Finansudvalget 2021-22
FIU Alm.del Bilag 125
Offentligt
2552274_0001.png
Ministeren
Finansudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Jeg oplyser hermed Finansudvalget om status for esas-projektet i relation til
aktstykke 188 af 2020 om forlængelse af esas (nyt studieadministrativt system for
professionshøjskoler, erhvervsakademier og maritime uddannelsesinstitutioner)
tiltrådt den 11. juni 2020.
Min forgænger fik med aktstykke 188 projektet forlænget med ni måneder fra
februar 2021 til november 2021. Jeg må beklageligvis orientere udvalget om, at vi
ser ind i endnu en forlængelse af esas-projektet.
Dette skyldes, at der i 2021 har været udfordringer i forbindelse med ibrugtagningen
af esas på de videregående uddannelsesinstitutioner, som skal anvende systemet.
Der har været tale om alvorlige og beklagelige fejl, særligt i forhold til de dataudtræk,
som ligger til grund for tilskudsberegningerne for institutionerne.
Alle de berørte institutioner er blevet holdt økonomisk skadesløse ud fra en
individuel konkret vurdering af den gennemførte aktivitet i 2021. Da det er særligt
vigtigt, at disse dataudtræk fra systemet er valide, har projektets styregruppe, som
inkluderer repræsentanter for institutionerne, valgt at udskyde udrulningen af den
sidste af to implementeringsbølger, som var planlagt i efteråret 2021.
For at imødekomme udfordringerne og understøtte en grundig og nødvendig re-
planlægning af projektet er der blevet gennemført en uvildig it-teknisk
tilstandsvurdering af løsningen ved tredjepart. Tilstandsvurderingen har afdækket
alle væsentlige fejl i systemet, og der er i forlængelse heraf blevet gennemført et re-
design og en ny kravsætning for de berørte dele af løsningen. Af hensyn til
institutionernes
almindelige
driftssituation
er
der
kun
to
mulige
implementeringsvinduer i løbet af et kalenderår, hhv. februar og oktober måned.
Projektets styregruppe har på den baggrund godkendt ny tids- og procesplan og
den nødvendige økonomiske re-estimering, der betyder, at udrulningen af den
sidste af de to implementeringsbølger er udskudt til februar 2023. For at minimere
projektrisikoen og gøre fejlrettelserne mindre tidsfølsomme er de planlagt til første
halvår af 2022 efterfulgt af en dybdegående testperiode med optimeringer og øvrige
udviklingsaktiviteter resten af året.
Idet tidsforbrug og økonomi, som angivet i aktstykke 188 af 2020, ikke kan afholdes
inden for gængse tolerancer i forhold til Budgetvejledningens afsnit 2.2.18.1.2,
udarbejder Uddannelses- og Forskningsministeriet nyt aktstykke for esas-projektet
31. marts 2022
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
[email protected]
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr.
22/10594-3
Side 1/2
FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 125: Orientering om projektstatus for esas (studieadministrativt system), fra uddannelses- og forskningsministeren
2552274_0002.png
med henblik på behandling i Statens IT-råd og efterfølgende forelæggelse for
udvalget. Jeg forventer, at et nyt aktstykke kan forelægges udvalget i løbet af i år.
Med venlig hilsen
Jesper Petersen
Bilag:
Aktstykke 188 om forlængelse af esas (studieadministrativt system)
af 2020
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Side