FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 112: Årsregnskabet for § 38, fra skatteministeren

Finansudvalget 2021-22
FIU Alm.del Bilag 112
Offentligt

ÅRSREGNSKAB

2021

§ 38

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 112: Årsregnskabet for § 38, fra skatteministeren

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 112: Årsregnskabet for § 38, fra skatteministeren

1. Indhold

1. Påtegning af det samlede regnskab ........................................................................................................................................... 2

2. Beretning ............................................................................................................................................................................................. 4

2.1 Præsentation af finanslovens § 38. Skatter og afgifter ....................................................................................................................... 4

2.2 Ledelsesberetning ................................................................................................................................................................................................. 4

2.3 Forventninger til det kommende år ........................................................................................................................................................... 14

3. Regnskab .......................................................................................................................................................................................... 15

3.1 Anvendt regnskabspraksis på § 38 ............................................................................................................................................................ 15

3.2 Resultatopgørelse mv. ...................................................................................................................................................................................... 21

3.3 Balancen .................................................................................................................................................................................................................. 22

3.4 Bevillingsregnskabet .......................................................................................................................................................................................... 24

4. Bilag .................................................................................................................................................................................................... 30

4.1 Noter til resultatopgørelse og balance ...................................................................................................................................................... 30

4.2 Bilag 1. Overblik over afvigelser fra hovedreglen om periodisering ........................................................................................... 46

4.3 Bilag 2. Overblik over systemer og forkortelser.................................................................................................................................... 48

Marts 2019

Side 1 af 48

Side

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 112: Årsregnskabet for § 38, fra skatteministeren

1. Påtegning af det samlede regnskab

Påtegning

Årsregnskabet omfatter hovedkontiene på finanslovens § 38. Skatter og afgifter, som Skattemini-

steriets departement er ansvarlig for, herunder de regnskabsmæssige forklaringer, som skal tilgå

Rigsrevisionen i forbindelse med bevillingskontrollen for 2021.

Det tilkendegives hermed:

1. at årsregnskabet er rigtigt, bortset fra usikkerheden forbundet med følgende forhold:

Indregningen af inddrivelsesfordringer til kursværdi er usikker bl.a. som følge af den eks-

traordinære situation på inddrivelsesområdet. En del af disse er behæftet med yderligere

usikkerhed, da de er låst for inddrivelse. I ledelsesberetningen fremgår analyser, som an-

giver spændet i usikkerheden fra et best case til et worst case scenarie for den fremtidige

systemunderstøttelse og oprydningen af alle inddrivelsesfordringer. På baggrund af ana-

lyserne kan den regnskabsmæssige usikkerhed spænde mellem 0,4 mia. kr. i best case

scenariet og 7,6 mia. kr. i worst case scenariet. Worst case scenariet udgør den størst

mulige regnskabsmæssige konsekvens og afspejler en situation, hvor der ikke iværksæt-

tes forældelsesafbrydende skridt og en styrket oprydning frem mod 2024. Scenariet vur-

deres derfor ikke sandsynligt (se afsnit 2.2.1.1).

Ligeledes bemærkes, at der på flere områder foretages afdækning af problemstillinger på

renteområdet samt oprydning efter konstaterede renteberegningsfejl. Den regnskabs-

mæssige effekt kan med væsentlig usikkerhed skønnes til ca. 1,2 mia. kr. (se afsnit

2.2.2.3).

Kontrolmiljøet omkring adgangsstyring i Skatteministeriets it-systemer er ikke fuldt til-

strækkeligt. Dette medfører alt andet lige en forhøjet risiko for svig og usikkerhed om fuld-

stændighed og nøjagtighed af regnskabsdata. Der er derfor implementeret kompense-

rende kontroller. Der er ikke konstateret forhold, som indikerer besvigelser eller mang-

lende fuldstændighed og nøjagtighed af regnskabsdata.

Side 2 af 48

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 112: Årsregnskabet for § 38, fra skatteministeren

Der er sket en betydelig reduktion af de samlede usikkerheder i regnskabet siden 31.

december 2020. Kursværdimodellen tager nu højde for fem væsentlige effekter. Der er

derudover indhentet revisorerklæringer for alle væsentlige eksterne systemer uden for-

behold, og samtlige komplementære kontroller for modtagne 2021-revisorerklæringer pr.

11. marts 2022 er ansvarsplaceret og ledelsesbekræftet. Ledelsen er ikke bekendt med,

at årsregnskabet indeholder andre væsentlige usikkerheder, fejlinformationer eller udela-

delser. Baggrunden for ovenstående usikkerheder og de initiativer, der er i iværksat til at

rette op herpå, er nærmere beskrevet i ledelsesberetningen og note 1.

at de dispositioner, som er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse

med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sæd-

vanlig praksis.

København, 17. marts 2022

Departementschef

Skatteministeriet

Direktør for Skattestyrelsen

Ansvarlig for regnskabsførende institution

0025 Skatteforvaltningen § 38

Anm.: Domstolsstyrelsen er ansvarlig for regnskabsaflæggelsen for den regnskabsførende institu-

tion

0848 Domstolsstyrelsen for Skatteministeriet,

og Fødevarestyrelsen er ansvarlig for regnskabs-

aflæggelsen for den regnskabsførende institution

0845 Fødevarestyrelsen for Skatteministeriet

Forretningsgangene, der skal sikre en økonomisk hensigtsmæssig forvaltning af inddrivelsen, er

omfattet af Gældsstyrelsens årsrapport for 2021.

Side 3 af 48

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 112: Årsregnskabet for § 38, fra skatteministeren

2. Beretning

2.1 Præsentation af finanslovens § 38. Skatter og afgifter

Finanslovens

§ 38. Skatter og afgifter

omfatter størstedelen af statens indtægter. De væsentligste ind-

tægter kommer fra personskatter, moms, selskabsskat og forbrugsafgifter. Finanslovsparagraffen in-

deholder også overførsler som afregning til kommunerne af indkomstskat og udbetaling af børne- og

ungeydelse samt udlån af moms mv. til små og mellemstore virksomheder som følge af COVID-19. Der

er i 2021 indtægtsført midler for ca. 1 mia. kr. vedrørende EU’s genopretningsfacilitet.

Regnskabet for finanslovens § 38 føres fra 2021 i tre regnskabsførende institutioner. Skattestyrelsen

har det overordnede ansvar for den regnskabsførende institution

0025 Skatteforvaltningen § 38

, hvor

størstedelen af indtægterne på finanslovens § 38 regnskabsføres. Domstolsstyrelsen regnskabsfører

en mindre del af indtægterne i 2021 i den regnskabsførende institution

0848 Domstolsstyrelsen for

Skatteministeriet § 38

. Fødevarestyrelsen har ansvaret for at aflægge regnskab for den regnskabsfø-

rende institution

0845 Fødevarestyrelsen for Skatteministeriet,

som også udgør en mindre del af ind-

tægterne i 2021.

I lighed med årsregnskabet for de foregående år er de regnskabsmæssige forklaringer til hovedkonti-

ene under § 38 medtaget som en del af rapporteringen i årsregnskabet,

jf. afsnit 3.4. Bevillingsregnska-

bet

Skatteministeriet har valgt at udarbejde et særskilt årsregnskab for § 38, der vedlægges som et bilag til

det finansielle årsregnskab for Skatteministeriets departement. Udformningen af årsregnskabet er af-

stemt med Økonomistyrelsen.

2.2 Ledelsesberetning

Skatteministeriet har i 2021 arbejdet målrettet med at løse usikkerhederne i regnskabet for statens

skatter og afgifter med henblik på fortsat at styrke regnskabsaflæggelsen. Der er sket betydelig frem-

drift i håndteringen af de regnskabsmæssige udfordringer og dermed en reduktion i usikkerhederne

ved regnskabet. Det kan bl.a. nævnes, at kursværdimodellen er blevet styrket, hvilket har medført en

Side 4 af 48

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 112: Årsregnskabet for § 38, fra skatteministeren

mere retvisende værdiansættelse af inddrivelsesfordringerne i en normalsituation. Skatteministeriet

har endvidere arbejdet på at afgrænse den usikkerhed, der er forbundet med, at inddrivelsen i øjeblik-

ket er i en ekstraordinær situation. Endvidere er dokumentationen for kontroller i Skatteforvaltningen,

som er komplementære til it-leverandørernes driftskontroller for regnskabsbærende systemer, blevet

styrket.

Det er vurderingen, at de resterende større usikkerheder i regnskabet er afledt af udfordringer i forvalt-

ningen eller er relateret til it-understøttelsen. Herunder kan bl.a. nævnes udfordringer på renteområdet,

Skatteforvaltningens adgangsstyringskontroller samt det igangværende arbejde med at genoprette

inddrivelsen.

Nedenfor beskrives først de reducerede usikkerheder i regnskabet samt gennemførte initiativer i 2021,

og derefter beskrives omfanget af de resterende usikkerheder, som Skatteministeriet fortsat arbejder

på at reducere og løse. Det bemærkes, at nogle usikkerheder indgår under flere af de beskrevne om-

råder i regnskabet, ligesom iværksatte initiativer på ét område kan bidrage til at reducere den regn-

skabsmæssige usikkerhed på andre områder.

Reducerede usikkerheder

I 2021 har Skatteforvaltningen reduceret usikkerheder relateret til værdiansættelse af inddrivelsesfor-

dringerne, dokumentation for regnskabsdata i regnskabsbærende it-systemer samt de regnskabs-

mæssige afstemninger.

2.2.1.1 Inddrivelsesfordringer

Inddrivelsesfordringer for skatter og afgifter mv. har pr. 31. december 2021 en kursværdi på 19,5 mia.

kr., mens den nominelle værdi er på 89,7 mia. kr. For at regnskabet giver et retvisende billede af den

reelle værdi af borgeres og virksomheders gæld fra skatter og afgifter mv., indregnes fordringer som

tilgodehavender efter en kursværdimodel. Ved opgørelse af værdien af inddrivelsesfordringerne skal

to væsentlige forhold fremhæves, herunder en usikkerhed ved selve kursværdiberegningen fordi sy-

stemunderstøttelsen af inddrivelsen på nuværende tidspunkt er mangelfuld, samt specifikt i forhold til

at en andel af fordringerne under inddrivelse er låst.

Kursværdi

Kursværdien er udtryk for, hvad det ville være muligt at inddrive i en normalsituation, såfremt alle skyld-

neres betalingsevne blev udnyttet fuldt ud til bl.a. lønindeholdelse. Kursværdien af den enkelte skyld-

ners gæld vil variere over tid i takt med, at bl.a. skyldners betalingsevne ændrer sig, fx hvis skyldneren

kommer i beskæftigelse eller går på pension. Kursværdien tager derudover højde for det provenu, der

erfaringsmæssigt bliver genereret bl.a. fra frivillige indbetalinger, modregning og udlæg fra skyldnere,

som i øvrigt er uden observerbar betalingsevne.

Skatteministeriet har i 2021 igangsat et fokuseret arbejde om justering af kursværdimodellen i samar-

bejde med Økonomistyrelsen med henblik på at sikre et bedre grundlag og retvisende estimat for ind-

drivelsesfordringernes kursværdi. Rigsrevisionen har deltaget i dette arbejde som observatør. Som

følge heraf er der i 2021 foretaget justeringer i kursværdimodellens grundforudsætninger på person-

området. Der er indarbejdet justeringer i kursværdimodellen, som vedrører indregning af pensionisters

betalingsevne og inflation i skyldners betalingsevne, indregning af provenu fra frivillige indbetalinger

og udlæg fra skyldnere uden betalingsevne samt modregninger fra skyldnere uden betalingsevne eller

skyldnere, der ikke forventes at blive gældfri indenfor en 20-årig periode.

Tabel 1 viser de indarbejdede justeringer til kursværdimodellen i 2021, herunder fremdriften på områ-

det. De indarbejdede justeringer medfører en opjustering af den samlede kursværdi på 5,8 mia. kr. pr.

Side 5 af 48

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 112: Årsregnskabet for § 38, fra skatteministeren

31. december 2021. Antagelserne bag de indarbejdede justeringer er uddybet i note 4.1.1.1.

Inddrivel-

sesfordringer.

Tabel 1. Effekt af justeringer til kursværdimodellen i 2021

Justeringer

Provenu fra lønindeholdelse

Indregning af inflation i skyldners betalingsevne

Pensionisters betalingsevne

Provenu fra modregning*

Provenu fra frivillige indbetalinger*

Provenu fra udlæg*

Begrænset automatisk lønindeholdelse**

2018

√

2019

√

2020

√

2021

√

Anm.:*Midlertidige justeringer til modellen, som vil blive indarbejdet permanent i kursværdimodellen fra 2022-regnskabet og

hermed i opgørelsen af låste fordringer. Derudover vil der i 2022 blive arbejdet på at identificere en metode, så modellen

også tager højde for, at det for nuværende ikke er muligt at lønindeholde på alle inddrivelsesfordringer.

**Effekten er indarbejdet i følsomhedsanalysen. Effekten afspejler den nuværende situation, hvor der udestår endelig afkla-

ring af oprydnings- og konverteringsplaner for DMI.

Selvom det er lykkedes Skatteministeriet at indarbejde en række justeringer, der øger modellens præ-

cision, er modellen fortsat forbundet med væsentlig usikkerhed. Årsagen er, at modellen fortsat ikke

tager højde for, at der udestår endelige planer for den betydelige mængde fordringer, der er til inddri-

velse i Debitor Motor Inddrivelse (DMI), hvor det endnu ikke er muligt at lønindeholde (ca. 76,1 mia. kr.

i nominel værdi og 70 pct. af den samlede kursværdi). Lønindeholdelse er i øjeblikket kun understøttet

for de fordringer, som er konverteret til inddrivelsessystemet Public Sector Revenue Management

(PSRM) (ca. 12,8 mia. kr. i nominel værdi og 30 pct. af den samlede kursværdi). Derudover foreligger

der på nuværende tidspunkt ikke en endelig plan for oprydningen i låste fordringer i DMI, og der er

usikkerhed om, hvornår de fordringer, der er til inddrivelse i DMI, vil forælde.

Skatteministeriet har i 2021 arbejdet på færdiggørelsen af en flerårig strategi for inddrivelsesområdet.

Det er forventningen, at der i 2022 vil foreligge en endelig afklaring af strategien, herunder stillingtagen

til den fremadrettede håndtering af de ovenfor nævnte fordringer i DMI samt forældelseslovgivningen.

Ifølge den nuværende forældelseslovgivning begynder de fordringer, der er til inddrivelse i DMI, at for-

ælde i 2024. I den regnskabsmæssige håndtering er det lagt til grund, at forældelsen først træder i kraft

i 2030. Dermed følges et kontinuitetsprincip i regnskabsaflæggelsen, indtil der er taget stilling til foræl-

delsen. Skatteministeriet vurderer ikke, at det er sandsynligt, at forældelsen allerede vil indtræde i

2024. Dette vil dog være genstand for en eksplicit politisk stillingtagen. Når disse forhold er afklaret, vil

der skulle udarbejdes en metode, som sikrer, at kursværdimodellen kan tage højde for effekterne heraf,

og usikkerheden forbundet til opgørelsen af kursværdien af fordringerne vil blive reduceret yderligere.

Arbejdet vil hermed fortsætte i 2022.

For 2021-regnskabet er der udarbejdet en analyse af kursværdiens følsomhed med udgangspunkt i et

best og et worst case scenarie for den fremadrettede oprydning af fordringer, muligheden for løninde-

holdelse i DMI samt tidspunktet for forældelse af fordringerne. Eftersom kursværdimodellen antager,

at inddrivelsen ikke er i en ekstraordinær situation, vil følsomhedsanalysen altid nedjustere kursvær-

dien. I best case forventes et fremadrettet tab på 0,4 mia. kr. i kursværdi og i worst case et tab på 7,6

mia. kr. De to scenarier udgør en nedre og øvre grænse for den regnskabsmæssige usikkerhed for den

bogførte kursværdi. Analysen er uddybet i note 4.1.1.1.

Inddrivelsesfordringer.

Side 6 af 48

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 112: Årsregnskabet for § 38, fra skatteministeren

Inddrivelsesfordringer, som er låst for inddrivelse

De mangeårige udfordringer med inddrivelsesområdet har medført en stor mængde inddrivelsesfor-

dringer, hvor der er tvivl om, hvorvidt fordringerne lovligt kan inddrives bl.a. som følge af problemer med

datakvaliteten og/eller retskraften. Disse fordringer er således låst for inddrivelse, frem til at tvivlen er

afklaret, og de med sikkerhed lovligt kan inddrives. Skatteforvaltningen har i 2021 gennemført opryd-

ning af ca. 1,9 mio. låste fordringer til en samlet kursværdi på 2,8 mia. kr. Antallet af låste inddrivelses-

fordringer pr. 31. december 2021 var ca. 6,3 mio. sammenholdt med ca. 6,8 mio. pr. 31. december 2020.

Kursværdien af de låste fordringer er opgjort til ca. 3,4 mia. kr. med en nominel værdi på ca. 34,0 mia.

kr. Justeringen af kursværdimodellen i 2021 har medført en opjustering af kursværdien af de låste for-

dringer med ca. 0,9 mia. kr.

Det er Skatteministeriets samlede vurdering, at der er sket væsentlig fremdrift i arbejdet med udviklin-

gen af en bedre metode for kursværdimodellen, så modellen mere retvisende viser værdien i en nor-

malsituation i inddrivelsen. Således er der indarbejdet en række justeringer og opdateringer, ligesom

en række tidligere kritikpunkter fra fx Rigsrevisionen nu imødekommes i modellen.

Den forbedrede kursværdimodel har dog samtidig den effekt, at den vurderer kursværdien for fordrin-

gerne højere end tidligere. Således er kursværdien for fordringerne steget i 2021, herunder også de

låste. Som følge heraf er kursværdien af de låste fordringer nu 3,4 mia. kr. Det understreges, at dette

estimat er behæftet med væsentlig usikkerhed som følge af datakvalitetsproblemer, usikkerhed om

forældelsestidspunktet samt om, hvorvidt det vil blive muligt at foretage lønindeholdelse på de fordrin-

ger, der er til inddrivelse i DMI.

Skatteministeriet vil i 2022 fortsætte den igangværende oprydning af fordringerne samt opdatere kurs-

værdimodellen i takt med afklaringen af den flerårige strategi for inddrivelsesområdet. Skatteministe-

riet vil også fortsætte arbejdet med at identificere en metode, så modellen også tager højde for, at det

for nuværende ikke er muligt at lønindeholde på alle inddrivelsesfordringer.

2.2.1.2 Dokumentation for regnskabsdata i regnskabsbærende it-systemer

Skatteforvaltningen har fra og med regnskabsåret 2019 indhentet revisorerklæringer til dokumentation

af applikationskontroller med henblik på at sikre fuldstændighed og nøjagtighed af regnskabsdata til

brug for § 38-regnskabet genereret i systemer, som er drevet af eksterne leverandører. I revisorerklæ-

ringerne giver en ekstern revisor oplysning om effektiviteten af de kontroller hos it-leverandøren, som

skal sikre, at regnskabsdata fuldstændigt og nøjagtigt passerer gennem systemerne op mod §38-regn-

skabet. Hvis revisor identificerer væsentlige kontrolmangler for et område i kontrollerne hos it-leveran-

dørerne, oplyser revisor dette som et forbehold i erklæringerne, mens mindre væsentlige mangler op-

lyses som observationer. Hvis revisor vurderer, at it-kontrollerne ikke er tilstrækkelige i forhold til at

sikre fuldstændighed og nøjagtighed i regnskabsdata, oplyses der i erklæringerne om komplementære

kontroller, der forudsættes udført i Skatteforvaltningen.

Skatteforvaltningen har for regnskabsåret 2021 indhentet revisorerklæringer for applikationskontroller

for i alt 25 it-systemer, som anvendes til at generere data til regnskabet for § 38. Hertil kommer 10

systemer, som Skatteforvaltningen selv varetager driften af, hvor der er gennemført tilsvarende forløb.

Systemerne er bl.a. udvalgt på baggrund af en væsentlighedsbetragtning i forhold til systemernes be-

tydning for regnskabet for § 38. Alle revisorerklæringer er leveret uden forbehold, og applikationskon-

trollerne i de 10 internt driftede it-systemer er kortlagt og ledelsesbekræftet. Der er dog fremhævelser

i ni af erklæringerne, hvor revisorerne bl.a. gør opmærksom på, at opfyldelsen af de kontrolmål, der

ligger til grund for erklæringen, er afhængig af at der er en række effektive komplementære kontroller i

Skatteforvaltningen. Fra og med 2021 indhentes revisorerklæring for stamdatasystemet Centrale Skat-

teyder Register - Persondelen (CSR-P), som det ikke var muligt at indhente for 2020.

Side 7 af 48

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 112: Årsregnskabet for § 38, fra skatteministeren

Der udestår i alt håndtering af 91 observationer, som revisor har vurderet til værende enten prioritet 1

(væsentlig mangel) eller prioritet 2 (betydelig svaghed). Heraf stammer 74 observationer fra 2019 og

2020. I 2021 er der lukket 24 observationer fra tidligere år, mens der er tilgået 17 nye observationer. Af

de nye observationer vedrører otte observationer CSR-P, hvor erklæringen er indhentet for første gang

fra og med 2021, mens der er tilgået ni observationer fra øvrige erklæringer. I 2022 vil Udviklings- og

Forenklingsstyrelsen fortsætte håndteringen af de udestående observationer, herunder med særligt

fokus på at håndtere de udestående prioritet 1 observationer. Prioritet 1 observationerne omfatter pri-

mært ændringsstyring og kapacitetsudfordringer hos én leverandør.

Dokumentationen for Skatteforvaltningens komplementære kontroller er blevet betydeligt styrket i

2021. Rigsrevisionen påpegede i beretning om revisionen af statsregnskabet for 2020, at 62 ud af 202

kontroller ikke var ansvarsplaceret. I 2021 er samtlige 198 komplementære kontroller for modtagne

revisorerklæringer pr. 11. marts 2022 ansvarsplaceret og ledelsesbekræftet pr. 31. december 2021

de 198 komplementære kontroller er der identificeret 19 fremhævede forhold i Skatteforvaltningens

kontroller, som indebærer behov for nærmere analyse. Analyserne udføres frem mod den 1. april 2022.

Skatteforvaltningen er i forbindelse med ovennævnte aktiviteter ikke blevet bekendt med indikationer

på væsentlige regnskabsmæssige fejl i § 38-regnskabet for 2021.

For 2022 vil der fortsat være fokus på, at dokumentation for fuldstændighed og nøjagtighed foreligger

for regnskabsbærende systemer via revisorerklæringer for applikationskontroller for eksternt admini-

strerede it-systemer og dokumentation af applikationskontroller for internt administrerede it-systemer.

2.2.1.3 Regnskabsmæssige afstemninger

Skatteforvaltningen har siden 2017 arbejdet på at sikre, at der foreligger regnskabsmæssige afstem-

ninger af balancekonti under § 38 som bidrag til dokumentation for, at regnskabsposter for aktiver og

passiver i regnskabet er rigtige.

I 2020 var der enkelte udeståender i forbindelse med de regnskabsmæssige afstemninger af balance-

konti under § 38. Den samlede regnskabsmæssige bruttousikkerhed for de regnskabsmæssige af-

stemninger blev opgjort til 305,8 mio. kr. pr. 31. december 2020.

Den maksimale regnskabsmæssige bruttousikkerhed ved de regnskabsmæssige afstemninger udgør

245,4 mio. kr. pr. 31. december 2021. Heraf er 238,9 mio. kr. historiske afvigelser, som kan henføres til

tidligere regnskabsår. De historiske regnskabsmæssige usikkerheder er således reduceret med 66,9

mio. kr. i 2021.

Øvrige usikkerheder og status på initiativer

Der er på en række øvrige områder arbejdet fokuseret med henblik på at reducere usikkerhederne,

men det kan konstateres, at der ved aflæggelsen af regnskabet for 2021 fortsat er usikkerhed vedrø-

rende enkelte forhold, som primært er afledt af kendte udfordringer i forvaltningen og i de it-understøt-

tende systemer. I det følgende beskrives status for håndteringen af de resterende usikkerheder samt

omfanget.

2.2.2.1 Adgangsstyringskontroller

En delmængde af de komplementære kontroller,

jf. afsnit 2.2.1.2

, vedrører adgangsstyring for væsent-

lige regnskabsbærende systemer. Kontrollerne skal bl.a. sikre, at Skatteforvaltningens medarbejdere

alene har arbejdsbetingede systemadgange, samt at der er implementeret funktionsadskillelse.

Side 8 af 48

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 112: Årsregnskabet for § 38, fra skatteministeren

For at forbedre Skatteforvaltningens kontrolmiljø for adgangsstyring er der i 2021 bl.a. gennemført føl-

gende tiltag: Etablering af et særskilt kontor for adgangsstyring i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen,

styrkelse af den kvartalsvise kontrol af medarbejderes adgange og beskrivelse af roller og rettigheder

i flere systemer mv. I 2022 er der planlagt flere initiativer, herunder bl.a. opdatering af adgangshåndbø-

ger i Skatteforvaltningen. Adgangshåndbøgerne danner grundlag for adgangsstyringen i de regnskabs-

bærende systemer og skal tydeliggøre adgangene, som følger af bestemte rettigheder, samt hvilken

kritikalitet de enkelte adgange har. I 2021 er der udarbejdet adgangshåndbøger for to systemer. Der er

udarbejdet en plan for opdatering af adgangshåndbøgerne for 23 regnskabsbærende systemer i 2022,

hvilket vil styrke grundlaget for gennemførelsen af adgangsstyringskontroller.

Et eksternt konsulenthus har på vegne af Skatteministeriet gennemført en analyse af kontrolmiljøet for

adgangsstyring og risici for besvigelse i Skatteforvaltningen, hvori det konkluderes, at der er behov for

en flerårig indsats, før kontrolmiljøet vedrørende adgangsstyring i Skatteforvaltningen samlet set er til-

strækkeligt.

Kontrolmiljøet omkring adgangsstyring i Skatteministeriets it-systemer er ikke fuldt tilstrækkeligt. Dette

medfører alt andet lige en forhøjet risiko for svig og usikkerhed om fuldstændighed og nøjagtighed af

regnskabsdata. Der er derfor implementeret kompenserende kontroller, indtil dette er mitigeret. Skat-

teforvaltningen bemærker, at der ikke er konstateret forhold, som indikerer besvigelser eller mang-

lende fuldstændighed og nøjagtighed af regnskabsdata i regnskabsåret 2021.

2.2.2.2 Konti med udestående forretningsmæssig opfølgning

Skatteforvaltningen har siden 2017 arbejdet med at opløse og afstemme regnskabskonti

, jf. afsnit

2.2.1.3 Regnskabsmæssige afstemninger.

Afledt af dette arbejde har der siden 2019 været fokus på at

afdække i hvilke tilfælde, og hvilket omfang der er poster, hvor den forretningsmæssige opfølgning på

posterne er forsinket eller på anden vis udestår håndteret indenfor den almindelige frist. Disse poster

kan få en regnskabsmæssig effekt, når den endelige forretningsmæssige afklaring finder sted. Der er i

2021 gennemført et arbejde med at afdække, om der udestår forretningsmæssig opfølgning for debi-

torer under opkrævning eller inddrivelse, som kan have en regnskabsmæssig effekt. Derudover er det

på øvrige konti afdækket, i hvilket omfang der kan være udestående opfølgning med en eventuel regn-

skabsmæssig effekt.

For debitorer under opkrævning er der i forbindelse med gennemgangen pr. 31 december 2021 iden-

tificeret grundlag for at foretage regnskabsmæssige korrektioner på 38,3 mio. kr., som er håndteret

forud for afslutningen af regnskabet. For den samlede restmængde er der identificeret udestående

forretningsmæssig opfølgning med en maksimal regnskabsmæssig usikkerhed på netto 290,1 mio. kr.

og brutto 361,7 mio. kr. Den regnskabsmæssige usikkerhed for debitorer under opkrævning var pr. 31.

december 2020 opgjort til brutto 465,5 mio. kr. og er således reduceret med 103,8 mio. kr.

Der er i løbet af 2021 også arbejdet på at afdække konti med udestående forretningsmæssig opfølg-

ning på debitorer under inddrivelse. Gennemgangen er foretaget, dels ved efterprøvning af i hvilke til-

fælde der er udeståender, og dels ved stikprøvevist at efterprøve korrektheden af den forretningsmæs-

sige status på de fordringer der indgår i inddrivelsesmassen. I forbindelse med afdækning af udestå-

ende forretningsmæssig opfølgning på debitorer under inddrivelse er der i lighed med sidste år pr. 31.

december 2021 identificeret manglende afskrivninger. Der er på baggrund heraf foretaget regulering

af debitorbeholdningen forud for afslutningen af regnskabet med en regnskabsmæssig korrektion på

3.846,3 mio. kr. i nominel værdi og 9,1 mio. kr. i kursværdi.

Side 9 af 48

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 112: Årsregnskabet for § 38, fra skatteministeren

Derudover er der efter afslutningen af regnskabet identificeret tilfælde af udestående forretningsmæs-

sig opfølgning, som medfører fejl i regnskabet. Fejlen beløber sig til nominelt 32,5 mio. kr. og kursvær-

direguleret til 5,2 mio. kr. Fejlen fordeler sig på henholdsvis 27,3 mio. kr. mellem resultatopgørelsen og

balancen og 5,2 mio. kr. internt på balancen.

Den maksimale regnskabsmæssige usikkerhed for udestående forretningsmæssig opfølgning for de-

bitorer under inddrivelse pr. 31. december 2021 er opgjort til nominelt 1.344,4 mio. kr., hvor kursvær-

dien udgør 63,2 mio. kr.

Der er ligeledes afdækket udestående forretningsmæssig opfølgning på øvrige konti som pr. 31. de-

cember 2021 kan opgøres til en maksimal regnskabsmæssig bruttousikkerhed på 34,3 mio. kr.

Det er i 2021 konstateret, at der i Skatteforvaltningen er en sagsmængde, der forvaltningsmæssigt ude-

står håndteret indenfor de fastsatte forretningsmæssige frister. Det er forventningen, at denne sags-

mængde med udestående forretningsmæssig opfølgning vil påvirke regnskabet, når sagsbehandlin-

gen afsluttes i de pågældende sager. Det er ikke muligt at opgøre den potentielle regnskabsmæssige

effekt af udeståender, da denne ikke kan endeligt kvantificeres og opgøres pålideligt forud for den

egentlige afgørelse som led i den udestående forvaltningsmæssige håndtering.

2.2.2.3 Rentetilskrivning

Skattestyrelsen har i 2021 gennemført en generel gennemgang af renteberegningerne i opkrævnings-

systemerne, med henblik på en vurdering af, om renteberegningen sker korrekt, bliver korrekt opkræ-

vet og bliver korrekt afspejlet i statsregnskabet.

Gennemgangen har identificeret fejl i renteberegningen i fem af 12 efterprøvede rentekategorier ud af

i alt 24 rentekategorier. For fire af rentekategorierne er der tale om mindre fejl i beløb og antal, som ikke

vurderes at være væsentlige for regnskabet, og som er under håndtering.

For en enkelt rentekategori er der dog tale om fejl i manuelle renteberegninger for henstandssager i et

tidligere anvendt ulåst renteberegningsark fra 2013-2018, hvor der er sket fejlindtastninger. En andel

af de fejlramte sager kan korrigeres uden videre, da beløbene endnu ikke er opkrævet, idet sagerne

fortsat er under henstand. Det vurderes med væsentlig usikkerhed, at den regnskabsmæssige usikker-

hed heraf skønnes til mellem 140-280 mio. kr. Det bemærkes, at beløbene først endeligt kan opgøres,

når alle sagerne er genberegnet.

Renteområdet har været ramt af forskellige typer af fejl, herunder systemtekniske fejl på Skattekon-

toen, hvor der alene udestår bagudrettet oprydning, manglende renteberegningsfunktionalitet i SAP38

samt fejlagtig fortolkning af renteregler.

Bagudrettet oprydning af rentefejl på Skattekontoen.

Der har i 2021 fortsat pågået oprydning efter

to rentefejl samt manglende afskrivning af ikke-retskraftige rentekrav på Skattekontoen. De to ren-

tefejl skønnes med væsentlig usikkerhed samlet at udgøre ca. 454,2 mio. kr. ekskl. rentegodtgø-

relse, mens det skønnes, at der på Skattekontoen udestår afskrivninger af ikke-retskraftige rente-

krav for op til 73 mio. kr. Det bemærkes, at beløbene først endeligt kan opgøres, når alle sagerne

er genberegnet. Fremdriften i håndteringen af rentefejl på Skattekontoen har i 2021 været forsin-

ket som følge af implementering og administration af COVID-19-låneordninger. Det er forventnin-

gen, at oprydningen efter de to rentefejl på Skattekontoen vil blive afsluttet i 2022.

Renteberegning i SAP38.

Skattestyrelsen har i 2021 idriftsat en manuel renteberegning af simple

renter for

SAP38 øvrige

(udrejste personer og uregistrerede virksomheder mv.), og der vurderes

Side 10 af 48

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 112: Årsregnskabet for § 38, fra skatteministeren

ikke længere at være regnskabsmæssig usikkerhed forbundet til renteberegning for SAP38 øvrige

krav. Dertil udestår tilskrivning af opkrævningsrenter på motorområdet. Det skønnes med en vis

usikkerhed, at der ikke er beregnet renter for ca. 307,9 mio. kr. Derudover skønnes det, at mang-

lende beregning og tilskrivning af renter på gældsposter under inddrivelse vil udgøre et regnskabs-

mæssigt tab på ca. 34 mio. kr. med en nominel værdi på ca. 360 mio. kr. til en kursværdi på ca. 34

mio. kr.

Forkert anvendelse af reglerne ved efterangivelser.

Skatteforvaltningen har administreret efteran-

givelser efter en forkert anvendelse af reglerne i opkrævningsloven, hvilket har medført fejlagtigt

opkrævede renter ved en række virksomheder. Skatteforvaltningen forventer at udsende et sty-

resignal den 1. juni 2022, der informerer berørte virksomheder om, at de kan anmode om at få

deres krav genoptaget. Det estimeres med væsentlig usikkerhed, at 5-10 pct. af virksomhederne

vil henvende sig med henblik på genoptagelse af deres krav. Den regnskabsmæssige usikkerhed

som følge heraf vurderes med stor usikkerhed til at udgøre op til 34 mio. kr.

På baggrund af ovenstående kan den samlede regnskabsmæssige effekt på renteområdet med en

væsentlig usikkerhed skønnes til 1.183,1 mio. kr. pr. 31. december 2021, hvoraf 841,2 mio. kr. vedrører

oprydning i rentefejl, mens 341,9 mio. kr. er relateret til manglende renteberegning.

2.2.2.4 Overblik over finansielle risici for resultatopgørelsen

Skatteforvaltningen har i 2021 igangsat initiativet om et risikoprojekt, der skal sikre et overblik over fi-

nansielle risici og interne finansielle kontroller af de årlige indtægter, som registreres i resultatopgørel-

sen. Formålet med initiativet er, at risici og kontroller kan kobles med henblik på at forbedre kontrolmil-

jøet for resultatopgørelsen.

Usikkerheder ved indregning og måling samt øvrige forhold – note 1 og note 2

I Note 1.

Væsentlige forhold til forståelse af regnskabet

redegøres der nærmere for principperne for

den regnskabsmæssige behandling og de regnskabsmæssige konsekvenser af de forhold, der er

nævnt ovenfor i afsnit

2.2.1 Reducerede usikkerheder

og i afsnit 2.2.2

Øvrige usikkerheder og status på

initiativer.

I Note 2

. Øvrige forhold til forståelsen af regnskabet

oplyses endvidere om enkelte konkrete eller ge-

nerelle forhold, som vil kunne være af betydning for regnskabet, men som ikke er indregnet, bl.a. fordi

den regnskabsmæssige konsekvens ikke kan opgøres, eller fordi den regnskabsmæssige konsekvens

i givet fald først vil være i kommende regnskabsår.

Side 11 af 48

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 112: Årsregnskabet for § 38, fra skatteministeren

Økonomiske hoved- og nøgletal

De økonomiske hoved- og nøgletal for § 38 for 2020-2021 fremgår af tabel 2.

Tabel 2. Økonomiske hoved- og nøgletal

Mia. kr.

Skatter og afgifter mv.

Kursværdiregulering af skatter og afgifter mv.

Overførte skatter til regioner og kommuner m.fl.

Skatter og afgifter i alt

Finansielle indtægter

Finansielle udgifter

Finansielle poster i alt

Børne- og ungeydelsen

Kursværdiregulering af Børne- og ungeydelsen

Registreret tab fra udlån ifm. COVID-19

Kursværdiregulering af statslige udlån ifm. COVID-19

EU’s genopretningsfacilitet

Årets resultat

Balance

Statslige udlån ifm. COVID-19

Tilgang (udbetaling)

Sendt til inddrivelse

Afgang (tilbagebetaling)

Statslige udlån ifm. COVID-19 under inddrivelse

Nominel værdi

Hensættelse til forventet tab

Skatter og afgifter under opkrævning

Skatter og afgifter under inddrivelse

Nominel værdi

Hensættelse til forventet tab

Andre tilgodehavender under opkrævning

Andre tilgodehavender under inddrivelse

Nominel værdi

Hensættelse til forventet tab

Igangværende arbejder for fremmed regning

Likvide beholdninger

Aktiver i alt

Egenkapital, ultimo

Kortfristet gæld

Passiver i alt

Anm.: Der henvises til anmærkningen under tabel 4 for resultatopgørelsen.

2021

1.154,3

1,2

-275,8

879,7

8,0

-2,5

5,5

-14,9

0,0

-0,4

1,2

871,1

2020

1.083,4

-3,0

-278,3

802,0

5,8

-3,3

2,5

-14,8

-0,0

789,7

34,4

36,2

-0,6

-1,3

0,1

0,6

-0,5

145,7

19,5

89,7

-70,2

0,1

0,0

0,2

-0,1

1,2

0,1

201,0

123,3

77,7

201,0

7,2

7,3

-0,1

0,0

0,1

0,0

194,1

12,8

86,0

-73,1

0,1

0,0

0,2

-0,1

0,1

214,3

162,7

51,6

214,3

Side 12 af 48

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 112: Årsregnskabet for § 38, fra skatteministeren

Årets resultat udgør pr. 31. december 2021 871,1 mia. kr. Dette er en stigning på 81,4 mia. kr. i forhold

til 2020, hvor årets resultat var opgjort til 789,7 mia. kr. Årets resultat udgøres primært af de samlede

indtægter fra

skatter og afgifter mv.,

som i 2021 er opgjort til 1.154,3 mia. kr., hvilket er en stigning på

70,9 mia. kr. i forhold til 2020. Kursværdiregulering af skatter og afgifter mv. udgør samlet set en indtægt

på 1,2 mia. kr. sammenlignet med en udgift på 3 mia. kr. i 2020.

Der har i 2021 været et fald i aktiver og passiver på 13,3 mia. kr. i forhold til sidste år. Bevægelsen kan

henføres til flere forhold. Der har bl.a. været en stigning i statslige udlån i forbindelse med COVID-19 på

27,3 mia. kr. i forhold til 2020. Årsagen til dette er, at det har været muligt for små og mellemstore virk-

somheder at optage et lån på baggrund af deres angivelse af merværdiafgift, lønsumsafgift og person-

skatter som følge af COVID-19.

Herudover er skatter og afgifter under opkrævning faldet med 46,4 mia. kr. siden 2020. Årsagen til dette

kan være, at der ultimo 2021 er udskudt betalingsfrist for personskatter for store ikke-offentlige virk-

somheder for juni 2021. Ultimo 2020 var der udskudt betalingsfrist vedrørende tre måneder. Endvidere

var der ultimo 2020 udskudt betalingsfrist vedrørende 1. halvårs- og 3. kvartalsmoms 2020 til 1. marts

2021 som følge af COVID-19.

Igangværende arbejder for fremmed regning er steget med 1,2 mia. kr., som kan henføres til EU’s gen-

opretningsplan. Der var ingen tilsvarende indtægter i 2020.

Desuden er kortfristet gæld steget med 26,1 mia. kr. siden 2020. Årsagen er, at der er sket en stigning i

negative debitorer fra 38,7 mia. kr. i 2020 til 64,9 mia. kr. i 2021.

Udviklingen i skatter og afgifter under inddrivelse

Kursværdien for skatter og afgifter under inddrivelse er steget med 6,7 mia. kr. fra 12,8 mia. i 2020 til

19,5 mia. kr. i 2021, hvilket primært kan henføres til ændringerne i kursværdimodellen. Den nominelle

værdi er steget med 3,7 mia. kr. fra 86,0 mia. kr. i 2020 til 89,7 mia. kr. i 2021.

Der er sket ændringer i kursværdimodellen, hvilket påvirker kursværdien pr. 31. december 2021. Ind-

drivelsesperioden er ikke længere begrænset af pensionsalderen, men er i stedet begrænset af skyld-

ners forventede levetid baseret på alder. Betalingsevnen er desuden nu approksimativt dynamisk, hvil-

ket betyder, at betalingsevnen nu afspejler skyldnerens forventede betalingsevne over en 20-årig pe-

riode. Hermed medtages forventninger til lønudvikling, som følge tid og alder, i den opgjorte betalings-

evne. Effekten af ændringerne er, at kursværdien stiger i 4. kvartal, når der sammenlignes med, hvad

kursværdien ellers ville have været. Dette giver et fald i hensættelsen til forventet tab på inddrivelses-

debitorer.

Derudover er der estimeret en ”på-toppen” effekt til kursværdimodellen. Effekten tager højde for mod-

regninger, udlæg samt frivillige indbetalinger og giver et fald i hensættelsen til forventet tab på inddri-

velsesdebitorer på 2,5 mia. kr.

Side 13 af 48

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 112: Årsregnskabet for § 38, fra skatteministeren

Administrerede ordninger

De administrerede ordninger fremgår af tabel 3. Regnskabet for indtægter og udgifter er specificeret

for ordninger under henholdsvis Skatteforvaltningen, Domstolsstyrelsen og Fødevarestyrelsen.

Tabel 3. Administrerede ordninger for § 38. Skatter og afgifter

Bevilling

(FL+TB)

Udgifter

Indtægter

Udgifter

Indtægter

Udgifter

Indtægter

Udgifter

Indtægter

-21.894,0

761.751,4

-21.894,0

761.738,1

13,3

Overført over-

skud ultimo

Mio. kr.

Administrerede ordninger, sam-

let

Skatteforvaltningen

Domstolsstyrelsen

Fødevarestyrelsen

Regnskab

-17.809,5

888.957,2

-17.809,6

883.068,2

0,1

5872,7

0,0

16,3

2.3 Forventninger til det kommende år

I 2022 vil Skatteministeriet fortsat have fokus på at reducere de tilbageværende usikkerheder i regn-

skabet for § 38, som primært vedrører it- og forvaltningsmæssige udfordringer. Herunder vil fokus være

på at forebygge og sikre, at der ikke opstår nye regnskabstekniske fejl og differencer af betydning for

regnskabet.

Fortsat skærpet tilsyn med regnskabet for skatter og afgifter

Skatteministeriets skærpede tilsyn med regnskabet for § 38 fortsætter, indtil der vurderes at være en

tilstrækkelig sikkerhed for, at regnskabet kan aflægges uden væsentlige fejl, mangler og usikkerheder.

Herudover vil Skatteministeriet fortsætte det fokuserede arbejde om justering af kursværdimodellen

med henblik på at forbedre modelgrundlag og estimater for inddrivelsesfordringernes kursværdi.

Der vil således fortsat være et stærkt fokus på at understøtte den positive udvikling i arbejdet med at

styrke regnskabsområdet yderligere samt en fortsat fremdrift i en række tiltag, som håndterer den re-

sterende usikkerhed, bl.a. som følge af it- og forvaltningsmæssige udfordringer. Det gælder bl.a.:

•

Arbejdet med at sikre dokumentation for fuldstændighed og nøjagtighed af regnskabsdata i

specifikke it-systemer, som fortsat skal udvikles og styrkes, herunder med et øget fokus på

håndteringen af adgangsstyringskontroller.

•

Beregning og opkrævning af renter på flere områder. Desuden skal der fortsat pågå oprydning

samt håndtering efter rentesagerne på Skattekontoen/ Debitor Motor Opkrævning (DMO)

samt SAP38.

•

Arbejdet med at afdække den regnskabsmæssige effekt af de konti og sager, hvor der ude-

står forretningsmæssig opfølgning.

Side 14 af 48

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 112: Årsregnskabet for § 38, fra skatteministeren

3. Regnskab

3.1 Anvendt regnskabspraksis på § 38

I det følgende beskrives den anvendte regnskabspraksis på § 38.

Skatter og afgifter

. Anvendt regn-

skabspraksis omhandler bl.a. områder, hvor der er dispensationer fra gældende regler, og områder

hvor gældende regler fortolkes på en bestemt måde. Afsnittet indeholder ligeledes en beskrivelse af

principper for periodiseringer og lignende.

Skatteministeriets departement har det regnskabsmæssige ansvar for finanslovens § 38. S

katter og

afgifter

. Skatteministeriet har efter aftale med Økonomistyrelsen valgt, at der aflægges et finansielt

regnskab med tilhørende påtegning, ledelsesberetning og noter gældende for året, som teknisk set

betragtes som et bilag til Skatteministeriets finansielle driftsregnskab for departementet. Det betyder,

at formatet for årsregnskabet for § 38 på nogle områder afviger fra Økonomistyrelsens

Vejledning om

årsrapport for statslige institutioner

af oktober 2021. I 2021 er der oprettet en ny regnskabsførende

institution

0845 Fødevarestyrelsen for Skatteministeriet.

Årsregnskabet for 2021 er udarbejdet i henhold til regnskabsbekendtgørelsen, gældende retningslinjer

i Finansministeriets Økonomisk Administrative Vejledning (ØAV) samt øvrige retningslinjer fra Økono-

mistyrelsen. For enkelte områder er den anvendte regnskabspraksis dog fastlagt efter særskilt aftale

med Økonomistyrelsen, da regnskabspraksis for konkrete forretningsgange på § 38 ikke er beskrevet

i eller kan udledes direkte af ØAV eller øvrige gældende retningslinjer.

Årsregnskabet er aflagt efter det udgiftsbaserede regnskabsprincip, hvor indtægtskriteriet er retser-

hvervelsestidspunktet. Det finansielle regnskab er udarbejdet på baggrund af data fra Statens Kon-

cernsystem (SKS), medmindre andet er specifikt angivet. Der kan forekomme afrundingsdifferencer.

Indregningen af udgifter og indtægter

Principperne for indregning af udgifter og indtægter i årsregnskabet tager udgangspunkt i regnskabs-

bekendtgørelsen, §§ 25 og 26. Det betyder, at udgifter og indtægter registreres, når retserhvervelsen

er opnået, og så snart beløbet kan opgøres pålideligt og senest på betalingstidspunktet.

Indtægter indregnes på det tidligst mulige tidspunkt af nedenstående, når beløbet kan opgøres pålide-

ligt, og der er retserhvervelse til indtægten:

Side 15 af 48

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 112: Årsregnskabet for § 38, fra skatteministeren

•

Dato for modtagelse af angivelse fra virksomhed eller borger

Dato for modtagelse af efterangivelse fra virksomhed eller borger

Dato for opgørelse fra Skatteforvaltningen, herunder bl.a. årsopgørelse eller foreløbig fast-

sættelse

Dato for afgørelse

Dato for forfald

Dato for levering/betaling

Måling (opgørelse) af indtægter

Indtægter indregnes til den nominelle værdi af indtægten uden hensyntagen til forfaldsdato, eller om

beløbet på forhånd vurderes som usikkert. Der foretages således ikke tilbagediskontering ved senere

forfald eller nedskrivning af værdien af tilgodehavendet ved første indregning af indtægten, herunder

eksempelvis hvis skatteyderen anfægter en opgørelse fra Skatteforvaltningen.

Den nominelle værdi svarer til enten:

•

Angivelsesbeløbet

•

Det foreløbige fastsættelsesbeløb

•

Opgørelsesbeløbet

•

Afgørelsesbeløbet

•

Forfaldsbeløbet

•

Leveringsprisen

Hvis en fordring senere overgår til inddrivelsesmyndigheden, opgøres den i regnskabet til kursværdi

med angivelse af såvel nominelt beløb som hensættelse til forventet tab.

Dispensationer og fortolkninger

I det følgende omtales relevante dispensationer og regelfortolkninger, som er fulgt i henhold til gæl-

dende aftaler med Økonomistyrelsen.

Regnskabsposter

Resultatopgørelsen er baseret på en oversigt over de enkelte regnskabskonti. Overskrifter i henhold til

regnskabsposter under Statens Kontoplan,

jf. ØAV

, er i lighed med sidste år tilpasset i årsregnskabet

for at skabe bedre sammenhæng mellem regnskabspostens navn og indhold.

Periodisering

Ved årsafslutningen periodiseres der efter en hovedregel, hvor indtægter, der i Skatteforvaltningen er

bogført i SAP38, medtages for regnskabsåret til og med 31. december 2021.

Undtagelser hertil er:

•

Alle skatte- og afgiftsarter med en angivelsesfrist vedrørende regnskabsåret eller tidligere år,

til og med den 1. februar eller først kommende bankdag i det efterfølgende år. Pensionsaf-

kastskat følger dog hovedreglen.

•

A-skatter vedrørende forudbetalte lønninger, der er modtaget i regnskabsåret, men som ved-

rører året efter regnskabsåret, indregnes i det efterfølgende regnskabsår.

•

Vægtafgift bogføres på forfaldstidspunktet. Vægtafgift forudbetales for 3-12 måneder. Der

foretages ikke periodisering af den del af vægtafgiften, der vedrører året efter regnskabsåret.

•

Skattearter, der har en angivelsesfrist senest 1. februar 2022, periodiseres efter regelsættet

for periodisering, uanset om der er tale om almindelige angivelser eller efterangivelser.

•

Automatisk renteberegning fra december, der bogføres i januar, periodiseres. Renter på hen-

standssager og manuelt beregnede renter på udbytteskattesager periodiseres.

Side 16 af 48

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 112: Årsregnskabet for § 38, fra skatteministeren

•

Restskatter opgjort i 2021 med forfald i 2022 periodiseres til 2021.

Foreløbige fastsættelser for skattearter, der periodiseres, medtages i periodiseringen i det

udtræk, som skattearten vedrører.

I forhold til årsregnskabet for 2020 periodiseres der ikke på de skattearter, der ikke er omfattet af und-

tagelsen, men som har en angivelsesfrist i regnskabsåret (eller tidligere regnskabsår). Disse skattearter

har ingen angivelsesfrister i januar 2022 vedrørende regnskabsåret 2021. Det drejer sig bl.a. om §

38.42.01.10.

Afgift på arbejdsskader

, § 38.11.01.10.

Udbytteskat modregnet selskabsskat

, §

38.11.01.10.

AM-bidrag pensionsinstitutter

og § 38.11.01.10.

AM-bidrag særlige pensionsfonde

I 2020 blev retningslinjerne for periodisering ved årsskiftet justeret til at omfatte ekstraordinær perio-

disering af 1. halvårsmoms og 3. kvartalsmoms, som følge af, at angivelsesfristerne herfor blev rykket

pga. COVID-19. Der skal ikke foretages en ekstraordinær periodisering i 2021, da angivelsesfristerne

ikke er blevet rykket.

Skatte- og afgiftsarter, der afviger fra hovedreglen, fremgår af bilag 1, tabel 26.

Indregning af udbytterefusionsanmodninger

Anmodninger om udbytterefusion indregnes i henhold til modtagelsestidspunktet, da beløbet på dette

tidspunkt kan opgøres pålideligt. Dette har været praksis, siden automatiske udbetalinger af refusion

af udbytteskat blev sat i bero af Skatteforvaltningen medio 2015. Beløbet påvirkes af renter, der lø-

bende tilskrives som følge af sagsbehandlingstiden. Opgørelsen er foretaget i den udstrækning, grund-

laget for beregninger og lignende har været systemunderstøttet. I lighed med regnskabet for 2020 ind-

går renteberegning i opgørelsen, som forventes udbetalt. Der henvises til note 2 for uddybning.

Indregning af tilgodehavender

Skatteforvaltningen har dispensation til at optage tilgodehavender, der vedrører skatter mv. tilknyttet

ordninger under finanslovens § 9, hvor bogføringen er sket i Skatteforvaltningens økonomisystem

SAP38.

Indregning af tilgodehavender til kursværdi

Under balancen måles inddrivelsesfordringer til kursværdi, når fordringen overgår til inddrivelse. Første

indregning af inddrivelsesfordringerne i regnskabet foretages til nominel værdi, hvorefter målingen af

inddrivelsesfordringen sker til kursværdi, som reguleres kvartalsvis. Kursværdimodellen tager ud-

gangspunkt i den enkelte inddrivelsesfordring, dækningsrækkefølge og skyldners forhold. Regulerin-

ger sker ved koncernposteringer på et overordnet niveau, så den enkelte debitors saldo ikke bliver på-

virket.

Skatteforvaltningen har i enkelte tilfælde ikke mulighed for at registrere kursværdien af gældsinddri-

velsesfordringer på de korrekte underkonti på finansloven, da en fordringstype kan vedrøre flere un-

derkonti på finansloven. Usikkerheden knytter sig altovervejende til fem fordringstyper fra systemet

DMO. Skatteforvaltningen har i 2021 bogført kursværdien for disse fem fordringstyper ud fra en forde-

ling på underkonti baseret på beholdningstal pr. 31. december 2020.

Bogføring af faktisk tab (30.03) af Skatteforvaltningens egne inddrivelsesfordringer

Som udgangspunkt bliver tab på debitorer registreret på særskilte underkonti til afskrivninger på fi-

nansloven. Skatteforvaltningen har dispensation fra kravet om, at det faktiske tab på restante skatter

og afgifter bogføres på ”Tab på skatter og afgifter”, og det vil i stedet blive stående på den oprindelige

indtægtskonto i SKS.

Side 17 af 48

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 112: Årsregnskabet for § 38, fra skatteministeren

Tilgodehavende opkrævningsfordringer for børne- og ungeydelsen

Opkrævningsfordringer fra børne- og ungeydelsen, der administreres af Udbetaling Danmark, er opta-

get som debitorer i regnskabet for § 38.

Afstemning af nominel værdi af inddrivelsesdebitorer

Værdiansættelse af inddrivelsesfordringer er i 2021 sket til kursværdi. Indregningen er foretaget, uden

at der er sket afstemning af grundlaget for opgørelsen af inddrivelsesdebitorer i Skatteforvaltningens

egne systemer.

Selvstændig likviditet

Domstolsstyrelsen har dispensation fra ordningen vedrørende selvstændig likviditet, idet der for virk-

somheden, Danmarks Domstole, sker en sammenblanding af likvide midler fra hovedkonti, som er om-

fattet af ordningen om selvstændig likviditet, og fra hovedkonti, som ikke er omfattet af ordningen ved

retterne. Domstolsstyrelsen fordeler og bogfører herefter midlerne på de berørte hovedkonti. Derud-

over afregnes likviditeten månedsvis til Skatteministeriet og statskassen via Økonomistyrelsen efter

skriftlig aftale. Dispensationen har været gældende siden 2007.

Indregningen af renter og gebyrer

Domstolsstyrelsen har ikke mulighed for at opgøre, hvilke inddrivelsesfordringer vedrørende bo- og

gaveafgifter der får tillagt renter og gebyrer. Inddrivelsesfordringerne er overdraget til Skatteforvaltnin-

gen. Derfor fordeles disse forholdsmæssigt mellem domstolenes egne sagsomkostninger og afgifter

til § 38 på baggrund af en opgørelse fra Økonomistyrelsen.

Indtægtsføring af boafgifter

Domstolsstyrelsen har dispensation fra at følge tilsvarsprincippet ved indtægtsføring af boafgifter og i

stedet benytte kasseprincippet i opkrævningsperioden. Det betyder i praksis, at boafgifterne først ind-

tægtsføres, når de betales, og ikke når de opkræves.

Resultatopgørelse

Alle indtægter og udgifter i de enkelte regnskabsposter i resultatopgørelsen indregnes med de beløb,

der vedrører regnskabsåret i overensstemmelse med det udgiftsbaserede regnskabsprincip.

Finansielle poster

Finansielle indtægter omfatter renteindtægter vedrørende restancer og forhøjelse af skatteansættel-

ser. Finansielle udgifter omfatter rentegodtgørelse til personer og selskaber mv.

Skatter og afgifter mv.

Skatter og afgifter mv. omfatter bl.a. indkomstskat af personer og selskaber samt pensionsafkastskat

osv. Dertil omfatter skatter og afgifter bl.a. forbrugsafgifter som eksempelvis moms og punktafgifter,

bøder, konfiskationer og andre skatter og afgifter.

Kursværdiregulering af skatter og afgifter mv.

Kursværdiregulering af skatter og afgifter mv. består af regulering af værdien af inddrivelsesfordringer

vedrørende skatter og afgifter mv., herunder justering for provenueffekten af modregninger og frivillige

indbetalinger fra skyldnere uden observerbar betalingsevne.

Overførte skatter til kommuner m.fl.

Overførte skatter består af afregning af kommunale og kirkelige andele af personskatter opkrævet gen-

nem kildeskattesystemet.

Side 18 af 48

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 112: Årsregnskabet for § 38, fra skatteministeren

Børne- og ungeydelsen

Posten består af afregning af børne- og ungeydelsen til Udbetaling Danmark, der administrerer ordnin-

gen.

Kursværdiregulering af børne- og ungeydelsen

Kursværdiregulering af børne- og ungeydelsen består af regulering af værdien af inddrivelsesfordringer

vedrørende børne- og ungeydelsen.

Registreret tab fra udlån ifm. COVID-19

Posten består af afskrivninger af statslige udlån i forbindelse med COVID-19 under inddrivelse.

Kursværdiregulering af statslige udlån ifm. COVID-19

Posten indeholder regulering af kursværdien af statslige udlån i forbindelse med COVID-19 under ind-

drivelse.

EU’s genopretningsfacilitet

Posten består af indtægter fra EU's genopretningsplan.

Balance

Tilgodehavender omfatter værdien af krav tilvejebragt ved opkrævning af skatter og afgifter og består

i regnskabet af følgende poster:

Tilgodehavende skatter og afgifter under opkrævning

Posten tilgodehavende skatter og afgifter under opkrævning måles til nominel værdi. Der foretages

faktisk afskrivning af tilgodehavender, når retskraften af fordringen ophører. Afskrivningen sker lø-

bende.

Tilgodehavende skatter og afgifter under inddrivelse

Posten tilgodehavende skatter og afgifter under inddrivelse måles til kursværdi, nominel værdi og hen-

sættelse til forventet tab. Der foretages faktisk afskrivning af tilgodehavender, når retskraften af fordrin-

gen ophører. Afskrivningen sker løbende.

Andre tilgodehavender under opkrævning

Posten andre tilgodehavender under opkrævning omfatter nominel værdi af krav tilvejebragt ved op-

krævning af børne- og ungeydelse mv. Der foretages faktisk afskrivning af tilgodehavender, når rets-

kraften af fordringen ophører. Afskrivningen sker løbende.

Igangværende arbejder for fremmed regning

Posten igangværende arbejder for fremmed regning omfatter tilgodehavende vedrørende EU's gen-

opretningsplan.

Andre tilgodehavender under inddrivelse

Posten andre tilgodehavender under inddrivelse omfatter værdien af krav tilvejebragt ved inddrivelse

af børne- og ungeydelse, der måles til kursværdi, nominel værdi og hensættelse til forventet tab. Der

foretages faktisk afskrivning af tilgodehavender, når retskraften af fordringen ophører. Afskrivningen

sker løbende.

Statslige udlån ifm. COVID-19

Posten statslige udlån i forbindelse med COVID-19 måles til nominel værdi og nedskrives løbende, når

lånet tilbagebetales.

Side 19 af 48

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 112: Årsregnskabet for § 38, fra skatteministeren

Statslige udlån ifm. COVID-19 under inddrivelse

Posten statslige udlån i forbindelse med COVID-19 under inddrivelse omfatter værdien af krav tilveje-

bragt ved inddrivelse af COVID-19 lån der måles til kursværdi, nominel værdi og hensættelse til forven-

tet tab. Der foretages faktisk afskrivning af tilgodehavender, når retskraften af fordringen ophører. Af-

skrivningen sker løbende.

Bankindestående

Hovedreglen er, at transaktionskonti bliver udlignet dagligt, og FF1 (finansieringskonti) udsalderes sid-

ste bankdag hver måned.

Indestående i bank pr. 31. december er primært en depotkonto vedr. udbytteskat, som ikke kan udbe-

tales til rette modtager, da der afventes oplysninger om modtagers pengeinstitut og kontonummer.

Eventuelle beløb på FF1 konti pr. 31. december er indbetalinger på årets sidste bankdag, der er regi-

streret, efter sidste udsaldering er foretaget.

Kontant beholdning

Toldstyrelsen og Motorstyrelsen har ekspeditionssteder rundt i landet, hvor der er kontantbeholdnin-

ger. Derudover er der en kontantbeholdning i Administrations- og Servicestyrelsen, som modtager alt

fysisk post til Skatteforvaltningen, herunder post fra borgere og virksomheder der fx kan indeholde

kontanter og udenlandske checks.

Egenkapital

Egenkapitalen består af forskellen mellem aktiverne og forpligtelserne og sikrer dermed, at aktiver er

lig passiver for balancen som helhed.

Periodeafgrænsningsposter, forpligtelser

Periodeafgrænsningsposter, forpligtelser indeholder forudbetalte A-skatter mv. og omfatter udeluk-

kende forudbetalinger, hvor der ikke er opnået retserhvervelse til fordringen på statustidspunktet. Pe-

riodeafgrænsningsposter måles til nominel værdi.

Anden kortfristet gæld

Gæld måles til nominel værdi. I et udgiftsbaseret regnskab opgøres og indregnes der ikke hensættelser

til forpligtelser. I stedet indregnes forpligtelser under kortfristet gæld, når følgende kriterier er opfyldt:

•

Der foreligger en retlig eller faktisk forpligtelse på balancedagen.

•

Forpligtelsen skal være et resultat af en afgørelse eller et resultat af, at Skatteforvaltningen

over for tredjemand har tilkendegivet, at forpligtelsen indfries, eller tredjemand efter angi-

velse har en berettiget forventning om indfrielse.

•

Beløbet skal kunne opgøres pålideligt.

Side 20 af 48

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 112: Årsregnskabet for § 38, fra skatteministeren

3.2 Resultatopgørelse mv.

Resultatopgørelsen fremgår af tabel 4. De enkelte poster er specificeret på hovedkonti i de pågæl-

dende noter i kapitel 4.

Tabel 4. Resultatopgørelse for perioden 1. januar 2021 til 31. december 2021

Mio. kr.

Note

2021

2020

Skatter og afgifter mv.

Kursværdiregulering af skatter og afgifter mv.

Overførte skatter til regioner og kommuner m.fl.

1.154.325,1

1.179,9

-275.775,8

1.083.380,1

-3.018,0

-278.334,1

Skatter og afgifter i alt

Finansielle indtægter

Finansielle udgifter

879.729,3

8.037,8

-2.495,0

802.028,1

5.799,5

-3.315,3

Finansielle poster i alt

5.542,8

2.484,2

Børne- og ungeydelsen

Kursværdiregulering af Børne- og ungeydelsen

Registreret tab fra udlån ifm. COVID-19

Kursværdiregulering af statslige udlån ifm. CO-

VID-19

EU’s genopretningsfacilitet

-14.868,1

-10,1

-4,8

-14.778,9

-23,0

-48,7

-431,6

1.190,1

Årets resultat

871.147,7

789.661,7

Anm.: Under posten for de finansielle udgifter er der medtaget 0,99 kr., som vedrører driftsomkostninger for den regnskabs-

førende institution Fødevarestyrelsen for Skatteministeriet. Driftsomkostningerne vedrører kursdifferencer, og er medtaget

under de finansielle udgifter af hensyn til beløbets størrelse.

For uddybende forklaringer på resultatet henvises til de regnskabsmæssige forklaringer i kapitel 3.4.

Bevillingsregnskabet.

Side 21 af 48

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 112: Årsregnskabet for § 38, fra skatteministeren

3.3 Balancen

Balancens aktiver fremgår af tabel 5a. Enkelte poster er uddybet i de pågældende noter i kapitel 4.

Tabel 5a. Balance pr. 31. december 2021, aktiver

Mio. kr.

Note

2021

2020

Statslige udlån ifm. COVID-19

Tilgang

Sendt til inddrivelse

Afgang

Statslige udlån ifm. COVID-19 under inddrivelse

Nominel værdi

Hensættelse til forventet tab

Skatter og afgifter under opkrævning

Skatter og afgifter under inddrivelse

Nominel værdi

Hensættelse til forventet tab

34.410,0

36.237,2

-552,9

-1.274,3

7.229,0

7.331,8

-55,3

-47,5

72,6

552,9

-480,3

6,7

55,3

-48,7

194.102,2

12.809,8

85.952,4

-73.142,7

145.654,0

19.451,4

89.670,2

-70.218,9

Andre tilgodehavender under opkrævning

71,3

71,1

Andre tilgodehavender under inddrivelse

Nominel værdi

Hensættelse til forventet tab

Igangværende arbejder for fremmed regning

24,6

164,3

-139,7

1.190,1

23,6

153,2

-129,6

Tilgodehavender i alt

Bankindestående

Kontant beholdning

200.874,1

90,4

0,5

214.242,3

52,2

0,6

Likvide beholdninger i alt

90,9

52,8

Aktiver i alt

200.965,0

214.295,1

Væsentlige forhold mv.

1 og 2

Side 22 af 48

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 112: Årsregnskabet for § 38, fra skatteministeren

Balancens passiver fremgår af tabel 5b. Enkelte poster er uddybet i de pågældende noter i kapitel 4.

Tabel 5b. Balance pr. 31. december 2021, passiver

Mio. kr.

Egenkapital, primo

Primokorrektion

Egenkapital, primo (inkl. reguleringer)

Årets resultat

Årets kontante overførsler

Årets bevægelse, netto

Note

2021

162.690,7

871.147,7

-910.542,9

-39.395,2

2020

87.048,9

789.661,7

-714.019,9

75.641,8

Egenkapital, ultimo

Periodeafgrænsningsposter, forpligtel-

ser

Anden kortfristet gæld

123.295,5

162.690,7

2.532,1

77.669,5

49.072,3

Kortfristet gæld i alt

77.669,5

51.604,4

Passiver i alt

200.965,0

214.295,1

Væsentlige forhold mv.

1 og 2

Side 23 af 48

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 112: Årsregnskabet for § 38, fra skatteministeren

3.4 Bevillingsregnskabet

Bevillingsregnskabet for § 38. Skatter og afgifter pr. 31.december 2021 fremgår af tabel 6.

Tabel 6. Bevillingsregnskab

Hoved-

konto

38.11.01.

Navn

Bevillings-

type

Anden be-

villing

Anden be-

villing

Anden be-

villing

Anden be-

villing

Anden be-

villing

Anden be-

villing

Lovbunden

bevilling

Anden be-

villing

Anden be-

villing

Anden be-

villing

Anden be-

villing

Anden be-

villing

Anden be-

villing

Anden be-

villing

Anden be-

villing

Anden be-

villing

Anden be-

villing

Anden be-

villing

(Mio. kr.)

Udgifter

Indtægter

Udgifter

Indtægter

Udgifter

Indtægter

Udgifter

Indtægter

Udgifter

Indtægter

Udgifter

Indtægter

Udgifter

Indtægter

Udgifter

Indtægter

Udgifter

Indtægter

Udgifter

Indtægter

Udgifter

Indtægter

Udgifter

Indtægter

Udgifter

Indtægter

Udgifter

Indtægter

Udgifter

Indtægter

Udgifter

Indtægter

Udgifter

Indtægter

Udgifter

Indtægter

Bevilling

343.021,4

5.286,0

-14.844,0

51.485,5

259

19.500,0

-1.300,0

7.490,0

92,9

222.500,0

15.900,0

9.750,0

7.645,0

10.600,0

18.361,6

1.450,0

546

7.351,0

Regnskab

374.312,1

6.298,8

-14.878,2

9,8

94.300,5

-20,3

48.536,1

8.558,7

0,0

423,5

247.140,2

16.166,1

9.878,4

7.366,20

10.461,8

16.303,7

1.419,9

569,5

7.488,2

Afvigelse

31.290,7

1.012,8

-34,2

9,8

42.815,0

-279,3

29.036,1

1.300,0

1.068,7

0,0

330,6

24.640,2

266,1

128,4

-278,8

-138,2

-2.057,9

-30,1

23,5

137,2

Viderefør-

sel ultimo

Personskatter

38.11.11.

Afgift af døds-

boer og gaver

Børne- og un-

geydelse

Indkomstskat af

selskaber

38.12.01.

38.13.01.

38.13.11.

Kulbrinteskat

38.14.01.

Pensionsaf-

kastskat

Tilbagebeta-

lingsordning

vedr. ejen-

domsskatter

Tinglysningsaf-

gift mv.

Bøder, konfi-

skationer mv.

38.15.01

38.16.01.

38.19.71.

38.21.01.

Merværdiafgift

38.22.01.

Afgifter på el,

gas og kul

Afgifter på olie-

produkter

38.22.03.

38.22.05.

Benzinafgifter

38.23.01.

Vægtafgift

38.23.03.

Registreringsaf-

gift

Ansvarsforsik-

ring

Afgift af vejbe-

nyttelse

38.23.05.

38.23.07.

38.24.01.

Miljøafgifter

Side 24 af 48

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 112: Årsregnskabet for § 38, fra skatteministeren

Hoved-

konto

38.27.01.

Navn

Bevillings-

type

Anden be-

villing

Anden be-

villing

Anden be-

villing

Anden be-

villing

Anden be-

villing

Anden be-

villing

Anden be-

villing

Anden be-

villing

Anden be-

villing

Anden be-

villing

Anden be-

villing

(Mio. kr.)

Udgifter

Indtægter

Udgifter

Indtægter

Udgifter

Indtægter

Udgifter

Indtægter

Udgifter

Indtægter

Udgifter

Indtægter

Udgifter

Indtægter

Udgifter

Indtægter

Udgifter

Indtægter

Udgifter

Indtægter

Udgifter

Indtægter

Bevilling

2.285,0

3.726,0

8.548,0

2.817,0

345

105

3.317,0

10.000,0

570

-5.400,0

8.800,0

-35.930,0

7.400,0

Regnskab

2.312,2

4.023,4

9.168,3

2.941,4

345,6

104,8

2.584,2

9.953,2

562,9

-2.495,0

7.748,0

-29.341,7

1.658,4

Afvigelse

27,2

297,4

620,3

124,4

0,6

-0,2

-732,8

-46,8

-7,1

2.905,0

-1.052,0

6.588,3

-5.741,6

Viderefør-

sel ultimo

Afgifter på spil

38.28.01.

Afgift på øl, vin

og spiritus

38.28.03.

Tobaksafgift

Afgift, choko-

lade, konsumis,

mineralvand

mv.

Lov om forskel-

lige forbrugsaf-

gifter

Øvrige afgifter

Nedskrivninger

og diverse op-

hævede skatter

og afgifter.

Lønsumsafgift

38.28.05.

38.28.11.

38.28.21.

38.28.71.

38.41.02.

38.42.01.

Afgift på ar-

bejdsskader

Renteindtægter

mv.

Udlån ifm. lov

om rentefrie lån

mv. ifm. CO-

VID-19

38.61.01.

38.71.01

Anm.: Under bevilling indgår den samlede bevilling, herunder bevillingen på finansloven samt evt. tillægsbevilling.

Væsentlighedskriteriet for afgivelse af regnskabsmæssige forklaringer er samtlige afvigelser over 250

mio. kr. på hovedkontoniveau mellem bevillings- og regnskabstallene. Endvidere medgår beløbsmæs-

sige afvigelser mellem 50 og 250 mio. kr. på hovedkontoniveau, hvor afvigelsen er højere end 10 pct.

Ved afvigelser under 50 mio. kr. foretages en konkret vurdering af den enkelte hovedkonto særligt un-

der hensyntagen til den procentvise afvigelse.

De regnskabsmæssige forklaringer for hovedkontiene fremgår i det følgende. Afvigelserne mellem be-

villing og regnskab vil generelt afspejle forskelle mellem forudsat og realiseret konjunktur, ændret ad-

færd blandt skatteyderne samt tekniske forhold vedrørende regnskabet mv.

38.11.01. Personskatter

Kontoen indeholder en merindtægt på 31.290,7 mio. kr. svarende til 9,1 pct. af bevillingen. Afvigelsen

kan hovedsageligt henføres til en merindtægt på underkonto

38.11.01.10. Indkomstskat mv. af perso-

ner

på 27.791,6 mio. kr. og en merindtægt på underkonto

38.11.01.11 Afskrivninger, personskatter

på

3.589,8 mio. kr.

Merindtægten på underkonto

38.11.01.10. Indkomstskat mv. af personer

på 27.791,6 mio. kr. er pri-

mært sammensat af merindtægter fra A-skat og arbejdsmarkedsbidrag på ca. 18 mia. kr. samt merind-

tægter fra udbytteskat og frivillige indbetalinger på i alt ca. 8,8 mia. kr.

Side 25 af 48

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 112: Årsregnskabet for § 38, fra skatteministeren

Merindtægten fra A-skat og AM-bidrag vurderes blandt andet at kunne henføres til et højere niveau for

bruttoløn end forudsat ved budgettering i december 2020, da COVID-19 i 2021 har været af aftagende

betydning, og indtægterne fra A-skat og AM-bidrag har vist en stærkt stigende tendens i forhold til 2020,

som var negativt påvirket af COVID-19. Dette underbygges af høje beskæftigelsestal ultimo 2021.

Merindtægten er desuden påvirket af, at frivillige indbetalinger, der blev indbetalt i december 2020,

men først fremgik hos Skattestyrelsen i januar 2021, efter aftale med Økonomistyrelsen, ikke periodi-

seres fra og med årsafslutningen for 2020. Periodiseringen i 2019 udgjorde 2.043 mio. kr., og blev til-

bageført i januar 2020. Merindtægten kan desuden være påvirket af, at flere større banker i løbet af

2021 har beregnet negative renter på væsentligt lavere bankindeståender, end det har været tilfældet

tidligere, hvilket har medført en tilskyndelse til at foretage større frivillige indbetalinger. Dette stemmer

overens med, at den overskydende skat samtidig er højere, og at den udbetalte overskydende skat i

visse tilfælde efterfølgende igen er indbetalt som frivillig skatteindbetaling.

Merindtægten fra udbytteskat består primært af stigende indtægter fra angivelser af udbytteskat.

Underkonto

38.11.01.11. Afskrivninger, personskatter

indeholder en mindreudgift på 3.589,8 mio. kr.

svarende til 74,7 pct. af bevillingen. Underkontoen er i året påvirket væsentligt af den i regnskabet lø-

bende kursværdiregulering af inddrivelsesfordringer. Således er der foretaget en større positiv regule-

ring af kursværdien vedrørende 4. kvartal på 1.109 mio. kr., som kan henføres til ændringer af den an-

vendte metode. Ændringerne indebærer bl.a., at inddrivelsesperioden ikke længere er begrænset af

pensionsalderen, men i stedet er begrænset af skyldners forventede levetid baseret på alder, og at

betalingsevnen nu er approksimativt dynamisk, hvilket betyder, at betalingsevnen nu afspejler skyld-

nerens forventede betalingsevne over en 20-årig periode. Hermed medtages forventninger til lønud-

vikling som følge af tid og alder i den opgjorte betalingsevne.

38.11.11. Afgift af dødsboer og gaver

Kontoen indeholder en merindtægt på 1.012,8 mio. kr. svarende til 19,2 pct. af bevillingen. Omkring

halvdelen af merindtægten kan tilskrives en merindtægt fra boafgiften, mens resten skyldes en mer-

indtægt fra gaveafgiften. Merindtægten fra gaveafgiften vurderes blandt andet at kunne henføres til en

fremrykningseffekt af overdragelser af ejerbolig til børn som følge af de pt. lave ejendomsvurderinger,

inden der foreligger nye og i mange tilfælde højere ejendomsvurderinger.

38.13.01. Indkomstskat af selskaber

Kontoen indeholder en merindtægt på 42.815,0 mio. kr. svarende til 83,2 pct. af bevillingen. Denne

merindtægt kan primært henføres til en merindtægt på underkonto

38.13.01.10. Indkomstskat af sel-

skaber mv.

, hvor selskabernes indbetalinger af selskabsskat i 2021 har været 41.142,6 mio. kr. højere

end budgetteret. Afvigelsen skyldes primært, at virksomhedernes indbetaling af acontoskat for 2021

har været ca. 36,1 mia. kr. højere end forventet. Konjunkturforløbet som følge af COVID-19 har således

ikke haft den tidligere forventede negative effekt på virksomhedernes indtjening. Herudover har regu-

leringen af virksomhedernes slutskat for tidligere indkomst år været ca. 5 mia. kr. højere end forventet.

38.13.01.11 Nedskrivninger, selskabsskat

indeholder en merindtægt på 885,1 mio. kr.

38.13.01.20. Af-

regning til kommuner af indkomstskat

er 787,3 mio. kr. lavere end budgetteret, hvilket skyldes at den

endelige opgørelse af afregningen til kommunerne for indkomst året 2018 med afregning i 2021 ikke

er blevet indbudgetteret på FL 2021.

38.13.11. Kulbrinteskat

Kontoen indeholder en mindreindtægt på 279,3 mio. kr., svarende til 107,8 pct. af bevillingen. Afvigel-

sen skyldes primært, at slutskatten for 2020 med endelig afregning i 2021 har været ca. 300 mio. kr.

mindre end budgetteret.

Side 26 af 48

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 112: Årsregnskabet for § 38, fra skatteministeren

38.14.01. Pensionsafkastskat

Kontoen indeholder en merindtægt på 29.036,1 mio. kr. svarende til 149 pct. af bevillingen. Penge- og

pensionsinstitutter skal efter et indkomstårs udløb angive og indbetale pensionsafkastskat. Merind-

tægten på ca. 29.036,1 mio. kr. fra pensionsafkastskatten i

finansåret

2021 skyldes derfor en merind-

tægt fra pensionsafkastskatten i

indkomståret

2020.

Skattegrundlaget opgøres efter lagerprincippet og vil derfor svinge i takt med udviklingen på de finan-

sielle markeder helt frem til indkomstårets udgang. Der er således stor usikkerhed om udviklingen i

skattegrundlaget i de enkelte år, og store afvigelser fra det budgetterede grundlag kan erfaringsmæs-

sigt forekomme. Desuden knytter der sig usikkerhed til pensionssektorens formuesammensætning,

som ligeledes erfaringsmæssigt kan afvige en del fra det forudsatte.

Afvigelsen vurderes bl.a. at kunne henføres til, at der ved december-vurderingen 2020 blev indregnet

et forventet, betydeligt tab på unoterede aktier.

38.15.01. Tilbagebetalingsordning vedr. ejendomsskatter

Kontoen indeholder mindreudgifter på 1.300 mio. kr. svarende til hele bevillingen.

Mindreudgifterne kan henføres til udskydelsen af udsendelsen af nye vurderinger, som danner grund-

lag for tilbagebetalingsordningen for ejendomsskatter. Tilbagebetalingen vedrørende de første 50.000

vurderinger, der blev udsendt i efteråret 2021, falder i 2022.

38.16.01. Tinglysningsafgift mv.

Kontoen indeholder en merindtægt på 1.068,7 mio. kr. svarende til 14,3 pct. af bevillingen. Merindtæg-

ten kan primært henføres til, at de bogførte indtægter på underkonto

38.16.01.10. Tinglysningsafgift

mv.

er højere end skønnet.

Det kan afspejle, at boligpriserne er steget mere end forudsat ved udarbejdelse af skøn samt højere

end forventet aktivitet inden for lånoptagelse, herunder konverteringer. Desuden er der på underkonto

38.16.01.11. Nedskrivning, tinglysningsafgift

bogført en merudgift på 3,9 mio. kr.

38.19.71. Bøder, konfiskationer mv.

Kontoen indeholder merindtægter på 330,6 mio. kr. svarende til 355,9 pct. af bevillingen. Merindtæg-

terne kan dels henføres til et større end skønnet bødeprovenu på underkonto

38.19.71.10. Bøder, Skat-

teministeriet

. Skønnet tager afsæt i de foregående finansårs bødeprovenu på Skatteministeriets om-

råde. I finansåret 2019 var der 112,1 mio. kr. på underkontoen, hvorfor der er tale om et betydeligt hø-

jere provenu i 2021.

Derudover er der på

38.19.71.32. Returnerede udbetalinger og overskydende beløb

regnskabsført en

indtægt på 199,3 mio. kr. Der har i foregående år ikke været indtægter på kontoen og der skønnedes

heller ingen indtægter i finansåret 2021. Ifølge Skattestyrelsen er der tale om en oprydning i returne-

rede indbetalinger, der nu indtægtsføres.

38.21.01. Merværdiafgift

Kontoen indeholder en merindtægt på 24.640,2 mio. kr. svarende til 11,1 pct. af bevillingen. Merind-

tægten kan primært henføres til, at de bogførte indtægter på underkonto

38.21.01.10. Merværdiafgift

er højere end forventet.

De højere end forventede momsindtægter afspejler i et vist omfang, at det private forbrug i 2021 var

højere end forudsat ved udarbejdelse af skøn, bl.a. understøttet af udbetaling af indefrosne feriepenge

Side 27 af 48

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 112: Årsregnskabet for § 38, fra skatteministeren

i foråret 2021. Desuden kan nedlukninger som følge af COVID-19 i løbet af 2021 potentielt have med-

virket til, at en relativt høj andel af forbruget er pålagt moms. Samtidig vurderes højere end forventet

offentligt forbrug og ikke fradragsberettiget moms ved investeringer at have medvirket til, at momsind-

tægterne har været højere end forventet. Desuden er der på underkonto

38.21.01.11. Nedskrivning,

moms

bogført en mindreudgift på 856,1 mio. kr. svarende til 24,5 pct. af bevillingen.

38.22.01. Afgift på el, gas og kul

Kontoen indeholder merindtægter på 266,1 mio. kr. svarende til 1,7 pct. af bevillingen. Merindtægten

kan primært henføres til en merindtægt på underkonto

38.22.01.10 Afgift af stenkul, brunkul og koks

mv.

på 296,2 mio. kr.

38.22.05. Benzinafgifter

Kontoen indeholder mindreindtægter på 278,8 mio. kr. svarende til 3,6 pct. af bevillingen. Mindreind-

tægten skyldes et lavere afgiftspligtigt salg af benzin end skønnet.

38.23.03. Registreringsafgift

Kontoen indeholder mindreindtægter på 2.057,9 mio. kr. svarende til 11,2 pct. af bevillingen. Mindre-

indtægten vurderes primært at kunne henføres til et højere end skønnet salg af (delvist afgiftsfritaget)

nul- og lavemissionsbiler efter

Aftale om grøn omstilling af vejtransporten (december 2020),

og et ge-

nerelt lavt salg af nyregistrerede køretøjer i 2021 som følge af nedlukninger i forbindelse med COVID-

19 og forsyningsproblemer på det globale bilmarked.

38.27.01. Afgifter på spil

Kontoen indeholder en merindtægt på 27,2 mio. kr. svarende til 1,2 pct. af bevillingen, som afspejler

mer- og mindreindtægter på en række underkonti. Merindtægterne kan henføres til 196,6 mio. kr. på

underkonto

38.27.01.70 Afgift af online kasinospil

og 86,1 mio. kr. på underkonto

38.27.01.20 Afgift af

gevinster ved lotterispil mv.

og skyldes hhv. et større forbrug af online kasinospil end forventet samt

gevinster fra Eurojackpot og Vikinglotto.

Samtidig er der mindreindtægter på 221,5 mio. kr. på underkonto

38.27.01.50 Afgift af spilleautomater

og 82,6 mio. kr. på underkonto

38.27.01.40 Kasinoafgift

, hvilket vurderes primært at skyldes nedlukning

af spillehaller og restaurationer med gevinstgivende spilleautomater såvel som nedlukning af landba-

serede kasinoer som følge af COVID-19.

38.28.01. Afgifter på øl, vin og spiritus

Kontoen indeholder en merindtægt på 297,4 mio. kr. svarende til 8,0 pct. af bevillingen.

Merindtægten vurderes at kunne henføres til 146,8 mio. kr. på underkonto

38.28.01.10 Afgift af spiritus

og 133,1 mio. kr. på underkonto

38.28.01.20 Afgift af vin

og kan muligvis afspejle den delvise lukning af

grænsen til Tyskland som følge af COVID-19 og en heraf afledt stigning i salget af spiritus og vin i Dan-

mark.

38.28.03. Tobaksafgift

Kontoen indeholder en merindtægt på 620,3 mio. kr. svarende til 7,3 pct. af bevillingen. Merindtægten

kan henføres til underkonto

38.28.03.10 Tobaksafgift

og vurderes blandt andet at kunne afspejle ind-

tægter fra kontrol. Ifølge Skattestyrelsen er der i 2021 blevet indtægtsført en del flere indtægter som

følge af kontrolsager, hvoraf den største indtægt udgør ca. 453 mio. kr.

Derudover kan merindtægten afspejle en række øvrige faktorer, herunder at virksomhedernes ekstra-

ordinære indførsel af cigaretter (hamstring) forud for hhv. afgiftsforhøjelsen pr. 1. januar 2022 samt øv-

rig regulering om krav vedrørende standardiserede cigaretpakker kan være anderledes end forudsat.

Side 28 af 48

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 112: Årsregnskabet for § 38, fra skatteministeren

Desuden kan merindtægten afspejle den delvise lukning af grænsen til Tyskland som følge af COVID-

19 og en heraf afledt stigning i salget af tobak i Danmark.

38.28.71. Nedskrivninger og diverse ophævede skatter

Kontoen indeholder merindtægter for 732,8 mio. kr. svarende til 22,1 pct. af bevillingen. Afvigelsen kan

primært henføres til underkonto

38.28.71.12. Regulering af forventet tab, inddrivelse

. Denne konto blev

oprettet i forbindelse med tillægsbevillingsloven for 2021. Det skyldes, at Skatteforvaltningen, der lø-

bende udvikler på kursværdimodellen, er blevet i stand til at regulere kursværdien af inddrivelsesfor-

dringer for frivillige indbetalinger, udlæg og modregning. Bevægelsen kunne dog for finansåret 2021

ikke henføres til de respektive underkonti, hvor det forventede tab på fordringer normalt bogføres.

Ved udarbejdelse af tillægsbevillingsloven for 2021 forventede Udviklings- og Forenklingsstyresen, at

ovennævnte regulering ville udmønte sig i en merindtægt på 3.150,0 mio. kr. Den regnskabsførte regu-

lering har dog medført en indtægt på 2.478,2 mio. kr. hvilket er 671,8 mio. kr. eller 21,3 pct. mindre end

skønnet.

38.61.01. Renteindtægter mv.

Kontoen indeholder mindreindtægter på 1.853,0 mio. kr. svarende til 54,5 pct. af bevillingen. Det be-

mærkes, at renteindtægter og -udgifter kan variere betydeligt fra år til år, herunder som følge af afgø-

relser af større enkeltsager. Ved budgettering på de respektive underkonti foretages et skøn på bag-

grund af de samlede tal for foregående år. Det følger heraf, at der potentielt kan være betydelige afvi-

gelser fra de skønnede indtægter og udgifter.

De samlede merindtægter kan primært henføres til mindreudgifter på underkonti

38.61.01.11. Ned-

skrivninger, renter,

hvor udgifterne til ned- og afskrivning af rentekrav på misligholdte inddrivelsesfor-

dringer har været betydeligt lavere end forudsat og

38.61.01.30. Rentegodtgørelse til selskaber

. På un-

derkonto

38.61.01.30. Rentegodtgørelse til selskaber

udgør udgifterne til rentegodtgørelse 1.325,5

mio. kr. og er dermed 39,7 pct. lavere end skønnet på Finansloven for 2021. Skønnet afspejler de højere

udgiftsniveauer i foregående finansår, særligt i 2019, hvor der blev givet rentegodtgørelse for mere end

3 mia. kr.

På underkonto

38.61.01.10. Renteindtægt vedr. restancer

har der været mindreindtægter på 790,5 mio.

kr. eftersom statens inddrivelsesfordringer er tilskrevet færre renter, end forventet da skønnet blev ud-

arbejdet. Det afspejler, at rentetilskrivningen har været mindre i 2021 end i 2019.

38.71.01. Udlån ifm. rentefrie lån ifm. COVID-19

Kontoen indeholder en mindreudgift på 846,7 mio. kr. svarende til 3,0 pct. af bevillingen. Mindreudgif-

ten kan henføres til to modsatrettede bevægelser på hhv. indtægtskontoen og udgiftskontoen.

På udgiftskontoen har der været mindreudgifter for 6.588,3 mio. kr., som kan henføres til, at låneord-

ningerne er benyttet i mindre omfang end forventet. På indtægtskontoen har der været mindreindtæg-

ter for 5.741,6 mio. kr., som primært kan henføres til udskydelse af tilbagebetalingstidspunktet for den

første momslåneordning fra 1. november 2021 til 1. april 2022.

Side 29 af 48

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 112: Årsregnskabet for § 38, fra skatteministeren

4. Bilag

I det følgende fremgår note 1 med væsentlige forhold til forståelse af regnskabet, note 2 vedrørende

øvrige forhold samt noterne 3-10 til resultatopgørelsen og efterfølgende noterne 11-16 til balancen.

Indtægter mv. registreret i Domstolsstyrelsen og Fødevarestyrelsen fremgår særskilt af noterne til re-

sultatopgørelsen og balancen.

4.1 Noter til resultatopgørelse og balance

Note 1. Væsentlige forhold til forståelse af regnskabet

De væsentligste forhold for forståelse af regnskabsmæssige usikkerheder og fejl mv. ved indregning

og måling, som også fremgår af ledelsesberetningen, er nærmere beskrevet nedenfor.

4.1.1.1 Inddrivelsesfordringer

De indarbejdede justeringer til kursværdimodellen medfører en opjustering af den samlede kursværdi

på 5,8 mia. kr. pr. 31. december 2021. De indarbejdede justeringer er uddybet nedenfor.

Indregning af inflation i skyldners betalingsevne

Kursværdimodellen tager nu højde for den løbende stigning i skyldneres betalingsevne, som følger af

inflationen. Indregningen af inflation i kursværdimodellen følger Finansministeriets forventninger til

lønudviklingen.

Pensionisters betalingsevne

Kursværdimodellen forudsætter nu, at skyldnere har en fortsat, om end reduceret, betalingsevne også

efter pensionsalderen. Tidligere antog kursværdimodellen, at en skyldners inddrivelsespotentiale faldt

til nul ved pensionsalderen. Indregningen af effekten i 2021 har betydet, at kursværdien stiger.

Modregning

Effekten fra modregning medfører en opjusteret kursværdi som følge af, at modellen nu tager højde

for, at der i begrænset omfang foretages modregning hos skyldnere uden identificeret betalingsevne

eller skyldnere med betalingsevne, der ikke forventes at blive gældfri over en 20-årig periode. Modreg-

ningen foretages bl.a. i skyldners overskydende skat og antages i gennemsnit at udgøre en halv pct. af

skyldners bruttoindkomst i det foregående år og de efterfølgende år i den 20-årige inddrivelsesperiode.

Side 30 af 48

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 112: Årsregnskabet for § 38, fra skatteministeren

Frivillige indbetalinger

Indarbejdelsen af justeringen vedrørende frivillige indbetalinger betyder, at kursværdien stiger, da mo-

dellen nu tager højde for, at skyldnere uden en identificeret betalingsevne også afdrager på deres gæld.

Ved indregningen af effekten antages det, at skyldnere vil afdrage på deres gæld med det, der svarer

til gennemsnittet af de seneste to års frivillige indbetalinger.

Udlæg

I kursværdimodellen tages der nu højde for, at der bliver foretaget udlæg i skyldneres samlede værdier

af bankindestående og værdipapirer korrigeret for eventuelle eksisterende udlæg. Skyldnere skal dog

have et minimumspotentiale, før der kan gøres udlæg i deres aktiver. Justeringen medfører en positiv

effekt på kursværdien, og er i overensstemmelse med den nuværende forvaltningspraksis i Gældssty-

relsen.

Følsomhedsanalyse af kursværdien

Skatteforvaltningen har med konsulentbistand fra eksternt konsulenthus gennemført en analyse af

kursværdimodellen med henblik på at belyse den overordnede pålidelighed af modellens opgørelser

i lyset af den ekstraordinære situation på inddrivelsesområdet, hvor lønindeholdelse ikke kan anven-

des fuldt ud på en væsentlig del af fordringsmassen på grund af manglende systemunderstøttelse og

dataproblemer.

Den regnskabsmæssige usikkerhed knytter sig primært til, hvilke antagelser der kan gøres om, hvordan

og hvornår denne del af fordringsmassen bliver opryddet og underlagt aktiv inddrivelse. Analysen er

foretaget på baggrund af data pr. 31. december 2021 og tager udgangspunkt i et best og et worst case

scenarie for bl.a. oprydningen af de låste fordringer, tidspunktet for forældelse af fordringerne samt

udvikling af den nødvendige systemunderstøttelse. Generelt er analysens resultater for 2021 påvirket

af det forventede tidspunkt, hvor den ordinære forældelse af fordringerne begynder at indtræde. Ana-

lysens to scenarier udgør en nedre og øvre grænse for usikkerheden i den opgjorte kursværdi og er

beskrevet nedenfor.

Best case scenarie

I dette scenarie antages det, at den ordinære forældelse ved lov udsættes yderligere fem år, så fordrin-

ger først begynder at forælde fra ultimo 2029. Oprydningsindsatsen for de låste fordringer vil derved

kunne forlænges ind i denne periode. Der anlægges en optimistisk betragtning, hvor alle fejlramte for-

dringer bliver ryddet op og vil kunne inddrives under normale vilkår. Det antages hertil, at der fra primo

2026 etableres automatisk lønindeholdelse for dækningsparate fordringer i DMI. Ved best case scena-

riet forventes et begrænset fald i kursværdien på 0,4 mia. kr. realiseret ved afslutning af oprydningsop-

gaven ultimo 2029, primært som følge af tab ved at en vis andel af de fejlramte fordringer viser sig at

være forældede og dermed skal afskrives.

Worst case scenarie

I dette scenarie antages det, at den ordinære forældelse genindtræder ultimo 2024. Der vil pågå op-

rydning af de låste fordringer i DMI og efterfølgende konvertering til PSRM frem til 2024. Det antages,

at der ikke etableres automatisk lønindeholdelse for fordringsmassen i DMI inden 2024. De begræn-

sede muligheder for at sikre forældelsesafbrydelse medfører, at størstedelen af fordringsmassen i DMI

forælder ultimo 2024. Ved worst case scenariet forventes et større fald i kursværdien på 7,6 mia. kr.

realiseret ultimo 2024 som følge af ordinær forældelse. Skatteministeriet vurderer ikke, at det er sand-

synligt, at forældelsen allerede vil indtræde i 2024. Dette vil dog være genstand for en eksplicit politisk

stillingtagen.

Side 31 af 48

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 112: Årsregnskabet for § 38, fra skatteministeren

4.1.1.2 Regnskabsmæssige afstemninger

For regnskabskonti med usikkerheder er der hovedsageligt tale om fem historiske regnskabsposter

relateret til debitorer og afregninger mellem inddrivelsessystemet DMI og Skatteforvaltningens op-

krævningssystemer for kontering og opkrævning af B-skat, restskat og andre skatter (KOBRA) og Skat-

tekontoen (DMO). Arbejdet med de regnskabsmæssige afstemninger i 2021 har reduceret de maksi-

male regnskabsmæssige usikkerheder på de regnskabsmæssige afstemninger til at udgøre 245,4 mio.

kr. pr. 31. december 2021 jf. tabel 7. Heraf er 238,9 mio. kr. historiske afvigelser, som kan henføres til

tidligere regnskabsår. De regnskabsmæssige usikkerheder udgjorde pr. 31. december 2020 305,8 mio.

kr. og er således reduceret med 60,4 mio. kr. i 2021.

Dertil er der yderligere tre konti, hvor der er identificeret mindre afvigelser, hvor den samlede netto- og

bruttousikkerhed kan afgrænses til under 0,1 mio. kr.

Tabel 7. Væsentlige usikkerheder ved regnskabsmæssige afstemninger (mio. kr.)

Usikkerhed

brutto

27,2

121,0

77,5

3,5

13,2

242,4

Heraf historisk

bruttousikkerhed

22,5

120,9

77,5

1,8

13,2

235,9

Nye

afvigelser

4,7

0,1

0,0

1,7

0,0

6,5

Regnskabspost

DMO debitorer under inddrivelse

KOBRA debitorer under inddrivelse

Mellemregning KOBRA/DMI-afreg-

ninger

SAP38 debitorer under inddrivelse

Præference- og Antidumpingtold

I alt

Konti

Anm.: Hertil skal der lægges 3,0 mio. kr. til fra KOBRA debitorer, historisk afstemningsarbejde af afvigelser fra 2016 afsluttet

i 2020.

4.1.1.3 Konti med udestående forretningsmæssig opfølgning

For debitorer under opkrævning er den maksimale regnskabsmæssige usikkerhed af konti med ude-

stående forretningsmæssig opfølgning opgjort til 361,7 mio. kr. brutto og 290,1 mio. kr. netto pr. 31.

december 2021. Opgørelsen fremgår af tabel 8.

Tabel 8. Udestående forretningsmæssig opfølgning (UFO) pr. 31. december 2021 (mio. kr.)

Firmakode

6001

6004

6113

6171+76

6191

I alt

Område

Skattekontoen

Motorfordringer

Pensionsbeskatning

København, Jylland og øerne

Betalingscentret

UFO

154,1

228,2

6,6

9,8

1,3

400,0

Koncern-

posteret

18,3

17,5

1,7

0,8

38,3

Netto-

usikkerhed

131,7

143,5

6,3

8,1

0,5

290,1

Brutto-

usikkerhed

135,9

210,6

6,6

8,1

0,5

361,7

Der er i 2021 arbejdet på at forbedre metoden for afdækning af fuldstændigheden af sager med ude-

stående forretningsmæssig opfølgning på debitorer under opkrævning sammenholdt med sidste år,

hvorfor det er vurderingen, at opgørelsen pr. 31. december 2021 er baseret på et forbedret grundlag.

Det kommer sig blandt andet til udtryk ved, at opgørelsen er verificeret gennem stikprøver i den sam-

lede debitormasse, herunder med styrkede dokumentationskrav.

Side 32 af 48

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 112: Årsregnskabet for § 38, fra skatteministeren

For dele af debitorerne under inddrivelse er gennemgangen endeligt foretaget. Her er der efter afslut-

ningen af regnskabet afdækket fordringer for i alt nominelt 32,5 mio. kr. kursværdireguleret til 5,1 mio.

kr., som rettelig ikke burde være markeret som værende under inddrivelse og derfor burde være opta-

get som skattetilgodehavender under opkrævning til nominel værdi. Der er fire puljer af debitorer under

inddrivelse, hvor den endelige afdækning af udestående forretningsmæssig opfølgning fortsat udestår.

Den nominelle værdi af puljerne udgør i alt nominelt 1.344,4 mio. kr. kursværdireguleret til 63,2 mio. kr.

Den maksimale regnskabsmæssige usikkerhed som følge heraf kan ikke opgøres pålideligt, men vur-

deres at knytte sig til kursværdien af fordringerne, der udgør 63,2 mio. kr.

Der vurderes at være en generel usikkerhed forbundet med udestående forretningsmæssig opfølgning

på debitorer under inddrivelse i det tilfælde, at det ikke er muligt at afgrænse til fordringsniveau. Kurs-

værdimodellen afspejler værdien af fordringerne under inddrivelse, og der vil ved opgørelse af kurs-

værdien være tale om et skøn. Der er imidlertid i Skatteforvaltningen ikke belæg for pålideligt at kunne

opgøre på enkeltfordringer eller på puljer af fordringer med udestående forretningsmæssig opfølgning,

at den skønnede kursværdi burde have været en anden end den, der er indregnet i kursværdimodellen.

For øvrige konti er den udestående forretningsmæssig opfølgning pr. 31. december 2021 opgjort til en

maksimeret bruttousikkerhed på i alt 34,3 mio. kr. Opgørelsen fremgår af tabel 9.

Tabel 9. Udestående forretningsmæssig opfølgning pr. 31. december 2021 for øvrige konti

(mio. kr.)

Identifice-

ret UFO

(Brutto)

22,4

6,2

4,4

1,3

34,3

Potentiel påvirkning

mellem resultatopgø-

relse og balance

(Brutto)

22,4

1,3

23,7

Potentiel påvirkning

internt på balancen

(Brutto)

6,2

4,4

10,6

Firmakode

6002

6112

6114

6171+76

I alt

Område

Interimsposter

Supplerende til afdækningen af udestående forretningsmæssig opfølgning for debitorer under op-

krævning og inddrivelse samt for øvrige konti, har Skatteforvaltningen i 2021 gennemført et pilotprojekt

med henblik på at afklare, om der er poster med udestående forretningsmæssig opfølgning i sagsbe-

handlingsenhederne. Der er i Skatteforvaltningen en sagsmængde, der forvaltningsmæssigt udestår

håndteret indenfor de fastsatte forretningsmæssige frister. Det er forventningen, at denne udestående

forretningsmæssige opfølgning vil påvirke regnskabet, når sagsbehandlingen afsluttes i de pågæl-

dende sager. Det er ikke muligt at opgøre den potentielle regnskabsmæssige effekt af udeståender, da

denne ikke kan endeligt kvantificeres og opgøres pålideligt forud for den egentlige afgørelse som led i

den udestående forvaltningsmæssige håndtering. Skatteforvaltningen har i lighed med tidligere år til

brug for årsafslutningen udarbejdet en intern instruks med fokus på verserende sager, herunder un-

derstreget kravene til afdækning af sager med udestående forretningsmæssig opfølgning i den øvrige

skatteforvaltning i det tilfælde, at der er større sagspuljer, hvor der er truffet afgørelser, som derfor

burde være indregnet i årsregnskabet. Der har ikke været indmeldt sådanne puljer ved udgangen af

2021.

Side 33 af 48

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 112: Årsregnskabet for § 38, fra skatteministeren

4.1.1.4 Systemafstemninger

Der gennemføres afstemning af data af betydning for regnskabet, som bevæger sig mellem to eller

flere af Skatteforvaltningens regnskabsbærende it-systemer. Systemafstemningerne omfatter ikke

overførsler af data fra datafangstsystemerne.

Der er ultimo 2021 i alt 54 systemafstemninger i løbende drift, hvor der gennemføres månedlige eller

kvartalsvise afstemninger på transaktionsniveau. De løbende systemafstemninger identificerer få fejl i

overførsler. De fejl, der er identificeret i forbindelse med regnskabsaflæggelsen for 2021, fremgår af

tabel 10.

Tabel 10. Identificerede fejl ved systemafstemninger

Systemafstemning

Aconto skat

KOBRA–DMI/PSRM (Inddrivel-

sen)

One Stop Moms

One Stop Moms 2

I alt:

Beløb (mio. kr.) Bemærkning

0,6

Fejl relateret til forskellig systemmæssig

håndtering i de to systemer.

Fejl og udeståender relateret til forskellig

56,9

systemmæssig håndtering i de to syste-

mer.

0,5

1,1

59,1

Fejl relateret til forskellig systemmæssig

håndtering i de to systemer.

Fejl relateret til forskellig systemmæssig

håndtering i de to systemer.

Anm.: Tabellen viser fejl, der overstiger 0,1 mio. kr., identificeret i forbindelse med regnskabsaflæggelsen.

De identificerede systemfejl vedrørende Aconto skat er håndteret i forbindelse med regnskabsaflæg-

gelsen for 2021. I forhold til systemafstemningen KOBRA–DMI/PSRM er 26,8 mio. kr. håndteret i for-

bindelse med regnskabsaflæggelsen for 2021, mens de resterende 30,1 mio. kr. ikke har regnskabs-

mæssig effekt. Der er således ikke en regnskabsmæssig usikkerhed forbundet med systemafstemnin-

gen af KOBRAs debitorer under inddrivelse ud over den omtalte i tabel 10. De identificerede fejl i sy-

stemafstemningerne for One Stop Moms og One Stop Moms 2 er dels håndteret i forbindelse med

regnskabsaflæggelsen for 2021 (0,8 mio. kr.) og vil dels blive håndteret i forbindelse med den løbende

sagsbehandling i 2022 (0,8 mio. kr.).

Systemafstemningen One Stop Moms 2 er nyudviklet ultimo 2021. Ud over de ovenfor oplistede fejl er

der identificeret poster, hvor der er usikkerhed om den regnskabsmæssige påvirkning. Bruttousikker-

heden for disse poster er opgjort til 20,2 mio. kr. pr. 31. december 2021.

I forbindelse med regnskabsaflæggelsen for 2021 er væsentlige periodeforskydninger, som er identi-

ficeret i forbindelse med systemafstemningerne, håndteret med efterposteringer.

Systemafstemningen DMO-DMI har i 2021 været udfordret af udskydelsen af nødvendig systemudvik-

ling i DMO til 1. kvartal 2022, som følge af andre presserende udviklingsopgaver. Forsinkelsen medfø-

rer, at dataudtrækket til brug for systemafstemningen ikke er fyldestgørende, hvorfor der i forbindelse

med udarbejdelse af afstemningen dækkende hele 2021 er udført et omfattende arbejde med stikprø-

ver. I forhold til de afvigelser, som ikke er opløst eller årsagsforklaret i systemafstemningen for 2021, vil

de regnskabsmæssige afstemninger for posten DMO-debitorer under inddrivelse i tabel 7 i

afsnit

4.1.1.2 Regnskabsmæssige afstemninger,

i lighed med 2020, fungere som kompenserende handling.

Den opgjorte regnskabsmæssige usikkerhed i den regnskabsmæssige afstemning pr. 31. december

2021 vurderes at kunne lægges til grund for den samlede regnskabsmæssige risiko for området for

hele året, uanset de anførte udeståender i systemafstemningen.

Side 34 af 48

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 112: Årsregnskabet for § 38, fra skatteministeren

4.1.1.5 Periodisering af skatter og afgifter

I 2021 er der i henhold til principperne for periodisering foretaget periodisering af indtægter og udgifter

mellem 2021 og 2022 på i alt 37.767,5 mio. kr.

Af tabel 11 fremgår en periodiseringsoversigt fordelt på finanslovskonti. Hovedreglen er, at angivelser

indtil 31. december medtages som indtægter. Undtagelsen fra hovedreglen er angivelser vedrørende

2021, som har angivelsesfrist senest 1. februar 2022.

I forhold til 2020 er der følgende ændringer:

•

Angivelsesfristerne for 1. halvårsmoms og 3. kvartalsmoms, der sidste år var rykket på grund

af COVID-19, er igen henholdsvis 1. september og 1. december, og indgår derfor ikke i perio-

diseringen.

•

Skattearter, der ikke er omfattet af undtagelsen, men som har en angivelsesfrist i regnskabs-

året (eller tidligere regnskabsår), periodiseres ikke, fordi disse skattearter ikke har angivelses-

frister i januar 2022 vedrørende regnskabsåret 2021.

Tabel 11. Periodiseringsoversigt

Mio. kr.

38.11.01. Personskatter

38.11.11. Gaveafgift

38.13.01. Indkomstskat af selskaber

38.13.11. Kulbrinteskat

38.16.01. Tinglysningsafgift mv.

38.19.71. Bøder, konfiskationer mv.

38.21.01. Merværdiafgift (moms)

38.22.01. Afgifter på el, gas og kul

38.22.03. Afgifter på olieprodukter

38.22.05. Benzinafgifter

38.23.03. Registreringsafgift

38.23.05. Ansvarsforsikring

38.24.01. Miljøafgifter

38.27.01. Afgifter på spil

38.28.01. Afgift på øl, vin og spiritus

38.28.03. Tobaksafgift

38.28.05. Afgifter på chokolade, konsum is og mineralvand mv.

38.28.11. Lov om forskellige forbrugsafgifter

38.28.21. Øvrige afgifter

38.41.02. Lønsumsafgift

38.61.01. Renter

Total

Anm: Oversigten indeholder alene præciserede periodiseringer.

2021

5.244,2

493,2

7.401,9

63,5

706,4

1,8

15.598,4

1.838,0

950,8

612,5

1.602,8

84,8

922,3

173,8

396,8

4,1

223,9

27,3

3,3

1.208,4

209,0

37.767,5

2020

2.820,3

748,9

8.411,5

-38,3

643,5

12,8

26.289,5

1.694,9

846,6

565,3

1.664,2

85,9

903,4

118,8

377,4

5,5

222,4

27,1

6,5

1.320,4

-2.603,5

44.123,1

Periodisering af personskatter udgør 5.244,2 mio. kr. i 2021 mod 2.820,3 mio. kr. i 2020. Forklaringen

er, at forudbetalt løn, der udgjorde -2.532,1 mio. kr. i 2020 regnskabet, ikke er periodiseret, da den ikke

Side 35 af 48

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 112: Årsregnskabet for § 38, fra skatteministeren

er blevet indtægtsført i regnskabet pr. 31. december 2021. I 2021 er der periodiseret 4.851,7 mio. kr. i

restskatter og -237,3 mio. kr. i overskydende skatter.

Periodisering af merværdiafgift kan opgøres til 15.598,4 mio. kr. i 2021 mod 26.289,6 mio. kr. i 2020.

Forklaringen er, at der er i 2021, ikke har været ændrede frister på 1. halvårsmoms og 3. kvartalsmoms,

som i 2020 medførte ekstra periodisering af merværdiafgift på 11.124,5 mio. kr. I 2021 er disse angivet

som normalt i regnskabsåret, da fristerne er henholdsvis 1. september og 1. december.

Periodisering af selskabsskat er 7.401,9 mio. kr. i 2021 mod 8.411,5 mio. kr. i 2020. Forklaringen på

differencen er, at frivillige indbetalinger vedrørende selskabsskat rate 3 er 1.194 mio. kr. mindre i 2021

end i 2020.

Periodisering af renter er 209 mio. kr. i 2021 mod -2.603,5 mio. kr. i 2020. Periodiseringen indeholder

manuelt beregnede henstandsrenter på 150,1 mio. kr., der er beregnet i januar 2022, men som vedrø-

rer 2021. Forskellen mellem 2021 og 2020 er primært periodiseringen af fejlrettelse vedrørende renter

på kildeskat på -2.681,0 mio. kr. i 2020.

4.1.1.6 Udbytteskat

Der henstår ikke-udbetalte udbytteskatterefusionsanmodninger med tilhørende renter for 9.906 mio.

kr. pr. 31. december 2021. Det tilsvarende beløb pr. 31. december 2020 var 8.092 mio. kr.

Note 2. Øvrige forhold til forståelsen af regnskabet

Nedenfor fremgår øvrige forhold til forståelsen af regnskabsmæssige usikkerheder og fejl mv.

4.1.2.1 Skatteberegning af ejendomme med manglende betaling af ejendomsværdiskat

Vurderingsstyrelsen og Skattestyrelsen har i 2. kvartal 2021 færdigbehandlet alle sager omhandlende

manglende betaling af ejendomsværdiskat og grundskyld. Det betyder, at de berørte ejendomsejere

har modtaget ændring af deres vurdering og skatteansættelse, samt at der er sket efterregulering af

ejendomsejerne. Arbejdet med sagerne omfattet af den politiske aftale om 0-skattesagerne er derfor

afsluttet.

4.1.2.2 Serviceeftersyn

Det daværende SKAT færdiggjorde i 2018 et serviceeftersyn af ejendomsskatteloven bl.a. på baggrund

af konstaterede fejl i ejendomsskattesystemet. Serviceeftersynet identificerede fem fejl i det nuvæ-

rende ejendomsvurderingssystem (VUR), som et bredt flertal af Folketingets partier har besluttet at

udfase. To af disse fejl udspringer af fejl i den statslige del af systemet, mens de resterende tre fejl

udspringer af den kommunale del af systemet. De to statslige fejl er rettet systemmæssigt.

Som led i den forberedende sagsbehandling af de to fejl, der udspringer af fejl i den statslige del af

systemet, er der konstateret yderligere 12 systemfejl. To af disse fejl er rettet systemmæssigt på for-

anledning af Vurderingsstyrelsen, mens det er konkluderet, at de resterende ti systemfejl kan henføres

til den kommunale del af systemet.

Med henvisning til behovet for at fokusere på udsendelsen af nye ejendomsvurderinger med udgangs-

punkt i et nyt ejendomsvurderingssystem Ejendomme og Grunde (E&G), er det med lov nr. 1061 af 30

juni 2020 besluttet at indføre et stop for at kunne genoptage sager i det nuværende ejendomsvurde-

ringssystem fra og med den 1. november 2020. Dermed undgås de komplikationer, som de gamle sa-

ger kan medføre, ligesom ejendomsejerne får tryghed for, at de ikke mødes med gamle krav fra myn-

dighederne. For så vidt angår de fejl, der kan henføres til den kommunale del af systemet, vil Skattemi-

nisteriet tage kontakt til kommunerne vedrørende håndtering af de resterende fejl.

Side 36 af 48

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 112: Årsregnskabet for § 38, fra skatteministeren

4.1.2.3 Verserende sager

Fremtidige afgørelser, kendelser eller domme fra verserende skatte- og afgiftssager kan få effekt på

regnskabet for § 38, da afgørelserne kan betyde en yderligere indtægt eller en ekstra udgift.

Der er udarbejdet en opgørelse over sager, som vurderes at have en mulig skattemæssig effekt på

minimum 100 mio. kr. Sagerne udgøres både af enkeltsager og gruppesøgsmål.

Pr. 31. december 2021 er der 97 større verserende sager, fordelt på 62 sager med krav mod Skattefor-

valtningen, som vil kunne medføre en ekstra udgift, og 35 sager med krav fra Skatteforvaltningen, som

vil kunne medføre en indtægt.

Civilretslige krav anlagt af Skatteforvaltningen i udbyttesagen indgår ikke i opgørelsen.

4.1.2.4 Oplysninger om sager, hvor afklaring af tvivl kan være regnskabspåvirkende

Sager i Skatteforvaltningen, dvs. sager eller sagskomplekser, hvori der er tvivl om procedurer eller re-

gelanvendelse, der kan få betydning for regnskabet for § 38 medtages under hensyn til væsentlighed

i regnskabet, hvor den mulige skattemæssige effekt er på minimum 100 mio. kr.

Der er pr. 31. december 2021 ikke identificeret sager med tvivl, der vurderes at kunne få regnskabspå-

virkende effekt.

4.1.2.5 ATP-sager

Skatteforvaltningen skal ændre praksis ved vurderingen af forvaltningen af investeringsforeninger i

momsmæssig forstand som følge af en EU-dom. Det har den afledte konsekvens, at virksomheder kan

anmode om tilbagebetaling, hvis de tidligere har betalt moms af ydelser, som ikke længere er moms-

pligtige. Der var modtaget 625 anmodninger om tilbagebetaling fra henholdsvis afgiftspligtige leveran-

dører og aftagere (pensionsinstitutter og senere omsætningsled). De 625 anmodninger om tilbagebe-

taling af moms blev nærmere gennemgået, hvilket afstedkom, at kravene blev ”udpakket” til 922 sager,

heraf 867 leverandørsager og 55 aftagersager.

I 206 afsluttede sager var der anmodet om i alt ca. 63 mio. kr., heraf er der afvist krav for godt 45 mio.

kr. De sidste 18 mio. kr. vedrører sager, som er blevet lukket uden afgørelse, fx fordi selskabet har truk-

ket deres anmodning eller selskabet er ophørt.

Der har ikke fundet nogen udbetalinger sted i 2021, da man afventer fire styresignaler. Styresignalerne

forventes at blive meldt ud i juni 2022. Det er ikke muligt at vurdere den regnskabsmæssige effekt, da

de opdaterede styresignaler vil have betydning for sagsbehandlingen. Behandlingen af anmodnin-

gerne forventes afsluttet i 2024.

4.1.2.6 EU-sager vedr. refusion af udbytteskat

EU-sagerne udgøres af udbytteskattesager vedrørende kollektive investeringsforeninger med hjem-

sted i udlandet. Der har verseret en tvist vedrørende spørgsmålet om disse foreningers ret til fritagelse

for kildeskat på udbytter.

Der blev afsagt endelig dom i EU-sagerne i Højesteret den 24. juni 2021. Skatteforvaltningen fik med-

hold i, at der ikke er krav på tilbagebetaling af hele den indeholdte udbytteskat. Foreningerne kan såle-

des alene tilbagesøge refusion til en endelig udbyttebeskatning på 15 pct. Skatteforvaltningen vil med

udgangspunkt i dommen fra Højesteret påbegynde udsendelse af afgørelser på de indkomne anmod-

ninger i EU-sagerne, når der foreligger et styresignal fra Jura. Pr. 31. december 2021 er der 2.664 ikke-

behandlede EU-sager, hvor foreningerne har anmodet om refusion af ca. 4,1 mia. kr.

Side 37 af 48

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 112: Årsregnskabet for § 38, fra skatteministeren

4.1.2.7 Forlig vedrørende de civilretlige tiltag i udbyttesagen

Skatteforvaltningen har i forbindelse med de civilretlige tiltag i relation til udbyttesagen indgået en

række forlig i flere lande på samlet ca. 1,9 mia. kr. inkl. renter. Heraf har Skatteforvaltningen foreløbigt

modtaget ca. 1 mia. kr. Restbetalingen i forhold til disse forlig er forfalden senest ultimo maj 2023.

4.1.2.8 Genoptagelse af sager vedr. refusion af udbytteskat

Skattestyrelsen forventer i 2022 at skulle påbegynde genoptagelsen af en række afgjorte sager vedrø-

rende refusion af udbytteskat som følge af en Skatterådsafgørelse om dobbeltbeskatningsaftaler, hvor

pensionskasser via investeringsenheder foretager investeringer bl.a. i danske aktier. Der er tale om af-

gørelser truffet efter udbetalingsstoppet i 2015 og frem til den 3. december 2020.

Hvis investeringsenheden er et selvstændigt skattesubjekt, har den hidtidige fortolkning af reglerne in-

debåret, at investeringsenheden skulle opfylde dobbeltbeskatningsaftalens bestemmelse om pensi-

onsforpligtigelse for at være skattefritaget for beskatning af udbytte (fuld refusion). Skatterådsafgørel-

sen betyder, at det skal undersøges, om de bagvedliggende investorer opfylder betingelserne i dob-

beltbeskatningsaftalen, det vil sige, om de bagvedliggende investorer er pensionskasser.

På nuværende tidspunkt drøfter Skattestyrelsen dobbeltbeskatningsaftaler med de enkelte lande. Den

endelige sagsbehandling afventer denne behandling.

Antallet af udbyttekrav, som skal genoptages, skønnes med væsentlig usikkerhed at udgøre 2.500. Det

skønnes med væsentlig usikkerhed, at der vil skulle ske refusion af ca. 250 mio. kr. som følge af gen-

optagelsessagerne. Hertil kommer renter, der skønnes at udgøre 80-100 mio. kr.

4.1.2.9 Indbetalinger på låste inddrivelsesfordringer

Ved udgangen af 2021 var der ca. 208.000 stk. indbetalinger til en samlet indbetalingssum på ca. 419

mio. kr. tiltænkt ikke inddrivelsesparate inddrivelsesfordringer i DMI, hvor der er mistanke om datafejl.

Det betyder, at indbetalingerne ikke kan placeres på gældsposterne. Inddrivelsesfordringerne kræver

oprydning i afvigelsesflag, inden indbetalingerne vil kunne placeres som tiltænkt.

I 2021 er antallet af låste indbetalinger steget, hvilket især kan tilskrives udsendelse af ca. 398.000 ma-

skinelle rykkerbreve til skyldnere med blandet gæld. Det vil sige skyldnere, der har såvel inddrivelses-

parat som ikke inddrivelsesparat gæld. Årsagen, til at de låste indbetalinger stiger, er, at skyldnere har

indbetalt på ikke-inddrivelsesparat gæld.

Side 38 af 48

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 112: Årsregnskabet for § 38, fra skatteministeren

Note 3. Skatter og afgifter mv.

Tabel 12 specificerer skatter og afgifter fra resultatopgørelsen.

Tabel 12. Skatter og afgifter

Mio. kr.

§ 38.11.01. Personskatter

§ 38.11.11. Afgift af dødsboer og gaver

- heraf Skatteforvaltningen § 38

- heraf Domstolsstyrelsen

§ 38.13.01. Indkomstskat af selskaber

§ 38.13.11. Kulbrinteskat

§ 38.14.01. Pensionsafkastskat

§ 38.16.01. Tinglysningsafgift mv.

- heraf Skatteforvaltningen § 38

- heraf Domstolsstyrelsen

§ 38.19.71. Bøder, konfiskationer mv.

- heraf Skatteforvaltningen § 38

- heraf Fødevarestyrelsen

§ 38.21.01. Merværdiafgift

§ 38.22.01. Afgifter på el, gas og kul

§ 38.22.03. Afgifter på olieprodukter

§ 38.22.05. Benzinafgifter

§ 38.23.01. Vægtafgift

§ 38.23.03. Registreringsafgift

§ 38.23.05. Ansvarsforsikring

§ 38.23.07. Afgift af vejbenyttelse

§ 38.24.01. Miljøafgifter

§ 38.27.01. Afgifter på spil

§ 38.28.01. Afgift på øl, vin og spiritus

§ 38.28.03. Tobaksafgift

§ 38.28.05. Afgift, chokolade, konsumis, mineralvand mv.

§ 38.28.11. Lov om forskellige forbrugsafgifter

§ 38.28.21. Øvrige afgifter

§ 38.28.71. Afskrivning og div.

§ 38.41.02. Lønsumsafgift

§ 38.42.01. Afgift på arbejdsskader

§ 38.61.01. Renteindtægter

- heraf Domstolsstyrelsen

Skatter og afgifter i alt

- heraf Skatteforvaltningen § 38

- heraf Domstolsstyrelsen

- heraf Fødevarestyrelsen

2021

642.393,4

6.473,7

1.192,6

5.281,2

100.411,8

-16,1

48.536,1

8.562,2

7.975,0

587,2

409,4

393,3

16,1

248.302,3

16.165,9

10.131,1

7.366,2

10.386,8

16.167,6

1.419,9

567,9

7.531,4

2.311,4

4.020,9

9.201,3

2.924,4

344,6

104,8

91,6

9.955,6

562,9

-2,0

1.154.325,1

1.148.442,8

5.866,3

16,1

2020

608.482,9

6.654,5

1.685,5

4.968,9

70.224,8

797,8

63.373,6

7.368,7

6.819,9

548,9

163,4

227.716,7

16.205,3

9.488,0

7.113,6

10.237,4

18.620,2

1.443,7

553,8

7.076,4

1.786,7

3.731,4

8.857,9

2.763,2

340,4

103,7

93,6

9.614,1

568,9

-0,7

1.083.380,1

1.077.863,0

5.517,1

Side 39 af 48

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 112: Årsregnskabet for § 38, fra skatteministeren

Note 4. Kursværdiregulering af skatter og afgifter mv.

Tabel 13 specificerer kursværdireguleringen af skatter og afgifter mv. fra resultatopgørelsen.

Tabel 13. Kursværdiregulering af skatter og afgifter mv.

Mio. kr.

§ 38.11.01. Personskatter

§ 38.11.11. Afgift af dødsboer og gaver

- heraf Skatteforvaltningen § 38

- heraf Domstolsstyrelsen

§ 38.13.01. Indkomstskat af selskaber

§ 38.13.11. Kulbrinteskat

§ 38.16.01. Tinglysningsafgift mv.

§ 38.19.71. Bøder, konfiskationer mv.

- heraf Skatteforvaltningen § 38

- heraf Fødevarestyrelsen

§ 38.21.01. Merværdiafgift

§ 38.22.01. Afgifter på el, gas og kul

§ 38.22.03. Afgifter på olieprodukter

§ 38.22.05. Benzinafgifter

§ 38.23.01. Vægtafgift

§ 38.23.03. Registreringsafgift

§ 38.23.05. Ansvarsforsikring

§ 38.23.07. Afgift af vejbenyttelse

§ 38.24.01. Miljøafgifter

§ 38.27.01. Afgifter på spil

§ 38.28.01. Afgift på øl, vin og spiritus

§ 38.28.03. Tobaksafgift

§ 38.28.05. Afgift, chokolade, konsumis, mineralvand mv.

§ 38.28.11. Lov om forskellige forbrugsafgifter

§ 38.28.71. Afskrivning og div.

§ 38.41.02. Lønsumsafgift

§ 38.42.01. Afgift på arbejdsskader

§ 38.61.01. Renteindtægter mv.

Skatter og afgifter i alt

- heraf Skatteforvaltningen § 38

- heraf Domstolsstyrelsen

- heraf Fødevarestyrelsen

2021

30,8

-174,9

-177,7

2,8

515,9

-4,2

-3,5

14,1

13,9

0,2

-1.162,1

0,2

-252,7

-0,1

74,9

-17,5

1,7

-43,2

0,8

2,5

-33,0

17,0

1,0

2.492,5

-2,3

0,0

-278,0

1.179,9

1.176,9

2,8

0,2

2020

-1.244,5

25,6

29,8

-4,3

197,3

-22,5

-4,0

-20,8

-25,9

0,0

-6,2

0,3

83,9

15,9

0,0

2,3

3,1

26,1

3,5

-40,8

-5,3

-0,8

-14,1

3,2

0,0

-1.994,2

-3.018,0

-3.013,7

-4,3

Side 40 af 48

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 112: Årsregnskabet for § 38, fra skatteministeren

Note 5. Overførte skatter til kommuner m.fl.

Tabel 14 specificerer overførte skatter til kommuner og regioner m.fl. fra resultatopgørelsen.

Tabel 14. Overførte skatter og afgifter til kommuner m.fl.

Mio. kr.

§ 38.11.01. Personskatter

§ 38.13.01. Indkomstskat af selskaber

Overførte skatter til kommuner m.fl. i alt

- heraf Skatteforvaltningen § 38

- heraf Domstolsstyrelsen

- heraf Fødevarestyrelsen

2021

-268.112,1

-7.663,7

-275.775,8

2020

-267.237,5

-11.096,5

-278.334,1

Note 6. Finansielle indtægter

Tabel 15 specificerer de finansielle indtægter fra resultatopgørelsen.

Tabel 15. Finansielle indtægter

Mio. kr.

§ 38.12.01. Børne- og ungeydelsen

- heraf Skatteforvaltningen § 38

- heraf Domstolsstyrelsen

- heraf Fødevarestyrelsen

§ 38.19.71. Bøder, konfiskationer mv.

- heraf Skatteforvaltningen § 38

- heraf Domstolsstyrelsen

- heraf Fødevarestyrelsen

§ 38.61.01. Renteindtægter mv.

- heraf Skatteforvaltningen § 38

- heraf Domstolsstyrelsen

- heraf Fødevarestyrelsen

Finansielle indtægter i alt

- heraf Skatteforvaltningen § 38

- heraf Domstolsstyrelsen

- heraf Fødevarestyrelsen

2021

9,8

0,0

8.028,0

8.024,4

3,6

8.037,8

8.034,2

3,6

0,0

2020

9,5

5.790,0

5.787,3

2,8

5.799,5

5.796,7

2,8

Side 41 af 48

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 112: Årsregnskabet for § 38, fra skatteministeren

Note 7. Finansielle udgifter

Tabel 16 specificerer de finansielle udgifter fra resultatopgørelsen.

Tabel 16. Finansielle udgifter

Mio. kr.

§ 38.11.11. Afgift af dødsboer og gaver

- heraf Skatteforvaltningen § 38

- heraf Domstolsstyrelsen

- heraf Fødevarestyrelsen

§ 38.19.71 Bøder, konfiskationer mv.

- heraf Skatteforvaltningen § 38

- heraf Domstolsstyrelsen

- heraf Fødevarestyrelsen

§ 38.61.01. Renteindtægter mv.

- heraf Skatteforvaltningen § 38

- heraf Domstolsstyrelsen

- heraf Fødevarestyrelsen

Finansielle udgifter i alt

- heraf Skatteforvaltningen § 38

- heraf Domstolsstyrelsen

- heraf Fødevarestyrelsen

2021

0,0

-2.495,0

-2.495,1

0,1

-2.495,0

-2.495,1

0,1

0,0

2020

-3.315,3

-3.314,7

-0,6

-3.315,3

-3.314,7

-0,6

Note 8. Børne- og ungeydelsen

Tabel 17 specificerer Børne- og ungeydelsen fra resultatopgørelsen.

Tabel 17. Børne- og ungeydelsen

Mio. kr.

Børne- og ungeydelsen

- heraf Skatteforvaltningen § 38

Kursværdiregulering af Børne- og ungeydelsen

- heraf Skatteforvaltningen § 38

Børne- og ungeydelsen i alt

- heraf Skatteforvaltningen § 38

- heraf Domstolsstyrelsen

- heraf Fødevarestyrelsen

2021

-14.868,1

-10,1

-14.878,2

2020

-14.778,9

-23,0

-14.801,9

Side 42 af 48

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 112: Årsregnskabet for § 38, fra skatteministeren

Note 9. Kursværdiregulering af statslige udlån ifm. COVID-19

Tabel 18 specificerer kursværdiregulering af statslige udlån i forbindelse med COVID-19 fra resultatop-

gørelsen.

Tabel 18. Kursværdiregulering af statslige udlån ifm. COVID-19

Mio. kr.

Kursværdiregulering af statslige udlån ifm. COVID-19

- heraf Skatteforvaltningen § 38

2021

-431,6

2020

-48,7

Note 10. EU’s genopretningsfacilitet

Tabel 19 specificerer EU’s genopretningsfacilitet fra resultatopgørelsen

Tabel 19. EU’s genopretningsfacilitet

Mio. kr.

EU’s genopretningsfacilitet

- heraf Skatteforvaltningen § 38

2021

1.190,1

2020

Note 11. Statslige udlån ifm. COVID-19

Tabel 20 specificerer statslige udlån i forbindelse med COVID-19 fra balancen.

Tabel 20. Statslige udlån ifm. COVID-19

Mio. kr.

Tilgang (udbetaling)

- heraf Skatteforvaltningen § 38

Sendt til inddrivelse

- heraf Skatteforvaltningen § 38

Afgang (tilbagebetaling)

- heraf Skatteforvaltningen § 38

Udlån ifm. COVID-19

- heraf Skatteforvaltningen § 38

2021

36.237,2

-552,9

-1.274,3

34.410,0

2020

7.331,80

-55,3

-47,5

7.229,00

Side 43 af 48

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 112: Årsregnskabet for § 38, fra skatteministeren

Note 12. Statslige udlån ifm. COVID-19 under inddrivelse

Tabel 21 specificerer statslige udlån i forbindelse med COVID-19 under inddrivelse fra balancen

Tabel 21. Statslige udlån ifm. COVID-19 under inddrivelse

Mio. kr.

Nominel værdi af udlån under inddrivelse

- heraf Skatteforvaltningen § 38

Hensættelse til forventet tab

- heraf Skatteforvaltningen § 38

Udlån under inddrivelse

- heraf Skatteforvaltningen § 38

2021

552,9

-480,3

72,6

2020

55,3

-48,7

6,7

Note 13. Skatter og afgifter under opkrævning

Tabel 22 specificerer skatter og afgifter under opkrævning fra balancen.

Tabel 22. Skatter og afgifter under opkrævning

Mio. kr.

Skatter og afgifter under opkrævning, primo

Tilgang af skatter og afgifter under opkrævning

- heraf Skatteforvaltningen § 38

- heraf Domstolsstyrelsen

- heraf Fødevarestyrelsen

Skatter og afgifter under opkrævning, ultimo

- heraf Skatteforvaltningen § 38

- heraf Domstolsstyrelsen

- heraf Fødevarestyrelsen

2021

194.102,2

-48.448,2

-48.568,3

112,4

7,6

145.654,0

145.106,4

540,0

7,6

2020

102.345,6

91.756,6

91.688,2

68,4

194.102,2

194.033,9

68,4

Side 44 af 48

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 112: Årsregnskabet for § 38, fra skatteministeren

Note 14. Skatter og afgifter under inddrivelse

Tabel 23 specificerer skatter og afgifter under inddrivelse fra balancen.

Tabel 23. Skatter og afgifter under inddrivelse

Mio. kr.

Nominel værdi af skatter og afgifter under inddrivelse

- heraf Skatteforvaltningen § 38

- heraf Domstolsstyrelsen

- heraf Fødevarestyrelsen

Hensættelse til forventet tab

- heraf Skatteforvaltningen § 38

- heraf Domstolsstyrelsen

- heraf Fødevarestyrelsen

Skatter og afgifter under inddrivelse

- heraf Skatteforvaltningen § 38

- heraf Domstolsstyrelsen

- heraf Fødevarestyrelsen

2021

89.670,2

89.613,9

46,6

9,7

-70.218,9

-70.181,9

-30,2

-6,7

19.451,4

19.432,0

16,4

3,0

2020

85.952,4

85.907,8

44,6

-73.142,7

-73.109,6

-33,0

12.809,8

12.798,2

11,6

Note 15. Igangværende arbejder for fremmed regning

Tabel 24 specificerer igangværende arbejder for fremmed regning fra balancen

Tabel 24. Igangværende arbejder for fremmed regning

Mio. kr.

Igangværende arbejder for fremmed regning

- heraf Skatteforvaltningen § 38

2021

1.190,1

2020

Note 16. Anden kortfristet gæld

Tabel 25 specificerer Anden kortfristet gæld fra balancen.

Tabel 25. Anden kortfristet gæld

Mio. kr.

Anden kortfristet gæld

Modtagne udlæg/indeh.

Deponenter

Kreditorsamlekonto, ekstern gæld

Uanbringelig ml. regningsbeløb

Anden kortfristet gæld i alt

- heraf Skatteforvaltningen § 38

- heraf Domstolsstyrelsen

- heraf Fødevarestyrelsen

2021

77.274,5

0,0

398,1

-3,1

0,0

77.669,5

77.672,6

-3,1

2020

48.630,8

52,9

388,6

49.072,3

Side 45 af 48

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 112: Årsregnskabet for § 38, fra skatteministeren

4.2 Bilag 1. Overblik over afvigelser fra hovedreglen om periodisering

Af tabel 26 fremgår en oversigt, der viser periodiseringer på underkontoniveau, som afviger fra hoved-

reglen om periodisering pr. 31. december.

Tabel 26. Periodiseringsoversigt på underkontoniveau

Underkonto og beskrivelse

38.11.01.10 Personskat

38.11.11.10 Gaveafgift

38.13.01.10 Selskabsskat

38.16.01.10 Tinglysningsafgift mv.

38.19.71.22 Bøder Forsvarsministeriet

38.19.71.25 Bøder Miljø- og Fødevaremini-

steriet

38.19.71.26 Bøder Udenrigsministeriet

38.21.01.10 Moms*

38.22.01.10. Afgift af stenkul, brunkul og

koks mv.

38.22.01.20. Elafgift

38.22.01.40. Naturgasafgift

38.22.03.10. Afgift af visse olieprodukter

38.22.05.10. Benzinafgift

38.23.03.10. Registreringsafgift motorkøre-

tøjer

38.23.05.10. Ansvarsforsikringsafgift

38.24.01.10. CO2-afgift af visse energipro-

dukter (Miljøafgifter)

38.24.01.12. Afgift af kvælstofoxider (NOx)

38.24.01.15. Afgift af svovl

38.24.01.30. Emballageafgift

38.24.01.40. Afgift vedrørende CFC

38.24.01.43. Afgift af klorerede opløsnings-

midler mv.

38.24.01.45. Afgift af bekæmpelsesmidler

38.24.01.50. Afgift af affald

38.24.01.60. Afgift af råstoffer

38.24.01.65. Afgift af spildevand

38.24.01.70. Afgift af ledningsført vand

38.24.01.75. Batteriafgift (NiCd)

38.24.01.77. Afgift af PVC og af ftalater

38.24.01.80. Afgift af kvælstof i gødning

38.24.01.85. Afgift af mineralsk fosfor i fo-

derfosfat

38.27.01.10. Afgift af spil ved væddeløb

38.27.01.20. Gevinstafgift

38.27.01.40. Kasinoafgift

38.27.01.50. Spilleautomater

38.27.01.60. Afgift af væddemål

38.27.01.70. Afgift af online kasinospil

Undtagelsesbestem-

melse

Forudbetalte lønninger

Frist d. 17. januar

(SRB)

Ingen frist

Frist d. 1. februar

Frist d. 17. januar

Ingen frist

Frist d. 25. januar

Frist d. 17. januar

Frist d. 15. januar

Periodiseret

i 2021

Periodiseret

i 2020

Side 46 af 48

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 112: Årsregnskabet for § 38, fra skatteministeren

38.27.01.80. Det Danske Klasselotteri A/S

38.28.01.10. Spiritusafgift

38.28.01.20. Vinafgift

38.28.01.30. Ølafgift

38.28.01.40. Tillægsafgift til alkoholsoda-

vand

38.28.03.10. Tobaksafgift

38.28.05.10. Chokoladeafgift

38.28.05.20. Konsumisafgift

38.28.05.40. Mineralvandsafgift

38.28.11.10. Forskellige forbrugsafgifter

38.28.21.20. Lystfartøjsforsikringsafgift

38.41.02.10. Lønsumsafgift

38.61.01.10 Renter

Anm.*OneStopShop moms har frist 31. januar.

Fem dage efter sidste

trækning

Frist d. 17. januar

Frist d. 15. januar

Frist d. 17. januar

Ingen frist

Side 47 af 48

FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 112: Årsregnskabet for § 38, fra skatteministeren

4.3 Bilag 2. Overblik over systemer og forkortelser

I tabel 27 fremgår en oversigt over de systemer, som der omtalt i årsregnskabet, deres forkortelser og

deres funktion.

Tabel 27. Overblik over systemer og forkortelser

Forkortelse Fulde navn

CSR-P

DMI

DMO

DMR

KOBRA

OSM

PSRM

SAP38

SKS

Funktion

Centrale Skatteyder Regi-System til at vedligeholde et basisregister over personop-

ster - Persondelen

lysninger.

Debitor Motor Inddrivelse Paralleldrift-system til understøttelse af inddrivelse af offent-

lig gæld.

Skattekontoen (Debitor

Motor Opkrævning)

Digitalt motorregister

Debitor og Restancesy-

stem

Opkrævningssystem til opkrævning af virksomhedskrav.

Håndtering af oplysninger om motorkøretøjer.

D/R-systemet indsamler angivelsesoplysninger vedr. moms,

A-skat/bidrag, lønsumsafgift samt importtold og -moms.

Kontering og Opkrævning Et system til kontering og opkrævning af personlige skatter

af B-skat, Restskat og

og arbejdsmarkedsbidrag.

Andre skatter

One Stop Moms

Public Sector Revenue

Management System

SAP38

System til afregning af moms på teleydelser, radio- og tv-

spredningstjenester og elektroniske ydelser i forbrugslandet

i EU.

PSRM-systemet varetager inddrivelse af gæld til fordrings-

havere, som er tilsluttet herunder også for Skatteforvaltnin-

gen.

Økonomisystem for skatter og afgifter mv.

Statens Koncernsystem Et statsligt økonomisystem til regnskabsgodkendelser og

økonomiopfølgning mv.

Side 48 af 48