Finansudvalget 2021-22
FIU Alm.del Bilag 120
Offentligt
2550557_0001.png
Statsrevisorerne 2021-22
Beretning Nr. 9 Justitsministerens redegørelse af 25. marts 2022
Offentligt
Statsrevisorernes Sekretariat
Folketinget
Christiansborg
Dato:
Sagsnr.:
Dok.:
25-03-2022
2021-010-0122
2320234
Ministerredegørelse vedrørende Statsrevisorernes beretning nr. 9/2021
om 5 statslige myndigheders efterlevelse af 20 tekniske minimumskrav
til it-sikkerheden
1.
Jeg har den 18. januar 2022 modtaget Statsrevisorernes beretning nr.
9/2021 om 5 statslige myndigheders efterlevelse af 20 tekniske minimums-
krav til it-sikkerheden. Statsrevisorerne har på den baggrund anmodet mig
om en redegørelse for, hvilke foranstaltninger og overvejelser beretningen
giver anledning til, jf. § 18, stk. 2 i lov om revisionen af statens regnskaber
m.m.
2.
Det fremgår af beretningen, at Statsrevisorerne finder det utilfredsstil-
lende, at ingen af de fem undersøgte statslige myndigheder, herunder krimi-
nalforsorgen, har efterlevet alle de 20 tekniske minimumskrav til it-sikker-
heden i staten, på trods af at de trådte i kraft for 1-1/2 år siden. Det fremgår
endvidere, at Statsrevisorerne finder, at sårbarhed i myndighedernes it-sy-
stemer, hjemmesider, mobiltelefoner og tablets derfor har medført øget ri-
siko for cyberangreb og misbrug.
3.
Ifølge Rigsrevisionens beretning efterlevede kriminalforsorgen på revisi-
onstidspunktet ikke fire af de 20 tekniske minimumskrav i form af krav nr.
5 om opdatering af klienter, krav nr. 11 om DMARC reject-policy på do-
mæner, krav nr. 7 sikkerhedsopdateret operativsystem og krav nr. 13 om
opdatering af mobile enheder. Kriminalforsorgen vurderer, at der nu sker
fuld efterlevelse af krav nr. 11 om DMARC reject-policy på domæner og
krav nr. 7 om sikkerhedsopdateret operativsystem, mens der endnu ikke sker
Side 1/4
FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 120: Ministerredegørelser vedr. Statsrevisorernes beretning nr. 9
fuld efterlevelse af krav nr. 5 om opdatering af klienter og krav nr. 13 om
opdatering af mobile enheder.
5.
Ifølge krav nr. 13 skal der ske regelmæssig opdatering af mobile enheder.
I beretningen konstaterer Rigsrevisionen, at kravet er formuleret upræcist,
og anbefaler en præcisering af kravet. Rigsrevisionen lægger i sin operatio-
nalisering af kravet til grund, at software så vidt muligt skal opdateres, så
snart leverandøren udgiver opdateringer, og at myndigheden skal undlade at
anvende versioner af operativsystemet, der indeholder kendte sårbarheder.
Desuden skal myndighederne have retningslinjer, der følger op på, at med-
arbejderne foretager opdateringerne.
Af beretningen fremgår det, at Digitaliseringsstyrelsen har anført, at kravet
er opfyldt, hvis der er truffet tekniske og/eller organisatoriske foranstaltnin-
ger til at sikre regelmæssig opdatering af operativsystem (OS) og applikati-
oner på mobile enheder.
Rigsrevisionen konstaterer i beretningen, at kriminalforsorgen på revisions-
tidspunktet havde 321 Apple-enheder, hvoraf kun 30 enheder anvendte den
på revisionstidspunktet påkrævede version. Desuden havde kriminalforsor-
gen 186 Android-enheder, hvoraf 13 ikke var supporteret med sikkerheds-
opdateringer. Rigsrevisionen vurderer samtidig, at kriminalforsorgens ret-
ningslinjer ikke har ført til regelmæssig opdatering af mobile enheder, og at
de derfor er utilstrækkelige.
Kriminalforsorgen oplyser, at organisatoriske foranstaltninger til at sikre
opdatering af mobile enheder har været implementeret siden 2019, og at der
løbende er gennemført stikprøver af, om opdateringerne har fundet sted.
Kriminalforsorgen oplyser endvidere, at der på revisionstidspunktet var på-
begyndt en implementering af en Mobile Device Management-løsning, der
gør det muligt at nægte en medarbejder adgang til sin mobiltelefon, indtil
vedkommende installerer en opdatering.
Mobile Device Management-løsningen forventes implementeret inden ud-
gangen af 2. kvartal 2022. Kriminalforsorgen bemærker, at kriminalforsor-
gen alene har kendskab til tekniske løsninger, der kan sikre opdatering af
styresystemet i form af Android eller iOS og de af kriminalforsorgen ud-
budte apps og dermed ikke apps installeret til privat brug. Efterlevelse af
krav nr. 13 vil derfor for fremtiden blive sikret delvist gennem organisato-
riske foranstaltninger.
Side 2/4
FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 120: Ministerredegørelser vedr. Statsrevisorernes beretning nr. 9
6.
Ifølge krav nr. 7 skal myndigheden sikre, at det anvendte operativsystem
er så nyt som muligt og som minimum supporteret med sikkerhedsopdate-
ringer. Kriminalforsorgen havde ved afslutningen af Rigsrevisionens kon-
trol blot én enkelt pc med en forældet og usupporteret version af operativ-
systemet ud af i alt 3.747
pc’er.
Rigsrevisionen vurderede på den baggrund,
at krav nr. 7 ikke var opfyldt.
Den forældede version af operativsystemet er nødvendig for at sikre kom-
patibilitet med den software, der anvendes til udstedelse af fysiske adgangs-
kort i direktoratet til sikring af den fysiske sikkerhed. Kriminalforsorgen
oplyser, at kravet er efterlevet fra oktober 2021 gennem indgåelse af en af-
tale om sikkerhedsopdateringer til pc’en.
7.
Ifølge krav nr. 5 skal der ske regelmæssig opdatering af klienter, herunder
både på operativsystem og applikationer.
Kriminalforsorgen oplyser, at der på revisionstidspunktet skete regelmæssig
opdatering af visse applikationer, men at en delmængde udestod. Kravet for-
ventes efterlevet ved udgangen af 2022.
8.
Ifølge krav nr. 11 skal der implementeres DMARC reject-policy på
alle domæner tilhørende myndigheder med henblik på at forhindre, at
en ondsindet mailafsender kan give sig ud for at være en anden.
Kriminalforsorgen havde ved afslutningen af Rigsrevisionens revision ét
domæne, hvorpå der ikke var implementeret DMARC reject-policy. Krimi-
nalforsorgen oplyser, at DMARC reject-policy blev implementeret på dette
domæne i juni 2021.
9.
Det er meget vigtigt, at myndighederne på Justitsministeriets område har
iværksat foranstaltninger, der kan imødegå risici for cyberangreb og mis-
brug, og at kendte sikkerhedshuller og sårbarheder lukkes, således at disse
ikke kan udnyttes af ondsindede aktører.
Justitsministeriet har derfor stort fokus på informationssikkerhed og følger
løbende op på området i dialog med myndighederne, herunder kriminalfor-
sorgen. Justitsministeriet vil særskilt følge op på, at kriminalforsorgen kom-
mer i mål med implementeringen af de udestående krav.
Side 3/4
FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 120: Ministerredegørelser vedr. Statsrevisorernes beretning nr. 9
En kopi af dette brev er samtidig fremsendt til Rigsrevisionen.
Med venlig hilsen
Nick Hækkerup
Side 4/4