Færøudvalget 2021-22
FÆU Alm.del Bilag 5
Offentligt
2465444_0001.png
herstdv.fangl@ko|wim
Bilag 1 til afrapportering
Færøudvalget 2021-22
FÆU Alm.del - Bilag 5
Offentligt
Notat om vejrforhold i Mjørkadali
Som det fremgår af diagrammerne under, kan vejret i Mjørkadali være udfordrende. Vindmåleren
nærmest Mjørkadali hedder Norðadalsskarð og vindmålingerne og registrering av vejforhold er
herfra. Diagrammet viser antal dage om året, hvor vindstødene er over 25 m/sek. Vindstød på 25
m/sek påvirker en bil, ved at det rykker i den.
Dage med vindstød over 25 m/sek ved Norðadalsskarð
200
180
160
140
120
100
80
60
40
20
0
2015
2016
2017
Dage
2018
2019
2020
I gennemsnit har der været 141 dage om året med vindstød over 25 m/sek fra 2015 til 2020.
Vindstødene i denne periode har ligget mellem 25 m/s og 81,8 m/sek. Vindstyrke over 32,6 m/s
bliver betegnet som orkan.
Vindforhold ved Norðadalsskarð
Vindstød
Under 25 m/sek
Over 25 m/sek
25 – 29,9 m/sek
30 – 39,9 m/sek
40 – 49,9 m/sek
50 – 59,9 m/sek
60 – 69,9 m/sek
70 – 79,9 m/sek
80 – 82 m/sek
Dage 1. jan 2015 – 31. dec 2020
932 dage
894 dage
738 dage
121 dage
19 dage
5 dage
6 dage
3 dage
2 dage
1
 FÆU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 5: Orientering om analyse af Kriminalforsorgen på Færøerne, fra justitsministeren
2465444_0002.png
0%
0%
% 1%
Arresten ligger midt imellem Norðadalsskarð og Hunsarabotn, som begge er områder, der er meget
udsatte for blæst. Vinden alene kan være en udfordring i forbindelse med kørsel til og fra arresten.
Der er mange dage især om vinteren, hvor køreforholdene må betegnes som meget vanskelige og
hvor civilt personale, pårørende mv. frarådes at køre til stedet. Det drejer sig om ca. 20-50 dage i
løbet af en vinter.
Arresten ligger i et bjergområde, hvilket medfører stor risiko for islag om vinteren. Tabellen og
diagrammet viser dage med islag i årene 2015 til 2020. I gennemsnit er der 3 til 4 måneder med
sne/islag om året i denne periode.
År
2015
2016
2017
2018
2019
2020
Dage med islag
88
95
97
92
114
79
2
 FÆU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 5: Orientering om analyse af Kriminalforsorgen på Færøerne, fra justitsministeren
2465444_0003.png
Dage med islag ved Norðadalsskarð
2015 – 2020
Kombinationen af islag og vind kan være farlig, da man let mister kontrollen over køretøjet. Der
sker glatføreuheld i dette område hvert år, på trods af begrænset trafik. For arrestens personale er
dette nok sket 5 – 10 gange på trods af, at personalet er kørevandt og kører forsigtigt.
Eksternt personale, så som læge, misbrugsbehandlere, lærere m.v. og pårørende bliver bedt om ikke
at køre de dage, hvor der både er er islag og vind.
Vintermånederne fra og med slutten af oktober til midt i april er den periode, hvor der er størst
risiko for både vind og islag.
I diagrammet under ses dage med islag fordelt på måneder og år fra 2015 til 2020.
3
 FÆU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 5: Orientering om analyse af Kriminalforsorgen på Færøerne, fra justitsministeren
2465444_0004.png
Som det ses, kan der være en del variationer fordelt på måneder og år. Det er dog intet år under 8
dage med islag fra december til med februar. Nogen år har der været mellem 25 og 28 dage med
islag i november, januar og februar.
I vinterperioden er der også dage med sne. Udfordringen med sne er både at det fyger, så der ingen
sigtbarhed er, men også at det sner så meget, at sneplove ikke kan følge med.
Fordi arresten ligger så afsides og trafikken i området er meget begrænset, indstilles snerydningen
ofte fra kl. 19 til næste dag. Den manglende snerydning betyder, at det ikke er kørende til og fra
arresten. Dette er en kæmpe udfordring, da det ofte er brug for at køre indsatte til hospitalet eller at
tilkalde politiet af sikkerhedsmæssige årsager. Personalet i arresten har været indesneet i op til 3
døgn.
4
 FÆU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 5: Orientering om analyse af Kriminalforsorgen på Færøerne, fra justitsministeren
2465444_0005.png
Bilag 2 til afrapportering
Herstedvester Fængsel
Under Institution Herstedvester
Sjælland
3. maj 2021
Sagsnr.
Direktoratet for Kriminalforsorgen
Centerstaben
Att. Enhedsleder Dorthe Sylow Hermansen
Herstedvester Fængsel fremsender hermed bidrag til besvarelse af mail af 23. april 2021 vedrørende
færøske sædelighedsdømte, hvor der efterspørges en beskrivelse af, hvilke typer af behandlinger,
en sædelighedsdømt skal kunne gennemføre, såfremt der efter endt visitation vurderes at være et
behandlingsbehov.
Formålet med beskrivelsen er efter det oplyste, at de færøske myndigheder får mulighed for at un-
dersøge, om det evt. er noget, som vil kunne varetages af de færøske sundhedsmyndigheder frem-
adrettet.
Besvarelsen er udarbejdet i samarbejde med fagledende overlæge Ulla Almegaard og enhedschef
Maj-Britt Nielsen.
Indledningsvis skal nævnes, at der
alene
i besvarelsen nedenfor er redegjort for indsatsen i relation
til korttidsstraffede sædelighedsdømte med domme op til 5 år. For dømte med længerevarende
domme, herunder tidsubestemte domme, vil udredning og eventuel iværksættelse af behandling,
herunder kønsdriftsdæmpende behandling, være forbundet med et længerevarende og ressource-
tungt udredningsforløb, ligesom iværksættelse af kønsdriftsdæmpende behandling forudsætter psy-
kiatrisk og somatisk udrednings- og opfølgningsforløb.
Visitationsordningen i Herstedvester Fængsel er landsdækkende og varetager udredning og vurde-
ring af evt. behandlingsbehov for sædelighedsdømte med en dom på mere end 3 måneder og op til
ca. 5 år; for de færøsk dømte fra 6 måneders fængsel.
Forløbet i visitationsafdelingen varetages af en til afdelingen fast tilknyttet psykolog og er af ca. 6
ugers varighed. Dette udredningsforløb består typisk af modtagelsessamtale, sexologisk anamnese
og feedback til afsoneren. Ved psykologsamtalerne gennemføres modtagelsessamtalen med henblik
på indhentning af sociale og psykologiske oplysninger. Denne efterfølges oftest af en sexologisk
anamnese, der udarbejdes i behandlergruppen.
Som en del af udredningen og den senere visitation til evt. behandling anvendes et såkaldt risikovur-
deringsinstrument Static-99R altid. Dette mhp. en samlet vurdering af recidivrisiko.
Under visitationen vil man i nogle tilfælde vurdere, at afsoneren skal udredes med f.eks. psykolo-
gisk testning, hvilket der kan være flere årsager til. Der kan også være behov for psykiatrisk vurde-
ring/drøftelse af enkelte indsatte, som varetages af Herstedvester Fængsels psykiatere.
Desuden laves der LS/RNR af socialrådgiverne.
Den endelige visitationen er tværfaglig, idet bl.a. også fængselsbetjentene på afdelingen bidrager
med deres observationer under afsoningen.
Holsbjergvej 20 | 2620 Albertslund | Tlf. 7255 6500
[email protected] | www.kriminalforsorgen.dk
 FÆU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 5: Orientering om analyse af Kriminalforsorgen på Færøerne, fra justitsministeren
2465444_0006.png
Under forløbet i visitationsafdelingen indgår også et gruppeforløb bestående af ca. 6 sessioner, hvor
der arbejdes med refleksion bl.a. vedrørende udvikling, seksualitet og intimitet samt forandring og
valg. Dette forløb bidrager også til at vurdere motivation og behandlingsegnethed.
Udredningen munder ud i en samlet klinisk vurdering vedrørende behandlingsbehov, recidivrisiko til
ligeartet kriminalitet, behandlingsegnethed og -motivation.
Efter endt udredning peges på relevante behandlingstiltag mhp. at nedbringe den vurderede recidiv-
risiko, ligesom den indsatte overføres til fortsat afsoning i åbent fængsel/halvåben afdeling. Rele-
vante behandlingstiltag er typisk sexologisk behandling som varetages i en af landets sexologiske kli-
nikker i form af et terapeutisk forløb, som afsoneren meddeles tilladelse til at få udgang til at del-
tage i under afsoningen, misbrugsbehandling som varetages i fængslet og evt. med ambulant opfølg-
ning som et vilkår, deltagelse (og vurdering af effekt) i Kriminalforsorgens programvirksomhed
(f.eks. Dialog mod vold) eller medicinsk behandling af psykiatrisk lidelse.
Efter løsladelse kan der være vilkår om tilknytning til KiF og evt. vilkår om fortsat ambulant sexolo-
gisk behandling, ambulant misbrugsbehandling eller f.eks. fortsat vilkår om psykiatrisk opfølgning og
behandling.
Med venlig hilsen
Hanne Høegh Rasmussen
Institutionschef
Side 2 af 2
 FÆU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 5: Orientering om analyse af Kriminalforsorgen på Færøerne, fra justitsministeren
Bilag 3 til afrapportering
Sexologisk behandling på Færøerne
Psykiatrisk afdeling på Landssygehuset tilbyder sexologisk behandling til personer
som er dømt for en seksualforbrydelse. Der har været tale om domme for misbrug af
børn, børnepornografi og pædofili.
Dette har været en opgave i ca. 20 år, som startede som en forsøgsordning i Danmark
med sexologisk behandling, og hvor Færøerne blev tilknyttet. I den forbindelse blev
der bevilget en halv psykolog.
I dag varetages denne opgave af de to psykiatere og psykologer, som er ansatte i
Psykiatrisk afdeling. De er ikke specialister i sexologisk behandling, men deltager i
efteruddannelsestilbud indenfor dette fagområde. Der har gennem de sidste år været
et tiltagende antal personer i behandling. Da det er tale om tunge sager, er det
nødvendigt at fordele sagerne mellem flere personer.
Behandlingen der tilbydes, er adfærdsregulerende og/eller kønsdriftsregulerende.
Samtalerne vil typisk starte med en samtale om ugen, siden 14. hver dag eller længere
imellem.
Psykiatrisk afdeling vurderer, at de kan påtage sig yderligere sexologisk behandling.
Det vil være nødvendigt med 1-2 psykologer yderligere.
Derudover vil det være nødvendigt med efteruddannelse for at opnå specialiseret
indsigt i sexologisk behandling. Det vil også være nødvendigt med et godt
samarbejde med Herstedvester eller en sexologisk klinik om kompetenceudvikling,
uddannelse og supervision.
Overlægen på psykiatrisk afdeling forventer at afdelingen på længere sigt også vil
kunne overtage udredning og vurdering af behandlingsbehov.
Udredning på Herstedvester 6 uger.
Samarbejdsaftale mellem psykiatriske afd. og Herstedvester eller en sexologisk
klinik om kompetenceudvikling, uddannelse og supervision.
Opnormering med 1-2 psykiater/psykolog.
 FÆU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 5: Orientering om analyse af Kriminalforsorgen på Færøerne, fra justitsministeren
2465444_0008.png
Bilag 4 til afrapportering
Klassifikation: Internt
Sagsbehandler: Jette Lund-Abelsen
Center: Center for Straffuldbyrdelse
Fagkontor: Centerstaben
Journalnummer: [autoudfyldes]
Direktoratet for Kriminalforsorgen
Dags dato: 6. maj 2021
Notat om pensioner
Den dansk-færøske arbejdsgruppe har bedt om en nærmere beskrivelse af pensionerne, herunder
hvad formålet er (hvad de skal kunne) og betingelserne omkring disse.
I den anledning kan det oplyses:
Kriminalforsorgen har i alt syv pensioner i Danmark. Geografisk er de placeret med tre i
Københavnsområdet, én på Fyn og tre i Jylland. Samlet råder pensionerne over i alt 203 pladser. To
af pensionerne har familieafdelinger, der tilbyder en specifik familiebehandling til afsonere med
børn. Alle pensioner modtager såvel kvinder som mænd.
Opholdet på kriminalforsorgens pensioner er ofte en del af udslusningen til samfundet i den sidste
del af en afsoning med henblik på at lette overgangen fra fængsel til frihed ved at støtte og hjælpe
den enkelte med at skabe en situation, der gør hende/ham bedre i stand til at leve en tilværelse uden
kriminalitet.
Dømte kan i forlængelse af afsoning i fængsel få tilladelse til at blive udstationeret til en pension og
afsone resten af dommen der. Udstationeringer til pensioner sker typisk for afsonere med
længerevarende domme i slutningen af deres afsoning. Formålet med en udstationering er at opnå
en gradvis overgang tilbage til friheden.
På pensionerne bor også dømte med tilladelse til alternativ afsoning uden for et fængsel. En sådan
tilladelse er begrundet i et behov for særlig behandling eller pleje af hensyn til fx den dømtes alder
(også unge under 18 år), helbred eller andre særlige omstændigheder, som kan imødeses på
anbringelsesstedet, der ud over kriminalforsorgens pensioner kan være hospital, familiepleje, egnet
hjem eller institution. I daglig tale kaldes disse dømte for ”§78-anbragte” under henvisning til
straffuldbyrdelseslovens § 78.
Derudover kan tilsynsklienter opholde sig på en pension, ligesom sigtede, der anbringes efter
retsplejelovens § 765, stk. 2, og undtagelsesvist andre personer har samme mulighed.
Der fastsættes en række vilkår for opholdet på pensionen, herunder overholdelse af pensionens
regelsæt om blandt andet at indgå i beskæftigelse og at overholde ude- og hjemmetider. Dertil kan
komme konkrete vilkår som fx misbrugsbehandling og overholdelse af ”fængselsvilkår”, som
betyder, at den pågældende skal følge de samme regler, som gælder for udgang fra åbne fængsler, i
modsætning til dem, der er på ”pensionsvilkår”, hvor man har tilladelse til at være væk fra
pensionen inden for de tidsrum, der følger af husordenen.
Alle beboere deltager i arbejde eller uddannelse på eller uden for pensionen. Beboerne deltager også
i forskellige programmer, der skal lede til et liv uden kriminalitet. Beboerne kan derfor få hjælp og
Kriminalforsorgen | Side 1 af 2
 FÆU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 5: Orientering om analyse af Kriminalforsorgen på Færøerne, fra justitsministeren
2465444_0009.png
Direktoratet for Kriminalforsorgen
Klassifikation: Internt
Sagsbehandler: Jette Lund-Abelsen
Center: Center for Straffuldbyrdelse
Fagkontor: Centerstaben
Journalnummer: [autoudfyldes]
Dags dato: 6. maj 2021
støtte til at finde bolig, genoptage kontakten til familie, finde et job eller en praktikplads, komme i
gang med en uddannelse, få styr på mulig gæld og det månedlige budget, og få sociale færdigheder,
så man bedre kan begå sig i forskellige sociale sammenhænge
Det er frivilligt at være på en pension, og hvis man ikke ønsker at bo der, kan man vende tilbage til
fængslet.
Overtrædelse af vilkårene kan medføre bortvisning fra pensionen, hvilket som udgangspunkt
betyder, at afsoneren vil blive overført til fængsel.
Beboere, som har en arbejdsindtægt eller får en offentlig ydelse, skal betale for opholdet på
pensionen.
Personalet på pensionerne består af døgnmedarbejdere med blandet faglig baggrund såsom
socialrådgivere, pædagoger, lærer, fængselsbetjente og administrative medarbejdere. På de to
pensioner med familiehuse er der desuden en familiebehandler.
Kriminalforsorgen | Side 2 af 2
 FÆU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 5: Orientering om analyse af Kriminalforsorgen på Færøerne, fra justitsministeren
Bilag 5 til afrapportering
Notat om Pensioner og om mulige undervisnings- og arbejdstilbud og andre
socialpædagogiske tilbud til arresten i Mjørkadali
Pension
Lagmandskontoret har været i kontakt med Blái Krossur (Blå Kors) (BK), Sociale Enhed,
vedrørende pensioner.
BK, Sociale Enhed har allerede et samarbejde med Kriminalforsorgen på Færøerne vedrørende
motivationsbehandling af fanger i arresten. Dette samarbejde har været prøvet i et år, og har
fungeret virkelig godt. Flere indsatte er de seneste år løsladt fra arresten til BK, Sociale Enheds
omsorgshjem. Det har været et godt samarbejde med BK omkring dette.
Tanken er, at BK bliver en blandet institution, med plads til 8-9 personer. 5-6 personer der er i
behandling for stofmisbrug og/eller har sociale problemer og skal hjælpes videre ud i samfundet. De
resterende 3 pladser bliver så reserveret til fanger, der skal udsluses til samfundet.
Det er ikke realistisk med en pension udelukkende for fanger, der skal udsluses i samfundet, da
klientellet på Færøerne er for lille til dette. Der findes også blandede pensioner i Danmark, fx
Pension Skejby, hvor man ser en positiv effekt ved et blandet klientel.
Hvis BK fremover skal påtage sig denne opgave, kræves der dog til førelse af flere ressourcer, både
økonomiske ressourcer og medarbejder ressourcer. BK vurderer at behovet er mindst 3 fastansatte
medarbejdere.
Undervisnings- og arbejdstilbud
Den selvejende institution Dugni, der hører under det færøske socialministerie, omfatter både en
skole, en produktionsskole og et værksted, der tilbyder undervisning og praktisk arbejde til
mennesker med personlige, sociale og psykiske udfordringer. Dugni arbejder tværfagligt med
pædagogiske, undervisningsmæssige, socialfaglige og behandlingsmæssige kompetencer, hvor
udgangspunktet bliver taget i kompetenceudvikling af det enkelte individ.
Lagmandskontoret har været i forbindelse med Dugni om et muligt samarbejde med fængslet i
Mjørkadali vedrørende både undervisning og arbejdstilbud. Dugni var meget positive overfor et
sådant samarbejde, der dog ville kræve til førelse af mindst 1 medarbejder, hvis man skal tilbyde et
undervisningstilbud inde i fængslet. Produktionsskolen og værkstedet ville kunne indgå i et
samarbejde med fængslet om at finde passende arbejdsopgaver
Andre socialpædagogiske tilbud
De sociale myndigheder iværksatte i 2019 projektet Megna Títt Lív (MTL), der kan oversættes til
Magt Dit Liv. MTL er et samarbejde på tværs af sektorer og faggrupper. Ejere af projektet er de
sociale myndigheder, psykiatrien og kriminalforsorgen. Formålet med projektet er gradvist og
målrettet at hjælpe unge, som har omfattende og sammensatte psykiske, sociale og stofmisbrugs
 FÆU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 5: Orientering om analyse af Kriminalforsorgen på Færøerne, fra justitsministeren
problematikker til et værdigt, ordnet, stoffrit og indholdsrigt liv. De unge skal føle at lykkes og at
de magter deres liv. Tilbuddet skal være gennemskueligt og nemt tilgængeligt.
MTL koordinerer en tidlig indsats, dvs. hvilken indsats skal igangsættes med det samme og hvordan
skal man agere fremover for at få disse mennesker tilbage på ret køl.
MTL har et tæt samarbejde med arresten, de sociale myndigheder, institutioner for unge, Blái
Krossur (Blå Kors) og forskellige behandlingsinstitutioner
MTL har flere klienter, som hører til i Kriminalforsorgen, både indsatte og klienter i tilsynsforløb.
De har i høj grad ydet støtte til nogen af de svageste klienter, og har formået at rumme nogle af de
mere udadreagerende klienter.
MTL har også assisteret ved overførsel til Danmark af klient, der af sikkerhedsmæssige årsager
måtte transporteres med skib.
Derudover har MTL også forskellige projekter kørende som fx gåture i naturen med en mentor, sy
værksted o.a.