job og funktion de første år efter endt uddannelse. Figuren vises kun for personer beskæftiget i den private sektor. Resultaterne viser beskrivende
sammenhænge mellem løn og jobmatch. Der henvises til baggrundsanalyse offentliggjort på kommissionens hjemmeside for uddybning.
Kilde:
Danmarks Statistik og egne beregninger.
Kl
REFORMKOMMISSIONEN
au
re
Svarende til 9 pct.
3.200
t
FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Reformkommissionens kommende anbefalinger
2555337_0024.png
Optagelsessystemet
Endelig er der spørgsmålet om den måde, vi sikrer
gode og produktive match mellem unge studerende og
uddannelserne. Hvis der er et dårligt match, betyder
det, at hverken samfundet eller den enkelte får nok
ud af investeringen i uddannelse.
Det væsentligste problem i dag er, at de mest talentfulde
unge i meget høj grad retter deres søgning mod relativt
få prestigefyldte uddannelser. Det er ofte uddannelser
med et meget begrænset uddannelsesudbud, hvilket
skaber krav om meget høje karaktergennemsnit
(grænsekvotienter) for optag. Undersøgelser har vist,
at en del ansøgere finder en mindre gruppe af uddan-
nelser mere attraktive – alene pga. deres høje grænse-
kvotient.
1
Grænsekvotienten bliver opfattet som et
udtryk for uddannelsens kvalitet, selvom den alene
udtrykker forholdet mellem antal ansøgere og uddan-
nelsespladser. Optagelsessystemet understøtter
denne effekt, og det er et problem, fordi der er brug for,
at unge reelt vælger deres vej på den bredest mulige
pallette af videregående uddannelser.
Mekanismen er helt simpel: Hvis du går ud af gymnasiet
med et højt karaktergennemsnit, har du – i modsætning
til de fleste andre – mulighed for at blive optaget på de
uddannelser, som netop kun lukker ansøgere med et
højt karaktergennemsnit ind. Det kan skabe pres, enten
indefra eller fra omverdenen, for at du træffer et valg
mellem netop disse få uddannelser, enten fordi du
opfatter de høje karakterkrav som et signal om, at
disse uddannelser er noget helt særligt, eller blot fordi
”dit snit jo skal bruges til noget”. Men måske glemte
du at føle og tænke efter, om du i virkeligheden hellere
ville noget helt andet, nemlig at tage en måske mere
spændende uddannelse, selvom kravet til gennemsnit
er langt lavere.
De høje grænsekvotienter har også indflydelse helt ned
i de gymnasiale uddannelser, hvor en del unge vælger
fag og fagniveauer efter muligheden for at maksimere
deres karaktergennemsnit – frem for interesse og kom-
petence, jf. figur 10.
Uanset hvad årsagen måtte være, er det et faktum,
at der er en meget stor polarisering i søgningen mod
videregående uddannelser, som helt afhænger af
ansøgernes karaktergennemsnit fra den adgangsgivende
uddannelse.
De dygtigste unge fra gymnasiale uddannelser – i det
følgende defineret som ansøgere med et karaktergen-
nemsnit, der ligger blandt de 25 pct. højeste – søger
således ofte mod en mindre gruppe af uddannelser.
Tre ud af fire af de dygtigste unge fra gymnasiale uddan-
nelser søger mod de 25 pct. videregående uddannelser
med de højeste grænsekvotienter, jf. figur 11.
Kl
NYE REFORMVEJE 1
1 Uddannelses- og Forskningsministeriet (2020):
Evaluering af optagelsessystemet til de videregående uddannelser.
au
su
24
REFORMKOMMISSIONEN
le
re
t
FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Reformkommissionens kommende anbefalinger
2555337_0025.png
FIGUR 10
Gymnasieelevers svar på om de har fravalgt fag eller at hæve niveauer i fag for at undgå
at trække deres karaktergennemsnit ned, 2019
Ja, jeg har fravalgt
at hæve niveauer i fag
15 pct.
11 pct.
2 pct.
72 pct.
Nej
Ja, jeg har fravalgt fag
Ja, begge dele
Anm.:
Der er spurgt på følgende måde: ”Tænk på dit valg af studieretning og valgfag på din nuværende uddannelse. Har du fravalgt fag
eller fravalgt at hæve niveauer i fag, du syntes var spændende, men som du vurderede kunne trække dit samlede gennemsnit nedad?”
Antal besvarelser: 911 på sidste år af deres stx, hhx, htx eller hf. Heraf svarede 89 elever ’ved ikke’ og indgår ikke i figuren.
FIGUR 11
1. prioritetsansøgninger fra de dygtigste unge fra gymnasiale uddannelser
– fordelt på videregående uddannelser med laveste og højeste grænsekvotienter
1. prioritetsansøgninger bogligt dygtigste unge (1.000 personer)
12
9
6
3
0
Kl
1. kvartil
Uddannelser
med laveste
grænsekvotienter
2. kvartil
3. kvartil
4. kvartil
Uddannelser
med højeste
grænsekvotienter
Anm.:
De dygtigste unge fra gymnasiale uddannelser betegnes som ansøgere med de 25 pct. højeste karaktergennemsnit fra adgangsgivende
eksamen (fx gymnasial uddannelse). På x-aksen fordeles de dygtigste unges 1. prioritetsansøgninger på 1.-4. kvartil grænsekvotienter på videre-
gående uddannelser.
Kilde:
Egne beregninger pba. data fra Den Koordinerede Tilmelding.
REFORMKOMMISSIONEN
25
NYE REFORMVEJE 1
au
su
le
Kilde:
Evalueringen af Optagelsessystemet 2020, Uddannelses- og Forskningsministeriet på baggrund af spørgeskemaundersøgelse
til elever i gymnasiale uddannelser gennemført af /KL.7 & Realize.
re
t
FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Reformkommissionens kommende anbefalinger
2555337_0026.png
At de dygtigste unge fra gymnasiale uddannelser
i meget høj grad koncentrerer deres søgning, betyder
helt konkret, at enkelte meget prestigefyldte uddan-
nelser – primært på universiteterne – modtager ansøg-
ninger fra en stor del af den boglige talentmasse.
Det er særligt det samfundsvidenskabelige hovedom-
råde, hvor enkelte uddannelser tiltrækker en stor del
ansøgere med høje karakterer fra gymnasiet. Således
søgte over en tredjedel af ansøgerne med de højeste
karakterer universitetsuddannelser på det samfunds-
videnskabelige område, jf. figur 12.
Udfordringen er ikke så meget, at universiteterne og
fx de samfundsvidenskabelige eller sundhedsviden-
skabelige uddannelser tiltrækker en meget stor andel
af de dygtigste unge fra gymnasiale uddannelser.
FIGUR 12
1. prioritetsansøgninger fra de dygtigste unge fra gymnasiale uddannelser og alle ansøgere
til videregående uddannelser
Pct. af gruppe
60
50
40
30
20
10
0
Kl
Øvrige
Humaniora
Bogligt dygtigste unge
NYE REFORMVEJE 1
au
Natur-
videnskab
Samfunds-
videnskab
Sundheds-
videnskab
Teknisk
Videnskab
Akademiske bacheloruddannelser
Alle ansøgere
26
REFORMKOMMISSIONEN
Anm.:
De dygtigste unge fra gymnasiale uddannelser betegnes som ansøgere med de 25 pct. højeste karaktergennemsnit fra adgangsgivende
eksamen (fx gymnasial uddannelse).
Øvrige
omfatter alle erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelserne, mens universitetsbachelor-
uddannelser er opdelt på hovedområder.
Kilde:
Uddannelses- og Forskningsministeriet pba. data fra Den Koordinerede Tilmelding.
su
le
re
Derimod er det et problem, at en lang række andre
uddannelser – fx professionsbacheloruddannelserne,
– af den grund har svært ved at tiltrække blot en lille
brøkdel af disse unge. Samlet set modtog en række
velfærdsuddannelser – folkeskolelærer-, sygeplejerske-,
pædagog- og socialrådgiveruddannelsen – kun 5 pct.
af 1. prioritetsansøgningerne fra de dygtigste unge fra
gymnasiale uddannelser i 2019, jf. figur 13. Det er et
udtryk for en markant underefterspørgsel set i lyset
af, at de samme velfærdsuddannelser står for 21 pct.
af det samlede optag, jf. figur 14.
t
FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Reformkommissionens kommende anbefalinger
2555337_0027.png
le
79 pct.
Øvrige
27
5 pct.
95 pct.
Øvrige
Anm.:
De dygtigste unge fra gymnasiale uddannelser betegnes som ansøgere med de 25 pct. højeste karaktergennemsnit fra adgangsgivende
eksamen (fx gymnasial uddannelse).
Øvrige
er alle øvrige videregående uddannelser.
Kilde:
Egne beregninger på data fra Den Koordinerede Tilmelding.
Kl
REFORMKOMMISSIONEN
NYE REFORMVEJE 1
au
su
re
21 pct.
Folkeskolelærer,
sygeplejerske,
pædagog og
socialrådgiver
t
Folkeskolelærer,
sygeplejerske,
pædagog og
socialrådgiver
FIGUR 13
1. prioritetsansøgninger fra de dygtigste
unge fra gymnasiale uddannelser til udvalgte
velfærdsuddannelser, 2019
FIGUR 14
Optagne på udvalgte velfærdsuddannelser
som andel af alle optagne, 2019
FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Reformkommissionens kommende anbefalinger
2555337_0028.png
1.1
Nye kandidatuddannelsesveje
ANBEFALING 1.1
Nye kandidatuddannelsesveje
En stor del af de nuværende toårige kandidat-
uddannelser omlægges, så der etableres fler-
sporede kandidatuddannelsesveje bestående
af både etårige kandidatuddannelser (75 ECTS)
og flerårige erhvervskandidatuddannelser
(75 og 120 ECTS) samt en toårig specialist-
kandidatuddannelse (120 ECTS).
Kommissionen anbefaler en større omlægning af
universitetsuddannelserne, som samlet skal bidrage
til et fremtidssikret, mere produktivitetsfremmende
og fleksibelt uddannelseslandskab – med flere og
mere forskelligartede overbygningsmuligheder for
den enkelte.
Det nye kandidatvejnet
med fire spor
Med en ny uddannelsesstruktur er det ambitionen, at
en større del af de studerende skal forlade universitetet
med en solid grundfaglighed – men uden en snæver
fagspecialisering – og få flere muligheder på kandidat-
delen. Nyudklækkede akademiske bachelorer skal frem-
over stilles over for fire mulige veje til en kandidatgrad:
1. En ny 75 ECTS kandidatuddannelse
(på 1 kalenderår)
2. En ny 75 ECTS erhvervskandidatuddannelse
(på 2 eller flere kalenderår)
3. En 120 ECTS erhvervskandidatuddannelse
(på 4 eller flere kalenderår)
Kl
NYE REFORMVEJE 1
Det er målet, at kommissionens samlede anbefalinger
til omlægning af universitetsuddannelserne markant
vil komme til at ændre det videregående uddannelses-
landskab, som vi kender i dag.
Vi skal væk fra vores nuværende udgangspunkt,
hvor en direkte overgang fra akademisk bachelor til
en bestemt type kandidat er den eneste rationelle
beslutning for enhver ung studerende. Vi kan bruge
uddannelsesmidlerne klogere, og vi kan uddanne bedre,
hvis vi skaber – ikke kun formelle, men også
reelle
valgmuligheder for de dygtige bachelorer, vi udklækker
i titusindvis af hvert år i vores lille land. Det nye uddan-
nelseslandskab skal ses i sammenhæng med kommis-
sionens anbefaling om at gøre det mere attraktivt at
videreuddanne sig gennem hele livet. Dette vender vi
tilbage til i afsnit 1.4.
au
Frem for den nuværende
one size fits all
– som for langt
de fleste bachelorer består i en toårig heltidsuddannelse
i umiddelbar forlængelse af den færdiggjorte bachelor
i det samme fag på det samme universitet – skal mulig-
hederne bredes meget mere ud. Det gælder både
strukturen (der skal være flere kandidatveje, og de
skal være tilrettelagt forskelligt) og indholdet (nogle
kandidatuddannelser skal arbejde i dybden med yder-
ligere fag-faglig specialisering, mens andre skal tilføje
en ny faglighed til dét, den enkelte kommer med fra
bachelorniveau).
su
28
le
4. En 120 ECTS specialistkandidatuddannelse
(på 2 kalenderår)
Man skal derudover fortsat kunne gå ud på arbejds-
markedet efter at have afsluttet sin akademiske
bacheloruddannelse.
En andel af kandidatoverbygningerne skal altså fast-
holdes som toårige specialistkandidatuddannelser, som
vi kender i dag. Den store forskel er, at universiteterne
holder op med at optage næsten alle akademiske
bachelorer på en toårig kandidat med dyb faglig specia-
lisering inden for – typisk – det fag, som den enkelte har
fordybet sig i igennem de første tre år på universitetet.
Formålet med omlægningen er at give universiteterne
mulighed for – i højere grad end i dag – at levere
anvendelsesnære kandidatuddannelser (fx erhvervs-
kandidater) og
samtidig
sikre det enkelte fag et stærkt
forskningsmiljø – med uddannelsen af toårige specialist-
kandidater som motor. Til gavn for den næste genera-
tion af forskere og samfundet som helhed.
En del af de studerende skal altså læse en specialist-
kandidatuddannelse på to år, men slet ikke alle. Dette
illustreres bedst med et tænkt eksempel: En gruppe
unge, der går på idrætsstudiet på Syddansk Universitet
(SDU) i Odense. De fuldfører alle deres idrætsbachelor
og stilles derefter over for beslutningen om at søge
optagelse på én af de nye kandidatveje.
re
t
REFORMKOMMISSIONEN
FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Reformkommissionens kommende anbefalinger
2555337_0029.png
Kl
REFORMKOMMISSIONEN
Lad os starte med ham, vi kalder for Anders. Han kunne
være én af de bachelorer, som fremover forventes at
fortsætte på en toårig erhvervskandidat – frem for en
toårig heltidskandidatuddannelse. Anders bliver nemlig
efter endt bacheloruddannelse ansat i DGI 30 timer om
ugen og lader sig optage på en toårig erhvervskandidat
på KU, som han læser samtidig med sit studierelevante
arbejde – om aftenen, i weekender og godt hjulpet på
vej af den fleksibilitet, som blandt andet digital under-
visning tilbyder. Han kan selv bestemme tempoet i sine
studier og efter to, tre eller måske fem år kan han kalde
sig kandidat i idræt – og allerede med flere års arbejds-
erfaring på cv’et. Efter yderligere et par år på arbejds-
markedet vælger Anders at starte på en etårig kandidat-
uddannelse – inden for et helt andet fagområde,
nemlig social datavidenskab. Det gør han for at brede
au
sin pallette ud og for at søge nye værktøjer, som han har
fundet ud af, at han har brug for i sin videre karriere.
Anders’ studiekammerat, Bodil, vælger en lignende,
men alligevel lidt anderledes kandidatvej. Nemlig ikke
en toårig, men derimod en fireårig erhvervskandidat-
uddannelse. Hun vælger at gennemføre studiet,
mens hun arbejder fuldtid i fire år i Odense Boldklub,
og bruger sammenlagt seks år på uddannelsen.
En tredje studiekammerat, Christian, tager en toårig
kandidatuddannelse, som vi kender den i dag. Han
ønsker at forske i senfølger af kræft og genoptræning
og bliver da også optaget på og gennemfører den
toårige specialistkandidatuddannelse i idræt. Den fjerde
studiekammerat, Dorte, har absolut ingen lyst til at
være forsker. Hun søger derfor om optagelse på den
29
NYE REFORMVEJE 1
su
le
re
t
FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Reformkommissionens kommende anbefalinger
2555337_0030.png
FIGUR 15
Eksempler på nye veje i uddannelseslandskabet på universiteterne
Bachelor
Kandidatoverbygning
Uddannelse senere i livet
Anders
Idræt på KU
2-årig erhvervskandidat (75 ECTS)
+ ansættelse hos DGI (30 timer)
Social data science
1-årig kandidat (75 ECTS)
Bodil
Christian
Idræt på SDU
2-årig specialistkandidat (120 ECTS)
Dorte
su
Idræt på SDU
1-årig kandidat (75 ECTS)
Folkesundhedsvidenskab på SDU
1-årig kandidat (75 ECTS)
30
au
Erik
Kl
Kilde:
Egen tilvirkning.
nye etårige kandidat i idræt, hvorfor hun ender med at
afslutte sit universitetsforløb efter sammenlagt fire år
frem for de fem, som er nødvendige i dag. Efter nogle år
i job vender hun tilbage for at tage en Master i idræt og
velfærd.
Endelig er der Erik – den femte – i flokken. Ligesom
Dorte har Erik ingen interesse i at arbejde i den akade-
miske verden, så han vælger også en etårig kandidat-
uddannelse. Men modsat Dorte søger han om optagelse
på den etårige kandidatuddannelse på folkesundheds-
videnskab på SDU. På den måde ender Erik med en
le
Master i idræt og velfærd
Akademi-, diplom- eller
masteruddannelse (60 ECTS)
Diplom i ledelse
Akademi-, diplom- eller
masteruddannelse (60 ECTS)
flerfaglighed, som de fire andre studiekammerater ikke
har efter kandidatstudierne. Den flerfaglighed bruger
han i sin efterfølgende karriere, som undervejs også
leder ham forbi et års videreuddannelse i form af en
diplomuddannelse i ledelse.
Som det fremgår af eksemplerne, er det et helt centralt
element i kommissionens forslag, at fx Anders, Dorte
og Erik får bedre mulighed for at komme tilbage og
videreuddanne sig – både i det ordinære system og på
akademi-, diplom- eller masteruddannelser i voksen- og
efteruddannelsessystemet – efter nogle år på arbejds-
REFORMKOMMISSIONEN
Idræt på SDU
3-årig bachelor
(180 ECTS)
NYE REFORMVEJE 1
re
Idræt på SDU
4-årig erhvervskandidat (120 ECTS)
+ ansættelse hos Odense Boldklub (37 timer)
t
FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Reformkommissionens kommende anbefalinger
2555337_0031.png
markedet. Det gælder i særlig høj grad for de Anders’er,
Dorte’r og Erik’er, som til at begynde med gennemfører
en kortere kandidatuddannelse (sammenlignet med i
dag) på 75 ECTS – enten som etårigt heltidsstudie eller
som toårig erhvervskandidat.
Hele denne dimension om de forbedrede muligheder
for videregående voksen- og efteruddannelse vender
vi tilbage til i afsnit 1.4. Hvordan de enkelte studerende
i praksis skal søge om optagelse på og fordeles på de
fire kandidatveje gennemgås i afsnit 1.6.
Der er mange relevante parametre, som kendetegner
de forskellige arbejdsmarkeder, de enkelte universitets-
uddannelser uddanner sig til hver især.
Derudover skal der tages hensyn til, at nogle hoved-
områder og specifikke uddannelser i meget høj grad
uddanner til jobfunktioner, der kræver autorisation, og
som forudsætter en specialiseret toårig (eller treårig)
kandidatuddannelse – præcis som i dag. Det gælder fx
læger, tandlæger og dyrlæger. Det gælder også andre fag
omfattet af lovgivning, der stiller særlige krav til uddan-
nelse. Det er fx gymnasielærere med både centralt fag
og sidefag, som fortsat skal kunne gennemføre en toårig
kandidatuddannelse (for gymnasielærere er kandidatde-
len ofte på 2,5 år som følge af sidefagsforlængelse).
Dertil anbefaler kommissionen, at der inden for alle fag
friholdes pladser til højt specialiserede kandidater i form
af ph.d.-studerende og andre højt specialiserede job-
funktioner. Hvis de faglige forudsætninger er opfyldt,
bør det være ambitionen, at kandidater med den etårige
kandidatuddannelse kan fortsætte i et ph.d. forløb, der
i så fald indpasses i den nuværende 4+4-ordning.
Kommissionen vurderer, at potentialet for omlægning
– givet de nævnte undtagelser – er størst på det sam-
fundsvidenskabelige område, mens det er mindst på
det sundhedsvidenskabelige område. Det skyldes groft
sagt, at der er mest volumen på samfundsvidenskab,
og at der er markant flest autorisationsuddannelser og
ph.d.-pladser på det sundhedsvidenskabelige område.
Kl
REFORMKOMMISSIONEN
au
BOKS 2
Generalist eller specialist?
Variationen skal afspejle, at dimittender fra de forskel-
lige uddannelsesområder uddannes til vidt forskellige
dele af arbejdsmarkedet. Det gælder i særdeleshed, om
dimittender finder job i den private eller den offentlige
sektor, hvilken branche, der overvejende uddannes til,
og om der er tendens til brancheskift og jobmobilitet.
I en uddannelsessammenhæng bruges betegnelsen ”generalist” ofte om en person, der er
uddannet bredt og som regel i flere fag. Generalistuddannelser sigter således mod, at dimittenden
behersker flere fagligheder i bredden.
En ”specialist” er uddannet smalt og som regel i et enkelt fag. Specialistuddannelserne sigter mod,
at dimittenden behersker én faglighed i dybden. Betegnelserne generalist og specialist henviser
således til bredden i den studerendes faglighed og ikke til, hvorvidt den studerende besidder
almene akademiske kompetencer som eksempelvis samarbejde og organisationsforståelse.
Kilde:
Udvalg for bedre universitetsuddannelser (2018) og Andersen, H. L. & Jacobsen, J.C. (2017).
Til dannelse eller nytte,
Universitetsuddannelser mellem forskningsbaseret faglighed og relevans for arbejdsmarkedet. Frydenlund.
su
31
Kommissionen anbefaler, at adgangen til toårige specia-
listkandidatuddannelser skal variere på tværs af hoved-
områder. Der bør altså være markant variation i andelen
af toårige specialistkandidater på tværs af de humanis-
tiske, samfundsvidenskabelige, tekniske, naturviden-
skabelige og sundhedsvidenskabelige områder – og også
inden for hovedområder.
le
Forskellig dimensionering
af kandidatveje afhængig af
hovedområde eller fag
re
t
NYE REFORMVEJE 1
FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Reformkommissionens kommende anbefalinger
2555337_0032.png
Efter
disse specifikke undtagelser anbefaler kommissio-
nen en varieret grad af omlægning på tværs af hoved-
områder og helt ned på institutionsniveau.
Her opstår to meget væsentlige spørgsmål: Hvor meget
skal omlægningen variere mellem hovedområder?
Og dernæst: Hvor skal omlægningen være størst for at
få det største udbytte? Det følger vi op på i det følgende.
Særligt det andet pejlemærke giver anledning til fortolk-
ning, og det er netop årsagen til, at der lægges op til
et grundigt arbejde i samarbejde med sektoren, før en
konkret omlægning kan implementeres.
Det er endog meget vanskeligt (og måske heller ikke
særligt nyttigt) at udforme helt objektive kriterier, som
kan lægges til grund for variationen i omlægningen
på tværs af hovedområder på universiteterne. Der er
ikke ét kriterium, som er mest relevant – og det er ikke
nødvendigvis de samme kriterier, som er relevante
på forskellige hovedområder. Det er helt afgørende for
succesfuld implementering, at kriterierne er legitime
i sektorens øjne.
Kriterier for den nye struktur
Arbejdet med en konkret omlægningsmodel anbefales
forankret i et grundigt og fagligt funderet samarbejde
mellem universiteter, uddannelseseksperter, arbejds-
markedets parter m.fl. med udgangspunkt i en række
samfundsøkonomisk relevante principper, jf. nedenfor.
Kommissionen ser overordnet tre pejlemærker for
den anbefalede omlægning:
2. Omlægningens omfang skal variere på tværs af
hovedområder og inden for hovedområder. Varia-
tionen skal tage udgangspunkt i kriterier, der sikrer
størst muligt udbytte af de videregående uddannel-
ser, som en stor del af befolkningen også i fremtiden
skal gennemføre. For eksempel står en række uddan-
nelser hovedsageligt inden for humaniora og til dels
samfunds- og naturvidenskab ved begyndelsen af
en markant ændring i dimittendernes erhvervsmulig-
heder. Hvor hovedparten af de færdiguddannede
tidligere fandt beskæftigelse i det offentlige, må det
forudses, at en markant større andel fremover skal
finde deres beskæftigelse i det private.
3. Med omlægningen skal der tages hensyn til at sikre
tilstrækkelig volumen til at oprette såvel etårige som
toårige specialistkandidatuddannelser på alle uddan-
nelser. Konkret vurderer kommissionen, at en række
mindre uddannelsesudbud – især på de humanistiske
og naturvidenskabelige hovedområder – bør om-
lægges helt til etårige uddannelser (suppleret med
4+4-ordning for ph.d.-studerende), da der ikke vil
være tilstrækkelig volumen til både etårige og toårige
udbud.
Kl
NYE REFORMVEJE 1
au
su
32
1. De forskellige kandidatveje er
ikke
tænkt som et
A- og B-hold. Grebet skal derfor være tilpas stort
til at sikre, at vi som samfund undgår at sende et
signal om, at én uddannelsesvej er finere eller bedre
end en anden. Kommissionen anbefaler derfor
en markant omlægning på fx 50 pct. af de toårige
kandidatuddannelser.
le
Grundlæggende synes der dog at være et potentiale
i at variere omlægningens omfang ved at skele til, om
de enkelte uddannelser primært uddanner generalister
eller specialister.
Kommissionen anbefaler således at omlægge en relativt
stor andel af uddannelser, der primært udklækker gene-
ralister, som – i modsætning til specialister – uddannes
til et arbejdsmarked, hvor der ses en højere grad af
specialisering gennem selve jobbet (on
the job training).
Det kan være den kommunikationsstuderende, som
lærer at bruge sin faglige baggrund på sit arbejde, i
mødet med kunder og kollegaer. Eller kandidaten fra
statskundskab, som efter års videregående studier
oplever at skulle lære processerne og embedsmands-
rollen at kende, når vedkommende ansættes i en kom-
mune, en styrelse eller et departement, eller som måske
ender med ansættelse i en privat virksomhed. Forvent-
ningen er, at især de joborienterede og driftige stude-
rende vil finde den etårige (mere intensive) kandidatvej
og erhvervskandidatuddannelserne tillokkende.
Endelig anbefaler kommissionen, at der ved omlægnin-
gen tages hensyn til, om der på visse uddannelses-
områder allerede i dag eksisterer relevante alternative
uddannelsesveje til de etårige kandidatuddannelser. For
eksempel kan de udbredte diplomingeniøruddannelser
på ingeniørområdet tale for, at der omlægges relativt
mindre på kandidatuddannelserne på dette område.
Med udgangspunkt i kriterier som ovenfor har kommis-
sionen
til eksempel
lagt til grund, at den samlede
omlægning på 50 pct. af de toårige kandidatuddannelser
kan gennemføres med en omlægningsprofil, som fører
til markant størst omlægning (målt i hoveder) på det
samfundsvidenskabelige område og dernæst på humani-
ora, mens fx sundhedsområdet næsten ikke omlægges.
Som andel af de nuværende kandidatuddannelses-
re
t
REFORMKOMMISSIONEN
FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Reformkommissionens kommende anbefalinger
2555337_0033.png
pladser omlægges der klart mest og omtrent lige meget
på det samfundsvidenskabelige og humanistiske område
(omtrent 2 ud af 3), jf. figur 16.
Der er
ikke
tale om et endeligt facit. Men kommissionen
anbefaler, at der bliver tale om ændringer i disse størrel-
sesordener. Den konkrete udformning og implemente-
ring anbefales som nævnt at finde sted i samarbejde
med uddannelsesinstitutionerne og andre.
Indhold og tilrettelæggelse
af de nye uddannelsesveje
Kernen i kommissionens anbefaling er, at forskellige
akademiske bachelorer skal have forskellige efter-
følgende kandidatmuligheder. Altså at alle ikke skal
behandles ens. Og at alle akademiske bachelordimitten-
der skal opleve en reel valgsituation i overgangen fra
bachelor til en eventuel kandidatuddannelse.
Pct. af alle kandidatuddannelser
50
40
30
20
10
0
au
Samfund
Humaniora
Ikke-omlagte pladser
Omlagte pladser
su
Teknik
Natur
Sundhed
Heraf pladser som på forhånd er undtaget og derfor ikke omlagt
33
NYE REFORMVEJE 1
Kl
Kilde:
Danmarks Statistik og egne beregninger.
REFORMKOMMISSIONEN
Anm.:
Illustrativ omlægning af toårige kandidatuddannelsespladser. Andelene af kandidatuddannelsespladser på tværs af hovedområder er vist
med udgangspunkt i tilgangen af kandidatstuderende i 2020. En del af de ikke-omlagte pladser skal henføres til undtagelser (dvs. uddannelses-
pladser som ikke er i potentialet for oplægning), herunder autorisationsuddannelser, en andel der bliver gymnasielærere og en andel, der fortsætter
i ph.d.-sporet efter en toårig kandidatuddannelse i dag.
le
FIGUR 16
Toårige specialistkandidatuddannelser efter eksempel på omlægning fordelt på hovedområder
re
t
FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Reformkommissionens kommende anbefalinger
2555337_0034.png
FIGUR 17
De nye kandidatuddannelsesveje
Kandidatuddannelser
(fuldtid)
120 ECTS
(2 år)
50 %
Erhvervskandidatuddannelser
(deltid)
120 ECTS
(4 eller flere år)
5%
75 ECTS
(1 år)
35 %
75 ECTS
(2 eller flere år)
10 %
Overordnet beskrivelse
En videreførelse af
de nuværende 2-årige
kandidatuddannelser
med et fokus på akade-
misk specialisering
Udvikles med afsæt i
de 2-årige kandidat-
uddannelser, men med
et bredere fokus på
arbejdsmarkedet
Udvidelse af den
nuværende erhvervs-
kandidatordning
til flere uddannelser
Kendetegn
• Fortsat hovedvejen
for professionsrettede
specialiseringer
(fx læger)
• Tiltrækker øvrige
kandidater med ønske
om dyb specialisering
su
• Intet speciale, men
i stedet en afsluttende
opgave på 15 ECTS
• Gennemføres over
et helt kalenderår
• Fortsat mulighed for
ph.d. (4+4 ordning)
• Mulighed for at
tage som sidefag
(dvs. uden direkte
relevant bachelor)
• Mulighed for
on-
boarding-kursus
34
le
• Udbydes som
deltidsuddannelser
• Implementeres
i partnerskab med
arbejdsmarkedet
• Har samme kursusvalg
som fuldtidskandidat-
uddannelserne
• Udbydes som
deltidsuddannelser
• Implementeres
i partnerskab med
arbejdsmarkedet
• Har samme kursus-
valg som fuldtids-
kandidatuddan-
nelserne
• Intet speciale, men
i stedet en afsluttende
opgave på 15 ECTS
2) erhvervskandidatuddannelserne, som tilrettelægges
på deltid og betinges af relevant beskæftigelse.
De fire kandidatuddannelsesveje opsummeres i figur 17.
REFORMKOMMISSIONEN
Kl
Kilde:
Egen tilvirkning.
NYE REFORMVEJE 1
Derfor skal de fire kandidatuddannelsesveje fremover
have forskelligt indhold og tilrettelæggelse. Der skelnes
først og fremmest mellem 1) kandidatuddannelser som
fuldtidsuddannelser, hvor der fremover vil være både
en etårig kandidatuddannelse og en toårig specialist-
kandidatuddannelse på de fleste uddannelser, og
au
re
t
Nye 75 ECTS-alternativer
til den nuværende
erhvervskandidat-
ordning
FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Reformkommissionens kommende anbefalinger
2555337_0035.png
Fuldtidskandidatuddannelserne
De toårige 120 ECTS specialistkandidatuddannelser vil
være en videreførelse af de eksisterende toårige kandi-
datuddannelser. Fokus vil være akademisk specialisering,
enten fordi man vil forfølge en forskerkarriere eller har
sigte på en del af arbejdsmarkedet, hvor der er brug for
dyb akademisk specialisering eller konkrete professioner
såsom læger.
De etårige 75 ETCS kandidatuddannelser skal have
samme afsæt som de toårige specialistkandidatuddan-
nelser, men adskiller sig ved i højere grad at lægge op
til, at de studerende uddanner sig bredere i stedet for
at specialisere sig yderligere. Det skal fortsat være forsk-
ningsbaserede uddannelser, men der skal være et større
fokus rettet mod arbejdsmarkedet. Det betyder blandt
andet, at indholdet af uddannelserne skal være mindre
rettet mod en karriere i forskningsverdenen og mere
rettet mod viden og kundskaber, der er relevante for
det brede arbejdsmarked. Det kan blandt andet komme
til udtryk ved, at de afsluttende opgaver skrives i sam-
arbejde med virksomheder eller offentlige arbejdsgivere
og ved valg mellem en række valgfag.
Et vigtigt element i de nye etårige kandidatuddannelser
er fleksibilitet. For det første skal det stadig være muligt
at fortsætte på en ph.d., også selvom man vælger en
af disse mere erhvervsrettede uddannelser. Her kan der
findes inspiration i den eksisterende 4+4 ordning. Der-
udover skal det også være muligt at tage en kandidat
med en anden faglighed, end den man har med sig fra
bacheloren, som det fx allerede er tilfældet på mange
af IT-universitetets kandidatuddannelser i dag. Det kan
fx være en bachelor i økonomi, som læser en kandidat
i datalogi. Den tværfaglige fleksibilitet kan også komme
til udtryk ved, at det bliver lettere at tage kurser og fag
fra andre fakulteter.
Kl
REFORMKOMMISSIONEN
au
De etårige kandidatuddannelser kan tilrettelægges over
et helt kalenderår og fortsat med en afsluttende opgave.
Kommissionen foreslår, at uddannelserne struktureres
som to semestre af 30 ECTS efterfulgt af en afsluttende
opgave på 15 ECTS, som kan skrives i løbet af sommer-
perioden.
su
35
le
Kommissionen forventer, at omlægningen til etårige
kandidatuddannelser vil være forbundet med øgede
enhedsudgifter pr. studerende. Derfor anbefales det,
at de etårige kandidatuddannelser finansieres varigt
med en højere bevilling (fx ekstra 30 pct.) per studenter-
årsværk end de nuværende kandidatuddannelser.
Forslaget skal ses i sammenhæng med kommissionens
anbefaling om øget kvalitet og investering i universitets-
sektoren, jf. afsnit 1.3.
Erhvervskandidatuddannelserne
Erhvervskandidatuddannelserne svarer i sit indhold til
fuldtidskandidaterne, men tilrettelægges på deltid og
er betinget af relevant beskæftigelse. Det betyder, at
en erhvervskandidat, der svarer til en toårig kandidat-
uddannelse på 120 ECTS, gennemføres på deltid. På
samme måde er den etårige erhvervskandidatuddan-
nelse på 60 ECTS efterfulgt af en afsluttende opgave
på ca. 15 ECTS et deltidsstudium, der typisk vil tage to år
eller mere. I kommissionens beregninger opereres der
med, at de to typer af erhvervskandidatuddannelser
vil tage hhv. fire og to år som deltidsstudier. De fire hhv.
to år bør ikke være hugget i granit. Der kan med fordel
tænkes i mere fleksibel implementering af erhvervs-
kandidatordningerne, så varigheden af uddannelserne
kan tillades at variere.
Da erhvervskandidaterne svarer til fuldtidskandidat-
uddannelserne, vil indholdet også være det samme.
De store forskelle i forhold til fuldtidskandidatuddan-
nelserne er dels tilrettelæggelsen (større fleksibilitet
i hvornår og hvordan man tager sin uddannelse), og dels
at erhvervskandidaterne, der jo tjener en løn, ikke får
ret til SU.
re
Denne fleksibilitet stiller krav til kandidatuddannelserne,
som skal rumme både personer med en solid grund-
faglighed inden for faget og personer uden et detaljeret
kendskab. For studerende, der skifter fagretning mellem
bachelor og kandidat, kan der være behov for
onboar-
ding-forløb
eller introducerende kurser. En vejlednings-
indsats på bacheloruddannelserne kan være nødvendig,
så de studerende får indsigt i deres efterfølgende
uddannelsesmuligheder og gives mulighed for at
planlægge derefter.
t
NYE REFORMVEJE 1
FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Reformkommissionens kommende anbefalinger
2555337_0036.png
BOKS 3
Erhvervskandidaternes særlige fordele og samspil med arbejdsmarkedet
Kilde:
Egen tilvirkning.
Kommissionen lægger op til, at erhvervskandidat-
ordningen fremover skal adskille sig fra den nuværende
ordning på to områder. For det første skal erhvervs-
kandidaterne i høj grad formidles i partnerskaber
mellem universiteter og virksomheder. For det andet
skal det i højere grad være muligt at tage fag uden
for almindelig arbejds- og studietid, ligesom der skal
være mere frie rammer for, hvordan studieaktiviteten
periodiseres over et kalenderår. Der kan også gives mere
fleksible muligheder for, hvornår erhvervskandidat-
uddannelser kan påbegyndes fx afhængig af jobstart.
au
Kl
NYE REFORMVEJE 1
su
36
le
Da uddannelsen er betinget af
relevant beskæftigelse, vil der
være tilbøjelighed til,
at erhvervskandidatuddannelser
retter sig mod og er særligt
relevante for arbejdsmarkedet.
For virksomhederne kan
erhvervskandidaterne være et
alternativ til graduate-ordninger,
hvor medarbejdere kan prøves
af (som fx små virksomheder
sjældent har mulighed for).
Grundlæggende får universiteterne en ekstra – og en
ekstra vigtig – opgave med at skabe volumen på de nye
erhvervskandidatuddannelser. Blandt andet af denne
grund anbefaler kommissionen, at erhvervskandidaterne
gives 50 pct. højere uddannelsestaxameter end de
ordinære kandidatuddannelser. Kommissionen bemær-
ker desuden, at det bør overvejes, om der kan skabes
bedre rammer for, at studerende fra lande uden for
EU/EØS fremover kan tage en erhvervskandidatuddan-
nelse i Danmark.
re
t
Erhvervskandidater kan være
med til at koble universiteternes
viden med erhvervslivets
praksis – fx kan en erhvervskan-
didatstuderende tage virksom-
hedens problemstilling
med i opgaveskrivningen og
dermed få testet løsninger i et
højt kvalificeret miljø.
REFORMKOMMISSIONEN
FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Reformkommissionens kommende anbefalinger
2555337_0037.png
1.2
SU-omlægning til lån
på kandidatuddannelser
ANBEFALING 1.2
SU-omlægning til lån på kandidatuddannelser
SU-stipendier på kandidatuddannelser omlægges
til lån, og samtidig nedjusteres den samlede tid,
studerende kan modtage stipendier (det globale
SU-klippekort) fra 70 til 54 måneder, svarende
til i alt 4�½ år. Lånesatsen forhøjes samtidig på
kandidatuddannelserne.
Det danske SU-system er med til at understøtte, at flere
unge, uanset baggrund, har mulighed for at gennemføre
en uddannelse. Det bidrager til et højere uddannelses-
niveau til gavn for både den enkelte og samfundet.
Men et højt niveau af SU-stipendier kan også føre til,
at nogle unge tager mere uddannelse, end hvad der er
optimalt for samfundet og den unge selv. Eller at den
unge i højere grad vælger uddannelser, som måske
er interessante for den unge her og nu, men som på
længere sigt har dårlige beskæftigelsesudsigter.
For at frigøre midler til investering i øget kvalitet og
relevans af kandidatuddannelserne og samtidig bidrage
til, at de studerende i højere grad vælger uddannelser
og uddannelsesveje med gode beskæftigelsesudsigter,
anbefaler kommissionen at omlægge SU-stipendierne
på kandidatuddannelserne til SU-lån. Det anbefales
samtidig, at lånesatsen sættes 50 pct. højere end
niveauet for den samlede mulige uddannelsesstøtte
(stipendium og lån) for en kandidatstuderende i dag,
svarende til ca. 12.500 kr. pr. måned, jf. tabel 1.
Samtidig anbefaler kommissionen en nedjustering af
den samlede tid, studerende kan modtage stipendier
(det globale SU-klippekort) – fra de nuværende
70 måneder til 54 måneder, svarende til i alt 4�½ år.
Formålet med en reduktion af det globale klippekort
(rammen) er at mindske tilskyndelsen til dobbeltuddan-
nelse. Kommissionen forventer i en senere udgivelse
at dykke ned i, om der skal tages særlige skridt i forhold
til at sikre bedre støtte til studerende, som fx pga. et
handicap er nødt til at studere på nedsat tid.
TABEL 1
Nuværende uddannelsesstøtte og forhøjede lånemuligheder til kandidatuddannelser
1
Nuværende system
Andel lån
Kommissionens anbefaling
Samlet
uddannelsesstøtte
2
(kr. pr. måned)
8.500 kr.
12.500 kr.
Andel lån
Kl
Uddannelsestype
Erhvervsakademi-, professionsbachelor-
og akademiske bacheloruddannelser
Ordinære kandidatuddannelser
1
au
su
Samlet
uddannelsesstøtte
2
(kr. pr. måned)
8.500 kr.
8.500 kr.
37
le
39 %
39 %
re
Anm.:
Beløbene er afrundede.
1) Omfatter ikke erhvervskandidater.
2) Niveauet for SU-stipendium er efter skat og i 2022-priser. Når der korrigeres for den gennemsnitlige skattebetaling, kan en gennemsnitlig stude-
rende maksimalt få 8.500 kr. udbetalt ved stipendium og fuldt månedligt lån. Det nye kandidatlån gør det muligt at låne op til 50 pct. mere end dette
niveau.
Kilde:
Egen tilvirkning.
REFORMKOMMISSIONEN
t
39 %
100 %
NYE REFORMVEJE 1
FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Reformkommissionens kommende anbefalinger
2555337_0038.png
Kl
NYE REFORMVEJE 1
au
BOKS 4
Viden om sammenhængen mellem uddannelsesstøtte og social mobilitet
Den eksisterende forskningsmæssige viden giver ikke et klart billede af, hvad en omlægning
af SU-stipendier til lån på danske kandidatuddannelser vil have af betydning for den sociale
mobilitet.
Danske forskningsstudier af SU-reformen i 1988, hvor SU-stipendiet blev forhøjet for alle
studerende med op til 57 pct. samt øgede lånemuligheder, finder fx modsatrettede effekter
på social mobilitet (Nielsen, Sørensen og Taber (2010), Arendt (2013)). Samtidig indikerer
internationale forskningsstudier fra blandt andet Sverige, USA og Tyskland, at ændringer i
uddannelsesstøttens sammensætning (fx en øget låneandel) har begrænsede konsekvenser
for den sociale mobilitet (Baumgartner og Steiner (2005), Linsenmeier m.fl. (2006), Joensen
og Mattana (2017)).
Det kan dog være svært at overføre udenlandske erfaringer direkte til danske forhold som
følge af forskelle i uddannelses- og støttesystemer. For eksempel er det ikke på forhånd
klart, hvad effekten vil være, hvis nogle grupper er mindre tilbøjelige til at gældsætte sig
eller i mindre grad kan modtage finansiel støtte andre steder fra.
Kilde:
Egen tilvirkning på baggrund af Elena Mattana (2018):
Literature Review on Financial Aid to University
Students.
su
38
le
REFORMKOMMISSIONEN
Endelig er det i kommissionens øjne vigtigt, at anbefa-
lingen ikke mindsker den sociale mobilitet. Derfor skal
der fortsat være et velfungerende SU-system, som
bidrager til at understøtte, at alle – uanset baggrund
– har lige adgang til at gennemføre en bacheloruddan-
nelse. Kommissionen vurderer, at en omlægning fra
stipendier til lån på kandidatdelen, dvs. for den gruppe
af studerende, som samlet set får de højeste livstids-
re
SU-omlægningen vil ud over at styrke uddannelsernes
kvalitet og relevans understøtte omlægningen af struk-
turen på de videregående uddannelser. Blandt andet
ved – isoleret set – at gøre det mere økonomisk attrak-
tivt at læse en etårig kandidatuddannelse eller en
erhvervskandidatuddannelse sammenlignet med en
toårig kandidatuddannelse. Og uanset hvilken kandidat,
den enkelte studerende vælger, skal forslaget om at
omlægge fra stipendier til lån bidrage til, at flere vælger
med tanke på de langsigtede løn- og beskæftigelses-
udsigter.
indtægter, vil have en begrænset betydning for den
sociale mobilitet. Det skal ses i lyset af, at international
forskning viser, at der er begrænsede konsekvenser ved,
at en større del af SU’en udbetales som lån, jf. boks 4.
Kommissionen anbefaler desuden, at udviklingen på
området følges tæt efter omlægningen blandt andet
med henblik på at gribe ind, hvis der ses tendens til
spekulation i forhold til fx gennemførsel af flere bache-
loruddannelser (med ret til stipendier) frem for den
tilsigtede uddannelsesvej bestående af en bachelor med
efterfølgende kandidatoverbygning (uden ret til stipen-
dier). Forslaget om at mindske det globale SU-klippekort
vil dog i sig selv mindske tilskyndelsen hertil.
t
FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Reformkommissionens kommende anbefalinger
2555337_0039.png
1.3
Investeringer i øget kvalitet
ANBEFALING 1.3.a
Højere uddannelsestaxametre
De lavere offentlige udgifter til uddannelse som
følge af omlægningen, herunder omlægning
af SU, skal geninvesteres i uddannelsessektoren
gennem øgede uddannelsesbevillinger. Der
anbefales 30 pct. højere uddannelsestaxameter
til de nye etårige kandidatuddannelser og 50 pct.
højere uddannelsestaxameter til erhvervskandidat-
uddannelser. Endelig øges beskæftigelsestilskuddet
til universiteterne med 60 pct.
ANBEFALING 1.3.d
Ekstern fond til udvikling af undervisning
Der oprettes en ekstern fond med undervisnings-
udviklingsmidler, hvor institutioner og undervisere
kan søge penge til at udvikle eller afprøve ny
undervisning i implementeringsperioden, hvor
de nye uddannelsesveje udrulles. Fonden anbefales
etableret, når den nye struktur besluttes politisk
og fastholdes i fx 10 år.
ANBEFALING 1.3.e
ANBEFALING 1.3.b
au
ANBEFALING 1.3.c
Kl
REFORMKOMMISSIONEN
Fælles værktøj til at give overblik
for studerende
Der udvikles et fælles værktøj, som uddannelserne
skal benytte til at tydeliggøre, hvad studerende
skal nå på studiet, og som studerende kan plan-
lægge deres studietid efter.
su
39
Inddragelse af virksomheder
Virksomheder og offentlige aftagere inddrages i
universiteternes udvikling af både eksisterende og
nye uddannelser. I den forbindelse bør universite-
ternes aftagerpaneler evalueres.
le
Kvalitetseftersyn af uddannelserne
Der oprettes et kvalitetstilsyn af uddannelserne.
Kvalitetstilsynet skal følge og dokumentere
universiteternes løbende arbejde med kvalitet
og relevans i universitetsuddannelserne i praksis
– og supplere den eksisterende evaluering af
uddannelsesinstitutionerne med en mere
hands-
on-tilgang.
Det er kommissionens anbefaling, at ændringerne i
uddannelsesstrukturen ikke skal føre til, at der flyttes
penge væk fra det videregående uddannelsessystem –
de skal geninvesteres. Med omlægningen bliver nogle
af uddannelserne kortere, men de skal også blive bedre,
og – i modsætning til i dag – skal der skabes fleksible
veje for de universitetsstuderende. Det kræver, at vi
investerer i omlægningen og i videreudviklingen af
eksisterende kandidatuddannelser samt i udviklingen
af nye kandidatuddannelsesveje.
Der kan være mange kilder til forbedring af uddannel-
serne, og derfor bør investeringen i kvalitet fordeles
på initiativer, som både giver institutionerne frihed til
at vælge, hvordan de bedst forbedrer uddannelser
og udvikler nye, og som samtidig sætter rammer, der
understøtter, at der sker reelle kvalitetsløft.
re
t
NYE REFORMVEJE 1
FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Reformkommissionens kommende anbefalinger
2555337_0040.png
Øgede uddannelsesbevillinger
Når en stor del af kandidatuddannelserne omlægges,
mindskes de offentlige taxameterudgifter til universite-
terne som udgangspunkt. Hele reduktionen i taxameter-
tilskuddet og mere til – blandt andet i form af midler fra
SU-omlægningen – anbefaler kommissionen at geninve-
stere i øgede uddannelsesbevillinger til universiteterne.
De øgede bevillinger skal bruges til at udvikle de nye
uddannelsesveje, skabe øget kvalitet i eksisterende
uddannelsesveje og etablere tættere kobling til arbejds-
markedet på bachelor- og kandidatuddannelserne
bredt set, jf. figur 18.
For det første skal der investeres i de nye kandidat-
uddannelsesveje. Kommissionen anbefaler, at de nye
etårige kandidatuddannelser får et taxameterløft på
30 pct. i forhold til det nuværende uddannelsestaxa-
FIGUR 18
Øgede uddannelsesbevillinger og øvrige kvalitetsinvesteringer i kommissionens anbefalinger
Mio. kr. (2022-pl)
2.000
1.500
1.000
au
600
750
500
-400
Sparet
taxametertilskud
fra omlægningen
Højere
taxametertilskud
Øget taxametertilskud
fra mere uddannelse
senere i livet
Øvrige
kvalitetstiltag
40
su
le
Ligeledes anbefaler kommissionen, at uddannelses-
taxametret til erhvervskandidatuddannelserne øges
med 50 pct. Disse midler skal bruges til udviklingen
af de nye uddannelser, indgåelse af partnerskaber om
uddannelsespladser med erhvervslivet og på sigt til
driften af disse uddannelser, som vil kræve mere i for-
hold til fuldtidsuddannelser fx i form af fleksibel tilrette-
læggelse, fleksible opstarter i løbet af et kalenderår,
aftenundervisning mv.
Kl
500
0
-500
Kilde:
Egen tilvirkning.
NYE REFORMVEJE 1
Anm.:
Uddannelse senere i livet dækker over aktivitet i det ordinære uddannelsessystem samt videregående voksen- og efteruddannelse, der finder
sted på universiteterne. Se baggrundsnotat om beregningsforudsætninger for provenu på kommissionens hjemmeside for uddybning.
re
meter. Det skal understøtte, at de etårige kandidater får
høj relevans for både de studerende og arbejdsgiverne
og vil eksempelvis muliggøre investering i flere under-
visningstimer og flere praksisrettede aktiviteter. En del
af midlerne skal forventeligt også prioriteres til uddan-
nelser, som efter omlægningen skal fungere med relativt
små undervisningshold på både de toårige specialist-
kandidatuddannelser og de nye etårige kandidatuddan-
nelser.
t
1.450
Bevillinger og
kvalitetstiltag i alt
REFORMKOMMISSIONEN
FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Reformkommissionens kommende anbefalinger
2555337_0041.png
For det andet kan der skrues op for en del af bevillin-
gerne, som er bundet op på universiteternes kvalitet
og relevans, nemlig beskæftigelsestilskuddet.
Beskæftigelsestilskuddet udgør i dag op til 5 pct. af
taxametrene på de videregående uddannelser og
afhænger af de nyuddannedes overgang til beskæfti-
gelse efter endt studie. Et højere beskæftigelsestilskud
vil understøtte, at institutionerne udvikler uddannelser
med gode beskæftigelsesperspektiver. Samlet set skal
beskæftigelsestilskuddet til universiteterne øges med
60 pct. Kommissionen vurderer, at det kan være relevant
at se nærmere på, hvordan beskæftigelseselementet
på passende vis kan understøtte intentionen om øget
mobilitet på tværs af uddannelsesretninger. For eksem-
pel når dette indebærer, at studerende skifter på tværs
af institutioner.
Med kommissionens anbefalinger vil det være op til
institutionerne selv, om de nye ressourcer bruges på
mere feedback og flere opgaver, flere undervisnings-
timer, mindre hold eller helt andre kvalitetsfremmende
initiativer. Det økonomiske løft kan således betyde, at
de studerende får bedre mulighed for interagere med
deres undervisere i løbet af deres uddannelsestid, fx
fordi deres undervisning foregår på mindre hold, eller
fordi der er afsat mere tid til vejledning og feedback.
Men den konkrete implementering anbefales håndteret
af institutionerne selv.
øgede udbud af erhvervskandidatuddannelser. Dynamik-
ken vil blive, at erhvervskandidatuddannelserne kun kan
udbydes der, hvor arbejdsgiverne kan se relevansen og
får mulighed for at præge uddannelserne. Det vil gavne
både uddannelserne og de studerende – og i sidste ende
dansk erhvervsliv og offentlige arbejdspladser.
Men koblingen mellem universiteterne og arbejds-
markedet skal styrkes alle steder – ikke kun der, hvor
efterspørgslen efter erhvervskandidater viser sig størst.
Kommissionen anbefaler et tættere samarbejde i regi af
de eksisterende aftagerpaneler. Her kan en evaluering
af, hvordan aftagerpanelerne i dag fungerer, bidrage til,
at de gode erfaringer bredes ud, og det kan undersøges,
om der er grundlag for ændringer i det nuværende
system. Inddragelsen kan også ske ved, at alumner eller
eksterne lektorer med relevant erhvervsbaggrund i
højere grad involveres i udviklingen af uddannelserne.
au
Øget kobling mellem universitets-
uddannelserne og arbejdsmarkedet
Universiteterne skal blive bedre til at inddrage arbejds-
markedet i udviklingen af både eksisterende og nye
uddannelser. Ved at trække på både virksomhedernes
og tidligere dimittenders (alumners) viden og erfaring,
når uddannelser udvikles, kan fremtidens dimittender
fra de videregående uddannelser blive endnu mere
attraktive ikke mindst for den private sektor, og der kan
skabes bedre jobmatch.
Uddannelsesinstitutionerne skal også blive bedre til
at lade praksisrettede aktiviteter – såsom projekt-
orienterede forløb, case-opgaver og eksterne opgaver
– indgå som en naturlig del af uddannelserne. Det vil
bidrage til at klæde de studerende godt på til at bruge
deres faglighed i praksis, og at flere har kontakt med
virksomheder som en del af deres uddannelse.
En del af ambitionen om øget samspil mellem uddannel-
serne og arbejdsmarkedet skal indfries gennem det
Kl
REFORMKOMMISSIONEN
su
41
le
Øget fokus på studieaktivitet
Der er i sagens natur en positiv sammenhæng mellem
den studerendes studieaktivitet og deres læringsud-
bytte. Derfor skal et øget fokus på tilrettelæggelsen
af universitetsuddannelserne være med til at sikre,
at fuldtidsstuderende rent faktisk studerer på fuld tid.
I dag har uddannelsesinstitutionerne forskellig praksis
for, hvordan de arbejder med at sikre, at de studerende
lever op til den forventede studieaktivitet. På nogle
uddannelser kan det derfor være svært for de stude-
rende at gennemskue, hvad forventningerne er til dem
på studiet.
Hvordan uddannelserne tilrettelægges skal i højere grad
være synligt og sammenligneligt på tværs af uddannel-
ser og institutioner helt ned på de enkelte fag.
Det anbefales derfor at udbrede eller udvikle et fælles
værktøj, som uddannelserne skal benytte til at tydelig-
gøre, hvad studerende skal nå på studiet, og som stude-
rende kan planlægge deres studietid efter. Værktøjet kan
fx tage udgangspunkt i de modeller for studieaktivitet,
som findes på nogle uddannelsesinstitutioner. Modellen
kan spejles op mod Danmarks Studieundersøgelse, så
det er muligt at følge op på, hvorvidt institutionerne
udfylder studietiden som planlagt.
re
t
NYE REFORMVEJE 1
FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Reformkommissionens kommende anbefalinger
2555337_0042.png
Øvrige kvalitetsinvesteringer
au
42
Kl
NYE REFORMVEJE 1
Kommissionen anbefaler at etablere en ekstern fond
med udviklingsmidler. Institutioner og undervisere
skal kunne ansøge fonden om penge til at udvikle eller
afprøve ny undervisning i implementeringsperioden,
hvor de nye uddannelsesveje udrulles. Fonden anbefales
etableret, når den nye struktur besluttes politisk og
fastholdes i fx 10 år.
Fondens formål skal være at administrere konkurrence-
udsatte bevillinger til fremme af kvalitet og arbejds-
markedsrelevans i de videregående uddannelser.
Fonden vil være en pendant til de fonde, man kender
fra forskningsområdet.
Fonden bør fungere på samme måde som Danmarks
Frie Forskningsfond, men det anbefales, at midlerne
også kan uddeles til institutionerne. Institutionerne kan
ansøge om midler til at understøtte deres strategi for
su
udvikling af uddannelsernes kvalitet og arbejdsmarkeds-
relevans og give institutionerne yderligere tilskyndelse
til at sikre implementering af dem.
Ud over en ny uddannelsesfond anbefaler kommissio-
nen, at der oprettes et større kvalitetstilsyn af uddannel-
serne. Kvalitetstilsynet skal følge og dokumentere uni-
versiteternes løbende arbejde med kvalitet og relevans
i universitetsuddannelserne i praksis. Kvalitetstilsynet
kan indføres i regi af akkrediteringsrådet og skal sup-
plere den eksisterende evaluering af uddannelsesinstitu-
tionerne med en mere ’hands-on’ tilgang.
Tilsynet kan være i form af
peer review
af uddannel-
serne, hvor uddannelserne vurderes af undervisere
fra lignende eksterne eller udenlandske uddannelser,
eller gennem konkrete uddannelsesbesøg. Det anbe-
fales, at tilsynet får konkrete sanktionsmuligheder ift.
institutionerne.
REFORMKOMMISSIONEN
le
re
t
FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Reformkommissionens kommende anbefalinger
2555337_0043.png
Oprustning af uddannelsesforskningen
au
Kl
REFORMKOMMISSIONEN
Kvaliteten af et uddannelsessystem skal måles i under-
visernes kvalifikationer. For det er især underviserne,
som afgør uddannelseskvaliteten. Det gælder fra vugge
til grav: I vuggestuer, børnehaver, på folkeskoler, til
erhvervsuddannelser, gymnasier, almen- og erhvervsret-
tet efteruddannelse og naturligvis også på universitets-
niveau. Uddannelser af høj kvalitet kræver undervisere
og viden på internationalt topniveau, der kan formidle
viden og engagere de studerende på en måde, så de får
mest muligt ud af deres uddannelse.
Derfor skal en del af det samlede provenu til investering
i uddannelserne på forhånd prioriteres til en markant
oprustning af uddannelsesforskningen – på alle alder-
strin og alle uddannelser. Med anbefalingen vil kommis-
sionen give sit bidrag til at sikre, at forskning i didaktik,
anvendelsesorienteret undervisning, ordblindhed og
andre pædagogiske og uddannelsesmæssige emner
su
bliver mindst lige så anerkendt som andre forsknings-
områder. Og at denne viden omsættes bedst muligt til
faglig og didaktisk praksis, som kan gøre en forskel i
virkelighedens verden.
Kommissionen vil i forbindelse med en senere udgivelse
komme med en mere konkret anbefaling herom.
43
NYE REFORMVEJE 1
le
re
t
FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Reformkommissionens kommende anbefalinger
2555337_0044.png
1.4
Gratis undervisning på videregående
voksen- og efteruddannelse (VVEU)
ANBEFALING 1.4.a
Markant øget taxameter til VVEU
Det nuværende uddannelsestaxameter til videre-
gående voksen- og efteruddannelse (VVEU) øges
markant.
for at opkvalificere deres erhvervsrettede kompetencer.
I dag koster det 105.000 kr. at gennemføre HD-uddan-
nelsens del 1 og 2. Ligeledes vil deltagerbetalingen til
meritpædagog- og meritlæreruddannelserne blive fjer-
net, hvilket vil bidrage til, at flere vil kunne foretage et
gratis sporskifte til pædagog eller lærer. Meritpædagog-
uddannelsen beløber sig med gældende regler til mel-
lem 50.000 – 70.000 kr., mens meritlæreruddannelsen
koster i omegnen af 80.000 kr. Dertil kommer den
offentlige takst til uddannelsen.
I dag er det offentlige tilskud til uddannelser i VVEU-
systemet betydeligt lavere end tilskuddet til heltids-
uddannelserne, uden at det nødvendigvis afspejler, at
de ordinære uddannelser er et bedre uddannelsesvalg
for den enkelte og for samfundet. Med kommissionens
anbefaling vil det offentlige tilskud til erhvervskandidat-
uddannelserne og VVEU-tilbuddene blive harmoniseret.
Anbefalingen vil blandt andet give de etårige kandidat-
uddannede et mere frit valg i forhold til, om de ønsker
at vende tilbage til det ordinære uddannelsessystem,
fx for at tage en erhvervskandidat, eller om de vil tage
mere uddannelse i VVEU-systemet. Der er således bedre
mulighed for at vælge præcis det uddannelsesforløb,
som passer den enkelte.
Kommissionen har lagt til grund, at aktiviteten på VVEU
vil stige med omkring 25 pct. som følge af det nye
uddannelseslandskab og de lavere omkostninger for
den enkelte. Det vil have en positiv virkning på produk-
tiviteten, da flere vil få løftet deres kompetencer.
Et løft af uddannelsestaxameteret til 150 pct. af de
nuværende takster for heltidsuddannelserne vil være en
markant investering i VVEU. Med en aktivitetsstigning på
25 pct. vil de offentlige udgifter til VVEU med forslaget
blive omtrent mere end tredoblet i forhold til i dag,
svarende til en stigning på ca. 850 millioner kroner årligt.
Det skal understreges, at det er meget vanskeligt på
forhånd at vurdere, hvor mange flere og hvilke grupper,
der i højere grad vil søge ind i VVEU-systemet. Den
faktisk realiserede adfærd er afgørende for, hvor store
produktivitetsgevinster forslaget vil medføre. Hvis aktivi-
teten øges blandt voksne, som erhverver sig kompeten-
cer, der er relevante for deres arbejdsliv, kan produk-
Det anbefales, at det nuværende uddannelsestaxameter
til VVEU hæves til 150 pct. af uddannelsestaxametret til
de ordinære heltidsuddannelser. Taxametertilskuddet
til VVEU vil således være på niveau med de anbefalede
takster for erhvervskandidatuddannelserne, jf. afsnit 1.1.
Kl
NYE REFORMVEJE 1
Anbefalingen vil gøre det mere attraktivt for flere voksne
at vende tilbage til uddannelsessystemet senere i livet
for at få opdateret deres kompetencer efter en årrække
på arbejdsmarkedet. Anbefalingen er således et vigtigt
element i at sikre bedre muligheder for livslang læring.
Øvrige anbefalinger vedr. livslang læring for ufaglærte
og faglærte følger i del 2.
Med anbefalingen er det ambitionen, at dimittender
med en etårig kandidatuddannelse fx vil kunne gennem-
føre en HD-uddannelse på deltid uden deltagerbetaling
au
Det højere uddannelsestaxameter er tiltænkt at fjerne
deltagerbetalingen på VVEU for så vidt angår selve
undervisningen. Samtidig anbefales det, at institutio-
nerne arbejder målrettet efter at nedbringe omkostnin-
gerne ved at udbyde VVEU, så det højere uddannelses-
taxameter omsættes til gratis undervisning for den
enkelte kursist. Der vil fortsat være brugerbetaling for
fx internatophold, studierejser og lignende.
su
44
le
Gratis VVEU på sigt
Omkostningerne ved at udbyde VVEU i form
af akademi-, diplom- og masteruddannelser
nedbringes, så det anbefalede højere uddannelses-
taxameter på sigt fører til, at undervisningen på
VVEU reelt gøres gratis for den enkelte kursist.
re
ANBEFALING 1.4.b
t
REFORMKOMMISSIONEN
FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Reformkommissionens kommende anbefalinger
2555337_0045.png
Kl
REFORMKOMMISSIONEN
tivitetseffekten som nævnt være betragtelig. Omvendt,
hvis aktiviteten i højere grad øges blandt voksne med
et lavere forventet afkast af efteruddannelsen, fx fordi
de har få år tilbage på arbejdsmarkedet, vil den samlede
produktivitetseffekt være mindre.
For at sikre at det højere offentlige tilskud til VVEU
anvendes bedst muligt, anbefales det at følge nøje, 1)
om det højere uddannelsestaxameter omsættes til gratis
au
VVEU for kursisterne, 2) hvordan aktiviteten på VVEU
udvikler sig som følge heraf, og 3) at effekterne af lavere
deltagerbetaling evalueres. Hvis aktiviteten stiger mar-
kant blandt grupper, hvor der er risiko for lav samfunds-
mæssig værdi af VVEU, kan det være relevant at indføre
begrænsninger på målgruppen.
45
NYE REFORMVEJE 1
su
le
re
t
FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Reformkommissionens kommende anbefalinger
2555337_0046.png
1.5
Et nyt optagelsessystem til
de videregående uddannelser
ANBEFALING 1.5.a
Loft over grænsekvotient i optagelsessystemet
Der indføres et nyt optagelsessystem til de
videregående uddannelser, som sætter et loft
over grænsekvotienterne på 9,0, men således
at karaktergennemsnit fortsat benyttes til
udvælgelsen af ansøgere til uddannelser med
en grænsekvotient, der er lavere end dette loft.
Over loftet udvælges ansøgere på baggrund af
fagspecifikke tests.
mindre grad benytter grænsekvotienterne som simple
markører i deres uddannelsesvalg og dermed søger
mere reflekteret og bredere.
Dertil bidrager de fagspecifikke test – på de uddannelser,
hvor loftet på 9,0 nås – til at give ansøgerne et indblik i,
hvilke kompetencer der er væsentlige på den givne
uddannelse. Samtidig får uddannelsesinstitutionerne
mulighed for at teste ansøgernes match med den speci-
fikke uddannelse. Formålet er både at bidrage til lavere
frafald på de videregående uddannelser og at reducere
uheldige signaleffekter, som grænsekvotienterne kan
sende til ansøgerne.
Der lægges op til, at de enkelte uddannelser selv
designer den fagspecifikke test. Der findes allerede
fagspecifikke tests på en række videregående uddannel-
ser, jf. boks 5.
Kommissionen anbefaler, at institutionerne i fællesskab
aftaler kriterier til de fagspecifikke tests til de uddannel-
ser, som udbydes flere steder i landet. Det skal sikre,
at den fagspecifikke test til fx medicin på Københavns
Universitet ikke adskiller sig fra den test, ansøgeren til
medicin på Syddansk Universitet præsenteres for.
Med indførslen af et nyt optagelsessystem ses et par
centrale opmærksomhedspunkter med betydning for
succesfuld implementering.
For det første vil brugen af fagspecifikke tests kræve
en tidligere ansøgningsfrist til kvote 1. Det skyldes,
at alle vurderingskriterier – som fremover i kvote 1
på nogle uddannelser også vil omfatte et resultat fra
en fagspecifik test – skal være til stede, før uddannelses-
pladserne kan fordeles.
For det andet bør de fagspecifikke tests implementeres
på en måde, som imødegår risikoen for snyd. Det kunne
fx være via fysisk fremmøde eller en anden overvågning
af testsituationen.
Kommissionen lægger desuden vægt på, at optagelses-
systemet skal være så socialt fair som muligt – men
også, at hensynet til social mobilitet skal afvejes over
for andre centrale hensyn som gennemskuelighed,
ressourceeffektivitet i ansøgningen og bedst muligt
uddannelsesmatch fra søgeprocessen. Kommissionen
har i den forbindelse drøftet muligheden for øget brug
af lodtrækning blandt ansøgere med et karaktergen-
nemsnit over et givent niveau, fordi denne metode er
den mest effektive til at fjerne socialt betinget chance-
ulighed. Men eftersom kommissionen også vægter
hensynet til at sikre et godt uddannelsesmatch højt,
er det undladt at gå videre med en anbefaling om brug
af lodtrækning. Her vurderer kommissionen, at fag-
46
REFORMKOMMISSIONEN
Kl
NYE REFORMVEJE 1
Kommissionen anbefaler en ny model for et bedre
optagelsessystem, som bidrager til en større spredning
af de bogligt dygtigste studerende på tværs af alle de
videregående uddannelser, og som forbedrer matchet
mellem ansøgere og uddannelser.
Konkret anbefales det at sætte et loft over grænsekvoti-
enterne på 9,0, men således at karaktergennemsnittet
stadig benyttes til udvælgelse af ansøgere til uddannel-
ser med en grænsekvotient under dette loft. For uddan-
nelser med flere ansøgere med et karaktergennemsnit
på 9,0 og derover end pladser på uddannelsen anbefales
en endelig vurdering af disse ansøgere i form af fagspe-
cifikke tests på de enkelte uddannelser med henblik på
at fordele pladserne.
Den anbefalede model svarer til at beholde det nuvæ-
rende kvote 1-system blot med et loft over den maksi-
male grænsekvotient. Hovedformålet med loftet er at
mindske signaleffekterne fra de høje grænsekvotienter.
Det skal bidrage til, at de fagligt stærkeste ansøgere i
au
Oprydning i kvote 2
Der nedsættes et ekspertudvalg, som får til
opgave at rydde op i udvælgelseskriterierne i den
nuværende kvote 2. Fokus skal være på at få fjernet
de mest socialt skæve kriterier (fx motiverede
ansøgninger) og sikre, at de tilladte kriterier har
fokus på at opnå et bedre uddannelsesmatch.
Kommissionen anbefaler i den forbindelse, at
fagspecifikke tests, som med kommissionens
anbefaling fremover vil finde anvendelse i kvote 1,
med fordel også kan anvendes mere i kvote 2.
su
le
ANBEFALING 1.5.b
re
t
FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Reformkommissionens kommende anbefalinger
2555337_0047.png
BOKS 5
Eksempler på brug af fagspecifikke tests i det nuværende optagelsessystem
Der er flere uddannelsesinstitutioner, der benytter fagspecifikke test i det nuværende
optagelsessystem. Testene bliver benyttet enten som en del af vurderingen i kvote 2 eller
som deciderede optagelsesprøver. Nedenstående er to eksempler på uddannelser, der
benytter tests rettet mod de specifikke faglige kompetencer, som uddannelsen kræver.
Bachelor i arkitektur på Det Kongelige Akademi
Optagelsesprocessen på kvote 2 for uddannelsen er todelt. Først skal ansøgerne tage
en digital prøve med en række opgaver, hvor ansøgerne fx bliver bedt om ”At
tegne et
mødebord til maksimalt 7 mennesker, hvor ingen sidder for bordenden, og hvor alle føler
sig som jævnbyrdige deltagere i samtalen”.
Prøvesituationen bliver overvåget via Zoom, og
de ansøgere, der scorer højest, går videre til en prøve der afholdes fysisk på institutionen.
Ansøgerne vurderes på følgende kriterier:
Evne til at iagttage, analysere og udvælge
Forståelse for komposition og rumlighed
Evne til at formidle tanker, rum og form visuelt
Indlevelse og socialt engagement
Selvstændighed i besvarelsen
• Sprogtest
• Videnstest
• Analyseprøve
Formålet med prøven er at teste ansøgernes evner inden for følgende områder:
• Beherskelse af det danske sprog
• Paratviden om generelle og almene samfundsforhold
• Analyse og refleksion over et givent tema
Kl
REFORMKOMMISSIONEN
specifikke tests er en forbedring – både i forhold til
den eksisterende kvote 1-udvælgelse og i forhold til de
udvælgelsesmetoder, der i dag benyttes i kvote 2.
Netop pga. disse hensyn anbefaler kommissionen lige-
ledes, at der nedsættes et ekspertudvalg, som får til
opgave at rydde op i den nuværende kvote 2. Ekspert-
udvalget kan fx udarbejde et bruttokatalog (liste med
tilladte udvælgelseskriterier), som institutionerne frem-
over må benytte til den endelige udvælgelse i kvote 2.
Fokus skal være at få fjernet de mest socialt skæve
kriterier (fx motiverede ansøgninger og aktiviteter, der
i praksis er mere tilgængelige for unge fra veluddannede
familier) og sikre, at de tilladte kriterier har fokus på
at opnå et bedre uddannelsesmatch. Kommissionen
anbefaler i den forbindelse, at fagspecifikke tests, som
au
Kilde:
Egen tilvirkning.
Ansøgerne med de bedste resultater fra den skriftelige prøve går videre til en optagelses-
samtale, og fordelingen af pladser sker på baggrund af resultaterne fra både den skriftlige
prøve og optagelsessamtalen.
su
47
le
Bachelor i journalistik på Syddansk Universitet
I optagelsesprøven til bacheloruddannelsen i journalistik på Syddansk Universitet indgår
en skriftlig prøve, der består af tre delprøver:
med kommissionens anbefaling fremover vil finde
anvendelse i kvote 1, med fordel fremover kan anvendes
mere, også i kvote 2.
Kommissionen er opmærksom på, at en bedre allokering
af de bogligt dygtigste studerende og fokus på bedre
uddannelsesmatch gennem optagelsessystemet ikke
vil påvirke den del af det store frafald på videregående
uddannelser, som har rod i andre problemer end et
initialt dårligt interesse- eller kompetencematch mellem
ansøger og uddannelse. Andre frafaldsårsager kan
fx være dårlig trivsel og studiemiljø eller manglende
undervisningskvalitet på en given uddannelse. Det for-
venter kommissionen at vende tilbage til med anbefalin-
ger i en senere udgivelse.
re
NYE REFORMVEJE 1
t
FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Reformkommissionens kommende anbefalinger
2555337_0048.png
1.6
Et nyt optagelsessystem på kandidatniveau
ANBEFALING 1.6.a
Retskravet afskaffes
Retskravet, som sikrer bachelordimittender
en plads på en toårig kandidatuddannelse, der
er en naturlig overbygning, afskaffes.
Konkret anbefaler kommissionen et nyt optagelses-
system på kandidatniveau, som effektivt skal kunne
håndtere allokeringen af ansøgere til uddannelser
på kandidatniveau, herunder løse udfordringer med
ansøgere, der optages på flere uddannelser.
Kl
NYE REFORMVEJE 1
Blandt andet på den baggrund anbefales det, at det
nuværende retskrav, som sikrer bachelordimittender
en plads på en kandidatuddannelse, der er en naturlig
overbygning, afskaffes.
Dette vil medføre, at bachelorer ikke fremover vil være
garanteret en uddannelsesplads på en
bestemt
kandi-
datuddannelse, hvilket forventeligt vil få bachelorerne til
at søge flere kandidatuddannelser for at opnå optagelse.
Anbefalingen forventes at bidrage til øget mobilitet
mellem uddannelser, da den lige vej fra akademisk
bachelor til kandidat nu blot vil blive én af flere mulig-
heder – og der skabes en reel valgsituation i overgangen
mellem akademisk bachelor og kandidat. Mobiliteten
kan både komme til udtryk mellem fagligheder eller
uddannelsestyper, men også på tværs af institutioner.
au
Kommissionen lægger med sin anbefaling om et nyt
uddannelseslandskab op til, at færre skal tage en toårig
kandidatuddannelse til at starte med. Ambitionen er, at
en større del af de studerende skal forlade universitetet
med en solid grundfaglighed – men uden en snæver
fagspecialisering – og flere muligheder på kandidat-
delen.
su
48
Nyt optagelsessystem til kandidatuddannelser
Der etableres et nyt optagelsessystem på
kandidatniveau, som inspireres af Den Koordine-
rede Tilmelding (KOT). Optagelsessystemet kører
to gange årligt og sammenholder de studerendes
prioriteter med institutionernes rangering af
ansøgere og antallet af pladser på det enkelte
kandidatuddannelsesudbud.
• Optagelsessystemet videresender ansøgningerne
til optagelsesudvalgene ude på institutionerne
• Optagelsesudvalg på institutionerne rangerer
ansøgerne til hver uddannelse og sender rangeringen
retur til optagelsessystemet sammen med antallet
af ledige pladser på uddannelsen
• Optagelsessystemet sammenholder de studerendes
prioriteter, uddannelsernes rangering af ansøgere
og antallet af pladser på den enkelte uddannelse
og fordeler studiepladserne.
le
Optagelsessystemet kører to gange årligt (sommer og
vinter for uddannelser med vinterstart). Dets hoved-
funktion bliver at sikre en effektiv allokering af ansøgere,
og det skaber samtidig mere gennemsigtighed om,
hvor der efterfølgende er ledige uddannelsespladser.
Studerende, der i første omgang ikke kom ind på en
kandidatuddannelse, vil således kunne se, hvor der
er ledige pladser – hvilket ikke er tilfældet i dag. Dette
svarer til koordineringen af optag til de akademiske
bacheloruddannelser (og øvrige videregående uddan-
nelser). Det nuværende optagelsessystem på kandidat-
niveau er beskrevet i boks 6.
Med anbefalingen bevarer uddannelsesinstitutionerne
deres selvbestemmelse i forhold til at afgøre, hvilke
ansøgere der lever op til adgangskravene, og hvem der
prioriteres i tilfælde af flere ansøgere end uddannelses-
pladser. Kommissionen anbefaler dog, at den enkelte
institution fastsætter forskellige adgangskrav til de
forskellige uddannelsesveje, således at kravene til op-
tagelse på fx den toårige specialistkandidatuddannelse
i historie adskiller sig fra kravene til optagelse på den
etårige kandidatuddannelse i det samme fag på den
samme institution. Det skyldes, at de forskellige kandi-
datuddannelser som nævnt skal rette sig mod forskellige
arbejdsmarkeder.
re
ANBEFALING 1.6.b
• Optagelsessystemet modtager ansøgernes prioriteter
og ansøgninger
t
Det nye optagelsessystem skal – ligesom Den Koordine-
rede Tilmelding (KOT) – fungere ved, at:
REFORMKOMMISSIONEN
FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Reformkommissionens kommende anbefalinger
2555337_0049.png
BOKS 6
Det nuværende kandidatoptagelsessystem
I det nuværende optagelsessystem på kandidatniveau er der ikke nogen fælles koordinering
af, hvilke uddannelser den enkelte søger, og hvor ansøgeren bliver optaget. Den enkelte
kandidatuddannelse modtager således ansøgningerne direkte fra alle, der søger om
optagelse på uddannelsen i et givent år.
Hvis ansøgeren har retskrav til at blive optaget på uddannelsen, får ansøgeren automatisk
plads. Øvrige ansøgere bliver sagsbehandlet og vurderet manuelt på den enkelte uddan-
nelse (som man kender fra de individuelle vurderinger i kvote 2 på bacheloruddannelser)
på baggrund af deres forudgående uddannelse og karakterniveau.
1
I tilfælde af flere ansøgere end studiepladser bliver ansøgerne rangeret (fx pba. karakter-
gennemsnit fra bacheloruddannelsen) med henblik på at fordele de pladser, der ikke er fyldt
op af ansøgere med retskrav.
Anm.:
1) På de fleste uddannelser er der klare kriterier for hvor mange ECTS, som ansøgere skal have inden for
bestemte fagområder, ligesom der kan være relevante bacheloruddannelser fra samme eller andre institutioner,
der er forhåndsgodkendt til optagelse.
Kilde:
Egen tilvirkning.
au
Kl
REFORMKOMMISSIONEN
På sigt kan et koordineret optagelsessystem på kandidat-
niveau også være med til at øge gennemsigtigheden i
ansøgernes muligheder for at skifte på tværs af uddan-
nelsesområder (dvs. synliggøre fx hvilke bacheloruddan-
nelser der giver adgang til hvilke kandidatuddannelser,
selvom de ikke er forhåndsgodkendt).
En stor del af de studerende bør fremover forlade
universitetet med en kombinationsfaglighed i form
af en bachelor i ét og en overbygning i noget andet
– på linje med modellen med centralt fag og sidefag,
som vi i dag kender fra gymnasielærernes vej gennem
universitetsuddannelserne. Kommissionen anbefaler
derfor, at rangeringskriterierne i et nyt optagelsessystem
på kandidatniveau skal aftales med sektoren, men
under hensyntagen til at optagelsessystemet i sig selv
skal bidrage til at sikre mobilitet mellem fagområder
fra bachelor til kandidat.
su
49
le
Eventuelle udfordringer med det nye optagelsessystem
på kandidatniveau bør følges tæt i implementerings-
fasen. Optagelsessystemets tilrettelæggelse vil i sidste
ende afhænge af, hvor meget søgeadfærden blandt
bachelorer ændres som følge af de nye firesporede
kandidatuddannelsesveje samt afskaffelsen af rets-
kravet. Det er i den forbindelse et særskilt fokusområde,
at universiteterne genovervejer indretningen af de
enkelte bacheloruddannelser. Der kan være brug for,
at visse bacheloruddannelser bliver tilpasset, så det
bliver muligt at blive optaget på en bredere vifte af
kandidatuddannelser.
re
NYE REFORMVEJE 1
t
FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Reformkommissionens kommende anbefalinger
2555337_0050.png
1.7
Uddannelsesråd
ANBEFALING 1.7
Nyt uddannelsesråd
Der nedsættes et uddannelsesråd, som skal bidrage
med analyser og anbefalinger, der kan understøtte
en mere samlet og tværgående styring af optaget
til de videregående uddannelser.
Der findes i dag ikke nogen instans, som har et samlet
blik på fordeling af studiepladser på de videregående
uddannelser og som sikrer en samlet koordinering af
uddannelsespladser på tværs af geografi og uddannel-
sesinstitutioner. Derfor er der heller ikke en vurdering
af, om det samlede udbud af studiepladser afspejler
samfundets nuværende og fremtidige behov for højt-
uddannede.
Kl
NYE REFORMVEJE 1
Uddannelsesrådets opgave kan blive endnu vigtigere i
forbindelse med implementeringen af den nye struktur
på universitetsuddannelserne, som kommissionen
foreslår. Og rådet bør rådgive uddannelses- og forsk-
ningsministeren og uddannelsesinstitutionerne om
udviklingen på arbejdsmarkedet og betydningen heraf
for kompetencebehovet.
Det skal fortsat være uddannelsesinstitutionerne,
der fastsætter antallet af uddannelsespladser inden
for nogle nationalt fastsatte rammer. Såfremt institu-
tionernes optag afviger tilstrækkeligt fra den – ifølge
uddannelsesrådet – mest hensigtsmæssige udvikling,
bør uddannelsesrådet indstille konkrete anbefalinger
til justering af uddannelsespladserne på institutions-
niveau – og i visse tilfælde på uddannelsesniveau –
til den ansvarlige minister.
au
Antallet af studerende og studiepladser på de videre-
gående uddannelser styres i dag overvejende af de
enkelte uddannelsesinstitutioner. En andel af uddannel-
sespladserne på de videregående uddannelser er dog
fastlagt fra centralt hold gennem dimensionering. Det
gælder eksempelvis for uddannelser, som i særlig høj
grad er rettet mod det regionale, offentlige arbejds-
marked (fx læger), eller uddannelser, hvor mange dimit-
tender efterfølgende har svært ved at finde et job.
su
50
le
Rådet skal bestå af et formandskab bestående af
eksperter med indgående indsigt i arbejdsmarkedets
behov og uddannelsernes indhold samt eksperter med
indsigt i den teknologiske, globale og økonomiske
udvikling. Medlemmerne udpeges for en periode af
regeringen i deres personlige egenskab og repræsente-
rer således ikke særinteresser. Det er i den forbindelse
væsentligt, at rådet sikres uafhængighed og kontinuitet.
Rådets arbejde skal bygge på et robust analytisk grund-
lag. Foruden formandsskabet skal rådet bestå af en
række repræsentanter fra arbejdsgiver- og lønmodtager-
organisationer, interesseorganisationer, regeringen
samt uafhængige fagpersoner, ligesom det kendes fra
De Økonomiske Råd (DØR). Rådet betjenes af et sekre-
tariat, som det fx også kendes fra De Økonomiske Råds
sekretariat (DØRS), der understøtter formandskabet
med fagligt relevante analyser, jf. figur 19.
I sin rådgivning kan rådet fx lægge vægt på hvilke
kompetencer, som i videst muligt omfang øger velstand,
konkurrenceevne og stærk offentlig velfærd i Danmark.
Her kan der både fokuseres på historiske erfaringer
såvel som samfundsmæssige tendenser, som med en
vis sandsynlighed kan forventes at påvirke kompetence-
behovene i fremtiden, fx globalisering, digitalisering,
automatisering, klimaudfordringer, grøn omstilling eller
lignende.
Rådet kan udgive årlige rapporter med analyser og
anbefalinger, som kan understøtte, at der kan gennem-
føres gradvise justeringer i uddannelsespolitikken for
de videregående uddannelser.
re
t
Herudover kan rådet endvidere løse en række opgaver,
der understøtter uddannelsernes kvalitet og relevans,
mens det også kan rådgive om uddannelsernes tilrette-
læggelse. Eksempelvis ved at kvalificere grundlaget for
politiske initiativer samt understøtte implementeringen
af ændringerne i uddannelsesstrukturen. Det kan blandt
andet være anbefalinger om udvikling af nye 1-årige
kandidatuddannelser.
REFORMKOMMISSIONEN
FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Reformkommissionens kommende anbefalinger
2555337_0051.png
FIGUR 19
Uddannelsesrådets organisering
Formandskab
(ekspertgruppe)
Rådsmedlemmer
Formandskabet
le
51
Kl
REFORMKOMMISSIONEN
NYE REFORMVEJE 1
au
Kilde:
Egen tilvirkning.
su
Repræsentanter fra
uddannelsessektoren, erhvervs-
livet, offentlige
aftagere samt eksperter
og særligt sagkyndige
re
Sekretariat
t
FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Reformkommissionens kommende anbefalinger
2555337_0052.png
1.8
Implementering
ANBEFALING 1.8
Implementering
Der lægges op til en langvarig implementerings-
fase, hvor der gives plads til inddragelse og
konkretisering af særligt omlægningen af kandidat-
uddannelserne i tæt samarbejde mellem universi-
teterne, eksperter, arbejdsmarkedets parter, andre
interessenter og det anbefalede uddannelsesråd.
Kommissionen anbefaler en langvarig implementerings-
fase. En politisk aftale om omlægning af kandidat-
uddannelserne kan således mest hensigtsmæssigt
implementeres ved, at det helt konkrete indhold føres
ud i livet gennem en implementeringsperiode på mindst
5 år – med afsæt i et politisk forhandlet mandat og en
aftalt evalueringsplan.
De forskellige elementer skal konkretiseres i et tæt
samarbejde mellem universiteter, økonomiske og
uddannelsespolitiske eksperter, arbejdsmarkedets
parter samt interessenter på uddannelsesområdet
– og kommissionens anbefalede uddannelsesråd.
Kommissionen ser det som en anbefaling i egen ret,
at aktørerne inddrages i udformningen af de helt kon-
krete elementer, som omlægningen lægger op til. En del
af de elementer – som med fordel kan aftales i en tæt
dialog mellem de enkelte universiteter, det foreslåede
uddannelsesråd og andre aktører – omfatter:
• Omlægningens betydning for volumen på uddannel-
sesområder og konkrete uddannelsesudbud på de
enkelte universiteter, jf. afsnit 1.1.
• Tilrettelæggelse og indhold på nye udbud af etårige-
og erhvervskandidatuddannelser på hvert enkelt
hovedområde, jf. afsnit 1.1.
• Nyt kandidatoptagelsessystem, jf. afsnit 1.6.
Implementeringen af det nye uddannelseslandskab
vil være altafgørende for, hvor stort det samfunds-
mæssige afkast af omlægningen vil være. Det gælder
tilrettelæggelsen af de nye etårige kandidatuddannelser
og samarbejdet med erhvervslivet og den offentlige
sektor om attraktive erhvervskandidatudbud. Det
gælder de øgede uddannelsesbevillinger, som skal
konverteres til øget kvalitet i uddannelserne. Der er
rigtig mange parametre, som implementeringen har
afgørende betydning for, og som i sidste ende kommer
til at afgøre, om udbyttet af omlægningen bliver stort
eller lille. Det er en stor del af baggrunden for, at
kommissionen har valgt fuld transparens om sine
vurderinger og generelt arbejder med flere scenarier
for virkningerne, jf. nedenfor.
I implementeringsfasen bør det være et selvstændigt
mål at belyse de konkrete muligheder såvel som barrie-
rer for en succesfuld omlægning så præcist som muligt
– blandt andet ved at gennemføre nye kvantitative
analyser og eksempelvis survey-undersøgelser blandt
dimittender, undervisere, arbejdsgivere og andre.
Kl
NYE REFORMVEJE 1
au
På den måde kan implementeringen også ske med
opmærksomhed på uddannelsesområdet, blandt andet
den ledighedsbaserede dimensionering og senest
udflytningen af studiepladser uden for de større byer.
su
52
le
Om betydningen af
god implementering
Anbefalingerne om et nyt uddannelseslandskab sigter
på at øge værdiskabelsen i samfundet – så samfundet
får mere ud af den store investering i lange videre-
gående uddannelser.
Kommissionen vurderer, at der er et stort potentiale
for at løfte produktivitetsniveauet og dermed velstanden
med anbefalingerne. Vel og mærke hvis det nye uddan-
nelseslandskab bliver implementeret på den rigtige
måde, og der bliver skabt en reel kultur for arbejds-
markedsrelevant voksen- og efteruddannelse for
akademikere.
Det er vanskeligt at sætte tal på, hvordan anbefaling-
erne præcist vil virke. Det afspejler især, at der ikke
er erfaringer med at lave om på strukturen på de lange
videregående uddannelser, som man kan basere en
effektvurdering på. Der har ikke i nyere tid været
en reform, hvor man har lavet så stor en justering af
uddannelsesstrukturen, at det kan tjene som sikkert
holdepunkt for at udtale sig om effekterne.
For at belyse de effekter, der i hvert fald er i spil, kan
man tage udgangspunkt i et eksempel, hvor de forskel-
lige mekanismer og deres potentielle størrelsesordener
illustreres med afsæt i en række beregningsmæssige
antagelser.
Ud over en række positive effekter vil omlægningen
– når uddannelseslængden reduceres – isoleret set
medføre lavere produktivitet. Det afspejler ikke, at mere
uddannelse i alle situationer og for alle mennesker giver
re
t
REFORMKOMMISSIONEN
• De konkrete kriterier for omlægningsvariation
på tværs af hovedområder, jf. afsnit 1.1.
FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Reformkommissionens kommende anbefalinger
2555337_0053.png
FIGUR 20
Illustrative eksempler på virkningen af nye kandidatuddannelsesveje målt ved ændring i BNP
OBS!!!
FUSK MED TAL
Scenarie 1
Den kritiske vurdering
Omlægning af 45 pct. kandidatpladser til 75 ECTS
Oprettelse af i alt 15 pct. erhvervskandidater
Mere efteruddannelse
Mere kvalitet og uddannelsesrelevans
Bedre studievalg
Samlet produktivitetsvirkning
Samlet produktivitets- og beskæftigelsesvirkning
-10
0
7
1
1
3
3
25
7
Scenarie 2
Kommissionens vurdering
7
1
3
14
14
Kilde:
Danmarks Statistik og egne beregninger.
au
højere produktivitet, men der er sikker viden om, at
uddannelse generelt er en afgørende forudsætning for
at være et rigt og højtproduktivt samfund. Det er dog
usikkert, hvor stor denne effekt er. Kommissionen vurde-
rer, at kortere uddannelseslængde for de berørte grup-
per isoleret set medfører, at BNP er ca. 7 mia. kr. lavere,
end det kunne have været (fuldt indfaset, 2022-priser).
Faldet i BNP er korrigeret for, at en del af de studerende
med kommissionens anbefalede omlægning træder
hurtigere ud på arbejdsmarkedet, og dermed tidligere
opnår arbejdsmarkedserfaring (som isoleret set er ens-
betydende med højere produktivitet).
I figur 20 er der peget på fire eksempler på positive
produktivitetseffekter, som kommissionen vurderer, at
anbefalingerne kan medføre. Det gælder 1) udbredelse
af erhvervskandidatuddannelser, 2) mere uddannelse
senere i livet for akademikere, 3) bedre kvalitet og mere
arbejdsmarkedsrelevante uddannelser samt 4) bedre
studievalg blandt studerende i retning af mere arbejds-
markedsrelevante uddannelser.
Kl
Kommissionen har lavet scenarier for, hvad de nævnte
positive mekanismer kan betyde under forskellige bereg-
ningstekniske antagelser. Disse er der i sagens natur
stor usikkerhed forbundet med. Spændet mellem det
kritiske scenarie og kommissionens vurdering af de
positive effekter kan fortolkes som forskellen mellem
en ikke-succesfuld og en succesfuld implementering af
det nye uddannelseslandskab.
Hvis der bliver tale om en succesfuld implementering,
vurderer kommissionen, at BNP vil kunne stige med
samlet set 32 mia. kr., heraf kommer der et positivt
REFORMKOMMISSIONEN
su
53
le
Anm.:
Samlet produktivitetsvirkning
dækker over summen af produktivitetsvirkningerne (målt ved ændringer i timeløn) fra hhv. omlægning,
erhvervskandidater, uddannelse senere i livet, uddannelseskvalitet og uddannelsesvalg.
Samlet produktivitets- og beskæftigelsesvirkning
dækker
over
samlet produktivitetsvirkning
samt beskæftigelsesvirkninger (stigning i antal arbejdstimer) som følge af omlægning, erhvervskandidater og
uddannelse senere i livet. Der henvises til baggrundsnotat om produktivitetsberegninger på kommissionens hjemmeside. Virkningerne er afrundet
til nærmeste 1 mia. kr. Totalen kan afvige fra summen af de enkelte produktivitetsvirkninger grundet afrunding.
bidrag fra højere produktivitet (25 mia. kr.) og højere
arbejdsudbud (7 mia. kr.). Den positive arbejdsudbuds-
virkning skal blandt andet ses i lyset af, at en gruppe
træder et år tidligere ud på arbejdsmarkedet (fordi de
tager en etårig kandidatuddannelse eller en erhvervs-
kandidatuddannelse frem for en toårig heltidskandidat-
uddannelse).
Der er som sagt ikke sikre erfaringer, der kan lægges til
grund for en sådan beregning, hvorfor man primært bør
hæfte sig ved, at gevinsterne kan være betydelige frem
for den præcise størrelse. Dertil er det væsentligt at
holde sig for øje, at de illustrerede effekter afspejler en
summeret (potentiel) gevinst, som vil manifestere sig
gradvist og først optræde fuldt ud i den præsenterede
skala, når omlægningen er fuldt indfaset, dvs. når op
imod 45 årgange har gået på de nye uddannelsesveje.
Anbefalingen om en SU-omlægning vurderes også at
kunne bidrage til især mere velovervejede studievalg.
Scenariet ovenfor kan fortolkes som et eksempel på
den samlede effekt af det anbefalede nye uddannelses-
landskab og SU-omlægningen.
De viste eksempler er som sagt baseret på stiliserede
antagelser om, hvordan omlægningen kunne virke og
kan ikke fortolkes som et præcist estimat for, hvordan
anbefalingerne
vil
virke. Som det fremgår, er der risiko
for, at potentialet ved omlægningen langt fra bliver
indfriet, hvis anbefalingerne
ikke
bliver implementeret
på en måde, så de får den ønskede virkning ude i den
virkelige verden. Netop derfor er det så væsentligt at
sikre, at omlægningen konkretiseres og legitimeres i et
tæt i samarbejde med uddannelsesinstitutionerne.
re
10
20
Mia. kr.
30
40
t
-10
0
10
20
Mia. kr.
30
25
7
40
NYE REFORMVEJE 1
FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Reformkommissionens kommende anbefalinger
2555337_0054.png
DEL 2
Kl
NYE REFORMVEJE 1
54
REFORMKOMMISSIONEN
au
su
le
re
t
FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Reformkommissionens kommende anbefalinger
2555337_0055.png
Del 2
Livslang læring til dem
med mindst uddannelse
I Danmark har vi noget, der minder om et paradoks,
når det gælder voksne menneskers voksen- og efter-
uddannelse (VEU).
I sin helt korte version er paradokset: Blandt de grupper
på arbejdsmarkedet, der har fået mindst uddannelse,
vil der både for den enkelte og samfundet være gevin-
ster ved mere efteruddannelse, og samtidig er der
alle muligheder for at imødekomme det. Danmark har
nemlig alt i alt et omfattende og veludbygget voksen-
og efteruddannelsessystem for personer med alle typer
af uddannelsesmæssig baggrund. For ufaglærte og
faglærte er deltagelse i voksen- og efteruddannelse i
det store og hele gratis – og der er desuden adgang til
hel- eller delvis lønkompensation. Alligevel er der et
mismatch. Alt for mange mennesker undlader at bruge
det til trods for, at de ville have glæde af det, både i
forhold til løn og jobsikkerhed.
Kommissionens analyser viser også, at ca. syv ud af
ti ufaglærte ganske enkelt ikke ønsker at deltage mere
i uddannelse. Meget tyder på, at den største udfordring
er manglende motivation hos den enkelte. Og det
vurderer kommissionen ikke, at en uddannelseskonto
vil ændre på.
Hvorfor er ufaglærte og personer med forældede
kompetencer så ikke stærkt motiverede for at deltage i
voksen- og efteruddannelse? For nogens vedkommende
skyldes det nok, at de tilbage fra folkeskolen har dårlige
erfaringer med at gå i skole. For andre skyldes det
måske, at de klarer sig godt på arbejdsmarkedet og har
et godt liv. Hvorfor bruge tid og kræfter på at tage en
uddannelse, hvis man har et godt job, en fin løn og er
en værdsat medarbejder og kollega? Mange har kunnet
klare sig på arbejdsmarkedet uden egentlig uddannelse.
Og den grundlæggende analyse er, at denne mangel
på motivation, som afspejler et positivt fænomen, ikke
effektivt kan korrigeres med større strukturelle greb
eller nye tilskud.
Derfor er kommissionen gået i en anden retning. Kom-
missionen har afsøgt mulighederne for at gøre gen-
vejene gennem erhvervsuddannelser og VEU-systemet
bredere og tydeligere for dem med relevant arbejds-
erfaring. Med anbefalingerne har kommissionen også
søgt at mindske barrierne for arbejdstagere og virksom-
heder i forhold til at prioritere uddannelse målt på tid,
økonomi og tilgængelighed.
Systemet, vi har i dag, er ikke perfekt. Der
er
mennesker,
som gerne vil have efteruddannelse, men ikke ved, hvor
de skal søge om støtte. Og mennesker, som når de bliver
spurgt, giver udtryk for, at de har overvejet at deltage
i efteruddannelse, men at de mangler overblik over
uddannelses- og forsørgelsesmuligheder. Og der er også
nogle, som ønsker at videreuddanne sig, men som får
nej af deres arbejdsgiver. Disse barrierer er dog ikke
nær så store, som den generelle motivationsudfordring
i gruppen af især ufaglærte, men også faglærte.
I processen med at udvikle de fremlagte initiativer har
kommissionen drøftet centrale problemstillinger og
mulige løsninger i kommissionens egen arbejdsgruppe
om opkvalificering af ufaglærte. Den gruppe har bestået
af eksperter fra uddannelsesinstitutioner, sektorforsk-
ningsinstitutioner, tænketanke, jobcentre, arbejds-
markedets parter og private rådgivere på uddannelses-
området.
Kl
REFORMKOMMISSIONEN
Da kommissionen startede analysen af VEU-systemet,
var det ud fra en forventning om, at der måske ville
være behov for reformer, som fundamentalt ændrer
det eksisterende system. Måske man med fordel kunne
gennemføre strukturelle reformer – fx i forhold til finan-
siering, støtte, uddannelsesudbud og meget andet?
Men det har på lange stræk vist sig ikke at være tilfæl-
det. Eksempelvis har vi nærstuderet et større strukturelt
greb, som er blevet foreslået tidligere: En uddannelses-
konto med livslang trækningsret, som kunne sikre alle
en synlig ret til videre- og efteruddannelse.
En sådan konto lyder umiddelbart som en god ide.
Men nyere internationale erfaringer med uddannelses-
konti og tidligere danske erfaringer med uddannelses-
orlov viser, at disse muligheder anvendes mere af
personer med længere uddannelser frem for personer
med kortere uddannelse.
au
For alle på arbejdsmarkedet er det vigtigt løbende
at få opdateret og videreudviklet deres kompetencer.
Men det gælder i særlig grad dem, der uddanner sig
mindst i de unge år. De kunne med fordel blive ved
med at uddanne sig bare en lille smule mere gennem
arbejdslivet. Verden bevæger sig, og uden løbende
dygtiggørelse er der en risiko for at blive sat af.
su
55
Netop det er en kerneudfordring for VEU: Kan vi gøre
noget for at understøtte, at de, der som voksne har brug
for at opdatere deres kompetencer, tager imod flere af
de tilbud, samfundet stiller til rådighed?
le
re
t
NYE REFORMVEJE 1
FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Reformkommissionens kommende anbefalinger
2555337_0056.png
BOKS 7
VEU-systemets formål og målgrupper
Almen VEU
Almen VEU omfatter uddannelse på grundskoleniveau (avu, FVU) og gymnasialt niveau
(hf-enkeltfag) samt dansk for voksne udlændinge og ordblindeundervisning (OBU).
Formålet med almen VEU er at forbedre deltagernes grundlæggende færdigheder, så
deltagerne er i stand til at deltage aktivt i samfundslivet, videreuddanne sig og indgå på
arbejdsmarkedet. Målet er således ikke kun at styrke de direkte arbejdsmarkedsrettede
kompetencer, men blandt andet også at sikre, at alle voksne er i stand til at læse og regne.
Målgruppen for almen VEU er voksne, herunder voksne udlændinge, der ikke har opnået
de grundlæggende færdigheder, som er nødvendige i uddannelsessystemet, på arbejds-
markedet og i samfundet.
Erhvervsrettet VEU (AMU)
Erhvervsrettet VEU er målrettet faglærte og ufaglærte. Målet er at styrke deltagernes
kompetencer, så de matcher behovet på arbejdsmarkedet. Erhvervsrettet VEU i form af
arbejdsmarkedsuddannelser (AMU) omfatter et bredt spektrum af fagområder, og udbuddet
spænder fra korte kurser af en dags varighed til længere kurser på 10 uger. Endelig kan der
sammensættes forløb bestående af flere kurser.
Kl
Kilde:
Egen tilvirkning.
NYE REFORMVEJE 1
au
Særskilt om erhvervsuddannelser for voksne (euv)
Formålet med euv er at få en erhvervsuddannelse og blive faglært. Euv er et uddannelses-
forløb specielt tilrettelagt voksne i det ordinære erhvervsuddannelsessystem. Forløbet kan
afkortes afhængig af tidligere uddannelse og joberfaring. Målgruppen er voksne over 25 år,
der har gennemført 9. eller 10. klasse.
Videregående VEU
Videregående VEU (VVEU) omfatter blandt andet enkeltfag fra de ordinære videregående
fuldtidsuddannelser tilrettelagt på deltid og længere sammenhængende forløb, fx hele
akademi-, diplom- og masteruddannelser, som afsluttes på samme niveau som hhv.
erhvervsakademi-, professionsbachelor- og kandidatuddannelser. Disse uddannelser
udbydes som enkeltstående kompetencegivende moduler og er oftest tilrettelagt på deltid.
De kan tages enten alene eller som en del af en hel uddannelse.
Målgruppen er personer, der har en adgangsgivende uddannelse og som oftest to til fem
års relevant erhvervserfaring. Akademiuddannelserne henvender sig i høj grad til faglærte,
der ønsker at bygge oven på deres kompetencer fra erhvervsuddannelsen, mens de er
i beskæftigelse.
su
56
Målgruppen for AMU er faglærte og ufaglærte, der har bopæl i Danmark eller er beskæfti-
gede i Danmark.
le
Formålet med AMU er at give den enkelte mulighed for løbende at tilegne sig kompetencer
og kvalifikationer, som efterspørges på arbejdsmarkedet. AMU skal bidrage til at skabe et
fleksibelt arbejdsmarked, hvor arbejdskraften har de efterspurgte kompetencer eller hurtigt
kan erhverve dem, og hvor den enkelte er bedst muligt rustet til at imødekomme udfordrin-
gerne på arbejdsmarkedet på kort og langt sigt.
re
REFORMKOMMISSIONEN
t
FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Reformkommissionens kommende anbefalinger
2555337_0057.png
FIGUR 21
Personer med mindre gode læse-, regne-
og IT-færdigheder efter uddannelse, 2012
Pct. af gruppe
FIGUR 22
Personer med mindre gode læse-, regne-
og IT-færdigheder efter alder, 2012
Pct. af gruppe
40
30
20
10
0
40
30
20
10
0
Ufaglært
Faglært
Videregående
Manglende basale læsefærdigheder
Manglende basale regnefærdigheder
Manglende basale IT-færdigheder
Kilde:
PIACC 2012 og egne beregninger.
Eksperterne i arbejdsgruppen har peget i retning af
konkrete anbefalinger, ligesom mulige løsninger er
blevet testet i arbejdsgruppen. Forslagene indeholder
en række initiativer, der har til sigte at øge brugen
af VEU-systemet samt forbedre relevans og kvalitet
af voksenuddannelsestilbuddene.
I det følgende gennemgås tre elementer, som er bag-
grunden for de konkrete anbefalinger. For det første
fokuserer vi på behovet for mere VEU i visse grupper,
for det andet på den manglende efterspørgsel og lave
deltagelse fra samme grupper, og for det tredje på
behovet for at gøre systemet mere overskueligt.
au
57
Kl
REFORMKOMMISSIONEN
Behovet: Mange danske voksne
mangler basale kompetencer
Over en halv million voksne danskere mangler basale
kompetencer inden for dansk og matematik. Og næsten
en hel million danskere mangler basale IT-færdigheder.
Det viser de seneste tal fra OECD’s undersøgelse, PIACC,
fra 2012. Ifølge PIACC undersøgelsen mangler knap
600.000 danske voksne basale læsefærdigheder, og
su
Anm.:
Basale læse- og regnefærdigheder defineres som dem, der scorer niveau 0/1 på hhv. læse- og regneprøven i PIACC. Basale IT-færdigheder
defineres som dem, som scorer under niveau 1, eller som ikke kan tage testen i IT-prøven i PIACC. Niveauerne for
manglende basale IT-færdigheder
i figur 21 og 22 kan ikke sammenlignes, idet figur 21 viser alle, som efter definitionen mangler basale IT-færdigheder, mens figur 22 kun viser
fordelingen for dem, der scorer under niveau 1. Det skyldes, at PIACC-rapporten ikke inddeler dem, som ikke kan tage testen, på baggrund af alder.
le
530.000 mangler basale regnefærdigheder. Blandt ufag-
lærte drejer det sig om mere end 20 pct. af de 16-65-
årige, jf. figur 21. Derudover har omkring 1 million
voksne danskere svært ved at udføre almindelige hver-
dagshandlinger på en computer. En ny tilsvarende
undersøgelse forventes at komme i 2024. Den fortsatte
høje andel af unge med dårlige afgangskarakterer fra
folkeskolen taler for en formodning om, at vi fortsat står
med en ganske substantiel udfordring.
For nogle er en medvirkende årsag til manglende basale
kompetencer ordblindhed. I dag tester man rutinemæs-
sigt unge, der synes at have det problem, og det viser
sig, at omkring hver tiende elev i 9. klasse har diagnosen
ordblindhed. Blandt ældre generationer har færre fået
diagnosen, fordi færre er blevet screenet, hvorfor der er
al mulig grund til at tro, at der blandt disse gemmer sig
et stort mørketal.
Hvis vi skal hjælpe flere voksne med deres ordblindhed,
er det et problem, at for få voksne bliver testet og
eventuelt diagnosticeret med ordblindhed, særligt
blandt de voksne over 30 år. Den situation kan skyldes
manglende kendskab til mulighederne for at blive testet
for ordblindhed eller manglende adgang til testen. Det
re
Manglende basale læsefærdigheder
Manglende basale regnefærdigheder
Manglende basale IT-færdigheder
16-24 år 25-34 år 35-44 år 45-54 år 55-65 år
t
NYE REFORMVEJE 1
FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Reformkommissionens kommende anbefalinger
2555337_0058.png
FIGUR 23
Opslag af ufaglærte jobs på Jobnet
1.000 jobopslag
Pct. ufaglærte jobopslag ud af alle jobopslag
400
300
40
30
re
2004
2006
2008
2010
200
100
0
le
2012
2014
2016
58
Antal jobopslag
Andel ufaglærte jobopslag ud af alle jobopslag
Kilde:
Jobnet.dk og egne beregninger.
Kl
skal ses i lyset af, at ordblindetesten foretages på landets
uddannelsesinstitutioner, og at der samlet set er langt
færre voksne over 30 år, der er i gang med en uddan-
nelse. Kommissionen vil i forbindelse med senere
udgivelser komme med forslag til, hvordan screening
af voksne for ordblindhed og ordblindeundervisning
i det hele taget kan forbedres.
Blandt dem med manglende basale læse-, regne- og
IT-færdigheder udgør de ufaglærte ikke overraskende en
væsentlig gruppe. Således er omkring halvdelen af dem,
der er placeret i den laveste kategori på hver af de tre
færdigheder (dansk, matematik og IT), karakteriseret
ved at have grundskole som den højest fuldførte uddan-
nelse.
Problemet er ikke nyt. Flere politiske aftaler har sat
fokus på basale færdigheder siden PIAAC-målingerne
i 2011-2012. Herunder ikke mindst den seneste VEU-
trepartsaftale fra 2017, hvor man blandt andet opret-
tede de nye almen VEU-fag inden for forberedende
au
2 OECD (2019):
Getting Skills Right – Engaging low-skilled adults in learning.
su
Anm.:
Antal jobopslag er alle jobopslag på Jobnet. Andel ufaglærte jobopslag på Jobnet. Antallet af jobopslag skal forstås som alle stillinger per
jobopslag.
voksenundervisning (FVU) med FVU-digital (digital
opgaveløsning for offentlige og private virksomheders
ansatte) og FVU-engelsk (engelsk for offentlige og
private virksomheders ansatte). Men noget tyder på,
at vi endnu ikke har fundet de rigtige løsninger til for
alvor at løfte det basale kompetenceniveau hos en stor
gruppe danskere.
Globalisering, teknologiske landvindinger og demografi-
ske ændringer har fundamental betydning for arbejds-
markedets udvikling i de kommende generationer.
Ikke kun i Danmark – men i alle vestlige økonomier.
Disse udviklingstræk påvirker både antallet af udbudte
jobs samt de krav, der stilles til kvalifikationer.
2
Ændringerne peger i retning af et arbejdsmarked,
hvor kompetencer i form af basale læse-, regne- og
IT-færdigheder er en nødvendighed – selv i traditionelle
ufaglærte jobs – ligesom livslang læring og løbende
opkvalificering er en nødvendighed for hele arbejds-
styrken. Hertil kommer, at en stigende pensionsalder
NYE REFORMVEJE 1
t
2018
2020
20
10
0
REFORMKOMMISSIONEN
FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Reformkommissionens kommende anbefalinger
2555337_0059.png
gør, at de fleste danskere skal være flere år på arbejds-
markedet, hvilket forstærker behovet for at kunne til-
passe sig skiftende jobindhold og skiftende jobønsker
undervejs.
Udviklingen vil særligt påvirke ufaglærte: Risikoen for
automatisering og eksport af jobfunktioner er størst
inden for en række traditionelle ufaglærte beskæftigel-
sesområder.
Udbuddet af ufaglærte jobs vil ikke nødvendigvis aftage.
Således viser kommissionens analyser, at antallet af
ufaglærte stillinger fortsat vokser. Som det fremgår af
figur 23 stiger det samlede antal af jobopslag, herunder
jobopslag til ufaglærte stillinger, men dog med en
faldende andel af alle jobopslag.
Kl
2. Personaliseret vejledning
REFORMKOMMISSIONEN
au
OECD lægger vægt på, at globalisering, teknologiske forandringer og den generelle demo-
grafiske udvikling, vil komme til at påvirke arbejdsmarkeder over hele verden. Der er tale om
en megatrend, som vurderes at påvirke den generelle jobkvalitet og hvilke kompetencer,
arbejdstagerne skal have for at påtage sig disse job i fremtiden. OECD lægger vægt på, at
især ufaglærte er udsatte, idet risikoen for, at netop kvaliteten i deres job forventes at falde
mest i de kommende årtier. Derudover er det mest sandsynligt, at det netop er job, som
kræver få specifikke kompetencer, som vil blive automatiseret i fremtiden.
OECD anbefaler på denne baggrund blandt andet:
1. At der udvikles nye og kreative måder, hvorpå man kan række ud til personer, som måtte
mangle opkvalificering eller videreuddannelse
3. Nye relevante (og blandede) læringsmetoder med fokus på, at voksne lærer forskelligt
– fx gennem anvendelsesorienteret og praksisnær undervisning eller med brug af digitale
værktøjer
4. At eksisterende kompetencer anerkendes, valideres og certificeres
5. Udbud af modulære videreuddannelsestilbud.
Kilde:
OECD (2019):
Getting Skills Right – Engaging low-skilled adults in learning.
su
59
BOKS 8
Getting skills Right – Engaging low-skilled adults in learning, OECD (2019)
le
re
NYE REFORMVEJE 1
t
OECD peger dog på en tendens til, at kvaliteten af de
udbudte ufaglærte jobs i dag ikke er så god som tidligere
målt på jobsikkerhed, muligheder for at erhverve sig nye
efterspurgte kompetencer på arbejdet, avancements-
muligheder og indkomstfremgang mv. Generelt ligger
kommissionens anbefalinger vedrørende efteruddan-
nelse i forlængelse af blandt andet OECD’s anbefalinger,
jf. boks 8.
FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Reformkommissionens kommende anbefalinger
2555337_0060.png
FIGUR 24
Dage i formel (offentlig) uddannelse
fordelt på alderstrin – ufaglærte og faglærte
FIGUR 25
Dage i formel (offentlig) uddannelse
fordelt på alderstrin – personer med videre-
gående uddannelse
Dage
Dage
Dage
Dage
300
250
200
150
100
50
0
18 20 22 24 26 28 30 32 34 36 38 40
Alder
Ufaglært
Faglært
300
250
200
150
100
50
0
Kilde:
Danmarks Statistik og egne beregninger.
Kl
NYE REFORMVEJE 1
Danmark har allerede et veludbygget offentligt uddan-
nelsessystem for unge og voksne. Sammenlignet med
andre vestlige økonomier er der i Danmark fordelagtige
muligheder for at søge gratis uddannelse og modtage
lønkompensation eller indkomsterstattende ydelser
under uddannelse.
Med VEU kan voksne gennem hele livet dygtiggøre sig
og erhverve nye kompetencer, der er relevante for eksi-
sterende eller nye jobs. For hovedparten af voksne vil
der over livet være tale om et behov for samspil mellem
læring på jobbet – i flere jobfunktioner og måske bran-
cher – og formel deltagelse i voksen- og efteruddan-
nelse. Det kan være offentlig såvel som privat voksen-
og efteruddannelse. Forholdet vil variere fra person til
person, men kommissionens vurdering er, at de færreste
kan klare sig godt i hele livet helt uden deltagelse i rele-
vant voksen- og efteruddannelse.
au
Begrænset brug af voksen-
og efteruddannelse
3 DEA (2019):
Tilbagetrækning og brugen af VEU.
su
60
Anm.:
Formel uddannelse omfatter ordinære uddannelser og offentlig voksen- og efteruddannelse. Der findes ikke registerdata for private VEU-
kurser. Kohorten udgøres af personer, som var 40 år i 2017, og som følges over tid fra 18 år (i 1995) til 40 år (i 2017). Kohortens uddannelsesstatus
(ufaglært, faglært hhv. videregående uddannelse) opgøres på baggrund af højeste fuldførte uddannelse i 2017. Ufaglærte er inkl. personer med
uoplyst uddannelse og ekskl. personer med en gymnasial uddannelse. Personer med en videregående uddannelse omfatter både personer med
korte, mellemlange og lange videregående uddannelser. Dage med uddannelse opgøres mellem uddannelsesforløbets start- og slutdato. Derved kan
det opgjorte antal dage være højere end de sædvanlige 200 uddannelsesdage på et år. Opgørelsen tager højde for overlappende uddannelsesforløb.
le
Virkeligheden er dog, at formel kompetenceudvikling
fylder
klart
mest i de unge år. Fra slutningen af 20’erne
falder omfanget af formel uddannelse hurtigt til et
relativt lavt niveau, jf. figur 24 og 25, selvom VEU-
deltagelse har en dokumenteret effekt på seniorers
tilknytning til arbejdsmarkedet.
3
Af figur 24 fremgår antallet af dage om året, som hen-
holdsvis faglærte og ufaglærte uddanner sig, fordelt på
alder. Figur 25 viser det samme blot for personer med
videregående uddannelser. Uddannelsesdeltagelsen
tidligt i livet er selvsagt mindre for især ufaglærte i
forhold til personer med en videregående uddannelse.
Kommissionen vurderer, at der er væsentlige gevinster
at hente, hvis vi understøtter
mere
uddannelse til grup-
pen af ufaglærte – uanset hvilken alder, vi slår ned på.
Noget ganske andet gør sig gældende for dem med de
længste uddannelser: Her er udfordringen efter kommis-
sionens opfattelse at ændre
fordelingen
af uddannelse,
så noget rykkes fra de unge år til senere i livet.
re
Ufaglært
Faglært
Alder
18 20 22 24 26 28 30 32 34 36 38 40
Personer med videregående uddannelse
t
REFORMKOMMISSIONEN
FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Reformkommissionens kommende anbefalinger
2555337_0061.png
FIGUR 26
25-64 årige, der deltog i formel eller ikke-formel efteruddannelse (både offentlig og privat)
i løbet af de seneste 12 måneder
Pct. af gruppe
80
60
40
20
0
Kl
2007
Danmark
REFORMKOMMISSIONEN
au
2011
EU-28
2016
Norden, eks. Danmark
61
NYE REFORMVEJE 1
Anm.:
Ikke-formel uddannelse omfatter kurser, workshops og seminarer, oplæring på jobbet og privatundervisning, der ikke har til hensigt at føre
til en offentlig godkendt eksamen, uanset om undervisningen har forbindelse til arbejdet eller ej. Formel uddannelse er uddannelse, der fører til en
offentlig godkendt eksamen. Spørgerammen er ikke identisk over tid eller lande, hvorfor sammenligninger skal tages med forbehold. Undersøgelsen
i 2007 var en pilotundersøgelse, og adskiller sig i særlig grad fra andre år. For så vidt angår EU-28 er der for hvert år et eller flere lande, hvorfra data
mangler. Norden eksklusiv Danmark omfatter Norge, Finland og Sverige. Island deltager ikke i undersøgelsen. Der henvises til baggrundsanalyse på
kommissionens hjemmeside for yderligere uddybning.
Kilde:
Adult Education Survey, Danmarks Statistik og egne beregninger.
4 Reformkommissionen (2022):
Analyser af virksomheders og befolknings brug af VEU.
su
le
re
Mulighederne for almen- og erhvervsrettet voksen-
og efteruddannelse er løbende blevet udbygget over
mange år med politiske initiativer og aftaler med
arbejdsmarkedets parter. Samtidig er der sket væsent-
lige forbedringer af organiserede arbejdstageres mulig-
heder for – via blandt andet overenskomstfastsatte
kompetencefonde – at søge tilskud til både deltagerbe-
taling og lønkompensation. Der er også indikationer på,
at der finder betydelig VEU-aktivitet sted i privat regi.
4
Alligevel er niveauet for deltagelse i voksen- og efter-
uddannelse ikke højt set i forhold til andre sammenlig-
nelige lande. Eksempelvis har deltagelsen i Danmark
de seneste 15 år været lavere sammenlignet med vores
nordiske naboer, jf. figur 26.
t
FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Reformkommissionens kommende anbefalinger
2555337_0062.png
FIGUR 27
15-64 årige, der har deltaget i AMU i året, efter højst fuldførte uddannelse, 2004-2019
15
10
5
0
2004
2005
2006
2007
su
2008
2009
2010
2011
2012
2013
62
le
2014
2015
2016
2017
2018
2019
Faglært
Ufaglært
Kilde:
Egne beregninger på baggrund af data fra STIL og Danmarks Statistik.
Kl
NYE REFORMVEJE 1
Samtidig er deltagelsen i offentlig erhvervsrettet VEU
– dvs. AMU-kurser – lavere end tidligere. Det gælder
både ufaglærte og faglærte, jf. figur 27.
Aktivitetsfaldet er bemærkelsesværdigt – ikke mindst
blandt ufaglærte beskæftigede, der opnår markant
positive beskæftigelses- og løneffekter af deltagelse
i erhvervsrettet VEU.
5
Således viser en ny analyse fra
VIVE, som kommissionen har fået foretaget, at der
er positive beskæftigelseseffekter af AMU-deltagelse
blandt hovedparten af de beskæftigede samt positive
effekter på lønnen blandt hovedparten af de beskæf-
tigede, jf. figur 28 og 29.
5 VIVE (2017):
Effektevaluering af voksen- og efteruddannelsesindsatsen;
Beskæftigelsesministeriet (2020):
Serviceeftersynet af
beskæftigelsesindsatsen 2020;
VIVE (2022):
Effekter af efteruddannelse.
au
Anm.:
Ufaglært dækker over grundskole, forberedende uddannelser, gymnasial uddannelse og uoplyst uddannelse. Befolkningen og uddannelses-
status er opgjort 1. januar i året. Populationen er afgrænset til 15-64 årige. Det eksisterende datagrundlag kan ikke identificere eventuel substitution
fra offentlig til privat VEU.
re
REFORMKOMMISSIONEN
20
t
Pct. af gruppe
FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Reformkommissionens kommende anbefalinger
2555337_0063.png
FIGUR 28
Beskæftigelseseffekter af erhvervsrettet
VEU for beskæftigede, opdelt efter tidligere
uddannelsesdeltagelse
Pct.-point
FIGUR 29
Løneffekter af erhvervsrettet
VEU for beskæftigede, opdelt efter tidligere
uddannelsesdeltagelse
1.000 kr. pr. måned
4
3
2
1
0
-1
Ingen
tidligere
AMU
1-5 dages
tidligere
AMU
6-20 dages
tidligere
AMU
Faglært
21+ dages
tidligere
AMU
4
3
2
1
-2
Anm.:
Figuren angiver effekten af at tage et eller flere AMU-kurser i 3. kvartal i et givent år på hhv. beskæftigelsesgrad og løn 20 måneder senere.
Tidligere deltagelse er målt siden 2008. 95 pct. konfidensinterval er angivet.
Kl
REFORMKOMMISSIONEN
Blandt de beskæftigede er det ikke kun de faglærte,
men i høj grad også de ufaglærte, som har gavn af
AMU-kurser, både hvad angår beskæftigelse og løn.
Det er ikke kun de mest ressourcestærke, som har gavn
af VEU – også dem som ikke tidligere har taget AMU
opnår positive beskæftigelseseffekter heraf. For de
faglærte er beskæftigelseseffekterne størst inden for
brancher, hvor der er mangel på arbejdskraft, og for
både faglærte og ufaglærte ser kurserne ud til at bidrage
til, at kursister inden for brancher med mindre gode
jobmuligheder bevæger sig ud af branchen.
6
au
6 VIVE (2022):
Effekter af efteruddannelse.
Endelige resultater for ledige udestår i skrivende stund.
7 VIVE (2017):
Effektevaluering af voksen- og efteruddannelsesindsatsen.
8 STAR (2021):
Effektanalyse af voksen- og efteruddannelse (VEU).
su
63
Kilde:
VIVE (2022):
Effekter af efteruddannelse.
le
Ufaglært
Blandt ledige har dagpengemodtagere en positiv
beskæftigelseseffekt af AMU-kurser i løbet af fire år,
men ikke af almen VEU.
7
Kontanthjælpsmodtagere
har derimod gavn af almen VEU.
8
Den lave deltagelse i voksen- og efteruddannelse koblet
med de mulige gevinster ved netop deltagelse i VEU
peger tilsammen på et uforløst beskæftigelses- og
produktivitetspotentiale. Eller sagt på en anden måde:
Effektanalysen indikerer, at særligt erhvervsrettet VEU
(AMU)
virker,
både målt på beskæftigelse og på løn
– også for ufaglærte.
re
Ingen
tidligere
AMU
1-5 dages
tidligere
AMU
6-20 dages
tidligere
AMU
Ufaglært
Faglært
-1
t
21+ dages
tidligere
AMU
NYE REFORMVEJE 1
0
FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Reformkommissionens kommende anbefalinger
2555337_0064.png
Øget deltagelse i voksen- og efteruddannelse vil poten-
tielt også kunne løse nogle af de aktuelle problemer
med at skaffe kvalificeret arbejdskraft til både den
offentlige og private sektor.
Lav deltagelse i VEU kan skyldes mange ting. Kommissio-
nen vurderer som nævnt, at mange ufaglærte og fag-
lærte ikke tager voksen- og efteruddannelse – simpelt-
hen fordi de ikke ønsker det.
I 2016 angav fem ud af ti blandt ufaglærte, at de hverken
havde deltaget eller ønskede at deltage i uddannelses-
aktiviteter i løbet af det seneste år, mens yderligere to
ud af ti ufaglærte angav at have deltaget i uddannelses-
aktiviteter, men ikke ønskede, at have deltaget mere,
jf. figur 30.
Ufaglærte og faglærte er således generelt ikke motive-
rede for at gøre mere brug af VEU, og det er efter kom-
missionens opfattelse den største enkeltstående udfor-
dring forbundet med at løfte målgruppens deltagelse.
Manglende motivation er naturligvis ikke den eneste
forklaring. Den (mindre) gruppe af ufaglærte og fag-
lærte, som ikke deltager i VEU, men som har et ønske
herom, oplever til en vis grad både
personlige
barrierer
(manglende tid pga. familie, helbred, manglende forud-
sætninger, tidligere negative læringserfaringer m.fl.)
og
strukturelle
barrierer (manglende passende tilbud,
for dyrt, for lang transport, dårligt tidspunkt, manglende
støtte fra arbejdsgiver/jobcenter m.fl.) i forhold til at
deltage.
FIGUR 30
Ønsker om deltagelse eller ønske om mere deltagelse i VEU de seneste 12 måneder,
fordelt på uddannelsesbaggrund, 2016
Pct. af 15-64-årige
60
50
40
30
20
10
0
Kl
Deltog ikke, ønskede
Ufaglært
Faglært
Kilde:
Danmarks Statistik og egne beregninger.
NYE REFORMVEJE 1
au
Deltog ikke, ønskede ikke
Deltog, ønskede ikke mere
Deltog, ønskede mere
Personer med videregående uddannelse
64
REFORMKOMMISSIONEN
Anm.:
15-64-åriges ønske om at deltage eller deltage
mere
i formel eller ikke-formel VEU i løbet af de sidste 12 måneder.
95 pct. konfidensinterval er angivet.
su
le
re
t
FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Reformkommissionens kommende anbefalinger
2555337_0065.png
FIGUR 31
Bidrag til og modtagne midler fra kollektive-, gensidige- eller andre uddannelsesfonde
pr. ansat blandt virksomheder som bidrager til fonde, 2015
Kr. pr. år
2.500
2.000
1.500
1.000
500
Kl
0
Hvad virksomheder
betaler til fonde pr. ansat
Kilde:
Danmarks Statistik og egne beregninger.
REFORMKOMMISSIONEN
au
Hvad virksomheder
får igen fra fonde pr. ansat
Penge som kunne
være brugt på uddannelse
65
NYE REFORMVEJE 1
Anm.:
Figuren fokuserer udelukkende på virksomheder, som angiver at have bidraget til fonde. Det skyldes, at omkring 60 pct. af virksomheder
angiver, at de ikke har betalt til uddannelsesfonde, hvilket må antages at være en misforståelse, da 1) alle virksomheder, som er omfattet af ATP,
skal betale Arbejdsgiverens Uddannelsesbidrag (AUB), og 2) størstedelen af virksomheder er dækket af en overenskomst og langt størstedelen
af disse må antages at betale til kompetencefonde og/eller andre uddannelsesfonde. 95 pct. konfidensinterval er angivet.
su
le
re
Den manglende deltagelse er medvirkende til, at
arbejdstagerne ikke bruger overenskomstsikrede rettig-
heder til økonomisk støtte under voksen- og efteruddan-
nelse. Således viser kommissionens analyser, at blandt
de virksomheder, som angiver at indbetale til kompe-
tencefonde og andre uddannelsesfonde ligger virksom-
hedernes
indbetalinger
til kompetencefonde og andre
uddannelsesfonde væsentligt over
udbetalingerne
af
uddannelsesmidler til de ansatte, jf. figur 31.
t
FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Reformkommissionens kommende anbefalinger
2555337_0066.png
Et komplekst VEU-system
Det er ikke kun manglende motivation blandt de ufag-
lærte, som udgør en barriere i forhold til efteruddannel-
sesaktiviteten. Kompleksiteten i VEU-systemet kan i sig
selv udgøre et problem. De mange uddannelsesmulig-
heder og kompleksiteten i støtteordninger for deltager-
betaling, lønkompensation mv. kan således tænkes at
have en dæmpende aktivitetsvirkning på voksen- og
efteruddannelse. Det er ikke nogen decideret let opgave
at skabe sig overblik over, hvad der er af muligheder.
Det samlede VEU-system skal favne hele arbejdsmarke-
det og alle typer af jobfunktioner samt specifikke indivi-
duelle behov for opkvalificering og efteruddannelse.
Derfor er systemet også som udgangspunkt omfangsrigt
med en høj grad af specialiseringsmuligheder.
Kl
NYE REFORMVEJE 1
66
9 STAR (2018):
Regelgennemgang: Kortlægning og gennemgang af regler på uddannelsesområdet for dagpengemodtagere
i beskæftigelsesindsatsen.
10 DISCUS og Epinion (2018):
Borgeranalyse: Undersøgelse af ledige dagpengemodtageres motivation for uddannelse og opkvalificering.
11 PLUSS, BDO og LG Insight (2019):
Jobcenteranalyse: Analyse af drivere og barrierer i jobcentrenes arbejdsgange og administration
af uddannelsesordningerne.
au
Reglerne på beskæftigelsesområdet regulerer blandt
andet lediges muligheder for at deltage i uddannelse
eller opkvalificering. En gennemgang af uddannelses-
og opkvalificeringsmulighederne for de ledige viser,
at reglerne er komplekse og kendetegnet ved mange
ordninger, særregler, puljer, administrationsgange og
midlertidige forsøgsordninger.
9
Formålet med reglerne
er blandt andet et ønske om at målrette uddannelses-
mulighederne efter arbejdsmarkedets behov og mod
ledige med størst behov.
su
Derudover er opkvalificerings- og efteruddannelses-
indsatsen i dag delt på tværs af lovgivninger, og der
findes en række forskellige indgange og parallelle uddan-
nelsesordninger. Dette afspejler blandt andet, om man
søger uddannelse eller opkvalificering som beskæftiget
eller som ledig.
le
Derudover peger analyser på, at manglende kendskab til
og overblik over mulighederne for at deltage i opkvalifi-
cering og sporskifte mellem virksomheder er en barriere
i sig selv for personer i beskæftigelse. I en analyse svarer
ca. en tredjedel af de adspurgte virksomheder, at det
er vanskeligt at danne sig et overblik over, hvilke uddan-
nelser, der er relevante for virksomhedens medarbej-
dere og peger på dette som en barriere for deres brug
af AMU. Særligt små og mellemstore virksomheder har
vanskeligt ved at afsætte ressourcer til at sætte sig ind
i og herefter administrere de mange forskellige støtte-
ordninger.
Det er derfor kommissionens vurdering, at der er behov
for en indsats, der – på tværs af ressortområder – kan
mindske kompleksiteten i selve VEU-systemet og ind-
gangen hertil fra beskæftigelsesområdet såvel som for
virksomhederne og medarbejderne. Der er ligeledes
behov for en langt bedre datadækning af aktiviteterne
på VEU-området. I forbindelse med kommissionens
arbejde har det været vigtigt at frembringe et overblik
over brugen af voksen- og videreuddannelse og tenden-
serne gennem det seneste årti. Der er fx ikke overblik
over, om aktiviteten har været stigende, stagnerende
eller vigende, herunder på de forskellige sektorområder.
Der findes uden tvivl aktører, der har fuldstændig styr
på brugen på forskellige dele af arbejdsmarkedet, men
det er et problem, hvis der ikke er et samlet overblik.
Derfor bør man løbende overvåge udviklingen og ved
nye tiltag på området fx bruge forsøg og først langsomt
udrulle i fuld skala, efterhånden som forsøgene evalue-
res, og man bliver klogere. Derfor indgår der også to
forsøg i kommissionens 12 anbefalinger i denne del 2.
re
t
De komplekse regler og mange forskellige muligheder
betyder blandt andet, at det er svært for ledige at
få overblik over og kendskab til uddannelsesmulighed-
erne.
10
Det betyder også, at jobcentermedarbejderne
har svært ved at overskue reglerne, hvilket gør det
vanskeligt at give en god og motiverende vejledning
til ledige.
11
REFORMKOMMISSIONEN
FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Reformkommissionens kommende anbefalinger
2555337_0067.png
Kl
REFORMKOMMISSIONEN
67
NYE REFORMVEJE 1
au
su
le
re
t
FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Reformkommissionens kommende anbefalinger
2555337_0068.png
2.1
Nyt digitalt efteruddannelsesoverblik
ANBEFALING 2.1
Nyt digitalt efteruddannelsesoverblik
Der etableres et nyt digitalt overblik, som giver alle
voksne danskere et overblik over deres muligheder
for efteruddannelse. Det skal blive langt enklere
for den enkelte og for virksomheder at finde den
korteste og billigste vej til opkvalificering. Det
digitale efteruddannelsesoverblik suppleres af
en permanent hotline – i stil med den midlertidige
eVejledningsordning – der yder uddannelses-
vejledning til alle og assistance til brugere, som har
svært ved at bruge det digitale efteruddannelses-
overblik.
Gennem de seneste år, er der etableret en række
løsninger, der skal lette adgangen til VEU-systemet.
Voksenuddannelse.dk blev lanceret i december 2018
som følge af VEU-trepartsaftalen 2018-2021. Hjemme-
siden er en fælles indgang for al offentlig voksen- og
efteruddannelse (VEU) i Danmark. Flere kompetence-
fonde arbejder allerede med at digitalisere efter- og
videreuddannelsestilbud. For eksempel har Pension-
Danmark, der forvalter ca. 20 kompetencefonde for
omtrent en kvart million mennesker, leveret et digitalt
efteruddannelsesoverblik til arbejdstagere og virksom-
heder siden 2019.
Kl
NYE REFORMVEJE 1
68
REFORMKOMMISSIONEN
au
su
Kommissionen anbefaler, at der etableres et efteruddan-
nelsesoverblik for alle voksne danskere. Det skal kunne
bruges af borgere, virksomheder, a-kasser, uddannelses-
vejledere, tillidsrepræsentanter og jobcentre og skal
blandt andet udstille uddannelsesmuligheder og uddan-
nelsesrettigheder, herunder adgang til økonomiske
støtteordninger via offentlige ordninger og private over-
enskomster. Centrale pejlemærker for udviklingen af et
nyt digitalt efteruddannelsesoverblik skitseres i boks 9.
le
re
En ny analyse fra VIVE viser, at deltagelsen i voksen-
og efteruddannelse er steget blandt medlemmer af
PensionDanmark relativt til andre arbejdstagere, der
har sammenlignelig uddannelsesbaggrund, jf. figur 32.
t
De eksisterende løsninger dækker kun en del af de
offentlige og private uddannelser, der er relevante for
ufaglærte, faglærte og personer med kortere videre-
gående uddannelser. Alligevel tyder erfaringerne på,
at det personlige digitale efteruddannelsesoverblik kan
have en positiv indvirkning på deltagelsen i voksen-
og efteruddannelse – formentlig særligt gennem den
lettere adgang til at søge uddannelse og godtgørelse.
FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Reformkommissionens kommende anbefalinger
2555337_0069.png
FIGUR 32
Deltagelse i erhvervsrettet VEU for ufaglærte og faglærte omfattet hhv. ikke-omfattet
af PensionDanmarks kompetencefonde, 2009-2021
Indeks af samlede årsværk, 2010 = 100
200
150
100
50
0
Automatiserede
og digitaliserede
fondsudbetalinger
2009
2010
2011
su
2012
2013
2014
2015
2016
69
le
2017
2018
2019
2020
2021
Påbegyndelse af AMU-forløb
Omfattede af PensionDanmarks fonde
Ikke omfattede af PensionDanmarks fonde
Anm.:
Aktiviteten vedrører 25-65-årige ufaglærte og faglærte, som er hhv. omfattet og ikke-omfattet af PensionDanmarks fonde. 2010-aktivitets-
niveauet på AMU er fastsat til indeks 100. PensionDanmark automatiserer og digitaliserer fondsudbetalinger til virksomheder, der sender ansatte
på efteruddannelse fra 2012. Den automatiserede udbetaling til virksomheder vurderes at være den vigtigste årsag til aktivitetsforskydningerne frem
mod 2018. Det bemærkes, at VEU-godtgørelsen øges til 100 pct. af højeste dagpengesats i 2018. Fra 2019 etablerer PensionDanmark et personligt
overblik over relevante efteruddannelsesmuligheder og skaber et sammenhængende digitalt flow for ansøgning af uddannelser og økonomisk
støtte fra offentlige og private programmer. Endvidere integreres en række elementer, der viser muligheder for afkortning af relevante uddannelser
gennem merit i et såkaldt realkompetencemodul mv.
Kl
REFORMKOMMISSIONEN
NYE REFORMVEJE 1
Kilde:
VIVE (2022):
Effekter af efteruddannelse.
au
re
Digital
efteruddannelses-
overblik
t
FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Reformkommissionens kommende anbefalinger
2555337_0070.png
BOKS 9
Pejlemærker for et personligt digitalt efteruddannelsesoverblik
Kommissionen anbefaler, at regeringen og arbejdsmarkedets parter sammen aftaler
rammerne for udviklingen af et digitalt efteruddannelsesoverblik, der viser borgere og
virksomheder et individualiseret billede af relevante uddannelsesmuligheder for alle voksne
danskere. Overblikket skal forsimple adgangen til uddannelse og økonomisk støtte, samt
understøtte planlægning af uddannelse mellem ansatte og virksomheder.
Rettigheder og muligheder.
Hjemmesiden skal udstille muligheder og erhvervede rettig-
heder til uddannelse, opkvalificering og økonomisk støtte under uddannelse – både
offentlige – og overenskomstsikrede private rettigheder, herunder støttemuligheder for
både borgeren og virksomheden. Rettighederne vil blandt andet være afhængige af den
enkeltes arbejdsmarkedsstatus og overenskomstforhold.
Kommissionen foreslår følgende seks pejlemærker for det digitale efteruddannelsesoverblik:
Kl
Kilde:
Egen tilvirkning.
NYE REFORMVEJE 1
au
Nuværende uddannelsesbeviser.
Oversigt over allerede gennemførte kurser og
eksamensbeviser.
Oversigt over den korteste vej til et uddannelsesbevis.
Personer, der ønsker sig en given
uddannelse, skal kunne se den hurtigste vej til et eksamensbevis, blandt andet merit-
muligheder fra relevant erhvervserfaring og andre uddannelser, herunder eksempelvis
hvilke AMU-kurser, der giver merit til faglært mv.
Uddannelsesplanlægning.
Hjemmesiden skal understøtte, at virksomheder, medarbej-
dere og borgere kan lave uddannelsesplaner. Det kan fx overvejes om medarbejdere skal
kunne ”sende” konkret forslag til en uddannelsesplan til deres arbejdsgiver, som så kan
godkende den via det digitale overblik.
Ansøgning om uddannelse og godtgørelse.
Hjemmesiden skal gøre det helt enkelt for
virksomheder og borgere at tilmelde sig uddannelse og søge godtgørelse fra offentlige
ordninger og private fonde – fx kompetencefonde.
su
70
Forslag til relevante kurser og uddannelser.
Hjemmesiden skal kunne præsentere og
selv foreslå relevante kurser og uddannelser baseret på brugernes beskæftigelses-
og uddannelseshistorik eller virksomhedens branche samt lignende brugeres historik.
Uddannelsesforslagene kan omfatte muligheder inden for voksen- og efteruddannelse
(offentlig og privat), EUV og andre uddannelser samt muligheder i beskæftigelses-
systemet.
le
re
REFORMKOMMISSIONEN
t
FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Reformkommissionens kommende anbefalinger
2555337_0071.png
au
Derudover skal efteruddannelsesoverblikket præsentere
forslag til kurser og uddannelser baseret på borgerens
beskæftigelses- og uddannelseshistorik eller branche
samt præsentere borgeren for den korteste vej til rele-
vant uddannelse.
Endelig skal efteruddannelsesoverblikket bruges som
arkiv for erhvervede uddannelsesbeviser samt være
en digital
one-stop-shop
(alt samlet på ét sted) for
ansøgning og tilmelding, til indskrivning på offentlige
og potentielt også private kurser og uddannelser samt
give mulighed for at søge økonomisk støtte under
uddannelse.
Kl
REFORMKOMMISSIONEN
Kommissionen vurderer derudover, at det digitale
uddannelsesoverblik vil kunne bruges til at understøtte
dialogen mellem ansatte og virksomheder om uddannel-
sesplanlægning.
Formålet med det nye digitale efteruddannelsesoverblik
er selvfølgelig at lette borgeres og virksomheders
adgang til voksen- og efteruddannelse. Blandt andet skal
der skabes et bedre overblik over de mange muligheder
for at erhverve formelle kompetencer gennem både
kortere og længerevarende uddannelsesforløb samt
de økonomiske støttemuligheder under uddannelse
– muligheder, der anvendes alt for lidt i dag.
su
71
le
Forslaget sigter således også mod at mindske borgeres
og virksomheders umiddelbare omkostninger – målt på
tid, løn og produktionstab ved at investere i medarbej-
dernes kompetencer og færdigheder.
Med forslaget styrkes informations- og vejlednings-
indsatsen for borgere og virksomheder – ikke mindst
dem med begrænset kendskab til efteruddannelses-
og tilskudsmuligheder for voksne.
Kommissionen vurderer, at der er potentiale for
øget deltagelse i erhvervsrettet VEU (AMU) som følge
af anbefalingen om et nyt digitalt efteruddannelses-
overblik. Givet en række beregningstekniske antagelser
indikerer et regneeksempel af effekten af et digitalt
efteruddannelsesoverblik potentiale for et varigt løft af
beskæftigelsen svarende til ca. 400-900 fuldtidspersoner
årligt ved fuld indfasning, jf. boks 10.
NYE REFORMVEJE 1
re
t
FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Reformkommissionens kommende anbefalinger
2555337_0072.png
BOKS 10
Potentiale ved et digitalt efteruddannelsesoverblik
De eksisterende erfaringer viser, at målgrupper, der har lettere adgang til uddannelses-
søgning og økonomisk godtgørelse, har en væsentligt højere deltagelse i voksen- og
efteruddannelse end sammenlignelige målgrupper uden samme adgang. Således steg
deltagelsen blandt ufaglærte og faglærte omfattet af PensionDanmark med 20 pct. relativt
til ufaglærte og faglærte, der tilhørte andre forvaltere af kompetencefonde efter indførelsen
af det digitale efteruddannelsesoverblik, se også figur 32.
Kl
NYE REFORMVEJE 1
au
Den skitserede AMU-aktivitetsstigning vurderes på den baggrund potentielt at kunne
medføre en beskæftigelseseffekt på i størrelsesordenen 400-900 fuldtidspersoner blandt
ufaglærte og faglærte ved fuld indfasning. Dertil kommer beskæftigelseseffekter af øget
uddannelsesdeltagelse blandt de andre målgrupper, der får adgang til et digitalt efter-
uddannelsesoverblik. Den potentielle beskæftigelseseffekt er baseret på estimater i effekt-
analyser fra VIVE (2022) hhv. VIVE (2017), der viser, at deltagelse i AMU i gennemsnit løfter
beskæftigelsesfrekvensen med omkring 1 pct. for beskæftigede og omkring 3 pct. for ledige.
Der kan være andre langsigtede positive effekter fx på fastholdelse i beskæftigelse, men
disse er ikke indregnet i nærværende potentiale.
Anm.:
Beskæftigelseseffekterne er opgjort som afrundede tal. Det er lagt til grund, at beskæftigelseseffekten
af AMU er højere for ledige end beskæftigede. Effekterne er kun opgjort for faglærte og ufaglærte.
Kilde:
Reformkommissionen (2022):
Potentialeberegninger for tiltag vedr. livslang læring til dem
med mindst uddannelse.
su
72
Kommissionen vurderer på den baggrund, at et digitalt efteruddannelsesoverblik for alle
voksne, som digitaliserer afgangen til alle uddannelsestilbud og økonomiske støttemulig-
heder bredt, potentielt vil kunne øge AMU-deltagelsen med 10-20 pct. blandt ufaglærte og
faglærte, der ikke er omfattet af et digitalt efteruddannelsesoverblik i dag. Det svarer til en
merdeltagelse på 9.000-18.000 personer i 2025 faldende til 7.000-14.000 personer ved fuld
indfasning korrigeret for den demografiske udvikling. Dertil kommer meraktivitet ved øget
uddannelsesdeltagelse blandt personer med anden uddannelsesmæssig baggrund end
ufaglært og faglært samt øget deltagelse i almen VEU og videregående VEU. Disse virkninger
er ikke medregnet i potentialet.
le
re
REFORMKOMMISSIONEN
t
FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Reformkommissionens kommende anbefalinger
2555337_0073.png
2.2
Nye veje fra ufaglært mod faglært
ANBEFALING 2.2.a
Ny praksis for kompetencevurdering
Der etableres en ny praksis for kompetencevurde-
ring med fokus på afdækning af personers reelle
praktiske kompetencer. Den nye vurderingspraksis
med praksisafprøvning understøttes af fælles
standarder for kompetencevurdering og øget
finansiering. Den praksisorienterede kompetence-
vurdering udføres fremadrettet af færre – men
certificerede – uddannelsesinstitutioner. Den nye
praksis introduceres som et forsøg.
ANBEFALING 2.2.d
Mere fleksible rammer for voksne
i erhvervsuddannelser
Lovgivningen ændres, så der etableres mere
fleksible rammer for voksne i erhvervsuddannel-
serne, fx ved at give mulighed for at tage skole-
delen på deltid. Samtidig skal det være nemmere
at få genopfrisket basale kompetencer på erhvervs-
uddannelse for voksne (euv).
ANBEFALING 2.2.e
ANBEFALING 2.2.b
ANBEFALING 2.2.c
Sammenhængende uddannelsesforløb
Der udvikles flere sammenhængende uddannelses-
forløb, hvor ufaglærte specialiserer sig inden for
efterspurgte kompetenceområder på arbejds-
markedet til et niveau, der på nogle stræk kan
minde om faglært niveau. Uddannelsesforløbene
kan være sammensat af eksisterende eller nye
AMU-kurser og elementer fra erhvervsuddannel-
serne.
Kl
REFORMKOMMISSIONEN
au
Ny praksissvendeordning efter norsk forbillede
Der etableres en ny praksissvendeordning, hvor
ufaglærte med tilstrækkelig relevant arbejds-
erfaring, kan aflægge fuld fag- eller svendeprøve
og blive faglært. Tidligere beståede prøver på
en afbrudt erhvervsuddannelse er forsat gyldige,
men ”praksissvenden” skal bestå af en teoretisk
prøve (ikke allerede aflagte dele) samt demon-
strere praktiske kompetencer ved svendeprøven
svarende til uddannelseskravene.
su
73
le
Overblik over merit i erhvervsuddannelser
fra AMU-kurser
Arbejdsmarkedets parter skal fastholde fokus
på at skabe overblik for den enkelte borger over,
hvilke erhvervsuddannelser man kan få merit i
på baggrund af gennemførte AMU-kurser.
Kommissionen lægger op til et fokusskifte. Fremover
skal vi ikke kun tænke i opkvalificering af (flere) voksne
fra ufaglærte til faglærte. Vi skal i lige så høj grad tænke
i at opkvalificere (flere) voksne ufaglærte uden at ende-
målet nødvendigvis er, at de bliver faglærte. Et uddan-
nelsesforløb behøver ikke at ende med, at man er fuldt
faglært – det kan også være et kortere forløb, der bygger
oven på eksisterende kompetencer, så man som ufag-
lært kan indgå i nye arbejdssammenhænge og løse
nogle af de arbejdsopgaver, der i dag varetages af fag-
lærte.
Dertil skal de relevante erfaringer og færdigheder, som
en stor del af de ufaglærte opnår gennem sit arbejde,
kunne nyttiggøres i forhold til at gøre visse uddannelser
kortere eller helt erstatte uddannelsen.
re
t
NYE REFORMVEJE 1
FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Reformkommissionens kommende anbefalinger
2555337_0074.png
Kommissionen anbefaler, at der indføres en ny praksis
for kompetencevurdering med et langt stærkere fokus
på afdækning af personers reelle erhvervede kompeten-
cer.
Hvor man i dag er fokuseret på, hvad man har af uddan-
nelsesbeviser og tidligere ansættelser, skal den nye
praksisafprøvning tage udgangspunkt i, hvad den enkelte
rent faktisk kan i det virkelige arbejdsliv. Hvis en ufaglært
fx kan mure og har masser af erfaring med den slags
arbejde, skal nogen tage stilling til, om denne erfaring
reelt gør det ud for det, man ellers ville have lært på en
erhvervsuddannelse.
For at få det til at fungere, så skal der indføres
nationale standarder for, hvordan man vurderer den
slags
de facto-kompetencer.
Tilbagemeldinger fra kommissionens arbejdsgruppe
for opkvalificering af ufaglærte og undersøgelser fra
Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) indikerer, at uddan-
nelsesinstitutionernes kompetencevurderinger er
ganske uensartede i kvalitet. Desuden viser EVA’s
undersøgelser i 2018 og 2019, at 2 ud af 3 af euv-
udbyderne foretager kompetencevurderingerne helt
au
Ny praksis for kompetencevurdering
Kl
NYE REFORMVEJE 1
su
74
le
uden praktisk afprøvning. Tilsvarende gælder for halv-
delen af AMU-udbyderne. Mange kompetencevurderin-
ger foretages desuden uden en samtale med den uddan-
nelsessøgende om eventuelle yderligere kompetencer.
Den fremtidige realkompetencevurdering skal ske meget
mere professionelt og ensartet. Derfor skal uddannelses-
institutioner certificeres til opgaven, hvilket har den
konsekvens, at opgaven fremover bør foregå på færre
uddannelsesinstitutioner end i dag.
Endelig anbefales finansieringen af uddannelsesinstitu-
tionernes kompetencevurdering omlagt, så institutio-
nerne får et højere taxametertilskud for opgaven. Det
skal blandt andet afspejle, at der med certificeringen
stilles krav om større grundighed – blandt andet med
hyppigere anvendelse af praksisafprøvning.
Der foreligger ikke sikker viden om, hvordan anbefalin-
gerne om at ændre kompetencevurderingerne vil virke
på uddannelsesaktivitet og beskæftigelse, og hvordan
de skal implementeres for at få størst mulig effekt.
Derfor foreslår kommissionen, at der gennemføres
et treårigt storskalaforsøg med 1) praksisorienteret
kompetencevurdering, 2) standarder for kompetence-
vurdering og 3) ændret finansiering af opgaven.
REFORMKOMMISSIONEN
re
t
FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Reformkommissionens kommende anbefalinger
2555337_0075.png
BOKS 11
Praksiskandidatordningen i Norge
I Norge muliggør den såkaldte Praksiskandidatordning, at privatister uden forudgående
skoleforløb kan gå til fag- eller svendeprøve og opnå fuldt faglært kompetence. Muligheden
for at gå til svendeprøve på baggrund af dokumenteret erhvervserfaring har eksisteret siden
1952.
Der aflægges ca. 10.000 fag- eller svendeprøver i regi af ordningen årligt, hvilket svarer til
ca. en tredjedel af alle aflagte fag- eller svendeprøver i Norge. Langt de fleste (94 pct.)
praksiskandidater består deres fag- eller svendeprøve.
Det betyder ikke, at der årligt opkvalificeres næsten 10.000 ufaglærte til faglært niveau,
uden forudgående skoleforløb, under ordningen. Ordningen benyttes også af tidligere
elever/lærlinge, som har dumpet fag- eller svendeprøven to gange, og derfor går op som
praksiskandidater i stedet.
Det er desuden relativt almindeligt at tage to fagprøver. Enten ved at være lærling og tage
fagprøve i ét speciale og senere gå til praksiskandidatprøve i et andet speciale – eller ved at
gå til fagkandidatprøve i to specialer eller to uddannelser, hvis erfaringen rækker til begge.
Man kan fx tage en lærlingeuddannelse som elektriker og få fagbrev som energimontør som
praksiskandidat.
Det er amtet, der på baggrund af kandidatens detaljerede beskrivelse af arbejdsopgaver
og ansvar vurderer, om en kandidat kan godkendes til at gå til prøven. Praksiskandidaten
betaler derpå en afgift og melder sig selv til eksamen.
Kl
REFORMKOMMISSIONEN
Praksissvendeordning
au
Kilde:
Utdanningsdirektoratet, Statistisk sentralbyrå og egen tilvirkning derefter.
Ud over en ny realkompetencevurderingspraksis anbefa-
ler kommissionen, at der skabes en ny vej fra ufaglært til
faglært, efter norsk forbillede.
Ideen er, at personer, der har erhvervet sig tilstrækkelige
praktiske kompetencer og teoretisk viden, skal kunne
gå til en teoriprøve, samt aflægge fuld fag- eller svende-
prøve og derigennem opnå faglært niveau. Tidligere
beståede prøver på en uafsluttet erhvervsuddannelse
overføres, således at der alene holdes prøver i det, den
pågældende ikke tidligere har bestået.
Der kan være et betydeligt potentiale i en sådan ord-
ning: Igennem en årrække har der været et højt frafald
fra erhvervsuddannelserne. Rigtig mange ufaglærte har
tidligere været optaget på en erhvervsuddannelse, men
er faldet fra. Denne store gruppe af unge og voksne
su
75
For at kvalificere sig til at gå til fag- eller svendeprøveeksamen som praksiskandidat skal man
kunne dokumentere omfattende erhvervserfaring inden for faget – minimum fem år (med
enkelte undtagelser). Derudover skal man bestå en skriftlig teoretisk eksamen, der viser,
at man lever op til kompetencemålene for faguddannelsen. Kravet til erhvervserfaring
gælder ikke for omgængere, ligesom der kan dispenseres fra den skriftlige eksamen, hvis
man to gange tidligere har dumpet en fagsvendeprøve, men i øvrigt fuldført og bestået
al oplæring i skole og virksomhed. Praksiskandidater skal heller ikke have bestået såkaldte
fællesfag (norsk, engelsk, matematik, naturfag, samfundsfag og historie) for at få udstedt
svendebrev.
le
ufaglærte skal have nye muligheder for at omsætte
tidligere skolegang og relevant erhvervserfaring til
faglært status senere i livet. Norske erfaringer viser,
at 94 pct. af dem, der tager en svendeprøve på disse
vilkår, rent faktisk består, jf. boks 11.
re
NYE REFORMVEJE 1
t
FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Reformkommissionens kommende anbefalinger
2555337_0076.png
Erhvervsrettede specialist-
uddannelser inden for efterspurgte
kompetenceområder
Allerede i dag eksisterer der en række AMU-kontrakt-
uddannelser fx inden for byggeriets område, som ikke
giver formel faglært kompetence, men som giver adgang
til et specialiseret ufaglært arbejdsmarked såsom
stilladsmontør, betonmager og diamantskærer.
Efteruddannelsesudvalgene og de faglige udvalg anbe-
fales at afsøge muligheden for at udvikle flere AMU-
kontraktuddannelser og andre forløb, der bidrager til
det samme: At ufaglærte opnår efterspurgte kompeten-
cer, som giver dem adgang til at udføre specialiserede
ufaglærte opgaver, tæt på faglært niveau.
Transparens omkring AMU-merit
på erhvervsuddannelser
For alle dem, der ønsker at tage en erhvervsuddannelse
og gerne vil have merit for den efteruddannelse, de
allerede har gennemført, skal det være enkelt og nemt
at gennemskue hvilke erhvervsuddannelser, der kunne
være relevante at tage.
Det skal være tydeligt, hvordan de kompetencer, man
opnår gennem AMU, kan give merit på en erhvervs-
uddannelse. Derfor forslås det, at videreudvikle de
eksisterende it-systemer fx i
Mine Realkompetencer
(EUV25.dk) og voksenuddannelse.dk, så det bliver langt
tydeligere for den enkelte at se, hvilke erhvervsuddan-
nelser man kan få merit til på baggrund af ens opnåede
AMU-kompetencer.
Endelig skal det være tydeligt, hvordan de kompetencer,
man opnår gennem AMU, senere kan give merit på en
erhvervsuddannelse. Det anbefales, at de faglige udvalg
og efteruddannelsesudvalgene fastholder et fortsat
stærkt fokus på at sikre, at alle relevante AMU-mål er
indskrevet i uddannelsesbekendtgørelserne (hvor det
allerede i dag beskrives, hvilke AMU-mål, der giver merit
i uddannelsen).
Det vurderes, at anbefalingerne i forening potentielt kan
løfte beskæftigelsen med 700-1.400 fuldtidspersoner,
jf. boks 12.
Det skal fx være muligt at modtage undervisning ved
siden af, at man passer et almindeligt arbejde, så også
voksne kursister med børn og almindelige leveomkost-
ninger kan deltage. Samtidig skal det være nemmere
at få genopfrisket basale kompetencer på euv.
Godskrivning og afkortning bør gøres frivilligt for voksne
med relevant erhvervserfaring. I dag oplever nogle at
miste vigtig undervisning i fx matematik eller i uddannel-
sens kernefaglighed som følge af den tvungne standard-
afkortning af uddannelsesforløbet med 10 pct. eller den
tvungne merit.
Kl
NYE REFORMVEJE 1
au
Kommissionen vurderer, at der er et potentiale i at
styrke fleksibiliteten i tilrettelæggelsen af erhvervs-
uddannelserne for voksne (euv). Dette perspektiv har
fyldt meget i drøftelserne i kommissionens arbejds-
gruppe om opkvalificering af ufaglærte. Euv-forløbene
skal kunne tilrettelægges på en måde, så det bliver
nemmere at deltage for både beskæftigede og ledige.
su
76
Nye fleksible vilkår for deltagelse i
erhvervsuddannelser for voksne (euv)
le
re
t
REFORMKOMMISSIONEN
FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Reformkommissionens kommende anbefalinger
2555337_0077.png
BOKS 12
Potentiale ved et forslag om nye veje fra ufaglært mod faglært
Forslagene om praksissvendeordning, nye fleksible vilkår for deltagelse i erhvervsuddannelser
for voksne samt erhvervsrettede specialistuddannelser inden for efterspurgte kompetenceom-
råder vurderes at kunne medføre, at 3-4 pct. af den ufaglærte befolkning i alderen 30-64 år får
status som faglært eller erhverver sig særligt efterspurgte kompetencer på omtrent på faglært
niveau.
Anm.:
Beskæftigelsespotentialerne er opgjort som afrundede tal.
Kilde:
Reformkommissionen (2022):
Potentialeberegninger for tiltag vedr. livslang læring til dem med mindst
uddannelse.
Kl
REFORMKOMMISSIONEN
77
NYE REFORMVEJE 1
au
su
le
Virkningen kan potentielt betyde et højere kompetenceniveau for 15.000-20.000 personer
i 2035, svarende til et beskæftigelsespotentiale i størrelsesordenen 700-1.400 fuldtidspersoner.
Det er lagt til grund, at målgruppens gennemsnitlige beskæftigelsesfrekvens løftes med i
størrelsesordenen 5-7. pct.-point, hvilket svarer til et gennemslag på beskæftigelsen på mellem
20-30 pct. som følge af et løft fra ufaglært mod faglært.
re
t
FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Reformkommissionens kommende anbefalinger
2555337_0078.png
2.3
Løft af basale færdigheder
ANBEFALING 2.3.a
Virtuelt optag på FVU
Det skal være let at blive optaget virtuelt på
forberedende voksenundervisning (FVU) – hvor
der altså ikke bør være krav om fysisk fremmøde.
Virtuel optagelse på forberedende
voksenundervisning (FVU)
Hvis en person skal optages på et kursus i forberedende
voksenundervisning (FVU) i dag, sker det på baggrund
af en individuel vurdering af, om ansøgeren er i mål-
gruppen for tilbuddet og vil kunne få udbytte af under-
visningen. Viser den indledende samtale, at ansøgeren
er i målgruppen, skal ansøgeren, inden endeligt optag
på FVU-dansk og FVU-matematik, gennemføre en test.
Testen er obligatorisk, og selv om den er digital, afvikles
den i praksis ved fysisk fremmøde. Det kan virke para-
doksalt i den forstand, at man kan tilmelde sig en hel
videregående uddannelse på en professionshøjskole
eller et universitet via få klik på en PC.
Det anbefales, at der fremover gives mulighed for,
at den indledende samtale og test kan foregå virtuelt.
Som følge heraf vil de læse- og matematiktest, som
altid tilbydes ved optagelse til et AMU-kursus, også
kunne afvikles virtuelt.
Muligheden for virtuel optagelse kan være med til at
nedbryde barrierer for personer, der tidligere har haft
dårlige oplevelser på skolebænken, og hvor en test
med fysisk fremmøde ’smager’ af en eksamen.
Det er vigtigt, at optagelsesproceduren tilrettelægges
på en måde, så manglende digitale kompetencer
ikke spænder ben for et retvisende resultat af testen.
Det kan fx ske ved, at en fagperson eller vejleder er
tilgængelig virtuelt, ligesom der fortsat skal være
mulighed for samtale og test ved fysisk fremmøde.
ANBEFALING 2.3.c
ANBEFALING 2.3.d
Kl
NYE REFORMVEJE 1
Målrettet FVU for personer uden dansk
som modersmål
Der etableres et målrettet forberedende voksen-
undervisningstilbud (FVU) for personer, der ikke
har dansk som modersmål.
au
Gratis løft af grundlæggende
kompetencer på avu
Ufaglærte og faglærte i den erhvervsaktive alder,
som vil løfte deres grundlæggende kompetencer
i dansk, matematik, naturvidenskab, samfundsfag,
IT og engelsk på almen voksenuddannelse (avu),
tilbydes at deltage gratis.
su
78
le
National strategi for digitale
undervisningsmaterialer
Der udvikles en national strategi for digitale
undervisningsmaterialer og -forløb samt kompe-
tenceudvikling af underviserne.
National strategi for digitale under-
visningsmaterialer og -forløb
Derudover anbefaler kommissionen, at der fastlægges
en national strategi for udvikling af digitale undervis-
ningsmaterialer og -forløb af høj voksenpædagogisk
kvalitet, som skal sikre et fælles bundniveau af digitale
undervisningsmaterialer på tværs af det almene voksen-
område. Tanken er helt grundlæggende at nå bredere
ud til langt flere kursister og samtidig give underviserne
endnu et kvalificeret voksendidaktisk redskab i form
af digitale undervisningsmaterialer. Samtidigt vil de
dygtigste voksenundervisere, vi har i dag, kunne nå ud
til langt flere kursister ved hjælp af digitale værktøjer.
re
ANBEFALING 2.3.b
t
REFORMKOMMISSIONEN
FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Reformkommissionens kommende anbefalinger
2555337_0079.png
Kl
REFORMKOMMISSIONEN
Det er kommissionens vurdering, at der er et stort
potentiale i anvendelsen af digitale undervisningsformer
og -forløb. Det er dog vigtigt at pointere, at digitale
værktøjer ikke kan stå alene. Personer med svage basale
kompetencer kan ofte drage fordel af mere praksisnære
og anvendelsesorienterede læringsformer. Der er såle-
des brug for en bred pallette af pædagogiske kompeten-
cer for at kunne gøre undervisningen vedkommende
og relevant for personer i målgruppen. Anbefalingen
i forlængelse heraf foldes ikke yderligere ud i denne
rapport, men følger i en senere udgivelse.
au
Gratis undervisning til ufaglærte og
faglærte i udvalgte fag på avu
Som det er i dag er der deltagerbetaling, når voksne
ønsker at opnå et grundlæggende kompetenceniveau
inden for en række almene fag. Dog betaler ledige ikke,
hvis jobcenteret betaler for kurserne som led i beskæf-
tigelsesindsatsen. Den almindelige deltagerbetaling
for fag i almen voksenuddannelse (avu) udgør aktuelt
130 kroner pr. fag for dansk, dansk som andetsprog,
su
79
Det er centralt, at udviklingen af de nye tilbud hviler
på et voksenpædagogisk og didaktisk grundlag koblet
til den viden og de erfaringer, man har med anvendelsen
af digitale læremidler (fx anvendelse af læringsplatforme
samt erfaringer fra app- eller spilbranchen), og det er
også oplagt at inddrage erfaringer fra udlandet.
le
Der er tale om en svær opgave. Hvis udviklingen af gode
redskaber forceres og ikke bygges på et solidt funda-
ment, er der risiko for, at de digitale redskaber og forløb
ikke vil blive anvendt.
Målrettet FVU-tilbud for personer,
der ikke har dansk som modersmål
Endelig anbefaler kommissionen, at der etableres
særskilte tilbud inden for forberedende voksenunder-
visning for personer med dansk som andetsprog, som
har udtømt deres muligheder inden for danskuddannel-
serne. Det skyldes, at andetsprogede deltagere i FVU
typisk mangler nogle dansksproglige forudsætninger,
som den modersmålstalende dansker naturligt har.
Da læreplanerne tager afsæt i en målgruppe med
færdigheder på modersmålsniveau, er det ofte vanske-
ligt for en del andetsprogede deltagere at nå de faglige
mål inden for den fastsatte tidsramme.
Der lægges op til, at tosprogede kan vælge at deltage
i forberedende voksenundervisning med personer, der
har dansk som modersmål, såfremt de har forudsæt-
ningerne for det og måtte foretrække dette frem for
tilbuddet målrettet tosprogede. Det nye FVU-tilbud
indgår i øvrigt som en del af kommissionens anbefalin-
ger om bedre danskundervisning for indvandrere og
en ny såkaldt danskundervisningstrappe, der fører
frem mod adgang til de ordinære uddannelser eller
til AMU-forløb. Disse anbefalinger konkretiseres i senere
udgivelser.
re
Bedre digitale undervisningsmaterialer og -forløb vil
give mulighed for at variere undervisningen og samtidig
vil muligheden for at anvende digitale læremidler
åbne op for en fleksibilitet i tilrettelæggelsen, hvilket
er relevant for mange, der har svært ved at indpasse
undervisningen i forhold til arbejde og familieliv.
Kommissionen vurderer, at der bør opretholdes del-
tagerbetaling for øvrige fag, fx fag som livsanskuelse,
billedkunst, formidling, latin og psykologi, der ikke på
samme måde giver afgørende almene kompetencer
for at kunne begå sig på det danske arbejdsmarked.
Når deltagelsen i en række centrale fag gøres gratis,
kan det overvejes, om der er behov for at sætte en
grænse for den enkelte kursist i form af et maksimalt
antal kursusgentagelser, således at kursister ikke bliver
unødvendigt længe i systemet.
t
NYE REFORMVEJE 1
Undervisningsmaterialerne og -forløbene skal være
tilgængelige for alle uddannelsesinstitutioner, under-
visere og kursister. De digitale undervisningsmaterialer
og -forløb kan fungere som et understøttende eller
supplerende element i den almene undervisning.
Kursisterne kan fx løse forskellige træningsopgaver
eller tage dele af kurset virtuelt.
matematik, engelsk, naturvidenskab og samfundsfag,
mens grundlæggende IT koster 1.330 kr. Kommissionen
anbefaler, at deltagelse i de nævnte fag bliver gratis
for ufaglærte og faglærte i den erhvervsaktive alder.
En opdatering af indholdet i faget grundlæggende IT
til i højere grad at omhandle teknologiforståelse bør
også overvejes.
FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Reformkommissionens kommende anbefalinger
2555337_0080.png
2.4
Styrket kvalitet i undervisningen
ANBEFALING 2.4.a
Undervisnings- og lærerkompetencer
styrkes på AMU
Undervisnings- og lærerkompetencer samt
formidlingsformer på voksenuddannelserne
skal styrkes gennem forsøg med mere attraktive
ansættelsesvilkår for faglige eksperter, der
ansættes som timelærere, ligesom der skal ske
en udvidelse af nuværende forsøg med friere
brug af gæsteundervisere på AMU.
Attraktive ansættelsesvilkår
for gæstelærere på AMU
Kommissionen anbefaler dels, at det nuværende forsøg
med friere brug af gæstelærere i AMU forlænges, dels
at forsøget suppleres med et nyt forsøg på at tiltrække
faglige eksperter på uddannelser, hvor udbyderne er
særligt udfordret i forhold til at finde kvalificerede
undervisere. I forsøget kan undervisningen helt eller
delvist suppleres af en ekstern ekspert, der enten
ansættes som timelærer på særlige gunstige vilkår eller
hyres ind som ekstern konsulent på honorarvilkår.
Udbyderen har fortsat ansvaret for undervisningens
tilrettelæggelse og gennemførelse. Forsøget afprøves
som et pilotprojekt, der skal tilvejebringe viden om
en anvendelig model for eksperter og gæsteundervisere
i stor skala.
Det anbefales desuden, at videnscentre på erhvervs-
uddannelserne også bør omfatte AMU, så viden og
udstyr også kan bruges til udvikling af undervisnings-
forløb og kompetenceudvikling af undervisere på AMU.
Kl
NYE REFORMVEJE 1
De særlige krav hænger sammen med flere ting. Der er
fx tale om voksne, som vender tilbage til skolebænken,
og en del af dem har ingen eller relativt korte uddan-
nelser bag sig, ligesom en del af målgruppen mangler
basale færdigheder og ofte har dårlige erfaringer med
at gå i skole. Der er således tale om en markant anden
målgruppe, end hvad man oplever i andre uddannelses-
miljøer fx på de videregående uddannelser.
Kommissionen vurderer, at der er brug for at bringe
en bred pallette af værktøjer i spil for at sikre god under-
visning og læring.
Generelt er der brug for mere viden og forskning i
pædagogik og undervisning for voksne. Denne viden
skal udbredes til praktikere blandt andet på voksen-
undervisningsområdet. Kommissionen vil senere på året
vende tilbage med en konkret anbefaling herom.
au
Undervisnings- og lærerkompetencer er helt afgørende
for at lykkes i undervisnings- og uddannelsessektoren.
Det gælder generelt og i VEU-systemet, hvor målgrup-
pen stiller særlige krav for virkningsfulde forløb.
su
80
Øget brug af virksomhedsforlagt undervisning
Virksomhedsforlagt undervisning skal bruges
mere i både AMU-systemet og i det almene
VEU-system. Barriererne for øget udbredelse
af virksomhedsforlagt undervisning skal under-
søges nærmere.
le
ANBEFALING 2.4.b
Barrierer for brug af virksomheds-
forlagt undervisning skal undersøges
Ud over en generel mangel på viden på det voksen-
didaktiske område har kommissionen noteret sig, at
eksperter og interessenter – blandt andet i kommissio-
nens tilhørende arbejdsgruppe – har peget på, at der er
gode erfaringer med virksomhedsforlagt undervisning
i AMU-regi. Virksomhedsforlagt undervisning vil sige,
at undervisningen foregår på en virksomhed fremfor
på en uddannelsesinstitution. Hensigten med under-
visningsformatet er at gøre undervisningen mere
praksisnær og nå ud til målgrupper, der normalt er
svære at motivere til deltagelse.
Kommissionen deler interessenternes vurdering af, at
der er et potentiale i mere udbredt brug af virksomheds-
forlagt undervisning. Men det er ikke på forhånd klart,
hvordan udbredelse af virksomhedsforlagt undervisning
bedst sikres. Derfor anbefales det, at der gennemføres
en undersøgelse af barriererne for virksomhedsforlagt
undervisning (AMU) under hensyntagen til at imødegå
misbrug af VEU og inden for EU-lovgivningens statsstøt-
teregler. Undersøgelsen skal også indeholde konkrete
forslag til, hvordan barriererne kan minimeres samt
tilvejebringe ny viden om potentialerne for øget brug
af virksomhedsforlagt undervisning.
re
t
REFORMKOMMISSIONEN
FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Reformkommissionens kommende anbefalinger
2555337_0081.png
Undersøgelsen skal blandt andet indeholde:
• En revurdering af AMU-reglerne op imod
EU’s statsstøtteregler på området.
• En vurdering af barriererne i tilskudsreglerne for
adgang til markedsføring af lukkede hold for virksom-
hedens egne ansatte og brug af interne undervisere,
som har til formål at undgå at systemet misbruges.
• En vurdering af behovet for at justere det eksiste-
rende taxameter.
• Indsamling af erfaringer og forsøg med forskellige
typer af virksomhedsforlagt undervisning, som
kan give mere viden om potentialet i forhold til
udbredelse af virksomhedsforlagt undervisning.
Kl
REFORMKOMMISSIONEN
81
NYE REFORMVEJE 1
au
su
Det foreslås desuden at understøtte muligheden for
virksomhedsrettet og virksomhedsforlagt undervisning
i almen VEU med et måltal for virksomhedsforlagt
undervisning mv. for udbydere og uddannelsesinstitu-
tioner i alment VEU-regi. Måltallet skal fastsættes, så
det ikke tvinger uddannelsesinstitutionerne til at afholde
forløb på virksomheder i tilfælde, hvor holdene bliver
for små.
le
re
t
FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Reformkommissionens kommende anbefalinger
2555337_0082.png
DEL 3
Kl
NYE REFORMVEJE 1
82
REFORMKOMMISSIONEN
au
su
le
re
t
FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Reformkommissionens kommende anbefalinger
2555337_0083.png
Del 3
Lettere at drive virksomhed
Kl
REFORMKOMMISSIONEN
Anbefalingerne går på to ben. For det første skal vi
fremme, at den enkelte virksomhed kan vokse. Det er
der mange greb til – i denne rapport har kommissionen
peget på tiltag, der forventes at kunne yde bidrag til, at
den enkelte virksomhed og den enkelte virksomhedsejer
eller ansatte kan rette mere fokus mod kerneopgaven.
For det andet peger kommissionen på anbefalinger om
det, økonomer kalder for erhvervsdynamik. Det er i alt
sin enkelthed den slags darwinisme, som understøtter
at gode ideer og virksomheder vækster og dårlige
forsvinder. Denne dynamik, i samspil med et arbejds-
marked med de rigtige kompetencer, bidrager til
vores høje velstand. Samlet set står virksomhedernes
egne produktivitetstiltag, såsom forbedring af interne
arbejdsgange (den såkaldte interne vækst) for godt
52 pct. af den samlede produktivitetsvækst. Mens
vækst fra erhvervsdynamik står for den anden halvdel
(omtrent 48 pct.), jf. figur 33.
au
Kommissionen anbefaler, at der gøres en vedvarende
og ekstra indsats for, at mødet mellem det offentlige og
virksomhederne bliver så enkelt og effektivt som muligt.
Virksomheder skal i dag – af helt legitime grunde –
overholde en stor mængde regler, indhente forskellige
tilladelser og ofte indberette adskillige informationer
til det offentlige. Kravene skifter afhængig af virksom-
hedens størrelse, selskabsform, sektor og love og regler
ændres løbende. Kommissionen vurderer, at der er et
stort potentiale for at gøre disse processer mere simple
12 EY (2019):
Eftersyn af årsregnskabsloven AMVAB-måling – Måling af administrative konsekvenser ved bogføringsloven
og årsregnskabsloven.
13 Erhvervsstyrelsen (2021):
Førstegangsiværksætteres karakteristika og deres betydning for succes.
su
83
le
Anbefalingerne tager udgangspunkt i egne analyser og
drøftelse med en række virksomheder og organisationer.
Det har været – og er fortsat – helt centralt for kommis-
sionen at snakke med dem, der oplever barrierer og
udfordringer på egen krop. Anbefalingerne afspejler i
høj grad de konkrete indspark og idéer, som kommissio-
nen har fået udefra.
Et naturligt andet skridt er at kigge på, hvordan vi
understøtter opstarten af nye produktive virksomheder.
Altså virksomheder, som med innovative idéer udfordrer
de eksisterende til at forny sig – det er en vigtig del af
en sund erhvervsdynamik.
En vigtig kilde til nye idéer og arbejdsgange i erhvervs-
livet er den viden og forskning, som bliver frembragt
på universiteterne. Universiteternes hovedmission
er at lave topforskning og uddanne de studerende.
Uddannelsen af nye kandidater er formentlig den
vigtigste kilde til udbredelse af ny viden fra universite-
terne til erhvervslivet. En mindre, men fortsat vigtig
opgave for universiteterne er, at overføre rettigheder
til nye opfindelser, der udspringer af universiteternes
forskning, til erhvervslivet. Det er vigtigt, at denne
proces fungerer smidigt og effektivt.
En anden kilde til nye virksomheder og forretningsgange
kommer fra de iværksættere, som tør at tage springe
og forlade den stabile tilværelse som fast lønmodtager
og starte egen virksomhed på baggrund af viden og
erfaring efter mange år på arbejdsmarkedet.
Spørgsmålet er, om vi er gode nok til at understøtte,
at de rigtige tør prøve livet som iværksætter af. Der er
klare tegn på, at forudgående branche- og ledelses-
erfaring samt høj lønindkomst fra seneste job spiller
en rolle i forhold til at have succes som iværksætter.
13
Men det kan være en svær beslutning at tage springet
re
Kommissionen har identificeret en række greb, som
på hver deres måde bidrager til at forbedre forholdene
for danske virksomheder og understøtter et dynamisk
erhvervsliv og arbejdsmarked. Kommissionen ser ikke
på emner såsom skat, adgang til finansiering, eller de
grundlæggende investeringer i teknologi og infrastruktur
osv. – alt sammen også afgørende rammebetingelser
for erhvervslivet. Det er der mange andre kompetente
organer, der tager sig af.
Mere tid til kerneopgaver opnås ved at lette virksom-
hedernes administration, indberetninger og adgang til
vejledning fra det offentlige gennem digitale værktøjer
og ved at skabe en mindre kompleks lovgivning.
Kommer vi bare et lille stykke af vejen med at gøre det
lettere for virksomhederne, kan det gøre en stor forskel
samlet set – for her er vi inde og røre ved processer,
der vedrører omkring 300.000 aktive virksomheder.
t
NYE REFORMVEJE 1
og på den måde yde bidrag til at øge den samlede
produktivitet ved at sætte virksomheder fri til at bruge
flere ressourcer på at løse deres kerneopgaver. For
eksempel estimeres det, at de små og mellemstore
virksomheder i Danmark bruger mere end 30 mia. kr.
årligt i arbejdstid på fakturahåndtering, bogføring og
indberetning til myndigheder, hvilket svarer til knap
70.000 kr. pr. virksomhed.
12
FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Reformkommissionens kommende anbefalinger
2555337_0084.png
FIGUR 33
Kilder til produktivitetsvækst
Årlig vækst i pct.
1,5
1,0
0,5
0,0
Kilde:
Danmarks Statistik, De Økonomiske Råd (2013):
Dansk Økonomi, efterår 2013
og egne beregninger.
ud i det uvisse, når man har et job og midt i livet sam-
tidig har forpligtelser over for familie, bolig og så videre.
Kommissionen foreslår derfor at udvide sikkerheds-
nettet for iværksættere i tilfælde af, at virksomheds-
idéen ikke viser sig rentabel.
For mange virksomhedsejere kan det være en svær
erkendelse at skulle lukke sin virksomhed og vinke farvel
til den drøm, som den repræsenterer. Kommissionen
anbefaler en hurtigere og mere effektiv identifikation
og rådgivning af virksomheder, som er kommet i vanske-
ligheder. Enten for at undgå en pinefuld konkurs eller
for at fremme en hurtig og nem nedlukning. På den
måde kan arbejdskraften og kapitalen i virksomheden
hurtigere komme til anvendelse i andre virksomheder.
Samtidig får virksomhedsejere en hurtigere og billigere
nedlukning af deres virksomhed.
Sidst, men ikke mindst, så er den nok vigtigste ting for
de danske virksomheder de kvalifikationer, som den
tilgængelige arbejdskraft har – hvilket er en af forklarin-
gerne på denne rapports fokus på nye kandidatuddan-
nelsesveje og mere efter- og videreuddannelse.
Kl
NYE REFORMVEJE 1
au
En anden vigtig del af erhvervsdynamikken – ud over
fødsel af produktive virksomheder – er, at de virksom-
heder, der ikke har vist sig at være tilstrækkelig produk-
tive, hurtigt lukker ned og dermed ikke binder ressour-
cer i unødigt lang tid. Ressourcer som for samfundet
bruges bedre, hvis de tilgår andre virksomheder.
su
84
le
Anm.:
Figuren viser gennemsnitlig årlig vækst på baggrund af data fra 2003-2018. Den anvendte metode tager udgangspunkt i Dansk Økonomi,
efter 2013, hvor den aggregerede produktivitetsvækst består af bidrag fra hhv. virksomhedens interne produktivitetsforbedringer og bidrag fra
omfordeling mellem virksomheder (dvs. bidrag fra ændrede markedsandele, ophørte virksomheder og nye virksomheder). I opgørelsen er der
frasortereret fonde og foreninger, selvstændige offentlige virksomheder, observationer med negativ værditilvækst og virksomheder med mindre
end én fuldtidsbeskæftiget.
Det er dog ikke altid, at virksomhedernes efterspørgsel
efter talenter kan dækkes af den indenlandske arbejds-
kraft – udenlandsk arbejdskraft er derfor et vigtigt
supplement til indenlandsk arbejdskraft for danske
virksomheder. Udefrakommende højt specialiseret
arbejdskraft bidrager også til udveksling af viden og
idéer. Udenlandske medarbejdere og deres viden er
en vigtig mulighed for danske virksomheder til at løse
bemandingsproblemer og skaffe specialister. Det er
derfor essentielt, at danske virksomheder så smidigt
som muligt kan ansætte udenlandsk arbejdskraft, hvis
den er berettiget til at arbejde på det danske arbejds-
marked. Det gælder i forhold til den højt specialiserede
udenlandske arbejdskraft, der bliver rekrutteret med
et konkret job for øje, men der er også behov for at
fastholde flere internationale studerende, så de vælger
at blive og bosætte sig i Danmark efter endt uddannelse.
På den måde kan Danmark være med til at høste frugt-
erne af den uddannelse, de internationale studerende
har gennemført her i landet.
re
Intern vækst
Erhvervsdynamik
t
Realiseret vækst
REFORMKOMMISSIONEN
FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Reformkommissionens kommende anbefalinger
2555337_0085.png
3.1
En mere effektiv og sammenhængende
digital offentlig service
ANBEFALING 3.1
En mere effektiv og sammenhængende
digital offentlig service
Fundamentet for digitale og fællesoffentlige
virksomhedsrettede løsninger styrkes og videre-
udvikles løbende med fokus på fire hensyn;
1) opgør med silotænkning, 2) automatisering,
3) brugervenlighed og oplysninger til tiden og 4)
evaluering og erfaringsindsamling tænkes ind
fra start.
Selvom Danmark på mange måder er et foregangsland
på digitaliseringsområdet, bruger virksomhederne
fortsat mange ressourcer på administrative opgaver.
Eksempelvis fakturahåndtering, bogføring og indberet-
ning til myndigheder, hvilket i dag estimeres at koste
små og mellemstore virksomheder mere end 30 mia. kr.
årligt.
14
Digitale værktøjer er en central del af løsningen, når
man skal understøtte udviklingen af en endnu mere
sammenhængende og tidssvarende offentlig service,
som kan bidrage til at effektivisere virksomhedernes
sagsgange. Opgaven med at forbedre virksomhedernes
møde med det offentlige skal betragtes som en kontinu-
erlig opgave, hvor der konstant kan videreudvikles og
skabes bedre og mere sammenhængende digitale løs-
ninger. Det er ikke et afgrænset projekt med noget
bestemt endemål.
Formålet med anbefalingen er, at virksomhederne skal
kunne fokusere på deres kerneforretning. De administra-
tive opgaver kræver, at virksomhederne tager tid fra
forretningsudviklingen eller tilkøber assistance, ligesom
der er risiko for fejl, som i sidste ende kan koste virksom-
heden – og dermed samfundet – dyrt. Samtidig koster
det både virksomhederne og det offentlige ressourcer,
hvis de samme oplysninger skal tilvejebringes flere
gange i forskellige sager og sammenhænge – frem for
at oplysningerne genbruges på tværs.
Kl
14 EY (2019):
Eftersyn af årsregnskabsloven AMVAB-måling – Måling af administrative konsekvenser ved bogføringsloven og årsregnskabsloven.
REFORMKOMMISSIONEN
85
NYE REFORMVEJE 1
au
su
le
re
t
FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Reformkommissionens kommende anbefalinger
2555337_0086.png
BOKS 13
Digitaliseringspartnerskabet
Regeringen nedsatte den 16. marts 2021 Digitaliseringspartnerskabet. Partnerskabet fik til
opgave at udarbejde anbefalinger til regeringen om, hvordan Danmark udnytter og omsætter
mulighederne ved den digitale omstilling, samtidig med at vi bevarer det bedste fra vores vel-
færdssamfund. Den 1. oktober 2021 kom Digitaliseringspartnerskabet med sine anbefalinger,
der er konkrete anbefalinger til værkøjer, der kan styrke digitaliseringen i Danmark.
Som følge af
Aftale om finansloven for 2022 af december 2021
og
Aftale om ny reformpakke
Hurtigere i job, et stærkere arbejdsmarked, investeringer i fremtiden og innovative virksom-
heder af januar 2022
udmøntes en række initiativer. De skal bidrage til at indfri en del af
partnerskabets anbefalinger fx anbefaling 4 ”MinVirksomhed” om, at det skal være nemt at
være virksomhed i Danmark, og partnerskabets anbefaling 6 ”SMV:Digital”, om en signifikant
styrkelse af onlinesalg og eksport hos små virksomheder.
Kilde:
Egen tilvirkning.
Kl
NYE REFORMVEJE 1
Der er potentiale for bedre sammenhæng og overblik
over, hvad virksomhederne skal gøre, hvornår de skal
gøre det, og hos hvilke myndigheder. Og der er poten-
tiale for, at endnu flere indberetninger sker automatisk,
uden at virksomhederne aktivt behøver at gøre noget.
Ligesom borgerne i dag kender det fra fx årsopgørelsen,
der i mange tilfælde kan dannes på baggrund af data
indberettet fra arbejdsgiver, bank, mv. uden indtastnin-
ger fra borgeren selv. I den forbindelse er tværgående
samarbejde mellem myndigheder i forhold til virksom-
hedernes overblik over tilsyn, kontrol, bevillinger og
tilladelser og udveksling af oplysninger centralt.
au
Derudover kan sammenhængende kommunikation til
virksomhederne reducere informationsmængden og
understøtte, at flere virksomheder bliver opmærk-
somme på offentlige services og tilbud, der er relevante
for netop dem.
Der er allerede et arbejde i gang, herunder med opfølg-
ning på anbefalingerne fra Digitaliseringspartnerskabet
og en række eksisterende digitale løsninger, jf. boks 13.
Men der er potentiale i, at den offentlige service til
virksomheder udvikles og udbredes løbende, herunder
navnlig med et blik for at sammentænke løsninger på
tværs af myndigheder og sektorer.
15 KPMG (2020):
Business case for Automatisk Erhvervsrapportering
og KPMG (2021):
Business case for forslag til ny bogføringslov.
su
86
Anbefalingen indebærer, at det kan være nødvendigt at
opdatere arkitekturen af nogle af de offentlige systemer
og registreringsløsninger, der efterhånden har en del år
på bagen. Ligeledes er det en udfordring i forhold til
at skabe sammenhæng på tværs, at systemerne har
svært ved at ”tale sammen” på tværs af myndighederne
– i stat, regioner og kommuner. Eksempelvis skal virk-
somheder løbende omstille sig til krav i lovgivning og
varetage administrative opgaver, hvor indberetningerne
ofte skal ske til forskellige myndigheder gennem forskel-
lige indgange.
I dag indebærer virksomhedernes løbende bogføring
og indberetning adskillige manuelle indtastninger,
opgørelser og sammenstillinger. Det gælder fx når virk-
somheder skal indberette regnskabsdata og finansielle
data. Fx indberetning af årsrapport til Erhvervsstyrelsen,
indberetning af momsafregning til Skattestyrelsen og
indberetning af regnskabsdata til Danmarks Statistik.
En digitaliseret og automatisk proces for løbende bog-
føring, kan gøre det lettere for virksomheder at generere
data og stille disse til rådighed for tredjeparter, heri-
blandt myndigheder.
15
Konkret anbefaler kommissionen at anvende og videre-
udvikle digitale redskaber, som kan lette hverdagen
for virksomhederne. Her hilses Digitaliseringspartner-
skabets anbefalinger velkommen, men kommissionen
peger også på, at der er brug for en løbende udvikling
med brugerne i centrum, så det kontinuerligt bliver
lettere at drive virksomhed i Danmark. Derfor anbefaler
kommissionen, at det videre arbejde pejles efter neden-
stående hensyn:
Opgør med silotænkning.
Digitale løsninger bør
fra start tænkes bredt på tværs af myndigheder, så
der er mulighed for genbrug og sammentænkning.
Automatisering.
Digitale løsninger skal så vidt
muligt være automatiske, så virksomhederne
automatisk afleverer de nødvendige oplysninger
til myndighederne.
Brugervenlighed og oplysninger til tiden.
Udvikling
bør ske i tæt dialog med brugerne, så der kan tages
hensyn til forskelligheder og tilbydes mere persona-
liseret information og kommunikation fra de offent-
lige myndigheder.
Evaluering og erfaringsindsamling.
For at høste
erfaringer og skabe kontinuerlig forbedring skal
evaluering tænkes ind fra start, når der udvikles nyt.
le
re
t
REFORMKOMMISSIONEN
FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Reformkommissionens kommende anbefalinger
2555337_0087.png
3.2
Nemmere regelefterlevelse
ANBEFALING 3.2
Nemmere regelefterlevelse
En ny tilgang til erhvervsrettet regulering skal
understøtte mere viden og ensartede fortolkninger.
Blandt andet via a) en koordineret, systematisk og
tværministeriel proces for konsekvensvurderinger
før ikrafttrædelse af ny lovgivning og b) evaluerin-
ger efter ikrafttrædelse af lovgivning. Derudover
skal der tages hånd om de mindste og nystartede
virksomheder ved indførsel af nye eller ændrede
regler.
Virksomhederne skal løbende efterleve nye krav og
regler fra mange forskellige kanter. Det kan være nye
love, ændrede bekendtgørelser eller nye krav fra EU.
I mange tilfælde ændres flere love og bekendtgørelser
på samme tid, men deres konsekvenser for erhvervslivet
opgøres særskilt – også selvom ændringerne påvirker
de samme virksomheder. Der tages således ikke højde
for konsekvensvurderingernes samlede betydning for
erhvervslivet, og konsekvensvurderingerne efterlader
kun et delvist billede af, hvordan virksomhederne vil
blive påvirket.
Selvom regler og krav tjener en række samfundshensyn,
er det en balancegang, hvor regler og krav skal være
proportionale i forhold til de økonomiske og administra-
tive konsekvenser, som de medfører for erhvervslivet.
Hvert år indføres der ny regulering, som stiller nye eller
ændrede krav til virksomhederne. Det medfører ofte
administrative og økonomiske konsekvenser for virksom-
hederne. Siden 2016 er der indført ny regulering med
løbende byrder for erhvervslivet på akkumuleret ca.
2,3 mia. kr. Dertil kommer omstillingsomkostninger
på ca. 725 mio. kr. samlet set i 2019 og 2020, som er
de eneste år, hvor omstillingsomkostninger er opgjort.
16
I samme periode er der indført ny regulering med
løbende lettelser på akkumuleret ca. 3,9 mia. kr.
De mange regler og kompleksiteten heri, påvirker
virksomhedernes dagligdag og kan være hæmmende
for deres vækst og produktivitet, samtidig med at det
løbende medfører direkte byrder for virksomhederne
i deres omstilling til nye regler. Det er derfor vigtigt,
at nye regler også er gode regler, der udarbejdes med
afsæt i det egentlige formål frem for fokus på proces-
krav, at reglerne er proportionelle i forhold til det
ønskede samfundshensyn, og at der er taget højde for
både de direkte og indirekte konsekvenser, som reglerne
medfører.
Kommissionen anbefaler en ny tilgang til erhvervsrettet
regulering. Tilgangen skal understøtte mere tidssvarende
erhvervsrettet regulering, mere viden og mere ensar-
tede fortolkninger.
Konkret bør Danmark lade sig inspirere af andre lande
og EU-Kommissionen, som langt tidligere i lovprocessen
udarbejder konsekvensvurderinger på områder, der kan
medføre væsentlige erhvervsøkonomiske konsekvenser.
Det indebærer også, at der udarbejdes konsekvensvur-
deringer af flere forskellige løsningsmuligheder, så for-
dele og ulemper ved de forskellige modeller fremstår
klart og kan indgå i beslutningsprocessen.
Kl
REFORMKOMMISSIONEN
16 Erhvervsministeriets årlige redegørelser til Folketinget om erhvervslivet og reguleringen for perioden 2016-2020. Tallene er udregnet
ved brug af EØK-metoden, som er baseret på den internationalt anvendte Standard Cost Model. De dækker erhvervslivets direkte byrder
og lettelser i form af administrative konsekvenser samt øvrige efterlevelseskonsekvenser.
au
su
87
le
re
Enkeltstående regulering bør ligeledes ses i en helhed,
når der foretages konsekvensvurderinger, så konsekven-
serne for virksomhederne opgøres samlet. En tidlig og
helhedstænkende vurdering vil medvirke til at skabe
en nuanceret beslutningsproces, som understøtter mere
hensigtsmæssig regulering for både myndigheder og
erhvervsliv. Desuden bør regulering, implementering og
konsekvenser efter ikrafttrædelse evalueres systematisk,
så faktiske konsekvenser kan indgå i overvejelserne, når
nye regler udarbejdes.
t
NYE REFORMVEJE 1
FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Reformkommissionens kommende anbefalinger
2555337_0088.png
For virksomhederne kan det skabe transparens, hvis
der i konsekvensvurderingerne tænkes på tværs af
ministerområder, lovgivning mv., da virksomhedernes
rammevilkår og samlede omkostninger påvirkes af den
samlede ændrede regulering på området.
Især små og nystartede virksomheder kan have vanske-
ligt ved at leve op til komplekse regler. Kommissionen
anbefaler derfor, at der i højere grad tages aktivt stilling
til mulige ”kravlegårdsmodeller”. Det vil sige, at nye eller
ændrede regler ikke eller kun i mindre grad gælder
de mindste og nystartede virksomheder. Det kendes
eksempelvis fra regnskabsområdet, hvor virksomheder
i regnskabsklasse B kan fravælge revision, hvis virk-
somheden i to følgende regnskabsår ikke overstiger
bestemte grænser for virksomhedsstørrelse. Kravle-
gårdsmodellerne vil frigive tid i de små virksomheder
med vækstpotentiale til at fokusere på driften af
virksomheden.
Endeligt er det kommissionens overbevisning, at
digitale løsninger også på dette område kan spille
en større rolle, samtidig med at det kan bidrage til
erhvervsøkonomiske og samfundsøkonomiske gevinster.
Brugen af digitale værktøjer og blandt andet kunstig
intelligens til at indfange betydningen af lovtekster
kan mindske behovet for lokale fortolkninger i de
enkelte virksomheder. Det kræver dog, at der igang-
sættes et tværgående samarbejde med eksempelvis
andre myndigheder, interessenter m.fl., som gør lov-
givningen maskinlæsbar og opmærker den, så nye
digitale muligheder kan udnyttes.
En ny tilgang til regulering vil bidrage til, at der træffes
bedre og mere oplyste beslutninger. Enklere og tydeli-
gere regulering kan skabe bedre rammer for erhvervs-
livet og reducere den tid, det tager for virksomhederne
at leve op til regler og krav. Det kan samtidig bidrage
til at reducere antallet af tilfælde, hvor virksomheder
af den ene eller anden grund ikke lever op til reglerne.
Tilgangen kan på den anden side øge de statsfinansielle
omkostninger, idet flere potentielle muligheder og sam-
spil med anden lovgivning i højere grad skal undersøges
og dokumenteres. Det er derfor væsentligt, at anbefalin-
gen gennemføres med blik for effektiv administration.
Kl
NYE REFORMVEJE 1
au
su
88
REFORMKOMMISSIONEN
le
re
t
FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Reformkommissionens kommende anbefalinger
2555337_0089.png
3.3
Styrket teknologioverførsel fra universiteter
ANBEFALING 3.3
Styrket teknologioverførsel fra universiteter
Universiteterne skal tage kritisk stilling til, i hvilket
omfang de har behov for at søge og eje patenter
samt gøre processen for overdragelse af rettig-
heder til nye opfindelser mere transparent og
ensartet.
Patentering er omkostningsfuld og tidskrævende,
og selvom der er opnået patent på en opfindelse, står
universitetet ofte med en opfindelse, der skal modnes
yderligere, inden den kan introduceres på markedet
af virksomheder. Herudover kan det være nødvendigt
at forsvare patentet mod konkurrerende produkter,
hvilket også kan være en tung opgave.
Kl
REFORMKOMMISSIONEN
Kommissionen anbefaler endvidere, at universiteternes
praksis for overførsel af rettigheder til virksomheder
gøres mere transparent og ensartet. Det anbefales, fordi
nogle virksomheder og iværksættere oplever processen
som unødig dyr og besværlig.
17 Det er væsentligt, at der bygges videre på eksisterende erfaringer og aftaleskabeloner. I 2008 blev der fx udviklet vejledende modelaftaler,
som virksomheder og offentlige forskningsinstitutioner kunne støtte sig til, når de samarbejdede om forskning og udvikling. Modelaftalerne
er tilgængelig på Uddannelses- og Forskningsministeriets hjemmeside.
au
Universiteterne kan derfor overveje i højere grad at
indgå aftaler om overdragelser af rettigheder til virksom-
heder, uden at der på forhånd er opnået et patent og
således lade det være op til erhvervslivet at søge om
og finansiere patentering. Det kan også overvejes,
om teknologioverførsel kan foregå med nye metoder,
fx gennem koncepter som
Open Innovation in Science
på Aarhus Universitet, hvor universitetet samarbejder
med virksomheder med fuld åbenhed om udviklingen af
nye opfindelser, og hvor universitetet og virksomheder
på forhånd afskriver sig muligheden for patentering af
den grundlæggende opfindelse.
su
89
En standardisering af universiteternes kontrakter for
kommercialisering af rettigheder vil potentielt øge
gennemsigtigheden af aftalens vilkår og vil kunne
medvirke til en hurtig indgåelse af rettighedsaftaler.
17
Der kan for eksempel tilbydes mulighed for ekspres-
licens til virksomheder baseret på en fast, forhånds-
godkendt aftaleskabelon for ukomplicerede licensaftaler.
Støttefunktionen kan frigøre ressourcer på universite-
terne ved at understøtte arbejdet med teknologi-
overførsel gennem vejledende materialer for smidig
aftaleindgåelse og handel med rettigheder, ligesom at
der kan igangsættes faglige kurser og gå-hjem-møder
om aktuelle emner og nyheder for personer, der
arbejder med teknologioverførsel og IP-rettigheder.
Regeringen har i efteråret 2021 annonceret et Partner-
skab for Viden og Vækst, der blandt andet skal komme
med anbefalinger til, hvordan forskning i højere grad
kan omsættes til innovation i erhvervslivet. Kommis-
sionen anbefaler, at partnerskabet specifikt forholder
sig til, hvordan universiteternes praksis for overførsel af
rettigheder til virksomheder kan gøres mere transparent
og ensartet.
le
re
Konkret kan det overvejes, om der skal oprettes en
støttefunktion for teknologioverførsel på tværs af
universiteterne, som det fx kendes fra Irland, blandt
andet for at standardisere aftaleskabeloner, der fast-
lægger grundlæggende vilkår. Irland har haft succes
med at tilrettelægge en national indsats for teknologi-
overførsel i samarbejde med universiteterne. Det er
sket i regi af initiativet
Knowledge Transfer Ireland,
som har fået til ansvar for at udvikle og formidle en
vifte af værktøjer og guides til at lette forhandling af
aftaler om samarbejde og IP-rettigheder.
t
NYE REFORMVEJE 1
FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Reformkommissionens kommende anbefalinger
2555337_0090.png
3.4
Nye muligheder i dagpengesystemet
for iværksættere
ANBEFALING 3.4
Nye muligheder i dagpengesystemet
for iværksættere
Sikkerhedsnettet for nystartede iværksættere
forbedres ved, at de kan optjene ret til dagpenge
og få beregnet dagpengesats på baggrund af deres
indkomst i året inden opstart af virksomheden.
Kommissionen anbefaler at forbedre dagpengesystemet
for iværksættere, så flere erfarne lønmodtagere har et
sikkerhedsnet, hvis de tager springet til en tilværelse
som selvstændig. Årsagen er, at nye virksomheder er
en vigtig kilde til innovation og nye forretningsgange
i erhvervslivet til gavn for produktiviteten i samfundet.
er det også denne gruppe, for hvem risikoen ved at
starte selvstændig virksomhed er størst. Det skal ses
i lyset af, at det kan tage tid for nystartede iværksættere
at oparbejde en stabil indkomst, hvilket i praksis kan
gøre det vanskeligt at få adgang til det sikkerhedsnet,
som dagpengesystemet ellers udgør. Kommissionen
vurderer, at det kan være udslagsgivende for, om en
lønmodtager rent faktisk beslutter at tage springet til
at starte selvstændig virksomhed.
Derfor anbefaler kommissionen, at sikkerhedsnettet
under nye selvstændige, der kommer fra en status som
dagpengeforsikrede lønmodtagere, forbedres – ved at
gøre det nemmere at bevare retten til dagpenge, mens
de prøver at starte ny virksomhed. Det kan ske ved at
gøre det muligt at optjene retten til dagpenge på bag-
grund af beskæftigelse i 12 sammenhængende måneder
op til virksomhedens oprettelse.
Kl
NYE REFORMVEJE 1
90
REFORMKOMMISSIONEN
au
su
Analyser viser, at det særligt er personer med mangeårig
erfaring og konkret branchekendskab fra fast beskæfti-
gelse, der får succes som iværksættere. Men samtidig
le
Dagpengesystemet er en forsikring mod indkomsttab
ved ledighed. Lønmodtagere optjener retten til dag-
penge på baggrund af arbejdsindkomst, som inden for
re
t
FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Reformkommissionens kommende anbefalinger
2555337_0091.png
FIGUR 34
Anbefaling om nye muligheder i dagpengesystemet for iværksættere
Lønmodtager
I dag
A-kasse
Selvstændig
Ret til at påbegynde
dagpenge
Dagpenge
Anbefaling
-1
A-kasse
Ret til at påbegynde
dagpenge
0
1
2
3
År
4
5
Dagpenge
6
7
Kilde:
Egen tilvirkning.
Kl
REFORMKOMMISSIONEN
Kommissionen anbefaler derfor, at den selvstændige
som alternativ til overskud kan optjene ret til dagpenge
gennem indkomst målt året inden virksomhedens
opstart. For at gøre brug af optjeningsmuligheden skal
den selvstændige opfylde et akkumuleret omsætnings-
krav på 500.000 kr. eller aktivitetskrav i form af fx
kapitalindskud. Den selvstændige skal desuden have
været medlem af en A-kasse i hele perioden fra året
inden virksomhedsstart til tidspunktet for eventuel
brug af den nye optjeningsmulighed.
au
Den nye optjeningsmulighed anbefales at gælde i
virksomhedens første fem leveår. En femårig periode
giver den selvstændige en rimelig tidsperiode til at
vurdere potentialet i at gøre virksomheden til sin leve-
vej. Anbefalingen er en udvidelse af de nuværende
regler, hvor den selvstændige i de første to leveår for
virksomheden kan anvende optjeningsgrundlaget fra
året inden opstart af virksomheden, jf. figur 34.
For de selvstændige, som allerede i dag har ret til
dagpenge, men som også opfylder den nye optjenings-
mulighed, anbefaler kommissionen, at de får den
højeste af de to dagpengesatser.
su
91
Nye virksomheder kan særligt i virksomhedens første
leveår, hvor alt skal bygges op fra bunden, have svært
ved at opnå et tilstrækkelig overskud til, at den selv-
stændige kan opfylde indkomstkravet og dermed opret-
holde adgang til dagpenge. Særligt i højinnovative nye
virksomheder inden for fx medico eller på det digitale
område kan der være en lang produktudviklingsperiode
uden salg og opbygning af kundegrundlag.
le
de seneste tre år skal være på mindst ca. 250.000 kr.
Den selvstændige kan yderligere anvende overskud af
egen virksomhed til at opfylde indkomstkravet.
For nogle typer af selvstændige kan der være fuld
aktivitet i virksomheden, selvom det ikke har været
muligt at oparbejde en væsentlig omsætning. Det kan
eksempelvis omfatte selvstændige, der har en god idé til
en ny forretningsmodel, som de bruger tid på at udvikle,
men som endnu ikke er klar til markedet. Derfor skal
der anvendes andre finansielle nøgletal end omsætning,
der afspejler aktivitet i en given virksomhed. Kommis-
sionen har identificeret flere mulige indikatorer. Det
kan eksempelvis være historiske tal for registreret kapi-
tal i virksomheden, der er tilgængelig i CVR-registreret.
Således vil der også være adgang for virksomheder, der
ikke har haft omsætning, men som alligevel har haft en
forretningsmodel, som har gjort det muligt at tiltrække
ekstern kapital til virksomheden.
Hvert år lukker godt 2.500 selvstændige en virksomhed,
der er mellem 2 og 5 år gammel. Med et omsætnings-
krav på 500.000 kr. vil anbefalingen forventeligt spænde
et nyt sikkerhedsnet ud under ca. 200 af disse personer
– altså personer, som ikke i dag opfylder kravene til
at modtage dagpenge. Herudover vil godt 150 fuldtids-
ledige få en lidt højere dagpengesats end den, de får
i dag.
Kommissionen vurderer, at anbefalingen vil understøtte,
at flere erfarne lønmodtagere vil tage springet som
selvstændig. Den samfundsøkonomiske gevinst ved
anbefalingen kan være betydelig i de tilfælde, hvor en
iværksætter – som på grund af det stærkere sikkerheds-
net – tager springet og ender med at opbygge en høj-
produktiv virksomhed, som skaber mange jobs og kan
gøre sig gældende internationalt. Der er mange forhold,
der har betydning for, hvornår sådanne typer af virk-
somheder opstår. Det sker ikke hvert år i Danmark, men
når det sker, har det stor betydning for velstanden i
samfundet.
re
t
NYE REFORMVEJE 1
FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Reformkommissionens kommende anbefalinger
2555337_0092.png
3.5
Tidligere identifikation af
virksomheder i vanskeligheder
ANBEFALING 3.5
Tidligere identifikation af virksomheder
i vanskeligheder
Tidlig identifikation af konkurstruede virksomheder
og bedre mulighed for målrettet rådgivning skal
forebygge konkurser eller fremme mere effektive
virksomhedslukninger. Det skal gælde for både
nedlukningstruede virksomheder og for nyetable-
rede virksomheder, før de risikerer at komme i
økonomisk uføre.
Kommissionen ser et potentiale i at skabe bedre forud-
sætninger for smidig og hensigtsmæssig nedlukning af
virksomheder i økonomiske vanskeligheder med henblik
på at frigøre ressourcer og undgå langstrakte konkurs-
processer.
I forlængelse heraf anbefaler kommissionen, at der kan
arbejdes med at fremme mere effektive nedlukninger
af virksomheder gennem fx formaliserede rådgivnings-
tilbud i form af Early Warning-programmet, der er et
offentligt-privat samarbejde.
Kommissionen anbefaler også, at der arbejdes med
målrettet rådgivning og tilbud, der kan gøre virksom-
heder opmærksomme på muligheder, før de risikerer
at komme i vanskeligheder. Mulighederne kan både
være hensigtsmæssig nedlukning eller at virksomheden
trimmes, så den igen bliver konkurrencedygtig.
Gennemsnitligt ophører godt 50.000 virksomheder
årligt. Nedlukning af virksomheder, der ikke er leve-
dygtige, er en naturlig og ønskværdig del af en markeds-
økonomi. Det understøtter dynamik og produktivitet,
når mere konkurrencedygtige virksomheder udkonkurre-
rer andre. Der er forskellige årsager til ophør af virk-
somheder. Afhængig af virksomhedsform, har virksom-
hedsejere forskellige måder at lukke en virksomhed på.
Hvorvidt virksomheden er solvent eller insolvent har
ligeledes betydning for måden, virksomheden skal lukke
på. En mere effektiv nedlukningsproces frem for en
konkurs vil kunne reducere samfundsmæssige omkost-
ninger, herunder gældsopbygning og økonomiske
omkostninger for staten, virksomhedsejeren og øvrige
involverede parter.
Kommissionen bemærker i den sammenhæng, at en
machine learning-løsning alene kan pege på virksom-
heder, der statistisk er i fare for at komme i økonomisk
uføre. Den skal suppleres af en konkret vurdering i den
enkelte virksomhed.
Mangel på tidlig identifikation og mulighed for rådgiv-
ning om mulige exit-strategier kan forlænge nedturen
for virksomhedsejeren, indtil konkurs måske er eneste
udvej. Samtidig kan konkursen blive en hæmsko for, at
virksomhedsejeren fremadrettet kan starte virksomhed,
fordi regler om konkurskarantæne kan forhindre virk-
somhedsejere i på ny at starte virksomhed eller blive
del af en selskabsledelse.
Virksomheders nedlukningsrisiko kan i nogle tilfælde
forudsiges ud fra finansielle nøgletal. Jo hurtigere
nedlukningstruede virksomheder identificeres, desto
tidligere kan man sætte ind med vejledning med
henblik på at minimere risikoen for en langstrakt
konkursproces. Reformkommissionen anbefaler derfor,
at der arbejdes med værktøjer, der gør det muligt at
identificere virksomheder, der er i risiko for nedlukning,
baseret på fx regnskabsdata, manglende betalinger til
det offentlige eller andre finansielle nøgletal.
Kl
NYE REFORMVEJE 1
au
Det kan være svært for virksomhedsejere at beslutte,
om de skal kaste håndklædet i ringen uden det rette
overblik og rådgivning. Ofte sker der en øget gæld-
sættelse, før virksomhedens ledelse opfatter lukning
som et reelt alternativ. Der ses også en tendens til, at
virksomheder holder på ansatte så længe som muligt
på trods af nedgang i omsætningen. Det er ofte tilfældet
i virksomheder, der ikke inddrager en autoriseret revisor.
Forholdsvis få opsøger rådgivning, når deres virksomhed
er i krise. Samtidig er det ofte lavproduktive virksom-
heder, der er nedlukningstruede.
su
92
le
re
t
REFORMKOMMISSIONEN
FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Reformkommissionens kommende anbefalinger
2555337_0093.png
3.6
Automatisk ophold til
internationale dimittender
ANBEFALING 3.6
Automatisk ophold til internationale
dimittender
Internationale dimittender, dvs. dimittender
fra videregående uddannelser i Danmark fra
såkaldte tredjelande (lande uden for EU/EØS),
får automatisk tilladelse til at arbejde og opholde
sig i Danmark i tre år efter endt uddannelse.
Tilladelsen meddeles samtidig med, at de optages
på uddannelsen.
Anbefalingen syner måske ikke af så meget, fordi mange
internationale dimittender allerede med de nuværende
regler har mulighed for at søge om fortsat ophold
i Danmark efter studierne. Men signaler er vigtige.
Formålet med anbefalingen er at sende et klart og posi-
tivt signal til de studerende om, at de er velkomne til at
arbejde i landet, efter de har afsluttet deres uddannelse.
Det handler om, at flest mulige af de ressourcestærke
unge mennesker, der er rejst til Danmark og har taget
en videregående uddannelse på en dansk uddannelses-
institution, skal blive i Danmark bagefter.
Konkret betyder kommissionens anbefaling, at inter-
nationale studerende allerede på det tidspunkt, de får
deres opholdstilladelse til at studere i Danmark, får
en opholds- og arbejdstilladelse, der gælder de første
tre år i landet efter normeret uddannelsestid (uanset
om den internationale studerende færdiggør sin
uddannelse, og om det sker inden for normeret tid),
jf. figur 35.
FIGUR 35
Anbefaling om ny kombineret studie- og dimittendtilladelse
au
Ophold
som
studerende
Jobsøgnings-
ophold
(6 måneder)
Ophold
som
studerende
su
Etableringskort (2 år)
Mulig forlængelse (1 år)
Dimittendperiode (3 år)
Kl
Anbefaling
Studieperiode
Kilde:
Egen tilvirkning.
REFORMKOMMISSIONEN
I dag
Erhvervsordninger herunder beløbsordning, forskerordning og positivliste (ikke tidsbegrænset)
Erhvervsordninger herunder beløbsordning, forskerordning og positivliste (ikke tidsbegrænset)
Efter endt uddannelse
le
93
re
t
NYE REFORMVEJE 1
FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Reformkommissionens kommende anbefalinger
2555337_0094.png
Kl
NYE REFORMVEJE 1
94
REFORMKOMMISSIONEN
au
Kommissionen anbefaler, at målgruppen for den nye
ordning er alle internationale studerende, som gennem-
fører en videregående uddannelse i Danmark, dvs.
en erhvervsakademi-, professionsbachelor-, bachelor-,
kandidat- eller ph.d.-uddannelse fra en dansk uddannel-
sesinstitution.
su
Den anbefalede kombinerede studie- og dimittend-
tilladelse skal erstatte den nuværende
etablerings-
kortordning,
som er en af flere måder til at opnå
opholds- og arbejdstilladelse efter studierne, hvis ikke
den internationale dimittend opfylder eksempelvis
kravene til beløbsordningen. Etableringskortordningen
giver opholdstilladelse i to år med mulighed for forlæn-
gelse i et år. Dimittenden skal selv indsende ansøgning
om at få et etableringskort efter studierne og kan for-
vente endelig afklaring på sin ansøgning typisk inden
for én måned. Dimittenden kan starte med at arbejde,
så snart at ansøgningen er indsendt.
le
re
Efter udløb af den kombinerede studie- og dimittend-
tilladelse vil udlændingen kunne få opholds- og arbejds-
tilladelse efter erhvervsordningerne (fx beløbsord-
ningen, forskerordningen, mv.) ligesom i dag, hvis
betingelserne herfor er opfyldte.
t
Derved skabes en kombineret studie- og dimittendtilla-
delse. I den samlede studie- og dimittendperiode skal
udlændingen ikke ansøge om en ny opholdstilladelse
efter endt uddannelse, hvilket er tilfældet i dag. At
fjerne denne ekstra barriere vil gøre det mere sandsyn-
ligt, at de internationale studerende allerede fra studie-
start indretter sig efter et arbejdsliv i Danmark og plan-
lægger at blive i Danmark efter deres studier.
Mange af de internationale dimittender, der har færdig-
gjort en uddannelse i Danmark, har stort potentiale
for også at finde job her. Hvert år færdiggør omkring
1.000 internationale studerende en uddannelse fra en
dansk videregående uddannelsesinstitution. Det lyder
måske ikke som mange, men forslaget kan føre til en
ikke ubetydelig beskæftigelsesfremgang, hvis blot lidt
flere bliver i Danmark. Hvis eksempelvis 25 flere inter-
nationale studerende bliver i Danmark og arbejder, vil
det efter 10 år betyde, at beskæftigelsen er øget med
250 personer. Det vil i givet fald styrke de offentlige
finanser. Det skal ses i lyset af, at hver international
dimittend med en videregående uddannelse, som
vælger at blive i Danmark i eksempelvis 10 år efter
endt studie i gennemsnit, samlet set bidrager med
i omegnen af 650.000 kr. til de offentlige finanser
alt i alt, jf. boks 14. Herudover er det vurderingen,
at anbefalingen ikke medfører ekstraudgifter til sags-
behandling.
FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Reformkommissionens kommende anbefalinger
2555337_0095.png
BOKS 14
Internationale dimittender fra tredjelande (lande uden for EU/EØS)
Der var i 2018 6.558 internationale dimittender fra de videregående uddannelser, heraf
1.109 fra lande uden for EU/EØS. Af de 1.109 dimittender fra 2018 var 45 pct. hjemrejst
ét år efter, 22 pct. var blevet tildelt et etableringskort, 13 pct. ophold gennem erhvervs-
ordningerne og 20 pct. havde en anden opholdstilladelse (fx familiesammenført), jf. figur a.
FIGUR a
Udenlandske dimittender, 2018
Personer
800
600
400
200
0
Dimittender
Etableringskort
Kl
REFORMKOMMISSIONEN
au
Kilde:
Danmarks Statistik og egne beregninger.
Internationale dimittenders bidrag til de offentlig finanser
De gennemsnitlige offentlige indtægter fra internationale studerende stiger løbende efter
studiestart, hvorimod de gennemsnitlige offentlige udgifter er højest året før studiestart
og i studiestartsåret. En gennemsnitlig internationale studerende fra et land uden for
EU/EØS vil således have et positivt nettobidrag til de offentlige finanser 5 år efter studie-
start. Herefter vil det samlede nettobidrag blive ved med at stige jo flere år det lykkes at
fastholde den internationale dimittend.
Nettobidraget varierer blandt andet på tværs af forskellige videregående uddannelser.
Hvis eksempelvis udlændingen stadig er i Danmark 10 år efter endt studie, vil det gennem-
snitlige akkumulerede nettobidrag være 350.000-800.000 kr., alt efter om der er tale om
en erhvervsakademi- eller en kandidatuddannet. Ca. 60 pct. af de internationale dimittender
fra ikke EU/EØS lande har læst en lang videregående uddannelse og ligger dermed i den
høje ende af intervallet.
Anm.:
Dimittender er alle studerende, der har færdiggjort en videregående uddannelse i Danmark i 2018, som ikke
påbegynder en ny uddannelse inden for et halvt år. Internationale dimittender er dimittender med statsborgerskab
uden for Norden, EU, EØS og Storbritannien, hvis primære tilknytning til Danmark opstår igennem studiet – dvs.
deres seneste indvandring til Danmark forekommer tidligst et år før deres første påbegyndte videregående uddan-
nelse. Dimittendernes opholdsstatus er opgjort ét år efter dimittering, altså i 2019. Erhvervsordninger dækker over
beløbsordningen, forskerordningen, fast track-ordningen og positivlisten. Anden opholdstilladelse er hovedsageligt
udgjort af familiesammenførte udlændinge. Hjemrejst dækker over internationale dimittender, som ét år efter endt
studie ikke befinder sig i Danmark.
Det blev først muligt for internationale dimittender med en professionsbachelor- og bacheloruddannelse at ansøge
om etableringskort den 1. juli 2020. Det er ikke muligt for internationale dimittender med en kort videregående
uddannelse at ansøge om etableringskort.
su
95
le
Erhvervsordning
Anden
opholdstilladelse
re
Hjemrejst
NYE REFORMVEJE 1
1.000
t
1.200
FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Reformkommissionens kommende anbefalinger
2555337_0096.png
3.7
Hurtig og nem ansættelse
af udenlandsk arbejdskraft
ANBEFALING 3.7.a
Ny mulighed for brug af fast track-ordningen
Virksomheder, som ikke har en fast track-certifice-
ring, får mulighed for at gøre brug af
hurtig jobstart
mod en bankgaranti på 80.000 kr. pr. ansøgning.
En hurtig og smidig ansættelsesproces kan være af-
gørende for virksomheder, som har brug for at ansætte
højt specialiseret arbejdskraft. Den potentielle kandidat
til et job i Danmark kan være i dialog med virksomheder
i andre lande eller have brug for en afklaring, før kandi-
daten beslutter at flytte hele familien med alt, hvad det
indebærer, til et andet land. Som situationen er i dag,
kan virksomheder, der ikke er fast track-certificerede,
risikere ikke at kunne svare en mulig ny medarbejder,
som så står i en uafklaret venteposition, i op til ca.
3�½ måneder. Kommissionen vurderer, at det er en
forudsætning for dansk erhvervslivs mulighed for at
konkurrere om internationale talenter og kompetencer,
at virksomheden kan forsikre den udenlandske kandidat
om, at han eller hun kan starte arbejde i Danmark med
det samme. Og det er vigtigt, at processen for opholds-
og arbejdstilladelse er smidig og enkel, hvis virksom-
heden skal lykkes med at få tiltrukket de bedst egnede
kandidater til Danmark.
Kl
NYE REFORMVEJE 1
96
REFORMKOMMISSIONEN
au
su
le
Kortere sagsbehandlingstider ved ansættelse
af udenlandsk arbejdskraft
Sagsbehandlingstiderne i forbindelse med ansæt-
telse af udenlandsk arbejdskraft afkortes, og viden
om de eksisterende erhvervsordninger, som giver
virksomheder adgang til at ansætte udenlandsk
arbejdskraft, udbredes mere i erhvervslivet.
re
ANBEFALING 3.7.b
t
FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Reformkommissionens kommende anbefalinger
2555337_0097.png
BOKS 15
Fast track-certificering
Fast track-ordningen giver certificerede virksomheder mulighed for med kort varsel at
ansætte højtkvalificerede udlændinge uden at skulle afvente sagsbehandlingen i Styrelsen
for International Rekruttering og Integration.
Certificering til fast track-ordningen
For at blive certificeret til at benytte fast-track ordningen skal en virksomhed opfylde en
række betingelser. Betingelserne er blandt andet, at
• virksomheden skal have mindst 20 fuldtidsansatte i Danmark
• ansættelse på virksomheden sker efter sædvanlige vilkår
• virksomheden ikke er omfattet af en lovlig arbejdskonflikt
• virksomheden ikke er straffet (i et nærmere fastsat omfang) efter udlændingeloven.
Kilde:
Egen tilvirkning.
Kl
REFORMKOMMISSIONEN
Af de godt 9.000 opholdstilladelser, der i 2019 blev
meddelt til nyansatte blev godt 3.300 givet gennem
fast track-ordningen. Der er i dag ca. 550 fast track-
certificerede virksomheder – heriblandt flere af de
største danske virksomheder. I løbet af 2019 benyttede
godt 400 private virksomheder sig af fast track-ordnin-
gen. Disse virksomheder beskæftiger tilsammen 13 pct.
af arbejdsstyrken. Til sammenligning beskæftiger virk-
somheder med mindst 20 fuldtidsansatte (som derved
har mulighed for at blive fast track-certificerede) 72 pct.
af arbejdsstyrken.
au
Konkret anbefaler kommissionen, at virksomheder,
som ikke er fast track-certificerede, får mulighed for at
gøre brug af ordningen mod bankgaranti på 80.000 kr.
pr. ansøgning. På den måde kan virksomheder, som
enten ikke kan opnå certificering eller som har valgt
ikke at have en, ansætte og hurtigt få en udenlandsk
ansøger i gang i virksomheden.
Anbefalingen øger ikke udgifter til sagsbehandling
i det offentlige. Kommissionen vurderer, at der er et
betydeligt potentiale ved forslaget – både ved at virk-
somheder i højere grad end i dag får held til at tiltrække
udenlandsk arbejdskraft og kompetencer, men også
ved at den udenlandske ansøger langt hurtigere kan
komme i gang med at arbejde – sideløbende med at
sagsbehandlingen finder sted hos myndighederne.
su
97
For større danske virksomheder er det i dag muligt at
få adgang til særlig hurtig sagsbehandling hos myndig-
hederne gennem en såkaldt fast track-certificering.
Fast track-certificeringen giver blandt andet virksom-
hederne mulighed for ved hjælp af
hurtig jobstart
at ansætte udenlandsk arbejdskraft indenfor 10 dage,
jf. boks 15.
le
Det skal ses i lyset af, at hver udlænding ansat via fast
track-ordningen i gennemsnit bidrager med i omegnen
af 300.000 kr. til de offentlige finanser årligt.
Kommissionen vurderer derudover, at der generelt
er behov for, at sagsbehandlingstiderne bliver kortere
hos Styrelsen for International Rekruttering og Inte-
gration (SIRI), som behandler ansøgninger om opholds-
og arbejdstilladelse efter blandt andet erhvervsord-
ningerne. Lange sagsbehandlingstider er til skade for
produktiviteten i Danmark, og de virksomheder, som
kommissionen har talt med, ser de lange sagsbehand-
lingstider som en stor udfordring.
Kommissionen anbefaler endvidere, at kendskab til
erhvervsordningerne, som kan give opholds- og arbejds-
tilladelse til udenlandsk arbejdskraft, bliver udbredt.
Det må ikke være manglende viden om de ordninger,
der kan anvendes for udlændinge, som sætter en stop-
per for, at danske virksomheder ansætter den nødven-
dige udenlandske arbejdskraft. Der opfordres derfor til,
at myndighederne og erhvervsorganisationer mv. gør
en indsats for at øge kendskabet til ordningerne, som
virksomhederne kan gøre brug af, når de ønsker at
ansætte udenlandsk arbejdskraft til gavn for produk-
tiviteten og samfundsøkonomien.
re
NYE REFORMVEJE 1
t
• virksomheden ikke har alvorlige udeståender med Arbejdstilsynet
FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Reformkommissionens kommende anbefalinger
2555337_0098.png
DEL 4
Kl
NYE REFORMVEJE 1
98
REFORMKOMMISSIONEN
au
su
le
re
t
FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Reformkommissionens kommende anbefalinger
Del 4
Pejlemærker
• Produktivitet
• Beskæftigelse
• Social mobilitet
Beskæftigelse og produktivitet er pejlemærker kendt
fra tidligere reformer. Nyt er til gengæld social mobilitet
som centralt pejlemærke. Kommissionen ønsker, at
anbefalingerne også dokumenterbart skal bidrage til
bedre muligheder og livskvalitet for de dårligst stillede.
Kommissionen vil selvfølgelig også fokusere på, om
forandringer bidrager positivt til samfundsøkonomien
og de offentlige finanser, ligesom andre mål vil indgå,
hvor det er relevant. Det kunne fx være indkomstforde-
ling, forbrugsmuligheder, uddannelsesniveau, sundhed
og kvalitet af offentlig service. I dette materiale er der
fokus på de tre ovenstående pejlemærker.
Anbefalingerne i denne rapport omhandler tre hoved-
områder: Nyt uddannelseslandskab for universitets-
uddannelserne, bedre voksen- og efteruddannelse og
styrkede vilkår for erhvervslivet. Det er kommissionens
vurdering, at anbefalingerne på hvert af de tre områder
bidrager til et løft i beskæftigelsen og især produktivi-
teten.
Kommissionen vurderer, at effekten på den sociale
mobilitet er neutral. Den moderate effekt på social
mobilitet i denne pakke skal ses i lyset af, at øget social
mobilitet mest effektivt understøttes gennem tiltag i
barn- og ungdommen og til grupper af borgere på
kanten af arbejdsmarkedet. Derfor vil bidraget til dette
pejlemærke være større i kommissionens kommende
afrapporteringer, der vil indeholde anbefalinger ved-
rørende borgerens møde med systemet, integrations-
området samt børne- og ungeområdet. Kommissionen
har imidlertid lagt vægt på, at anbefalingerne ved-
rørende uddannelse for voksne er indrettet således,
at de ikke modarbejder den sociale mobilitet, men på
visse områder understøtter den.
Kl
REFORMKOMMISSIONEN
au
su
99
Anbefalingerne understøtter på forskellig vis højere
produktivitet, men virker også gensidigt forstærkende.
For eksempel vil den nye struktur på kandidatuddannel-
serne og omlægningen af SU på kandidatuddannelserne
spille sammen og trække i samme retning, fordi de kan
understøtte, at de studerende træffer et uddannelses-
valg med større relevans for arbejdsmarkedet. Det
er kommissionens vurdering, at det nye uddannelses-
landskab på universiteterne kan øge produktiviteten
svarende til, at BNP i nutidskroner hvert år vil være i
omegnen af 25 mia. kr. større end i dag, når forslaget
er fuldt implementeret.
Anbefalingerne indebærer blandt andet, at nogle afslut-
ter kandidatuddannelsen tidligere end i dag. Det betyder
isoleret set, at de kommer hurtigere ud på arbejdsmar-
kedet med en lidt lavere produktivitet i gennemsnit.
Til gengæld trækker en række forhold potentielt i ret-
ning af højere produktivitet. Investeringen i universitets-
uddannelserne øges, og en række af anbefalingerne
understøtter, at uddannelserne bliver mere relevante
for arbejdsmarkedet, ligesom et nyt optagesystem skal
understøtte en bedre fordeling af de dygtigste unge fra
de gymnasiale uddannelser. Investeringerne kommer til
udtryk i højere uddannelsestaxametre og investeringer
i kvalitet i uddannelserne, og råderummet hertil er
blandt andet skabt ved at øge beskæftigelsen og ompri-
oritere SU-stipendier på kandidatuddannelserne til lån.
Anbefalingerne for voksen- og efteruddannelsesområdet
understøtter også højere produktivitet. Kommissionens
analyser indikerer, at blandt andet vores voksen- og
efteruddannelsessystem bidrager til omstilling af
arbejdsstyrken, ligesom blandt andet AMU-kurser
påvirker produktiviteten blandt ufaglærte og faglærte
positivt.
Fortegnet er med stor sikkerhed positivt. Det er imidler-
tid vanskeligt at sætte tal på effekten af anbefalingerne.
le
re
t
Denne del giver et overblik over, hvilke effekter kommis-
sionens anbefalinger i nærværende delrapport forventes
at have. Kernen i kommissionens arbejde er at finde nye
veje til at styrke beskæftigelse, velstand og produktivitet
og til at give borgerne mere lige muligheder. Kommissio-
nen har fra start valgt tre pejlemærker for sit samlede
arbejde med anbefalinger:
Pejlemærket: Produktivitet
Hovedsigtet med kommissionens anbefalinger i denne
rapport er at øge velstanden gennem et højere produk-
tivitetsniveau. Højere produktivitet handler om, hvordan
vi som samfund kan gøre tingene på en smartere måde,
så vi med færre ressourcer kan skabe mere værdi.
Virksomheders adgang til velkvalificeret arbejdskraft
med relevante kompetencer er en forudsætning for
høj produktivitet.
NYE REFORMVEJE 1
FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Reformkommissionens kommende anbefalinger
2555337_0100.png
Endelig har anbefalingerne vedrørende erhvervslivet
potentiale til at understøtte højere produktivitet i det
danske samfund. Der er dog hovedsageligt tale om
retningsgivende anbefalinger, der ikke kan omsættes
til effektskøn, før de bliver konkretiseret af de aktører,
der skal arbejde videre med forslagene.
Anbefalingerne til et nyt uddannelseslandskab på
universitetsområdet vurderes isoleret set at øge beskæf-
tigelsen med ca. 7.000 fuldtidspersoner. Effekten dækker
over forskellige modsatrettede effekter.
Nogle studerende vil komme tidligere ud på arbejds-
markedet, fordi de tager en etårig kandidatuddannelse,
mens andre arbejder mere under studierne, fordi de
tager en af de nye attraktive erhvervskandidater. Disse
effekter trækker isoleret set i retning af øget beskæfti-
gelse. Omvendt forventes mange flere at vende tilbage
og tage uddannelse senere i livet. Det trækker isoleret
set i retning af lavere beskæftigelse.
au
Omprioriteringen af SU-stipendier på kandidatdelen
til lån medfører, at beskæftigelsen øges med ca. 3.000
fuldtidspersoner. Det afspejler, at den gennemsnitlige
forsinkelse på studiet reduceres, da omkostningerne
ved at være under uddannelse ift. fuldtidsbeskæftigelse
alt andet lige er højere.
Kl
NYE REFORMVEJE 1
For en række af de andre anbefalinger er det ikke muligt
at sætte et præcist tal på, hvor meget beskæftigelsen
øges. Det er fx tilfældet for forslagene, der sigter på at
tiltrække og fastholde mere udenlandsk arbejdskraft.
Som det fremgår af hovedrapporten, er der imidlertid
et ikke ubetydeligt potentiale forbundet med anbefalin-
gerne.
Pejlemærket: Social mobilitet
Kommissionen vurderer, at det nye uddannelsesland-
skab ikke vil indebære større konsekvenser for den
sociale mobilitet. Det afspejler blandt andet en vurde-
ring af, at omlægningen af SU-stipendier til lån på
kandidatdelen kun i begrænset omfang vil have betyd-
ning for den sociale mobilitet.
su
Overblik
100
le
Anbefalingerne for voksen- og efteruddannelsesområdet
forventes at understøtte større social mobilitet, da de
kan styrke beskæftigelsesudsigterne for især ufaglærte
og faglærte og derved give dem bedre muligheder på
det danske arbejdsmarked. Det kan også have betydning
for den næste generation. Børn af forældre med
arbejdsmarkedstilknytning klarer sig bedre end børn
af forældre med ingen eller svag arbejdsmarkedstilknyt-
ning.
Af tabel 2 fremgår en vurdering af anbefalingerne på
de forskellige pejlemærker i de tre spor i nærværende
publikation. I de fleste tilfælde er der tale om kvalitative
vurderinger, mens der på nogle anbefalinger præsen-
teres konkrete potentialer.
Kommissionen vil i sin afsluttende afrapportering
præsentere en samlet vurdering af alle anbefalinger.
Det betyder også, at der kan komme flere kvantitative
vurderinger af anbefalingerne i efterfølgende delrappor-
ter.
Forventede effekter for de offentlige finanser ved de
forskellige anbefalinger er vedlagt som supplerende
materiale på kommissionens hjemmeside sammen med
dokumentation for beregningerne.
re
Pejlemærket: Beskæftigelse
Som nævnt ovenfor er barn- og ungdommen særlig
vigtig, når det handler om at bryde den sociale arv.
Det har været centralt for kommissionen, at der stadig
er stipendier på bachelordelen, så manglende for-
sørgelse ikke er en barriere for at få en universitets-
uddannelse – uanset familiebaggrund. Men det er
også vurderingen, at stipendier på kandidatdelen ikke
i nævneværdig grad bidrager til at øge den sociale
mobilitet, og at midlerne kan bruges mere hensigts-
mæssigt ved at investere i kvalitet på uddannelserne.
t
REFORMKOMMISSIONEN
FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Reformkommissionens kommende anbefalinger
2555337_0101.png
TABEL 2
Anbefalinger og kobling til de tre pejlemærker
Produktivitet
1. Nye veje til de længste uddannelser
2. Livslang læring til dem med mindst uddannelse
3. Lettere at drive virksomhed
I omegnen af
25 mia. kr.
Positiv
Positiv
Beskæftigelse
I omegnen af
10.000
Positiv
Positiv
le
101
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Kl
REFORMKOMMISSIONEN
NYE REFORMVEJE 1
au
su
Anm.:
De viste effekter afspejler en situation, hvor effekterne er fuldt indfaset. Det nye uddannelseslandskab dækker over omlægningen af
de toårige kandidatpladser, øget brug af videreuddannelse i det ordinære uddannelsessystem samt omlægningen af SU til SU-lån på kandidat-
uddannelserne. Produktivitet er målt som gennemslaget på velstanden (BNP).
re
t
Social mobilitet
Ikke større
konsekvenser
Positiv
Neutral
FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Reformkommissionens kommende anbefalinger
2555337_0102.png
Kl
NYE REFORMVEJE 1
102
REFORMKOMMISSIONEN
au
su
le
re
t
FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Reformkommissionens kommende anbefalinger
2555337_0103.png
Kl
REFORMKOMMISSIONEN
103
NYE REFORMVEJE 1
au
su
le
SAMLET
LISTE MED
ANBEFALINGER
re
t
FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Reformkommissionens kommende anbefalinger
2555337_0104.png
DEL 1
ANBEFALING 1.1
Nye kandidatuddannelsesveje
En stor del af de nuværende toårige kandidatuddannel-
ser omlægges, så der etableres flersporede kandidat-
uddannelsesveje bestående af både etårige kandidat-
uddannelser (75 ECTS) og flerårige erhvervskandidat-
uddannelser (75 og 120 ECTS) samt en toårig specialist-
kandidatuddannelse (120 ECTS).
ANBEFALING 1.3.c
Fælles værktøj til at give overblik
for studerende
Der udvikles et fælles værktøj, som uddannelserne
skal benytte til at tydeliggøre, hvad studerende skal
nå på studiet, og som studerende kan planlægge deres
studietid efter.
ANBEFALING 1.2
SU-omlægning til lån på kandidatuddannelser
SU-stipendier på kandidatuddannelser omlægges til lån,
og samtidig nedjusteres den samlede tid, studerende
kan modtage stipendier (det globale SU-klippekort) fra
70 til 54 måneder, svarende til i alt 4�½ år. Lånesatsen
forhøjes samtidig på kandidatuddannelserne.
ANBEFALING 1.3.d
Ekstern fond til udvikling af undervisning
Der oprettes en ekstern fond med undervisnings-
udviklingsmidler, hvor institutioner og undervisere kan
søge penge til at udvikle eller afprøve ny undervisning i
implementeringsperioden, hvor de nye uddannelsesveje
udrulles. Fonden anbefales etableret, når den nye
struktur besluttes politisk og fastholdes i fx 10 år.
ANBEFALING 1.3.a
Højere uddannelsestaxametre
au
104
De lavere offentlige udgifter til uddannelse som følge
af omlægningen, herunder omlægning af SU, skal gen-
investeres i uddannelsessektoren gennem øgede
uddannelsesbevillinger. Der anbefales 30 pct. højere
uddannelsestaxameter til de nye etårige kandidat-
uddannelser og 50 pct. højere uddannelsestaxameter
til erhvervskandidatuddannelser. Endelig øges beskæf-
tigelsestilskuddet til universiteterne med 60 pct.
Kl
ANBEFALING 1.3.b
Inddragelse af virksomheder
NYE REFORMVEJE 1
Virksomheder og offentlige aftagere inddrages i
universiteternes udvikling af både eksisterende og nye
uddannelser. I den forbindelse bør universiteternes
aftagerpaneler evalueres.
su
le
ANBEFALING 1.3.e
ANBEFALING 1.4.a
ANBEFALING 1.4.b
Gratis VVEU på sigt
Kvalitetseftersyn af uddannelserne
Der oprettes et kvalitetstilsyn af uddannelserne. Kvali-
tetstilsynet skal følge og dokumentere universiteternes
løbende arbejde med kvalitet og relevans i universitets-
uddannelserne i praksis – og supplere den eksisterende
evaluering af uddannelsesinstitutionerne med en mere
hands-on-tilgang.
Markant øget taxameter til VVEU
Det nuværende uddannelsestaxameter til videregående
voksen- og efteruddannelse (VVEU) øges markant.
Omkostningerne ved at udbyde VVEU i form af
akademi-, diplom- og masteruddannelser nedbringes,
så det anbefalede højere uddannelsestaxameter på
sigt fører til, at undervisningen på VVEU reelt gøres
gratis for den enkelte kursist.
re
t
REFORMKOMMISSIONEN
FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Reformkommissionens kommende anbefalinger
2555337_0105.png
ANBEFALING 1.5.a
Loft over grænsekvotient i optagelsessystemet
Der indføres et nyt optagelsessystem til de videregående
uddannelser, som sætter et loft over grænsekvotien-
terne på 9,0, men således at karaktergennemsnit fortsat
benyttes til udvælgelsen af ansøgere til uddannelser
med en grænsekvotient, der er lavere end dette loft.
Over loftet udvælges ansøgere på baggrund af fag-
specifikke tests.
ANBEFALING 1.7
Nyt uddannelsesråd
Der nedsættes et uddannelsesråd, som skal bidrage
med analyser og anbefalinger, der kan understøtte
en mere samlet og tværgående styring af optaget til
de videregående uddannelser.
ANBEFALING 1.8
Implementering
ANBEFALING 1.5.b
Oprydning i kvote 2
Der nedsættes et ekspertudvalg, som får til opgave
at rydde op i udvælgelseskriterierne i den nuværende
kvote 2. Fokus skal være på at få fjernet de mest socialt
skæve kriterier (fx motiverede ansøgninger) og sikre,
at de tilladte kriterier har fokus på at opnå et bedre
uddannelsesmatch. Kommissionen anbefaler i den
forbindelse, at fagspecifikke tests, som med kommis-
sionens anbefaling fremover vil finde anvendelse i
kvote 1, med fordel også kan anvendes mere i kvote 2.
Retskravet afskaffes
Retskravet, som sikrer bachelordimittender en plads
på en toårig kandidatuddannelse, der er en naturlig
overbygning, afskaffes.
Kl
ANBEFALING 1.6.b
REFORMKOMMISSIONEN
Nyt optagelsessystem til kandidatuddannelser
Der etableres et nyt optagelsessystem på kandidat-
niveau, som inspireres af Den Koordinerede Tilmelding
(KOT). Optagelsessystemet kører to gange årligt og
sammenholder de studerendes prioriteter med institu-
tionernes rangering af ansøgere og antallet af pladser
på det enkelte kandidatuddannelsesudbud.
au
105
NYE REFORMVEJE 1
ANBEFALING 1.6.a
su
le
Der lægges op til en langvarig implementeringsfase,
hvor der gives plads til inddragelse og konkretisering
af særligt omlægningen af kandidatuddannelserne
i tæt samarbejde mellem universiteterne, eksperter,
arbejdsmarkedets parter, andre interessenter og det
anbefalede uddannelsesråd.
re
t
FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Reformkommissionens kommende anbefalinger
2555337_0106.png
DEL 2
ANBEFALING 2.1
Nyt digitalt efteruddannelsesoverblik
Der etableres et nyt digitalt overblik, som giver alle
voksne danskere et overblik over deres muligheder
for efteruddannelse. Det skal blive langt enklere for
den enkelte og for virksomheder at finde den korteste
og billigste vej til opkvalificering. Det digitale efterud-
dannelsesoverblik suppleres af en permanent hotline
– i stil med den midlertidige eVejledningsordning –
der yder uddannelsesvejledning til alle og assistance
til brugere, som har svært ved at bruge det digitale
efteruddannelsesoverblik.
ANBEFALING 2.2.c
Sammenhængende uddannelsesforløb
Der udvikles flere sammenhængende uddannelses-
forløb, hvor ufaglærte specialiserer sig inden for efter-
spurgte kompetenceområder på arbejdsmarkedet til
et niveau, der på nogle stræk kan minde om faglært
niveau. Uddannelsesforløbene kan være sammensat
af eksisterende eller nye AMU-kurser og elementer
fra erhvervsuddannelserne.
ANBEFALING 2.2.d
ANBEFALING 2.2.a
Ny praksis for kompetencevurdering
ANBEFALING 2.2.b
au
Der etableres en ny praksis for kompetencevurdering
med fokus på afdækning af personers reelle praktiske
kompetencer. Den nye vurderingspraksis med praksis-
afprøvning understøttes af fælles standarder for kompe-
tencevurdering og øget finansiering. Den praksisorien-
terede kompetencevurdering udføres fremadrettet af
færre – men certificerede – uddannelsesinstitutioner.
Den nye praksis introduceres som et forsøg.
Ny praksissvendeordning efter norsk forbillede
Der etableres en ny praksissvendeordning, hvor
ufaglærte med tilstrækkelig relevant arbejdserfaring,
kan aflægge fuld fag- eller svendeprøve og blive faglært.
Tidligere beståede prøver på en afbrudt erhvervs-
uddannelse er forsat gyldige, men ”praksissvenden”
skal bestå af en teoretisk prøve (ikke allerede aflagte
dele) samt demonstrere praktiske kompetencer ved
svendeprøven svarende til uddannelseskravene.
Kl
NYE REFORMVEJE 1
su
106
le
ANBEFALING 2.2.e
ANBEFALING 2.3.a
Virtuelt optag på FVU
Mere fleksible rammer for voksne
i erhvervsuddannelser
Lovgivningen ændres, så der etableres mere fleksible
rammer for voksne i erhvervsuddannelserne, fx ved
at give mulighed for at tage skoledelen på deltid.
Samtidig skal det være nemmere at få genopfrisket
basale kompetencer på erhvervsuddannelse for voksne
(euv).
Overblik over merit i erhvervsuddannelser
fra AMU-kurser
Arbejdsmarkedets parter skal fastholde fokus på
at skabe overblik for den enkelte borger over, hvilke
erhvervsuddannelser man kan få merit i på baggrund
af gennemførte AMU-kurser.
Det skal være let at blive optaget virtuelt på forbere-
dende voksenundervisning (FVU) – hvor der altså ikke
bør være krav om fysisk fremmøde.
re
t
REFORMKOMMISSIONEN
FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Reformkommissionens kommende anbefalinger
2555337_0107.png
ANBEFALING 2.3.b
National strategi for digitale
undervisningsmaterialer
Der udvikles en national strategi for digitale under-
visningsmaterialer og forløb samt kompetenceudvikling
af underviserne.
ANBEFALING 2.4.b
Øget brug af virksomhedsforlagt undervisning
Virksomhedsforlagt undervisning skal bruges mere
i både AMU-systemet og i det almene VEU-system.
Barriererne for øget udbredelse af virksomhedsforlagt
undervisning skal undersøges nærmere.
ANBEFALING 2.3.c
Gratis løft af grundlæggende
kompetencer på avu
Ufaglærte og faglærte i den erhvervsaktive alder, som
vil løfte deres grundlæggende kompetencer i dansk,
matematik, naturvidenskab, samfundsfag, IT og engelsk
på almen voksenuddannelse (avu), tilbydes at deltage
gratis.
ANBEFALING 2.3.d
Målrettet FVU for personer uden dansk
som modersmål
ANBEFALING 2.4.a
Undervisnings- og lærerkompetencer
styrkes på AMU
Undervisnings- og lærerkompetencer samt formidlings-
former på voksenuddannelserne skal styrkes gennem
forsøg med mere attraktive ansættelsesvilkår for faglige
eksperter, der ansættes som timelærere, ligesom der
skal ske en udvidelse af nuværende forsøg med friere
brug af gæsteundervisere på AMU.
Kl
REFORMKOMMISSIONEN
au
Der etableres et målrettet forberedende voksen-
undervisnings-tilbud (FVU) for personer, der ikke har
dansk som modersmål.
su
107
NYE REFORMVEJE 1
le
re
t
FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Reformkommissionens kommende anbefalinger
2555337_0108.png
DEL 3
ANBEFALING 3.1
En mere effektiv og sammenhængende
digital offentlig service
Fundamentet for digitale og fællesoffentlige virksom-
hedsrettede løsninger styrkes og videreudvikles løbende
med fokus på fire hensyn; 1) opgør med silotænkning,
2) automatisering, 3) brugervenlighed og oplysninger
til tiden og 4) evaluering og erfaringsindsamling tænkes
ind fra start.
ANBEFALING 3.5
Tidligere identifikation af virksomheder
i vanskeligheder
Tidlig identifikation af konkurstruede virksomheder og
bedre mulighed for målrettet rådgivning skal forebygge
konkurser eller fremme mere effektive virksomheds-
lukninger. Det skal gælde for både nedlukningstruede
virksomheder og for nyetablerede virksomheder, før
de risikerer at komme i økonomisk uføre.
ANBEFALING 3.2
Nemmere regelefterlevelse
En ny tilgang til erhvervsrettet regulering skal under-
støtte mere viden og ensartede fortolkninger. Blandt
andet via a) en koordineret, systematisk og tværministe-
riel proces for konsekvensvurderinger før ikrafttrædelse
af ny lovgivning og b) evalueringer efter ikrafttrædelse
af lovgivning. Derudover skal der tages hånd om de
mindste og nystartede virksomheder ved indførsel af
nye eller ændrede regler.
ANBEFALING 3.6
ANBEFALING 3.3
Styrket teknologioverførsel fra universiteter
au
108
Universiteterne skal tage kritisk stilling til, i hvilket
omfang de har behov for at søge og eje patenter
samt gøre processen for overdragelse af rettigheder
til nye opfindelser mere transparent og ensartet.
Kl
ANBEFALING 3.4
NYE REFORMVEJE 1
Nye muligheder i dagpengesystemet
for iværksættere
Sikkerhedsnettet for nystartede iværksættere forbedres
ved, at de kan optjene ret til dagpenge og få beregnet
dagpengesats på baggrund af deres indkomst i året
inden opstart af virksomheden.
su
le
ANBEFALING 3.7.a
ANBEFALING 3.7.b
Automatisk ophold til internationale
dimittender
Internationale dimittender, dvs. dimittender fra videre-
gående uddannelser i Danmark fra såkaldte tredjelande
(lande uden for EU/EØS), får automatisk tilladelse til
at arbejde og opholde sig i Danmark i tre år efter endt
uddannelse. Tilladelsen meddeles samtidig med, at de
optages på uddannelsen.
Ny mulighed for brug af fast track-ordningen
Virksomheder, som ikke har en fast track-certificering,
får mulighed for at gøre brug af
hurtig jobstart
mod
en bankgaranti på 80.000 kr. pr. ansøgning.
Kortere sagsbehandlingstider ved ansættelse
af udenlandsk arbejdskraft
Sagsbehandlingstiderne i forbindelse med ansættelse
af udenlandsk arbejdskraft afkortes og viden om de
eksisterende erhvervsordninger, som giver virksomheder
adgang til at ansætte udenlandsk arbejdskraft, udbredes
mere i erhvervslivet.
re
t
REFORMKOMMISSIONEN
FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Reformkommissionens kommende anbefalinger
2555337_0109.png
Vil du vide mere?
Du kan følge
Reformkommissionens
arbejde på
au
Kl
REFORMKOMMISSIONEN
109
su
NYE REFORMVEJE 1
Udgivet af
REFORMKOMMISSIONEN
April 2022
ISBN: 978-87-973190-2-4 (tryk)
ISBN: 978-87-973190-3-1 (web)
Design: BGRAPHIC
Illustrationer: Tanke-streger
Tryk: Stibo A/S
NYE REFORMVEJE 1
le
re
reformkommissionen.dk
t
FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Reformkommissionens kommende anbefalinger
2555337_0110.png
Kl
au
su
le
re
t
FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Reformkommissionens kommende anbefalinger
2555337_0111.png
Kl
au
su
le
re
t
FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 130: Reformkommissionens kommende anbefalinger
2555337_0112.png
reformkommissionen.dk
Kl
au
su
le
re
t