Færøudvalget 2021-22
FÆU Alm.del Bilag 30
Offentligt
2562143_0001.png
Rigsombudsmanden på Færøerne
Tórshavn, den 21. april 2022
Indberetning nr. 9/2022
J.nr. 2015-96-lmj
Færøerne skal for første gang i historien tage imod flygtninge
Anordning om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, som sikrer
ukrainske flygtninge opholdstilladelse på Færøerne i to år, blev den 8. april 2022 vedtaget af et enigt
Lagting. I første omgang er der tale om at give opholdstilladelse til 200 flygtninge, samt mulighed
for familiesammenføring. På nuværende tidspunkt har man ikke det fulde overblik over, hvor mange
ukrainer der er ankommet, men man skønner, at tallet er mindst 40. Under Lagtingsbehandlingen
oplyste landsstyremand Magnus Rasmussen, Sambandsflokkurin, at antallet på 200 flygtninge tog
afsæt i Færøernes størrelse som land, antal boliger, samt den manglende erfaring inden for området.
Vedtagelsen er historisk, da Færøerne aldrig før har taget imod flygtninge.
Krigen i Ukraine
MF Edmund Joensen har i et folketingsspørgsmål til udenrigsminister Jeppe Kofod spurgt, om Uden-
rigsministeren vil arbejde for en bedre handelsaftale mellem Færøerne og EU, set i lyset af, at Færø-
ernes eksport til Rusland er ophørt. Udenrigsministeren har i sit svar bl.a. påpeget, at man fra dansk
side vil bakke fuldt op om et stærkere samarbejde mellem Færøerne og EU, herunder i form af et
tættere samarbejde på handelsområdet. Udenrigsministeren oplyser endvidere, at det er hans klare
indtryk, at ønsket om at øge det bilaterale samarbejde mellem Færøerne og EU er gensidigt.
Den ukrainske ambassadør Mykhailo Vydoink, som besøgte Færøerne for tre år siden, udtalte i for-
bindelse med sit besøg i Folketinget den 31. marts 2022, at Ukraine vil gøre sit til, at de færøske
lakseproducenter, som har stoppet deres samhandel med Rusland, vil få optimale betingelser i Ukra-
ine. Den ukrainske regering er således begyndt et arbejde med at tilbyde så favorable betingelser som
muligt, herunder skattefordele, fordele ved investeringer for virksomheder m.m.
Landsstyret, som tidligere har udtalt, at man ønsker at følge de sanktioner, der indføres af EU, har
endnu ikke taget stilling til, om EU’ forbud mod russiske skibes havneanløb skal gælde for Færøerne.
Landsstyremand i udenrigsanliggender Jenis av Rana oplyste den 20. april til KVF, at landsstyret har
bedt om en nærmere redegørelse for at klarlægge, om fiskeskibe er omfattet af forbuddet. Landssty-
remanden oplyser, at man har modtaget et uddybende svar fra EU, som ikke er tydeligt nok, da det
kan fortolkes begge veje. Landsstyret vil derfor vente med at tage endelig stilling indtil Norge, for-
venteligt i løbet af i dag, beslutter, om russiske skibe skal udelukkes fra norske havne. Lagmanden
har tidligere udtalt, at Færøerne ikke vil iværksætte strengere tiltag imod Rusland, end EU gør.
De færøske oppositionspartier (Javnaðarflokkurin, Tjóðveldi og Framsókn) er alle parate til at stoppe
samhandelen med Rusland. Til KVF udtalte den tidligere lagmand Aksel V. Johannesen, at ”vi er alle
stolte af vores forfædre, som sejlede fisk til England under andens verdenskrig. Vi ville ikke være
stolte, hvis de havde sejlet til Tyskland. Så vi kan derfor spørge os selv, om vores efterkommere vil
være stolte af os, hvis vi fortsætter med at sælge fisk til Rusland, samtidig med at Rusland bomber et
demokratisk land”.
En meningsmåling som Spyr.fo har foretaget for Javnaðarflokkurin i Folketinget viser, at et flertal
(53 pct.) af de adspurgte er for at lukke de færøske havne for russiske skibe, ligesom der også er et
flertal (56 pct.) for at indføre et midlertidig eksportforbud til Rusland.
Amtmansbrekkan 6
FO-100 Tórshavn
Telefon: +298 20 12 00
Telefax: +298 20 12 20
E-post: [email protected]
www.rigsombudsmanden.fo
CVR–nr. 11-86-16-28
V-tal 3 4 4 3 3 8
FÆU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 30: Indberetning nr. 9/2022, fra Rigsombudsmanden på Færøerne
Rigsombudsmanden på Færøerne
Side 2
Svar på radarspørgsmålet udestår fortsat
I forbindelse med lagmand Bárður á Steig Nielsens officielle besøg i Grønland (26.-31. marts 2022)
udtalte lagmanden, at hans opfattelse er, at Færøerne vil sige ja til ønsket om en luftrumsradar inden
længe. Årsagen til, at Færøerne endnu ikke er kommet med en tilbagemelding, er ifølge lagmanden,
at det tager tid at blive enige om fx, hvorvidt Færøerne får adgang til satellitbillederne fra radararen.
Lagmanden oplyste endvidere, at han ikke umiddelbart ser et yderligere behov for militær tilstede-
værelse på Færøerne.
Færøerne har underskrevet samarbejdserklæring med Japan
Landstyremand for udenrigsanliggender, Jenis av Rana, og den japanske udenrigsminister Takaka
Suzuki underskrev den 11. april 2022 en samarbejdserklæring mellem Færøerne og Japan. Formålet
med erklæringen er at skabe rammer for fremtidigt samarbejde mellem landene inden for bl.a. handel,
forskning, kultur og uddannelse.
Uenighed om fiskeri i særområdet
Mellem færøsk og britisk søterritorie findes et særområde, der reguleres af en aftale mellem Færøerne
og England, som giver begge lande mulighed for, hver især, at indgå aftaler med andre lande om
fiskerirettigheder i særområdet. England har, modsat EU og Færøerne, indført forbud for russiske
skibe til at fiske i britisk farvand, ligesom England har nægtet skibene adgang til britiske havne. På
baggrund af det britiske forbud har de britiske myndigheder henvendt sig til de færøske myndigheder
med en anmodning om, at de 11 russiske skibe, som befinder sig i særområdet efter aftale med Fæ-
røerne, bliver forvist fra særområdet. De færøske myndigheder har valgt ikke at følge anmodningen,
idet man henviser til, at Færøerne følger Norge og EU´s sanktioner mod Rusland.
Teleselskabet Nema vil udbyde 5G
Teleselskabet Nema har oplyst, at de vil tilbyde 5G til deres kunder. Selskabet har dog forsat ikke
truffet afgørelse om, hvilken udbyder de vil benytte i forbindelse med udbygning af 5G-nettet. Det
andet teleselskab, Føroya Tele, har tidligere oplyst, at de vil bruge Ericsson som leverandør i forbin-
delse med deres udbygning af 5G-nettet, se mere herom i Indberetning nr. 9/2021.
Betri Bankis resultat for 2021
Betri Banki har ligesom Bank Nordik fået et godt resultat for 2021, som endte med et overskud på
132,3 mio. kr. Bankens udlån lå på 6,8 mia. kr. og indlån på 8,4 mia. kr. i 2021. Solvensen er forhøjet
fra 29,5 pct. i 2020 til 30,75 pct. i 2021. Banken har sammen med datterselskabet Betri Trygging
(Forsikring) været med til at give Betri-koncernen et overskud på 276,8 mio. kr. efter skat, som er
væsentligt bedre end resultatet i 2020, hvor selskabet havde et overskud på 146,3 mio. kr. efter skat.
BankNordik skal have ny direktør
Ved generalforsamlingen i marts i år blev hele bestyrelsen for BankNordik skiftet ud (se Indberetning
nr. 8/2022) og nu har direktøren gennem de sidste 7 år, Árni Ellefsen sagt sin stilling op. Han mener,
at tiden er moden til at træde tilbage, men har ikke lagt skjul på, at der har været uenighed mellem
direktionen og forhenværende bestyrelsesmedlemmer. Árni Ellefsen bliver siddende som direktør,
indtil en ny direktør er fundet.
Uenighed om løsninger på landskassens underskud
Det, der så ud til at blive et overskud i landskassen i 2022 på 17 mio. kr., ser nu ud til at blive et
underskud på mere end 100 mio. kr. Det økonomiske Råd har kritiseret situationen og påpeget, at
landskassen bør have et bedre resultat i gode tider. Landsstyremanden for finansanliggender, Uni
Rasmussen, er enig med Rådet og henviser til, at der skal iværksættes tiltag på udgiftssiden, da ud-
giftsvæksten er for høj. Formanden for Rådet, Fróði Magnussen, henviser til, at der er behov for et
finanspolitisk regelværk med klare regler for indtægter og udgifter, og som binder det politiske sy-
stem. Dette er ikke en ny tanke. Landsbanken kom med et lignende forslag i 2010, som ikke opnåede
politisk støtte, og formanden for Det økonomiske Råd tvivler på, at den politiske vilje er ændret.
Politikkere fra oppositionen har flere gange peget på forhøjelse af beskatningen af ressourcerenten
for opdræts- og fiskerierhvervet, men det afviser formanden for Det økonomiske Råd med den be-
grundelse, at det begrænser investeringslysten. Økonom Hans Ellefsen er uenig. Han mener, at man
FÆU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 30: Indberetning nr. 9/2022, fra Rigsombudsmanden på Færøerne
2562143_0003.png
Rigsombudsmanden på Færøerne
Side 3
kan forøge beskatningen af ressourcerenten, og at det ikke vil begrænse investeringerne, før beskat-
ningen er væsentlig højere. Udtalelsen fra formanden går direkte imod Rådets beretning og må være
formandens egen holdning, udtaler Hans Ellefsen.
Færøske pensionsopsparere opnår mindre afkast end danske pensionsopsparere
Det færøske forsikringstilsyn har for perioden 2016-2020 foretaget en komparativ undersøgelse af
det samlede årlige investeringsafkast i henholdsvis de færøske og danske livsforsikringsselskaber/
pensionskasser. Undersøgelsen er en opfølgning af en tilsvarende undersøgelse for perioden 2014-
2018 (Se Indberetning nr. 6/2018). Det gennemsnitlige årlige afkast for markedsrenteopsparingen i
perioden 2016-2020 for de færøske pensionskasser/livsforsikringsselskaber har været 3,1 pct. sam-
menlignet med 5,8 pct. for den tilsvarende opsparing i danske pensionsselskaber. I en 10-årig periode
fra 2011 til 2020 er forskellen endnu større. En pensionsopsparer, som har en månedsløn på 30.000
kr., hvoraf der opspares 15 pct. i pension med en investeringsafkast på 3,1, vil ifølge tilsynet have en
forventet formue på omkring 2,5 mio. kr. efter 40 år. Med en investeringsafkast på 5,8 pct. ville den
forventede formue udgøre 4,9 mio. kr. Jan Jacobsen og Helgi L. Petersen, direktører for de to største
pensionsselskaber på Færøerne LÍV og Betri udtaler, at de færøske selskaber har været mindre risi-
kovillige i deres investeringer, ligesom de danske selskaber har et bredere investeringsgrundlag.
Resultatet af undersøgelsen, som foreligger i en dansk udgave, kan læses ved at følge dette link.
Med venlig hilsen
Lene Moyell Johansen