Færøudvalget 2021-22
FÆU Alm.del Bilag 23
Offentligt
2524178_0001.png
Grænsehindringer inden for rigsfællesskabet
3. februar 2022
Grænsehindringer, hvor der pågår et arbejde mellem danske og færøske/grønlandske myndigheder
Emne/hindring
Sygedagpenge
Minister-
/landsstyreområde
DK:
Beskæftigelsesminister
iet
(STAR)
FÆ:
Almannamálaráðið
(Landsstyreområdet
for Sociale
Anliggender)
GRL: Departementet
for
Energi og
Arbejdsmarked (og
Departementet for
Sociale Anliggender
og
Justitsområdet)
Beskrivelse
En person, der er bosiddende på Færøerne, og
som er beskæftiget på et grønlandsk skib og
betaler skat af denne indkomst i Grønland, har
ikke ret til færøske sygedagpenge, idet det både
er et krav, at vedkommende har fast bopæl og er
fuldt skattepligtig på Færøerne.
Grønland har ikke et dagpenge- eller
sygedagpengesystem. Dog kan man modtage
arbejdsmarkedsydelse i forbindelse med sygdom,
når man opfylder kriterierne herfor, bl.a. har
bopæl i Grønland. Ydelsen kan maksimalt
modtages i op til 13 uger, hvorefter man i tilfælde
af fortsat sygdom overgår til offentlig hjælp.
Status
Grænsehindringen vedrører alene flytning
mellem Færøerne og Grønland.
Der foregår pt. et tværdepartementalt projekt:
"Øget
selvforsørgelse"
i
Grønlands
Selvstyre. Det har resulteret i lovforslag til ny
jobsøgningsydelse (samtidig med en reform
af offentlig hjælp, som ressortmæssigt er
under
Departementet
for
Sociale
Anliggender, Familier og Justitsområdet),
som skal til beslutning i Grønlands Landsting
til Forårssamlingen 2021. Jobsøgningsydelse
erstatter arbejdsmarkedsydelse. Reformen
inkluderer bl.a. mulighed for at modtage
jobsøgningsydelse i op til et halvt år for
personer i beskæftigelse, der bliver syge, som
ikke har ret til løn under sygdom i henhold til
overenskomst eller anden bestemmelse. Der
skal foretages løbende opfølgning af den
sygemeldte med henblik på at vurdere,
hvorvidt og hvornår vedkommende kan
komme tilbage til arbejdsmarkedet. Efter et
halvt år vil vedkommende overgå til offentlig
hjælp men den pågældende kan modtage en
kort overgangsydelse i et halvt år, da
ydelsesniveauet mellem jobsøgningsydelse
 FÆU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 23: Oversigt over grænsehindringer i rigsfællesskabet, fra udenrigsministeren
2524178_0002.png
og offentlig hjælp kan være markant
forskelligt.
Adgang til jobsøgningsydelse kræver, at
vedkommende har fast bopæl og er tilmeldt
Folkeregisteret i Grønland bopæl i Grønland.
Personer, der opholder sig i Grønland uden
fast bopæl, og tilmeldt Folkeregistreret i
Grønland uden bolig, har ret til
jobsøgningsydelse, hvis de har lovligt ophold
til det grønlandske samfund. Loven
inkluderer samtidig personer, der er omfattet
af aftaler med andre lande eller internationale
organisationer, der giver personer, der ikke er
danske statsborgere, ret til fortløbende
offentlig hjælp til forsørgelse og til faste
udgifter under ophold i Grønland.
T.O. Reformen er pt. på lovforslagsniveau.
Manglende
retsvirkninger af
medmoderskab
DK: Social- og
Ældreministeriet
GRL: Departementet
for Børn, Unge og
Familier
Reglerne om medmoderskab i børneloven for
Danmark indebærer, at en kvinde, der føder et
barn, og kvindens ægtefælle eller partner kan
aftale, at ægtefællen eller partneren skal være
medmor til barnet. Dette medmoderskab har
samme retsvirkninger som et faderskab.
Der er ikke taget stilling til, om medmoderskab
etableret i Danmark kan tillægges retsvirkninger
i Grønland. Manglende retsvirkninger af
medmoderskab kan have betydning i en række
relationer, fx forældreskab, forældremyndighed,
forsørgelsespligt, arveret og ret til sociale
ydelser.
Reglerne om medmoderskab er reguleret i
børneloven, som ikke gælder for Grønland.
Social- og Ældreministeriet er i færd med at
udarbejde forslag om at sætte børneloven i
kraft for Grønland, med henblik på at
Naalakkersuisut fremlægger forslaget for
Inatsisartut på efterårssamlingen 2022.
 FÆU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 23: Oversigt over grænsehindringer i rigsfællesskabet, fra udenrigsministeren
2524178_0003.png
Handicapbil
DK: Social- og
Ældreministeriet
FÆ:
Almannamálaráðið
(Landsstyreområdet
for Sociale
Anliggender)
Færøerne:
En handicapbil i Danmark eller på Færøerne
bevilges ikke efter de samme betingelser.
Kombinationen af danske registreringsafgifter og
sociallovgivning,
herunder
forskellig
behovsvurdering, vanskeliggør flytning med
handicapbil.
Social- og Ældreministeriet har været i
dialog med Færøernes Repræsentation. På
Færøerne kan der bevilges støtte til betaling
af den udenlandske restgæld for en
handicapbil, som borgeren har fået bevilget
støtte til fra et andet land.
En tilsvarende regel findes ikke i Danmark.
Personer, der flytter fra Færøerne til Danmark, Efter de danske regler kan der alene ydes et
oplever, at de ikke kan medbringe handicapbil til rente- og afdragsfrit lån til betaling af
Danmark, idet de ikke opfylder betingelserne for registreringsafgift til personer, der ved
bevilling af en handicapbil i Danmark.
indrejse her i landet medbringer en
handicapbil.
Der er ikke erfaringer med hindringer for så vidt
angår danske statsborgere, der medbringer en Den færøske socialforvaltning kan give
handicapbil til Færøerne.
tilladelse til, at en borger tager sin
handicapbil med til udlandet, selvom lån til
bilen ikke er tilbagebetalt. De danske
myndigheder vil dog afvise at overtage lånet,
jf. ovenfor. Borgeren bliver derfor nødt til at
betale hele restgælden selv, inkl. den del, der
er beregnet som støtte, hvis borgeren vælger
at tage bilen med til Danmark.
I
det
afklarende
arbejde
har
problemstillingen dog vist sig at have et
begrænset omfang. Der oplyses fra færøske
side om 1-2 sager årligt om flytninger med
handicapbil fra Færøerne til Danmark.
 FÆU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 23: Oversigt over grænsehindringer i rigsfællesskabet, fra udenrigsministeren
2524178_0004.png
De danske og færøske myndigheder er fortsat
i dialog om at finde en løsning på
problemstillingen, som formentlig vil kræve
en
lovændring.
Det
forventes,
at
grænsehindringen kan være løst i løbet af
2022.
Underretningspligt
DK: Social- og
Ældreministeriet
GRL: Departementet
for Børn, Unge og
Familier
Underretningspligten vedrørende børn i
Danmark er reguleret i lov om social service
(Serviceloven). I Grønland er
underretningspligten reguleret i Inatsisartutlov
om støtte til børn.
Lovgivning gælder som udgangspunkt inden for
egen rigsdel.
Serviceloven er begrænset til børn og unge, der
har lovligt ophold i Danmark, jf. servicelovens §
2. Bliver en person eller myndighed i Danmark
bekendt med, at et barn i Grønland mistrives, er
der således ikke pligt til at underrette de
grønlandske myndigheder.
Inatsisartutlov om støtte til børn gælder med
enkelte undtagelser kun for børn, der opholder
sig i Grønland. Den almindelige og skærpede
underretningspligt er ikke afgrænset geografisk i
lovteksten, men de grønlandske myndigheder
har en klar underretningspligt til de danske
myndigheder, såfremt et barn i Grønland flytter
til Danmark, og de grønlandske myndigheder
Der blev d. 10. december 2021 afholdt
møde mellem social- og ældreministeren og
Naalakkersuisoq for børn, unge og familier
om problemstillingen. På baggrund heraf vil
Social- og Ældreministeriet og
Departementet for Børn, Unge og Familier
gå i dialog om en mulig løsning.
 FÆU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 23: Oversigt over grænsehindringer i rigsfællesskabet, fra udenrigsministeren
2524178_0005.png
finder, at barnet har behov for støtte. Det er
departementets fortolkning, at der overordnet set
ikke er noget til hinder for, at grønlandske
myndigheder videregiver en underretning til
danske myndigheder om et barn i Danmark.
Departementet er dog opmærksom på, at det kan
være nødvendigt at præcisere bestemmelsen om
skærpet underretningspligt i forbindelse med
fremtidig lovrevision.
Den danske servicelov § 196, stk. 2, 3. pkt.
indeholder en hjemmel til at der efter aftale kan
fastsættes regler om underretningspligt mellem
sociale myndigheder i Danmark og Grønland.
Medtagelse af
lægemidler
DK:
Sundhedsministeriet
FÆ: Heilsumálaráðið
(Landsstyreområdet
for
Sundhedsanliggender)
GRL: Departementet
for Sundhed
Efter lægemiddelloven må private personer kun
indføre (humane) lægemidler til eget forbrug
efter regler i gældende bekendtgørelse om
privates indførsel af lægemidler. Efter reglerne
kan private personer fra lande, der ikke er
medlem af Den Europæiske Union eller omfattet
af EØS-aftalen, højst medbringe lægemidler til 3
måneders forbrug.
Borgere fra Færøerne og Grønland kan derfor
medbringe lægemidler til eget forbrug i indtil 3
måneder ved rejser til Danmark, mens borgere fra
EU/EØS kan medbringe lægemidler til længere
tids forbrug. Grønland oplever ikke dette som et
problem.
Sundhedsministeriet og Landsstyreområdet
for Sundhedsandsanliggender er i dialog om
en afklaring af grænsehindringen. De
færøske myndigheder har oplyst, at en del af
problemet er løst ved de gældende regler om
sundhedsydelser til færøske borgere under
midlertidigt ophold i Danmark. Reglerne
gælder i tilfælde af pludseligt opstået eller
forværret sygdom, ulykkestilfælde og
lignende. Færøske borgeres adgang til
lægemidler i Danmark i ikke-akutte
situationer forudsætter regelændringer, som
er under afklaring med henblik på en endelig
løsning af grænsehindringen.
 FÆU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 23: Oversigt over grænsehindringer i rigsfællesskabet, fra udenrigsministeren
2524178_0006.png
Medicinal eksport
DK:
Sundhedsministeriet
FÆ: Heilsumálaráðið
(Landsstyreområdet
for
Sundhedsanliggender)
Færøerne er ikke medlem af EU og regnes derfor
som et tredjeland inden for medicinalområdet.
Det indebærer at apoteker ikke kan eksportere
magistrelle lægemidler (fremstillet efter recept til
en enkelt patient) til Danmark.
Sundhedsministeriet og Landsstyreområdet
for Sundhedsanliggender er i dialog om en
afklaring af grænsehindringen.
For så vidt angår eksport af magistrelle
lægemidler til Danmark må dette løses i
forhold til konkrete lægemidler, som
færinger bosiddende i Danmark har behov
for. De færøske myndigheder har nu
identificeret et problem i forhold til et
bestemt produkt. Muligheden for at indføre
produkter med dette indholdsstof er under
afklaring.
Returnering af
importeret Medicin
DK: Sundhedsministeriet
FÆ: Heilsumálaráðið
(Landsstyreområdet for
Sundhedsanliggender)
Færøerne er ikke medlem af EU og regnes derfor
som et tredjeland inden for medicinalområdet.
Det indebærer, at apoteker ikke kan returnere
lægemidler fra danske grossister, siden nye krav
til lægemiddelemballage trådte i kraft den 9.
februar 2019 for at forebygge forfalskede
lægemidler i den legale distributionskæde.
Sundhedsministeriet og Landsstyreområdet
for Sundhedsanliggender er fortsat i dialog
om en afklaring af grænsehindringen og
mulige løsninger.
På baggrund af negativ vurdering fra
Kommissionen af mulighed for at sidestille
færøske apoteker med danske, er der i
Færøerne ønsker problemet løst ved, at de danske december 2018 afholdt en fælles workshop
myndigheder sidestiller de færøske apoteker med mellem
de
danske
og
færøske
danske apoteker.
sundhedsmyndigheder om identifikation af
eventuelt mulige praktiske løsningsforslag.
På baggrund af oplysninger fra Færøerne er
 FÆU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 23: Oversigt over grænsehindringer i rigsfællesskabet, fra udenrigsministeren
2524178_0007.png
Danmark gået i dialog med Kommissionen
med henblik på at undersøge konkrete
løsningsforslag.
Færøernes Landsapoteker har oplyst at de
ikke længere anser returnering af importeret
medicin som en grænsehindring, da man
sammen med danske leverandører har
optimeret og omorganiseret indkøbet.
Færøerne har dog fortsat ikke mulighed for at
returnere importeret medicin tilbage til
Danmark.
Betaling for fortsat
sygehusbehandling
DK: Sundhedsministeriet
FÆ: Heilsumálaráðið
(Landsstyreområdet for
Sundhedsanliggender)
GRL: Departementet for
Sundhed
En ændring af sundhedsloven har medført, at
regionerne fra 1. juli 2019 opkræver betaling for
akut og fortsat sygehusbehandling fra visse
personer uden bopæl i Danmark.
Sundhedsministeriet har ændret
sundhedsloven således, at personer fra
Færøerne og Grønland ikke alene har
adgang til vederlagsfri akut
sygehusbehandling, men også til
Med lovændringen har personer fra Færøerne og vederlagsfri fortsat sygehusbehandling
Grønland stadigvæk en uændret adgang til under midlertidigt ophold i Danmark. Loven
vederlagsfri akut sygehusbehandling.
trådte i kraft d. 1. juli 2021.
For så vidt angår fortsat sygehusbehandling, har Hindringen betragtes som løst.
regionerne forud for lovændringen
”kunnet
opkræve”
betaling
for
den
fortsatte
sygehusbehandling, når det under de
foreliggende omstændigheder ikke skønnedes
rimeligt at henvise personen til behandling i
 FÆU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 23: Oversigt over grænsehindringer i rigsfællesskabet, fra udenrigsministeren
2524178_0008.png
hjemlandet, herunder Færøerne og Grønland,
eller personen ikke tålte at blive flyttet til et
sygehus i hjemlandet. Konsekvensen af, at
regionerne nu ”opkræver” betaling for den
fortsatte behandling, er, at også personer fra
Færøerne og Grønland skal opkræves betaling for
den forsatte sygehusbehandling.
Det grønlandske Departement for Sundhed har
påpeget, at loven medfører, at personer fra
Grønland under midlertidigt ophold i Danmark
stilles dårligere end danskere på midlertidigt
ophold i Grønland.
Det skal dog bemærkes, at ingen akut syge eller
tilskadekomne
personer
nægtes
sygehusbehandling med henvisning til krav om
betaling, og at regionerne stadig kan yde både
akut og fortsat sygehusbehandling vederlagsfrit,
når regionerne under de foreliggende
omstændigheder skønner det rimeligt, f.eks. ved
behandling af hjemløse og personer, som ikke er
i stand til at betale herfor. Det gælder også
personer fra Færøerne og Grønland.
Indførsel af kæledyr
til/fra Grønland
DK:
Fødevareministeriet/Fø
devarestyrelsen
FÆ: Heilsufrøðiligu
Starvsstovuni
(Levnedsmiddel-,
Gældende regler for privat ikke-kommerciel
flytning:
Fra DK/FO til GL:
Regler om indførsel og udførsel af kæledyr i
Grønland hører under Fødevarestyrelsen.
Fra DK/FO til GL:
Dog er flere områder, som fx zoonoser
Man skal have en tilladelse til indførslen fra (herunder rabies) og dyrevelfærd overtaget af
Grønlands Repræsentation i København eller Selvstyret.
 FÆU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 23: Oversigt over grænsehindringer i rigsfællesskabet, fra udenrigsministeren
2524178_0009.png
veterinær- og
miljøstyrelsen)
GRL: Veterinær- og
Fødevaremyndigheden
i Grønland (VFMG)
Fødevarestyrelsen alt efter dyrearten. Derudover
skal visse andre krav være opfyldt.
En ændring af reglerne for at indføre kæledyr
i Grønland forudsætter at visse love og
bekendtgørelser udarbejdes eller ændres af
Veterinær- og Fødevaremyndigheden i
Grønland, herunder bekendtgørelse om
forbud mod hold af særlige dyr. Det vil være
mest hensigtsmæssigt, at disse er på plads,
før
Fødevarestyrelsen
udarbejder
bekendtgørelse om ind- og udførsel af
levende dyr til Grønland.
Afhængigt af ikrafttrædelsestidspunktet for
Veterinær-
og
Fødevaremyndighedens
bekendtgørelser,
forventes
det,
at
Fødevarestyrelsens bekendtgørelse vil kunne
træde i kraft relativt kort herefter og at
grænsehindringen dermed vil være løst.
Roaming, herunder
telefoni og SMS
DK: Klima-, Energi-
og
Forsyningsministeriet
FÆ:
Tilsynsmyndighed
inden for teleområdet
(Vinnustovnurin)
Når man anvender sit nationale
mobilabonnement eller mobile
bredbåndsabonnement
i
et andet land, er der tale
om roaming.
I dag er priserne for roaming i et andet
EU/EØS-land reguleret i en fælles
roamingforordning. I juni 2017 afskaffede man i
EU det tillæg, som udbyderne, ud over den
nationale detailpris, kan opkræve af kunder for
Færøerne
Det er konstateret, at de fire danske
mobilnetoperatører har inkluderet roaming
på Færøerne i en lang række af deres
roamingpakker, hvilket indebærer, at det som
udgangspunkt ikke koster ekstra at anvende
mobiltelefonen på Færøerne. Tilsvarende har
de færøske mobilselskaber Danmark med i
deres roamingpakker. Grænsehindringen er
løst i forhold til Færøerne.
 FÆU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 23: Oversigt over grænsehindringer i rigsfællesskabet, fra udenrigsministeren
2524178_0010.png
GRL: Departement for
Boliger, Infrastruktur
og Ligestilling
brug af deres mobiltelefon i andre EU-lande.
Samtidig reducerede man loftet over de
engrospriser, som udbyderne skal betale for at
bruge hinandens net.
Færøerne og Grønland er ikke medlem af EU/
EØS, og roaming på Færøerne og i Grønland er
derfor ikke underlagt regulering. Det kan derfor
være dyrt for borgere i Danmark at anvende
mobiltelefonen på Færøerne og i Grønland. Det
samme kan gøre sig gældende for indbyggere på
Færøerne og i Grønland, der rejser til Danmark.
Grønland
I forhold til Grønland kan der ikke for nu
peges på en oplagt løsning.
Teleselskabernes roamingaftaler indgås på
kommercielle vilkår. De priser for
roaming, som en forbruger mødes med, er
bl.a. styret af de respektive teleselskabers
engrospriser. Inden for EU er priserne for
roaming reguleret. Grønland er som
bekendt uden for EU, og det er ikke muligt at
regulere de danske mobilselskabers
aftaler med teleselskaber i tredjelande,
herunder Grønland.
Engrospriserne i Grønland er højere end i
Danmark. Det betyder, at hvis de danske
mobilselskaber
med
de
nuværende
grønlandske
engrospriser
inkluderer
Grønland i
deres roamingpakker, vil det kunne medføre,
at prisen på de danske mobilabonnementer
vil stige for at dække disse højere
omkostninger. Derfor er det ikke på
nuværende
tidspunkt kommercielt interessant for de
danske selskaber at inkludere
roaming i Grønland i deres roamingpakker.
Også slutbrugerpriserne er højere i Grønland
end i Danmark. Det betyder, at hvis
roamingaftalerne
mellem
danske
mobilselskaber og Tusass indeholdt lavere
 FÆU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 23: Oversigt over grænsehindringer i rigsfællesskabet, fra udenrigsministeren
2524178_0011.png
engrospriser, kunne der opstå en situation,
hvor det ville være billigere for grønlandske
forbrugere at købe et mobilabonnement i
Danmark og anvende dette mere eller
mindre permanent i Grønland. Dette ville
kunne bidrage til at undergrave Tusass’
indtjeningsgrundlag.
Med hensyn til den videre proces forventer
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
at mødes med Departement for Boliger,
Infrastruktur og Ligestilling i begyndelsen af
det nye år.
Krav om fysisk
tilstedeværelse ved
Politiet i Grønland
ved
fornyelse/genudstede
lse af grønlandsk
kørekort
DK:
Transportministeriet
og Justitsministeriet
GRL: Grønlands Po-
liti(Departement
for
Boliger, Infrastruktur
og Ligestilling)
En person bosiddende i Danmark og som er in-
dehaver af et grønlandsk kørekort skal i dag
møde op ved politiet i Grønland for at indgive
ansøgning om fornyelse eller genudstedelse (du-
plikatkørekort).
Da det alene er Grønlands Politi, der varetager
administrationen af grønlandske kørekort, kan
der således ikke ansøges ved en myndighed i
Danmark.
Transportministeriet og Justitsministeriet er i
dialog om afklaring af grænsehindringen og
muligheden for at kunne indgive ansøgning
om grønlandsk kørekort uden at skulle møde
fysisk op ved Grønlands Politi.
Automatisk gensidig
anerkendelse af
sygeplejerskers
autorisationer
DK:
Sundhedsministeriet
GRL: Departementet
for Sundhed
I 2015 blev det besluttet at revidere den såkaldte
Arjeplog-aftale, som handler om et fælles
nordisk arbejdsmarked for f.eks. sygeplejersker.
Aftalen kaldes også den nordiske overenskomst.
Baggrunden for beslutningen om at revidere
Sundhedsministeriet har tidligere fået en
henvendelse
fra
det
grønlandske
sundhedsdepartement om den manglende
automatiske danske godkendelse af de
grønlandsk uddannede sygeplejerskers
 FÆU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 23: Oversigt over grænsehindringer i rigsfællesskabet, fra udenrigsministeren
2524178_0012.png
mellem Grønland og
Danmark
aftalen var et stort politisk fokus på uddannelse, ligesom der har været stillet et
patientsikkerheden efter en række tilsynssager.
folketingstingsspørgsmål
om
dette.
Endvidere
har
den
grønlandske
Da den reviderede Arjeplog-aftale blev indgået i sundhedsminister
henvendt
sig
til
2018, omfattede aftalen også Grønland. Det blev sundhedsministeren.
besluttet, at et EU-direktiv
–
2005/36/EF
–
om
anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer Sundhedsministeriet arbejder på at finde en
skulle finde anvendelse.
smidig løsning på spørgsmålet, og ministeriet
har afholdt flere møder med Styrelsen for
Den nordiske overenskomst trådte i kraft den 20. Patientsikkerhed, hvor sagen er blevet
februar 2020, jf. bekendtgørelse af overenskomst drøftet.
af 11. december 2018 om anerkendelse af
erhvervsmæssige kvalifikationer for visse Ministeriet og Styrelsen for Patientsikkerhed
personalegrupper inden for sundhedsvæsenet og mødtes den 7. januar 2022 med landslægen
om udveksling af oplysninger om tilsyn med og det grønlandske departement for at drøfte
visse sundhedspersoner mellem de nordiske sagen. Det var meningen, at parterne skulle
lande.
mødes igen den 31. januar 2022, men mødet
blev aflyst. Der arbejdes på at afholde et nyt
Iflg. Arjeplog-aftalen
–
den nordiske møde i uge 5 eller snarest herefter. Det er
overenskomst
–
og dermed EU-direktivet, har en forventningen, at der i den forbindelse vil
dansk statsborger med en grønlandsk kunne opnås en smidig og acceptabel
sygeplejerskeuddannelse ret til anerkendelse af løsning.
sin uddannelse i de nordiske lande.
Styrelsen for Patientsikkerhed har siden
ikrafttrædelsen af den nordiske overenskomst
den 20. februar 2020 behandlet ansøgninger fra
grønlandsk uddannede sygeplejersker om dansk
autorisation efter EU-direktivets generelle
ordning, hvilket betyder, at ansøgningerne
vurderes konkret og individuelt.
Dermed kan en grønlandsk uddannet
sygeplejerske ikke automatisk få autorisation i
 FÆU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 23: Oversigt over grænsehindringer i rigsfællesskabet, fra udenrigsministeren
2524178_0013.png
Danmark, men styrelsen prioriterer som nævnt en
hurtig
og
smidig
sagsbehandling
af
ansøgningerne fra de grønlandsk uddannede
sygeplejersker.
Problem med den
danske kø-
rekortapplika-
tion/digitalt kørekort
DK:
Transportministeriet
(Applikation er
udviklet af
Digitaliseringsstyrelse
n i samarbejde med
Færdselsstyrelsen og
Rigspolitiet).
GRL: -
DK: Skatteministeriet
GL: Finansministeriet
FØ: Finansministeriet
En person, der både er indehaver af et dansk
kørekort og et grønlandsk kørekort kan ikke
anvende den danske kørekortapplikation (digitalt
kørekort), hvis det senest udstedte kørekort er det
grønlandske kørekort. Der er umiddelbart tale om
en teknisk udfordring.
Transportministeriet og Færdselsstyrelsen er
i dialog med de relevante myndigheder bag
kørekortapplikationen om at forsøge at finde
en løsning på udfordringen.
Ophævelse af krav
om
sikkerhedsstillelse
for moms ved
midlertidig indførsel
Kravet om sikkerhedsstillelse for moms ved Skatteministeren har i december 2021
midlertidig indførsel f.eks. af kunstgenstande kan fremsat et lovforslag om ændring af
opleves som en hindring.
momsloven, hvori det foreslås, at kravet om
sikkerhedsstillelse for moms ved midlertidig
indførsel bør afskaffes for Rigsfællesskabet.
Med det foreslåede vil reglerne om
midlertidig indførsel
–
fx indførsel af
kunstgenstande
–
blive forenklet. Hindringen
vil med den forventede vedtagelse og
gennemførelse af lovforslaget blive løst.
 FÆU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 23: Oversigt over grænsehindringer i rigsfællesskabet, fra udenrigsministeren
2524178_0014.png
Krav om fysisk
tilstedeværelse ved
Politiet i Grønland
ved
fornyelse/genudstede
lse af grønlandsk pas
DK: Justitsministeriet
Ved fornyelse/genudstedelse af et grønlandsk
nationalitetspas foreligger der ikke et krav om
fysisk tilstedeværelse ved Politiet i Grønland.
Det er muligt at få udstedt et grønlandsk
nationalitetspas hos samtlige pasudstedende
myndigheder i Danmark. Det er dog en
forudsætning for at få udstedt et grønlandsk
nationalitetspas, at borgeren har fast bopæl i
Grønland.
På baggrund af en konkret sag er der blevet rejst
et spørgsmål om muligheden for at få udstedt et
grønlandsk nationalitetspas, hvis vedkommende
har bopæl uden for Grønland.
Spørgsmålet er blevet rejst i slutningen af
2021, hvorfor Justitsministeriet foreløbigt er
ved at afklare, i hvilket omfang der er tale om
en grænsehindring.
Adgang til
sagsportalen
Minretssag.dk for
færøske advokater
DK: Justitsministeriet
FÆ: Lagmandens
kontor
Civile sager i Danmark skal som det klare
udgangspunkt anlægges og behandles via
sagsportalen Minretssag.dk. På sagsportalen kan
parter og partsrepræsentanter bl.a. tilgå sagens
processkrifter, bilag, retsbøger og domme.
Retterne kan dog beslutte, at en sag ikke skal
behandles ved anvendelse af sagsportalen, når
der foreligger særlige forhold.
For at tilgå sagsportalen skal man have et
NemID, hvilket kræver et dansk CVR-nr., der
som udgangspunkt kun tildeles selskaber, der
stiftes i Danmark. Det er i den forbindelse
blevet anført af Advotakfelag Føroya, at dette
medfører, at færøske advokater ikke kan
Justitsministeriet vil snarest afklare, om der
er tale om en grænsehindring. Hvis dette er
tilfældet, vil Justitsministeriet under
inddragelse af relevante myndigheder
undersøge, hvorledes denne kan ophæves.
 FÆU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 23: Oversigt over grænsehindringer i rigsfællesskabet, fra udenrigsministeren
2524178_0015.png
varetage civile sager i Danmark på linje med
deres danske kollegaer.