Færøudvalget 2021-22
FÆU Alm.del Bilag 42
Offentligt
2610748_0001.png
Rigsombudsmanden på Færøerne
Tórshavn, den 15. august 2022
Indberetning nr. 14/2022
J.nr. 2015-96-lmj
Lagmandens Olai tale
Det nye lagtingsår startede den 29. juli med lagmandens åbningstale, den såkaldte Olaitale, som bl.a.
var bygget op om, hvordan alting spirer på Færøerne, og hvordan væksten er tydelig overalt. Men i
øjeblikket er der også nogle politiske trusler. Der er krig i Europa, inflation og fødevare- og energi-
krise, fremhævede lagmand Bárður á Steig Nielsen. Færøerne fordømmer den russiske invasion og
krigen i Ukraine. Færøerne har iværksat tiltag, som er med til at lægge pres på Rusland, ligesom
Færøerne har taget imod flygtninge fra Ukraine. Politikerne er dog nødt til at tilkendegive, hvor Fæ-
røerne står sikkerhedspolitisk, og politikerne bør derfor nøje drøfte, hvilken holdning Færøerne skal
have, hvad Rusland angår, fremhævede lagmanden. Hele det politiske system må stå sammen.
Talen er i oversat form vedlagt denne Indberetning.
Det har endvidere været fremme i medierne, at NemID på Færøerne bliver omlagt til Mit-ID og Nem-
login i kommende lagtingsperiode, ligesom Lagmandskontoret har anmodet Digitaliseringsstyrelsen
om at udarbejde et forslag, så virksomheder på Færøerne kan få tildelt dansk CVR-nummer.
Forslag fra Det Konservative Folkeparti om oprettelse af et rigsfællesskabsministerium
Det Konservative Folkepartis udspil om et tættere rigsfællesskab, herunder oprettelse af et rigsfæl-
lesskabsministerium, får blandet modtagelse på Færøerne. Partiet fremhæver, at dets udspil vil styrke
og være med til at bevare rigsfællesskabet. MF Sjúrður Skaale (JF) har i en kronik påpeget, at Det
Konservative Folkeparti med udspillet viser, at partiet ikke bare ønsker, at fællesskabet skal være
tættere, det skal først og fremmet være mere dansk. Danmark skal undgå, at andre magter får mere
indflydelse i rigsfællesskabet, hvorved partiet tilkendegiver, at det ønsker et mere dansk domineret
rigsfællesskab, der skal bevares i al fremtid. Sjúrður Skaale påpeger endvidere, at det konservative
udspil vil føre til stagnation og tilbageskridt både for Færøerne og for rigsfællesskabet. Den udvikling
der er sket de seneste år, hvor Færøerne er blevet stadig mere selvstændig og har overtaget de fleste
sagsområder, er helt afgørende for, at Færøerne står så stærk i dag, både økonomisk, politisk, kulturelt
og socialt. Kampen for at tage større ansvar og få større råderum er helt afgørende for samfundets
opdrift, påpeger Sjúrður Skaale. At gå i den modsatte retning gennem oprettelse af et ministerium for
Færøerne inde i den danske regering vil underminere fællesskabets mangfoldighed og bygger på en
naiv fornægtelse af, at de tre lande tit har divergerende politiske og handelsmæssige interesser.
Prisvæksten fortsætter, men der er hjælp på vej til de økonomiske trængte
Forbrugerpriserne fortsætter med at stige, og opgørelsen over forbrugerprisindekset for 2. kvartal
2022 viser, at priserne er steget med 7,3 pct. i forhold til samme periode i 2021. Der er tale om den
største ændring i de seneste 14 år. Det er især prisen på olie til opvarmning af bolig samt benzin, som
er steget. Prisstigningen i de øvrige nordiske lande ligger i maj måned 2022 på mellem 7,4 og 7,7
pct., mens den i samme måned ligger på 7,8 pct. i EU. Landsstyret har sendt et lovforslag i høring,
som skal give de mest økonomisk trængte familier en oliestøtte på 7.000 kr. i år.
Finansiering af Suðuroyar-tunnelen [Undersøisk tunnel til Suderø]
I oktober 2021 vurderede Landsverk (Landsingeniør-institutionen), at en tunnel til Suðuroy vil koste
op mod 5,4 mia. kr. Lagmand Bárður á Steig Nielsen nævnte i sin Olaitale, at koalitionen fra 2025
årligt vil afsætte 100 mio. kr. til tunnelprojektet. Búskaparráðið (Det økonomiske råd - Rådet) vurde-
rer, at hvis modellen, som man har brugt til Eysturoyar-tunnelen, anvendes, kan tunnelbyggeriet op-
startes, når der er opsparet ca. 800 mio. kr. til aktiekapital. Der er dog fortsat stor usikkerhed om
projektets samlede udgift. Med landskassens nuværende økonomiske holdbarhed, hvor der ikke er
Amtmansbrekkan 6
FO-100 Tórshavn
Telefon: +298 20 12 00
Telefax: +298 20 12 20
E-post: [email protected]
www.rigsombudsmanden.fo
CVR–nr. 11-86-16-28
V-tal 3 4 4 3 3 8
FÆU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 42: Indberetning nr. 14/2022 fra Rigsombudsmanden på Færøerne
Rigsombudsmanden på Færøerne
Side 2
overskud på finansloven på trods af højkonjunktur og meget lav arbejdsløshed, er det urealistisk at
anlægge en tunnel til Suðuroy, hvis andre samfundskritiske anlægs- og udbygningsprojekter også skal
iværksættes. Investeringen svarer til ca. 25 pct. af BNP. Der har i den offentlige debat, været forslag
fremme om at anvende en del af egenkapitalen i ALS (arbejdsløshedsforsikringen), som er på over 1
mia. kr. Rådet advarer dog mod dette, da arbejdsmarkedsparter står for ALS-ordningen og opsparin-
gen skal anvendes til de formål, som de er sat i verden til. ALS kan dog, som en del af deres investe-
ringsstrategi, vælge at investere i tunnellen. Rådet påpeger ligeledes, at brugerbetaling højst vil fi-
nansiere 10-20 pct. af tunnelen, så landskassen kommer til at stå bag den store investering. Rådet
mener, at det kan blive svært at få lån til tunnelen i den nuværende situation, og det er nødvendigt, at
der laves en langtidsplan for de projekter, som man vil lave. Ellers skal man, ifølge Rådet, låne, hvad
der svarer til 100 pct. af BNP.
Det går fortsat godt for lakseindustrien og det pelagiske erhverv
Værdien af den samlede eksport vokser fortsat og steg med knap 3 mia. kr. eller 36 pct. i perioden
juni 2021 til maj 2022 i forhold til samme periode året før. Eksport af fiskevarer steg med knap 2,7
mia. kr., mens mængden kun steg med 7 pct. Heraf er eksporten af laks steget med 1,5 mia. kr.,
svarende til 43 pct. For første gang er eksportværdien af laks over 5 mia. kr. på et år. Mængden af
eksporterede laks er alene vokset med 19 pct., hvilket betyder, at prisen pr. kg. laks gennemsnitligt
er steget betydeligt. Færøernes tre opdrætsvirksomheder havde tilsammen over 1,1 mia. kr. i overskud
efter skat i 2021, hvoraf Bakkafrost står for et overskud på 964 mio. kr.
Eksport af makrel er i samme periode steget med 94 pct. til knap 1,3 mia. kr. Mængden er tilsvarende
vokset med 86 pct. Den store pelagiske virksomhed Pelagos p/f i Fuglafjørður havde i 2021 et over-
skud på knap 80 mio. kr., hvilket er det hidtil bedste resultat for virksomheden. Varðin Pelagic p/f,
som er den største arbejdsplads på Suðuroy, havde i 2021 et overskud på knap 70 mio. kr. Virksom-
heden producerer færdigvarer af makrel, sild, blåhvilling og lodde, som eksporteres til Europa, Asien
og Afrika.
Eksport til Rusland er næsten stoppet og udgjorde 13 mio. kr. i maj 2022, og stammer primært fra
salg af olie og andet til russiske skibe.
Importer stiger forsat, og brændstof fylder meget i væksten
Importen er ligeledes steget – fra 8,4 mia. kr. i perioden juni 2020 til maj 2021 til 10,75 mia. kr. i
samme periode året efter, svarende til en vækst på 28 pct. Stigningen er størst på import af brænd-
stoffer med 716 mio. kr., svarende til 71 pct. Derudover er der stigning i udgifter til råvarer til fiske-
forarbejdning på 313 mio. kr., svarende til en vækst på 73 pct. Endelig ses en stigning i kategorien
”skibe, fly o.l.” på over 573 mio. kr., svarende til 230 pct.
Lønudbetalingerne vokser og arbejdsløsheden falder
I juni måned blev der udbetalt lønninger svarende til 950 mio. kr. Det er ca. 80 mio. kr. eller 9 pct.
mere end juni 2021. Niveauet i lønudbetalingerne er nu på samme niveau som inden corona. Særligt
ses en stor stigning i hotel- og restauranterhvervet, hvor væksten det seneste år har været på knap 30
pct. i forhold til året før. Samtidig er ledigheden på 0,9 pct., svarende til 146 personer, historisk lavt.
I den nordlige og østlige del af Færøerne er der registreret 0,5 pct. arbejdsløse, hvorimod Suðuroy
har den højeste ledighed på 2,1 pct. Ledigheden har de seneste ti år været det laveste i Europa. Den
færøske arbejdsløshedskasse ALS, har netop offentliggjort regnskabet for 2021, som viser et over-
skud på 134 mio. kr. efter skat, hvoraf indbetalingerne udgjorde 208 mio. kr. og udbetaling til ar-
bejdsløse udgjorde 77 mio. kr. Egenkapitalen udgjorde pr. 31.12.2021 1.082 mio. kr.
300 personer har fået arbejde på Færøerne gennem Fast-track ordningen
Landsstyret og regeringen indgik i november 2021 en aftale om, at det færøske erhvervsliv fremad-
rettet kunne anvende en Fast-track ordning i forbindelse med ansættelse af udenlandsk arbejdskraft
fra lande uden for EU (Indberetning nr. 14/2021 og 8 /2022). Ordningen medfører en kortere sagsbe-
handlingstid og letter administrationen i forbindelse med arbejdstilladelser. 300 personer har, siden
ordningen trådte i kraft, fået arbejde på Færøerne gennem ordningen, som mere end 90 færøske ar-
bejdsgivere er forhåndsgodkendt til at bruge. Arbejdsgiverne forpligtiger sig til, at den udenlandske
arbejdskraft får ansættelsesvilkår og løn efter færøsk lov og overenskomst. Ordningen stopper, hvis
ledigheden kommer over 3,5 pct.
FÆU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 42: Indberetning nr. 14/2022 fra Rigsombudsmanden på Færøerne
2610748_0003.png
Rigsombudsmanden på Færøerne
Side 3
Fra årsskiftet vil Føroya Tele og Nema tilbyde deres kunder 5G
Både Føroya Tele og Nema er i gang med at sætte udstyr op til deres 5G netværk, og begge virksom-
heder forventer at kunne tilbyde deres kunder 5G fra årsskiftet. Føroya Tele er samtidig i gang med
at nedtage Huawei-masterne, som har været brugt til 4G. Føroya Tele har tidligere oplyst (Indberet-
ning 9/2021), at man har valgt svenske Ericsson som 5G udbyder, hvorimod Rúnar Reistrup, besty-
relsesformand i Nema, ikke ønsker at oplyse, hvilken 5G udbyder Nema vil anvende. Føroya Tele
har endvidere oplyst, at man vil tilbyde Shetlandsøerne og Orkneyøerne 5G, gennem Føroya Teles
Shefa-søkabel, som forbinder øerne med Skotland og Færøerne.
Med venlig hilsen
Lene Moyell Johansen