Færøudvalget 2021-22
FÆU Alm.del Bilag 5
Offentligt
2465445_0001.png
dfk@ro.|wimnalsge
Færøudvalget 2021-22
FÆU Alm.del - Bilag 5
Offentligt
Bilag 2
Analyse af Kriminalforsorgen på Færøerne
- delanalyse 1, datagrundlag
Direktoratet for Kriminalforsorgen
Revideret den 16. april 2021
 FÆU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 5: Orientering om analyse af Kriminalforsorgen på Færøerne, fra justitsministeren
2465445_0002.png
Indhold
1.
2.
2.2
2.3
3.
3.1
3.2
4.
5.
Indledning .................................................................................................................. 3
Kapacitet og belæg i Færøerne Arrest ................................................................................. 3
Køn .........................................................................................................................
4
Alder .......................................................................................................................
4
Afsonere i Færøerne Arrest .............................................................................................. 6
Straflængde ..............................................................................................................
6
Hovedkriminalitet .......................................................................................................
7
Færinger, som overføres til videre afsoning eller varetægtsfængsling i Danmark ............................... 9
Færinger, som påbegynder afsoning eller varetægtsfængsling i Danmark ....................................... 10
Kriminalforsorgen | Side 2 af 10
 FÆU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 5: Orientering om analyse af Kriminalforsorgen på Færøerne, fra justitsministeren
2465445_0003.png
Indledning
Det blev i forbindelse med Finanslov 2021 vedtaget, at der som en del af Nordatlantpuljen afsættes 1,5 mio.
kr. i 2021 til udarbejdelse af en analyse med henblik på forbedring af forholdene i kriminalforsorgen på Færø-
erne.
Analysen udarbejdes af Direktoratet for Kriminalforsorgen i regi af Center for Økonomi og Kapacitet i tæt sam-
arbejde med Center for Straffuldbyrdelse samt Kriminalforsorgen Hovedstaden, hvor kriminalforsorgen på Færø-
erne organisatorisk hører under.
Analysen består af i alt tre nedenstående delanalyser:
1) Tilvejebringelse af data vedrørende færøske indsatte
2) Beskrivelse af aktuelle udfordringer for færøske afsonere, varetægtsarrestanter samt fysiske for-
hold i arresthuset i øvrigt
3) Løsningsforslag, herunder i relation til de nuværende faciliteter i Mjørkedal, udvidelse af eksiste-
rende lejemål eller indgåelse af nyt lejemål samt etablering af ny institution
Denne analyse vedrører delanalyse 1, som har til formål at give et faktuelt grundlag omkring belægget i Færøerne
Arrest, herunder oplysninger omkring domslængde, hovedkriminalitet, alder og køn, samt oplysninger omkring
færinger med færøsk bopæl, som afsoner i Danmark eller er overført til Danmark i forbindelse med varetægts-
fængsling.
En stor del af data i delanalyse 1 er baseret på sagsbehandlingssystemet ”Klientsystemet”. Der tages således
forbehold for eventuelle fejlregisterringer.
Kapacitet og belæg i Færøerne Arrest
Arresthuset på Færøerne har i alt 14 pladser (fordelt på tre etager) og huser både varetægtsarrestanter og af-
sonere med, som udgangspunkt, domme op til 18 måneder.
Tabel 1 viser bl.a., at årsgennemsnittet for antallet af indsatte i arresthuset i perioden 2015-2020 har ligget på
mellem 8 og 11 indsatte. Dette svarer til en gennemsnitlig kapacitetsudnyttelse på mellem 58,6 – 78,4 pct. Det
skal i den forbindelse bemærkes, at Færøerne Arrest i perioder af 2016 og igen i 2019 har haft nedjusteret ka-
pacitet som følge af renoveringer. Nedjusteringen i kapaciteten fremgår dog ikke af tabel 1, og dermed ej hel-
ler en øget kapacitetsudnyttelse som følge heraf.
Afsonere har frem til 2019 udgjort den største andel af det samlede belæg, men i 2020 har andelen af afsonere
dog udgjort ca. 1/3. Det er kriminalforsorgens umiddelbare vurdering, at tallene for 2020 bl.a. skal ses i sam-
menhæng med covid-19 situationen. Hertil kommer, at varetægtsfængslede har haft en længere opholdstid i
2020, hvilket også har bevirket, at der er tilsagt færre til afsoning i arresthuset i 2020. Hvorvidt den forlæn-
gede opholdstid skyldes covid-19 situationen, kan kriminalforsorgen umiddelbart ikke vurdere.
Tabel 1: Gennemsnitlig daglig kapacitet, belæg og udnyttelsesprocent i Færøerne Arrest
Kapacitet
2020
2019
2018
2017
2016
2015
14,0
14,0
14,0
14,0
14,0
14,0
Varetægt
7,1
2,9
3,5
3,0
2,2
1,8
Fængsel
3,8
6,2
7,3
6,2
5,9
7,4
Hæfte
0,0
-
0,0
-
-
-
Udlæn-
dingelov
0,0
-
-
-
-
0,0
Bødefor-
vandling
0,0
0,2
0,1
0,1
0,1
0,3
Belæg i
alt
11,0
9,3
10,9
9,2
8,2
9,3
Udnyttel-
sespro-
cent
78,4
66,8
78,2
65,8
58,6
67,9
Kriminalforsorgen | Side 3 af 10
 FÆU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 5: Orientering om analyse af Kriminalforsorgen på Færøerne, fra justitsministeren
2465445_0004.png
Kilde: Kriminalforsorgens ledelsesinformationssystem den 27. januar 2021. Tal for 2020 er foreløbige og vil kunne ændre sig som følge af efter-
registreringer.
Køn
Det er som alt overvejende hovedregel mænd, som sidder i arresthuset på Færøerne. Tabel 2, 3 og 4 viser for-
delingen mellem mandlige og kvindelige indsatte på henholdsvis en given dato samt i forhold til antal indsæt-
telser fordelt på varetægtsarrestnet (tabel 3) og dømte (tabel 4).
Tabel 2: Køn, indsatte i Færøerne Arrest på en dato
2015
15. dec.
n
Kvinder
Mænd
I alt
0
9
9
2016
13. dec.
n
2
12
14
2017
12. dec.
n
0
8
8
2018
11. dec.
n
2
10
12
2019
10. dec.
n
0
12
12
2020
15. dec.
n
1
10
11
Kilde: Kriminalforsorgens ledelsesinformationssystem den 27. januar 2021. Tal for 2020 er foreløbige og vil kunne ændre sig som følge af efter-
registreringer.
Tabel 3: Indsættelser af varetægtsarrestanter (ej anholdte) fordelt på køn, 2015-2020
2015
n
Kvinde
Mand
I alt
.
19
19
2016
n
2
20
22
2017
n
1
23
24
2018
n
5
17
22
2019
n
1
29
30
2020
n
1
23
24
1,7
21,8
-
Gen-
nem-
snit
Kilde: Kriminalforsorgens ledelsesinformationssystem den 2. februar 2021. Tal for 2020 er foreløbige og vil kunne ændre sig som følge af efter-
registreringer.
Tabel 4: Indsættelser af dømte fordelt på køn, 2015-2020
2015
n
Kvinde
Mand
I alt
1
59
60
2016
n
2
38
40
2017
n
1
36
37
2018
n
2
49
51
2019
n
1
40
41
2020
n
1
17
18
1,3
39,8
-
Gen-
nem-
snit
Kilde: Kriminalforsorgens ledelsesinformationssystem den 2. februar 2021. Tal for 2020 er foreløbige og vil kunne ændre sig som følge af efter-
registreringer.
Tabel 3 og 4 viser desuden, hvor mange indsættelser der sker i Færøerne Arrest hvert år og giver således også
et billede af ”belastningen” i forhold til at tage imod nye indsatte, herunder klargøring af celler mv. Tallene i
tabel 3 og 4 indeholder ikke anholdelser, hvilket således kommer ud over.
Antallet af indsættelser i forhold til varetægtsarrestanter har i perioden 2015-2020 ligget på mellem 19 og 30
indsættelser om året. For dømte har antallet af indsættelser ligget på mellem 37 og 60, hvis man ser bort fra
2020, der, som tidligere nævnt, efter kriminalforsorgens umiddelbare vurdering har været et atypisk år som
følge af covid-19 situationen.
Alder
Tabel 5-7 viser fordelingen af indsatte i forhold til alder, hvor tabel 5 er opgjort på en given dato, mens tabel 6
og 7 viser antallet af indsættelser fordelt på alder for henholdsvis varetægtsarrestanter og dømte.
Kriminalforsorgen | Side 4 af 10
 FÆU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 5: Orientering om analyse af Kriminalforsorgen på Færøerne, fra justitsministeren
2465445_0005.png
Tabel 5: Alder, indsatte i Færøerne Arrest på en dato
2015
15. dec.
n
Under 18 år
18-19 år
20-24 år
25-29 år
30-34 år
35-39 år
40-44 år
45-49 år
50-59 år
0ver 60 år
I alt n
0
1
1
2
1
1
1
1
0
1
9
2016
13. dec.
n
0
0
2
1
3
1
2
2
1
2
14
2017
12. dec.
n
0
0
2
1
0
0
1
1
2
1
8
2018
11. dec.
n
0
1
3
2
1
1
3
0
0
1
12
2019
10. dec.
n
0
0
2
7
2
0
0
0
1
0
12
2020
15. dec.
n
0
0
2
2
1
1
2
1
0
2
11
Kilde: Kriminalforsorgens ledelsesinformationssystem den 27. januar 2021. Tal for 2020 er foreløbige og vil kunne ændre sig som følge af efter-
registreringer.
Tabel 6: Indsættelser af varetægtsarrestanter (ej anholdte) på Færøerne fordelt på alder
2015
2016
2017
2018
2019
2020
Gennem-
snit
n
.
.
2
4
3
7
4
1
1
2
24
0,3
1,2
5,3
4,5
2,3
2
3,3
2,5
1
1
-
n
Under 18 år
18-19 år
20-24 år
25-29 år
30-34 år
35-39 år
40-44 år
45-49 år
50-59 år
0ver 60 år
I alt
1
3
5
3
.
.
1
4
2
.
19
n
.
2
1
4
5
.
4
2
2
2
22
n
.
.
12
5
1
3
1
1
1
.
24
n
.
2
6
3
2
.
6
1
.
2
22
n
1
.
6
8
3
2
4
6
.
.
30
Kilde: Kriminalforsorgens ledelsesinformationssystem den 2. februar 2021. Tal for 2020 er foreløbige og vil kunne ændre sig som følge af efter-
registreringer.
Kriminalforsorgen | Side 5 af 10
 FÆU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 5: Orientering om analyse af Kriminalforsorgen på Færøerne, fra justitsministeren
2465445_0006.png
Tabel 7: Indsættelser af dømte fordelt på alder
2015
2016
2017
2018
2019
2020
Gennem-
snit
n
.
0
2
11
13
3
5
6
4
10
6
60
2
7
7
4
1
4
4
8
3
40
1
7
4
2
1
9
2
8
3
37
1
6
7
6
5
12
3
8
2
51
.
3
18
4
1
3
4
5
3
41
.
3
3
2
4
3
.
1
2
18
1
6,2
8,7
3,5
2,8
6,2
2,8
6,7
3,2
-
n
Uoplyst
Under 18 år
18-19 år
20-24 år
25-29 år
30-34 år
35-39 år
40-44 år
45-49 år
50-59 år
0ver 60 år
I alt
.
n
.
n
.
n
1
n
.
Kilde: Kriminalforsorgens ledelsesinformationssystem den 2. februar 2021. Tal for 2020 er foreløbige og vil kunne ændre sig som følge af efter-
registreringer.
Som det bl.a. fremgår at tabel 6, har der de seneste 5 år kun været indsat 2 varetægtsarrestanter under 18 år i
Færøerne Arrest og ingen dømte under 18 år.
Afsonere i Færøerne Arrest
Færøerne Arrest huser, som tabel 1 viser, både varetægtsarrestanter og afsonere. Som udgangspunkt kan færin-
ger med domme op til 18 måneder afsone deres dom i Færøerne Arrest. Dog kan ordens- og sikkerhedsmæssige
forhold medføre, at den dømte overføres til afsoning i Danmark. Såfremt en færing er idømt en ubetinget dom
på over 18 måneder, afsones dommen som udgangspunkt i et dansk fængsel.
Antallet af afsonere i Færøerne Arrest har varieret en del i perioden 2015-2020, hvor det højeste antal afsonere
var i 2015, hvor der i gennemsnit var 7,4 afsonere, jf. tabel 1.
Straflængde
Tabel 8 nedenfor viser længden på de domme som afsonere, på en bestemt dato, havde påbegyndt afsoning i
Færøerne Arrest, mens tabel 9 viser indsættelser fordelt på straflængde.
Kriminalforsorgen | Side 6 af 10
 FÆU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 5: Orientering om analyse af Kriminalforsorgen på Færøerne, fra justitsministeren
2465445_0007.png
Tabel 8: Straflængde, dømte i Færøerne Arrest på en dato
2015
15.
dec.
n
Til og med 3 måneder
Over 3 t.o.m. 6 mdr.
- 6 til og med 9 mdr.
- 9 til og med 12 mdr.
- 1 år til og med 2 år
- 2 år til og med 5 år
- 5 år til og med 10 år
- 10 år
Forvaring
Livstidsdømte
I alt n
2
1
1
0
1
0
1*
0
0
0
6
2016
13.
dec.
n
6
0
0
2
2
0
0
0
0
0
10
2017
12.
dec.
n
2
2
1
0
0
0
2*
0
0
0
7
2018
11.
dec.
n
2
1
0
1
2
0
1*
0
0
0
7
2019
10.
dec.
n
4
0
1
2
1
1*
0
0
0
0
9
2020
15.
dec.
n
0
1
0
0
2
1*
1*
0
0
0
5
*Pågældende overført til videre afsoning i Danmark
Kilde: Kriminalforsorgens Klientsystem den 27. januar 2021. Tal for 2020 er foreløbige og vil kunne ændre sig som følge af efterregistreringer.
Tabel 9: Indsættelser af dømte på Færøerne fordelt på straflængde
2015
n
uoplyst
Til og med 3 mdr.
Over 3 t.o.m. 6 mdr.
- 6 til og med 9 mdr.
- 9 til og med 12 mdr.
- 1 år til og med 2 år
- 2 år til og med 5 år
- 5 år til og med 10 år
- 10 år
Forvaring
Livstidsdømte
I alt
50
7
1
-
1
-
1
-
-
-
60
26
5
1
2
5
1
-
-
-
-
40
2016
n
2017
n
1
30
3
2
-
-
-
1
-
-
-
37
34
6
3
2
5
1
-
-
-
-
51
28
5
1
4
-
3
-
-
-
-
41
2018
n
2019
n
2020
n
1
11
1
1
-
3
1
-
-
-
-
18
-
29,8
4,5
1,5
1,3
2,3
1
0,3
-
-
-
-
Gen-
nemsnit
Kilde: Kriminalforsorgens Klientsystem den 2. februar 2021. Tal for 2020 er foreløbige og vil kunne ændre sig som følge af efterregistreringer.
Det fremgår bl.a. af tabel 9, at mange indsættelser vedrører afsoning af ganske korte domme på op til 3 måne-
der.
Hovedkriminalitet
Tabel 10 og 11 viser, hvilken hovedkriminalitet, der ligger bag, opgjort på en given dag (tabel 10) og i forhold
til antal indsættelser (tabel 11). Det skal bemærkes, at en afsoner kan være dømt for flere forskellige forhold,
men det er kun muligt for kriminalforsorgen at trække data opgjort efter hovedkriminalitet. Det bemærkes i
øvrigt, at der i tabel 10 indgår varetægtsarrestanter, som er registreret under ”uoplyst/arrestanter”. Vare-
tægtsarrestanter indgår dog ikke i tabel 11.
Kriminalforsorgen | Side 7 af 10
 FÆU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 5: Orientering om analyse af Kriminalforsorgen på Færøerne, fra justitsministeren
2465445_0008.png
Tabel 10, Hovedkriminalitet, indsatte i Færøerne Arrest på en dato
2015
15.
dec.
n
Drab (forsætligt)
Vold i øvrigt
Ildspåsættelse
Anden personfarlig kriminalitet
Voldtægt
Anden sædelighedskriminalitet
Narkotikakriminalitet (straffelo-
vens § 191)
Narkotikakriminalitet (lov om eu-
foriserende stoffer)
Røveri
Tyveri, hæleri samt brugstyveri
Anden berigelseskriminalitet
Hærværk
Færdselslovskriminalitet
Straffelov i øvrigt
Særlov i øvrigt
Uoplyst/arrestanter*
I alt
0
3
1
1
0
0
0
0
0
0
0
0
0
1
0
3
9
2016
13.
dec.
n
0
2
0
1
0
1
0
1
0
0
0
0
1
1
3
4
14
2017
12.
dec.
n
0
1
0
0
0
0
1
3
0
0
0
0
0
2
0
1
8
2018
11.
dec.
n
0
2
0
0
0
0
0
1
0
0
0
1
1
2
0
5
12
2019
10.
dec.
n
0
3
0
0
0
0
0
4
0
0
0
0
0
0
2
3
12
2020
15.
dec.
n
0
0
0
0
2
1
0
0
0
0
0
0
0
1
1
6
11
*Uoplyst/arrestanter er personer, der ikke er afsonere.
Kilde: Kriminalforsorgens ledelsesinformationssystem den 27. januar 2021. Tal for 2020 er foreløbige og vil kunne ændre sig som følge af efter-
registreringer.
Tabel 11: Indsættelser af dømte på Færøerne fordelt på hovedkriminalitet, 2015-2020
2015
n
Drab (forsætligt)
Vold i øvrigt
Ildspåsættelse
Anden personfarlig kriminalitet
Voldtægt
Anden sædelighedskriminalitet
Narkotikakriminalitet (straffelo-
vens § 191)
Narkotikakriminalitet (lov om eu-
foriserende stoffer)
Røveri
Tyveri, hæleri samt brugstyveri
Anden berigelseskriminalitet
Hærværk
Færdselslovskriminalitet
Straffelov i øvrigt
Særlov i øvrigt
Vilkårsovertrædelser
3
.
.
9
21
2
.
.
1
.
2
6
4
1
.
.
.
2
11
3
.
.
.
1
12
9
1
.
.
.
1
4
10
1
.
.
.
.
7
2
.
1
17
1
1
.
.
1
5
17
.
1
2
4
1
1
12
.
.
.
.
1
8
15
.
.
2
1
.
10
9
.
.
.
.
.
14
2
.
.
3
1
.
2
12
0,2
0.3
1,2
1
0.5
6,7
-
0.5
0,2
0,3
6
9,8
1,8
0,3
2016
n
2017
n
2018
n
2019
n
2020
n
Gen-
nem-
snit
Kriminalforsorgen | Side 8 af 10
 FÆU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 5: Orientering om analyse af Kriminalforsorgen på Færøerne, fra justitsministeren
2465445_0009.png
Udlændingeloven
I alt
.
60
.
40
.
37
.
51
2
41
.
18
0,3
-
Kilde: Kriminalforsorgens ledelsesinformationssystem den 2. februar 2021. Tal for 2020 er foreløbige og vil kunne ændre sig som følge af efter-
registreringer.
Det fremgår bl.a. af tabel 11, at indsættelser af afsonere, som er dømt for ”vold i øvrigt”, ”lov om euforise-
rende stoffer”, ”færdselsloven” samt ”straffeloven i øvrigt” udgør en ikke ubetydelig andel.
Færinger, som overføres til videre afsoning eller
varetægtsfængsling i Danmark
Kriminalforsorgen på Færøerne har ud fra en manuel gennemgang af sagerne i Færøerne Arrest skønnet, at der
i perioden 2015-2020 er blevet overført 33 afsonere og 5 varetægtsarrestanter til Danmark med henblik på hen-
holdsvis fortsat afsoning og fortsat varetægtsfængsling. Det skal bemærkes, at oplysninger om overførsler til
Danmark ikke kan trækkes i kriminalforsorgens sagsbehandlingssystem (Klientsystemet) og nedenstående opgø-
relse er således baseret på en skønsmæssig vurdering på bagrund af en manuel gennemgang af samtlige ind-
satte i opgørelsesperioden. Der tages således forbehold for nedenstående tal.
Tabel 12: Årsag til overførsel til dansk fængsel eller arrest, perioden 2015-2020
Antal overførsler, hvor der
under afsoning i Færøerne Ar-
rest overføres til Danmark
mhp. fortsat afsoning
Der er tale om straf på fængsel i
over 1 år og 6 mdr.
Der er tale om en sædeligheds-
dom, hvor den dømte skal forbi
Herstedvester Fængsel
Den indsattes adfærd rummes ikke
i arresten (sikkerhedsmæssige for-
hold, fx vold mod ansatte eller
medindsatte)
Anklagemyndigheden ønsker ind-
satte overført til Danmark, da
straffesagen varetages i Danmark
Indsatte ønsker det selv pga. fami-
liemæssige forhold (fx børn, der
bor i Danmark)
Pladsmæssige forhold i Færøerne
Arrest
Andet
I alt
6
Antal overførsler hvor der
under varetægtsfængslingen i
Færøerne Arrest overføres til
Danmark mhp. fortsat vare-
tægtsfængsling
3
15
4
0
4
1
4
33
0
0
1
5
Som det fremgår ovenfor, skønnes 6 afsonere at være blevet overført til Danmark med henblik på fortsat afso-
ning som følge af dommens længde. I 4 af sagerne skønnes overførslen at være sket til lukkede fængsler/afde-
linger, og i én sag overførsel til en institution uden for kriminalforsorgen. Der skønnes således ikke at have væ-
ret overførsler til åbne fængsler i Danmark. Det har ikke umiddelbart været muligt at fremfinde yderligere op-
lysninger om den sidste overførselssag.
Kriminalforsorgen | Side 9 af 10
 FÆU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 5: Orientering om analyse af Kriminalforsorgen på Færøerne, fra justitsministeren
2465445_0010.png
Færinger, som påbegynder afsoning eller vare-
tægtsfængsling i Danmark
Træk af data fra det danske klientsystem viser, at ikke alle færinger påbegynder afsoning af dom eller vare-
tægtsfængsling i Færøerne Arrest. I perioden 2015-2020 blev 10 færinger med bopæl på Færøerne indkaldt til
afsoning i dansk fængsel direkte fra fri fod. Det skal bemærkes, at det har været afgørende for indsamlingen af
data, at de pågældende indsatte har været markeret med ”statsborgerskab Færøerne” i Klientsystemet. Krimi-
nalforsorgen er bekendt med, at der ikke er noget, som hedder ”færøsk statsborgerskab”, men det er rent sy-
stemteknisk kun muligt at registrere færinger på denne måde i det danske Klientsystem. Der tages således for-
behold for nedenstående data.
Tabel 13: Færinger med bopæl på Færøerne, der har været indkaldt til afsoning i Danmark fra fri fod efter
strafforfølgning på Færøerne
Afsonere, der er indkaldt fra fri fod til afsoning i Danmark
Der er tale om straf på fængsel i
over 1 år og 6 mdr.
Der er tale om en sædeligheds-
dom, hvor den dømte skal forbi
Herstedvester Fængsel
Pladsmæssige forhold i Færøerne
Arrest
Andet
I alt
0
9
0
1
10
Det fremgår af tabel 13, at de situationer, hvor en afsoning er påbegyndt i Danmark skyldes, at der er tale om
dom for sædelighedskriminalitet.
Kriminalforsorgen | Side 10 af 10
 FÆU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 5: Orientering om analyse af Kriminalforsorgen på Færøerne, fra justitsministeren
2465445_0011.png
Analyse vedrørende
kriminalforsorgen på Færøerne
- delanalyse 2, beskrivelse af
nuværende udfordringer
Direktoratet for Kriminalforsorgen
17. juni 2021
 FÆU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 5: Orientering om analyse af Kriminalforsorgen på Færøerne, fra justitsministeren
Indholdsfortegnelse
1
1.1
2
2.1
2.2
Indledning ................................................................................................................... 3
Afgrænsning og metode ................................................................................................. 3
Færøerne Arrest ............................................................................................................ 4
Fakta omkring Færøerne Arrest ........................................................................................ 4
Afsoning i Færøerne Arrest ............................................................................................. 4
2.2.1. Praksis for hvem, der afsoner i Færøerne Arrest og antal ...................................................... 4
2.2.2. Regime ................................................................................................................. 5
2.2.3. Udgang, herunder frigang ........................................................................................... 6
2.2.4. Unge under 18 år og kvinder ........................................................................................ 6
2.3. Generelle forhold omkring indsatte i Færøerne Arrest ............................................................ 7
2.3.1. Beskæftigelse, herunder uddannelse .............................................................................. 7
2.3.2. Besøg ................................................................................................................... 8
2.3.3. Selvforplejning ........................................................................................................ 9
2.3.4. Gårdtur ................................................................................................................. 9
2.3.5. Særligt omkring udadreagerende indsatte ........................................................................ 9
2.4. Varetægtsfængslede isoleret efter rettens bestemmelser ....................................................... 10
2.4.1. Praksis for varetægtsfængslede isoleret efter rettens bestemmelser ....................................... 10
2.4.2. Varetægtsfængslede, isoleret efter rettens bestemmelse .................................................... 10
2.5. Arrestens placering og forhold omkring lejemål ................................................................... 10
2.5.1. Vejrforhold ........................................................................................................... 10
2.5.2. Lejemål ............................................................................................................... 11
2.6. Sikkerhedsmæssige forhold ........................................................................................... 11
3.
3.2.
Færinger indsat i dansk institution .................................................................................... 12
Afsoning i Danmark .................................................................................................... 12
3.2.1. Praksis for hvem, der afsoner i Danmark og antal .............................................................. 12
3.2.2. Besøg og udgang ..................................................................................................... 13
3.2.3. Frigang ................................................................................................................ 13
3.2.4. Samarbejde mellem myndigheder omkring løsladelse .......................................................... 13
3.2.5. Kultur og kost ........................................................................................................ 14
3.2.6. Særligt vedrørende sædelighedsdømte........................................................................... 14
3.3. Varetægtsfængsling i Danmark ...................................................................................... 15
3.3.1. Besøg og udgang ..................................................................................................... 15
4. Oversigt over identificerede udfordringer ............................................................................ 16
Kriminalforsorgen | Side 2 af 17
 FÆU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 5: Orientering om analyse af Kriminalforsorgen på Færøerne, fra justitsministeren
1 Indledning
Det blev i forbindelse med Finanslov 2021 vedtaget, at der som en del af Nordatlantpuljen afsættes 1,5 mio.
kr. i 2021 til udarbejdelse af en analyse med henblik på forbedring af forholdene i kriminalforsorgen på Færø-
erne.
Som led i denne beslutning har Direktoratet for Kriminalforsorgen i januar 2021 nedsat en analysegruppe, der i
tæt samarbejde med Kriminalforsorgen Hovedstaden, hvor kriminalforsorgen på Færøerne organisatorisk hører
under, står for at udarbejde analysen. Kommissorium for analysen er vedlagt som bilag 1.
Analysen består af i alt tre nedenstående delanalyser:
1.
2.
3.
Tilvejebringelse af data vedrørende færøske indsatte
Beskrivelse af aktuelle udfordringer for færøske afsonere, varetægtsarrestanter samt fysiske forhold i
arresthuset i øvrigt
Løsningsforslag, herunder i relation til de nuværende faciliteter i Mjørkedal, udvidelse af eksisterende
lejemål eller indgåelse af nyt lejemål samt etablering af ny institution
Analysens resultater skal indgå i en dansk-færøske arbejdsgruppe, ledet af Justitsministeriet. Resultatet af
denne arbejdsgruppes drøftelser skal indgå i forberedelserne til en kommende flerårsaftale for kriminalforsor-
gen. Den samlede analyse skal således være endeligt afsluttet senest udgangen af april 2021.
Denne analyse vedrører delanalyse 2, der skal klarlægge de aktuelle udfordringer, der gør sig gældende for fæ-
ringers afsoning af ubetingede domme samt forhold i øvrigt omkring med Færøerne Arrest. Resultaterne af del-
analyse 2 vil danne udgangspunkt for delanalyse 3, hvor de forskellige løsningsforslag til, hvordan (dele af) de
identificerede udfordringer kan imødegås, beskrives.
1.1 Afgrænsning og metode
Delanalyse 2 indeholder en faktuel beskrivelse af de strukturelle udfordringer, som analysegruppen har identifi-
ceret omkring færingers afsoning af dom i henholdsvis Færøerne Arrest og danske institutioner samt øvrige for-
hold relateret til Færøerne Arrest.
Analysegruppen har i forbindelse med beskrivelsen af ovenstående forhold så vidt muligt sammenholdt disse med
de forhold, der gælder for indsatte i en dansk institution med bopæl i Danmark. Delanalyse 2 er således hoved-
sagelig deskriptiv, men der er i et vist omfang givet en overordnet vurdering af, hvilke udfordringer der eventuelt
bør indgå i delanalyse 3 vedrørende løsningsforslag.
For så vidt angår de færøske afsonere, som afsoner i en dansk institution, har analysegruppen alene koncentreret
sig om forholdene for de færinger, som udelukkende har bopæl på Færøerne. Der vurderes således ikke at være
udfordringer forbundet med færingerens afsoning i Danmark i de situationer, hvor vedkommende har bopæl i
Danmark og således har en eksisterende tilknytning dertil.
De identificerede udfordringer er fremkommet ved tæt inddragelse af fagpersoner fra Færøerne Arrest samt
relevante fagenheder i Kriminalforsorgen Hovedstaden samt Direktoratet for Kriminalforsorgen. Henset til den
begrænsede tid der er afsat til gennemførelse af analyserne, har det ikke været muligt at gennemføre interviews
med færøske indsatte.
Det skal i øvrigt bemærkes, at straffuldbyrdelsesloven (lov nr. 432 af 31. maj 2001 om fuldbyrdelse af straf mv.),
som trådte i kraft i Danmark den 1. juli 2001 med tilhørende administrative forskrifter, ikke gælder på Færøerne.
På Færøerne findes regelgrundlaget for straffuldbyrdelse således i straffeloven og retsplejeloven med tilhørende
bekendtgørelser, cirkulærer mv. Et udkast til lovforslag om en straffuldbyrdelseslov for Færøerne er i øjeblikket
ved at blive færdiggjort. Der lægges med lovforslaget op til en kodificering af nuværende praksis omkring afso-
ning på Færøerne, og lovforslaget er således tilpasset de nuværende færøske forhold. Lovforslaget vurderes
dermed ikke at have betydning dette analysearbejde. Lovforslaget forventes fremsat i Folketingsåret 2021-2022.
Kriminalforsorgen | Side 3 af 17
 FÆU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 5: Orientering om analyse af Kriminalforsorgen på Færøerne, fra justitsministeren
Der vil i delanalyse 2 løbende blive henvist til de data, som fremgår af delanalyse 1, hvorfor denne er vedlagt
som bilag 2. Det skal for så vidt angår tallene i delanalyse 1 vedrørende overførsler af indsatte fra Færøerne
Arrest til Danmark (tabel 12) bemærkes, at disse tal er skønsmæssige og baseret på oplysninger fra kriminalfor-
sorgen på Færøerne.
En skematisk oversigt over de identificerede udfordringer fremgår i afsnit 4.
2 Færøerne Arrest
2.1 Fakta omkring Færøerne Arrest
Kriminalforsorgen på Færøerne består af en KiF-afdeling (Kriminalforsorgen i Frihed) og en arrest, og hører or-
ganisatorisk under kriminalforsorgsområdet ”Kriminalforsorgen Hovedstaden”. Der er på Færøerne ansat en en-
hedschef og en enhedsleder, som begge er chef/leder for både KiF og arresten. Derudover er der to administra-
tive årsværk, som ligeledes deles mellem arresthuset og KiF.
I arresten er der ansat 11 uniformerede turnusbetjente, og fra 1. april 2021 blev der tilført én dagsbetjent.
Herudover er der tilknyttet en læge, der besøger arresten hver anden uge, en skolelærer 4 timer om ugen samt
en trækunstner, som tilbyder 8 kurser af én uges varighed for 3-4 indsatte om året. De uniformerede turnusbe-
tjente har vagt 24 timer ad gangen, og der er to på vagt ad gangen. Enhedslederen og den kommende dagsbetjent
er i arresten i dagtimerne i hverdagen.
På Færøerne fungerer Landfogeden som arrestinspektør på samme måde, som det gjorde sig gældende for poli-
tidirektørerne i Danmark frem til 2008. Det retlige grundlag herfor er § 2 i lov nr. 188 af 7. juni 1958 om arrest-
væsenets ordning på Færøerne. Arrestinspektøren har formelt set det overordnede ansvar for arresten over for
Direktoratet for Kriminalforsorgen i forhold til faglige, økonomiske samt administrative sager. Arrestinspektø-
ren har dog mulighed for at uddelegere sine opgaver til enhedschefen for kriminalforsorgen på Færøerne.
Færøerne Arrest er placeret i en lejet bygning på et fjeld i Mjørkedal ca. 20 km uden for Torshavn. Arresten har
14 pladser og huser både varetægtsarrestanter og afsonere med domme på op til 1 år og 6 måneder.
Arresten lå oprindelig i Torshavn, men som følge af alvorligt angreb af skimmelsvamp blev det i 2011 nødvendigt
at fraflytte daværende bygning og åbne en arrest i en del af bygningskomplekset i Mjørkedal.
Lokalerne i Mjørkedal var på daværende tidspunkt ejet af Forsvaret, som kriminalforsorgen derfor indgik lejeaf-
tale med. Bygningerne ejes nu af Færøernes Landsstyre, og den nuværende lejeaftalen mellem Landsstyret og
kriminalforsorgen udløber ved udgangen af 2023. Kriminalforsorgen vil sideløbende med denne analyse gå i dialog
med Landsstyret via Landsverk om forlængelse af lejemålet, da implementeringshorisonten på eventuelle løs-
ninger omkring forbedring af forholdene, herunder eventuel udvidet brug af nuværende faciliteter, nyt lejemål
eller nybyggeri, må forventes at række ud over 2023.
2.2 Afsoning i Færøerne Arrest
2.2.1. Praksis for hvem, der afsoner i Færøerne Arrest og antal
Ved valg af afsoningssted gælder to væsentlige principper i kriminalforsorgen: Dømte skal så vidt muligt afsone
i nærheden af deres hjemsted, men samtidig bør dømte ikke anbringes under mere restriktive forhold end nød-
vendigt.
Afvejningen af disse principper har ført til en praksis om, at fængselsstraffe op til 1 år og 6 måneder afsones i
Færøerne Arrest, mens længere straffe som udgangspunkt afsones i et dansk fængsel. Der er mulighed for at
dispensere fra denne praksis, hvis omstændighederne tilsiger det. Dette kan eksempelvis være i situationer, hvor
den dømte vurderes egnet til afsoning i åbent fængsel og selv ønsker at afsone i Danmark. Sikkerhedsmæssige
omstændigheder kan endvidere medføre, at dømte med en straf på mindre end 1 år og 6 måneder anbringes i et
fængsel i Danmark, ligesom afsoning af domme for sædelighedskriminalitet påbegyndes i Herstedvester Fængsel
med henblik på visitation.
Kriminalforsorgen | Side 4 af 17
 FÆU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 5: Orientering om analyse af Kriminalforsorgen på Færøerne, fra justitsministeren
2465445_0015.png
En dømt med en straf på mindre end 1 år og 6 måneder, men over 6 måneder, har desuden mulighed for at blive
overført til afsoning i Danmark, hvis den pågældende anmoder herom.
Ovenstående praksis blev i sin tid udmeldt, idet det ikke fandtes hensigtsmæssigt, at afsoning af længere domme
skulle ske med de begrænsede tilbud, der forefindes i Færøerne Arrest, jf. mere herom nedenfor.
Som det fremgår af kriminalforsorgens delanalyse 1, blev der i perioden 2015 til 2020 iværksat eller påbegyndt
afsoning af samlet 247 domme i Færøerne Arrest. Kriminalforsorgen på Færøerne har skønnet, at omkring 30
1
af
disse er blevet overført til afsoning i Danmark. Domslængden har i perioden været fra under 3 måneder og op til
10 år
2
, men med en betydelig overvægt af helt korte domme. Således var dommen på 3 måneder eller derunder
i 179 af sagerne.
Det fremgår ligeledes af delanalyse 1, at der i perioden 2015 til 2020 har været indkaldt 10 færøske afsonere til
afsoning i Danmark direkte fra fri fod.
Det er kriminalforsorgens vurdering, at de sager, hvor der reelt kan blive tale om, at afsoning på sigt vil kunne
gennemføres på Færøerne, er sager, hvor afsoningen i Danmark skyldes domslængen og pladsmæssige forhold.
Som det fremgår nedenfor i afsnit 2.3.5, vil der være et vist antal udadreagerende indsatte, som uanset eventuel
ændring af de bygningsmæssige forhold og eventuel større personaletæthed end nuværende i Færøerne Arrest,
fortsat vil skulle overføres til Danmark til fortsat afsoning. Det fremgår desuden i afsnit 3.2.6, at der i sager
vedrørende sædelighedsdømte efter kriminalforsorgens vurdering fortsat vil være behov for, at den sædeligheds-
dømte overføres/starter afsoning i Herstedvester Fængsel.
Kriminalforsorgen vil i forbindelse med delanalyse 3, med udgangspunkt i tilgængelige data, hvor sådanne kan
tilvejebringes og/eller konsolideres belyse, hvor mange ekstra pladser i Færøerne Arrest der måtte blive brug
for, såfremt flere afsonere på sigt skal kunne afsone på Færøerne.
2.2.2. Regime
Som tidligere nævnt, har Færøerne Arrest en samlet kapacitet på i alt 14 pladser. Disse 14 pladser er fordelt ud
på tre afdelinger, hvor to af afdelingerne med i alt 9 pladser er til afsonere, og den tredje afdeling med 5 pladser
er forbeholdt varetægtsarrestanter. Da antallet af varetægtsarrestanter imidlertid periodevist overstiger 5 arre-
stanter, fordeles disse tillige på de to afsoningsafdelinger.
Bygningsmæssigt er de tre afdelinger indrettet på samme måde med en lang gang på den ene side af bygningen,
hvorfra der er indgang til de enkelte celler. Kriminalforsorgen har i de senere år gennemført en række initiativer
til forbedring af faciliteterne i Færøerne Arrest, f.eks. etablering af et motionsrum, tekøkkener og beskæftigel-
seslokale, men der er fortsat reelt tale om, at afsoningen sker under arrestlignende forhold, hvor især mulighe-
derne for fællesskab er mindre end det, der er gældende i danske fængsler. Hertil kommer, at der i et åbent
fængsel i Danmark er adgang til f.eks. telefon på cellen og i et vist omfang ”internetcaféer”, hvilket ikke er
tilgængeligt i Færøerne Arrest.
Disse begrænsede forhold er, som tidligere nævnt, også årsagen til, at færinger med domme på mere end 1 år
og 6 måneder skal afsone i Danmark, idet bl.a. de arrestlignende forhold betyder, at der afsones under mere
restriktive forhold end nødvendigt med færre muligheder for bl.a. uddannelse, arbejde, fritidsaktiviteter, fæl-
lesskab mv. Såfremt afsonere med længere domme skal kunne afsone på Færøerne, er det kriminalforsorgens
vurdering, at afsoningen bør ske under forhold, der i højere grad afspejler forholdene i et fængsel med bl.a.
større mulighed for fællesskab.
Ligeledes er der på Færøerne ikke mulighed for udslusning til pension i den sidste del af afsoningen, hvilket er
tilfældet for afsonere i Danmark. Udstationeringer til pensioner sker typisk for afsonere med længerevarende
domme i slutningen af deres afsoning med henblik på, at den indsatte (beboeren) får en gradvis overgang tilbage
1
2
En og samme indsat kan godt tælle med flere gange, hvis den pågældende har været overført flere gange.
Kriminalforsorgen på Færøerne har oplyst, at der i perioden har været en dom på 13 års fængsel, som dog ikke fremgår af
data.
Kriminalforsorgen | Side 5 af 17
 FÆU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 5: Orientering om analyse af Kriminalforsorgen på Færøerne, fra justitsministeren
til friheden. På pensionerne bor også afsonere med tilladelse til alternativ afsoning uden for et fængsel eller
arrest (i daglig tale ”§78-anbragte”), hvor placeringen f.eks. kan skyldes, at afsoneren er under 18 år, behandling
mod misbrug, socialpædagogisk behandling mv.
Færinger, som afsoner deres dom i Danmark, kan i den sidste del af deres afsoning blive udsluset til Færøerne
Arrest. Udslusningen til Færøerne sker for, at afsoneren lettere kan få reetableret kontakten til nærtstående,
som er hjemboende på Færøerne, samt til beskæftigelse og uddannelse, men reelt set sker udslusningen til et
arrestlignende regime. Denne udfordring vil
delvist
kunne imødegås, såfremt man ved eventuel udvidelse eller
ved nybyggeri får etableret et fængselsafsnit, hvor
hele
afsoningen kan gennemføres.
Det er ikke umiddelbart muligt at fastlægge, hvor mange færøske afsonere der ville kunne placeres på en pension
på Færøerne enten som led i en udslusning eller som en § 78-anbringelse. Dette skyldes, at placeringen på en
pension sker ud fra en helt konkret vurdering. Det kan dog til sammenligning nævnes, at der i Danmark er ca.
200 pensionspladser til i alt ca. 1.100 åbne fængselspladser. Hvis dette overføres til færøske forhold med behov
for ca. 10-15 åbne fængselspladser, vil dette skønsmæssigt svare til et behov på op til 2-3 pensionspladser.
2.2.3. Udgang, herunder frigang
For afsonere i Færøerne Arrest gælder stort set de samme udgangsregler som i Danmark. De indsatte har således
mulighed for at afvikle udgang til nærtstående eller afvikle ekstraordinære udgange til f.eks. nærtståendes
begravelse mv., hvis misbrugsrisikoen og retshåndhævelsen ikke taler herimod.
Udgang kan dog være begrænset grundet arrestens beliggenhed ca. 20 km fra Thorshavn. Der er ikke offentlig
transport til arresten, hvorfor de indsatte er afhængige af enten at køre med pårørende, i egen bil eller med
taxa for at transportere sig til og fra arresten. Undertiden får de indsatte undtagelsesvist kørelejlighed med en
fængselsbetjent, der alligevel skal køre fra og til arresten i tjenesteøjemed.
Især i vinterhalvåret kan vejrliget på Færøerne være så voldsomt, at det ikke altid er muligt at køre i bil til og
fra arresten, jf. afsnit 2.5.1. Det bevirker, at udgange enten må forlænges eller aflyses. Det er således kriminal-
forsorgens vurdering, at mulighederne for udgang er udfordret af arrestens konkrete placering og den manglende
mulighed for offentlig transport.
Frigang til arbejde og uddannelse er en udgangsform, som afsonere i Færøerne Arrest også har mulighed for.
I
praksis anvendes denne udgangsform dog ikke, idet der som nævnt ikke er offentlig transport til og fra arresthu-
set samt at risikoen for misbrug f.eks. i form af ind- og udsmugling af ulovlige genstande, beskeder mv. tillægges
afgørende betydning pga. institutionens status som arresthus.
2.2.4. Unge under 18 år og kvinder
Der har i perioden 2015 til 2020 ikke været indsat unge afsonere under 18 år i Færøerne Arrest.
Indsatte under 18 år skal som udgangspunkt være adskilt fra afsonere over 18 år. I Danmark vil unge under 18 år
ofte blive placeret i en kriminalforsorgspension eller en sikret institution uden for kriminalforsorgen i stedet for
i et fængsel eller arrest. Dette er dog ikke muligt på Færøerne, da der aktuelt ikke er etableret pensioner eller
sikrede institutioner. Når arresten tidligere har huset unge indsatte under 18 år, har de haft begrænset fælles-
skab med enkelte øvrige indsatte over 18 år, hvor dette efter en helt konkret vurdering skønnes hensigtsmæssigt,
for at undgå de facto isolation af de unge under 18 år . Dette kan ud fra en konkret vurdering foretrækkes frem
for anbringelse i en særlig sikret institution i Danmark. De unge, der har været indsat i Færøerne Arrest, har
overvejende fået domme til foranstaltning under de sociale myndigheder.
Der har i perioden 2015 til 2020 været 8 kvindelige afsonere indsat i Færøerne Arrest.
I praksis opleves der ikke udfordringer omkring placeringen af kvindelige indsatte i arresten på Færøerne. Ved
konkret behov vil kvindelige indsatte kunne holdes adskilt fra de mandlige indsatte, men dette kan medføre en
de facto isolation af kvindelige indsatte på grund af det lave antal, hvorfor det bør ske ud fra en konkret vurde-
ring. Kriminalforsorgen finder i øvrigt, at den manglende mulighed for adskilt afsoning i forhold til de mandlige
indsatte ikke i sig selv bør medføre, at kvindelig afsonere skal overføres til Danmark
alene
pga. af deres køn, da
dette vurderes at være uproportionalt sammenholdt med, hvilken betydning en overførsel til Danmark kan have
i forhold til bl.a. udgang og besøg til og fra nærtstående bosiddende på Færøerne, jf. afsnit 3.
Kriminalforsorgen | Side 6 af 17
 FÆU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 5: Orientering om analyse af Kriminalforsorgen på Færøerne, fra justitsministeren
2465445_0017.png
2.3. Generelle forhold omkring indsatte i Færøerne Arrest
2.3.1. Beskæftigelse, herunder uddannelse
Varetægtsarrestanter og afsonere har ret, men ikke pligt, til at være beskæftiget under indsættelsen i Færøerne
Arrest. Beskæftigelse dækker både over arbejde, undervisning, behandling og anden godkendt aktivitet. Grundet
den begrænsede kapacitet i Færøerne Arrest, herunder de begrænsede muligheder for beskæftigelse, er der
modsat afsonere i et dansk fængsel ikke pligt til beskæftigelse. De indsattes rettigheder i relation til beskæfti-
gelse i Færøerne Arrest svarer således til det, der gælder for indsatte i et dansk arresthus.
En indsat, som er beskæftiget, har ret til et såkaldt beskæftigelsesvederlag. Hvis der ikke kan tilbydes beskæf-
tigelse, udbetales der såkaldte dagpenge. De indsatte er dog forpligtet til at påtage sig det arbejde, som perso-
nalet kan anvise, f.eks. vask, maling, oprydning mm.
Arbejde
Færøerne Arrest har et arbejdsrum, der som udgangspunkt har åbent fra kl. 09:15 til kl. 12:00 og fra kl. 13:15 til
kl. 16:00. I arbejdsrummet, der er tilgængeligt for både varetægtsarrestanter og afsonere, beskæftiges de
indsatte med lettere montagearbejde mv. Arbejdet består ofte af opgaver, som løses for det lokale erhvervsliv
(bestillingsopgaver), eller produktion af arrestens egne produkter med henblik på videresalg. Dette arbejde kan
suppleres af ”Anden Godkendt Aktivitet” (AGA), der er aktiviteter, som arresten selv bistår. AGA anvendes bl.a.
for at beskæftige indsatte med meningsfuldt arbejde, når der ikke er bestillingsopgaver, men kan også være
særligt tilrettelagt beskæftigelse for enkelte indsatte, f.eks. hovedrengøring og vedligehold, læse- eller regne-
opgaver mv. Derudover er der tilknyttet en trækunstner, som tilbyder 8 kurser af én uges varighed for 3-4 ind-
satte om året.
Der er store forskelle på, hvilken type arbejdsopgaver de indsatte tilbydes i en arrest sammenlignet med et
fængsel. I de mindre danske arrester er det, som i Færøerne Arrest, typisk mindre montageopgaver, der tilbydes,
mens der i fængslerne er deciderede værksteder, som giver de indsatte en praktisk og virkelighedsnær arbejds-
træning. Færøerne Arrest oplever i perioder udfordringer med at finde egnede arbejdsopgaver til de indsatte,
som kan håndteres inden for arrestens rammer.
Det er kriminalforsorgens vurdering, at det kan overvejes at undersøge, om udbuddet af arbejdsopgaver kan
forbedres ved at etablere et mere aktivt samarbejde med det lokale erhvervsliv og finde egnede opgaver, som
kriminalforsorgen selv gør brug af og til stadighed har behov for, f.eks. produkter til kontorhold, celler, vaskeri
mv. Såfremt afsonere med længere domme skal kunne afsone på Færøerne, er det desuden kriminalforsorgens
vurdering, at der ved eventuel udbygning af de nuværende faciliteter eller ved nybyggeri bør indgå overvejelser
omkring etablering af faciliteter, som i større omfang understøtter flere typer af arbejdsopgaver.
Uddannelse
I forhold til undervisning tilbydes der i øjeblikket 4 ugentlige undervisningstimer, hvor der undervises i reg-
ning/matematik, færøsk, samfundsfag og historie. Antallet af undervisningstimer er på niveau med det antal
timer, som arrester i Danmark med tilsvarende antal pladser tilbyder de indsatte.
I de danske fængsler tilbydes afsonere som udgangspunkt undervisning i bl.a. FVU (Forberedende Voksen Uddan-
nelse) og AVU (Almen Voksen Uddannelse) samt fjernundervisning, hvor det bl.a. er muligt at modtage undervis-
ning i HF enkeltfag. Dertil kommer mulighed for at tage AMU-kurser (arbejdsmarkedsuddannelse), som kan være
alt fra en dags kursus til flerdages kursus, samt gennemføre EUD-forløb (erhvervsuddannelse). De danske fængsler
har desuden tilknyttet en studievejleder.
Særligt for afsonerne i Færøerne Arrest vurderes uddannelsestilbuddene at være begrænsede sammenlignet med
tilbuddene i de danske institutioner. Det er således kriminalforsorgens vurdering, at såfremt afsonere med læn-
gere domme skal kunne afsone på Færøerne, bør undervisningsmulighederne forbedres, herunder at der skabes
mulighed for fjernundervisning til relevante uddannelser ud over folkeskolens grundtrin. Der er dog pt. nogle
sikkerhedsmæssige udfordringer forbundet med mulighed for fjernundervisning, som skal afdækkes yderligere
inden der kan tages endelig stilling hertil.
Kriminalforsorgen | Side 7 af 17
 FÆU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 5: Orientering om analyse af Kriminalforsorgen på Færøerne, fra justitsministeren
2465445_0018.png
Misbrugsbehandling og programvirksomhed
Varetægtsarrestanter
i Færøerne Arrest tilbydes forbehandling, der primært er motivationsafdækning, og som
omfatter både misbrug af alkohol og stoffer. Der er netop indgået ny 1-årig aftale med en ekstern behandler,
der varetager denne opgave.
Der er pr. 1. april 2021 trådt ny lovgivning i kraft i Danmark, som medfører, at der skal tilbydes primær behand-
ling (social misbrugsbehandling) i de danske arrester. Arresterne i Danmark har fået tilført satspuljemidler til at
løfte denne opgave, da der skal ansættes yderligere medarbejdere til forsorgsbetjening. Færøerne er ikke om-
fattet af satspuljeordningen og er ligeledes ikke omfattet af lovkravet om primær behandling.
I mangel af egentlig primær behandling i Færøerne Arrest har det gennem mange år været praksis, at
afsonere,
der har behov for primær behandling, herunder døgnbehandling, efter en konkret vurdering kan anbringes uden
for Færøerne Arrest i et godkendt misbrugscenter (såkaldte § 49, stk. 2-anbringelser). Døgnbehandlingen betales
af de færøske myndigheder. Efter endt behandling returnerer de pågældende til arresten.
Erfaringen er dog, at det kan være forbundet med udfordringer, at afsonere efter endt behandling returnerer til
arrestmiljøet, da dette kan øge risikoen for tilbagefald til misbrug. I Danmark vil der for afsonere typisk være
mulighed for primær behandling i fængslet på egentlige misbrugsafdelinger med mulighed for udstationering til
pension for efterfølgende at fastholde misbrugsbehandlingens effekt.
I de danske fængsler har de indsatte desuden mulighed for at deltage i programvirksomhed, som er forskelige
programmer, hvor man arbejder med den dømtes afvigende værdier og holdninger til samfundet, som genererer
kriminel livsstil, herunder f.eks. vredes- og problemhåndtering. Indsatte i Færøerne Arrest har kun i meget be-
grænset omfang mulighed for deltagelse i programvirksomhed.
Det er kriminalforsorgens vurdering, at såfremt flere afsonere med længere domme skal afsone på Færøerne,
bør der i forbindelse med eventuel udvidelse af nuværende faciliteter eller ved nybyggeri overvejes at indtænke
tiltag, som i højere grad kan understøtte stoffri afsoning. Derudover bør eventuelt yderligere behov for program-
virksomhed afdækkes.
Sundhedsbehandling
Der er tilknyttet en læge til Færøerne Arrest, som aflægger besøg hver anden uge. Der er ikke en fast tilknyttet
sygeplejerske.
Der er i øjeblikket stort fokus på at løfte sundhedsbetjeningen i de danske institutioner, og der er således i den
forbindelse bl.a. etableret en sundhedsenhed i Kriminalforsorgen Hovedstaden, hvor sundhedspersonalet vare-
tager sundhedsbetjeningen i arrester og fængsler i kriminalforsorgsområdet. Færøerne Arrest er dog ikke pt.
omfattet heraf, og der er derfor ikke samme sundhedsfaglige understøttelse af Færøerne Arrest.
Der er i øjeblikket ikke tilknyttet en psykiater eller psykolog til arresten, men kriminalforsorgen arbejder pt. på
igen at få tilknyttet en psykolog/psykiater til Færøerne Arrest.
Det er kriminalforsorgens vurdering, at der bør være tilknyttet en fast sygeplejerske til arresten, såfremt flere
afsonere, herunder afsonere med længere domme, skal afsone på Færøerne. Sygeplejersken vil kunne bistå med
generel sundhedsfaglig understøttelse i forhold til de indsatte, herunder medicindosering mv.
2.3.2. Besøg
Afsonere har som udgangspunkt ret til at modtage minimum et besøg om ugen, og varetægtsarrestanter har ret
til at modtage besøg, så ofte forholdene tillader det, medmindre den indsatte er underlagt besøgskontrol. Mu-
ligheden for at modtage besøg er et vigtigt element i forhold til, at den indsatte kan bevare kontakten til nære
relationer.
Der er pt. ét besøgslokale i Færøerne Arrest, som er placeret i afsnittet med belægsafdelingerne. De besøgende
omgås derved potentielt de øvrige indsatte, hvilket ikke er hensigtsmæssigt af hensyn til de besøgendes privat-
liv/anonymitet, ligesom der også kan være sikkerhedsmæssige udfordringer forbundet med placeringen. I danske
institutioner placeres besøgslokaler som udgangspunkt således, at disse kan tilgås af besøgende udefra uden at
komme i kontakt med øvrige indsatte.
Kriminalforsorgen | Side 8 af 17
 FÆU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 5: Orientering om analyse af Kriminalforsorgen på Færøerne, fra justitsministeren
Det er kriminalforsorgens vurdering, at det aktuelt er tilstrækkeligt med ét besøgslokale til at kunne gennemføre
det ønskede antal besøg, men selve placeringen af lokalet er problematisk. Såfremt flere afsonere fremadrettet
skal afsone på Færøerne, bør antallet af besøgsrum dog øges, og det bør i den forbindelse sikres, at besøgsrum-
mene etableres på en måde, hvor de besøgende ikke kommer i kontakt med de øvrige indsatte.
2.3.3. Selvforplejning
Der er etableret mindre tekøkkener i Færøerne Arrest, som giver mulighed for delvis selvforplejning. De indsatte,
både afsonere og varetægtsarrestanter, står således selv for at tilberede deres morgen- og aftensmad. Frokosten
består af ét varmt måltid, som leveres udefra. Der er ikke siddepladser i tekøkkenerne, så de indsatte kan ikke
sidde og spise sammen.
For dømte, som afsoner i et dansk fængsel, er der som udgangspunkt selvforplejning, hvor de selv tilbereder alle
måltider og kan indtage deres måltider i fællesskab med øvrige afsonere. For indsatte i danske arrester er ud-
gangspunktet, at alle tre hovedmåltider leveres udefra, og der er ikke i samme omfang som i fængslerne mulighed
for at indtage måltiderne i fællesskab.
Afsonerne i Færøerne Arrest har dermed færre muligheder for selvforplejning sammenlignet med afsonere i
danske fængsler, mens varetægtsarrestanterne er stillet bedre end varetægtsarrestanter indsat i en dansk arrest.
Det er kriminalforsorgens vurdering, at man i forbindelse med eventuel ombygning af de nuværende faciliteter
eller ved nybyggeri kan se på mulighederne for at forbedre køkkenfaciliteterne særligt for afsonerne, herunder
sikre at disse i større omfang understøtter mulighederne for fællesskab.
2.3.4. Gårdtur
Der er ikke et decideret gårdtursareal i Færøerne Arrest, som det kendes fra danske fængsler og arrester. Når
de indsatte i Færøerne Arrest skal på gårdtur, afvikles dette på en terrasse med begrænset plads. For at imøde-
komme den begrænsede plads arrangeres der efter en konkret vurdering fjeldture for grupper af indsatte under
ledsagelse af en fængselsbetjent.
Indsatte, som i forbindelse med varetægtsfængsling af retten er bestemt isoleret, afvikler gårdtur adskilt fra de
øvrige indsatte.
I de danske arresthuse og lukkede fængsler afvikles gårdture som hovedregel også inden for et indhegnet areal.
Arealerne af gårdene varierer meget i størrelse, men muligheder for forskellige aktiviteter er som udgangs-
punkt begrænsede grundet gårdenes størrelser. Der afvikles ikke gårdture i de danske åbne fængsler, da de
indsatte som udgangspunkt færdes frit på udearealerne. Der er oftest etableret fodboldbaner til de åbne og
lukkede fængsler, hvor der for så vidt angår de lukkede fængsler kan gives adgang til anvendelse af banerne
som led i organiseret fritidsaktivitet.
Det er kriminalforsorgens vurdering, at det nuværende gårdtursareal begrænser mulighederne for, hvilken type
af aktiviteter de indsatte kan foretage sig under gårdtur. Det er således kriminalforsorgens vurdering, at man
ved nybyggeri bør se på mulighederne for at sikre et større indhegnet (gårdturs)areal, som giver mulighed for
mere pladskrævende aktiviteter, og at man i forbindelse med eventuel udvidelse af de nuværende faciliteter
kan se på mulighederne for etablering af større indhegnet gårdtursareal i forhold til, hvad der fysisk er muligt.
2.3.5. Særligt omkring udadreagerende indsatte
Færøske afsonere og varetægtsarrestanter, som er indsat i Færøerne Arrest, overføres i praksis til en dansk
institution, såfremt disse udviser udadreagerende adfærd, som f.eks. trusler og/eller vold mod ansatte eller
indsatte samt hærværk. Færøerne Arrest er i sikkerhedskategori 3, jf. også afsnit 2.6, som er den laveste sikker-
hedskategori for lukkede institutioner, og er et såkaldt døgnhus, hvor der, ud over hverdage i tidsrummet mellem
kl. 8-16, er to fængselsbetjente på vagt ad gangen. Der er ikke en særskilt afdeling i Færøerne Arrest, som har
højere sikkerhedskategori. De indsatte bliver derfor typisk overført til Vestre Fængsel, som har en tættere be-
manding, og hvor personalet således i videre omfang kan håndtere disse udadreagerende indsatte.
Såfremt der på sigt vil skulle være flere afsonere på Færøerne, er det kriminalforsorgens vurdering, at dette kan
medføre behov for øget personaletæthed, hvilket kan give mulighed for, at flere udadreagerende indsatte kan
forblive på Færøerne. Det skal dog i den forbindelse bemærkes, at det er fast praksis i kriminalforsorgen at
overføre en indsat til anden institution, hvis den pågældende truer og/eller udøver vold mod personale eller
Kriminalforsorgen | Side 9 af 17
 FÆU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 5: Orientering om analyse af Kriminalforsorgen på Færøerne, fra justitsministeren
andre indsatte. I sådanne tilfælde vil der således fortsat skulle ske overførsel af en indsat i Færøerne Arrest til
en dansk institution.
2.4. Varetægtsfængslede isoleret efter rettens bestemmelser
2.4.1. Praksis for varetægtsfængslede isoleret efter rettens bestemmelser
Færinger, der i relation til en straffesag på Færøerne, varetægtsfængsles på Færøerne, er underlagt de færøske
varetægtsregler. Retten kan efter anmodning fra politiet bestemme, at en varetægtsarrestant skal udelukkes fra
fællesskab med de øvrige indsatte (isolation), hvis varetægtsfængslingen ikke i sig selv vurderes tilstrækkelig i
forhold til at hindre arrestanten i at vanskeliggøre forfølgningen i sagen, jf. den færøske retsplejelov § 798.
2.4.2. Varetægtsfængslede, isoleret efter rettens bestemmelse
Som nævnt indledningsvist, er bygningen, hvor arresten ligger, ikke oprindelig bygget til at være en arrest,
hvilket bl.a. bevirker, at arresten er meget lydt, og at der kan kommunikeres mellem etager mv. Dette medfører
bl.a., at det er svært at isolere varetægtsarrestanter fuldt ud.
Det er kriminalforsorgens vurdering, at man i forbindelse med eventuel nybyggeri skal sørge for, at det bliver
muligt at gennemføre isolationsfængsling fuldt ud, og at der ved eventuel ombygning af de nuværende faciliteter
bør undersøges, hvorvidt det er muligt i større omfang end nu at gennemføre isolationsfængsling fuldt ud.
2.5. Arrestens placering og forhold omkring lejemål
Som tidligere nævnt, er Færøerne Arrest placeret i lejede lokaler i en del af et bygningskomplekset i Mjørkedal,
som ligger på et fjeld ca. 20 km uden for Torshavn, ligesom der ikke er offentlig tranport til og fra Mjørkedal,
hvilket giver en række udfordringer i forhold til indsattes muligheder for at gå udgang, herunder frigang, og
modtage besøg.
Arrestens placering har dog den fordel, at der opleves færre episoder med indkast af ulovlige genstande og ulovlig
kommunikation med indsatte sammenlignet med danske arrester, som ligger mere bynært. Derudover er antallet
af undvigelser minimalt, jf. nedenfor.
2.5.1. Vejrforhold
Den største udfordring omkring arrestens placering på fjeldet er de vejrmæssige forhold, som i perioder udfordrer
transporten til og fra arresten. Der opleves således til tider kraftige vindforhold, ligesom transportforholdene i
vinterhalvåret vanskeliggøres af is og sne. Data indhentet fra de færøske myndigheder viser bl.a., at der I gen-
nemsnit har der været 141 dage om året med vindstød over 25 m/sek fra 2015 til 2020. Arrestens beliggenhed
medfører desuden stor risiko for islag om vinteren. Der har i perioden 2015-2020 i gennemsnit været 3-4 måneder
med sne/islag om året.
Dette medfører bl.a., at personalet kan opleve det som utrygt at køre til og fra arbejde. Hvis en ansat ikke kan
komme på arbejde, må de ansatte, som allerede er til stede, fortsætte med at tage vagt, indtil forholdene igen
muliggør kørsel til arresten.
Derudover er det en latent utryghed, at der potentielt kan opstå situationer, hvor udrykningskøretøjer har lang
responstid eller i værste fald ikke kan rykke ud. Afstanden til politi, brandvæsen og hospital er ca. 15 km, og
responstiden er ca. 15 min. ved gunstige vejrforhold.
Ved senest gennemførte arbejdspladsvurdering (APV) gav personalet i arresten således udtryk for, at der var
arbejdsmiljømæssige udfordringer forbundet med arrestens placering på fjeldet, og den usikkerhed dette med-
fører i forhold til transport til og fra arresten.
Data fra de færøske myndigheder er vedlagt som bilag.
Kriminalforsorgen | Side 10 af 17
 FÆU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 5: Orientering om analyse af Kriminalforsorgen på Færøerne, fra justitsministeren
2465445_0021.png
2.5.2. Lejemål
Som tidligere nævnt udløber den nuværende lejeaftale mellem Landsverk og kriminalforsorgen ved udgangen af
2023. Kriminalforsorgen vil sideløbende med denne analyse derfor gå i dialog med Landsverk om forlængelse af
lejemålet. Ud over kriminalforsorgen har omkring tre andre lejere til huse i bygningskomplekset.
Da det er Landstyret, som ejer bygningen, er det ligeledes Landsstyret, som via Landsverk står for den generelle
bygningsmæssige vedligehold. Bygningen bærer generelt præg af at have nogle år på bagen, og arresten oplever
til tider, at der går hul på vandrørene. Det er således kriminalforsorgens vurdering, at der bør foretages en
generel gennemgang af den bygningsmæssige stand sammen med Landsverk, som f.eks. kan munde ud i en plan
for den løbende vedligeholdelse af arresten, såfremt kriminalforsorgens brug af bygningen fortsætter uændret
og ud over 2023.
2.6. Sikkerhedsmæssige forhold
Færøerne Arrest er placeret i sikkerhedskategori 3, som er tilsvarende den sikkerhedskategori, der gælder for
størstedelen af arresthusene i Danmark samt almindelige fællesskabs- og specialafdelinger i lukkede fængsler.
Til sammenligning er åbne fængsler i sikkerhedskategori 4, mens sikkerhedskategori 2 er målrettet større insti-
tutioner, der er sikret særligt mod f.eks. ulovlig kommunikation, og hvor der grundet institutionens størrelse er
et større personaleberedskab. Det er typisk indsatte med relationer til rocker-bandegrupperinger, som indsættes
på sikkerhedskategori 2 afdelinger/institutioner. Sikkerhedskategori 1 er et særligt skærpet regime med høj grad
af fysisk/teknisk sikkerhed og høj personalebemanding. Antallet af indsatte i denne kategori er meget begrænset,
ligesom der er særlige retningslinjer for, hvem der kan træffe beslutning om anbringelse.
Koncern Sikkerhed i Direktoratet for Kriminalforsorgen har i samarbejde med sikkerhedsenheden i Kriminalfor-
sorgen Hovedstaden foretaget et overordnet sikkerhedstilsyn af Færøerne Arrest i forbindelse med udarbejdelsen
af denne delanalyse, hvor relevante anmærkningspunkter herfra er inddraget nedenfor. Det skal i den forbindelse
bemærkes, at det ikke har været muligt for Koncern Sikkerhed eller Kriminalforsorgen Hovedstaden at besigtige
arresten som følge af Covid-19 situationen, hvorfor det ikke har været mulig at gennemføre et mere dybdegående
tilsyn.
Der er siden kriminalforsorgens overtagelse af dele af bygningskomplekset i Mjørkedal gennemført løbende sik-
kerhedsmæssige forbedringer, og det seneste sikkerhedsprojekt har haft til formål at opgradere den tekniske
sikkerhed.
Færøerne Arrest kan på flere parametre ikke sammenlignes med et arresthus i Danmark.
Nedenfor oplistes en række konkrete forhold af betydning for sikkerheden i Færøerne Arrest:
Indhegning mv.
Arresthusets gårdtursareal er, som tidligere nævnt, en terrasse med en lav mur på ca. 1 meter i højden omkring.
Bygningskomplekset, hvor arresten er placeret, er indhegnet med et lavt trådhegn samt en bom ved indkørslen.
Dette er med til at afgrænse området omkring bygningen. Der er monteret AIR-scannere på den side af bygningen,
hvor der er cellevinduer. Scannerne kan detektere bevægelse, hvis f.eks. en indsat har ødelagt vinduet og er ved
at undvige. Der er desuden etableret belysning på udearealerne, der både kan aktiveres manuelt og ved brug af
sensor. Arresten er således ikke omkranset af mur, højt hegn eller anden ydre sikkerhed.
Selvom dette reelt betyder, at en indsat relativ let kan undvige, er det kriminalforsorgens vurdering, at der på
grund af arrestens konkrete placering ikke er særlig risiko for undvigelser. Dertil kommer, at Færøerne er et lille
samfund, hvor risikoen for hurtigt at blive fundet er forholdsvis stor. Der har således kun været én undvigelse i
2017 siden etableringen af arresten i 2011.
Det er kriminalforsorgens vurdering, at man i forbindelse med en eventuel udvidelse af de nuværende faciliteter
kan undersøge, om det ud fra de fysiske samt vejrmæssige forhold er muligt at forbedre den udvendige sikkerhed
både i form af et højt hegn og i forhold til gårdtursareal.
Kriminalforsorgen | Side 11 af 17
 FÆU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 5: Orientering om analyse af Kriminalforsorgen på Færøerne, fra justitsministeren
2465445_0022.png
Sikringscelle, der også kan anvendes som observationscelle
Der er etableret en sikringscelle i arresten, der dog ikke fuldt ud lever op til de gældende retningslinjer for
sikringsceller, idet der bl.a. ikke er etableret en tilkaldeknap på siden af sengen. Kriminalforsorgen har udstedt
særlige retningslinjer for brugen af sikringscellen, der tager højde for dette, og Koncern Sikkerhed har godkendt,
at cellen kan anvendelse som både sikringscelle og observationscelle. Sikringscellen er desuden placeret i be-
lægsafdelingen for afsonere i det nederste plan i Færøerne Arrest, hvorfor der i de tilfælde, hvor en varetægts-
arrestant, der som udgangspunkt er placeret i det midterste plan i arresten, vil skulle tranporteres til den kom-
binerede observations- og sikringscelle via trappen, hvilket kan være uhensigtsmæssigt, da det ofte vil være
nødvendigt at anvende magtanvendelse over for den indsatte.
Kriminalforsorgen finder, at den etablerede løsning er tilfredsstillende, men at det i forbindelse med eventuel
udvidelse af de nuværende faciliteter bør overvejes at ændre sikringscellen, så den lever op til de gældende
retningslinjer, herunder nærmere afklare om der er behov for at etablere en særskilt observationscelle. Det bør
samtidig overvejes, om det er muligt at placere sikringscelle/observationscelle tættere på den/de afdeling(er),
hvor der sidder varetægtsarrestanter, da det efter kriminalforsorgen på Færøernes vurdering oftest er denne
gruppe af indsatte, som i praksis kommer ud i situationer, hvor det skønnes nødvendigt at anvende placering i
en sikrings/observationscelle. Det skal i øvrigt bemærkes, at det er kriminalforsorgen på Færøernes erfaring, at
sikrings/observationscellen yderst sjældent er i anvendelse.
El-tavler
Der er placeret el-tavler indvendigt i alle celler samt køkkener, motionsrum mm. Hovedtavlen er placeret i et
rum mellem arresten og garagen, som kun Landsverk har adgang til. Hidtil har de indsattes direkte adgang til el-
tavlerne ikke givet anledning til problemer i form af f.eks. kortslutninger og selvbeskadigelse, men indsatte har
ved flere lejligheder anvendt dem til at gemme euforiserende stoffer.
Det er kriminalforsorgen vurdering, at man i forbindelse med en eventuel udvidelse af de nuværende faciliteter
kan undersøge, om el-tavlerne kan gøres utilgængelige for de indsatte.
3. Færinger indsat i dansk institution
3.2. Afsoning i Danmark
Udfordringer omkring afsoning i Danmark for færinger med færøsk bopæl gør sig gældende både i de tilfælde,
hvor en færing er indkaldt fra fri fod til afsoning og for færinger, der overføres fra Færøerne Arrest til fortsat
afsoning i Danmark. Afsoning i Danmark kan medføre en række strukturelle udfordringer, som præsenteres nær-
mere i dette afsnit.
3.2.1. Praksis for hvem, der afsoner i Danmark og antal
Som nævnt i afsnit 2.1.1 afsones en ubetinget frihedsstraf på over 1 år og 6 måneder som udgangspunkt i en
dansk institution.
Som data i kriminalforsorgens delanalyse 1 viser, blev der i perioden 2015 til 2020 indkaldt 10 færøske afsonere
til afsoning i Danmark direkte fra fri fod. I 9 ud af sagerne skyldes dette, at afsoningen skulle påbegyndes i
Herstedvester Fængsel, da der var tale om fuldbyrdelse af en sædelighedsdom.
Kriminalforsorgen på Færøerne har skønnet, at der i samme periode har været omkring 30
3
overførsler af afso-
nere fra Færøerne Arrest til fortsat afsoning i Danmark, og at der i omkring 50 pct. af sagerne var tale om
overførsel til dansk institution som følge af afsonerens udadreagerende adfærd, der ikke kunne rummes i Færø-
erne Arrest. Det skønnes derudover, at overførslerne i ca. 20 pct. af sagerne skyldtes, at domslængden var på
over 1�½ års fængsel, og at et færre antal overførsler skyldtes overførsel til Herstedvester Fængsel pga. sæde-
lighedskriminalitet samt enkelte sager, hvor afsoneren selv ønskede overførsel pga. bl.a. familiemæssige relati-
oner.
3
En person kan være blevet overført flere gange i den omfattede periode.
Kriminalforsorgen | Side 12 af 17
 FÆU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 5: Orientering om analyse af Kriminalforsorgen på Færøerne, fra justitsministeren
2465445_0023.png
3.2.2. Besøg og udgang
For dømte færinger, der har bopæl på Færøerne, og som skal afsone i et dansk fængsel, kan der opstå udfor-
dringer i forhold til besøg fra pårørende, der er hjemmeboende på Færøerne, samt i forhold til den dømtes
mulighed for udgang til nærtstående, der er hjemmeboende på Færøerne. Det er bekosteligt for nærtstående og
andre, der ikke er bosiddende i Danmark, at skulle besøge den dømte i Danmark, men det er også bekosteligt for
den dømte at skulle gå udgang til nærtstående på Færøerne. Dette kan medføre, at den dømte modtager færre
besøg af og/eller går færre udgange til nærtstående sammenlignet med afsonere, der både bor og afsoner i
Danmark, hvilket kan være en udfordring rent resocialiseringsmæssigt.
Der er i medfør af § 43 i udgangsbekendtgørelsen
4
dog mulighed for tilskud til rejseudgifter til pårørende, der er
hjemmeboende på Færøerne, og som skal besøge den dømte i Danmark, ligesom der er mulighed for tilskud til
rejseudgifter til den dømte, der ønsker udgang til nærtstående på Færøerne. Reglerne om tilskud til udgang og
tilskud til nærtstående besøgende fra Færøerne giver dog kun mulighed for udgang til Færøerne én gang halvår-
ligt via opsparing af indtil 6 udgange. Den halvårlige udgang til Færøerne kan konverteres til besøg fra nærtstå-
ende færinger, der er tilrejsende fra Færøerne med tilskud. Der kan altså ikke ydes tilskud til besøgende flere
gange halvårligt, ligesom bestemmelsen ikke gælder for færøsk dømte, som skal afsone en frihedsstraf på under
6 måneder.
3.2.3. Frigang
Frigang er en særlig form for udgang, hvor den dømte kan forlade institutionen dagligt med henblik på at deltage
i undervisning eller varetage et arbejde. I relation til frigang for færinger, der afsoner en dom i Danmark, gælder
frigangsreglerne på lige fod med danske afsonere.
Det er en udfordring for færinger, der afsoner i Danmark, at gå frigang til arbejde eller uddannelse på Færøerne,
hvis de er beskæftiget dér. Derfor henvises færinger, der afsoner i Danmark, oftest til beskæftigelsestilbud i
institutionen eller eventuelt uddannelse, der kan varetages i institutionen. Selvom der er mulighed for frigang
til uddannelse eller arbejde i Danmark på linje med tilbud til andre afsonere i Danmark, vil en færing, der er
hjemmehørende på Færøerne, som udgangspunkt ikke kunne påbegynde et forløb, som strækker sig ud over
løsladelsestidspunktet, hvilket ellers ville være muligt, hvis den pågældende skulle forblive i Danmark efter
løsladelse.
Det følger af straffelovens § 38, stk. 1, at når to tredjedele af straffen, dog mindst 2 måneder, er udstået, kan
den dømte løslades på prøve. Det er dog bl.a. en forudsætning, at den dømtes forhold ikke gør løsladelsen
utilrådelig, og at der er sikret den dømte passende ophold og arbejde eller andet underhold. Der lægges således
bl.a. vægt på den dømtes arbejds- eller uddannelsesmuligheder. Det
kan
således få negativ betydning for løsla-
delsessituationen, hvis de pågældende færinger enten ikke fastholdes i eller påbegynder beskæftigelse/uddan-
nelse under afsoningen i Danmark.
3.2.4. Samarbejde mellem myndigheder omkring løsladelse
Der er generelt i relation til alle afsonere brug for et godt samarbejde med den dømtes hjemkommune, særligt
hvis der er tale om en udfordret afsoner, som f.eks. er misbrugende eller udadreagerende. Her vil man typisk i
relation til afsonere med bopæl i Danmark inddrage den dømtes hjemkommune i forhold til bolig, underhold,
misbrugsbehandling mv. for at forberede en så god løsladelsessituation som muligt. For at sikre den bedst mulige
løsladelsessituation for alle parter er et godt samarbejde med hjemkommunen eksempelvis også vigtigt, hvis
dømtes kriminalitet fordrer samarbejde med familieforvaltningen.
Et mere systematisk samarbejde mellem kriminalforsorgen og de danske kommuner blev iværksat i 2006 under
”Projekt God Løsladelse”. Da projektet startede, var der ud over lovgivningen ingen konkrete aftaler mellem
kriminalforsorgen og kommunerne, men i dag er der indgået samarbejdsaftaler med alle 98 kommuner i Danmark.
4 Bekendtgørelse om udgang til indsatte, der udstår fængselsstraf eller forvaring i kriminalforsorgens institutioner, BEK nr.
182 af 26/02/2019.
Kriminalforsorgen | Side 13 af 17
 FÆU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 5: Orientering om analyse af Kriminalforsorgen på Færøerne, fra justitsministeren
2465445_0024.png
Der er dog pt. ikke etableret en samarbejdsaftale med de færøske kommuner/myndigheder for at sikre en koor-
dineret og sikker løsladelse i relation til færinger, der afsoner en straf i Danmark, men som er hjemmehørende
på Færøerne og skal løslades dertil.
Det er kriminalforsorgens vurdering, at det - uafhængigt af denne analyse - kan være relevant at undersøge
mulighederne for at etablere et struktureret samarbejde mellem kriminalforsorgen og de relevante færøske
myndigheder
5
med henblik på at forbedre løsladelsessituationen i forhold til eventuelle problemstillinger omkring
bolig, forsørgelse, misbrugsbehandling mv. Dette vil kriminalforsorgen således se nærmere på.
3.2.5. Kultur og kost
Der har været rejst spørgsmål om, hvorvidt der bliver taget hensyn til færøsk kultur, herunder kost, i relation til
færinger, der afsoner eller er varetægtsfængslet i Danmark.
Som tidligere nævnt, er der selvforplejning i de danske fængsler, hvilket betyder, at afsonerne selv har mulighed
for at indkøbe og tilberede den kost, de ønsker. Selvom der kan være særlig færøsk kost, som er svær at skaffe
i Danmark, er det ikke kriminalforsorgens opfattelse, at der er tale om et større problem for de færinger, der
afsoner i Danmark.
Der har ligeledes været rejst spørgsmål om, hvorvidt der skal oprettes en særlig afdeling for færinger, som det
er tilfældet i Herstedvester Fængsel for så vidt angår grønlændere
6
, der afsoner i Danmark. En del af de grøn-
landske afsonere i Danmark afsoner meget lange domme for særdeles grov kriminalitet, mens det er forholdsvis
få færinger, der idømmes domme på over 2 år. Det fremgår således af delanalyse 1, at kun 8 af de færinger, som
påbegyndte deres afsoning i Færøerne Arrest i perioden 2015 til 2020 var idømt en ubetinget frihedsstraf på over
2 år.
3.2.6. Særligt vedrørende sædelighedsdømte
Når en person er idømt en ubetinget fængselstraf for sædelighedskriminalitet, indkaldes den pågældende som
udgangspunkt til visitation i Herstedvester Fængsel, da man dér har specialiseret personale, herunder psykologer
og psykiatere, der bl.a. kan vurdere den dømtes behov og motivation for sexologisk behandling. Herstedvester
Fængsel er kriminalforsorgens psykiatriske specialinstitution for fængsels- og
forvaringsdømte
og har mange års
erfaring med sædelighedsforbryderes afsoning og behandling.
Ved sædelighedsdomme på over 5 års ubetinget fængsel, herunder tidsubestemte domme, vil udredning og even-
tuel iværksættelse af behandling, herunder kønsdriftsdæmpende behandling, være forbundet med et længere-
varende og ressourcetungt udredningsforløb, ligesom iværksættelse af kønsdriftsdæmpende behandling forud-
sætter psykiatrisk og somatisk udrednings- og opfølgningsforløb, hvorfor afsoneren efter kriminalforsorgens vur-
dering bør fortsætte afsoningsforløbet på Herstedvester Fængsel.
Hvis der ved sædelighedsdomme på under 5 års fængsel vurderes at være et behandlingsbehov, vil den pågæl-
dende typisk blive overført til fortsat afsoning i åbent fængsel/halvåben afdeling. Relevante behandlingstiltag
er typisk
-
sexologisk behandling, som varetages i en af landets sexologiske klinikker i form af et terapeutisk forløb,
som afsoneren meddeles tilladelse til at få udgang til at deltage i under afsoningen,
-
misbrugsbehandling som varetages i fængslet og eventuelt med ambulant opfølgning som et vilkår,
-
deltagelse i kriminalforsorgens programvirksomhed (f.eks. Dialog mod Vold) eller
-
medicinsk behandling af psykiatrisk lidelse.
Sædelighedsdømte med domme på under 5 års ubetinget fængsel, som vurderes ikke at skulle i videre behandling
enten fordi den pågældende ikke er motiveret for behandling, eller fordi der ikke findes at foreligge et behand-
lingsbehov, overføres til videre afsoning enten i Færøerne Arrest eller i et dansk fængsel afhængig af straffens
længde.
5
6
De sociale myndigheder på Færøerne er ikke kommunale men nationale.
I forbindelse med åbning af den nye anstalt i Nuuk har de grønlandske afsonere i Herstedvester Fængsel fået mulighed for
at blive overført til den nye anstalt til fortsat afsoning. Grønlænderafdelinger i Herstedvester Fængsel er således under
”naturlig” udfasning.
Kriminalforsorgen | Side 14 af 17
 FÆU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 5: Orientering om analyse af Kriminalforsorgen på Færøerne, fra justitsministeren
2465445_0025.png
Det er kriminalforsorgens vurdering, at afsonere med en sædelighedsdom på op til 5 års fængsel på sigt bør kunne
afsone på Færøerne såfremt behandlingsbehovet vurderes at kunne imødegås på Færøerne, og de byg-
ningsmæssige og indholdsmæssige forhold understøtter afsoningen, herunder afsoning af længere varighed end
1 år og 6 måneder.
3.3. Varetægtsfængsling i Danmark
3.3.1. Besøg og udgang
Når en færøsk hjemmehørende person varetægtsfængsles i Danmark, er den pågældende underlagt de danske
varetægtsregler.
Det følger af varetægtsbekendtgørelsens § 40
7
, at en varetægtsarrestant har ret til
besøg,
så ofte forholdene
tillader det. Der gælder dog særlige regler, hvis den pågældende er underlagt besøgskontrol efter retsplejelovens
§ 771, stk. 1.
De færøske varetægtsarrestanter, som er overført til Danmark, er således langt fra de nærtstående, der er
hjemmehørende på Færøerne, og der kan således i relation til besøg fra nærtstående, som er hjemmehørende
på Færøerne, være udfordringer særligt grundet øgede udgifter til rejseaktivitet mv.
Det følger af varetægtsbekendtgørelsens § 87, at der kun gives tilladelse til
udgang
til varetægtsarrestanter,
såfremt helt særlige grunde taler herfor. Særlige grunde kan f.eks. være en nærtstående person, som er alvorligt
syg, en nærtstående persons begravelse eller f.eks. indgåelse af ægteskab. Herudover skal risikoen for misbrug
tages i betragtning ved afgørelsen af, om udgang kan tillades. Ved eventuel udgang skal varetægtsarrestanten
være ledsaget. Ved vurderingen af eventuel udgangstilladelse til en færøsk varetægtsarrestant til Færøerne, vil
afstanden til Færøerne således indgå i den konkrete vurdering af risiko for misbrug af udgangstilladelsen.
Det kan således være en udfordring for de få varetægtsarrestanter, der placeres i dansk arrest til fortsat vare-
tægt, at de har færre muligheder for at modtage besøg og til dels at få tilladelse til ledsaget udgang.
7
Bekendtgørelse om ophold i varetægt, BKG nr. 107 af 30/01/2019
Kriminalforsorgen | Side 15 af 17
 FÆU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 5: Orientering om analyse af Kriminalforsorgen på Færøerne, fra justitsministeren
2465445_0026.png
4. Oversigt over identificerede udfordringer
Nedenfor fremgår en skematisk oversigt over de strukturelle udfordringer, som analysegruppen har identifice-
ret omkring færingers afsoning af dom i henholdsvis Færøerne Arrest og danske institutioner samt øvrige for-
hold relateret til Færøerne Arrest.
Identificerede udfordringer
Afsoning i Færøerne Arrest
Manglende mulighed for at afsone i
åbent regime med dertilhørende mu-
lighed for øget fællesskab mv.
Begrænset mulighed for udgang, her-
under frigang, for afsonere
Bemærkninger
Forventes at kunne imødegås ved eventuel udvidelse af nuværende
faciliteter eller ved nybyggeri.
Vil delvist kunne imødegås ved etablering af offentlig transport og
derudover ved eventuel etablering af ny institution med anden be-
liggenhed eller ved eventuel leje af andre lokaler med mere hen-
sigtsmæssig placering.
Generelle forhold omkring indsatte i Færøerne Arrest
Begrænsede tilbud af arbejdsopgaver
Vil delvist kunne imødegås ved eventuel forstærket samarbejde
til de indsatte
med lokale erhvervsliv. Ved eventuel udvidelse af nuværende faci-
liteter eller ved nybyggeri bør overvejelser omkring etablering af
faciliteter, som i større omfang understøtter flere typer af ar-
bejdsopgaver, indgå.
Begrænsede undervisningstilbud for
Såfremt afsonere med længere domme skal kunne afsone på Færø-
især afsonere
erne, bør undervisningsmulighederne forbedres, herunder med mu-
lighed for fjernundervisning.
Begrænset misbrugsbehandling og pro- Såfremt flere afsonere og afsonere med længere domme skal afsone
gramvirksomhed
på Færøerne, bør muligheder for understøttelse af stoffri afsoning
evt. indtænkes i forbindelse med eventuel udvidelse af nuværende
faciliteter eller ved nybyggeri. Derudover bør eventuelt yderligere
behov for programvirksomhed afdækkes.
Ingen fast tilknyttet sygeplejerske
Såfremt flere afsonere og afsonere med længere dommer skal af-
sone på Færøerne, bør der være tilknyttet en fast sygeplejerske til
arresten
Uhensigtsmæssig placering af besøgs-
Vil kunne imødegås ved eventuel udvidelse af nuværende facilite-
rum
ter eller ved nybyggeri. Såfremt flere afsonere skal afsone på Fæ-
røerne, bør antallet af besøgsrum øges.
Begrænsede køkkenfaciliteter
Vil kunne imødegås ved eventuel udvidelse af nuværende facilite-
ter eller ved nybyggeri.
Begrænset gårdtursareal
Vil kunne imødegås ved eventuel nybyggeri. Kan muligvis imødegås
i forbindelse med eventuel udvidet brug af nuværende faciliteter,
men kræver yderligere afdækning.
Færre overførsler af udadreagerende
Forventes i et vist omfang at kunne imødegås ved større personale-
indsatte
tæthed.
Begrænset mulighed for at gennem-
Vil kunne imødegås ved nybyggeri. Skal undersøges, om det i større
føre isolation af varetægtsarrestanter
omfang end nu kan imødegås ved eventuel udvidelse af nuværende
fuldt ud
faciliteter.
Øvrige forhold omkring Færøerne Arrest
Arrestens placering ift. manglende of-
Vil delvist kunne imødegås ved etablering af offentlig transport til
fentlig transport og udsathed ift.
arresten og derudover ved eventuel nybyggeri med anden placering
vejrmæssige forhold
eller eventuel leje af andre lokaler med mere hensigtsmæssig pla-
cering.
Almene bygningsmæssige stand
Der kan i samarbejde med Landsverk evt. gennemføres en gennem-
gang af den bygningsmæssige stand, såfremt kriminalforsorgens
brug af bygningen fortsætter uændret og ud over 2023.
Begrænset hegn omkring bygningskom- Kan imødegås ved eventuel nybyggeri. Kan muligvis imødegås i for-
plekset
bindelse med eventuel udvidet brug af nuværende faciliteter, men
kræver yderligere afdækning.
Kriminalforsorgen | Side 16 af 17
 FÆU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 5: Orientering om analyse af Kriminalforsorgen på Færøerne, fra justitsministeren
2465445_0027.png
Sikringscelle, der ikke fuldt ud lever
op til gældende retningslinjer
Forventes at kunne imødegås ved eventuel udvidet brug af nuvæ-
rende faciliteter eller ved nybyggeri, hvor det også bør overvejes,
om der er behov for etablering af særskilt observationscelle
Indsattes adgang til el-tavler
Vil kunne imødegås ved eventuel nybyggeri. Det skal undersøges,
om det kan imødegås ved eventuel udvidelse af nuværende facili-
teter.
Færinger med bopæl på Færøerne, som er indsat i dansk institution
Begrænset mulighed for besøg og ud-
Vil kun kunne imødegås, såfremt afsoningen (og til dels varetægts-
gang samt begrænset muligheder for
fængslingen) kan ske på Færøerne, og der er mulighed for brug af
frigang til uddannelse/arbejde
offentlig transport.
Samarbejde omkring løsladelsessituati- Forbedring af samarbejde mellem kriminalforsorgen og færøske
onen
myndigheder vil kunne blive taget op uafhængig af denne analyse.
Visitation og behandling af sædelig-
Visitation af sædelighedsdømte bør bevares på Herstedvester
Fængsel. Efter visitation bør sædelighedsdømte med domme på
hedsdømte på Herstedvester Fængsel
under 5 års fængsel på sigt kunne afsone på Færøerne, såfremt de
bygningsmæssige og indholdsmæssige forhold understøtter afsonin-
gen.
Kriminalforsorgen | Side 17 af 17
 FÆU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 5: Orientering om analyse af Kriminalforsorgen på Færøerne, fra justitsministeren
2465445_0028.png
Bilag 1
Center for Økonomi og Kapacitet
Centerstaben
Direktoratet for Kriminalforsorgen
29. januar 2021
Sagsnr. 21-120-0006
Kommissorium for analyse vedrørende muligheder for forbedring af
forholdene i kriminalforsorgen på Færøerne
Formål
Det er i forbindelse med Finanslov 2021 vedtaget, at der som en del af Nordatlantpuljen afsættes
1,5 mio. kr. i 2021 til udarbejdelse af en analyse med henblik på forbedring af forholdene i krimi-
nalforsorgen på Færøerne.
Følgende fremgår af aftaleteksten for Finanslov 2021:
”I forbindelse med ændringsforslagene er kontoen forhøjet med 1,5 mio. kr. i 2021, jf. Aftale mel-
lem regeringen, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet om finanslo-
ven for 2021 af december 2020. Midlerne er finansieret af Nordatlantpuljen og går til en §
11.31.03.10. analyse, der skal undersøge mulighederne for at forbedre forholdene i kriminalforsor-
gen på Færøerne.”
Baggrund
Kriminalforsorgen på Færøerne består af en KiF-afdeling (Kriminalforsorgen i Frihed) og et arresthus.
KiF-afdelingen varetager bl.a. tilsyn med betinget dømte og prøveløsladte. Arresthuset, som er pla-
ceret i Mjørkedal, har i alt 14 pladser og huser både varetægtsarrestanter samt afsonere, der som
udgangspunkt afsoner domme op til 18 måneder. Dog kan ordens- og sikkerhedsmæssige forhold med-
føre, at færinger med domme under 18 måneder overføres til afsoning i Danmark. Såfremt en færing
er idømt en ubetinget dom på over 18 måneder, afsones dommen som udgangspunkt i et dansk fæng-
sel.
Den nuværende praksis omkring afsoning af domme i henholdsvis arresthuset på Færøerne samt i et
fængsel i Danmark har rejst en række kritikpunkter i færøske medier og af lokale politikere. Derud-
over er der rejst en række øvrige problemstillinger omkring de fysiske forhold i arresthuset. Der har
desuden været rejst kritik af omfanget af isolationsfængsling af varetægtsarrestanter, som ifølge
kritikken vurderes at ligge for højt.
De rejste kritikpunkter har bl.a. medført, at Færøernes Lagting i juni 2020 vedtog et beslutningsfor-
slag, som pålægger Landsstyret at arbejde for at forbedre forholdene for dem, der afsoner en ube-
tinget dom på Færøerne, herunder at der sikres tilstrækkelige tilbud, og at den lokale myndighed får
mulighed for at tilrettelægge et udslusningsforløb i forbindelse med løsladelse. Herudover pålægges
Landsstyret at undersøge muligheden for, at der bygges en ny arrest- og fængselsbygning på Færø-
erne. Som led i dette er der nedsat en dansk-færøsk arbejdsgruppe ledet af Justitsministeriet, som
[email protected] | www.kriminalforsorgen.dk
 FÆU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 5: Orientering om analyse af Kriminalforsorgen på Færøerne, fra justitsministeren
2465445_0029.png
har til formål at drøfte relevante initiativer vedrørende forbedring af forholdene i kriminalforsorgen
på Færøerne.
Denne analyse har som nævnt til formål at belyse eventuelle problemstillinger vedrørende kriminal-
forsorgen på Færøerne, og analysens resultater forventes således at indgå som et element i arbejds-
gruppens drøftelser.
Analysens indhold
Analysen vil primært belyse forhold omkring afsoning af dom og varetægtsfængsling i arresthuset på
Færøerne. Analysen vil således ikke afdække forhold vedrørende dømte i tilsynsforløb, som varetages
af KiF-afdelingen. Dog vil forhold vedrørende løsladelse af færinger fra danske fængsler indgå, da der
bl.a. har været kritik af, at disse løsladelser ikke er omfattet af ”God løsladelse”
1
.
Brugen af isolationsfængsling indgår ligeledes ikke i analysen, da afgørelse omkring isolationsfængs-
ling træffes af en dommer, og området ligger dermed uden for kriminalforsorgens ressortområde. Som
det fremgår nedenfor, vil mulighederne for adskillelse af varetægtsarrestanter, herunder isole- rede,
og afsonere være omfattet af analysen.
Der er på nuværende tidspunkt ikke mulighed for at afsone med fodlænke på Færøerne. En indførelse
af ordningen på Færøerne vil bl.a. forudsætte, at det er muligt at etablere og vedligeholde den
nødvendige tekniske infrastruktur til ordningens drift samt de tilsynsforanstaltninger som ordningen
vil kræve. Der vil derfor parallelt med denne analyse igangsættes en teknisk foranalyse med henblik
på at vurdere de tekniske muligheder for implementering af fodlænkeordningen på Færøerne. Det er
kriminalforsorgens vurdering, at en teknisk forundersøgelse vil kunne gennemføres inden for en tids-
horisont på 6-9 måneder fra igangsættelse. Foranalysen vil således først foreligge efter denne analy-
ses afslutning, jf. punkt 4, Organisering og tidsplan.
Analysen vil bestå af følgende tre delanalyser:
1) Tilvejebringelse af data
Indhentelse af data skal give et faktuelt grundlag vedrørende gennemsnitligt antal indsatte i
arresthuset på Færøerne fordelt på afsonere og varetægtsarrestanter, herunder gennemsnit-
lig domslængde, hovedkriminalitet, alder og køn. Derudover skal der tilvejebringes faktuelle
oplysninger omkring de færøske domme, som afsones i Danmark.
2) Beskrivelse af nuværende udfordringer for færøske afsonere, varetægtsarrestanter samt fy-
siske forhold i arresthuset i øvrigt
Beskrivelsen skal klarlægge, hvilke konkrete straffuldbyrdelsesmæssige udfordringer der i
bred forstand er relateret til afsoning af dom i henholdsvis arresthuset på Færøerne samt i
Danmark. Beskrivelsen skal ligeledes afdække eventuelle udfordringer i forhold til de fysiske
faciliteter for varetægtsarrestanter og afsonere. I afdækningen skal bl.a. følgende forhold
beskrives; sikkerhed, afsoningsvilkår, muligheder for kriminalitetsforebyggende indsatser,
herunder beskæftigelsesmuligheder og uddannelse, kontakt til omverden/pårørende, mulig-
heder for udgang/frigang samt fysiske forhold omkring arresthuset i forhold til sektione-
ring/adskillelse af indsatte under 18 år, varetægtsarrestanter i samme sag mv.
1
I forbindelse med ”God løsladelse” har kriminalforsorgen indgået samarbejdsaftaler med alle danske kommuner. Samarbejdsaftalerne handler overordnet set om, at
kriminalforsorgen og kommunerne øger koordineringen og samarbejdet om de indsatte.
Side 2 af 3
 FÆU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 5: Orientering om analyse af Kriminalforsorgen på Færøerne, fra justitsministeren
2465445_0030.png
3) Løsningsforslag vedrørende forbedringer af nuværende forhold
Delanalysen skal beskrive forskellige løsningsmodeller for at imødegå de udfordringer, som
afdækkes i forbindelse med delanalyse 2. Der skal i løsningsforslagene tages højde for det
faktuelle grundlag i forhold til antallet af afsonere/varetægtsarrestanter, domslængde mv.
Delanalysen skal ligeledes indeholde fordele og ulemper ved de enkelte løsningsmodeller,
herunder forhold omkring afsoningsvilkår, sikkerhed, kriminalitetsforebyggelse, økonomi, be-
manding, tidsperspektiv mv. De forskellige løsningsmodeller skal som minimum beskrive føl-
gende forslag:
1) Forbedringer af de nuværende faciliteter i Mjørkedal
2) Udvidelse af eksisterende lejemål eller indgåelse af nyt lejemål
3) Etablering af ny institution med arrest og/eller afsoningskapacitet.
Organisering og tidsplan
Analysen udarbejdes af Direktoratet for Kriminalforsorgen i regi af Center for Økonomi og Kapacitet i
tæt samarbejde med Center for Straffuldbyrdelse samt Kriminalforsorgen Hovedstaden, hvor krimi-
nalforsorgen på Færøerne organisatorisk hører under.
Derudover vurderes det nødvendigt at inddrage eksterne konsulenter ved udarbejdelse af delanalyse
3.
Afdækning af de nuværende udfordringer omkring de fysiske faciliteter, såvel som mulighederne re-
lateret til de under delanalyse 3 skitserede løsningsmodeller, vurderes at nødvendiggøre, at en del af
analysegruppens arbejde udføres på Færøerne. Den aktuelle covid-19 situation udgør således en risiko
i forhold til tidsplanen.
Ligeledes udgør covid-19 situationen en risiko i forhold til tidsplanen for gennemførelse af den tekni-
ske foranalyse vedrørende fodlænkeordning, da dele af foranalysen også forudsætter fysisk tilstede-
værelse på Færøerne.
Analysens resultater skal som tidligere nævnt indgå i den dansk-færøske arbejdsgruppe ledet af
Justitsministeriet. Resultatet af arbejdsgruppens drøftelser skal indgå i forberedelserne til en kom-
mende flerårsaftale for kriminalforsorgen. Den samlede analyse, eksklusiv den tekniske foranalyse
vedrørende fodlænkeordning, skal således være endeligt afsluttet senest udgangen af april 2021.
Analysens delanalyser forelægges arbejdsgruppen løbende. Der henvises til bilag 1 for en mere detal-
jeret tidsplan.
Økonomi
Der er afsat 1,5 mio. kr. i 2021 til gennemførelse af analysen. Udgifter forbundet med inddragelse af
eksterne konsulenter samt den tekniske foranalyse vedrørende fodlænkeordning vil blive finansieret
inden for den afsatte ramme. Udgifterne til den tekniske foranalyse vurderes isoleret set at udgøre
ca. 0,4 mio. kr.
Side 3 af 3
 FÆU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 5: Orientering om analyse af Kriminalforsorgen på Færøerne, fra justitsministeren
2465445_0031.png
Bilag 2
Notat om vejrforhold i Mjørkadali
Som det fremgår af diagrammerne under, kan vejret i Mjørkadali være udfordrende. Vindmåleren
nærmest Mjørkadali hedder Norðadalsskarð og vindmålingerne og registrering av vejforhold er
herfra. Diagrammet viser antal dage om året, hvor vindstødene er over 25 m/sek. Vindstød på 25
m/sek påvirker en bil, ved at det rykker i den.
Dage med vindstød over 25 m/sek ved Norðadalsskarð
200
180
160
140
120
100
80
60
40
20
0
2015
2016
2017
Dage
2018
2019
2020
I gennemsnit har der været 141 dage om året med vindstød over 25 m/sek fra 2015 til 2020.
Vindstødene i denne periode har ligget mellem 25 m/s og 81,8 m/sek. Vindstyrke over 32,6 m/s
bliver betegnet som orkan.
Vindforhold ved Norðadalsskarð
Vindstød
Under 25 m/sek
Over 25 m/sek
25
–
29,9 m/sek
30
–
39,9 m/sek
40
–
49,9 m/sek
50
–
59,9 m/sek
60
–
69,9 m/sek
70
–
79,9 m/sek
80
–
82 m/sek
Dage 1. jan 2015 – 31. dec 2020
932 dage
894 dage
738 dage
121 dage
19 dage
5 dage
6 dage
3 dage
2 dage
1
 FÆU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 5: Orientering om analyse af Kriminalforsorgen på Færøerne, fra justitsministeren
2465445_0032.png
Arresten ligger midt imellem Norðadalsskarð og Hunsarabotn, som begge er områder, der er meget
udsatte for blæst. Vinden alene kan være en udfordring i forbindelse med kørsel til og fra arresten.
Der er mange dage især om vinteren, hvor køreforholdene må betegnes som meget vanskelige og
hvor civilt personale, pårørende mv. frarådes at køre til stedet. Det drejer sig om ca. 20-50 dage i
løbet af en vinter.
Arresten ligger i et bjergområde, hvilket medfører stor risiko for islag om vinteren. Tabellen og
diagrammet viser dage med islag i årene 2015 til 2020. I gennemsnit er der 3 til 4 måneder med
sne/islag om året i denne periode.
År
2015
2016
2017
2018
2019
2020
Dage med islag
88
95
97
92
114
79
2
 FÆU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 5: Orientering om analyse af Kriminalforsorgen på Færøerne, fra justitsministeren
2465445_0033.png
Dage med islag ved Norðadalsskarð
2015 – 2020
Kombinationen af islag og vind kan være farlig, da man let mister kontrollen over køretøjet. Der
sker glatføreuheld i dette område hvert år, på trods af begrænset trafik. For arrestens personale er
dette nok sket 5
–
10 gange på trods af, at personalet er kørevandt og kører forsigtigt.
Eksternt personale, så som læge, misbrugsbehandlere, lærere m.v. og pårørende bliver bedt om ikke
at køre de dage, hvor der både er er islag og vind.
Vintermånederne fra og med slutten af oktober til midt i april er den periode, hvor der er størst
risiko for både vind og islag.
I diagrammet under ses dage med islag fordelt på måneder og år fra 2015 til 2020.
3
 FÆU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 5: Orientering om analyse af Kriminalforsorgen på Færøerne, fra justitsministeren
2465445_0034.png
Som det ses, kan der være en del variationer fordelt på måneder og år. Det er dog intet år under 8
dage med islag fra december til med februar. Nogen år har der været mellem 25 og 28 dage med
islag i november, januar og februar.
I vinterperioden er der også dage med sne. Udfordringen med sne er både at det fyger, så der ingen
sigtbarhed er, men også at det sner så meget, at sneplove ikke kan følge med.
Fordi arresten ligger så afsides og trafikken i området er meget begrænset, indstilles snerydningen
ofte fra kl. 19 til næste dag. Den manglende snerydning betyder, at det ikke er kørende til og fra
arresten. Dette er en kæmpe udfordring, da det ofte er brug for at køre indsatte til hospitalet eller at
tilkalde politiet af sikkerhedsmæssige årsager. Personalet i arresten har været indesneet i op til 3
døgn.
4
 FÆU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 5: Orientering om analyse af Kriminalforsorgen på Færøerne, fra justitsministeren
2465445_0035.png
Analyse vedrørende
kriminalforsorgen på Færøerne
- delanalyse 3, beskrivelse af løs-
ningsforslag
Analysespor 30, Færøerneanalyse
Version: Opdateret 28. september 2021
 FÆU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 5: Orientering om analyse af Kriminalforsorgen på Færøerne, fra justitsministeren
Indholdsfortegnelse
1
1.1
1.2
1.3
2
2.1
2.2
2.3
3
3.1
Sammenfattende resume for analyse af kriminalforsorgen på Færøerne, delanalyse 3 .......................... 3
Analyseområde og kontekst ............................................................................................ 3
Forbedringstiltag og effekt ............................................................................................. 3
Økonomiske konsekvenser .............................................................................................. 5
Baggrund og metode ved vurdering af det kapacitetsmæssige behov samt udgifter ............................. 6
Nuværende belæg ....................................................................................................... 6
Vurdering af behov for yderligere pladser på Færøerne............................................................ 7
Metode ved økonomiske beregninger ................................................................................. 8
Beskrivelse af forskellige løsninger ...................................................................................... 8
Model A: Etablering af ny institution med 30 pladser ............................................................... 8
3.1.1 Placering ................................................................................................................ 9
3.1.2 Kapacitet og belæg .................................................................................................... 9
3.1.3 Faciliteter .............................................................................................................. 9
3.1.4 Bemanding ............................................................................................................. 10
3.1.5 Tidshorisont ........................................................................................................... 11
3.1.6 Økonomi................................................................................................................ 11
3.1.7 Overvejelser om etablering af ny institution med 24 pladser .................................................. 13
3.2 Model B: Ibrugtagning af
hele
bygningen i Mjørkedal .............................................................. 13
3.2.1 Forudsætninger ....................................................................................................... 14
3.2.2 Kapacitet og belæg ................................................................................................... 14
3.2.3 Faciliteter ............................................................................................................. 14
3.2.4 Bemanding ............................................................................................................. 15
3.2.5 Forhold, der ikke kan imødekommes ved ibrugtagning af hele Mjørkedal .................................... 15
3.2.6 Tidsplan ................................................................................................................ 16
3.2.7 Økonomi................................................................................................................ 16
3.3 Model C: Ibrugtagning af yderligere ét plan (light-model) ........................................................ 18
3.3.1 Kapacitet og belæg ................................................................................................... 18
3.3.2 Forudsætninger ....................................................................................................... 18
3.3.3 Yderligere forbedringsmuligheder ved model C .................................................................. 18
3.3.4 Tidsplan ................................................................................................................ 19
3.3.5 Økonomi................................................................................................................ 19
3.4 Model D: Forbedrede beskæftigelsesmuligheder ved ibrugtagning af garage .................................. 20
3.4.1 Særligt omkring undervisning ....................................................................................... 21
3.4.2 Særligt omkring besøgsrum ......................................................................................... 21
3.5 Bemærkninger fra Landsverk omkring bygningen i Mjørkedal .................................................... 21
3.6
3.7
Andre egnede bygninger ............................................................................................... 22
Yderligere sideløbende tiltag ......................................................................................... 22
Kriminalforsorgen | Side 2 af 22
 FÆU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 5: Orientering om analyse af Kriminalforsorgen på Færøerne, fra justitsministeren
1 Sammenfattende resume for analyse af kri-
minalforsorgen på Færøerne, delanalyse 3
1.1 Analyseområde og kontekst
Det blev i forbindelse med Finanslov 2021 vedtaget, at der som en del af Nordatlantpuljen afsættes 1,5 mio. kr.
i 2021 til udarbejdelse af en analyse med henblik på forbedring af forholdene i kriminalforsorgen på Færøerne.
Som led i denne beslutning har Direktoratet for Kriminalforsorgen i januar 2021 nedsat en analysegruppe, der i
tæt samarbejde med Kriminalforsorgen Hovedstaden, hvor kriminalforsorgen på Færøerne organisatorisk hører
under, står for at udarbejde analysen.
Analysen består af i alt tre nedenstående delanalyser:
1.
2.
3.
Tilvejebringelse af data vedrørende færøske indsatte
Beskrivelse af aktuelle udfordringer for færøske afsonere, varetægtsarrestanter samt fysiske forhold i
arresthuset i øvrigt
Løsningsforslag, herunder i relation til de nuværende faciliteter i Mjørkedal, udvidelse af eksisterende
lejemål eller indgåelse af nyt lejemål samt etablering af ny institution
Analysens resultater indgår i en færøsk-dansk arbejdsgruppe ledet af Justitsministeriet. Resultatet af denne
arbejdsgruppes drøftelser skal indgå i forberedelserne til en kommende flerårsaftale for kriminalforsorgen.
Denne analyse vedrører delanalyse 3, som indeholder en indledende beskrivelse af forskellige løsningsmodeller,
som helt eller delvist vil kunne imødegå de udfordringer, som blev afdækket i forbindelse med delanalyse 2.
Kommissorium for analysen samt delanalyse 1 og 2 er vedlagt som henholdsvis bilag 1, 2 og 3.
1.2 Forbedringstiltag og effekt
Kriminalforsorgen på Færøerne består i dag af en KiF-Afdeling (Kriminalforsorgen i Frihed) og en arrest med i alt
14 pladser. Arresten anvendes til placering af varetægtsarrestanter samt som udgangspunkt færøske afsonere
med domme på op til 1 år og 6 måneder. Såfremt en færing med bopæl på Færøerne idømmes en frihedsstraf på
over 1 år og 6 måneder sker afsoningen i Danmark. Denne praksis blev i sin tid udmeldt, idet det ikke findes
hensigtsmæssigt, at afsoning af længere domme sker i Færøerne Arrest, da arrestens tilbud bl.a. i forhold til
beskæftigelse, herunder uddannelse og misbrugsbehandling, er begrænsede.
Det fremgår bl.a. af delanalyse 2, at der i Færøerne Arrest tilbydes fire undervisningstimer om ugen og arbejds-
opgaverne består primært af lettere montagearbejde eller produktion af arrestens egne produkter. Dette er på
niveau med andre arrester i Danmark, men er under niveau sammenholdt med de tilbud som afsonere i danske
fængsler tilbydes. Dertil kommer Færøernes Arrests nuværende placering, hvor der dels ikke er offentlig trans-
port til området, og hvor de vejrmæssige forhold i øvrigt vanskeliggør kørsel til og fra arresten. Dette har bl.a.
betydning for afsonernes mulighed for udgang, herunder frigang, og for den generelle tryghed og sikkerhed i
arresten, da vejrforhold kan forlænge eller i værste fald forhindre kørsel til arresten.
Delanalyse 3 indeholder en overordnet beskrivelse af nedenstående løsningsmuligheder, som hver især har for-
skelligt potentiale i forhold til at imødegå de udfordringer, som blev identificeret i delanalyse 2.
Kriminalforsorgen | Side 3 af 22
 FÆU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 5: Orientering om analyse af Kriminalforsorgen på Færøerne, fra justitsministeren
2465445_0038.png
Model
Model
Model
Model
A) Etablering af ny institution
B) Ombygning og ibrugtagning af hele bygningen i Mjørkedal
C) Ombygning og ibrugtagning af det øverste plan i bygningen
D) Ibrugtagning af yderligere ét rum (garagen)
Det skal bemærkes, at der under udarbejdelsen af delanalyse 3 er blevet arbejdet videre med en nærmere
konkretisering af løsningsmodel A, etablering af ny institution, hvor der efter ønske fra det færøske lagmands-
kontor er arbejdet videre med at skitsere et mere konkret løsningsforslag. Skitseforslaget er vedlagt som bilag.
Derudover er det som led i analysen besluttet at iværksætte en indeklimaundersøgelse samt miljøscreening af
bygningen i Mjørkedal bl.a. med henblik på yderligere at klarlægge bygningens stand forud for eventuel ombyg-
ning, herunder i forhold til eventuelle merudgifter.
Uanset dette videre arbejde, vil der, hvis der træffes beslutning om en af løsningsmodellerne i den kommende
flerårsaftale for kriminalforsorgen, skulle arbejdes videre med den
konkrete
model med henblik på en mere
deltaljeret planlægning/projektering, herunder en konsolidering af de økonomiske udgifter forbundet hermed.
Nedenfor fremgår en skematisk oversigt over, hvilke af de udfordringer, der blev identificeret i forbindelse med
delanalyse 2, som de forskellige løsningsmodeller imødegår på forskellig vis. Det skal bemærkes, at udfordringer
i nedenstående skema ikke bør læses uafhængig af delanalyse 2, da f.eks. en række af de nævnte forhold først
vurderes at være en udfordring, såfremt flere afsonere og afsonere med længere domme vil skulle afsone i
Færøerne Arrest under de nuværende forhold.
Der er brugt følgende farveangivelser i skemaet
1
:
Grøn farve: Udfordringen vurderes at kunne imødegås helt
Orange farve: Udfordringen vurderes at kunne imødegås delvist
Rød farve: Udfordringen vurderes ikke at kunne imødegås
Identificerede udfordringer
Model
A,
Nybyggeri,
Model B, ibrug-
tagning af hele
bygningen
Model
C,
brug af øver-
ste
plan
(light-mo-
dellen)
Model D, brug
af ga- rage
Færøske afsonere, som pt. afsoner i Danmark
Hjemtagning af de færøske
afsonere med straffe på
mere end 1�½ års ubetinget
fængsel, som efter nuvæ-
rende praksis afsoner i Dan-
mark, med mindre særlige
forhold taler imod
Afsoning i Færøerne Arrest
Manglende mulighed for at
afsone i åbent regime med
dertilhørende mulighed for
øget fællesskab mv.
Begrænset mulighed for ud-
gang, herunder frigang, for
1
De udfordringer, der er identificeret omkring færingeres afsoning i dansk institution er samlet under
”Hjemtagning af de
færøske afsonere, som efter nuværende praksis afsoner i Danmark, med mindre særlige forhold taler imod”.
Derudover er
udfordringen omkring
”Almene bygningsmæssige stand”
ikke med i oversigten, da dette afhænger af, hvad der besluttes at
iværksætte at tiltag med henblik på forbedring af forholdene omkring kriminalforsorgen på Færøerne.
Kriminalforsorgen | Side 4 af 22
 FÆU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 5: Orientering om analyse af Kriminalforsorgen på Færøerne, fra justitsministeren
2465445_0039.png
afsonere, bl.a. som følge af
manglende off. transport
Generelle forhold omkring indsatte i Færøerne Arrest
Begrænsede tilbud af ar-
bejdsopgaver til de indsatte
Begrænsede undervisnings-
tilbud for især afsonere
Begrænset
misbrugsbe-
handling og programvirk-
somhed
Ingen fast tilknyttet syge-
plejerske
Uhensigtsmæssig placering
af besøgsrum
Begrænsede køkkenfacilite-
ter
Begrænset gårdtursareal
Færre overførsler af udad-
reagerende indsatte
Begrænset mulighed for at
gennemføre isolation af va-
retægtsarrestanter fuldt ud
Øvrige forhold omkring Færøerne Arrest
Arrestens placering ift.
manglende offentlig trans-
port og udsathed ift.
vejrmæssige forhold
Begrænset hegn omkring
bygningskomplekset
Sikringscelle, der ikke fuldt
ud lever op til gældende
retningslinjer
Indsattes adgang til el-tav-
ler
Det skal bemærkes, at valg af model i tillæg til ovenstående skal ses i sammenhæng med en række øvrige forhold,
herunder antallet af indsatte, økonomi mv. Det fremgår af delanalyse 1, at kapaciteten på 14 pladser er anvendt
med en udnyttelse på mellem 68 og 78 pct. i perioden 2015-2020. Det fremgår desuden af delanalyse 1, at relativt
mange indsættelser af afsonere i arresten vedrører relativt korte domme på 3 måneder eller under. Det fremgår
endvidere, at kriminalforsorgen på Færøerne har skønnet, at der i perioden 2015-2020 er blevet overført omkring
30 afsonere til Danmark svarende til ca. 5 overførsler pr. år, hvoraf nogle af disse overførsler ikke vil kunne
undgås. Dette vil f.eks. være tilfældet ved sædelighedsdomme, hvor afsoningen påbegyndes på Herstedvester
Fængsel med et 6 ugers visitationsforløb, jf. afsnit 2.2. Dertil kommer de situationer, hvor en indsat f.eks. har
truet med eller udøvet vold mod ansatte eller andre indsatte.
1.3 Økonomiske konsekvenser
De forskellige løsningsmodeller varierer meget i forhold til etableringsomkostninger og til dels også de løbende
driftsomkostninger. Tabel 1 viser et samlet overblik over de estimerede etableringsomkostninger ved de forskel-
lige modeller samt merudgiften i forhold til løbende drift. Det bemærkes, at der også efter 2025 vil være afledte
udgifter, som vil afhænge af de initiale etableringsomkostninger.
Kriminalforsorgen | Side 5 af 22
 FÆU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 5: Orientering om analyse af Kriminalforsorgen på Færøerne, fra justitsministeren
2465445_0040.png
Tabel 1 Oversigt over foreløbige økonomiske konsekvenser ved de forskellige løsningsmodeller
Mio. kr., 2021 pl.
Etableringsomkostninger
Merudgift pr. år
2022
2023
1,7
2,o
2,0
0,8
2024
4,1
2,0
9,8
0,8
2025
10,3
17,7-25,2
9,7
0,8
Model A
Model B
Model C
Model D
233 mio. kr.
56-131 mio. kr.
35 mio. kr.
1 mio. kr.
0,6
1,9
1,9
0,8
Det skal bemærkes, at det relativt lave pladsbehov på Færøerne, jf. nedenfor, medfører meget høje basisom-
kostninger pr. plads. Hertil kommer et noget højere omkostningsniveau i byggesektoren på Færøerne samt færøsk
moms, hvilket medvirker til en højere pris pr. plads.
De økonomiske konsekvenser uddybes særskilt under hver beskrivelse af de forskellige løsningsmodeller i afsnit
3.
2 Baggrund og metode ved vurdering af det
kapacitetsmæssige behov samt udgifter
2.1 Nuværende belæg
Som det fremgår nedenfor af tabel 2, er der i dag 14 pladser i Færøerne Arrest, hvor antallet af varetægtsarre-
stanter i perioden 2015-2019 har fyldt ca. 1/3 af pladserne. I 2020 og i 2021 til og med april har antallet af
varetægtsarrestanter dog udgjort næsten 2/3 af pladserne med et gennemsnitligt belæg på 7-8 varetægtsarre-
stanter. Antallet af afsonere har i 2020 og 2021 til og med april ligget på omkring 4-5 afsonere i gennemsnit,
mens det i perioden 2015-2019 har ligget på omkring 6-7 afsonere. Det skal hertil bemærkes, at antallet af
varetægtsarrestanter har indflydelse på, hvor mange afsonere der indkaldes til afsoning i arresten. Kriminalfor-
sorgen på Færøerne har oplyst, at det stigende belæg af varetægtsarrestanter vurderes at give udfordringer i
forhold til at kunne indkalde det nødvendige antal afsonere, som pt. afventer indsættelse.
De nuværende afsoningspladser i Færøerne Arrest er ikke kategoriseret som hverken åbne eller lukkede fæng-
selspladser, da de ligger i et arresthus. Derfor bliver de afsonere, som afsoner i Færøerne Arrest heller ikke
vurderet i forhold til, om de er egnet til afsoning i åbent eller lukket regi. Det er dog kriminalforsorgen på
Færøernes umiddelbare vurdering, at hovedparten af afsonerne, men ikke nødvendigvis alle, vil være egnet til
afsoning i åbnet regi.
Tabel 2: Gennemsnitlig daglig kapacitet, belæg og udnyttelsesprocent i Færøerne Arrest
Kapacitet
2015
2016
2017
2018
2019
2020
14,0
14,0
14,0
14,0
14,0
14,0
Arrestan-
ter
1,8
2,2
3,0
3,5
2,9
7,1
Fængsel
7,7
6,0
6,3
7,4
6,4
3,8
Belæg i alt
9,3
8,2
9,2
10,9
9,3
11,0
Udnyttel-
sespro-
cent
67,9
58,6
65,8
78,2
66,8
78,4
Kriminalforsorgen | Side 6 af 22
 FÆU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 5: Orientering om analyse af Kriminalforsorgen på Færøerne, fra justitsministeren
2465445_0041.png
2021*
14,0
7,7
4,8
12,5
89,6
Kilde: Kriminalforsorgens ledelsesinformationssystem den 8. maj 2021. Tal for 2021 er til og med april måned. Tal for 2020 og 2021 er foreløbige
og vil kunne ændre sig som følge af efterregistreringer.
Belæg under ”Fængsel” er inkl. bødeforvandling.
2.2 Vurdering af behov for yderligere pladser på Færøerne
Ved vurderingen af hvor mange pladser der kræves, hvis alle færøske afsonere med alene færøsk bopæl som
udgangspunkt skal kunne afsone på Færøerne, har kriminalforsorgen taget afsæt i det tidligere og nuværende
belæg i Færøerne Arrest sammenholdt med det aktuelle antal færøske indsatte i danske institutioner. Da antallet
af færøske indsatte i danske institutioner ikke umiddelbart kan trækkes fra kriminalforsorgens klientsystem, er
der gennemført en høring af kriminalforsorgsområderne.
Høringen blev gennemført i april 2021 og viste, at der på tidspunktet for høringen var i alt fire færøske afsonere
med alene færøsk bopæl i Danmark, hvoraf to var placeret i åbent fængsel, begge med en dom på 3 års fængsel,
og to var placeret i lukket fængsel med en dom på henholdsvis 8 og 13 år. Ved høringen blev det ligeledes
afdækket, at der var tre færøske varetægtsfængslede i en dansk arrest efter overførsel fra Færøerne Arrest.
Heraf var de to placeret i Vestre Fængsel. Det skal bemærkes, at resultatet af høringen er behæftet med usik-
kerhed.
Henset til det lave antal er det ikke blevet yderligere afdækket, om alle disse færøske indsatte ville være "egnet"
til indsættelse på Færøerne, jf. nedenfor, men tallet er uanset dette relativt lavt.
En opgørelse af det gennemsnitlige bagudretterede belæg samt en opgørelse af, hvor mange indsatte, der i dag
sidder i Danmark, men som kunne være egnede til fremadrettet at afsone på Færøerne, indikerer et behov på
ikke mindre end samlet 20 pladser.
Det er vurderingen, at der aktuelt er et behov for ikke mindre end
10 pladser til varetægtsarrestanter.
For så vidt angår afsonere, er det sværere at vurdere, hvor mange afsoningspladser der aktuelt vurderes at være
behov for på Færøerne. Der har i perioden 2015-2019 i gennemsnit været omkring 6-7 afsonere i Færøerne Arrest.
Til trods for at antallet af afsonere har været lavere i 2020 og første kvartal 2021, er det kriminalforsorgens
vurdering, at der bør tages udgangspunkt i tallene
før
2020, da antallet af varetægtsarrestanter, som tidligere
nævnt, har en indflydelse på, hvor mange afsonere der indkaldes til afsoning i arresten. På baggrund af dette
samt resultatet af høringen, er det kriminalforsorgens vurdering, at der
aktuelt
er brug for ikke mindre end 10
afsoningspladser.
Det er kriminalforsorgens umiddelbare vurdering, at afsoningspladserne bør fordeles med om-
kring 8 åbne fængselspladser og 2-3 lukkede fængselspladser.
Kriminalforsorgen på Færøerne har oplyst, at man på Færøerne oplever en forholdsvis stor befolkningstilvækst,
og at det aktuelle forhøjede varetægtsbelæg skønnes at kunne påvirke belægget af afsonere med længereva-
rende domme fremadrettet.
Det er kriminalforsorgens vurdering, at man generelt set ved etablering af nye institutioner så vidt muligt skal
fremtidssikre byggeriet bl.a. i forhold til antallet af pladser. Såfremt man måtte beslutte at etablere en helt ny
institution i form af et nybyggeri, kan det overvejes at tage udgangspunkt i, at der etableres 10 åbne fængsels-
pladser, 10 arrestpladser og 10 lukkede fængselspladser med mulighed for fleksibel anvendelse af pladserne
således, at f.eks. de lukkede pladser vil kunne tages i anvendelse som arrestpladser ved behov. Denne kapacitet
vil overstige det bagudrettede gennemsnitlige belæg med ca. 10 pladser, som således vil udgøre en fleksibilitet
i forhold til fremtidig belægsudvikling. Det er generelt set en forudsætning for etablering af en ny institution, at
pladserne i størst muligt omfang kan anvendes fleksibelt og sektioneres ned til mindre enheder.
Kriminalforsorgen | Side 7 af 22
 FÆU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 5: Orientering om analyse af Kriminalforsorgen på Færøerne, fra justitsministeren
2465445_0042.png
Fodlænke
Som det fremgår af kommissoriet for dette analysearbejde, er der sideløbende hermed gennemført en teknisk
foranalyse som har vist, at det som udgangspunkt er teknisk er muligt at indføre fodlænkeordning på Færøerne.
Såfremt det besluttes at indføre afsoning med fodlænke på Færøerne, forventes det at medføre et ikke ubety-
deligt fald i antallet af afsonere til de åbne fængselspladser, der fremadrettet vil skulle afsone i en færøsk
institution. Vurderingen af behov for pladser bør således revurderes, såfremt det besluttes at indføre fodlænke-
afsoning på Færøerne.
Afsonere, der ikke vil kunne afsone hele deres dom på Færøerne
Der blev i delanalyse 2 beskrevet nogle særlige tilfælde, hvor en indsat ikke vurderes egnet til placering på
Færøerne uanset domslængde. Dette kan komme på tale i forhold til udadreagerende indsatte, som truer eller
er voldelige mod ansatte eller øvrige indsatte, hvor der som udgangspunkt sker overførsel til anden institution.
Uanset om det besluttes at etablere en ny institution på Færøerne, vil der således i disse tilfælde fortsat skulle
ske overførsel til en anden institution, der i forhold til kriminalforsorgen på Færøerne vil være en institution i
Danmark.
Derudover vil alle sædelighedsdømte fortsat skulle starte deres afsoning på Herstedvester Fængsel, hvor der skal
gennemføres en visitation af den dømte i forhold til eventuel viderebehandling. Ved sædelighedsdomme skal der
sondres mellem domme på over og under 5 års ubetinget fængsel. Ved sædelighedsdomme på over 5 års ubetinget
fængsel, herunder tidsubestemte domme, vil udredning og eventuel iværksættelse af behandling, herunder køns-
driftsdæmpende behandling, være forbundet med et længerevarende og ressourcetungt udredningsforløb, lige-
som iværksættelse af kønsdriftsdæmpende behandling forudsætter psykiatrisk og somatisk udrednings- og op-
følgningsforløb. Ambulant behandling vil kun blive relevant efter (prøve)løsladelse. Henset til det komplicerede
og ressourcetunge forløb er det kriminalforsorgens vurdering, at afsoningsforløbet bør fortsætte på Herstedve-
ster Fængsel.
Dog vil sædelighedsdømte med domme på under 5 års ubetinget fængsel, hvor der ikke vurderes at være en
behandlingsbehov, eller hvor behandlingsbehovet vurderes at kunne imødegås på Færøerne
2
, kunne fortsætte
afsoningen på Færøerne, såfremt de bygningsmæssige og indholdsmæssige forhold understøtter dette. I den
nuværende situation betyder det, at afsonere med domme på under 1 år og 6 måneders fængsel, og hvor der
ikke vurderes at være et behandlingsbehov, som udgangspunkt kan overføres til Færøerne Arrest.
2.3 Metode ved økonomiske beregninger
Til brug for vurderingen af løsningsforslagene vedrørende både nybyggeri og ombygning har kriminalforsorgen
fået ekstern byggeteknisk bistand fra Alex Poulsen Arkitekter A/S (herefter APA).
APA og analysegruppen besøgte Færøerne i juni måned 2021 bl.a. med det formål at besigtige bygningen i Mjør-
kedal, hvor den nuværende arrest er placeret, samt at se på forskellige mulige byggegrunde for en ny institution.
Ved vurdering af mulighederne for ombygning af den nuværende bygning i Mjørkedal er der desuden taget ud-
gangspunkt i en række tegningsmaterialer indhentet fra bl.a. Landsverk og Forsvarets Bygningstjeneste.
3 Beskrivelse af forskellige løsninger
3.1 Model A: Etablering af ny institution med 30 pladser
Kriminalforsorgen har i samarbejde med APA set på, hvad en ny institution til både varetægtsarrestanter og
afsonere vil skulle indeholde, og hvad etableringen vil koste. Nedenfor præsenteres kort nogle af de væsentligste
2
Der henvises til delanalyse 2, afsnit 3.2.6 omkring muligheder for at modtage behandling på Færøerne.
Kriminalforsorgen | Side 8 af 22
 FÆU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 5: Orientering om analyse af Kriminalforsorgen på Færøerne, fra justitsministeren
elementer omkring en eventuel ny institution ud fra de udfordringer, som blev identificeret i forbindelse med
delanalyse 2.
Det skal i den forbindelse bemærkes, at APA sideløbende med udarbejdelsen af delanalyse 3 har arbejdet videre
med en skitsemodel for etablering af en ny institution, hvor der er taget udgangspunkt i ét af de mulige bygge-
sites, som APA og analysegruppen blev vist i forbindelse med besøget i juni måned.
3.1.1 Placering
Det vil efter kriminalforsorgens vurdering være hensigtsmæssigt, at placeringen af en eventuel ny institution sker
inden for en tidsmæssig rimelig afstand af Thorshavn, og at der er adgang til offentlig transport. Desuden bør
institutionen ikke placeres et sted, som er
særlig
udsat i forhold til de vejrmæssige forhold på Færøerne.
3.1.2 Kapacitet og belæg
Som nævnt i afsnit 2.2 ovenfor, er der taget udgangspunkt i, at en ny institution skal have 10 åbne fængselsplad-
ser, 10 lukkede fængselspladser og 10 arrestpladser med mulighed for at anvende pladserne fleksibelt så f.eks.
lukkede fængselspladser vil kunne anvendes til arrestpladser, hvis der opstår behov herfor. Det er ligeledes
idéen, at det skal være muligt at sektionere afdelingerne ned til mindre afdelinger, så mindre grupper af indsatte
kan holdes adskilt, ligesom det vil blive muligt at lukke en mindre afdeling ned, hvis belægget tillader det. Det
samlede antal pladser vurderes umiddelbart at være højere, end hvad der aktuelt vurderes at være behov for,
men antallet forventes i højere grad at ”fremtidssikre” institutionen, såfremt belægget stiger.
Dette vil
som udgangspunkt
give mulighed for, at alle afsonere uanset domslængde vil kunne afsone på Færøerne.
Det skal dog understreges, at såfremt afsonere, der vurderes at skulle afsone i en institution i sikkerhedsklasse
1 eller 2 fortsat vil skulle afsone i Danmark. Derudover kan der være et helt særligt behov for psykiatrisk/psyko-
logisk behandling som nødvendiggør, at afsoningen sker på Herstedvester Fængsel.
Som nævnt i afsnit 2.2 vil der ligeledes skulle kunne ske overførsel af en indsat, såfremt dennes udadreagerende
adfærd påkræver overførsel til anden institution, ligesom sædelighedsdomme påbegyndes i Herstedvester Fæng-
sel med henblik på visitation i forhold til fremadrettede behandlingsbehov.
Som nævnt i delanalyse 1 har kriminalforsorgen på Færøerne skønnet, at der i perioden 2015-2020 var 30 sager
om overførsel af afsonere. I ca. 20 pct. af disse sager skyldtes overførslen domme på over 1 år og 6 måneder og
ca. 50 pct. skyldtes overførslen den indsattes udadreagerende adfærd. Antallet af overførsler som følge af ud-
adreagerende adfærd vurderes dog at kunne falde ved ibrugtagning af en ny institution bl.a. som følge af øget
bemanding, jf. afsnit 3.1.4.
3.1.3 Faciliteter
Der er ikke udarbejdet et byggeprogram eller skitse over et eventuelt nybyggeri, men institutionen vil som ud-
gangspunkt indeholde de forskellige faciliteter, som et tidstypisk fængsel og arresthus indeholder.
Det er således tanken, at alle celler får eget bad og toilet, og at der til hvert regime (åben, lukket, arrest)
etableres fælleskøkken/opholdsrum. Derudover etableres der specialceller i form af en observationscelle, en
sikringscelle samt en isolationscelle/strafcelle.
Der er ligeledes taget udgangspunkt i, at der vil skulle etableres i alt tre besøgsrum og én besøgslejlighed, som
placeres særskilt i forhold til belægsafsnittene, så de besøgende ikke kommer i kontakt med de øvrige indsatte.
Besøgslejligheden er bl.a. tiltænkt eventuelle langtidsafsonere, som ikke har mulighed for at få udgang samt
andre afsonere, hvor der kan være lang rejsetid forbundet med besøg. Besøgslejligheden giver dermed mulighed
for, at de pårørende kan besøge den indsatte i længere tid og med overnatning.
For at sikre total adskillelse mellem de tre forskellige regimer lægges der op til, at der til hvert regime etableres
undervisningslokaler, arbejdsrum/værksteder, motionsrum mv.
Kriminalforsorgen | Side 9 af 22
 FÆU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 5: Orientering om analyse af Kriminalforsorgen på Færøerne, fra justitsministeren
2465445_0044.png
I forhold til udendørsfaciliteter lægges der bl.a. op til etablering af to gårdtursarealer til henholdsvis arrestanter
og afsonere fra det lukkede fængselsafsnit samt en boldbane. Hele institutionen vil være omhegnet af et peri-
meterhegn.
Institutionen vil være i sikkerhedskategori 3, som den nuværende arrest.
3.1.4 Bemanding
Som nævnt i delanalyse 2, er det kriminalforsorgens vurdering, at det bør ovevejes at styrke beskæftigelsen både
i forhold til arbejde, undervisning og misbrugsbehandling/programvirksomhed, såfremt flere afsonere med læn-
gere domme skal afsone på Færøerne. Derudover bør det overvejes at styrke sundhedsbetjeningen, hvis flere
afsonere med længere domme skal afsone på Færøerne.
Potentialet for hvor mange flere færøske indsatte, der vil kunne afsone på Færøerne, såfremt de bygningsmæs-
sige og indholdsmæssige forhold understøtter dette, skønnes at være begrænset, jf. afsnit 2.2. Det er derfor
usikkert, i hvilket omfang der er grundlag for at styrke alle tre områder inden for beskæftigelsesområdet. Dette
vil desuden kunne variere, afhængig af den konkrete ”sammensætning” af indsatte og disses behov. Henset til
at størstedelen af de indsatte vil være varetægtsarrestanter samt afsonere med relativt korte domme, jf. oven-
for, er det kriminalforsorgens umiddelbare vurdering, at størstedelen af de indsatte primært forventes at ville
gøre brug af beskæftigelse i form af arbejde.
Det skal i øvrigt bemærkes, at der vil skulle tages stilling til, om afsonerne i en eventuel ny institution skal have
beskæftigelsespligt og ikke alene
ret,
som de har i den nuværende arrest. Varetægtsarrestanterne vil også i en
ny institution alene have beskæftigelsesret.
Arbejde
Som nævnt ovenfor vil der ved nybyggeri blive etableret flere og større arbejdsrum/værksteder, end det der er
pt. i Færøerne Arrest. Der vil dog efter kriminalforsorgens vurdering også være behov for at ansætte en såkaldt
værkmester for at sikre, at beskæftigelsesgraden styrkes. Værkmestre er håndværkere, ansat i kriminalforsor-
gens institutioner, der fungerer som f.eks. arbejdsledere på værkstederne, hvor de indsatte er beskæftiget, og
er bl.a. med til at anskaffe arbejdsopgaver til de indsatte. Der er værkmestre ansat i alle fængsler samt i nogle
arresthuse og pensioner.
Undervisning
Nybyggeriet vil ligeledes indeholde flere undervisningslokaler. Det er kriminalforsorgens vurdering, at en styr-
kelse af undervisningen ligeledes forudsætter, at de indsatte tilbydes flere undervisningstimer.
Kriminalforsorgen har ikke på nuværende tidspunkt faste timetal for, hvor mange undervisningstimer et fængsel
skal levere, hvorfor det ikke er muligt at vurdere, hvor mange timers undervisning der konkret bør tilbydes ved
en eventuel ny institution på i Færøerne. Behovet for undervisning må derudover formodes at variere alt af-
hængig af, hvilke indsatte der er placeret i institutionen, og hvilke behov de har i forhold til beskæftigelse.
Som pejling kan det dog oplyses, at såfremt der skal tilbydes 16 timers ugentlig undervisning i alt, dvs. 12 timer
mere end i dag, er det kriminalforsorgens vurdering, at der skal ske tilførsel af
yderligere
et halvt lærerårsværk.
Det skal i øvrigt bemærkes, at der vil være behov for, at det samlede antal undervisningstimer varetages af flere
skolelærere, da der skal tages højde for afvikling af ferie og andet fravær.
Misbugsbehandling/programvirksomhed
Henset til at antallet af indsatte fortsat vil være relativt lavt selvom det bliver muligt for flere afsonere at afsone
deres dom på Færøerne, er der efter kriminalforsorgens vurdering ikke grundlag for at etablere en decideret
behandlingsafdeling eller stoffri afdeling i en eventuel ny institution. Det er dog, som tidligere nævnt, forudsat,
at belægsafdelingerne vil kunne sektioneres ned, hvilket kan give mulighed for i et vist omfang at gruppere
indsatte. Der vil dog forsat skulle deles fællesfaciliteter inden for regimet, ligesom der fortsat vil være grundlag
for at fortsætte den nuværende praksis omkring afsonere, som efter en konkret vurdering kan anbringes uden
for Færøerne Arrest i et godkendt misbrugscenter (såkaldte § 49, stk. 2-anbringelser).
Kriminalforsorgen | Side 10 af 22
 FÆU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 5: Orientering om analyse af Kriminalforsorgen på Færøerne, fra justitsministeren
2465445_0045.png
Det er i øvrigt kriminalforsorgens vurdering, at det vil være hensigtsmæssigt at samtænke øget programvirksom-
hed med styrkelse af misbrugsbehandlingen for varetægtsarrestanter. I forhold til programvirksomhed er det
kriminalforsorgens vurdering, at behandlingsområdet kan styrkes ved at uddanne yderligere personale i kriminal-
forsorgens programvirksomhed
3
. Da behovet for programvirksomhed forventes at variere afhængig af de indsattes
behov, og da det vil være for sårbart kun at have én uddannet programinstruktør, er det kriminalforsorgens
vurdering, at der bør uddannes 2-3 programinstruktører i et generelt motivationsprogram, et generelt adfærds-
korrigerende/forandringsfremmende program og eventuelt anger management og/eller et program rettet mod
sædelighedsdømte. Personale uddannet som programinstruktører vil således skulle varetage deres "almindelige"
opgaver ved siden af opgaven som programinstruktør. Dette vil samlet set medføre et behov for tilførsel af ét
yderligere socialrådgiverårsværk. Årsværket vurderes også at kunne understøtte misbrugsbehandlingen. Selve
uddannelsen som programinstruktør forventes at kunne afholdes inden for den nuværende ramme, men der vil
bl.a. være udgifter forbundet med ophold og transport til Danmark, hvor uddannelsen foregår.
Sundhedsbehandling
Der lægges op til, at en eventuel ny institution også bør indeholde lokaler til den sundhedsmæssige behandling,
herunder konsultations- og medicinrum. Derudover er det kriminalforsorgens vurdering, at der ved fuld drift bør
være tilknyttet en sygeplejerske svarende til et halvt sygeplejerskeårsværk. Derudover kan lægedækningen
eventuelt øges til ugentlige besøg frem for besøg hver anden uge.
Fængselsbetjente
Det øgede antal pladser og belæg som følge af overførsel af indsatte fra Danmark til Færøerne vil ligeledes kunne
medføre behov for ansættelse af flere fængselsbetjente afhængig af den konkrete kapacitetsudnyttelse. En fuld
kapacitetsudnyttelse af de nyetablerede 30 pladser vil samlet set medføre et behov på omkring 28 fængselsbe-
tjentårsværk. Såfremt en nyetableret intuitionen kun delvist idriftsættes i lyset af belægget ved idriftsættelses-
tidspunktet, vil bemandingsbehovet være lavere. Der er i dag ansat 11 turnusbetjente.
Det skal bemærkes, at der i Danmark pt. opleves udfordringer omkring rekruttering af fængselsbetjente til dan-
ske institutioner. Kriminalforsorgen på Færøerne har oplyst, at der i forbindelse med almindelig nyansættelser
af fængselsbetjente på Færøerne ikke hidtil har været udfordringer forbundet med rekruttering. Det er dog
usikkert, om der ved ansættelse af forholdsvis mange fængselsbetjente inden for samme periode kan opstå
rekrutteringsudfordringer.
Socialrådgivere
Der vil i forbindelse med en stigning i antallet af indsatte, herunder afsonere med længere domme, være behov
for at øge antallet af socialrådgivere med ét socialrådgiverårsværk. Der er aktuelt to socialrådgivere ansat i KiF
på Færøerne, der som en del af ansættelsen også varetager forsorgsbetjeningen i arresten.
Administrativt personale
Det er kriminalforsorgens umiddelbare vurdering, at et øget antal indsatte ikke vil medføre en større stigning i
antallet af administrative opgaver.
3.1.5 Tidshorisont
APA har estimeret, at det vil tage 4 år at bygge en ny institution regnet fra, at byggegrund er endeligt udpeget.
I tidsplanen indgår bl.a. udarbejdelse af kravspecifikation og byggeprogram, udbudsfase mv. Der er ved estimatet
desuden lagt til grund, at sagsbehandlingstid for ansøgning om byggetilladelse ikke rækker ud over 4 måneder.
En ny institution forventes derfor tidligst at kunne tages i brug i 2026.
3.1.6 Økonomi
Etablering
3
Forskelige programmer, hvor man arbejder med den dømtes afvigende værdier og holdninger til samfundet, som genererer
kriminel livsstil, herunder f.eks. vredes- og problemhåndtering.
Kriminalforsorgen | Side 11 af 22
 FÆU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 5: Orientering om analyse af Kriminalforsorgen på Færøerne, fra justitsministeren
2465445_0046.png
Til brug for vurderingen af, hvad det vil koste at etablere en ny institution på Færøerne samt tidshorisonten
herfor, har kriminalforsorgen, som tidligere nævnt, indhentet bidrag fra APA.
APA har vurderet, at etablering af en ny institution vil koste sammenlagt omkring 232,6 mio. kr. I dette beløb
indgår
ikke
anskaffelsessum i forhold til køb af byggegrund.
Det skal understreges, at APA ikke har haft mulighed for at besigtige eventulle byggegrunde på Færøerne, og der
tages således forbehold for, at estimatet over etableringsudgifter er udarbejdet uden kendskab til lokale plan-
og myndighedsforhold, projektets konkrete udformning eller grundens beliggenhed og beskaffenhed.
Budgettet er udarbejdet på baggrund af danske erfaringstal, hvor der er tillagt en skønsmæssig prisregulering på
40 pct. for at korrigere for færøske priser. Prisreguleringen er bl.a. baseret på Bygningsstyrelsens erfaringer i
forbindelse med opførelse af ny politigård på Færøerne samt vurderinger fra andre virksomheder med erfaring
indenfor byggeri på Færøerne. I budgettet indgår ligeledes, at der skal betales færøsk moms for en række bud-
getposter. Den færøske moms udgør omkring 33,2 mio. kr.
APA’s skitseforslag indeholder i alt 3.200 m2, hvilket medfører en kvadratmeterpris på ca. 72.500 kr.
Det skal bemærkes, at kvadratmeterprisen er udtryk for budgettets bundlinje divideret med antal nybyggede
kvadratmeter. I kvadratmeterprisen indgår således bl.a. udearealer, parkering, gårdture samt udgifter til grund-
modning, uforudseelige udgifter, færøsk moms, øvrige rådgivere mv.
Løbende driftsudgifter, herunder løn
Kriminalforsorgen har med udgangspunkt i de fastsatte udgiftssatser
4
opgjort pr. pladstype vurderet, at der ved
fuld drift vil være en udgift forbundet med af en eventuel ny institution på samlet 18,6 mio. kr. om året, heraf
15,1 mio. kr. til løn.
De løbende driftsudgifter for den nuværende arrest er på 8,6 mio. kr. årligt, heraf 6,5 mio. kr. til løn. Merudgiften
i forhold til løbende fuld drift vil således være på omkring 10,0 mio. kr. årligt, heraf 7,3 mio. kr. til løn. Hertil
kommer en besparelse på huslejeudgift på omkring 1,3 mio. kr. (2023-tal), som dog først kan realiseres, når den
nye institution forventes at kunne tages i brug, hvilket vurderes til tidligst at ske i 2026.
Færre rejseudgifter forbundet med afsoning i Danmark
Etablering af en ny institution forventes som nævnt at medføre, at færre færinger med en ubetinget frihedsstraf
skal afsone i Danmark. Det gælder både i forhold til afsonere, som indkaldes til afsoning i Danmark fra fri fod
samt overførsler fra Færøerne Arrest. Det er kriminalforsorgen, som i begge tilfælde afholder udgifter i forbin-
delse med transport til Danmark, ligesom det er kriminalforsorgen, som afholder udgifter forbundet med færin-
ger, som skal tilbage til Færøerne enten ved udgang, løsladelse, eller hvis afsoningen skal fortsætte i Færøerne
Arrest. Der vurderes derfor at være en mindre besparelse på rejseudgifter på omkring 50.000-100.000 kr. for-
bundet med, at færre afsonere skal afsone i Danmark
5
. Dette vil dog først kunne realiseres, når en ny institution
tages i brug, hvorfor denne besparelse ikke fremgår af nedenstående tabel.
En samlet oversigt over udgifter fremgår af tabel 3 nedenfor. Som nævnt vil en ny institution tidligst kunne tages
i brug i 2026, hvilket er afspejlet i tabellen.
Tabel 3 Merudgifter ved model A, Etablering af ny institution på Færøerne med 30 pladser
4
5
2021 PL
Én overførsel vurderes at koste mellem 10.000 – 20.000 kr. Der er tages udgangspunkt i omkring 5 årlige overførsler af afso-
nere, herunder overførsler fra Danmark til Færøerne Arrest ved fortsat afsoning. Dertil kommer udgifter til flybillet ved
f.eks. løsladelse, som vurderes at ligger på omkring 2.500-5.000. Der er taget udgangspunkt i én løsladelse/udgang om året.
Kriminalforsorgen | Side 12 af 22
 FÆU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 5: Orientering om analyse af Kriminalforsorgen på Færøerne, fra justitsministeren
2465445_0047.png
Mio. kr., 2021 pl.
Merudgifter i alt
Anlæg primo
Afskrivninger
Anlæg ultimo
Renter
Heraf løn
Heraf øvrig drift
2022
0,6
-
-
23,2
0,6
-
-
2023
1,7
23,2
0,0
46,4
1,7
-
-
2024
4,1
46,4
0,0
116,1
4,1
-
-
2025
10,3
116,1
0,0
224,7
10,3
-
-
Kilde: Kriminalforsorgen, delvist baseret på oplysninger fra Alex Poulsen Arkitekter A/S
3.1.7 Overvejelser om etablering af ny institution med 24 pladser
Kriminalforsorgen har i samarbejde med APA set på en alternativ model for etablering af ny institution med alene
24 pladser fordelt på to afdelinger; en arrestafdeling og en afdeling for afsonere med både åbne og lukkede
fængselspladser. Formålet var bl.a. at afdække, hvilken betydning det vil have på etableringsomkostningerne,
såfremt antallet af pladser i højere grad afspejler det aktuelle belæg. Dette ville bl.a. give mulighed for, at der
kun skulle etableres særskilt undervisningslokale, arbejdsrum/værksted, motionsrum mv. for hver af de to afde-
linger og ikke til tre afdelinger som ved model A, og at der kun skulle etableres ét gårdtursanlæg.
APA estimerer, at en sådant byggeri vil medføre en reduktion i etableringsomkostninger på omkring 16 mio. kr.
Den relativt lave reduktion i udgifterne skal ses i lyset af, at der er høje basisomkostninger ved nybyggeri, hvilket
også er en stor del af årsagen til de høje anlægsomkostninger ved etablering af såvel 24 som 30 pladser, hvilket
i fængselsmæssig målestok er et meget lille byggeri.
Modellen ville dog også medføre en række udfordringer i forhold til at sikre særskilte regimer mellem afsonere i
åben og lukket sektor, og ville muligvis kunne påvirke, at regimet omkring afsonere på de åbne fængselspladser
ville blive mere restriktivt end umiddelbart nødvendigt. Dertil kommer, at antallet af pladser kan vise sig at være
utilstrækkeligt, såfremt der på sigt sker en stigning i belægget. Samlet set er der således en sandsynlighed for, at
en tilskåret model vil resultere i, at der ikke i tilstrækkelig grad leveres på opdraget om at sikre bedre
afsoningsforhold på Færøerne trods investering på ca. 216 mio. kr.
Det er således kriminalforsorgens vurdering, at det samlet set og med baggrund i en forholdsvis beskeden reduk-
tion af etableringsomkostninger ikke vil være hensigtsmæssigt at sigte på en løsning, hvor der etableres en ny
institution med to afdelinger og i alt 24 pladser.
3.2 Model B: Ibrugtagning af
hele
bygningen i Mjørkedal
Kriminalforsorgen har i samarbejde med APA ligeledes set på mulighederne for at forbedre forholdene omkring
Færøerne Arrest og de færøske afsonere ved eventuelt at ibrugtage
hele
bygningskomplekset i Mjørkedal, som
arresten pt. er placeret i.
Kriminalforsorgen modtog i maj 2021 en vurdering fra APA vedrørende etableringsomkostninger forbundet med
ibrugtagning af hele bygningen i Mjørkedal, som blev vurderet til at ligge på omkring 56 mio. kr. Som følge af
covid-19 situationen var det ikke på daværende tidspunkt muligt for APA og analysegruppen at besigtige bygnin-
gen på Færøerne, og vurderingen blev således baseret på en række tegningsmaterialer indhentet fra bl.a. Lands-
verk og Forsvarets Bygningstjeneste. Derudover har der været en række virtuelle møder, hvor forskellige mulig-
heder for ombygning er blevet gennemgået, hvor bl.a. kriminalforsorgen på Færøerne har deltaget.
Efterfølgende har APA og analysegruppen haft mulighed for at besigtige bygningen. Besigtigelsen har bl.a. med-
ført, at der er opstået usikkerhed omkring eventuelt behov for udskiftning af bl.a. ventilationsanlægget. Krimi-
nalforsorgen har derfor modtaget en ny vurdering af etableringsomkostninger fra APA med udgangspunkt i, at
Kriminalforsorgen | Side 13 af 22
 FÆU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 5: Orientering om analyse af Kriminalforsorgen på Færøerne, fra justitsministeren
ventilationsanlægget udskiftes. De samlede etableringsomkostninger inklusiv udskiftning af ventilationsanlæg
vurderes at ligge på omkring 131 mio. kr.
For at få en nærmere afklaring af, om der skal ske udskiftning af ventilationsanlægget, bør der gennemføres en
funktionstest af ventilationsanlægget. Derudover er det blevet besluttet at igangsætte en indeklimaundersøgelse
og miljøscreening, som bl.a. har til formål at give en mere kvalificeret vurdering af indeklimaet i bygningen,
herunder om der er forekomst af skimmelsvamp samt afdækning af eventulle miljøskadelige stoffer, som der vil
skulle tages hensyn til ved en eventuel ombygning.
Den økonomiske vurdering af etableringsomkostninger angives derfor som et spænd på mellem 56 til 131 mio.
kr.
3.2.1 Forudsætninger
Løsningsmodel B forudsætter, at Landsverk giver tilladelse til, at kriminalforsorgen kan leje hele bygningskom-
plekset, og at Landsverk dermed opsiger de øvrige lejere, som benytter bygningen. Dog vurderes det muligt at
fastholde trækunstnerens lejemål af en barak, hvilket kriminalforsorgen vurderer vil være hensigtsmæssigt med
henblik på at fastholde samarbejde med kunstneren i forhold til beskæftigelse af de indsatte.
Løsningsmodellen forudsætter derudover, at der kan gives byggetilladelse til at gennemføre de nødvendige om-
bygninger.
Det vil muligvis også være muligt for kriminalforsorgen at købe bygningen frem for at udvide lejemålet jf. afsnit
3.5. Denne mulighed er dog ikke pt. drøftet yderligere med de færøske myndigheder. Det skal i den forbindelse
også nævnes, at bygningen pt. ligger på lejet jord.
3.2.2 Kapacitet og belæg
Som ved model A, nybyggeri, er der ved ibrugtagning af hele bygningen i Mjørkedal mulighed for at etablere 10
arrestpladser, 10 lukkede fængselspladser og 10 åbne fængselspladser. Belægsafdelingerne for de tre regimer
vil kunne holdes adskilt. Der har også i denne løsning været fokus på at kunne anvende pladserne fleksibelt, og
således vil lukkede fængselspladser kunne anvendes som arrestpladser, såfremt behovet opstår. Dette vurderes
også i et vist omfang at kunne understøtte eventuelle behov for adskillelse af varetægtsarrestanter. Det er lige-
ledes vurderingen, at de nye celler, som vil skulle etableres til brug for varetægtsarrestanter og afsonere i
lukkede fængselspladser, vil blive opbygget således, at der bliver mere lydtæt mellem cellerne end tilfældet er
i dag, hvilket også gør det muligt at hindre kommunikation mellem varetægtsarrestanter, som er indsat i samme
sagskompleks.
Det vurderes, at model B kan give de samme muligheder i forhold til
som udgangspunkt
at kunne hjemtage alle
afsonere uanset domslænge som model A. Det henvises til afsnit 3.1.2 for modifikationer til dette udgangspunkt
for så vidt angår f.eks. udadreagerende indsatte.
3.2.3 Faciliteter
De nuværende celler i arresten har alle eget bad og toilet, og dette vil også være tilfældet for de nye celler, der
vil skulle etableres.
Det er tanken, at der til hver belægsafdeling etableres fælleskøkken med opholdsrum, som vil være med til at
understøtte mulighederne for fællesskab.
Det foreslås desuden, at der etableres to besøgsområder, så det åbne fængselsafsnit har eget besøgsområde,
mens det lukkede fængselsafsnit og arrestafsnittet deler besøgsområde. Fælles for besøgsområderne er, at be-
søgende vil kunne tilgå disse uden at komme i kontakt med øvrige indsatte. Der vil ligeledes være mulighed for
at etablere en besøgslejlighed.
Kriminalforsorgen | Side 14 af 22
 FÆU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 5: Orientering om analyse af Kriminalforsorgen på Færøerne, fra justitsministeren
Det nuværende motionsrum fastholdes og skal dermed fortsat deles mellem de indsatte. Der vil blive etableret
særskilt undervisningslokale i en af barakkerne, som ligger overfor selve bygningen, hvor afsonere fra den åbne
fængselsafdeling som udgangspunkt vil kunne modtage undervisning. Undervisning for varetægtsarrestanter samt
afsonere fra den lukkede fængselsafdeling vil skulle foregå i de nuværende lokaler.
Der lægges desuden op til, at den del af bygningen, som oprindelig er blevet brugt til garage/mekanikerværksted,
tages i brug til beskæftigelse i form af arbejde, hvormed arresten vil kunne påtage sig flere forskellige typer af
arbejdsopgaver.
Terrassen, som i dag anvendes som gårdtur, vil fastholde sin nuværende funktion. Det er dog vurderingen, at der
eventuelt kan bygges et nyt særskilt gårdtursareal i to plan, som vil være fuldstændigt indhegnet, og som vil
kunne benyttes af varetægtsarrestanterne samt afsonerne fra den lukkede fængselsafdeling med direkte tilgang
fra belægsafdelingerne. På den måde højnes sikkerheden omkring gårdtursafvikling sammenlignet med de nuvæ-
rende forhold.
Henset til bygningens beliggenhed, herunder grundens hældning og placering i forhold til bl.a. vej og klipper, er
det umiddelbart vurderingen, at det ikke vil være muligt at etablere højt hegn (perimeterhegn) omkring bygnin-
gen. Der er i stedet for lagt vægt på at sikre en mere komplet indhegning af det gårdtursareal, som vil skulle
benyttes af varetægtsarrestanterne samt afsonerne fra den lukkede fængselsafdeling.
Den nuværende observations- og sikringscelle vil fortsat skulle anvendes som observationscelle, men det foreslås
at etablere en ny sikringscelle i den nye lukkede fængselsafdeling på nederste plan, som opfylder de gældende
krav.
Institutionen vil ved ombygningen fortsat være i sikkerhedskategori 3.
3.2.4 Bemanding
En eventuel ibrugtagning af hele bygningskomplekset vil, som nævnt, give mulighed for at øge kapaciteten til i
alt 30 pladser, hvilket er tilsvarende kapaciteten ved model A. Der vil således være behov for samme opnormering
i forhold til bemanding både i forhold til civile stillinger såvel som uniformerede, såfremt belægget og anvendel-
sen af bygningen måtte stige i forhold til det nuværende niveau. Der henvises således til hele afsnit 3.1.4.
3.2.5 Forhold, der ikke kan imødekommes ved ibrugtagning af hele Mjørkedal
En af de udfordringer, der blev identificeret i forbindelse med delanalyse 2, vedrører arreststens konkrete pla-
cering i Mjørkedal, hvor der dels ikke er offentlig transport til området, og hvor de vejrmæssige forhold i øvrigt
vanskeliggør kørsel til og fra arresten. Dette har bl.a. betydning for afsonernes mulighed for udgang, herunder
frigang og særligt afsonere med længere domme kan blive berørt, da muligheden for resocialiserende aktiviteter
uden for institutionen kan være et væsentligt element for denne målgruppe. Derudover vil afsonere med længere
domme typisk opfylde de tidsmæssige betingelser for at gå frigang til f.eks. uddannelse eller arbejde. Særligt
de ugunstige vejrforhold vinterhalvåret kan medføre situationer, hvor de indsatte reelt ikke vil kunne gå frigang.
Dette vil således stille visse færøske afsonere ringere sammenlignet med afsonere i Danmark, hvor mulighederne
for frigang ikke udfordres af vejrmæssige forhold. Hjemtagning af færøske afsonere vil således i praksis kunne
medføre begrænsede muligheder for frigang.
Endelig har den nuværende placering betydning for den generelle tryghed og sikkerhed i arresten, da vejrforhold
kan forlænge eller i værste fald forhindre kørsel til arresten.
Ibrugtagning af hele bygningen i Mjørkedal vil selvsagt ikke løse denne udfordring, som vil kunne imødegås del-
vist, såfremt der etableres offentlig transport til arresten. Dette ligger dog uden for kriminalforsorgens ressort-
område. Kriminalforsorgen har dog også overvejet, om udfordringer omkring manglende transportmulighed vil
kunne løses delvist ved, at kriminalforsorgen afholder udgifter til taxakørsel ved frigang. Såfremt dette bliver en
løsning, skal der tages stilling til, om kriminalforsorgen skal afholde udgifter til taxakørsel ved eventuelle øvrige
typer af udgange, så forholdene omkring udgang ligestilles. En løsning baseret på taxakørsel vil dog kun delvist
Kriminalforsorgen | Side 15 af 22
 FÆU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 5: Orientering om analyse af Kriminalforsorgen på Færøerne, fra justitsministeren
2465445_0050.png
imødegå de nuværende udfordringer, da de vejrmæssige forhold kan medføre, at det ikke altid er mulig at køre
med taxa til og fra arresten. Ligeledes vil der fortsat være en udfordring omkring de ansattes oplevelse af den
generelle tryghed og sikkerhed i arresten.
Der er som udgangspunkt ikke lagt op til at etablere deciderede isolationsceller, men de nye celler, der vil skulle
etableres, forventes at gøre det muligt at gennemføre isolation i forhold til at undgå kommunikation mellem de
indsatte under ophold i cellerne.
Som nævnt ovenfor, vurderes det ikke muligt at etablere højt hegn rundt om hele bygningen.
Der er i løsningsmodellen ikke medregnet omlægning af el-tavlerne, som i de nuværende celler befinder sig inde
på cellerne. Dog vil de ny-etablerede celler (20 stk.) blive etableret uden adgang til el-tavler. Det skal i den
forbindelse bemærkes, at de nuværende celler vil blive anvendt som åbne fængselspladser ved denne løsnings-
model, hvorfor risikoen for misbrug af el-tavlerne vurderes at være mindre.
3.2.6 Tidsplan
APA har estimeret, at hele ombygningen af Mjørkedal tager omkring 3 år inklusiv bl.a. udarbejdelse af kravspe-
cifikation og byggeprogram, udbudsfase mv. Der er ved estimatet lagt til grund, at sagsbehandlingstid for ansøg-
ning om byggetilladelse ikke rækker ud over 3 måneder. Fuld ibrugtagning af hele Mjørkedal forventes således
tidligst at kunne ske i 2025.
3.2.7 Økonomi
Etableringsudgifter
APA har givet et estimat over, hvad en ombygning af hele Mjørkedal koster inklusiv ibrugtagning af barakker til
brug for mødelokaler og omklædning for personalet samt undervisningslokaler med og uden udskiftning af bl.a.
ventilationsanlæg. APA estimerer, at ombygningen vil medføre etableringsudgifter på mellem 56,3 og 131,3 mio.
kr. Der er, som nævnt ved model A bl.a. taget udgangspunkt i danske erfaringstal tillagt en skønsmæssig prisre-
gulering på 40 pct. for håndværkerudgifter for at korrigere for færøske priser. Derudover er der for visse bud-
getposter tillagt færøsk moms, der ikke kan refunderes. Den færøske moms vurderes at udgøre omkring hen-
holdsvis 7,5 og 21,1 mio. kr. I prisen indgår ikke eventuelle merudgifter forbundet med nyopførelse af garagean-
læg til brug for Landsverks snerydningsmaskiner, jf. afsnit 3.4.
APA har vurderet, at den fulde ombygning omfatter 2.845 m
2
. Dette medføre en kvadratmeterpris på mellem
20.000 og 46.000 kr. ekskl. dansk moms.
Det skal bemærkes, at kvadratmeterprisen er udtryk for budgettets bundlinje divideret med antal ombyggede
kvadratmeter. I kvadratmeterprisen indgår således bl.a. udgifter til uforudseelige udgifter, færøsk moms, byg-
geplads, sikring, øvrige rådgivere mv.
Det skal i øvrigt præciseres, at ombygningsbudgetterne ikke indeholder midler til generel istandsættelse, men
kun de nødvendige arbejder i forbindelse om ombygningen til den fremtidige funktion.
APA har i øvrigt oplyst, at udskiftning af ventilationsanlægget som udgangspunkt også vil omfatte nedrivning og
genopførelse af ventilationskanaler, som vurderes bl.a. at løbe i gulvopbygningen. En sådan ombygning vil således
ikke kunne gennemføres uden at de indsatte vil skulle genhuses. Udgifter til genhusning er ikke fastlagt og indgår
således ikke i det økonomiske overslag. Såfremt en eventuel genhusning ikke vil kunne ske på Færøerne, vil de
indsatte skulle overføres til Danmark. Dette vil således også medføre øgede udgifter for politiet.
Løbende drift, herunder lejeudgifter
Som tidligere nævnt, vil en ibrugtagning af hele bygningen i Mjørkedal give samme antal pladser som ved en
eventuel ny institution. Udgifterne ved fuld drift, herunder løn, vil derfor med udgangspunkt i kriminalforsorgens
fastsatte udgiftssatser opgjort pr. pladstype være tilsvarende som ved en ny institution med 30 pladser, 18,6
mio. kr. om året, heraf 15,1 mio. kr. til løn.
Kriminalforsorgen | Side 16 af 22
 FÆU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 5: Orientering om analyse af Kriminalforsorgen på Færøerne, fra justitsministeren
2465445_0051.png
Kriminalforsorgen lejer pt. den del af bygningen, som anvendes til arrest. Såfremt kriminalforsorgen vil skulle
ibrugtage hele bygningen, vil lejeudgiften hertil stige. Kriminalforsorgen lejemål udgør i dag 1.346 m
2
(netto) af
bygningen. Lejeudgiften er opgjort til 808 kr. pr. m
2
i 2021 stigende til 904 kr. pr. m
2
i 2022 og 1.000 kr. pr m
2
i
2023. Udgift til nuværende lejemål vil således i 2023 udgøre 1,3 mio. kr.
APA har vurderet, at ibrugtagning af hele bygningen vil omfatte i alt 3.066 m
2
. Med baggrund i satserne i den
nuværende lejekontrakt vil den samlede huslejeudgift i 2022 og 2023 udgøre henholdsvis 2,8 mio. kr. og 3.1 mio.
kr., hvilket medføre en øget udgift på omkring 1,6 mio. kr. i 2022 og 1,7 mio. kr. i 2023. Det skal understreges,
at APA's opgørelse af kvadratmeter muligvis adskiller sig fra Landsverks opgørelse, og at kvadratmeter-angivelsen
er eksklusiv barakker, hvorfor den faktiske huslejeudgift kan blive højere. Hertil kommer øgede udgifter til el og
opvarmning mv.
Såfremt det vurderes, at kriminalforsorgen skal købe bygningen, vil lejeafgiften bortfalde, men der vil skulle
tillægges en udgift til erhvervelse af bygningen samt udgifter til den del af den løbende vedligehold af bygningen,
som aktuelt varetages og afholdes af Landsverk. Disse eventuelle udgifter er ikke afdækket.
Såfremt udfordringerne omring manglende mulighed for offentlig transport løses ved at tilbyde de indsatte kørsel
med taxa, skønner kriminalforsorgen, at udgifterne hertil vil ligge på omkring 0,5 mio. kr. ved fuld drift. Det skal
dog understreges, at det konkrete behov for taxakørsel vil afhænge af, hvilke afsonere der er placeret i arresten
og deres muligheder for udgang, herunder frigang.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.1.6 vedrørende færre rejseudgifter på omkring 50.000-100.000 kr.
Tabel 4 Nettopotentiale ved model B, ibrugtagning af hele bygnigen i Mjørkedal
Mio. kr., 2022 pl.
Nettopotentiale i alt
Rejseudgifter
2022
-
-
2023
-
-
2024
-
-
2025
0,1
0,1
Anm.: Besparelse på rejseudgifter vil først kunne realiseres når ombygningen af Mjørkedal er afsluttet.
Kilde: Kriminalforsorgen
Tabel 5 Merudgifter ved model B, ibrugtagnin g af hele bygnige n i Mjørkedal
Mio. kr., 2021 pl.
Merudgifter i alt
Anlæg primo
Afskrivninger
Anlæg ultimo
Renter
Løn
Øvrig drift
Lejeudgifter
Taxakørsel
2022
1,9
-
-
-
-
-
-
1,6
0,3
2023
2,0
-
-
-
-
-
-
1,7
0,3
2024
2,0
-
-
-
-
-
-
1,7*
0,3
2025
17,7-25,2
56,3-131,3
2,8-6,6
53,5-124,7
2,7-6,4
8,6
1,4
1,7*
0,5
Anm.: * Lejeudgift pr. kvadratmeter er ikke oplyst for 2024 og frem, hvorfor merudgift for 2023 er videreført.
Kilde: Kriminalforsorgen, delvist baseret på oplysninger fra Alex Poulsen Arkitekter A/S
Kriminalforsorgen | Side 17 af 22
 FÆU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 5: Orientering om analyse af Kriminalforsorgen på Færøerne, fra justitsministeren
3.3 Model C: Ibrugtagning af yderligere ét plan (light-model)
Kriminalforsorgen har ligeledes i samarbejde med APA overvejet, hvilke forbedringspotentialer der vil være ved
at ibrugtage en mindre del af bygningen, en såkaldt light-model.
3.3.1 Kapacitet og belæg
Der lægges med light-modellen op til, at kriminalforsorgen får råderet over hele det øverste plan af bygningen.
Dette vil gøre det muligt at flytte den ene af de nuværende to belægsafdelinger til afsonere op til øverste plan
og dermed give mulighed for at have to særskilte belægsafdelinger til varetægtsarrestanter. Med denne model
sikres der i alt 10 pladser til varetægtsarrestanter, som svarer til det aktuelle behov jf. afsnit 2.1. Ved etablering
af en belægsafdeling til afsonere på det øverste plan sikres der samtidig plads op til samlet 11 afsonere, hvilket
vil være omkring 4 pladser mere, end hvad det aktuelle behov på 6-7 pladser estimeres til i afsnit 2.2. Det er
dog som udgangspunkt ikke tanken, at der med light-modellen bliver mulighed for i tilstrækkelig grad at forbedre
de generelle afsoningsforhold, hvorfor hjemtagning af afsonere med længere domme end 1 år og 6 måneder ikke
vurderes hensigtsmæssigt. Det er således ikke umiddelbart tanken, at ibrugtagning af det øverste plan til be-
lægsafdeling vil ændre på den nuværende praksis om, hvilke afsonere der kan afsone i arresten. Dog vil en
eventuel tættere bemanding muligvis kunne medføre, at færre indsatte med udadreagerende adfærd må over-
føres til dansk institution, såfremt den udadreagerende adfærd vurderes at kunne håndteres i arresten.
Det skal i øvrigt understreges, at afsonere og varetægtsarrestanter som udgangspunkt ikke vil kunne være fuldt
ud adskilt på fællesarealerne som f.eks. beskæftigelsesrum ved light-modellen.
3.3.2 Forudsætninger
Som ved løsningsmodel B er det en forudsætning for light-modellen, at kriminalforsorgen kan gøre brug af hele
det øverste plan.
Etablering af en belægsafdeling på øverste plan forudsætter derudover en tættere personaletæthed, da det
umiddelbart ikke vil være muligt med den nuværende bemanding med to turnusbetjente på vagt ad gangen at
dække yderligere belægsafdelinger, som er spredt ud over flere plan. Dette medfører således også, at der bør
etableres et vagtrum i tilknytning til den nye belægsafdeling, og at der etableres yderligere plads til personalet
i det nuværende personaleområde f.eks. i forhold til soverum. Dette kan løses ved en ombygning af den del af
det øverste plan, som kriminalforsorgen pt. har råderet over og ved at inddrage en barak til brug for etablering
af omklædnings- og møderum til personalet tilsvarende løsningsmodel B.
Det er ligeledes en forudsætning, at kriminalforsorgen får råderet over de trappearealer, som pt. ikke indgår i
kriminalforsorgens lejemål, da afsonerne som udgangspunkt skal kunne gå frem og tilbage mellem det nederste
og øverste plan ad denne vej.
Det skal i den forbindelse bemærkes, at der ud fra en sikkerhedsmæssig vurdering bør ske opsigelse af alle øvrige
lejeaftaler for at sikre, at uvedkommende ikke kommer ind på området. Som nævnt under løsningsmode B, bør
aftalen med trækunstneren, som pt. lejer en barak, dog fastholdes, så kriminalforsorgen har mulighed for at
fastholde samarbejdet. Dette kan afstedkomme, at kriminalforsorgen vil skulle betale leje af hele bygningen.
3.3.3 Yderligere forbedringsmuligheder ved model C
En øget personalebemanding og ibrugtagning af det øverste plan giver mulighed for at forbedre andre forhold
end blot at sikre to særskilte afdelinger til varetægtsarrestanter. Der vil således også kunne etableres
besøgslo-
kale
på det øverste plan med separat indgang for besøgende til afsonerne, mens det nuværende besøgslokale vil
kunne fastholdes til brug for varetægtsarrestanterne.
Derudover vurderes det muligt at etablere et større køkken med mulighed for fælles opholdsrum på det øverste
plan.
Kriminalforsorgen | Side 18 af 22
 FÆU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 5: Orientering om analyse af Kriminalforsorgen på Færøerne, fra justitsministeren
2465445_0053.png
I løsningsmodel C lægges der desuden op til, at den del af bygningen, som pt. anvendes som garage, kan tages i
brug til beskæftigelse, jf. mere herom nedenfor i afsnit 3.4.
3.3.4 Tidsplan
APA har estimeret, at den delvise ombygning af Mjørkedal vil tage omkring 2 år inklusiv bl.a. udarbejdelse af
kravspecifikation og byggeprogram, udbudsfase mv. Der er ved estimatet taget udgangspunkt i, at arresten er i
drift i udførelsesperioden, hvilket forlænger byggeperioden. Der er ved estimatet desuden lagt til grund, at
sagsbehandlingstid for ansøgning om byggetilladelse ikke rækker ud over 3 måneder. Den delvise ibrugtagning af
Mjørkedal forventes således tidligst at kunne ske i 2024.
3.3.5 Økonomi
Etableringsomkostninger
APA har givet et estimat over, hvad en light-ombygning af Mjørkedal koster inklusiv ibrugtagning af barak til brug
for mødelokaler og omklædning for personalet. APA estimerer, at hele ombygningen vil medføre udgifter på
omkring 35,3 mio. kr. Der er, som nævnt ved model A og B, bl.a. taget udgangspunkt i danske erfaringstal, hvor
der er tillagt en skønsmæssig prisregulering på 40 pct. for håndværkerudgifter for at korrigere for færøske priser.
Derudover er der for visse budgetposter tillagt færøsk moms, der ikke kan refunderes. Den færøske moms vur-
deres at udgøre omkring 4,6 mio. kr.
Som nævnt under afsnit 3.2.7, har APA ved besigtigelsen af bygningen af Mjørkedal vurderet, at der muligvis vil
skulle ske udskiftning af ventilationsanlæg mv. ved den store ombygning. Der er i forbindelse med light-modellen
ikke taget særskilt stilling hertil. Såfremt der ved konkretisering af dette løsningsforslag viser sig nødvendigt at
udskifte ventilationsanlægget, må der forventes en ikke ubetydeligt merudgift hertil.
APA har vurderet, at denne ombygning omfatter 1.600 m
2
(eksklusiv garage) og har som nævnt en samlet bygge-
udgift på ca. 35 mio., hvilket giver en kvadratmeterpris på ca. 22.000 kr. ekskl. dansk moms.
Det skal bemærkes, at kvadratmeterprisen er udtryk for budgettets bundlinje divideret med antal ombyggede
kvadratmeter. I kvadratmeterprisen indgår således bl.a. udgifter til uforudseelige udgifter, færøsk moms, byg-
geplads, sikring, øvrige rådgivere mv.
Løbende drift, herunder lejeudgifter
Som tidligere nævnt vil en ibrugtagning af øverste plan af bygningen give yderligere syv pladser i forhold til
arrestens nuværende kapacitet. Med udgangspunkt i de fastsatte udgiftssatser for Færøerne vurderes de løbende
driftsudgifter at blive 12,9 mio. kr., heraf 9,7 mio. kr. til løn ved fuld drift. Det skal i den forbindelse bemærkes,
at såfremt marginalomkostningerne forbundet med øget bemanding ved fuld drift viser sig at blive højere end
hvad takstfinansieringen tilsiger, vil dette blive håndteret internt i kriminalforsorgen.
Som nævnt ovenfor er det kriminalforsorgens vurdering, at light-modellen også bør føre til, at ingen andre lejer
lokaler i bygningen ud over kriminalforsorgen og trækunstneren, som pt. lejer en barak. Dette forventes at måtte
medføre, at kriminalforsorgen skal betale leje af hele bygningen til trods for, at ikke hele bygningen tages i
anvendelse. Jf. afsnit 3.2.7 vil leje af hele bygningen medføre en samlet merudgift på omkring 1,6 mio. kr. i
2022 og 1,7 mio. kr. i 2023 med baggrund i huslejesatsen for 2023.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.2.7 vedrørende udgifter ved eventuelt køb af bygningen frem for udvidelse af
lejemålet samt kørsel med taxa i forbindelse med udgang, herunder frigang.
En samlet oversigt over udgifter ved løsningsmodel C, fremgår af tabel 6 nedenfor.
Tabel 6 Merudgifter ved model C, ibrugtagning af øverste plan i Mjørkedal (light-model)
Mio. kr., 2021 pl.
Merudgifter i alt
Anlæg primo
2022
1,9
-
2023
2,0
-
2024
9,8
35,3
2025
9,7
33,5
Kriminalforsorgen | Side 19 af 22
 FÆU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 5: Orientering om analyse af Kriminalforsorgen på Færøerne, fra justitsministeren
2465445_0054.png
Afskrivninger
Anlæg ultimo
Renter
Løn
Øvrig drift
Lejeudgifter
Taxakørsel
-
-
-
-
-
1,6
0,3
-
-
-
-
-
1,7
0,3
1,8
33,5
1,7
3,2
1,1
1,7*
0,3
1,8
31,8
1,6
3,2
1,1
1,7*
0,3
Anm.: * Lejeudgift pr. kvadratmeter er ikke oplyst for 2024 og frem, hvorfor merudgift for 2023 er videreført.
Kilde: Kriminalforsorgen, delvist baseret på oplysninger fra Alex Poulsen Arkitekter A/S
3.4 Model D: Forbedrede beskæftigelsesmuligheder ved ibrugtag-
ning af garage
Det fremgår bl.a. af kriminalforsorgens delanalyse 2, at de indsatte i Færøerne Arrest tilbydes beskæftigelse i
form af arbejde
6
. Arbejdet foregår i et mindre lokale i arresten, hvor der varetages lettere montagearbejde mv.,
som bl.a. løses for det lokale erhvervsliv (bestillingsopgaver), eller produktion af arrestens egne produkter med
henblik på videresalg. Færøerne Arrest oplever i perioder udfordringer med at finde egnede arbejdsopgaver til
de indsatte, som kan håndteres inden for arrestens rammer.
Det er kriminalforsorgens vurdering, at udfordringer omkring at finde egnede arbejdsopgaver delvist vil kunne
imødegås, såfremt arresten får råderet over en yderligere del af bygningskomplekset i Mjørkedal. Helt konkret
vurderes det hensigtsmæssigt, såfremt kriminalforsorgen får råderet over den del i bygningen, som oprindelig er
blevet brugt som garage/mekanikerværksted. Det skal i den forbindelse bemærkes, at kriminalforsorgen ikke har
afklaret med Landsverk, om det er muligt for kriminalforsorgen at få råderet over denne del. I garagen opbevares
der pt. snerydningsmaskiner, som der sandsynligvis vil skulle findes alternativ placering til, herunder opførelse
af ny garage tilsnerydningsmaskinerne. Eventuelle udgifter forbundet med opførelse af nyt garageanlæg indgår
ikke, jf., nedenfor.
Råderet over garagen vil bevirke, at arresten vil kunne påtage sig flere typer af arbejdsopgaver. Det skal dog
bemærkes, at det ikke vil være
alle
indsatte, som vil kunne udføre arbejde i garagen, men kun hvor det ud fra
en konkret sikkerhedsmæssig vurdering skønnes tilrådeligt, da garagen er uden for det sikrede område.
Det skal i øvrigt bemærkes, at såfremt mængden af arbejdsopgaver og beskæftigelsesgraden skal styrkes, vil det
forudsætte ansættelse af en såkaldt værkmester. Værkmestre er håndværkere, der er ansat i kriminalforsorgens
institutioner, hvor de f.eks. er arbejdsledere på værkstederne, hvor de indsatte er beskæftiget. Der er værkme-
stre ansat i alle fængsler samt i nogle arresthuse og pensioner. Der vil typisk ikke være ansat en værkmester i
en mindre institution som Færøerne Arrest, men henset til at der på Færøerne ikke er mulighed for at etablere
et samarbejde med andre nærliggende institutioner, som har tilknyttet en værkmester eller beskæftigelseskon-
sulent, vil ansættelse af en værkmester i Færøerne Arrest efter kriminalforsorgens vurdering kunne styrke be-
skæftigelsen af de indsatte.
Økonomi
Etableringsudgifter
Der forventes at være visse udgifter forbundet med eventuel ibrugtagning af værkstedet bl.a. i form af tildæk-
ning af ”mekanikergrav”, etablering af kameraovervågning, sikring af døre mv. Udgiften hertil forventes at ligge
på omkring 1,0 mio. kr. Der er i prisoverslaget ikke taget højde for eventuel miljøsanering samt eventuelle
udgifter til etablering af nyt garageanlæg.
Lønudgifter
6
Jf. delanalyse 2 har de indsatte ret til beskæftigelse men ikke pligt.
Kriminalforsorgen | Side 20 af 22
 FÆU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 5: Orientering om analyse af Kriminalforsorgen på Færøerne, fra justitsministeren
2465445_0055.png
En eventuel ansættelse af en værkmester vil medføre en årlig lønudgift på ca. 0,6 mio. kr. inkl. overhead til
administration mv
7
.
Der vil forventeligt også komme en mindre stigning i huslejen. Dette er skønsmæssigt fastsat til 0,1 mio. kr.
Tabel 7 Merudgifter ved mo del D, ibrugtagning af garage og an sættelse af værkmester
Mio. kr., 2021 pl.
Merudgifter i alt
Anlæg primo
Afskrivninger
Anlæg ultimo
Renter
Løn
Lejeudgifter
2022
0,8
1,0
0,1
1,0
0,0
0,6
0,1
2023
0,8
1,0
0,1
0,9
0,0
0,6
0,1
2024
0,8
0,9
0,1
0,9
0,0
0,6
0,1
2025
0,8
0,9
0,1
0,8
0,0
0,6
0,1
Anm.: * Lejeudgift pr. kvadratmeter er ikke oplyst for 2024 og frem, hvorfor merudgift for 2023 er videreført.
Kilde: Kriminalforsorgen, delvist baseret på oplysninger fra Alex Poulsen Arkitekter A/S
3.4.1 Særligt omkring undervisning
Det er kriminalforsorgens vurdering, at der med det nuværende antal indsatte i Færøerne Arrest ikke er grundlag
for
både
at hæve beskæftigelsen i form af arbejde
og
samtidig øge antallet af undervisningstimer. Som nævnt i
afsnit 3.1.4, er det kriminalforsorgens vurdering, at det vil være mest hensigtsmæssigt at styrke beskæftigelsen
via arbejdsopgaver.
3.4.2 Særligt omkring besøgsrum
Som det fremgår af delanalyse 2, er det nuværende besøgsrum placeret uhensigtsmæssigt, da det ligger på en
belægsafdeling, hvor de besøgende potentielt kan omgås de øvrige indsatte. Kriminalforsorgen har derfor over-
vejet, hvorvidt det er muligt og hensigtsmæssigt at placere besøgslokalet i en barak i stedet for, hvormed de
besøgende ikke kommer ind i selve arresten.
Det er dog kriminalforsorgens vurdering, at dette ikke vil være en hensigtsmæssig løsning. Dette skyldes primært,
at besøgslokalet vil være afskåret fra personalet. Såfremt en fængselsbetjent vil skulle være til stede i barakken
ved besøg, vil der med den nuværende bemanding kun være én fængselsbetjent tilbage i selve arresten, hvilket
ikke vurderes sikkerhedsmæssigt forsvarligt.
Det er kriminalforsorgens vurdering, at brugen af de nuværende lokaler i arresten er optimeret mest muligt, og
det vurderes ikke umiddelbart muligt at placere besøgslokalet andre steder inden for de nuværende rammer.
3.5 Bemærkninger fra Landsverk omkring bygningen i Mjørkedal
Kriminalforsorgen har fået oplyst, at Landsverk sammen med Lagmandskontoret har besigtiget bygningen i Mjør-
kedal den 12. maj 2021, hvor Landsverk bl.a. bemærkede, at der ved eventuel ombygning af Mjørkedal skal tages
højde for eventuelle yderligere renovering af bygningen, da denne bærer præg af at være fra 1960-erne. Der er
ikke i ovenstående økonomiske beregninger taget højde for merudgifter forbundet med generel renovering af
bygningen i forbindelse med eventuel ombygning.
Landsverk nævnte derudover, at der ved løsningsmodel B og C bør overvejes, om kriminalforsorgen bør købe hele
bygningen af de færøske myndigheder i stedet for blot at udvide lejemålet. Kriminalforsorgen har ikke drøftet
dette yderligere med de færøske myndigheder.
7
Overhead udgør 146.491 kr.
Kriminalforsorgen | Side 21 af 22
 FÆU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 5: Orientering om analyse af Kriminalforsorgen på Færøerne, fra justitsministeren
På baggrund af ovenstående bemærkninger fra Landsverk er det besluttet, at APA samt repræsentanter fra kri-
minalforsorgen i Danmark skal besigtige bygningen for at vurdere den generelle bygningsmæssige tilstand.
3.6 Andre egnede bygninger
Det fremgår af kommissoriet for analysen, at kriminalforsorgen også skal undersøge, om der er eksisterende
disponible bygninger på Færøerne, som vil kunne ombygges til en arrest og med en mere hensigtsmæssig place-
ring end den nuværende arrest.
Da analysegruppen i starten af analysefasen ikke havde mulighed for at komme til Færøerne, har analysegruppen
kontaktet Landsverk med henblik på at få deres vurdering af, om der er egnede bygninger. Landsverk har i den
forbindelse oplyst, at der umiddelbart ikke skønnes at være egnede bygninger. Kriminalforsorgen har på baggrund
heraf ikke afdækket denne mulighed yderligere.
3.7 Yderligere sideløbende tiltag
I forbindelse med arbejdet i den dansk-færøske arbejdsgruppe, jf. afsnit 1.1, har der været drøftelser omkring
muligheden for, at kriminalforsorgen eventuelt vil kunne gøre brug af pladser på et hjem for særligt udsatte
borgere, som drives af Blå Kors på Færøerne. Denne mulighed er pt. ved at blive afdækket yderligere.
Derudover arbejdes der videre med at afdække, i hvilket omfang det fremadrettet kan blive muligt at modtage
sexologisk behandling på Færøerne, således at yderligere afsonere med behov for sexologisk behandling på sigt
vil kunne afsone deres dom på Færøerne efter endt visitation på Herstedvester Fængsel, jf. afsnit 2.2.
Kriminalforsorgen | Side 22 af 22
 FÆU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 5: Orientering om analyse af Kriminalforsorgen på Færøerne, fra justitsministeren
2465445_0057.png
ILLUSTRATIVT EKSEMPEL PÅ MODEL A I KRIMINALFORSORGENS ANALYSE OM KRIMINALFORSORGEN PÅ FÆRØERNE
MATERIALET VEDLÆGGES SOM BILAG TIL DELANALYSE 3
NYINSTITUTION PÅFÆRØERNE
ILLUSTRATIVT EKSEMPEL
27. AUGUST 2021
Alex Poulsen Arkitekter a/s
Bragesgade10B.st
Dk - 2200KøbenhavnN
T: 33146314
 FÆU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 5: Orientering om analyse af Kriminalforsorgen på Færøerne, fra justitsministeren
2465445_0058.png
NY INSTITUTION PÅFÆRØERNE
SAG: APA 500340 / VIBING XXXX
SKITSEFORSLAG / 27. AUGUST 2021
RUMPROGRAM
BELÆGSAFSNIT
ÅBEN REGIME - 10 PLADSER - 220 m2 nettoareal
9 Celler m.toilet og bad - 12 m2
celle
12kvm
celle
12kvm
celle
12kvm
celle
12kvm
celle
12kvm
LUKKET REGIME - 10 PLADSER - 220 m2 nettoareal
9 Celler m.toilet og bad - 12 m2
celle
12kvm
celle
12kvm
celle
12kvm
celle
12kvm
celle
12kvm
ARREST - 10 PLADSER - 205 m2 nettoareal
10 Celler m.toilet og bad - 12 m2
celle
12kvm
celle
12kvm
celle
12kvm
celle
12kvm
celle
12kvm
SPECIALCELLER 71 m2 nettoareal
-
1 Sikringscelle - 16 m2
sik.celle
16kvm
celle
12kvm
celle
12kvm
celle
12kvm
celle
12kvm
celle
12kvm
celle
12kvm
celle
12kvm
celle
12kvm
celle
12kvm
celle
12kvm
celle
12kvm
celle
12kvm
celle
12kvm
1 OBS-celle - 16 m2
obs.celle
16kvm
1 HC Celle m.toilet og bad - 16 m2
hccelle
16kvm
1 HC Celle m.toilet og bad - 16 m2
hccelle
16kvm
1 Straf-iso celle - 12 m2
Fælles ophold inkl.køkken - 50 m2
spise/ køkken/
ophold
50kvm
straf/iso
12kvm
Fælles ophold inkl.køkken - 50 m2
spise/ køkken/
ophold
50kvm
Fælles ophold inkl.køkken - 50 m2
spise/ køkken/
ophold
50kvm
Kontor til observation -
obs.kontor
10kvm
10 m2
Vaskerum - 10 m2
vaskerum
10kvm
Vaskerum - 10 m2
vaskerum
10kvm
Vaskerum - 10 m2
vasker u
m
10kvm
Toilet / bad til indsatte - 5 m2
toil et
5kvm
Rengøringsrum - 5 m2
Rengøringsrum - 5 m2
Rengøringsrum - 5 m2
Køkken til strafceller - 12
m2
reng.
5kvm
reng.
5k
vm
reng.
5kvm
køkken
12kvm
Depot - 8 m2
Depot - 8 m2
Depot - 8 m2
depot
8kvm
depot
8kvm
depot
8kvm
Urinprøverum - 12 m2
urinprøve
12kvm
Urinprøverum - 12 m2
urinprøve
12kvm
Samtalerum - 12 m2
Samtalerum - 12 m2
Samtalerum - 12 m2
SAMtale
12kvm
SAMtale
12kvm
SAMtale
12kvm
 FÆU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 5: Orientering om analyse af Kriminalforsorgen på Færøerne, fra justitsministeren
2465445_0059.png
NY INSTITUTION PÅFÆRØERNE
SAG: APA 500340 / VIBING XXXX
SKITSEFORSLAG / 27. AUGUST 2021
RUMPROGRAM
personale, besøg. sundhed, logistik - ankomst, teknik og udeareal
OMRÅDERTIL PERSONALET- 445 m2 nettoareal
Vagtlokale ved afsnit - 60 m2
vagtlokale
60kvm
BESØG - 104 m2 nettoareal 3
Besøgsrum - 12 m2
besøgsrum
12kvm
besøgsrum
12kvm
besøgsrum
12kvm
SUNDHED - 42 m2 nettoareal
Lægekonsultation - 20 m2
læge
20kvm
LOGISTIK/ ANKOMST- 148 m2 nettoareal 2
Adgangskontrol / visitation - 25 m2
adgangskontrol
VISitation
25kvm
adgangskontrol
VISitation
25kvm
TEKNIK- 250 m2 nettoareal
Teknikrum - 250 m2
UDEAREAL- 1390 m2 nettoareal 2
Gårdtursareal - 100 m2
teknikrum
250kvm
går dt ur
100kvm
går dt ur
100kvm
4 Soverum m.toilet og bad - 12 m2
S V rum
OE
12kvm
S V rum
OE
12kvm
SV rum
OE
12kvm
SV rum
OE
12kvm
Besøgslejlighed - 30 m2
besøgslejl ighed
30kvm
Medicinrum - 6 m2
medicin
8kvm
Nøgleudlevering
Nøgler
8kvm
- 8 m2
Boldbane - 800 m2
- 30 m2
Tekøkken - 12 m2
køkken
12kvm
2 Video / Advokatrum - 15 m2
video/ advokat
15kvm
Kontor / samtalerum - 15 m2
kontor/
s a tale
m
15kvm
Vareindlevering
var eindlevering
30kvm
2 Omklædning / bad - 40 m2
omklædning
40kvm
omklædning
40kvm
Depot - 8 m2
depot
8kvm
Centrallager - 20 m2
Centrall ager
20kvm
B L BN
OD A E
800kvm
Kosterrum - 40 m2
Kontor, enhedschef
enhedschef
kontor
2 KV
0 M
- 20 m2
kosterrum
40kvm
Kontor, enhedsleder
enhedsl eder
kontor
15KVM
- 15 m2
4 Udeareal til besøg
udeareal
10kvm
udeareal
10kvm
- 10 m2
udeareal
10kvm
udeareal
10kvm
2 Toiletrum - 5 m2
to il et
5kvm
to il et
5kvm
Depotrum - 50 m2
Bygning til KIF./ adm./ møde - 200 m2
depotr um
50kvm
KIF/ADM:/M D
ØE
200KVM
20 P-pladser /overdækket/ - 15 m2
p-
plads
15kvm
p-
plads
15kvm
p-
plads
15kvm
p-
plads
15kvm
p-
plads
15kvm
p-
plads
15kvm
p-
plads
15kvm
p-
plads
15kvm
p-
plads
15kvm
p-
plads
15kvm
p-
plads
15kvm
p-
plads
15kvm
p-
plads
15kvm
p-
plads
15kvm
p-
plads
15kvm
p-
plads
15kvm
p-
plads
15kvm
p-
plads
15kvm
p-
plads
15kvm
p-
plads
15kvm
 FÆU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 5: Orientering om analyse af Kriminalforsorgen på Færøerne, fra justitsministeren
2465445_0060.png
NY INSTITUTION PÅFÆRØERNE
SAG: APA 500340 / VIBING XXXX
SKITSEFORSLAG / 27. AUGUST 2021
RUMPROGRAM
personale, besøg. sundhed, logistik - ankomst, teknik og udeareal
BESKÆFTIGELSE / FRITID - 560 m2 nettoareal
3 Værksteder - 40
V RSE
Æ KT D
40kvm
V RSE
Æ KT D
40kvm
m2
V RSE
Æ KT D
40kvm
2 Kontor - 20 m2
kontor
2K M
0V
kontor
2K M
0V
3 Pauserum - 10 m2
pauserum
1K M
0V
pauserum
1K M
0V
pauserum
1K M
0V
3 Toiletrum - 5 m2
toil et
5kvm
toil et
5kvm
toil et
5kvm
3 Depot / lager - 20 m2
depot
20kvm
depot
20kvm
depot
20kvm
3 Undervisningslokale - 40 m2
undervisning
40kvm
undervisning
40kvm
undervisning
40kvm
3 Motionsrum - 30 m2
kondirum
30kvm
kondirum
30kvm
kondirum
30kvm
2 Religiøst rum / multirum - 30 m2
m LI U
UT M
R
30kvm
m LI U
UT M
R
30kvm
3 Depot - 8 m2
depot
8kvm
depot
8kvm
depot
8kvm
 FÆU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 5: Orientering om analyse af Kriminalforsorgen på Færøerne, fra justitsministeren
2465445_0061.png
NY INSTITUTION PÅFÆRØERNE
SAG: APA 500340 / VIBING XXXX
SKITSEFORSLAG / 27. AUGUST 2021
KONCEPT
KONCEPT 01- 3 BYGNINGER
KONCEPT 02- 3 BYGNINGER
KONCEPT 03-2 BYGNINGER
KONCEPT4 - 1 BYGNING
BELÆGSBYGNING - 780 M2
BELÆGSBYGNING - 710 M2
PORTBYGNINIG+
BELÆGSBYGNING - 1457 M2
-
PERSONALE
- BESØG
BESØGSRUM
- LEJLIGHED
-LOGISTIK
- VIDEO
- ANKOMST
- VISITATION
102 KVM
- DEPOT
- SUNDHED
42 KVM
PORTBYGNINIG+
BELÆGSBYGNING +
BESKÆFTIGELSE - 2017 M2
BELÆG
- 30 CELLER
- VAGTLOKALE
- SPECIALLE CELLER
780 KVM
BELÆG
- 30 CELLER
- VAGTLOKALE
10 KVM
-
-
- SOVERUM
OMKLÆDNING
- KONTOR
- KIF. ADM. MØDER
385 KVM
-
-
-
-
PERSONALE
148 KVM
-
SOVERUM
OMKLÆDNING
KONTOR
- KIF. ADM. MØDER
385 KVM
- BESØG
BESØGSRUM
- LEJLIGHED
- VIDEO
102 KVM
-LOGISTIK
- ANKOMST
- VISITATION
- DEPOT
- SUNDHED
42 KVM
148 KVM
BESKÆFTIGELSESBYGNING - 560 M2
BESKÆFTIGELSESBYGNING - 560 M2
BELÆG
- 30 CELLER
- VAGTLOKALE
- SPECIALLE CELLER
780 KVM
BESKÆFTIGELSE
-
VÆRKSTEDER
-
UNDERVISNING
- MOTIONSRUM
- MULTIRUM
560 KVM
BESKÆFTIGELSE
-
VÆRKSTEDER
-
UNDERVISNING
- MOTIONSRUM
- MULTIRUM
560 KVM
BELÆG
- 30 CELLER
- VAGTLOKALE
- SPECIALLE CELLER
780 KVM
BESKÆFTIGELSESBYGNING - 560 M2
BESKÆFTIGELSE
-
VÆRKSTEDER
-
UNDERVISNING
- MOTIONSRUM
- MULTIRUM
560 KVM
PORTBYGNING- 677 M2
PORTBYGNING- 747 M2
- BESØG
BESØGSRUM
- LEJLIGHED
-LOGISTIK
- VIDEO
- ANKOMST
- VISITATION
102 KVM
- DEPOT
- SUNDHED
42 KVM
- SPECIALL ECELLER
70 KVM
BESKÆFTIGELSE
-
VÆRKSTEDER
-
UNDERVISNING
- MOTIONSRUM
- MULTIRUM
560 KVM
- PERSONALE
-
- SOVERUM
- OMKLÆDNING
- KONTOR
- KIF. ADM. MØDER
385 KVM
- BESØG
BESØGSRUM
- LEJLIGHED
- VIDEO
102 KVM
-LOGISTIK
- ANKOMST
- VISITATION
- DEPOT
M
Å
L
E
- PERSONALE
-
- SOVERUM
- OMKLÆDNING
- KONTOR
- KIF. ADM. MØDER
385 KVM
- SUNDHED
42 KVM
148 KVM
148 KVM
 FÆU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 5: Orientering om analyse af Kriminalforsorgen på Færøerne, fra justitsministeren
2465445_0062.png
 FÆU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 5: Orientering om analyse af Kriminalforsorgen på Færøerne, fra justitsministeren
2465445_0063.png
 FÆU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 5: Orientering om analyse af Kriminalforsorgen på Færøerne, fra justitsministeren
2465445_0064.png
NY INSTITUTION PÅFÆRØERNE
SAG: APA 500340 / VIBING XXXX
SKITSEFORSLAG / 27. AUGUST 2021
bygningsform
bygningsform kan tilpasses ift. site geometri og terræn
Lukketregime
Sundhed
Beskæf.åben
Besøg
Personale/
portvagt
gå
rdtur
lukke
t
Beskæf.lukket
iso
gårdtur
arrest
Lukketregime
Åbenregime
Åbenregime
Arrest
Sundhed
Beskæf.arrest
Beskæf.åben
B ø
es g
Personale/
portvagt
Logisitk
Teknik
g
lå
u
r
k
d
k
t
e
u
tr
1.
linear form
2. knækket form
mere afskærmet arrest afdeling
L
o
g
i
s
i
t
k
Bes
kæf
.l
ukk
et
i
s
o
T
e
k
n
i
k
A
r
r
e
s
t
g
a
å
rr
rd
e
t
su
tr
Bes
kæf.
arre
st
Lukketregime
Åb
enr
egi
me
gå
rdtur
lukke
t
B
e
s
P
ø
ep
g
ro
sr
ot
nv
aa
lg
et
/
Beskæf.lukket
iso
gårdtur
arrest
Åb
enr
egi
me
Lukketregime
Arrest
Logisitk
Teknik
Beskæf.arrest
S
u
n
d
h
e
d
Be
sk
æf.
åb
en
S
u
n
d
h
e
d
B
e
s
P
ø
ep
go
r
sr
ot
nv
aa
lg
et
/
g
lå
u
r
k
d
k
t
e
u
tr
Be
sk
æf.
åb
en
L
o
g
i
s
i
t
k
Be
sk
æf
.lu
kk
et
A
r
r
e
s
t
i
s
o
T
e
k
n
i
k
g
a
å
r
r
d
e
t
s
u
t
r
3. knækket form
mere afskærmet åben afdeling
4. knækket form
mere afskærmet åben og arrest afdeling
Be
sk
æf
.ar
re
st
 FÆU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 5: Orientering om analyse af Kriminalforsorgen på Færøerne, fra justitsministeren
2465445_0065.png
NY INSTITUTION PÅFÆRØERNE
SAG: APA 500340 / VIBING XXXX
SKITSEFORSLAG / 27. AUGUST 2021
3d skitse
 FÆU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 5: Orientering om analyse af Kriminalforsorgen på Færøerne, fra justitsministeren
2465445_0066.png