-
I
‘N\
J/
SLUTERKLÆRING
fra
Møde
i
Udenrigs-, Sikkerheds- og Forsvarspolitisk Kontaktudvalg
i Térshavn den 9. juni 2022
1. Udenrigs-, Sikkerheds- og Forsvarspolitisk Kontaktudvalg har i dag været samlet i
Tårshavn til sit første møde. Udvalget blev etableret den 4. oktober 2021 mellem
Færøernes landsstyre, Grønlands Naalakkersuisut og Danmarks regering for at styrke
samarbejdet om udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitiske spørgsmål.
Kontaktudvalget konstaterer, at rammerne for arbejdet i udvalget nu er fastlagt, og at
udvalget er en politisk overbygning på det løbende tætte samarbejde mellem Færøerne,
Grønland og Danmark. Udvalget giver mulighed for politisk dialog baseret på den
samme viden. Derved kan der opnås en fælles forståelse for udviklingen i verden og det
trusselsbillede, Danmark, Færøerne og Grønland står over for. Udvalget kan på dette
grundlag drøfte, hvilke konkrete hensyn hvert land og riget samlet skal tage for at sikre
alle tre landes interesser.
Med Kontaktudvalget er der også skabt en ramme for at håndtere de sager, der krydser
mellem overtagne og ikke-overtagne sagsområder. Det er en ramme, som også udfyldes i
det daglige samarbejde, hvor der deles information og løbende er dialog.
I. Informationsdeling
2. På mødet i dag har Kontaktudvalget fået informationer om den aktuelle udenrigs-,
sikkerheds- og forsvarspolitiske situation, og med udgangspunkt heri har udvalget haft
en drøftelse af følgende bredere udenrigspolitiske sager:
a.
Ruslandskrigen.
Kontaktudvalget fordømmer på det kraftigste Ruslands ulovlige og
uprovokerede angreb på Ukraine. Det gælder i særdeleshed drab på civile. Bevidste
angreb mod civile er en krigsforbrydelse. Udvalget lægger stor vægt på, at der
indsamles beviser, og at de ansvarlige retsforfølges. Der er enighed om fortsat at
støtte Ukraine. Der er også enighed i udvalget om, at det er vigtigt at opretholde
maksimalt pres på Rusland, og at den politiske og økonomiske pris for Ruslands
fortsatte aggression bliver så stor som muligt for Putin. Færøerne og Grønland har