Europaudvalget 2021-22
EUU Alm.del EU-note E 40
Offentligt
2623331_0001.png
NYHEDSBREV
│ 2020-2021 │
16. SEPTEMBER 2022
Kommissionen foreslår vidtgående
tiltag imod de stigende energipriser
Kommissionen foreslår en reduktion af elforbruget, et
loft over indtjeningen hos grønne energiproducenter
og et ”midlertidigt solidaritetsbidrag”
for producenter af
olie, gas og kul. Tilsammen skal tiltagene skaffe
finansiering til afbødning af energikrisen og fremme af
den grønne omstilling. Men der er usikkerhed om
fordelingen af midlerne imellem EU-landene.
Frivillige mål, bindende mål og indgreb i markedet
Kommissionen præsenterede den 14. september 2022 et forslag til at
reducere effekterne af de stigende energipriser. (Pressemeddelelse mv.
findes
her.)
Udspillet blev motiveret i kommissionsformand von der Leyens tale om
unionens tilstand samme dag med afsæt i en dyster analyse: Europa er ikke
blot i økonomisk krig med Rusland, men også i en energikrig. Rusland
manipulerer energimarkedet, så det ikke længere fungerer.
De stigende energipriser presser de europæiske husholdninger og
virksomheder så meget, at der ifølge Kommissionen er brug for at tage
drastiske værktøjer i brug. (Se evt.
EU-note E 39
for mere om talen.)
 EU-note - 2021-22 - E 40: EU-nyt: Udspil om energipriser
2623331_0002.png
Hovedelementer i Kommissionens forslag gennemgås i nedenstående. Det
er også værd at bemærke, at Kommissionen har varslet et forslag om
revision det europæiske elektricitetsmarked i begyndelsen af 2023.
Reduktion af elforbruget
Elforbruget skal reduceres. Det skal ske ved to tiltag, dels et ikke-bindende
tiltag, dels et obligatorisk tiltag. I begge tilfælde er det op til EU-landene selv,
hvordan de vil nå målene.
•
Det ikke-bindende tiltag
består i, at EU-landene bør sigte imod at re-
ducere elforbruget med mindst 10 pct. inden den 31. marts 2023.
De 10 pct. skal se i forhold til en referenceperiode på de 5 foregå-
ende år.
•
Det obligatoriske tiltag
handler om, at EU-landene skal reducere el-
forbruget med mindst 5 pct. i spidsbelastningsperioderne på dagen.
Det vil i praksis sige de 3-4 timer pr. dag, hvor der er størst efter-
spørgsmål på el.
EU-landene definerer selv, hvilke tidspunkter, der er tale om.
Reduktionen på 5 pct. vil ifølge Kommissionen resultere i en reduk-
tion på 4 pct. i gasforbruget over vinteren, hvilket vil bidrage til lavere
elpriser.
Der henvises til faktaboksen nederst for en beskrivelse af sammenhængen
mellem priserne på de forskellige energiformer.
Midlertidigt indtægtsloft for
”inframarginale”
elproducenter
Et andet centralt element i forslaget er, at der lægges et midlertidigt loft for
fortjenesterne hos de såkaldte
”inframarginale”
elproducenter, fordi de ifølge
Kommissionen har oplevet ”ekstraordinære indtægter med relativt stabile
driftsomkostninger”.
Der er tale om selskaber, hvis udgifter til produktion af el ligger langt under
priser på dyrere energikilder så som gas. Der er også tale om producenter af
grøn strøm, da listen udgøres af bl.a. vind, sol, biomasse og atomkraft.
Kommissionen foreslår et loft på indtjeningen på 180 euro (ca. 1.339 kr.) pr.
MWh. (MWh står for megawatt-timer. 1 MWh svarer til 1.000 kilowatt-timer.)
EU-landene har mulighed for at indføre et loft, der sætter et lavere loft for
indtjeningen (eksempelvis 170 euro), ligesom medlemsstaterne kan udtage
mindre producenter med en produktion på maksimalt 20 kW.
Medlemsstaterne opkræver indtægterne, der skal bruges til reducere
elforbruget. Der kan eksempelvis ske ved belønne reduktioner eller ved
støtte til energieffektivisering.
Dette tiltag ventes at kunne indbringe op til 117 mia. euro (ca. 870 mia. kr.)
årligt på EU-niveau. Tiltaget skal gælde fra 1. december 2022 til 31. marts
2023.
 EU-note - 2021-22 - E 40: EU-nyt: Udspil om energipriser
2623331_0003.png
Det bemærkes, at Kommissionen lægger op til, at EU-landene i
solidaritetens ånd indgår bilaterale aftaler om at dele en del af indtægterne
fra denne ordning. Teksten herom er uklar og efterlader mange spørgsmål.
Midlertidigt
”solidaritetsbidrag” fra
olie, gas og kul
Producenterne af olie, gas, kul og raffinaderisektoren skal også bidrage.
Kommissionen lægger her op til, at medlemsstaterne skal opkræve mindst
33 pct. af de fortjenester, der i 2022 ligger 20 pct. over de gennemsnitlige
fortjenester i de tre foregående år.
Dette tiltag ventes at kunne indbringe op til 25 mia. euro (ca. 186 mia. kr.) på
EU-niveau.
Medlemsstaterne skal bruge indtægterne til at kompensere husholdninger
og virksomheder for de stigende priser. Det kan blandt andet ske ved
økonomisk støtte til sårbare husholdninger og støtte til investeringer i grøn
omstilling hos virksomhederne.
Det bemærkes, at Kommissionen også her lægger op til en fordeling af
indtægterne mellem medlemsstaterne. Det fremhæves, at en andel af
indtægterne skal deles mellem EU-landene. Det fremgår dog ikke, hvor stor
den andel er. Forslaget efterlader altså også her mange spørgsmål.
Hjemmel og proces
Forslaget er fremsat med retsgrundlag i
artikel 122, stk. 1
i Traktaten om
Den Europæiske Unions funktionsmåde. Det betyder, at forslaget skal vedta-
ges af Rådet med kvalificeret flertal uden inddragelse af Europa-Parlamen-
tet.
Artiklen gør det muligt for medlemslandene at vedtage foranstaltninger, der
er afpasset den økonomiske situation, hvis der opstår alvorlige forsynings-
vanskeligheder især på energiområdet.
Kommissionen peger på, at den nuværende forstyrrelse af gasleverancerne,
reducerede tilgængelighed af visse kraftværker og resulterende påvirkning
af gas- og elpriser udgør en sådan alvorlig forsyningsvanskelighed.
Den samme artikel blev anvendt som hjemmel for Kommissionens forslag fra
den 20. juli 2022 til reduktion af gasforbruget i medlemslandene (KOM
(2022) 361),
hvor der allerede blev opnået enighed i Rådet om forslaget den
26. juli 2022.
De næste skridt i sagen
Forslaget skal behandles på det ekstraordinære energiministerrådsmøde
den 30. september. Kommissionen lægger op til en hurtig vedtagelse, så
tiltagende kan træde i kraft inden den kommende vinter.
Det vides i skrivende stund ikke, hvornår regeringen forelægger sagen for
Folketingets Europaudvalg.
 EU-note - 2021-22 - E 40: EU-nyt: Udspil om energipriser
2623331_0004.png
Hvordan sættes prisen på el i dag?
Den såkaldte spotpris for el fastsættes hver time gennem udbud og efterspørgsmål,
når elproducenter og elleverandører melder hhv. produktion og forbrug ind til en
elbørs. Den billigste energiproduktion har forrang.
Det, som bestemmer markedsprisen for el, er omkostningerne for den dyreste
produktion, der er behov for på det givne tidspunkt.
Solceller og vindmøller producerer ofte el til lave omkostninger. Derfor vil prisen på
el ofte være lav, hvis efterspørgslen ikke er større, end den kan dækkes af sol- og
vindenergi, og der derfor ikke er behov for el fra dyrere producenter som f.eks. kul-
og naturgasværker.
Hvis efterspørgslen omvendt er stor, vil der dog ofte også være behov for el andre
og dyrere producenter (som naturgasværker). Og det vil dermed vil det være dem,
der bestemmer prisen for al strøm i den pågældende time.
Systemet kan illustreres med nedenstående figur.
Produceret og skrevet af:
Andreas Sommer Møller, EU-konsulent, tlf. 3146
Martin Jørgensen, EU-konsulent, tlf. 3622
Karen Schack Andreassen, international konsulent, tlf. 3111
Ida Langhede, studentermedhjælper