Rigsombudsmanden på Færøerne
Tórshavn, den 29. oktober 2021
J.nr. 2015-96-lmj
Indberetning nr. 13/2021
Emner:
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Drastisk stigning i antal COVID-19 smittede – samlede antal smittede stiger til 499
Første behandling af lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v.
Undersøgelse af tildeling af fiskekvoter
§-52 spørgsmål til lagmanden vedrørende kommissorium for udenrigs-, sikkerheds- og for-
svarspolitisk kontaktudvalg
Opmåling af færøsk havbund
Finanslovsforslag 2022
Tunneller
Rentestøtte til boliger
De færøske banker opfylder Finanstilsynets krav
Drastisk stigning i antal COVID-19 smittede
Den seneste uge har man oplevet en voldsom stigning i antal COVID-19 smittede. Således blev der
den 22. oktober 2021 registreret 89 nye tilfælde. Få dage senere blev der registreret 99 tilfælde, som
samtidig er det højst antal registrere tilfælde på et døgn
1
. Omregnet til befolkningstallet i Danmark
svarer dette til over 10.000 nye tilfælde registreret på et døgn. På nuværende tidspunkt er der i alt 579
aktiv smittede, svarende til over 1 pct. af det samlede befolkningstal, ligesom antallet af indlæggelser
er steget til 5 personer, som ligeledes er det højest antal registrerede indlæggelser i hele pandemiens
historie. Ingen af de indlagte har på nuværende tidspunkt brug for respirator. Smitten optræder især
blandt de unge ikke-vaccinerede, som herefter spreder smitten videre til både vaccinerede og ikke-
vaccinerede voksne. På en enkelt skole i Klaksvík er der registreret over 120 smittede. Man har lige-
ledes registreret smitte blandt personalet på to af landets tre sygehuse. Landsstyret har iværksat lokale
lukninger af bl.a. skoler og anbefaler at minimere fritidsaktiviteter for børn og unge, ligesom man
anbefaler at udskyde større arrangementer den kommende tid.
Landslægen har udtalt, at situationen på nuværende tidspunkt ikke er under kontrol. Den voldsomme
stigning har betydet et stort pres på den daglige smitteopsporing, og landslægen har gennem NOST
anmodet om ekstra bemanding for at kunne løse opgaven. Politiet på Færøerne, som hovedsagligt er
bemandet med færinger, bistår nu landslægen med 6-10 medarbejdere, og der arbejdes på at ressour-
cer fra dansk politi assisterer færøsk politi.
Landstyremand for sundhedsanliggender, Kaj Leo Holm Johannesen har samtidig appelleret til be-
folkningen om at lade sig vaccinere. På nuværende tidspunkt er 70,6 pct. færdigvaccineret og 73,8
pct. har modtaget første stik. Samtidig er man påbegyndt vaccination med tredje stik.
1
Det højst antal registrerede smittede på et døgn udgjorde indtil da 38.
Amtmansbrekkan 6
FO-100 Tórshavn
Telefon: +298 20 12 00
Telefax: +298 20 12 20
www.rigsombudsmanden.fo
CVR–nr. 11-86-16-28
V-tal 3 4 4 3 3 8