EU-note - 2021-22 - E 20: EU-note om det danske forsvarsforbehold

Europaudvalget 2021-22
EUU Alm.del EU-note E 20
Offentligt

EU-note

Til orientering af Europaudvalgets medlemmer

Det danske forsvarsforbehold

Sammenfatning

I nærværende note gennemgås det danske forsvarsforbehold, som er en

del af det nationale kompromis fra 1992.

Forbeholdet betyder, at Danmark ikke deltager i ”udarbejdelsen og gen-

nemførelsen”

af den del af EU-samarbejdet, der har indvirkning på for-

svarsområdet. Den konkrete formulering af forbeholdet betyder, at der fra

sag til sag vil skulle foretages en vurdering af, om forsvarsforbeholdet er

relevant. Vurderingen foregår i 3 trin:

1. Forbeholdet gælder kun for

retsakter.

2. Forbeholdet gælder kun, når retsakterne har

hjemmel

i traktatens

artikel 26, stk. 1, artikel 42 og artikel 43-46

3. Forbeholdet gælder kun, når disse retsakter har

indvirkning på

forsvarsområdet.

I tillæg hertil kan forsvarsforbeholdet også være relevant i tilfælde, hvor

dansk deltagelse i en ellers ikke forbeholdsbelagt aktivitet vil bidrage til

gennemførelsen af en forbeholdsbelagt aktivitet.

I praksis betyder forsvarsforbeholdet, at Danmark ikke deltager i EU’s mi-

litære missioner og operationer. Danmark bidrager ej heller til finansierin-

gen heraf.

I tillæg hertil deltager Danmark heller ikke

i de øvrige dele af EU’s for-

svarssamarbejde med hjemmel i de pågældende artikler. Det gælder ek-

sempelvis det forstærkede samarbejde (PESCO) og EU’s forsvarsagen-

tur, der har til formål at videreudvikle medlemslandenes militære kapaci-

tet. Videre påvirker forsvarsforbeholdet

–

uden helt at forhindre

–

dansk

deltagelse i EU’s forsvarsfond.

16. marts 2022

Det Internationale

Sekretariat

Mathias Grønbek

Lydholm

EU-chefkonsulent

Side 1 | 17

EU-note - 2021-22 - E 20: EU-note om det danske forsvarsforbehold

Overordnet om det danske forsvarsforbehold

Det danske forsvarsforbehold er ét af de fire forbehold, som Danmark aftalte

med de øvrige EU-lande i december 1992 i den såkaldte Edinburgh-afgø-

relse. Forbeholdene skulle muliggøre, at Danmark sammen med de øvrige

lande kunne tiltræde Maastricht-traktaten efter det danske nej ved folkeaf-

stemningen i juni 1992. Forbeholdene blev siden traktatfæstet i 1997 i en

særlig protokol til EU-traktaten i forbindelse med vedtagelsen af Amster-

damtraktaten. Protokollen er siden blevet justeret et par gange - senest med

vedtagelsen af Lissabontraktaten i 2009.

Det danske forsvarsforbehold fremgår af art. 5 i Lissabontraktatens protokol

nr. 22 om Danmarks stilling og lyder:

Med hensyn til

foranstaltninger,

der træffes af Rådet i hen-

hold til

artikel 26, stk. 1, artikel 42 og artikel 43-46

i traktaten

om Den Europæiske Union, deltager Danmark ikke i udarbej-

delsen og gennemførelsen af Unionens afgørelser og aktioner,

som har

indvirkning på forsvarsområdet.

Danmark deltager derfor ikke i vedtagelsen heraf. Danmark vil

ikke forhindre de andre medlemsstater i at udvikle deres sam-

arbejde yderligere på dette område. Danmark vil ikke være

forpligtet til at bidrage til finansiering af aktionsudgifter i forbin-

delse med sådanne foranstaltninger eller til at stille militær ka-

pacitet til rådighed for Unionen. [EU-konsulentens fremhæv-

ninger]

Af protokollen fremgår det, at for at afgøre, om et forslag er omfattet af for-

svarsforbeholdet, er det således nødvendigt at afklare 3 spørgsmål:

1. Er der tale om en egentlig retsakt?

2. Har denne hjemmel i de omtalte artikler?

3. Har vedtagelsen eller

gennemførelsen heraf ”indvirkning på forsvars-

området”?

Kun i de tilfælde, hvor der kan svares bekræftende på alle tre spørgsmål, er

forsvarsforbeholdet relevant.

Side 2 | 17

EU-note - 2021-22 - E 20: EU-note om det danske forsvarsforbehold

Er der tale om en retsakt?

henhold til protokol nr. 22 vedrører forsvarsforbeholdet alene ”foranstaltnin-

ger”. Hermed henvises der til, at der skal være tale om retsakter og altså ikke

eksempelvis meddelelser fra Kommissionen eller udkast til rådskonklusioner.

Hvilken hjemmel har den pågældende retsakt?

Når det er etableret, at der er tale om en retsakt, skal man undersøge, om

den har hjemmel i en af følgende bestemmelser i EU-traktaten: TEU art. 26,

stk. 1, art. 42 og art. 43-46.

Har vedtagelsen ”indvirkning på forsvarsområdet”?

Ovennævnte artikler anvendes dog ikke alene som hjemmel til militære eller

forsvarsrelaterede vedtagelser, men også civile. F.eks. anvendes art. 42 og

43 både som hjemmel for udsendelsen af civile missioner, som ikke er forbe-

holdsbelagt, og militære missioner og operationer som er forbeholdsbelagt.

Der er derfor også behov for at foretage en vurdering af om den pågældende

retsakt har indvirkning på forsvarsområdet.

Mens afklaringen af, om der er tale om en retsakt, og hvilken hjemmel denne

har er en relativt ”mekanisk” øvelse, er der tale om en konkret,

retlig vurde-

ring af, om indholdet af retsakten har indvirkning på forsvarsområdet.

I realiteten er vurderingen dog ofte ligetil. De enkelte missioner og operatio-

ner planlægges allerede fra starten ud fra en klar antagelse af, om der er tale

om et civilt eller militært tiltag.

Videre indikerer valget af finansieringsform, om der er tale om et civilt eller et

militært tiltag. Det fremgår således af TEU art. 41, stk. 1-2,

at udgifter til EU’s

udenrigs-

og sikkerhedspolitik afholdes over EU’s budget medmindre der er

tale om ”udgifter

til operationer, der har indvirkning på militær eller forsvars-

området”.

I sidstnævnte tilfælde vil finansieringen som udgangspunkt ske

gennem bidrag fra de deltagende EU-lande.

Hvad er effekten af forsvarsforbeholdet for Danmark?

Forbeholdet betyder, at Danmark ikke deltager i udarbejdelsen eller gennem-

førelsen

af EU’s aktiviteter, der lever op til de 3 ovennævnte kriterier.

Det

Udover de tilfælde, hvor en retsakt er

direkte

omfattet af forsvarsforbeholdet er det vigtigt at

holde sig for øje, at forbeholdet også betyder, at Danmark ikke bidrager til ”gennemførelsen” af

disse aktiviteter. Det betyder, at en retsakt, der ikke umiddelbart er omfattet af forsvarsforbehol-

det (f.eks. fordi den ikke har en omfattet hjemmel) godt kan være omfattet af forsvarsforbehol-

det, hvis den bidrager til

gennemførelsen

af et EU-tiltag, der er omfattet af forsvarsforbeholdet.

Den danske jurist Christian Thorning giver i sit kapitel om forsvarsforbeholdet i EU-retten i Dan-

mark (EU-retten

i Danmark

redigeret af Birgitte Egelund Olsen og Karsen Engsig Sørensen; Ju-

rist- og Økonomiforbundets Forlag, 2018) et eksempel herpå, idet et dansk FN-bidrag (konkret

Side 3 | 17

EU-note - 2021-22 - E 20: EU-note om det danske forsvarsforbehold

betyder, at Danmark ikke deltager i vedtagelsen af disse aktiviteter, at Dan-

mark er afskåret fra at deltage i selve aktiviteterne og ej heller bidrager finan-

sielt hertil.

En række konkrete områder, hvor Danmark i dag ikke deltager i det forsvars-

politiske samarbejde er gennemgået senere i denne note.

Hvordan opsiges forsvarsforbeholdet?

Danmark kan ensidigt og til enhver tid ophæve forsvarsforbeholdet. Der er

med andre ord ikke behov for at forhandle dette med vores EU-partnere. Til

gengæld er det aftalt mellem de politiske partier i Danmark og indskrevet i

lovbemærkningerne til tiltrædelsesloven i 1993 i forbindelse med Danmarks

ratifikation af Maastricht-traktaten og Edinburgh-afgørelsen, at forbeholdene

kun kan ophæves efter en ny dansk folkeafstemning.

Beslutningstagning på forsvarsområdet

EU’s fælles udenrigs-

og sikkerhedspolitik, herunder forsvarspolitikken, er et

mellemstatsligt samarbejde mellem de 27 EU-lande, hvor det er Rådet, som

er det centrale besluttende organ i EU. Europa-Parlamentet har alene en ge-

nerel høringsret på det udenrigs- og sikkerhedspolitiske område.

Med EU-traktaten gælder som hovedregel krav om enstemmighed i Rådet på

spørgsmål vedrørende den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik og således

også på forsvarsområdet.

Det er værd at bemærke, at EU-traktaten indeholder en mulighed for at gå fra

enstemmighed til kvalificeret flertal i forbindelse med vedtagelser på det

udenrigs- og sikkerhedspolitiske område ved hjælp af en særlig passerellebe-

stemmelse i TEU art. 31, stk. 3. Af denne fremgår, at Det Europæiske Råd

med enstemmighed kan beslutte at lade et område inden for den fælles

udenrigs- og sikkerhedspolitik overgå til afgørelser ved kvalificeret flertal.

Juncker-Kommissionen opfordrede i 2018 Det Europæiske Råd til at gøre

brug af denne bestemmelse for så vidt angår civile CSDP-missioner, sanktio-

ner og EU’s holdning i internationale menneskerettighedsfora.

Det Europæi-

ske Råd fulgte ikke op på opfordringen.

Det skal dog her understreges, at TEU art. 31, stk. 4 gør det helt eksplicit, at

denne passerelle ikke kan anvendes for afgørelser, der har indvirkning på mi-

litær- eller forsvarsområdet. Forbeholdsbelagte områder, hvor der i dag er

FN’s MINUSMA-operation

i Mali) var omfattet af forsvarsforbeholdet fordi det ville bidrage til

gennemførelsen af EU’s militære mission i Den Centralafrikanske Republik.

Side 4 | 17

EU-note - 2021-22 - E 20: EU-note om det danske forsvarsforbehold

krav om enstemmighed, kan således ikke uden en traktatændring overgå fra

enstemmighed til kvalificeret flertal.

EU-Domstolens rolle

EU-Domstolen har som udgangspunkt ikke kompetence på det udenrigs- og

sikkerhedspolitiske område og altså heller ikke på forsvarsområdet. Domsto-

len har alene kompetence til at kontrollere overholdelsen af artikel 40 i TEU,

som skal sikre, at den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik ikke berører EU-

institutionernes beføjelser og til at prøve lovligheden af visse afgørelser om

f.eks. restriktive foranstaltninger (sanktioner) over for fysiske eller juridiske

personer.

EU-tiltag der er omfattet af forsvarsforbeholdet

EU’s sikkerheds-

og forsvarspolitik handler i dag både om krisehåndtering og

fredsbevarende indsatser uden for EU’s grænser

og om spørgsmål om Euro-

pas interne sikkerhed, herunder beskyttelsen

af EU’s

område og dets bor-

gere.

Ifølge Folketingets egne opgørelser har Danmark til dato påberåbt sig for-

svarsforbeholdet i mindst 30 tilfælde.

Nedenfor vil vi kort gennemgå, hvor-

dan forsvarsforbeholdet både har haft indvirkning på Danmarks deltagelse i

en række EU-missioner

og operationer uden for EU’s grænser,

samt 2 af de i

øjeblikket mest centrale initiativer på forsvarsområdet, nemlig det permanent

strukturerede samarbejde i PESCO

og EU’s Forsvarsfond

(EDF).

Der vil ikke være tale om en udtømmende gennemgang af alle EU-tiltag, som

er berørt af forsvarsforbeholdet. Men vi vil gennemgå et udpluk af de vigtig-

ste.

EU’s militære missioner og operationer

EU kan med hjemmel i TEU art. 42, stk. 1 og art. 43 gennemføre missioner

og operationer uden

for EU’s grænser.

Der skelnes i den forbindelse mellem

civile og militære missioner og operationer. I 14 tilfælde har Danmark påbe-

råbt sig forsvarsforbeholdet over for deltagelsen i militære missioner og ope-

rationer i EU-regi.

Se TEU artikel 24, stk. 1 og TEUF artikel 275.

Der hersker en del usikkerhed vedrørende de samlede tal, idet regeringen ikke har offentliggjort

en endelig oversigt over dette. Der er videre en del forskel på opgørelsesmetoden. Den 30 til-

fælde nævnt her dækker over 30 adskilte operationer, missioner og andre tiltag. Hver af disse

operationer, missioner og andre tiltag kan være ændret og forlænget flere gange, hvorfor for-

svarsforbeholdet er nævnt i flere retsakter end de 30. F.eks. vil militære operationer ofte skulle

forlænges hvert år, ligesom forsvarsforbeholdet også vil fremgå, når der skiftes kommandør el-

ler ændres i mandatet for operationen.

Side 5 | 17

EU-note - 2021-22 - E 20: EU-note om det danske forsvarsforbehold

Det er medlemsstaterne selv, som beslutter individuelt, om de ønsker at ud-

sende styrker til EU-missioner eller -operationer, som besluttes med enstem-

mighed i Rådet. Det er også medlemsstaterne, som selv stiller kapaciteter til

rådighed for missioner og operationer. Medlemsstaterne kan desuden frivilligt

beslutte at oprette multinationale styrker (f.eks. EU-kampgrupper), som kan

anvendes til EU-missioner og

–operationer

eventuelt med kort varsel (se

f.eks.

Eurocorps).

Hovedparten af udgifterne til finansieringen af EU-missioner og -operationer

afholdes som nationale bidrag fra de enkelte bidragydende medlemsstater.

En mindre del af de samlede udgifter falder ind under kategorien fællesudgif-

ter

og finansieres i fællesskab via den europæiske fredsfacilitet (EPF).

Dan-

mark bidrager pga. forsvarsforbeholdet ikke til denne del af den europæiske

fredsfacilitet.

EU’s militære missioner og operationer

kan anvendes til række forskellige

formål

. Der er i realiteten få grænser for, hvilke opgaver

EU’s militære missi-

oner og operationer kan være med til at løse

. Blandt typerne af missioner og

operationer er:

Fælles udgifter defineres i kapitel 7 (art. 44 og frem) samt bilag IV af den europæiske fredsfaci-

litet og omfatter eksempelvis udgifter til missionen/operationens hovedkvarter samt, til tider,

transport til og fra operationen og indkvartering afhængigt af den enkelte mission/operation.

Den europæiske fredsfacilitet blev vedtaget i 2021. Ind til 2021 blev fællesudgifter til militære

missioner og operationer finansieret via den såkaldte Athena-mekanisme, der nu er indlemmet i

den europæiske fredsfacilitet.

Danmark deltager dog i andre dele af den europæiske fredsfacilitet, herunder den del der i

2022 anvendes til at finansiere køb af våben til Ukraine under forudsætning af, at disse aktivite-

ter ikke bidrager til ”gennemførelsen” af forbeholdsbelagte aktiviteter.

Det nøjagtige formål med hver af de 7 aktive og 7 tidligere missioner er gennemgået i bilag 1 til

denne EU-note.

Art. 43, stk. 1 udstikker således vide rammer:

”De

opgaver, der er omhandlet i artikel 42, stk. 1,

i forbindelse med hvilke Unionen kan anvende civile og militære midler, omfatter fælles aktioner

på nedrustningsområdet, humanitære opgaver og redningsopgaver, rådgivnings- og bistands-

opgaver på det militære område, konfliktforebyggende og fredsbevarende opgaver og kamps-

tyrkers opgaver i forbindelse med krisestyring, herunder fredsskabelse og postkonflikt-stabilise-

ringsoperationer. Alle disse opgaver kan bidrage til bekæmpelse af terrorisme, herunder gen-

nem den støtte, som ydes tredjelande til bekæmpelse af terrorisme på deres område”.

Listen over formål i art. 43, stk. 1 er udtømmende, men dog ganske bred og der ses indtil videre

ikke umiddelbart eksempler på, at der blandt EU-landene har været ønske om at gennemføre

militære missioner eller operationer, der ikke er faldet under nogen af ovenstående kategorier.

Side 6 | 17

EU-note - 2021-22 - E 20: EU-note om det danske forsvarsforbehold

EU-træningsmissioner (typisk navngivet EUTM efterfulgt af landet,

hvor missionen er aktiv): Træningsmissionerne har til formål at bi-

drage til ”kapacitetsopbygning” i det pågældende land. Det kan være

i form af træning af landets interne sikkerhedsstyrker eller hær med

henblik på oprørsbekæmpelse eller deltagelse i fredsbevarende ope-

rationer i FN- eller AU-regi i andre lande. Et element i træningen er

typisk menneskerettigheder.

EU-landoperationer (typisk navngivet EUFOR efterfulgt af landet,

hvor operationen er aktiv): Disse militære operationer udfører oftest

en fredsbevarende rolle, men kan i princippet også være egentlige

militære interventioner.

EU-flådeoperationer (typisk navngivet EUNAVFOR efterfulgt af et

navn på et område eller kodenavn for operationen): Flådeoperatio-

ner, der f.eks. kan have til formål at bekæmpe pirateri eller sikre en

våbenembargo mod et land.

Permanent struktureret samarbejde

EU-landene har i henhold til EU-traktaten mulighed for på forsvarsområdet at

etablere et såkaldt permanent struktureret samarbejde (PESCO), der har til

formål at give de medlemsstater, der ønsker det mulighed for på mere forplig-

tende vis at samarbejde på forsvarsområdet

. Oprettelsen af et permanent

struktureret samarbejde kan vedtages af et kvalificeret flertal af medlemssta-

terne i Rådet. Vedtagelser inden for rammerne af det permanent strukture-

rede samarbejde, med undtagelse af spørgsmål om medlemskab, kræver

dog enstemmighed blandt de deltagende lande.

I 2017 blev det permanent strukturerede samarbejde etableret. I dag deltager

25 medlemsstater. Kun Malta og Danmark deltager ikke. Danmark kan ikke

deltage på grund af forsvarsforbeholdet.

Det permanent strukturerede samarbejde har til formål at videreudvikle de

deltagende landes militære kapaciteter. Den primære forskel til det alminde-

lige forsvarssamarbejde er, at der med det permanent strukturerede samar-

bejde opstilles forpligtende mål, som medlemsstaterne skal leve op til (se

her).

Med henblik på at fremme opnåelse af de opstillede mål etableres en række

fælles PESCO-projekter (se listen

her).

Projekterne er frivillige samarbejder

på en række områder, herunder både udviklingen af nye militære kapaciteter

(såsom droner, anti-ubådsvåben og en ny europæisk angrebshelikopter) og

TEU art. 46.

Side 7 | 17

EU-note - 2021-22 - E 20: EU-note om det danske forsvarsforbehold

forbedring af det eksisterende samarbejde f.eks. gennem en fælles efterret-

ningsskole, kompetenceudvikling for militære trænere, der skal kunne deltage

i EU-missioner og et center for samarbejde på cyberområdet.

EU’s forsvarsfond

EU’s forsvarsfond, som blev vedtaget i 2021,

ikke

omfattet af forsvarsfor-

beholdet. Det skyldes, at hjemlen for forsvarsfonden er fundet i EU’s fælles

industripolitik.

Fondens formål er at

fremme EU’s forsvarsindustris konkur-

renceevne, innovation, effektivitet og teknologiske autonomi og derved bi-

drage til EU’s strategiske autonomi ved at støtte det grænseoverskridende

samarbejde mellem medlemsstater samt samarbejdet mellem virksomheder,

forskningscentre, nationale myndigheder, internationale organisationer og

universiteter i hele Unionen både i forsknings- og udviklingsfasen af forsvars-

produkter og -teknologier.

Danmark kan derfor godt deltage i Forsvarsfonden samt i finansieringen

heraf. Forsvarsfonden er således et godt eksempel på et tiltag, der kun lever

op til 2 af de 3 kriterier for, hvornår et tiltag er omfattet af forsvarsforbeholdet.

Beslutningen om at oprette Forsvarsfonden er truffet i form af en egentlig

retsakt og må antages at have indvirkning på forsvarsområdet, selvom ho-

vedformålet er industripolitik. Men fordi hjemlen ikke er en af de i forbeholdet

oplistede er Fonden ikke omfattet af forbeholdet.

Danmarks deltagelse i det arbejde, der finder sted i regi af Fonden, er dog

underlagt visse begrænsninger pga. forsvarsforbeholdet. F.eks. kan Danmark

ikke deltage i udviklingsprogrammer i regi af det permanent strukturerede

samarbejde (PESCO; se ovenfor), der opnår bonus fra Fonden. Danmark

kan heller ikke deltage i Forsvarsagenturets arbejde (se nedenfor), hvorfor

Danmark ikke kan være med til at forme Forsvarsagenturets indspil til priori-

teringen af arbejdet i Fonden.

Muligheden for ”et fælles forsvar”

Af traktatens art. 42, stk. 2 fremgår en ambition om, en gang i fremtiden, at

skabe et fælles forsvar:

Den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik omfatter gradvis ud-

formning af en fælles EU-forsvarspolitik. Denne vil føre til et

TEUF art.

173, stk. 3, art. 182, stk. 4, art. 183 og art. 188, stk. 2.

Se forordning 2021/697 (her).

Se regeringens samlenotat om forslaget, herunder særligt vedrørende konsekvenserne for

Danmark

her.

Se også svar på udvalgsspørgsmål

her.

Side 8 | 17

EU-note - 2021-22 - E 20: EU-note om det danske forsvarsforbehold

fælles forsvar, når Det Europæiske Råd med enstemmighed

træffer afgørelse herom.

Det er dog yderst

uklart, hvad der her konkret menes med ”fælles forsvar”, og

der er ikke tale om en bindende målsætning, som skaber nogen forpligtelse

for medlemslandene.

Mens det er uklart, hvad ”fælles forsvar” kan betyde (positiv definition) er

traktaten dog klar ift., hvad det

ikke

kan betyde (negativ definition). National

sikkerhed er ene og alene en medlemsstatskompetence.

Samtidig står det

klart, at enhver udmøntning skal respektere nationale sikkerheds- og for-

svarspolitiske valg, herunder eksempelvis medlemskab af NATO og de for-

pligtelser, der følger heraf (TEU art. 42, stk. 2 (andet afsnit)):

Unionens politik i denne afdelings betydning berører ikke den

særlige karakter af visse medlemsstaters sikkerheds- og for-

svarspolitik og skal overholde de forpligtelser, som visse med-

lemsstater, hvis fælles forsvar foregår i Den Nordatlantiske

Traktats Organisation (NATO), har i henhold til den nordatlan-

tiske traktat, og skal være forenelig med den fælles sikker-

heds- og forsvarspolitik, der er fastlagt inden for denne

ramme.

Forsvarsagenturet

Danmark deltager ikke i EU’s Forsvarsagentur

(TEU art. 45). Forsvarsagen-

turet har til opgave at bidrage til fastlæggelsen af målene for medlemsstater-

nes militære kapaciteter og overvåge, hvorvidt disse overholdes. Agenturet

bidrager også til at skabe samspil mellem medlemsstaternes militære anskaf-

felsesprocedurer og støtter forskning i forsvarsteknologi. Forsvarsagenturet

arbejder videre på at styrke forsvarssektorens industrielle og teknologiske ba-

sis og på at øge effektiviteten af militære udgifter. Forsvarsagenturet bidrager

i den forbindelse til arbejdet i Forsvarsfonden blandt andet ved at identificere,

hvilke projekter der er særligt interessante ud fra ovenstående.

Forpligtelsen til gensidig bistand

EU-traktatens art. 42, stk. 7 indeholder en forpligtelse til gensidig bistand:

Hvis en medlemsstat

udsættes for et væbnet angreb

på sit

område, skal de øvrige medlemsstater i overensstemmelse

med artikel 51 i De Forenede Nationers pagt yde den pågæl-

dende medlemsstat

al den hjælp og bistand, der ligger in-

Det fremgår af TEU art. 4, stk. 2, at national sikkerheds er det enkelte EU-lands eneansvar.

Side 9 | 17

EU-note - 2021-22 - E 20: EU-note om det danske forsvarsforbehold

den for deres formåen.

Dette berører ikke den særlige karak-

ter af visse medlemsstaters sikkerheds- og forsvarspolitik.

[EU-konsulentens fremhævning]

Denne gensidige bistandsforpligtelse bliver til tider sammenlignet med

NATO’s ”musketer ed” i NATO-pagtens artikel 5. EU’s forpligtelse til gensidig

bistand er dog væsensforskellig fra NATO-pagtens. Dette skyldes ikke mindst

understregningen af, at det i EU er op til medlemsstaterne selv at vurdere,

hvad der forstås med ”al den hjælp og bistand, der ligger inden for deres for-

måen”. Bistandsforpligtelsen i EU er således ikke begrænset til militær bi-

stand og forpligtelsen betyder ikke, at EU er en militær alliance på linje med

NATO.

EU’s bistandsforpligtelse blev taget i brug i forbindelse med terrorangrebene i

Paris i 2015, hvor den franske regering henviste hertil og Rådet anerkendte

dette.

Det er værd at bemærke, at Danmark allerede i dag er forpligtet til at yde

gensidig bistand i EU, idet Danmark dog ikke vil kunne bidrage til et fælles

europæisk militært svar herpå. Danmark vil således kunne yde bistand inden

for rammerne af ”[Danmarks] formåen”.

Dette dokument er udarbejdet af Folketingets Administration til brug for med-

lemmer af Folketinget. Efter ønske fra Folketingets Præsidium understøtter

Folketingets Administration det parlamentariske arbejde i Folketinget, herun-

der lovgivningsarbejdet og den parlamentariske kontrol med regeringen ved at

yde upartisk faglig bistand til medlemmerne. Faglige noter udarbejdet af Fol-

ketingets Administration er i udgangspunktet offentligt tilgængelige.

Side 10 | 17

EU-note - 2021-22 - E 20: EU-note om det danske forsvarsforbehold

Bilag 1: EU-missioner og -operationer omfattet af forsvarsforbeholdet

Igangværende missioner og operationer

Påbegyndel-

sesdato

Formål og

indhold

ALTHEA/BiH

2. december 2004

Målene for operationen er at sikre fred gennem (1) at

støtte Bosnien og Hercegovinas (BiH) bevæbnede styr-

ker gennem kollektiv og kombineret træning hen imod

NATO-standarder. (2) Yde afskrækkelse og overholde

ansvaret af Dayton/Parisaftalen.

Styrken monitorerer udvikling i BiH og er i tæt dialog

med lokale sikkerhedsudbydere. Operationen er tilstede

i små teams af soldater på tværs af landet. Styrken kan

deployeres både til lands og i luften og er udstyret og

trænet til at reagere på forskellige situationer, hvis kræ-

vet.

Styrken understøtter ikke-spredning og bortskaffelse af

våben fra krigen i 1992-1995 samt minerydning gennem

ekspertise, støtte, uddannelse og monitorering.

Juridisk grundlag findes fra bl.a. UNSCR 1551 (2004)

LexUriServ.do (europa.eu)

European Union Force in BiH - Mission Background

(euforbih.org)

EU NAVFOR Somalia

10. november 2008

De primære formål med missionen er at beskytte World

Food Programmes (WFP) fartøjer samt andre sårbare

fartøjer mod pirateri. Desuden skal operationen af-

skrække, forhindre og hæmme pirateri samt væbnet rø-

veri til søs. Et sekundært formål er monitorering af ulov-

lige fiskeaktiviteter samt ulovlig trækul-, våben- og nar-

kotikahandel (i overensstemmelse med UNSCR 2182).

EU NAVFOR-enheder og krigsskibe sikrer, at WFP-far-

tøjerne er beskyttede ved den somaliske kyst. Ydermere

patruljerer og monitorer krigsskibene og andre enheder

under NAVFOR gennem rutinemæssig visuel eller fysisk

Kilder

Påbegyndel-

sesdato

Formål og ind-

hold

Side 11 | 17

EU-note - 2021-22 - E 20: EU-note om det danske forsvarsforbehold

Kilder

kontrol af fartøjer. Derudover mødes man med lokale

søfarende for at opnå bedre maritime praksisser og

kendskab til lokale forhold.

LexUriServ.do (europa.eu)

Mission | EUNAVFOR

EUNAVFOR MED IRINI

31. marts 2020

Formålet er at implementere FN’s våbenembargo i Li-

byen effektivt gennem anvendelse af luft-, satellit- og

maritime aktiviteter.

Missionen har især mandat til at udføre inspektioner af

fartøjer på åbent hav uden for Libyens kyst. Derudover

overvåger man krænkelser begået via luft- og landruter.

Sekundært skal missionen:

•

Overvåge og indsamle oplysninger om ulovlig

eksport fra Libyen af petroleum, råolie og raffine-

rede petroleumsprodukter.

•

Bidrage til kapacitetsopbygning og træning af

den libyske kystvagt og flåde.

•

Bidrage til at afbryde forretningsmodellen for

menneskesmugling og deres netværk gennem

informationsindsamling og patruljering med fly.

Operation EUNAVFOR MED IRINI: Mission (operation-

irini.eu)

EUTM RCA

17. juli 2016

Missionen skal bidrage til forsvarssektorreformen (SSR)

af den Centralafrikanske Republik (CAR) ved at assi-

stere Forces Armées Centrafricaines (FACA). Målet er

at understøtte opbygningen af et moderne, effektivt, et-

nisk balanceret og demokratisk ansvarligt FACA. Missio-

nen sker i samarbejde

med FN’s mission MINUSCA.

Med forlængelsen blev mandatet udvidet til også at yde

strategisk rådgivning præsidentens kabinet, hvor det tid-

ligere kun omfattede strategisk rådgivning til forsvarsmi-

nisteriet, militært personale og væbnede styrker.

Påbegyndel-

sesdato

Formål og

indhold

Kilder

Påbegyndel-

sesdato

Formål og ind-

hold

Side 12 | 17

EU-note - 2021-22 - E 20: EU-note om det danske forsvarsforbehold

Kilder

Missionens aktiviteter består af strategisk rådgivning til

politiske og militære autoriteter, operationel træning og

uddannelse af militært personale.

About Military Training mission in the Central African

Republic (EUTM RCA) - European External Action Ser-

vice (europa.eu)

EUTM Somalia

7. april 2010

For det 6. mandat (seneste) er målet med missionen at

styrke det somaliske forsvars institutioner. Aktiviteterne

er inddelt i tre søjler: træning, mentoring og rådgivning.

EUTM-Somalia

EUTM Mali

17. januar 2013

Formålet er at imødekomme Malis bevæbnede styrkers

operationelle behov gennem:

•

Uddannelsesstøtte af Malis bevæbnede styrker

•

Uddanne og rådgive inden for kommando og

kontrol, logistikkæde og menneskelige ressour-

cer samt uddannelse inden for humanitær folke-

ret samt beskyttelse af civile og menneskeret-

tigheder

Finder dets juridiske grundlag i UNSCR 2071 (2012)

EUR-Lex - 32013D0034 - DA - EUR-Lex (europa.eu)

EUTM Mozambique

15. oktober 2021

Militær træningsmission, som skal støtte og træne mo-

zambiske bevæbnede styrker, så de kan beskytte civil-

befolkningen og genoprette fred og sikkerhed i Cabo

Delgado-provinsen.

Aktiviteter:

•

Militærtræning og operationel forberedelse

•

Specialiseret træning, inklusiv bekæmpelse af

terrorisme

Påbegyndel-

sesdato

Formål og ind-

hold

Kilder

Påbegyndel-

sesdato

Formål og

indhold

Kilder

Mission

Påbegyndel-

sesdato

Formål og

indhold

Side 13 | 17

EU-note - 2021-22 - E 20: EU-note om det danske forsvarsforbehold

Kilder

Træning og uddannelse ift. at beskytte civilbe-

folkningen samt compliance med international

humanitær lov og menneskerettigheder

•

Fremme agenda om kvinder, fred og sikkerhed

About European Union Training Mission in Mozambique

- European External Action Service (europa.eu)

•

Afsluttede missioner og operationer

EUNAVFOR MED Operation Sophia

22. juni 2015

–

31. marts 2020

Flådeoperation der havde til formål at afbryde for-

retningsmodellen for migrantsmuglere og menne-

skesmuglere i det sydlige centrale Middelhav. Mis-

sionen har medvirket til at arrestere og overføre

mistænkte smuglere og menneskehandlere til itali-

enske myndigheder samt neutralisere fartøjer, hvil-

ket skete gennem boarding, eftersøgning, beslag-

læggelse og ”diversion” af mistænkte fartøjer.

Yderligere aktiviteter:

•

Træne den libyske kystvagt og flåde,

samt monitorere træningen for at sikre

langsigtet effektivitet

•

Implementere FN’s våbenembargo

i over-

ensstemmelse med UNSCR 2292 (2016)

and 2357 (2017)

•

Udføre overvågningsaktiviteter og ind-

samle information om ulovlig handel af

olieeksport fra Libyen i overensstem-

melse med UNSCR 2146 (2014) and

2362 (2017).

Kilder

https://www.consilium.europa.eu/da/press/press-

releases/2018/05/14/eunavfor-med-operation-so-

phia-operation-to-contribute-to-better-information-

sharing-on-crime-in-the-mediterranean/

https://www.europarl.europa.eu/legislative-

train/theme-towards-a-new-policy-on-migra-

tion/file-eunavfor-med-operation-sophia

Aktiv

Formål og indhold

Side 14 | 17

EU-note - 2021-22 - E 20: EU-note om det danske forsvarsforbehold

Aktiv

Formål og indhold

CONCORDIA/FYROM

31. marts 2003 - 15. december 2003

Hovedformålet var at bidrage til et stabilt og sikkert

miljø i Makedonien efter forespørgsel fra regerin-

gen samt tillade implementeringen af Ohrid-ram-

meaftalen. Missionen skulle følge op på NATO-

operationen ”Allied Harmony”, og operationen

an-

vendte NATO’s aktiver og kapaciteter.

Missionen havde til formål at opnå fred, demokrati

og velstand.

European Union - EEAS (European External

Action Service) | Mission description (europa.eu)

LexUriServ.do (europa.eu)

EUFOR Tchad/RCA

28. januar 2008

–

5. marts 2009

Missionen var efter aftale med regeringerne for

Chad og den Centralafrikanske Republik, missio-

nen er nu blevet overtaget af FN-missionen MI-

NURCAT.

Formålet var (1) at beskytte civile, især flygtninge

og fordrevne, (2) at facilitere humanitær hjælp og

den frie bevægelighed for dets personel samt (3)

at bidrage til at beskytte FN-personel, facilitere in-

stallationer og udstyr og at sikre frihed og sikker-

hed til eget personel og andre bidragere.

Missionen involverede 3.700 tropper fra EU-lande

og samtidig var der 23 medlemslande repræsente-

ret i OHQ.

EUFOR patruljerede regelmæssigt og planlagde

målrettede operationer.

Finder det juridiske grundlag I UNSCR 1778

(2007)

Kilder

Aktiv

Formål og indhold

Kilder

https://eeas.europa.eu/archives/csdp/missions-

and-operations/eufor-tchad-rca/mission-descrip-

tion/index_en.htm

Side 15 | 17

EU-note - 2021-22 - E 20: EU-note om det danske forsvarsforbehold

https://eeas.europa.eu/archives/csdp/missions-

and-operations/eufor-tchad-

rca/pdf/01032009_factsheet_eufor-tchad-

rca_en.pdf

EUMAM RCA

16. marts 2016 (varighed sat til 12 måneder)

Formålet var at understøtte en reform af sikker-

hedssektoren med hensyn til FACA (de bevæb-

nede styrker i den Centralafrikanske Republik

(CAR)). Missionen havde til formål at rådgive de

militære autoriteter karakteriseret af professiona-

lisme, demokratisk kontrolleret og etnisk repræ-

sentativt. Derudover skulle missionen bistå FN’s

egen mission (MINUSCA).

Rådgivningen indebar, hvordan man håndterer mi-

litære styrker, forberedelse af fremtidige systemi-

ske reformer og ekspertise ifm. træning. Derud-

over ville man kunne udføre begrænset ikke-ope-

rationel træning, med forudsætning af yderligere

politisk beslutning og en gradvis tilgang.

https://eeas.europa.eu/archives/csdp/missions-

and-operations/eumam-rca/mission-descrip-

tion/index_en.htm

ARTEMIS/DRC

12. juni 2003

–

1. september 2003

Formålet var at bidrage til at stabilisere sikker-

hedssituationen og forbedre den humanitære situ-

ation i Bunia. Missionen fungerede som en midler-

tidig løsning indtil FN fredsbevarende mission

kunne overtage i september. Missionen inklude-

rede både luftfartøjer og tropper på landjorden.

I overensstemmelse med UNSCR 1484 (2003)

https://eeas.europa.eu/archives/csdp/missions-

and-operations/artemis-drc/mission-descrip-

tion/index_en.htm

EUFOR RD Congo

30. juli

–

30. november 2006

Aktiv

Formål og indhold

Kilder

Aktiv

Formål og indhold

Kilder

Aktiv

Side 16 | 17

EU-note - 2021-22 - E 20: EU-note om det danske forsvarsforbehold

Formål og indhold

Missionen understøttede

FN’s mission (MONUC)

og er udført under aftale med myndighederne fra

Congo. Missionen forløb over et historisk valg i

Congo, og tropperne havde muligheden for at in-

tervenere i forskellige dele af landet for at holde

regionen stabil.

Finder dets juridiske grundlag i UNSCR 1671

https://eeas.europa.eu/archives/csdp/missions-

and-operations/eufor-rd-

congo/pdf/01012007_1_factsheet_eufor-rd-

congo_en.pdf

https://eeas.europa.eu/archives/csdp/missions-

and-operations/eufor-rd-congo/index_en.htm

EUFOR RCA

10. februar 2014

–

15. marts 2015

Missionen havde til formål at skabe et sikkert miljø

i Bangui-området i den Centralfrikanske Republik

med henblik på at overlevere ansvaret til afrikan-

ske partnere. Styrkerne bidrog til at beskytte den

mest udsatte del af populationen samt at skabe

forholdene til at bidrage med humanitær hjælp.

Finder dets juridiske grundlag i UNSCR 2134

(2014)

https://eeas.europa.eu/archives/csdp/missions-

and-operations/eufor-rca/index_en.htm

Kilder

Aktiv

Formål og indhold

Kilder

Det bemærkes, at Rådet den 1. april 2011 vedtog en militær mission til Li-

byen (EUFOR

Libya).

Denne blev dog aldrig aktiveret grundet udviklingen i

landet.

Side 17 | 17