NYHEDSBREV │
2022-2023
│
14. SEPTEMBER 2022
Hovedtemaer i den årlige tale om
den Europæiske Unions tilstand
Danmark blev fremhævet som foregangsland af
Kommissionsformanden i talen om Unionens tilstand,
hvor von der Leyen udover Unionens støtte til Ukraine
bl.a. kom med bud på løsninger af den aktuelle
energikrise
Hovedtemaer
I dette EU-nyt følger et overblik over hovedtemaerne i dagens tale om den
Europæiske Unions tilstand sammen med de kommende initiativer, som
Ursula von der Leyen annoncerede i talen. Oversigten omfatter også
initiativer, der fremgår af baggrundsmaterialet.
Kommissionsformanden nævnte bl.a. støtte til Ukraine, energikrisen, inflation
og klimakrisen som højt prioriterede områder i Kommissionens kommende
arbejde.
Ukraines førstedame, Olena Zelenska overværede som æresgæst talen, og
von der Leyen oplyste, at hun senere samme dag ville rejse til Kyiv for at
drøfte nye initiativer til gavn for Ukraine med landets præsident Volodymyr
Zelenskyj.
I sin tale pointerede von der Leyen, at den nuværende energikrise ikke er
den første i Europa. Danmark blev her fremhævet som foregangsland ifm.
omstillingen til vindenergi efter
oliekrisen i 70’erne.
Danmark havde haft blik
for, at de virkelige problemer var de fossile brændstoffer - ikke deres pris.