FÆU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 10: Præsentation af Nationalbankens analyse af Færøsk økonomi

Færøudvalget 2021-22
FÆU Alm.del Bilag 10
Offentligt

A NA LYS E

DANMARKS

NATIONALBANK

FÆRØ S K ØKO NO MI

18. NOVEMBER 2021 — NR. 27

Højkonjunkturen

har fået fart igen

Udbredt mangel på arbejdskraft

Meget lav ledighed og en i forvejen høj

erhvervsfrekvens har ført til mangel på

arbejdskraft i stort set alle erhverv på

Færøerne. Samtidig har den globale vaccine-

udrulning forbedret eksportudsigterne, og

det understøtter den fortsatte højkonjunktur.

INDHOLD

SA MM ENFATNI N G

FRE MG ANG PÅ

EK SP ORTMA RKE D-

ER NE U ND ERSTØT TER

F IS KEI NDUSTRI EN

ØG ET F ORBRU G

H AR BI DRAG ET

TI L AT HOL DE

D EN Ø KONOMI SK E

AKTI VI TET OP PE

PRE SSE T PÅ

ARBE JDSM A RK EDE T

ER TI L BAGE

FRE MG ANG EN

SM I T TE R A F PÅ

BOL I G PRI SER

OG KRE DI TGI VN I N G

Husholdninger og virksomheder

er velpolstrede

Den private sektor har polstret sig under

opsvinget og er bedre rustet mod stød til

økonomien. Store stigninger i boligpriser og

pres på arbejdsmarkedet giver dog grobund

for, at risici hurtigt kan opbygges.

BEH OV F OR

LA NGS IG TET

PL A NLÆ GNIN G A F

DEN Ø KONO MI SKE

PO LI TI K

Behov for langsigtet planlægning

i den offentlige sektor

Langsigtet planlægning af finanspolitikken

vil øge økonomiens robusthed. Der er behov

for i gode tider at lægge til side til dårligere

tider. Samtidig er det vigtigt, at der er balance

mellem udgifter og indtægter i fremtiden,

hvor der kommer flere ældre.

FÆU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 10: Præsentation af Nationalbankens analyse af Færøsk økonomi

A N A LY S E

— D A N M A R K S N AT I O N A L B A N K

FÆ RØ S K Ø KO N O M I – 1 8 . N OV E M B E R 2 0 2 1

Sammenfatning

Udbruddet af covid-19 ramte global økonomi hårdt,

og også på Færøerne førte pandemien til et brat fald

i aktiviteten. Bruttonationalproduktet, BNP, faldt med

2,4 pct.

i 2020 efter flere år med højkonjunktur og

betydelig fremgang fra stigende fiskepriser.

Eksporterhvervene, der næsten udelukkende sælger

fisk, var dog hurtige til at vende deres afsætning fra

lukkede restauranter mod åbne dagligvarebutikker.

Det understøttede indtjeningen, mens eksportmar-

kederne var præget af restriktioner for at inddæmme

virussmitte.

Tilbageslaget blev derfor begrænset og

har indtil videre blot været en pause fra højkonjunktur.

Beskæftigelsen vendte allerede ved udgangen af

2020 tilbage til niveauet før pandemien, og ledig-

heden på Færøerne er i øjeblikket kun godt 1 pct. af

arbejdsstyrken, se figur 1. Den hurtige genopretning

af aktivitet og beskæftigelse har ført til, at der igen

er mangel på arbejdskraft. Det er vigtigt, at struk-

turerne på arbejdsmarkedet understøtter en fleksibel

arbejdsstyrke, hvor bl.a. udenlandsk arbejdskraft kan

komme til i tider med pres.

I en økonomi som den færøske, der er koncentreret

omkring havressourcer, kan pres på arbejdsmarkedet

dog ikke forventes i samme omfang at smitte af på

eksporterhvervenes konkurrenceevne. Det skyldes,

at afsætningspriserne i højere grad afhænger af fx

fangstmuligheder, biologiske forhold og verdens-

markedspriser end af lønomkostninger, end det er

tilfældet i mere traditionel industriproduktion. Det er

derfor i højere grad andre forhold end lønkonkurren-

ceevne, der bestemmer virksomhedernes evne til at

konkurrere på verdensmarkedet. Samtidig har mere

strukturelle forhold som fiskeri- og handelsaftaler og

en effektiv forvaltning af fiskeriet også stor betydning

for, om virksomhederne er konkurrencedygtige.

Perioder med pres på arbejdsmarkedet må imidler-

tid ikke give anledning til overoptimisme i de dele

af økonomien, der påvirkes af udviklingen i eksport-

erhvervene. I stedet bør både den offentlige og

Højkonjunkturen fortsætter

efter hurtig genopretning

Pct. af arbejdsstyrken

Ledighed

Figur 1

Fuldtidsbeskæftigede

28.500

Lønmodtager-

beskæftigelse

27.500

(højre akse)

26.500

25.500

24.500

23.500

22.500

21.500

20.500

Kilde: Hagstova Føroya.

private sektor lægge penge til side i gode tider for at

værne sig mod dårlige tider. De færøske husholdnin-

ger og virksomheder er generelt velpolstrede, men

bl.a. store boligprisstigninger de senere år og knap-

hed på arbejdskraft giver grobund for, at risici hurtigt

kan opbygges.

Fremadrettet understøttes den fortsatte fremgang af

lysere udsigter for eksportmarkederne, hvor efter-

spørgslen er genoprettet hurtigere end ventet. Den

hurtigere genopretning skal bl.a. ses i lyset af den

globale vaccineudrulning hen over året. Imidlertid

tynges udsigterne for en del af fiskeeksporten af, at

der udestår en fiskeriaftale med Storbritannien om

fiskeriet af makrel. Den manglende aftale har bl.a.

medført lavere priser, og det illustrerer, at gode

rammevilkår er vigtige for eksporterhvervenes kon-

kurrenceevne.

Højkonjunkturen på Færøerne har generelt været

understøttet af produktivitetsfremgang i både fiskeri

og havbrug.

Virksomhederne har konsolideret sig,

Foreløbige tal. BNP på Færøerne opgøres kun i løbende priser.

Se Adrian Michael Bay Schmith og Flora Nagy, Højkonjunkturen på

Færøerne taber fart,

Danmarks Nationalbank Analyse (Færøsk økono-

mi),

nr. 29, december 2020.

Egenkapitalforrentningen i fiskeri og havbrug er steget i løbet af op-

svinget, mens antallet af virksomheder er faldet. Se regnskabsstatistik

fra Hagstova Føroya.

FÆU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 10: Præsentation af Nationalbankens analyse af Færøsk økonomi

A N A LY S E

— D A N M A R K S N AT I O N A L B A N K

FÆ RØ S K Ø KO N O M I – 1 8 . N OV E M B E R 2 0 2 1

Fakta om Færøerne

og fiskeindustrien

FISKEINDUSTRIEN

81 %

af den samlede

eksport udgøres

af vareeksport

95 %

af vareeksporten

udgøres af fisk

DEN OFFENTLIGE SEKTOR

HOTEL

40 %

… heraf udgøres

af lakseeksporten

36 %

af beskæftigelsen

i 2019 var i

den offentlige sektor

34 %

af BNP udgør

den offentlige

gæld

17 %

af beskæftigelsen

i 2019 var i fiskeri,

havbrug, fremstilling

og værfter

28 %

af BVT i 2019

kom fra fiskeri,

havbrug

og fremstilling

TURISMEN

af BVT i 2017

kom fra turismen*

andre erhverv

påvirkes af

eksportindtægterne

fra fisk**

Befolkningstal:

BNP pr. indbygger:

Erhvervsfrekvens:

Valuta:

53.559 pr. 1. august 2021

384.000 kr. i 2020

400.000 kr. i Danmark til sammenligning

84 pct. i 2020

78 pct. i Danmark til sammenligning

Danske kroner

* BVT angiver bruttoværditilvækst.

** se fx Arnason mfl., Økonomisk rente og ringvirkninger i de Vestnordiske

fiskerier, Nordic Atlantic Cooperation (NORA), oktober 2015.

og kreditgivningen er vokset mindre end økonomi-

en som helhed. Færøsk økonomi står således bedre

rustet til udefrakommende stød end i både 1990’erne

og årene op til finanskrisen, som det også er kom-

met til udtryk under pandemien. Det er vigtigt for

en enstrenget økonomi, hvis eksterne indtjening

afhænger af få, store erhverv, som er meget udsat

for udsving i fangster og fiskepriser.

Langsigtet planlægning af

finanspolitikken kan styrke robusthed

Den offentlige sektor kan bidrage til at styrke økono-

miens robusthed ved i gode tider at lægge til side til

dårlige tider. Det gælder også, selv om den private

sektor er velpolstret. Meget aktivitet og beskæfti-

gelse er indirekte forbundet til eksporterhvervene,

og der er derfor behov for en stabilitetsorienteret

finanspolitik til at polstre sig mod konjunkturomslag

og svigtende indtjening fra fiskeriet.

En lav offentlig

gæld bidrager bl.a. til dette ved at sikre handlerum

for Landsstyret.

Landsstyret bør desuden prioritere langsigtet plan-

lægning, der sikrer holdbarheden af de offentlige

finanser. Det vil være hensigtsmæssigt at prioritere

langsigtede budgetfremskrivninger, der giver overblik

over udgifterne til bl.a. offentlig service i fremtiden.

Det er især vigtigt, fordi der forventes flere ældre på

Færøerne i fremtiden. Generelt kan en udvidelse af

skattebasen, fx med en boligskat, bidrage til at skabe

balance mellem udgifter og indtægter i fremtiden.

Se fx Hermann Oskarsson, Økonomisk politik i en ressourcerig mikro-

stat,

Landsbanki Føroya,

18. marts 2021 (link, kun på færøsk).

FÆU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 10: Præsentation af Nationalbankens analyse af Færøsk økonomi

A N A LY S E

— D A N M A R K S N AT I O N A L B A N K

FÆ RØ S K Ø KO N O M I – 1 8 . N OV E M B E R 2 0 2 1

Fremgang på eksportmarkederne

understøtter fiskeindustrien

Den færøske økonomi er lille og åben. Den afhæn-

ger i høj grad af samhandel med omverdenen, og

eksporten udgør lidt mere end 50 pct. af BNP, som

det også er tilfældet i Danmark. Eksportindtægterne

er dog koncentreret omkring fiskeindustrien, der står

for mere end 90 pct. af vareeksporten. Efterspørg-

slen efter fisk påvirkes generelt i mindre grad af

udsving i konjunkturerne, som det også gælder for

fødevarer generelt. Udbud af og priser på fisk er dog

mere følsomt og bestemmes i vidt omfang af udefra-

kommende forhold, fx energipriser og fangstforhold.

Det gør økonomien sårbar over for pludselige skift i

fiskepriser og biologisk bestemte forhold.

Eksportværdien af fisk fra Færøerne faldt med 13,5

pct. fra 2019 til 2020 som følge af udbruddet af

covid-19. En række forhold begrænsede dog tilbage-

slaget. Eksporterhvervene var fx hurtige til at rette

deres afsætning mod dagligvarebutikker, da restau-

rationer måtte holde lukket i mange lande. Det holdt

mængden af fiskeeksport oppe, om end på bekost-

ning af lidt lavere priser.

Den seneste tid er fiskeeksporten gradvist genopret-

tet, og den er nu tilbage på niveauet inden pande-

mien, se figur 2. Eksportværdien fra januar til august

2021 var således på det samme niveau som i den

tilsvarende periode i 2019.

Den gradvise genopretning af eksporten dækker

bl.a. over fremgang i lakseeksporten. Lakseekspor-

ten udgør ca. 40 pct. af den samlede vareeksport. Til

forskel fra den øvrige fiskeeksport udgøres lakse-

eksporten hovedsageligt af opdrætslaks fra havbrug.

Opdrætserhvervet kan i højere grad sammenlignes

med traditionel industri.

Genopretningen af lakseeksporten skyldes især, at

restriktionerne for restauranter er blevet løftet i langt

de fleste lande, og at fersk fisk til højere afregnings-

priser dermed i større omfang har kunnet afsættes.

De seneste år er færøsk laks blevet solgt til højere

priser end konkurrerende landes laks, se figur 3. Den

højere pris skyldes bl.a. de gunstige opdrætsforhold

i de færøske fjorde, hvor fx temperaturforholdene

er gode. Pandemien ser ikke ud til at have påvirket

prisforskellen, og Den Internationale Valutafond, IMF,

forventer, at det generelle prisniveau på laks vil stige

en smule. De stigende priser på laks har været en

Fornyet fremgang i eksporten

Mio. kr.,

6-måneders glidende gns.

500

400

300

200

Laks

100

Samlet eksport

(højre akse)

Figur 2

Mio. kr.,

6-måneders glidende gns.

860

740

620

500

380

260

Øvrige fiskearter

05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21

Anm.: Sæsonkorrigeret eksport i løbende priser.

Kilde: Hagstova Føroya og egne beregninger.

Prispræmien på færøsk laks

har holdt stand over pandemien

Eksportpris, kr./kg

Færøsk laks

Norsk laks

Figur 3

93 95 97 99 01 03 05 07 09 11 13 15 17 19 21 23 25

Anm.: Prisen på færøsk laks er beregnet implicit ud fra den sam-

lede eksportmængde og -værdi. Den blå punkterede linje

angiver den implicitte pris på færøsk laks de første 8 må-

neder af året. Den lilla punkterede linje angiver prognose

fra IMF. Priser på norsk laks er omregnet til danske kroner

med valutakursen ved udgangen af året.

Kilde: Hagstova Føroya, IMF,

World Economic Outlook October

2021,

Macrobond og egne beregninger.

FÆU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 10: Præsentation af Nationalbankens analyse af Færøsk økonomi

A N A LY S E

— D A N M A R K S N AT I O N A L B A N K

FÆ RØ S K Ø KO N O M I – 1 8 . N OV E M B E R 2 0 2 1

central drivkraft bag fremgangen i økonomien under

opsvinget siden 2013, og det øger risikoen for, at et

bortfald af prispræmien på færøsk laks vil veje tungt

på økonomien. På kort sigt udgør sygdomsudbrud

den primære risiko for, at prisforskellen falder bort,

og på længere sigt er risici relateret til teknologiske

fremskridt inden for lakseopdræt på land.

Eksporten af makrel, som udgør ca. 10 pct. af vare-

eksporten, er fortsat underdrejet efter tilbageslaget

sidste år. Det er på trods af, at Færøerne har forhøjet

sine fangstkvoter. Forhøjelsen skal ses i lyset af, at

der endnu ikke er indgået en fiskeriaftale med Stor-

britannien om fangst af makrel. Færøerne kan derfor

ikke fiske makrel i britiske farvande som i tidligere år.

Den manglende aftale betyder, at makrellen i nogle

tilfælde fanges tidligere i sin livscyklus, før den går

i britisk farvand, hvilket har givet lavere priser. Den

manglende fiskeriaftale medvirker også til betydelig

usikkerhed om fiskeriet af makrel fremadrettet.

Udsigterne for de færøske eksportmarkeder er

generelt forbedret betydeligt siden vinteren, se figur

4. Den større efterspørgsel vil understøtte højkon-

junkturen de kommende år. Der er dog fortsat risici

knyttet til den fremadrettede udvikling. Først og

fremmest er pandemien ikke ovre, og nye nedluknin-

ger af restaurationer på eksportmarkederne kan på

ny tynge indtjeningen i fiskeindustrien. Dernæst be-

stemmes fiskepriserne i høj grad af globale forhold,

og der er derfor generelt risici forbundet med skift i

prisudviklingen. Den kommende tid kan afsætningen

til fjerne markeder i bl.a. USA og Kina blive påvirket

af lange leveringstider og høje fragtpriser, hvis det

aktuelle pres på globale forsyningskæder bliver læn-

gerevarende. Eksporterhvervene har dog indtil nu

ikke været så hårdt ramt af dette.

Selv om den færøske økonomi i høj grad er enstren-

get, er robustheden de senere år øget. Eksporten

afsættes til en bredere vifte af handelspartnere, både

inden og uden for EU, og fremgangen i lakseopdræt-

tet har bidraget til at diversificere fiskeeksporten.

Den aktuelt lavere indtjening fra makrel, der skyldes

den manglende fiskeriaftale med Storbritannien,

illustrerer imidlertid, at gode og stabile rammevil-

Fremgang på de færøske

eksportmarkeder

Eksportmarkedsindeks, 2015 = 100

120

Maj 2021

Figur 4

Procentpoint

110

December 2020

100

Forskel (højre akse)

Anm.: Eksportmarkedsindekset er baseret på OECD Economic

Outlook fra henholdsvis december 2020 og maj 2021.

Eksportmarkedsindekset er beregnet på baggrund af

handelsvægtet import af varer og tjenester hos Færøernes

12 største handelspartnere.

Kilde: Hagstova Føroya, Organisation for Economic Co-operation

and Development, OECD, og egne beregninger.

kår er vigtige for eksporterhvervene. Kvaliteten og

stabiliteten af fiskeri- og samhandelsaftaler spiller

grundlæggende en afgørende rolle for robustheden

af den færøske økonomi.

Stærk genopretning i turismeerhvervene,

men øget kapacitet vil tage tid at udnytte

Turismen på Færøerne har været i stærk fremgang

de senere år, og turismeindustrien har generelt fået

større betydning for økonomien. Bidraget til den

samlede vækst og velstand er dog fortsat beske-

dent,

og derfor har den globale stilstand i rejse-

aktivitet da også haft en relativt begrænset effekt på

den færøske økonomi.

Antallet af turister på Færøerne faldt ellers markant

ved pandemiens udbrud. Landets effektive smitte-

inddæmning gjorde det imidlertid til en attraktiv

rejsedestination set i forhold til andre lande, og tu-

rismen vendte derfor hurtigere tilbage til Færøerne,

end det var tilfældet i mange andre lande. Hen over

lavsæsonen bidrog øget hjemmeferie blandt færin-

Havbruget på Færøerne er imidlertid underlagt nogle af de stren-

geste veterinære forhold i verden, hvilket har bidraget til en gunstig

udvikling i biologiske indikatorer. Se fx Rigsombudsmanden på Færø-

erne,

Beretning 2021,

Rigsombuddet på Færøerne, 2021.

Turismens andel af bruttoværditilvæksten, BVT, blev i 2017 estimeret

til 2 pct. Se Hagstova Føroya, Vitjandi ferðafólk, 2011 til 2018, Búska-

parískoyti, maj 2019 (link, kun på færøsk).

FÆU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 10: Præsentation af Nationalbankens analyse af Færøsk økonomi

A N A LY S E

— D A N M A R K S N AT I O N A L B A N K

FÆ RØ S K Ø KO N O M I – 1 8 . N OV E M B E R 2 0 2 1

ger også til aktiviteten, fordi store smitteudbrud

og nedlukninger i udlandet forhindrede mange

udlandsrejser. I juli blev det højeste antal besøgen-

de på Færøerne nogensinde registreret, og også i

højsæsonen har der således været højere aktivitet

end normalt.

Udsigterne for turismen er lysnet betydeligt i takt

med den globale vaccineudrulning. Pandemien er

imidlertid faldet sammen med færdiggørelsen af

to nye hoteller i Tórshavn. De nye hoteller har øget

kapaciteten og har bl.a. betydet, at belægnings-

graderne har været lave trods den højere aktivitet,

se figur 5. Det betyder også, at der formentlig er et

stykke vej til fuld udnyttelse af kapaciteten i turisme-

industrien trods de lysere udsigter for den globale

rejseaktivitet.

Effektiv smittehåndtering

og øget hjemmeferie har

understøttet turismeindustrien

1.000 senge

Ledige senge

Senge i brug

Figur 5

Anm.: Senge på hoteller, vandrehjem mv. Opførelsen af to nye

hoteller i Tórshavn har øget kapaciteten fra foråret 2020.

Kilde: Hagstova Føroya.

Øget forbrug har bidraget

til at holde den økonomiske

aktivitet oppe

Der har været et betydeligt løft i husholdningernes

indenlandske forbrug siden pandemiens udbrud.

Forbrugsfremgangen har modgået en del af tilbage-

slaget fra eksporten og bidraget til at holde hånden

under den samlede aktivitet i økonomien. Der er

tegn på, at færingernes forbrug på Færøerne under

pandemien har mere end opvejet deres forbrug i

forbindelse med udlandsrejser.

Det øgede forbrug på Færøerne har i høj grad været

af varer. Således er forbruget af fødevarer, beklæd-

ning og boligrelaterede varer steget betydeligt un-

der pandemien, se figur 6. Denne tendens ses også

i mange økonomier under pandemien, herunder i

Danmark.

Forbruget af fødevarer og beklædning forblev højt

i 2. kvartal, mens forbruget af boligrelaterede varer

er faldet ret betydeligt. Faldet i boligrelaterede

varer kan formentlig skyldes knaphed på varer og

Betydeligt løft i vareforbruget

Detailomsætning, indeks, 2010 = 100

220

200

180

160

140

120

100

Fødevarer

Beklædning

Boligrelaterede varer

Figur 6

Anm.: Detailsalg i faste priser, sæsonkorrigeret.

Kilde: Hagstova Føroya og egne beregninger.

Betalingskortstatistik fra BankNordik viser, at færingernes forbrug

med betalingskort i maj til december 2020 var lidt mindre end 3 pct.

under niveauet i maj til december 2019. Disse tal indikerer sam-

men med det øgede forbrug på boligforbedringer, der som oftest

afregnes med bankoverførsel, at husholdningernes forbrug under

pandemien i 2020 var større end normalt.

FÆU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 10: Præsentation af Nationalbankens analyse af Færøsk økonomi

A N A LY S E

— D A N M A R K S N AT I O N A L B A N K

FÆ RØ S K Ø KO N O M I – 1 8 . N OV E M B E R 2 0 2 1

stigende priser som følge af flaskehalse i globale

forsyningskæder. Bedre muligheder for udlands-

rejser kan dog også have afløst en del af efter-

spørgslen efter boligforbedringer.

Importen er generelt tæt forbundet til hushold-

ningernes forbrug, da en stor del af forbrugsvarer

importeres til Færøerne. Under finanskrisen faldt den

importerede del af husholdningernes vareforbrug

dog hurtigere end den øvrige økonomi, og forbru-

gerne har efterfølgende været tilbageholdende.

Importen til forbrug har således været lav trods

betydelig indkomstfremgang på Færøerne. Under

pandemien har det indenlandske forbrugsløft imid-

lertid medført en større import til forbrug. Fremad-

rettet vil øget rejseaktivitet til udlandet formentlig

lægge et nedadrettet pres på vareimporten, i takt

med at færingernes forbrugsmønstre vender tilbage

mod deres tidligere sammensætning.

Store ændringer i beskæftigelsens

sammensætning efter pandemien

Pct. ændring, februar 2020 til september 2021

Fiskeri

og havbrug

Handel

Hotel og

restauration

Figur 7

Øvrige

-4

Transport

-8

Bygge

og anlæg

100

Pct. af beskæftigelse i 2019,

ekskl. offentlig beskæftigelse

Anm.: Sæsonkorrigeret beskæftigelse.

Kilde: Hagstova Føroya og egne beregninger.

Presset på arbejdsmarkedet

er tilbage

Forbrugsfremgangen blandt husholdningerne

har været understøttet af udviklingen på arbejds-

markedet. Beskæftigelsen led et hårdt, men kort-

varigt tilbageslag i foråret 2020 og er siden ikke bare

vendt tilbage til niveauet, men er på sin trend fra før

coronavirussens udbrud. Indkomsterne på Færøerne

har således været holdt oppe igennem pandemien.

Sammensætningen af beskæftigelsen er imidlertid

anderledes i dag i forhold til foråret 2020. Beskæf-

tigelsen er steget i fiskeri, havbrug og handel, se

figur 7. Det skal ses i lyset af, at havbrugets omstil-

ling mod dagligvarebutikker under pandemien har

krævet flere hænder til pakning mv., og at der har

været markant fremgang i detailbranchen som følge

af husholdningernes øgede forbrug. Beskæftigelsen

er også steget i de offentlige erhverv. Det gælder

særligt i kommuner og inden for sundhed. Dog er

beskæftigelsen inden for sundhed faldet en smule på

det seneste, i takt med at der bruges færre ressour-

cer på test og vaccination af befolkningen. Samtidig

er beskæftigelsen i dag lavere i erhverv, hvor der har

været mindre aktivitet under pandemien, fx i bygge-

riet. Udviklingen i de forskellige brancher afspejler

en god fleksibilitet på det færøske arbejdsmarked,

hvor arbejdskraft hurtigt kan omstille sig til brancher

i fremgang.

Stigende mangel på arbejdskraft

Ledigheden på Færøerne er nu igen meget lav. I

juli var der kun 332 fuldtidsledige, når der tages

højde for sæsonudsving, og arbejdsløshedsraten

var 1,1 pct. Det peger på et arbejdsmarked under

pres. De seneste par måneder er beskæftigelsen

da også stagneret, og virksomhederne vurderer

i højere grad, at mangel på arbejdskraft begræn-

ser produktionen, se figur 8. I modsætning til fx i

Danmark synes der dog fortsat at være et stykke vej

til niveauerne før pandemien, selv om ledigheden

på Færøerne er som før pandemien, hvor økono-

mien også var i højkonjunktur og arbejdsmarkedet

presset.

I sommermånederne af 2020 bidrog omfattende lønkompensations-

ordninger også til at holde hånden under arbejdsmarkedet. Se Adri-

an Michael Bay Schmith og Flora Nagy, Højkonjunkturen på Færøerne

taber fart,

Danmarks Nationalbank Analyse (Færøsk økonomi),

nr. 29,

december 2020.

Se Flora Nagy og Sune Malthe-Thagaard, Arbejdsmarkedet presset af

meget lav ledighed,

Danmarks Nationalbank Analyse (Færøsk økono-

mi),

nr. 22, november 2019.

FÆU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 10: Præsentation af Nationalbankens analyse af Færøsk økonomi

A N A LY S E

— D A N M A R K S N AT I O N A L B A N K

FÆ RØ S K Ø KO N O M I – 1 8 . N OV E M B E R 2 0 2 1

Manglen på arbejdskraft er meget udtalt i byggeriet

og turismeerhvervene.

Netop disse brancher er i

høj grad afhængig af udenlandsk arbejdskraft. Før

pandemien i 2019 var hver 3. ansatte i hotel og re-

stauration af udenlandsk herkomst, mens det gjaldt

for hver 5. i byggeriet.

En del af rekrutteringsvanskelighederne kan skyldes,

at arbejdskraft i netop byggeri og turismeerhverv

er en mangelvare i mange europæiske økonomier,

herunder i Danmark. Samtidig er en del ressour-

cer fortsat knyttet til pandemirelateret arbejde på

Færøerne og den del af fiskeindustrien, hvor der

under nedlukninger har været et øget behov for

hænder til pakning mv. Noget af presset kan derfor

have midlertidig karakter, som det også forventes i

Danmark.

Pres på arbejdsmarkedet

afspejles ikke i lønudviklingen

Trods opsvinget fra 2013 til 2019 har der været

afdæmpede lønstigninger i den private sektor på

2,8 pct. i gennemsnit, se figur 9. Det skal ses i lyset

af lave forbrugerprisstigninger, men også en stor

befolkningstilvækst.

Befolkningstallet er i øjeblikket historisk højt. Siden

2013 er befolkningen vokset med knap 11 pct., og

med knap 3 pct. alene under pandemien. Stigningen

skyldes dels et øget fødselsoverskud, dels at færre

er flyttet fra landet. Fra 2014 til 2020 er der således

flyttet 11.600 til Færøerne, mens kun 8.700 er flyttet

derfra. Andelen af udenlandsk arbejdskraft, der ikke

er dansk, er mere end fordoblet i løbet af højkon-

junkturen, og i dag udgør den lidt mere end 5 pct. af

beskæftigelsen.

I tider med økonomisk tilbagegang har der imid-

lertid været tale om den modsatte tendens, hvor

befolkningstallet og andelen af udenlandsk arbejds-

kraft er blevet mindre. Tilpasningen vidner om, at

det færøske arbejdsmarked er karakteriseret af en

stor grad af mobilitet og fleksibilitet.

Virksomhederne melder igen

om stigende mangel på arbejdskraft

Pct.

100

Byggeri

Figur 8

Industri

Anm.: Figuren viser andelen af virksomheder, der beskriver

mangel på arbejdskraft som den primære årsag til produk-

tionsbegrænsninger. Industri dækker også de primære

erhverv (bl.a. landbrug, havbrug og fiskeri).

Kilde: Hagstova Føroya.

Afdæmpet lønudvikling de seneste år

Pct., år-år

Privat sektor

Forbrugerpriser

Figur 9

Offentlig sektor

-2

Anm.: Lønstigningstakterne er beregnet som et implicit lønindeks

baseret på lønudbetalinger og antal lønmodtagere. Bran-

chen fiskeri er ikke medtaget, da lønninger i fiskeriet er

knyttet tæt sammen med indtjeningen på skibene. I afløn-

ningen i fiskeriet indgår dermed en slags overskudsdeling,

hvilket ikke er retvisende som udtryk for det generelle

lønpres på Færøerne som følge af fx mangel på arbejds-

kraft. Tallene for 2021 baseres på udviklingen i januar til

september.

Kilde: Hagstova Føroya og egne beregninger.

10 Se fx Búskaparráðið, Færøernes økonomiske råd, Konjunkturmeting

á heysti 2021 (Konjunkturgennemgang efterår 2021),

Búskaparráðs-

frágreiðing,

september 2021 (link).

11 Se Danmarks Nationalbank, Økonomien er på vej tilbage i moderat

højkonjunktur,

Danmarks Nationalbank Analyse (Udsigter for dansk

økonomi),

nr. 24, september 2021.

FÆU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 10: Præsentation af Nationalbankens analyse af Færøsk økonomi

A N A LY S E

— D A N M A R K S N AT I O N A L B A N K

FÆ RØ S K Ø KO N O M I – 1 8 . N OV E M B E R 2 0 2 1

Det er vigtigt, at strukturerne på det færøske

arbejdsmarked understøtter denne egenskab, hvor

let og smidig adgang til udenlandsk arbejdskraft

er et vigtigt element. Samtidig bør færinger, der

arbejder udenlands, have incitament til at vende

tilbage, når der er pres på det færøske arbejds-

marked. De aktuelle skattefradrag til færinger, der

arbejder udenlands, bidrager til arbejdsstyrkens

fleksibilitet i tider med tilbagegang, men begrænser

den i opgangstider.

Det er mest hensigtsmæssigt,

at denne slags ordninger indrettes, så de gavner

økonomien både i op- og nedgangstider.

På længere sigt kan en videre udbygning af det

offentlige velfærdssystem på Færøerne desuden

bidrage til at fastholde og tiltrække arbejdskraft. Her

er strukturer på arbejdsmarkedet, der giver mulig-

hed for efteruddannelse mv., hensigtsmæssige. De

kan sikre, at arbejdsstyrken kan imødekomme den

fortsatte strukturelle omstilling fra fiskeri og hav-

brug, der har brug for stadig færre beskæftigede, til

privat og offentlig service, hvor efterspørgslen stiger.

Strukturerne kan også bidrage til at øge arbejdsstyr-

kens generelle uddannelses- og kompetenceniveau.

Højt tempo på

det færøske boligmarked

Gns. huspriser, mio.kr.

4,0

3,5

3,0

2,5

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

Små bygder

Store bygder

Tórshavn

Figur 10

Anm.: Tal for 2021 dækker kun årets løbende handler

(1.-3. kvartal) og er derfor behæftet med usikkerhed.

Kilde: Hagstova Føroya og BankNordik.

Fremgangen smitter af på

boligpriser og kreditgivning

Den økonomiske fremgang afspejler sig også på det

færøske boligmarked. Her er tempoet højt, som det

har været under hele opsvinget, og boligpriserne er

indtil nu steget 18 pct. i 2021. Samlet set er bolig-

priserne steget godt 9 pct.

om året siden udgan-

gen af 2013.

På det seneste er priserne steget mest i de mindre

bygder, hvor de nu er 31 pct. højere end i 2020, se

figur 10. Stigningerne skal bl.a. ses i lyset af, at opfø-

relsen af den nye tunnel mellem øerne Streymoy

Eysturoy, Eysturoyartunnilin, har gjort det nemmere at

bosætte sig i områder uden for hovedstaden. Priserne

i Tórshavn og de større bygder er også steget mere

end 8 pct. siden årsskiftet, og der er således fart på

hele det færøske boligmarked.

Stigningerne i boligpriserne har bl.a. været drevet af

en øget boligefterspørgsel understøttet af faldende

renter, stigende indkomster fra den betydelige be-

skæftigelsesfremgang og den generelle befolknings-

tilvækst. Som i mange andre lande er der desuden

tegn på, at pandemien har øget interessen for køb af

anden bolig og forbedringer af boligen. Det under-

støtter ligeledes boligprisstigningerne, om end der

ikke er lige så tydelige tegn på en pandemirelateret

acceleration af boligprisstigningerne, som det fx er

set i Danmark.

Flere boliger kan lette presset på boligmarkedet

Trods den stigende efterspørgsel er udbuddet af

boliger på Færøerne ikke fulgt med under opsvinget.

12 Der gives bl.a.

døgnfradrag

som kompensation for merudgifter til

udenlandsk arbejde, fx kost, husleje og transport. Døgnfradraget er

300 kr. pr. døgn.

13 Opgjort som vægtet gennemsnit af boligprisstigningerne i Tórshavn

og de store og små bygder i perioden vægtet med antallet af handler

i perioden. Inkl. foreløbige handler i 2021, dvs. 1.–3. kvartal.

14 Den færøske hovedstad Tórshavn ligger på Streymoy.

15 Se Adrian Michael Bay Schmith, Jesper Pedersen, Simon Juul Hviid

og Simon Thinggaard Hetland, Robustheden på boligmarkedet bør

styrkes nu,

Danmarks Nationalbank Analyse,

nr. 16, juni 2021.

FÆU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 10: Præsentation af Nationalbankens analyse af Færøsk økonomi

A N A LY S E

— D A N M A R K S N AT I O N A L B A N K

FÆ RØ S K Ø KO N O M I – 1 8 . N OV E M B E R 2 0 2 1

Det har været med til at presse priserne yderligere

op især i Tórshavn, hvor boligpriserne er vokset

hurtigere end indkomsterne, se figur 11. Fra 2014

til 2020 estimeres det, at der er blevet opført knap

1.000 nye boliger,

mens befolkningen er steget

med knap 5.000.

For at dæmpe presset på boligmarkedet er det

vigtigt, at udbuddet af boliger på Færøerne øges.

Tiltag målrettet flaskehalse i boligbyggeriet, herun-

der manglen på arbejdskraft, kan bl.a. bidrage til

at afhjælpe det manglende boligudbud.

Et mere diversificeret udbud af boliger på Færø-

erne kan desuden være hensigtsmæssigt for at

understøtte en fleksibel arbejdsstyrke. Et øget ud-

bud af mindre boliger og lejeboliger kan bidrage

til at tiltrække midlertidig arbejdskraft, der hver-

ken har behov eller mulighed for at købe bolig på

Færøerne. Strukturelle reformer kan også medvirke

til at mindske udsving i boligpriserne. Det kan fx

ske ved en boligskat, hvor skattebetalingen følger

priserne på boligmarkedet.

Husholdningerne øger gælden til boligformål

Kreditgivningen til husholdninger, der hovedsage-

ligt består af lån til boligformål, er steget 24 pct.

siden starten af den nuværende højkonjunktur.

Husholdningernes låntagning udgør nu over 12

mia. kr., se figur 12, svarende til 56 pct. af landets

BNP.

Stigningen har været moderat i lyset af de

store boligprisstigninger. Siden starten af 2018 er

især låntagning igennem danske realkreditinstitut-

ter vokset, med 80 pct. til knap 4 mia. kr., og udgør

nu en tredjedel af færingernes boligfinansiering.

De færøske husholdninger er særligt sårbare over

for rentestigninger og faldende boligpriser. Det

skyldes, at knap 85 pct. af deres lån med boligfor-

mål er med variabel rente, samtidig med at stør-

stedelen af deres aktiver er bundet i bolig. Der er

desuden tegn på, at flere gældsætter sig hårdere

Boligpriserne stiger

mere end indkomsterne

Indeks, 2000 = 100

280

250

220

190

160

130

100

Boligpris ift.

disponibel

indkomst

(højre akse)

Boligpriser

Disponible indkomster

Figur 11

Pct.

Anm.:

Indkomst

omfatter indkomst, overskud fra egen virksom-

hed (inkl. selvstændigt erhvervsdrivende), overførsler

fra det offentlige (fx pension, dagpenge, rentefradrag,

SU osv.) og kapitalindkomst fratrukket skat (og øvrige

lovpligtige afgifter). Indkomster for 2020 er estimerede.

Boligpriserne opgjort i Tórshavn.

Kilde: Hagstova Føroya, BankNordik, Landsbanki Føroya og egne

beregninger.

Udlånet til færøske kunder stiger

Mia. kr.

Erhverv

Færøske bankers andel

pct.

Private

pct.

Figur 12

Anm.: Bruttoudlån til færøske kunder fra kreditinstitutter i Dan-

mark og Færøerne. Erhvervsudlån er ekskl. den offentligt

ejede del af ikke-finansielle virksomheder. Boblerne angi-

ver de færøske kreditinstitutters andel af udlånet til private

og erhverv september 2021. Seneste observation ultimo

september 2021.

Kilde: Danmarks Nationalbank.

16 Se Búskaparráðið, Konjunkturmeting á heysti 2021 (Konjunkturgen-

nemgang efterår 2021),

Búskaparráðsfrágreiðing,

september 2021

(link).

17 Se fx Simon Juul Hviid og Paul Lassenius Kramp, Aftale om boligskat

stabiliserer boligpriser,

Danmarks Nationalbank Analyse,

nr. 14,

september 2017.

18 Baseret på skøn for færøsk BNP for 2021 af Hagstova Føroya og

Búskaparráðið.

FÆU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 10: Præsentation af Nationalbankens analyse af Færøsk økonomi

A N A LY S E

— D A N M A R K S N AT I O N A L B A N K

FÆ RØ S K Ø KO N O M I – 1 8 . N OV E M B E R 2 0 2 1

set i forhold til deres indkomster end i starten af

opsvinget.

Husholdningerne er imidlertid også blevet mere ro-

buste hen over opsvinget og har fået mere luft i øko-

nomien. Den øgede robusthed skyldes flere forhold:

Under pandemien har husholdningerne polstret sig

yderligere, og de har også øget deres pensionsfor-

mue igennem den nye obligatoriske pensionsord-

ning, der blev indført d. 1. januar 2014.

Samtidig er

92 pct. af boliggælden med afdrag, hvilket mindsker

opbygning af gæld. Den øgede robusthed har bl.a.

afspejlet sig i en bedre kreditkvalitet af deres lån hos

de færøske banker, se figur 13.

Den hurtige genopretning

smitter af på erhvervsudlånet

Der er tegn på øget efterspørgsel efter kredit hos de

færøske virksomheder. Långivning fra både danske

og færøske kreditinstitutter til erhverv er således

steget det seneste år.

De færøske bankers erhvervsudlån er i alt steget 14

pct. siden medio 2020 og er nu på et af de højeste

niveauer i den nuværende højkonjunktur. Stigningen

skyldes især øget udlån til handel, transport mv., fast

ejendom og bygge og anlæg, se figur 14. Stignin-

gen afspejler til dels øgede investeringer hos de

færøske virksomheder, men skal formentlig også ses

i lyset af, at de færøske virksomheder i højere grad

har dækket deres likviditetsbehov hos bankerne

under pandemien end danske virksomheder. Dertil

kommer, at kreditvæksten kan svinge meget som

følge af økonomiens størrelse, hvor enkelte lån kan

få stor betydning.

Selv om der ikke er entydige tegn på en betydelig

forværring i kvaliteten af bankernes erhvervsudlån for

nuværende, og der er tilbageførsler på tidligere ned-

skrivninger på udlån, er det vigtigt, at institutterne

holder fast i deres kreditpolitikker. I øjeblikket er de

Kreditrisiko på udlån til private falder,

mens den stiger lidt for erhverv

Pct.

100

2019

1. halvår

2021

2019

1. halvår

2021

Erhverv

Private

Figur 13

Væsentlig

stigning i

kreditrisiko

eller

misligholdelse

Ingen

væsentlig

stigning i

kreditrisiko

eller

misligholdelse

Anm.: Andelen af krediteksponeringer opgjort efter IFRS9-

stadierne ultimo perioden. ”Væsentlig stigning i kreditri-

siko” svarer til lån i stadie 2 og 3, mens ”Ingen væsentlig

stigning i kreditrisiko eller misligholdelse” svarer til stadie

1. Andelene er høje sammenlignet med de danske SIFI-

institutter, hvor andelen for henholdsvis private og erhverv

lå på 9 og 10 pct. medio 2021.

Kilde: Danmarks Nationalbank og egne beregninger.

De færøske bankers udlån til erhvervs-

virksomheder stiger over en bred kam

Landbrug, fiskeri mv.

Øvrige

Fremstillingsvirksomhed

Byggeri og anlæg

Fast ejendom

Handel, transport, hoteller

mv.

0,0

0,5

1,0

1,5

2,0

-19

-1

+16

+12

+15

Figur 14

September 2021

Medio 2020

2,5 Mia. kr.

Anm.: Opgjort som bruttoudlån ultimo perioden. Bankudlån fra

de færøske institutter til færøske kunder. Tallene i de grå

cirkler afspejler ændringen fra medio 2020 til september

2021 i procent.

Kilde: Danmarks Nationalbank og egne beregninger.

19 Ifølge Landsbanki Føroya er antallet af husholdninger med en gælds-

faktor over 3 steget med 8 pct. i perioden 2014-19. Især hushold-

ninger med gældsfaktor mellem 4 og 5 er steget – med 10 pct. over

perioden. Ultimo 2019 havde husholdninger med en gældsfaktor

over 5 gæld for knap 1 mia. kr.

20 Den 1. januar 2014 blev der indført en obligatorisk pensionsordning,

hvor alle fuldt skattepligtige personer under folkepensionsalderen

(67 år) skal betale til egen pensionsordning. Betalingen stiger grad-

vist med 1 pct. om året til 12 pct. i 2026.

FÆU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 10: Præsentation af Nationalbankens analyse af Færøsk økonomi

A N A LY S E

— D A N M A R K S N AT I O N A L B A N K

FÆ RØ S K Ø KO N O M I – 1 8 . N OV E M B E R 2 0 2 1

finansielle forhold generelt lempelige,

og økonomi-

en befinder sig i en højkonjunktur. Det øger risikoen

for lempelse af kreditstandarderne. Kreditkvaliteten af

lån givet i gode tider kan hurtigt vende, hvis højkon-

junkturen taber fart eller afløses af tilbagegang.

Bankerne bør holde fast i deres polstring

De færøske bankers egenkapitalforrentning er

omtrent tilbage på samme niveau som inden pan-

demien, se figur 15. Det afspejler bl.a. den hurtige

genopretning af aktivitet på Færøerne, hvilket har

ført til højere kursreguleringer og tilbageførsler på

nedskrivninger. Indtjeningen er dermed forbedret,

hvilket øger bankernes første bolværk mod tab. Insti-

tutternes kernekapitalprocent er også steget, og der

er kommet lidt mere afstand mellem deres faktiske

kapitalprocenter og de regulatoriske krav, kapital-

overdækningen.

Ved udgangen af 1. halvår 2021

udgjorde kapitaloverdækningen hos de færøske

banker ca. 12 pct.

Det er imidlertid vigtigt, at bankerne holder fast i

deres polstring. En overdækning over de regulato-

riske krav gør, at der er luft til tab, selv når konjunk-

turerne vender. Den globale usikkerhed som følge af

covid-19 er fortsat stor, og de færøske banker selv er

sårbare over for udefrakommende stød, da den fær-

øske økonomi er lille og enstrenget. Dertil kommer,

at den færøske banksektor er meget koncentreret og

består af blot 4 banker, hvoraf BankNordik og Betri

Bank er udpeget som såkaldte systemisk vigtige

finansielle institutter, SIFI’er.

Bankernes direkte eksponeringer mod det største

eksporterhverv (landbrug, skovbrug og fiskeri) udgør

ca. 14 pct. af låneporteføljen, men den indirekte

afhængighed er reelt langt større.

Udefrakommende

stød kan derfor medføre tab i banksektoren, der yder-

ligere kan forstærke udsvingene i realøkonomien.

Bankernes bolværk mod tab stiger

Pct.

Egenkapitalforrentning

Figur 15

Kapitaloverdækning

-5

Anm.: Kvartalets egenkapitalforrentning. Kapitaloverdæknin-

gen opgjort ultimo kvartalet. Begge opgjort som vægtet

gennemsnit af de fire færøske banker. Sidste observation

er 2. kvartal 2021.

Kilde: Det Systemiske Risikoråd.

Behov for langsigtet planlægning

af den økonomiske politik

Det er vigtigt, at en lille økonomi, der er meget sår-

bar over for udefrakommende stød, har en tilstræk-

kelig stødpude til at understøtte økonomien gennem

konjunkturomslag og gennem længere perioder

med lavere indtjening i eksporterhvervene. Selv om

beskæftigelsen i eksporterhvervene er relativt lav,

er der stor afsmitning fra disse erhverv på resten af

økonomien. Det øger behovet for en stabilitetsorien-

teret finanspolitik, hvor der lægges

penge til side i

opgangstider.

Se fx Danmarks Nationalbank, Lempelige finansielle forhold styrker

opsvinget,

Danmarks Nationalbank Analyse (Monetære og finansielle

tendenser),

nr. 23, september 2021.

22 Her betragtes overdækningen til kravene til bankernes egentlige

kernekapital, med andre ord til CET1-kravet (Common Equity Tier 1).

Vægtet gennemsnit af de fire færøske banker.

24 Indtil for nylig var Nordoya Sparikassi, den 3.-største færøske bank,

også udpeget som SIFI, men er ikke blevet genudpeget fra 1. juni

2021.

Arnason mfl., Økonomisk rente og ringvirkninger i de Vestnordiske

fiskerier, Nordic Atlantic Corporation (NORA), 2015 (link).

FÆU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 10: Præsentation af Nationalbankens analyse af Færøsk økonomi

A N A LY S E

— D A N M A R K S N AT I O N A L B A N K

FÆ RØ S K Ø KO N O M I – 1 8 . N OV E M B E R 2 0 2 1

I årene før pandemien har overskuddene på den

offentlige saldo imidlertid været små, og også for de

kommende år forventes begrænsede overskud.

Det

er på trods af, at en del af pensionsindbetalingerne

på Færøerne beskattes på indbetalingstidspunktet,

og at landskassen således understøttes af indtægter

nu, hvis tilknyttede udgifter falder om mange år, når

borgerne går på pension og har et større træk på de

offentlige finanser.

Landsstyret står ikke bare over for et behov for at

opbygge en stødpude til at modgå pludselige skift

i fangster og fiskepriser. Forude venter også demo-

grafiske udfordringer. De kommende år forventes

antallet af ældre at stige betydeligt, se figur 16. Der

er behov for at kortlægge og vurdere, hvordan de

stigende omkostninger til pleje og omsorg udfordrer

den finanspolitiske holdbarhed under den nuværen-

de indretning af den offentlige sektor.

Investeringer i velfærd og infrastruktur

bør tage hensyn til behovet for en stødpude

Den offentlige gæld på Færøerne er relativt lav, og

det har bidraget til landskassens muligheder for at

understøtte økonomien trods store udsving i of-

fentlige indtægter og udgifter under pandemien.

Bruttogælden var ved udgangen af august på 34 pct.

af BNP, nedbragt fra 44 pct. af BNP ved indgangen

til året.

Det skal ses i lyset af, at Landsbanki Føroya

har brugt likviditet fra et lån optaget i juni 2020, der

skulle sikre landskassen likviditet under pandemien,

til at tilbagebetale et lån med forfald i juni 2021. Den

gennemsnitlige rente på gælden er desuden lav.

Den lave gæld bidrager til robustheden af de offent-

lige finanser og den

færøske økonomi. De seneste

20 år er velfærdssamfundet på Færøerne udbygget

betydeligt. Det er vigtigt, at fremtidige investeringer

vejes op mod hensynet til at bevare en tilstrækkelig

stødpude i de offentlige finanser. Som eksempel bør

de aktuelle overvejelser om at opføre en ny tunnel

til Suðuroy, som giver et skønsmæssigt træk på den

offentlige gæld på ca. 27 pct. af BNP,

ses i dette lys.

Flere ældre på Færøerne

de kommende år

Befolkningsandel, pct.

0-19 år

70+ år

20-69 år

(højre akse)

Figur 16

Befolkningsandel, pct.

Fremskrivning

85 90 95 00 05 10 15 20 25 30 35 40 45 50 55 60

Kilde: Hagstova Føroya og egne beregninger.

Reformer, der sikrer større indtægter

til landskassen, kan styrke holdbarheden

Landsstyret har en række muligheder for at øge

indtægterne til landskassen for at styrke holdbar-

heden af finanspolitikken. Først og fremmest kan

beskatning af bolig på Færøerne styrke robustheden

af økonomien. En skat på primær eller sekundær

bolig kan bidrage til dels at udvide skattebasen

for landskassen, dels at mindske afsmitningen fra

boligprisudsving til den øvrige økonomi. Hvis bolig-

beskatningen indrettes, så den følger boligpris-

udviklingen, udgør den en automatisk stabilisator for

både realøkonomien og den finansielle sektor.

Det

er således et godt redskab for en stabilitetsoriente-

ret offentlig sektor.

På Færøerne ydes der et tilskud på 35 pct. af hus-

holdningernes renteudgifter til bolig på op til

100.000 kr. Det kan virke uhensigtsmæssigt på incita-

menterne for gældsætning, og det lave renteniveau

gør det i øjeblikket til et godt tidspunkt at nedbringe

tilskuddet.

26 Finanslovsforslaget af 30. september 2021 indeholder et underskud

i landskassen på 6 mio. kr. i 2021, svarende til 0 pct. af BNP. For 2022

forventes et overskud på 65 mio. kr.

27 Landsbanki Føroyas opgørelse af ØMU-gæld.

28 På baggrund af forundersøgelser estimerede Landsverket i oktober

2021, at tunnelforbindelsen vil koste 5,4 mia. kr. (link, kun på færøsk).

29 Se fx Simon Juul Hviid og Paul Lassenius Kramp, Aftale om boligskat

stabiliserer boligpriser,

Danmarks Nationalbank Analyse,

nr. 14, sep-

tember 2017.

FÆU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 10: Præsentation af Nationalbankens analyse af Færøsk økonomi

A N A LY S E

— D A N M A R K S N AT I O N A L B A N K

FÆ RØ S K Ø KO N O M I – 1 8 . N OV E M B E R 2 0 2 1

Eksporterhvervenes indtjening er afgørende for den

økonomiske fremgang, men bygger på de naturlige

hav- og fiskeressourcer i og omkring Færøerne. Det

er derfor oplagt, at en del af afkastet fra de færøske

naturresourcer bør tilfalde den bredere befolkning

igennem beskatning af det overnormale afkast fra

fiskeriet, den såkaldte ressourcerente.

Det kan bl.a.

bidrage til i gode tider at lægge til side til dårlige

tider.

Landsstyret bør løbende vurdere omfanget af res-

sourcerenten. Der kan være usikkerhed forbundet

med opgørelsen, herunder afkastet til kapital og

lønninger, og det vil derfor være hensigtsmæssigt

at implementere generelle regneprincipper i den

offentlige sektor for at styrke vurderingen af ressour-

cerenten.

Der er tegn på, at ressourcerenten aktuelt

ikke beskattes tilstrækkeligt.

Se fx Jens Warming, Om grundrente af fiskegrunde,

Nationaløkono-

misk Tidsskrift,

nr. 49, side 499-505, 1911, og Jens Warming, Aale-

gaardsretten,

Nationaløkonomisk Tidsskrift,

nr. 69, side 151-162, 1931.

31 Se fx Nordisk Ministerråd, Samfundsøkonomisk afkast af pelagiske

fiskerier i nordøstatlanten,

Nordisk Ministerråd,

2010 (link), for en fæl-

les beregningsramme på tværs af nordiske lande. Hagstova Føroya

arbejder i øjeblikket på at forbedre den færøske lønstatistik. Det kan

bidrage til opgørelsen af normallønsomkostninger til beregning af

ressourcerenten.

32 Se fx Búskaparráðið, Konjunkturmeting á vari 2020 (Konjunktur-

gennemgang forår 2020),

Búskaparráðsfrágreiðing,

marts 2020 (link,

kun på færøsk).

FÆU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 10: Præsentation af Nationalbankens analyse af Færøsk økonomi

UDGIVELSER

NYT

Nyt giver et hurtigt og tilgængeligt indblik i en Analyse,

et Economic Memo, et Working Paper eller en Rapport

fra Nationalbanken. Nyt udkommer løbende.

ANALYSE

Nationalbankens Analyseserie har fokus på økonomiske

og finansielle forhold. Nogle af analyserne udkommer

med fast frekvens, fx

Udsigter for dansk økonomi

Finansiel stabilitet,

der begge udkommer halvårligt.

Andre analyser udkommer løbende.

RAPPORT

Nationalbankens Rapportserie er tilbagevendende

rapporter og beretninger om Nationalbankens virke.

Det er fx

Årsrapport

Statens låntagning og gæld.

ECONOMIC MEMO

Economic Memo er en mellemting mellem en Analyse og

et Working Paper og viser ofte forfatternes igangværende

analysearbejde. Serien henvender sig primært til fag

personer. Economic Memo udkommer løbende.

WORKING PAPER

Working Paper præsenterer forskningsarbejde udført

af ansatte i Nationalbanken og samarbejdspartnere.

Serien henvender sig primært til fagpersoner og folk

med interesse for den akademiske tilgang. Working Paper

udkommer løbende.

Analysen består af en dansk, færøsk og engelsk version.

I tilfælde af tvivl om oversættelsens korrekthed gælder den danske version.

DANMARKS NATIONALBANK

LANGELINIE ALLÉ 47

2100 KØBENHAVN Ø

WWW.NATIONALBANKEN.DK

Flora Nagy

Senior Bank Analyst

[email protected]

FINANSIEL STABILITET

Adrian Michael Bay Schmith

Senior Economist

[email protected]

ØKONOMI OG PENGEPOLITIK

KONTAKT

Redaktionen er afsluttet

1. november 2021

Ole Mikkelsen

Kommunikations

og presserådgiver

[email protected]

+45 3363 6027

SEKRETARIAT

OG KOMMUNIKATION