Finansudvalget 2021-22
FIU Alm.del Bilag 12
Offentligt
2463511_0001.png
Ministeren
Til: Medlemmerne af Folketingets Finansudvalg og medlemmerne af Folketingets
Uddannelses- og Forskningsudvalg
Kære medlemmer af Folketingets Finansudvalg og medlemmer af Folketingets
Uddannelses- og Forskningsudvalg
Finansudvalget tiltrådte i marts og april 2020 hhv. aktstykke 107 og aktstykke 126,
som gav regeringen bemyndigelse til at yde et ekstraordinært tilskud til corona-
relateret forskning og udvikling på op til i alt 150,3 mio. kr.
I er tidligere blevet orienteret om de projekter, der har modtaget tilskud fra puljen
på 150,3 mio. kr. til corona-relateret forskning og udvikling. Som lovet af min
forgænger Ane Halsboe-Jørgensen får I hermed en orientering om de
forskningsresultater, der indtil videre er opnået i relation til projekterne. Mens
nogle af projekterne er afsluttet og derfor kan berette om deres endelige
resultater, er andre fortsat i gang og beretter derfor om deres foreløbige
forskningsresultater. Resultaterne er indsamlet i perioden ultimo marts 2021 til
medio juni 2021.
Af den samlede bevilling på 150,3 mio. kr. fra de to aktstykker blev 88,2 mio. kr.
tildelt som direkte tilskud til 19 corona-relaterede forskningsprojekter, som
daværende uddannelses- og forskningsminister udvalgte i fællesskab med
sundhedsministeren på baggrund af en relevansvurdering fra
sundhedsmyndighederne. I bilag 1 finder I en oversigt over projekternes
foreløbige/endelige resultater.
Det bemærkes, at et af projekterne,
der modtog direkte tilskud (”COVIDTESTS
-
Rapid and affordable Point-of-Care diagnostics for SARS-CoV-2 virus and COVID-
19 diagnosis and management”) ikke har kunnet bruge alle midlerne, hvorfor
bevillingen blev reduceret fra 13 mio. kr. til ca. 2,6 mio. kr. Efter Finansudvalgets
godkendelse blev 8,9 mio. kr. omdisponeret til at udvikle udbuddet af
velfærdsuddannelser uden for de fire store byer, mens 1,5 mio. kr. ikke fik afløb i
2020.
Herudover blev i alt 62,1 mio. kr. tildelt til uddeling til corona-relaterede forsknings-
og udviklingsprojekter via fast track-ordninger i hhv. Danmarks Frie
Forskningsfond og Danmarks Innovationsfond. I bilag 2 finder I en oversigt over
de foreløbige/endelige resultater, som de 15 corona-relaterede forskningsprojekter
støttet af Danmarks Frie Forskningsfond (for i alt 22,1 mio. kr.) har opnået. I bilag
15. oktober 2021
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
[email protected]
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr.
236315
Side 1/2
FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 12: Orientering om resultater fra forsknings- og udviklingsprojekter finansieret af puljen til corona-relateret forskning og udvikling på 150,3 mio. kr., fra uddannelses- og forskningsministeren
2463511_0002.png
3 finder I en oversigt over de foreløbige/endelige resultater, som de otte projekter
støttet af Danmarks Innovationsfond (for i alt 39,7 mio. kr.
1
) har opnået.
Med venlig hilsen
Jesper Petersen
Bilag:
Bilag 1: Oversigt over foreløbige resultater fra de 19
forskningsprojekter, der modtog direkte tilskud fra UFM og SUM
Bilag 2: Oversigt over foreløbige resultater fra modtagere af midler
til coronarelateret forskning under Danmarks Frie Forskningsfond
Bilag 3: Oversigt over foreløbige resultater fra modtagere af midler
til coronarelateret forskning og udvikling under Danmarks
Innovationsfond
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
1
De resterende 0,3 mio. kr. blev bevilget inden for samme formål til COVID-19 relateret forskning. De
40 mio. kr., som Danmarks Innovationsfond fik til opgave at udmønte, indgik i en samlet pulje på ca. 90
mio. kr., idet Innovationsfondens bestyrelse i foråret 2020 prioriterede de resterende midler i puljen fra
Innovationsfondens eksisterende ramme.
Side 2/2