EU-note - 2021-22 - E 5: EU-nyt: Kommissionen fremsætter forslag om kapitalkrav til banker og realkreditinstitutter under Basel III

Europaudvalget 2021-22
EUU Alm.del EU-note E 5
Offentligt

NYHEDSBREV │ 2019-2020 │

27. OKTOBER 2021

Kommissionen fremsætter forslag

om kapitalkrav til banker og

realkreditinstitutter under Basel III

Efter flere udskydelser har Europa-Kommissionen i

dag præsenteret

forslaget til EU’s implementering af

den sidste del af de såkaldte Basel III-standarder.

Basel III-reglerne indeholder bl.a. det såkaldte kapital-

gulv, som kan betyde øgede kapitalkrav for de danske

banker og realkreditinstitutter.

Kort fortalt

De internationale Basel-standarder med et krav om et såkaldt kapitalgulv

udforderer den særlige danske realkreditmodel, da der ikke fuldt ud tages

højde for den lavere risiko på realkreditlån ved opgørelsen af kapitalkravene.

Kommissionens forslag til implementering af disse standarder ser tilsynela-

dende ud til delvist at komme denne problematik i møde ved at indføre en

overgangsordning frem til 31. december 2032 med lavere risikovægte for lån

med sikkerhed i fast ejendom ved beregning af kapitalgulvet.

Basel-standarderne

Basel-komitéen

består af centralbanker fra både EU og andre lande (den

danske deltager ikke), og her drøftes rammerne for banktilsyn og

retningslinjer vedrørende kapitalkrav. De aftalte Basel-standarder skal

efterfølgende implementeres i EU.

Basel-komitéen offentliggjorde den 7. december 2017 anbefalinger for

kreditinstitutters kapitalkrav (færdiggørelse af

Basel III

–

til tider kaldt Basel

IV). Den øvrige del af Basel-pakken blev implementeret i EU i 2013. Basel

III-standarderne udspringer af finanskrisen og har til formål at gøre

banksektoren og det finansielle system mere modtandsdygtigt.

EU-note - 2021-22 - E 5: EU-nyt: Kommissionen fremsætter forslag om kapitalkrav til banker og realkreditinstitutter under Basel III

Implementeringsfristen for denne sidste del var i Basel-regi sat til den 1.

januar 2022, men pga. corona blev fristen udskudt med et år til den 1. januar

2023.

Kapitalgulv

Der har fra dansk side særligt været fokus på det såkaldte kapitalgulv

(”output floor”),

som er en del af Basel-komitéens anbefalinger, da det bl.a.

kan udfordre den danske realkredit.

Kapitalgulvet skal sikre et minimum af kapital i kreditinstitutter, som benytter

såkaldte interne modeller (modsat standardmodeller) til at opgøre deres ka-

pitalkrav. Kapitalgulvet har til formål at styrke institutternes robusthed, da det

skal medvirke til at undgå en undervurdering af risikoen ved anvendelse af

egne interne modeller. Kapitalgulvet fungerer på den måde, at hvis de in-

terne modeller kommer frem til, at de risikovægtede poster er lavere end

72,5 pct. af de risikovægtede poster beregnet efter standardmodellen, så

skal man anvende et kapitalgulv svarende til 72,5 pct. af standardmodellens

resultat.

Kapitalgulvet rammer særligt realkreditlån til både husholdninger og virksom-

heder samt erhvervslån. Det skyldes, at vurderingen af risikoen forbundet

med denne type lån er lavere ved brug af danske institutters interne model-

ler end ved brug af standardmetoden, som kapitalgulvet er knyttet til.

Kapitalgulvet kan endvidere i et vist omfang svække kapitalkravenes risiko-

følsomhed. Risikofølsomhed betyder, at kapitalkravene er højere for ekspo-

neringer med større risiko for tab og omvendt. Det kan samtidig betyde et

væsentligt højere kapitalkrav for de danske penge- og realkreditinstitutter.

Kommissionens forslag til implementering af Basel III i EU

Kommissionen har nu foreslået, hvordan og hvornår anbefalingerne skal

gennemføres i EU-lovgivningen. Forslagene omfatter alle EU-lande og skal

vedtages af Rådet og Europa-Parlamentet i den normale lovgivningsproce-

dure.

Ifølge Kommissionen skal forslaget øge modstandsdygtigheden, uden at det

medfører betydelige stigninger i kapitalkravene. Ifølge Kommissionens egen

konsekvensanalyse, vil implementeringen føre til en stigning i bankernes mi-

nimumskapitalkrav på gennemsnitligt mellem 6,4 pct. og 8,4 pct. på langt

sigt (2030). På mellemlangt sigt (2025) ventes en stigning i kravene på mel-

lem 0,7 pct. og 2,7 pct. Det skal ifølge Kommissionen sættes i forhold til, at

hvis der ikke var foretaget særlige EU-tilpasninger ved implementeringen af

Basel-reglerne i EU ville kapitalkravene stige med gennemsnitligt 18,5 pct.

Implementering af Basel III i EU

Konkret vil implementeringen ske i form af et forslag til forordning om ændring af

den eksisterende kapitalkravsforordning (575/2013, CRR) og et forslag til direktiv

om ændring af det eksisterende direktiv om adgang til at drive kreditinstitut og om

tilsyn (2013/36/EU, CRD), som udgør regelsættet om kapitalkrav til banksektoren.



KOM (2021) 0664: forslag til ændring af kapitalkravsforordningen

KOM (2021) 0663: forslag til ændring af direktiv om kreditinstitutter og tilsyn

EU-note - 2021-22 - E 5: EU-nyt: Kommissionen fremsætter forslag om kapitalkrav til banker og realkreditinstitutter under Basel III

Kommissionen fastholder, at kapitalgulvet skal anvendes på beregningen af

begge typer kapitalkrav

–

altså både de såkaldte minimumskapitalkrav (søjle

I krav) baseret på de internationale regler og de supplerende nationale kapi-

talkrav (søjle II-krav). En række lande med Frankrig i spidsen havde argu-

menteret for en model, hvor kapitalgulvet alene anvendes på søjle-I-kra-

vene.

Overgangsordning for lån med sikkerhed i fast ejendom

Problemet fra en dansk vinkel er som nævnt beregningen af kapitalgulvet på

grundlag af standardmetoden, hvor der ved risikovurderingen af aktiverne

ikke tages højde for den særlige danske model med lån mod sikkerhed i fast

ejendom og deraf lavere risiko på denne del af eksponeringerne.

Det ser ud til, at Kommissionen kommer denne problematik delvist i møde

ved at foreslå en overgangsordning frem til 31. december 2032 ved bereg-

ning af kapitalgulvet. Overgangsordningen betyder, at eksponeringer med

lav risiko med sikkerhed i fast ejendom (realkreditlån til private) får mulighed

for at bruge en lavere risikovægt på 10 pct. af den sikrede del af eksponerin-

gen op til 55 pct. af ejendomsværdien. Frem til den 31. december 2029 kan

der anvendes en risikovægt på 45 pct. på den resterende del af den dæk-

kede eksponering op til 80 pct. af ejendomsværdien. Frem til 31. december

2032 stiger risikovægten på den resterende del af eksponeringen fra de 45

pct. op til 67,5 pct.

For at anvende overgangsordningen skal visse forudsætninger være til

stede, såsom dokumenteret lav tabsrisiko på denne type eksponeringer over

de sidste seks år.

Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) skal overvåge brugen af

denne overgangsordning og rapportere til Kommissionen inden den 31. de-

cember 2028 om, hvorvidt risikovægtene er passende.

Kommissionen kan bl.a. på baggrund af rapporten fra EBA sende et lov-

forslag til Europa-Parlamentet og Rådet pr. 31. december 2031.

Forlængelse af implementeringsfristen

Kommissionens forslag til implementering af Basel III-standarderne lægger

op til en forlængelse af implementeringsfristen med to år med visse undta-

gelser fra den foreslåede frist i Basel-regi den 1. januar 2013 til den 1. januar

2025.

Hvad angår indfasningen af kapitalgulvet vil det ske fra 1. januar 2025 til 31.

december 2029, hvorefter de 72,5 pct. vil være gældende.

●

50 pct. i perioden 1. januar 2025 til 31. december 2025

55 pct. i perioden 1. januar 2026 til 31. december 2026

60 pct. i perioden 1. januar 2027 til 31. december 2027

65 pct. i perioden 1. januar 2028 til 31. december 2028

70 pct. i perioden 1. januar 2029 til 31. december 2029.

Den foreslåede frist for indfasning af kapitalgulvet i Basel-standarderne er

fra 1. januar 2023 og frem til den 1. januar 2028.

EU-note - 2021-22 - E 5: EU-nyt: Kommissionen fremsætter forslag om kapitalkrav til banker og realkreditinstitutter under Basel III

Betydning af nye kapitalkrav

Beregninger fra februar 2018 fra den danske ekspertgruppe samt fra den

europæiske banktilsynsmyndighed (EBA) viser, at de nye anbefalinger fra Basel-

komitéen vil forhøje kapitalkravene i de danske institutter i niveauet ca. en tredjedel

i forhold til de gældende kapitalkrav. Den danske ekspertgruppe kom frem til en

samlet stigning i kapitalkrav for danske institutter på 78 mia. kr. (stigning på 34 pct.).

To tredjedele af stigningen skyldes kapitalgulvet, da kapitalgulvet særligt rammer

realkreditlån, både til husholdninger og virksomheder, samt erhvervslån. Det

skyldes, at vurderingen af risikoen forbundet med denne type lån er lavere ved brug

af danske institutters interne mo-deller end ved brug af standardmetoden, som

kapitalgulvet er knyttet til.

Beregninger fra Copenhagen Economics bestilt af Finans Danmark fra maj 2021 er

kommet frem til, at kapitalkravene i gennemsnit vil stige i EU med mellem 13-19

pct., hvor de danske institutter dog er blandt de hårdest ramte med mellem 29-36

pct. Copenhagen Economics kommer frem til et samlet ekstra kapitalkrav på

mellem 58 og 90 mia. kr. for danske institutter.

Beregningerne har selvfølgelig ikke kunne tage højde for ændringerne, der følger af

forslaget til implementering i EU.



Rapport fra ekspertgruppe nedat af Erhvervsministeren (februar 2018)

Rapport fra Copenhagen Economics bestilt af Finans Danmark (maj 2021)

Reaktioner

Finans Danmark har i en pressemeddelelse reageret på dagens forslag fra

Kommissionen:



Pressemeddelelse fra Finans Danmark

Pakke på bankområdet

Kommissionens forslag om implementering af Basel III-standarderne er en

del af en større pakke på bankområdet, som blev præsenteret af Kommissi-

onen i dag. Foruden Basel III-delen indeholder pakken også en del om bæ-

redygtighed og bidrag til den grønne omstilling samt en del om bedre tilsyn.



Pressemeddelelse fra Kommissionen

Spørgsmål og svar fra Kommissionen

Det videre forløb

Rådet og Europa-Parlamentet skal nu drøfte og vedtage Kommissionens for-

slag til EU-implementering af Basel III-regelsættet.

Produceret og skrevet af:

Martin Jørgensen, EU-konsulent, 3622