Finansudvalget 2021-22
FIU Alm.del Bilag 111
Offentligt
2546635_0001.png
Sundhedsministeriet
Enhed: DAICY
Sagsbeh.: DEPDTO
Koordineret med:
Sagsnr.: 2201987
Dok. nr.: 2115506
Dato: 25-02-2022
Notat
Notat: Status på realisering af effektiviseringsgevinster i kvalitetsfondsprojekterne i 2021
Indledning
Regionerne skal som led i etableringen af de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier realisere varige effektiviseringsgevinster
for i alt 2,5 mia. kr. (21-pl). De midler, der frigøres gennem realisering af effektiviseringsgevinsterne, bliver i regionerne. Regio-
nerne forventer pr. ultimo 2021 at have realiseret effektiviseringsgevinster for i alt ca. 1,6 mia. kr,
jf. bilag 1.
Det svarer til 62,3
pct. af det samlede forudsatte krav til effektiviseringer. Det samlede potentiale af regionernes effektiviseringsinitiativer er 2,6
mia. kr. (21-pl), fordelt på 195 konkrete tiltag,
jf. bilag 1a.
Organisatoriske effektiviseringstiltag i form af tiltag vedrørende ek-
sempelvis logistik/IT eller optimerede patientforløb udgør størstedelen af regionernes indmeldte effektiviseringstiltag målt på
både antallet af tiltag og det samlede økonomiske potentiale.
Sagsfremstilling
Det er en central forudsætning for kvalitetsfondsinvesteringen, at de nye bygninger understøtter en mere effektiv drift,
jf. Boks
1.
Boks 1
Baggrund om effektiviseringskrav i kvalitetsfondsprojekterne
”Der vil blive stillet krav om effektivitetsgevinster ved investeringerne, som skal medgå til at finansiere aktivitetsvækst på sygehusene i takt med, at
gevinsterne realiseres. Investeringerne skal muliggøre en mere effektiv opgaveløsning og ressourceanvendelse via bedre logistik og ny teknologi og
moderne og energieffektive løsninger, der ligger ud over de almindelige, løbende produktivitetsforbedringer i sygehusvæsenet. Der gives ikke mulighed
for lånefinansiering af effektivitetsgevinsterne. Der er endvidere enighed om, at nye investeringer vil aflaste behovet for den løbende renovering og
vedligeholdelse af sygehusene.”
Kilde:
Aftale om regionernes økonomi for 2010.
Alle kvalitetsfondsprojekterne undtagen akutmodtagelsen i Slagelse er i det endelige støttetilsagn blevet tildelt et nominelt ef-
fektiviseringskrav, dvs. et krav på et konkret beløb. Samlet set skal der realiseres en varig effektiviseringsgevinst på ca. 2,5 mia.
kr. (21-pl).
Grundlag for effektiviseringskravene
Kravene til de enkelte projekter svarer til mellem 4 og 8 procent af driftsudgifterne for de funktioner, der berøres af byggeriet
1
.
Effektiviseringskravet er derfor for nogle byggerier fastsat alene ud fra driftsudgifterne i de funktioner, der samles i kvalitets-
fondsprojektet, og for andre byggerier også ud fra drift i eksisterende bygninger, som forventes at kunne tilrettelægges mere
effektivt som følge af kvalitetsfondsinvesteringen.
Ekspertpanelets foreløbige vurderinger af de 16 kvalitetsfondsprojekter fremgår af to screeningsrapporter fra 2008 og 2010
2
,
der bl.a. indeholder en række generelle overvejelser om forudsætninger for en mere effektiv drift i de nye bygninger. Det gæl-
der fx følgende:
Driftsudgifterne er i de enkelte tilsagnsbreve angivet som enten driftsudgift, driftsbudget eller driftsregnskab for det rele-
vante budget- eller regnskabsår. For Hvidovre Hospital er effektiviseringskravet dog angivet som en procentdel af selve inve-
steringen. De konkrete formuleringer om effektiviseringskravene til de enkelte projekter fra de endelige tilsagn er gengivet i
svar på SUU alm. del spm. 150 (2019).
2
https://sum.dk/publikationer/2008/november/regionernes-investerings-og-sygehusplaner-screening-og-vurdering
og
https://sum.dk/publikationer/2010/november/regionernes-investering-og-sygehusplaner-screening-og-vurdering-ii.
Ekspert-
panelets sammensætning og kommissorium fremgår af screeningsrapporterne.
1
 FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 111: Årsrapportering for 2021 vedr. kvalitetsfondsprojekter fra Sundhedsministeriet
Muligheder for forbedret kapacitetsudnyttelse, bl.a. ved etablering af enestuer og udvidet driftstid for scannere, am-
bulatorier m.m.
Muligheder for forbedret arbejdstilrettelæggelse, understøttet af logistisk teknologi og fysiske rammer, der under-
støtter bedre patientforløb,
Hurtigere restitution og færre hospitalsinfektioner pga. etablering af enestuer i nybyggeri,
Øget omlægning til ambulant behandling pga. mindre indgribende behandlingsformer, fx kikkertkirurgi i stedet for
åben kirurgi,
Udflytning af kontroller og konsultationer til borgerens hjem med øget anvendelse af telemedicin m.m.
Accelererede patientforløb som følge af samlingen af højt specialiseret akut behandling på færre enheder og etable-
ring af fælles akutmodtagelser med speciallæger i front,
jf. Sundhedsstyrelsens anbefalinger fra 2007.
Ekspertpanelet lagde således vægt på, at forventningen til en mere effektiv drift i de nye bygninger dels afspejlede de konkrete
forbedringer, der kunne opnås med nye bygninger, dels den udvikling i teknologi, behandlingsformer m.m., der måtte forven-
tes at finde sted parallelt med byggeprojekterne.
Det er desuden væsentligt at bemærke, at de forudsatte driftsgevinster handler om at frigøre ressourcer ved at understøtte
bedre ressourceudnyttelse, bedre arbejdsgange og bedre patientforløb – ikke om at løse den samme opgave på samme måde
med færre ressourcer.
Potentialet for en mere effektiv drift afhænger i høj grad af den konkrete kontekst for det enkelte byggeri (fx om der er tale om
en tilbygning til et eksisterende hospital eller nybyggeri, om det er somatik eller psykiatri, i hvilket omfang der er mulighed for
at samle funktioner og/eller matrikler mv.), og derfor foretog ekspertpanelet en konkret vurdering af potentialet i de enkelte
projekter, bl.a. på baggrund af regionernes egne potentialevurderinger,
jf. også svar på SUU alm. del spm. 150 (2019-20) vedr.
regionernes vurdering af effektiviseringsmuligheder.
Realisering af effektiviseringskravet
Det fremgår af de endelige støttetilsagn, at effektiviseringsgevinsterne skal bidrage til finansiering af ny sygehusaktivitet. Det
er med afviklingen af produktivitetskravet ikke forudsat, at regionernes produktion målt i DRG-aktivitet skal stige med et beløb
svarende til de realiserede effektiviseringsgevinster. Der er dermed ikke knyttet en konkret forventning til omfanget af den for-
ventede nye sygehusaktivitet. Hensigten er, at der frigøres ressourcer, som regionerne selv kan prioritere.
Effektiviseringskravene indebærer ikke en reduktion af de regionale budgetter, og de frigjorte midler indgår ikke i opgørelser af
evt. økonomiske løft i de årlige økonomiaftaler med regionerne,
jf. svar på SUU alm. del spm. 243 (2019-20).
Effektiviseringskravet skal realiseres i år ét efter projektets ibrugtagning, men regionernes arbejde med at realisere mulige ef-
fektiviseringer foregår i praksis løbende frem mod fuld ibrugtagning,
jf. status på realisering af effektiviseringskrav nedenfor og
i bilag 1.
Den budgetmæssige realisering af effektiviseringskravene følger en model, der er aftalt med regionerne i Aftale om regioner-
nes økonomi for 2017. Det fremgår af aftalen, at 50 pct. af effektiviseringsgevinsterne fastholdes i den enkelte region til ny sy-
gehusaktivitet. De resterende 50 pct. af effektiviseringsgevinsterne anvendes til ny sygehusaktivitet, herunder demografi og
kræft mv. Disse frigjorte midler fordeles mellem regionerne efter bloktilskudsnøglen. Omfordelingen indfases fra 2017 frem
mod et niveau på ca. 2,5 mia. kr. (21-pl) årligt i 2025. Med denne omfordeling af halvdelen af gevinsterne er hensynet, at de
regioner, der har fået flest midler fra Kvalitetsfonden, deler gevinsterne med de øvrige regioner. Omfordelingen har hjemmel i
Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (lov nr. 1735 af 27/12/2016).
Opfølgning på effektiviseringsarbejdet
Sundhedsministeriet har fastlagt et rapporteringskoncept for det regionale arbejde med effektiviseringerne, som skaber gen-
nemsigtighed i arbejdet med at realisere effektiviseringsgevinsterne som forudsat, herunder at der er tale om reelle effektivi-
seringer. Rapporteringskonceptet er drøftet med Rigsrevisionen, der i forbindelse med Beretning om sygehusbyggerier II har
kvitteret for, at der er etableret rammer for opfølgningen på regionernes arbejde med effektiviseringsgevinster.
De enkelte kvalitetsfondsprojekter er forpligtet til at rapportere årligt om status på arbejdet med at realisere effektiviserings-
kravene til Sundhedsministeriet,
jf. Regnskabsinstruks til behandling af tilskud fra Kvalitetsfonden til sygehusbyggeri (herefter
regnskabsinstruksen).
Side 2
 FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 111: Årsrapportering for 2021 vedr. kvalitetsfondsprojekter fra Sundhedsministeriet
2546635_0003.png
Rammerne for regionernes rapportering om effektiviseringstiltag fremgår af regnskabsinstruksen. Rapporteringen omfatter en
overordnet oversigt over de forventede driftsgevinster fordelt på tre overordnede kategorier,
jf. nedenfor,
og en efterfølgende
beskrivelse af den valgte underopdeling. Formålet med oversigten er at give et overblik over den samlede økonomi i effektivi-
seringsarbejdet og den udvikling i økonomien, der har været, igennem projektets faser.
Desuden omfatter rapporteringskonceptet en beskrivelse af hvert enkelt effektiviseringstiltag. Konkret fremgår det, at regio-
nerne skal rapportere på centrale aktiviteter og nødvendige organisatoriske tiltag, tidsplan for centrale aktiviteter og eventu-
elle delmål samt vurdering af, om tidsplaner overholdes, om centrale aktiviteter effektueres, og om eventuelle delmål opnås
med henvisning til risikovurderingen.
Arbejdet med at realisere driftsgevinster indgår som en integreret del af projekternes risikostyringsarbejde. I forhold til effekti-
viseringsarbejdet skal projekternes risikoarbejde bl.a. afdække, hvor stor risiko der er forbundet med såvel projektets samlede
effektiviseringsarbejde som de centrale aktiviteter. Det er centralt, at tiltag med størst økonomisk betydning og højst risiko til-
deles særlig opmærksomhed.
Status på regionernes arbejde med effektiviseringstiltag
Denne orientering vedrørende kvalitetsfondsprojekternes effektiviseringer bygger på regionernes nyeste rapportering, der var
tilgængelig ultimo 2021.
Det fremgår af regionernes rapportering, at de forventer at realisere effektiviseringskravene for de enkelte projekter som for-
udsat i de endelige tilsagn. Det fremgår desuden, at regionerne løbende realiserer de forudsatte driftsgevinster frem mod fuld
ibrugtagning af de enkelte projekter.
Tabel 1
Realisering af driftsgevinster
Projekt
Totalramme
(mio. kr., 21-pl)
3.567
2.719
4.638
1.745
2.203
672
7.659
3.825
1.382
4.976
4.847
1.318
356
1.083
7.651
1.501
50.142
Effektiviserings-
krav
(mio. kr., 21-pl)
165
127
178
85
77
22
521
181
105
196
215
14
0*
87
398
118
2.488
Forventet realiseret
pr. ultimo 2021
(mio. kr., 21-pl)
64
88
37
55
78
0
523
39
106
145
132
13
N/A
87
113
71
1.550
Andel af krav for-
ventet realiseret
ultimo 2021 (pct.)
38
69
21
65
101
0
100
22
101
74
61
96
N/A
100
28
60
64
Forventet fuld
ibrugtagning
2026
2022
2025
2023
2020
2021
2019
2022
2020
2023
2026
2015
2013
2017
2024
2020
Nyt Hospital Bispebjerg
Nyt Hospital Herlev
Nyt Hospital Nordsjælland
Nyt Hospital Hvidovre
Det Nye Rigshospital
Ny Retspsykiatri Sct. Hans
Det Nye Universitetshospital i Aarhus (DNU)
Det Nye Hospital i Vest, Gødstrup
Regionshospitalet Viborg
Nyt Aalborg Universitetshospital
Universitetshospital Køge
Psykiatri i Slagelse
Slagelse FAM
Kolding Sygehus
Nyt Odense Universitetshospital
Aabenraa Sygehus
I alt
Anm.:
Kilde:
Det angivne ibrugtagningsår henviser til det år, hvor alle væsentlige kliniske arealer er ibrugtaget. Der kan være mindre undtagelser herfra, fx forventes
patienthotellet på DNU ibrugtaget i 2022, tre år efter de øvrige kliniske arealer. *Slagelse FAM er fritaget effektiviseringskrav.
Sundhedsministeriet og regionernes rapportering.
Beskrivelse af effektiviseringstiltag
Regionernes nyeste rapportering vedr. effektiviseringer indeholder i alt 195 konkrete tiltag. En oversigt over tiltagene er ved-
lagt,
jf. bilag 1.
Oversigten indeholder ligeledes realiserede tiltag for afsluttede projekter.
Side 3
 FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 111: Årsrapportering for 2021 vedr. kvalitetsfondsprojekter fra Sundhedsministeriet
2546635_0004.png
Det fremgår af regnskabsinstruksen, at regionerne skal opdele effektiviseringstiltagene i tre overordnede kategorier i effektivi-
seringsrapporterne: bygningsrelaterede, strukturelle og organisatoriske effektiviseringer. Det fremgår desuden af regnskabsin-
struksen, at de overordnede kategorier skal opdeles yderligere af regionen.
Af regnskabsinstruksen fremgår et eksempel på kategorisering af effektiviseringstiltag,
jf. Boks 2.
Boks 2
Eksempel på opdeling af effektiviseringstiltag i kategorier
Bygningsrelaterede tiltag
Bygningsudgifter
Transport
Organisatoriske tiltag
Reduceret sygefravær
Patientsikkerhed
Logistik/IT
Centralisering af funktioner og fusioner
Optimeret patientforløb (reduceret liggetid og indlæggelser)
Strukturelle tiltag
Nedlæggelse af sygehusmatrikler
Kilde:
Regnskabsinstruks til behandling af tilskud fra Kvalitetsfonden til sygehusbyg
Opdelingen af effektiviseringstiltag i kategorier gør det muligt at sammenligne fordelingerne af tiltag på tværs af projekterne.
Figur 1 viser, hvordan det økonomiske potentiale i regionernes indmeldte effektiviseringstiltag fordeler sig på de tre overord-
nede kategorier. De organisatoriske effektiviseringstiltag udgør 80 pct. af det samlede økonomiske potentiale i projekternes
indmeldte tiltag,
jf. Figur 1.
Figur 1
Fordeling af det økonomiske potentiale i regionernes indmeldte effektiviseringstiltag
2%
18%
80%
Bygningsrelaterede
Kilde:
Regionerne
Organisatoriske
Strukturelle
Fordelingen af potentialet i regionernes indmeldte effektiviseringstiltag svarer i store træk til fordelingen af forventede realise-
rede driftsgevinster pr. ultimo 2021,
jf. Figur 2,
der viser, hvordan de driftsgevinster, der ifølge regionernes rapportering er re-
aliseret ultimo 2021, fordeler sig på de tre overordnede kategorier.
Side 4
 FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 111: Årsrapportering for 2021 vedr. kvalitetsfondsprojekter fra Sundhedsministeriet
2546635_0005.png
Figur 2
Fordeling af forventede realiserede driftsgevinster pr. ultimo 2021
4%
14%
82%
Bygningsrelaterede
Kilde:
Regionerne
Organisatoriske
Strukturelle
Organisatoriske effektiviseringstiltag
De organisatoriske effektiviseringstiltag handler overordnet set om ny organisering og nye arbejdsgange i de kvalitetsfonds-
støttede sygehuse. Tiltagene kan inddeles i underkategorierne logistik/IT, centralisering af funktioner, optimerede patientfor-
løb, patientsikkerhed samt sygefravær.
Optimerede patientforløb og centralisering af funktioner er de underkategorier, der fylder mest i de organisatoriske effektivi-
seringstiltag,
jf. Figur 3 nedenfor.
Tilsammen udgør de 74 pct. af de organisatoriske effektiviseringstiltag.
En række af de konkrete organisatoriske effektiviseringstiltag kan henføres til etablering af fælles akutmodtagelser, som under-
støtter optimerede patientforløb og bedre udnyttelse af mandskab og apparatur.
De organisatoriske effektiviseringstiltag dækker også over logistiske tiltag som eksempelvis etablering af rørpostanlæg, der gør
det muligt for sundhedspersonalet at sende blodprøver direkte fra sengeafsnittene til laboratoriet og dermed spare tid og res-
sourcer. Etableringen af rørpostanlæg medfører desuden, at ventetid på prøvesvar reduceres til gavn for både patienter og
personale.
De organisatoriske effektiviseringstiltag handler også om implementering af ny teknologi og IT på sygehusene. IT-understøt-
telse af servicelogistikken fx i form af lokaliseringsteknologi kan bidrage til et bedre overblik over hospitalets ressourcer, herun-
der udstyr, og bl.a. effektivisere servicefunktionerne. Fx kan portørerne tilrettelægge arbejdet med færre unødvendige skridt,
når afdelingerne kan booke opgaver direkte i et opgavesystem, og portørerne kan tage den nærmeste opgave. Det bidrager til
bedre arbejdsgange for portørerne, øget effektivitet i opgavevaretagelsen og reduceret ventetid for patienter og personale.
Med etableringen af en-sengsstuer i de nye sygehuse forventer flere af projekterne en reduceret smitte- og infektionsrisiko og
dermed en reduktion i liggetid og omfanget af genindlæggelser. En region beskriver i effektiviseringsrapporteringen desuden,
at en-sengsstuer giver mulighed for at foretage flere undersøgelser og behandlinger på patientstuerne, hvilket også medfører
et reduceret behov for interne patienttransporter,
jf. de bygningsrelaterede effektiviseringstiltag nedenfor.
Side 5
 FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 111: Årsrapportering for 2021 vedr. kvalitetsfondsprojekter fra Sundhedsministeriet
2546635_0006.png
Figur 3
Organisatoriske effektiviseringstiltag
2% 1%
34%
40%
23%
Centralisering af funktioner
Kilde:
Regionerne
Logistik/IT
Optimeret patientforløb
Patientsikkerhed
Sygefravær
Bygningsrelaterede effektiviseringstiltag
De bygningsrelaterede effektiviseringstiltag kan inddeles i underkategorierne bygningsudgifter og transport.
Effektiviseringer på bygningsudgifter kan dække over reducerede udgifter til ejendomsdrift, fx i form af lavere husleje eller la-
vere energiforbrug på grund af mere energieffektivt nybyggeri. Transportkategorien indeholder fx effektiviseringstiltag vedr.
automatisering af transportopgaven og et reduceret behov for interne patienttransporter bl.a. mellem forskellige matrikler.
Af
Figur 4 nedenfor
fremgår det, at bygningsudgifterne med 86 pct. udgør den største andel af potentialet i de bygningsrelate-
rede effektiviseringstiltag, mens transportdelen udgør de resterende 14 pct.
Figur 4
Bygningsrelaterede effektiviseringstiltag
14%
86%
Bygningsudgifter
Kilde:
Regionerne
Transport
Side 6
 FIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 111: Årsrapportering for 2021 vedr. kvalitetsfondsprojekter fra Sundhedsministeriet
2546635_0007.png
Strukturelle effektiviseringstiltag
De strukturelle effektiviseringstiltag er tiltag, der vedrører nedlæggelse og samling af matrikler, der sker for at etablere en ny
sygehusstruktur, som er grundlaget for kvalitetsfondsinvesteringerne.
Realisering af effektiviseringsgevinster
Figur 5 nedenfor
illustrerer den forventede løbende realisering af effektiviseringsgevinster frem mod 2025 baseret på regioner-
nes senest fremsendte effektiviseringsrapporter pr. ultimo 2021.
Som
Figur 5
viser, har regionerne i effektiviseringsrapporteringen indmeldt effektiviseringstiltag med et samlet potentiale på
over 2,6 mia. kr. (21-pl). Dermed forventer regionerne samlet at kunne leve op til effektiviseringskravet på i alt 2,5 mia. kr. (21-
pl). Forventningen, der fremgår af
Figur 5,
er, at regionerne i 2026 samlet har realiseret driftsgevinster som forudsat.
Figur 2
Regionernes forventede realisering af driftsgevinster (mio. kr., 21-pl)
3000
2500
2000
1500
1000
500
0
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
2022
2023
2024
2025
2026
Kilde:
Regionerne
Det fremgår desuden af
Figur 5,
at regionerne pr. ultimo 2021 forventer at have realiseret driftsgevinster svarende til et beløb
på ca. 1,6 mia. kr., svarende til 62,3 pct. af det samlede forudsatte effektiviseringskrav.
Figur 5
og
Tabel 1 ovenfor
viser, at re-
gionerne generelt realiserer en del af de forudsatte driftsgevinster før fuld ibrugtagning. Dette kan eksempelvis ske i eksiste-
rende fysiske rammer, hvor gevinster bliver realiseret på grund af tidlig implementering af nye arbejdsgange eller sammenlæg-
ninger af afdelinger. Derudover ibrugtages de fleste af byggerierne løbende, efterhånden som de enkelte bygninger i projek-
terne står færdige. Dermed kan driftsgevinster knyttet til de dele af byggerierne, der ibrugtages tidligt, realiseres før fuld ibrug-
tagning.
Bilag
- Oversigt over regionernes effektiviseringstiltag ultimo 2021.
Side 7