Færøudvalget 2021-22
FÆU Alm.del Bilag 20
Offentligt
2511957_0001.png
Rigsombudsmanden på Færøerne
Tórshavn, den 12. januar 2022
J.nr. 2015-96-lmj
Indberetning nr. 2/2022
Lagmand Bárður á Steig Nielsen har udnævnt to nye landsstyremedlemmer
Som omtalt i Indberetning nr. 1/2022 skulle der udpeges to nye medlemmer af landsstyret, efter at
landsstyremand for fiskerianliggender Jacob Vestergaard og landsstyrekvinde for sociale anliggender
Elsebeth Mercedes Gunnleygdóttir (begge Fólkaflokkurin) valgte at trække sig som landsstyremed-
lemmer. Lagmand Bárður á Steig Nielsen, Sambandsflokkurin, har efterfølgende udnævnt Árni
Skaale som landsstyremedlem for fiskerianliggender og Sólvit Nolsø som landsstyremedlem for so-
ciale anliggender. Landsstyret består nu alene af mandlige landsstyremedlemmer, hvilket møder kri-
tik fra flere sider.
Uro i Fólkaflokkurin efter valg af nye landsstyremedlemmer
Efter at Fólkaflokkurins lagtingsgruppe valgte at indstille to nye landsstyremedlemmer, som ikke var
en del af den siddende lagtingsgruppe, har lagtingsmedlem for Fólkaflokkurin og tidligere borgmester
i Sands kommune på øen Sandoy, Brandur Sandoy, oplyst, at han melder sig ud af partiet. Han be-
grunder sin udmeldelse med, at partiet er blevet for konservativt. Medvirkende var dog også, at øen
Sandoy blev forbigået ifm. valget af de to nye medlemmer fra Fólkaflokkurin til landsstyret. Brandur
Sandoy udtaler, at han er foreløbig er ude af politik, men ikke ved, hvad fremtiden kan bringe.
Lagtingsmedlem for Fólkaflokkurin og tidligere landsstyrekvinde og borgmester i Tórshavn Kom-
mune Annika Olsen har ligeledes rettet en skarp kritik mod partiet for at have ekskluderet hende af
Lagtinget, da det stod klart, at hun mistede sin suppleantplads i tinget. Den interne uro i Fólkaflok-
kurin har medført, at flere medier nu stiller spørgsmålstegn ved, om partiets nuværende formand
Jørgen Niclasen kan fortsætte som formand efter partiets kommende landsmøde. Partiformanden kan
kun vælges blandt nuværende Lagtings- og landsstyremedlemmer. Det er fortsat uvist, om en mod-
kandidat stiller op på landsmødet.
Fólkaflokkurin halveres i ny meningsmåling
Den interne utro i Fólkaflokkurin påvirker den seneste meningsmåling fra 6. januar 2022 om valg til
Lagtinget, hvor partiet, som i dag har otte mandater i Lagtinget, står til at blive halveret, såfremt der
var valg til Lagtinget i dag. Sambandsflokkurin står til at miste to af sine syv mandater. Landsstyre-
koalitionen opnår således kun en tredjedel af Lagtingets 33 mandater i den nye meningsmåling. Ja-
vnaðarflokkurin står med en fremgang på fire mandater til at få 11 mandater, ligesom Tjóðveldi for
første gang siden valget i 2019 står til en fremgang fra seks til syv mandater. Framsókn fordobler sin
procentdel med en fremgang fra 4,6 pct. til 9,9 pct., hvilket giver en fremgang fra to til tre mandater.
Forsat uklarhed om spørgsmålet om en eventuel kommende radar skal behandles i Lagtinget
Den færøske radio- og tv station, KVF, bragte den 11. januar 2022 et længere indslag om en evt.
kommende luftrumsradar på Færøerne. I udsendelsen blev der blandt andet sat spørgsmålstegn ved,
hvordan tidligere landsstyremand Jacob Vestergaard, som forventes at indtræde i Lagtingets Udlands-
udvalg, stiller sig i sagen. Jacob Vestergaard oplyste i maj 2021, at Færøerne, efter hans mening, ikke
har behov for en radar, og såfremt man alligevel skal have en, skal den være færøsk og administreres
af den færøske beredskabsmyndighed Vørn. Jacob Vestergaard, der aktuelt ikke har ønsket at udtale
sig, oplyser dog, at han ikke har ændret holdning til spørgsmålet. Landsstyremedlem for udlandsan-
liggender, Jenis av Rana, oplyser i samme udsendelse, at det er Lagtingets Udlandsudvalg, der skal
Amtmansbrekkan 6
FO-100 Tórshavn
Telefon: +298 20 12 00
Telefax: +298 20 12 20
E-post: [email protected]
www.rigsombudsmanden.fo
CVR–nr. 11-86-16-28
V-tal 3 4 4 3 3 8
FÆU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 20: Indberetning nr. 2/2022 fra Rigsombudsmanden på Færøerne
Rigsombudsmanden på Færøerne
Side 2
træffe beslutning om, hvorvidt der skal opsættes en radar på Færøerne. Spørgsmålet skal efter hans
mening ikke behandles i Lagtinget, som flere fra oppositionen ønsker. Han oplyser dog, at såfremt
udvalget ønsker, at spørgsmålet skal behandles i Lagtinget, vil landsstyret ikke modsætte sig det.
Endelig oplyser Jenis av Rana, at hvis udvalget samtykker i, at der opsættes en radar, så forventer han
ikke, at det bliver et betingelsesløst ja. Han vil dog ikke komme nærmere ind på, hvilke betingelser
han forventer, der kan blive stillet. Jenis av Rana håber på en tilbagemelding fra udvalget i løbet af
2-3 uger.
Formand for Tjóvelði og medlem af Udlandsudvalget Høgni Hoydal påpeger, at land, vand og luft-
rummet over Færøerne tilhører færinger, og at landsstyret ikke har hjemmel til at afgøre spørgsmålet
om, hvorvidt der skal opsættes en luftrumsradar. Som minimum bør det principielle spørgsmål om,
hvilket militært udstyr der kan opsættes på Færøerne, først behandles af Lagtinget. Høgni Hoydal
mener endvidere, at Færøerne selv – uden om Danmark – bør forhandle direkte med NATO om
spørgsmålet. Han er sikker på, at NATO vil acceptere dette, da NATO har en interesse i, at der op-
sættes en radar. Høgni Hoydal mener endvidere, at en eventuel radar skal opsættes og drives af fæ-
ringer.
MF Sjúrður Skaale, Javnaðarflokkurin, påpeger i et læserbrev på internetmediet in.fo den 11. januar
2022, at spørgsmålet om en luftrumsradar på Færøerne skal ses i lyses af, hvad der sker i verdenen
rundt om Færøerne. Kina har afskaffet ytringsfrihed og dermed demokratiet i Hong Kong. Rusland
indtog i 2014 Krim-halvøen, og i dette øjeblik står over 100.000 russiske soldater klar ved grænsen
til Ukraine. Dette sker i Europa. Der er risiko for krig, og det er i dette lys, at radarsagen skal ses,
fremhæver Sjúrður Skaale. Til spørgsmålet om, hvad færingerne får til gengæld for, at der opstilles
en radar, er svaret sikkerhed. Sjúrður Skaale mener, at det er ansvarsløst og umodent, når modstandere
af en radar mener, at det nu handler om at ”trodse” danskerne. Alle må forstå, at spørgsmålet om en
radar ikke handler om, at ”nogen” (Danmark) vil udnytte Færøerne. Færøerne er en del af Vesten og
dens allierede. Andre lande betaler dyrt for det – Færøerne betaler intet, slutter Sjúrður Skaale.
Afskaffelse af det færøske coronapas
Lagmand Bárður á Steig Nielsen meddelte den 10. januar 2022, at brug af coronapas afskaffes på
Færøerne. Lagmanden udtaler i den forbindelse, at han aldrig har været glad for coronapasset, men at
det blev indført efter stigende pres fra befolkningen. Med Omikron-varianten har det dog vist sig, at
coronapasset ikke har haft den ønskede effekt mod smitteudbredelse. I samråd med Epidemikommis-
sionen har landsstyret derfor besluttet at afskaffe brugen af coronapasset, ligesom man ikke længere
vil skelne mellem vaccinerede og ikke vaccinerede personer i forbindelse med sammenkomster. Den
11. januar 2022 blev der sat ny smitterekord med i alt 382 registrerede nye smittetilfælde. Antallet af
aktiv smittede satte ligeledes rekord med 1.666 smittede. Antallet af indlagte med COVID-19 udgør
fem personer, heraf tre som følge af COVID-19. Ingen er indlagt på intensiv. Landslægen skønner,
at omkring ti pct. af befolkningen på nuværende tidspunkt er i anbefalet karantæne.
Manglende bevilling til nyt fængsel på Færøerne
Der blev ikke bevilliget penge til et nyt fængsel på Færøerne i flerårsaftalen for kriminalforsorgen.
Sjúrður Skaale, medlem af Folketinget for Javnaðarflokkurin, har på de sociale medier udtrykt skuf-
felse over dette. Edmund Joensen, medlem af Folketinget for Sambandsflokkurin, oplyste i færøsk
TV den 3. januar 2022, at arbejdet med et nyt fængsel bør forsætte, da der er mange andre ting, man
må få på plads foruden bevilling, herunder placering, byggetilladelse m.m. Edmund Joensen vil forsat
arbejde for, at der kommer et nyt fængsel på Færøerne. Sjúrður Skaale og Edmund Joensen skal til
møde med justitsministeren den 14. januar 2022, hvor sagen vil blive drøftet.
Store udfordringer inden for ældreområdet
Siden den 1. januar 2015 har kommunerne selv skullet administrere ældreområdet. Befolkningstallet
på Færøerne er i samme periode og frem til i dag steget med otte pct. Antallet af personer over 67 år
og over 80 år er tilsvarende steget med henholdsvis 16 pct. og 9 pct. Udgifterne til ældreområdet er
steget med 36 pct. fra 390 mio. i 2014 til 532 mio. i 2020, og antallet af årsværk i ældresektoren er
steget med 10 pct. i samme periode. Den primære finansiering af området findes ved beskatning af
indbetalinger til den tvungne pensionsopsparing. Det påkrævede pensionsopsparingsloft på 15 pct.
FÆU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 20: Indberetning nr. 2/2022 fra Rigsombudsmanden på Færøerne
2511957_0003.png
Rigsombudsmanden på Færøerne
Side 3
vil dog blive reduceret til 12 pct. i 2026, hvorefter indtægterne til kommunerne tilsvarende vil blive
reduceret med 50-150 mio. kr. årligt. Samtidigt forventes udgifterne i de kommende ti år at vokse
med ca. 200 mio. kr. Udover at stå med en økonomisk udfordring er ældreområdet også underbeman-
det, da det er svært at rekruttere arbejdskraft til området.
Bakkafrost opkøber aktier i Munkebo Seafood
Bakkafrost har købt 90 pct. af aktierne i den danske konservesfabrik Munkebo Seafood. Regin Ja-
cosen, direktør for Bakkafrost oplyser, at Bakkafrost har været en stor leverandør til Munkebo Se-
afood, og at Munkebo Seafood passer godt ind i værdikæden hos Bakkafrost. Munkebo Seafood, som
har 40 ansatte, forsætter uændret. Virksomhedens driftsoverskud udgjorde sidste år 5 mio. kr.
Hiddenfjord har vundet internationale priser for bæredygtighed
Hiddenfjord, færøsk lakseproducent, har fået tildelt SEAL Buisness Sustainability Award i USA.
SEAL står for Sustainability, Environmental Achievement and Leadership, Prisen bliver tildelt en
gang om året til aktører, som har stået for nyskabende tiltag inden for bæredygtighed. Hiddenfjord
har fravalgt flytransport ifm. eksport af deres laks, hvilket er baggrunden for prisen. Direktøren for
Hiddenfjord, Atli Gregersen, er desuden indstillet til at blive Business Leader of the Year til Edie
Sustainability Leaders Awards, som er den største pris inden for bæredygtighed i Englang. Atli Gre-
gersen er blevet indstillet på baggrund af, at hans virksomhed som den første i verden, begyndte at
have lakseyngel i længere tid på land, hvormed laksens tid i havet formindskes, og dermed også
risikoen for lakselus. Afgørelsen om hvem der vinder prisen falder den 2. februar 2022.
Oversættelse af lagmandens nytårstale, som er omtalt i Indberetning 1/2022, er vedlagt.
Med venlig hilsen
Lene Moyell Johansen