EU-note - 2021-22 - E 16: EU-note om samråd om det europæiske semester

Europaudvalget 2021-22
EUU Alm.del EU-note E 16
Offentligt

EU-note

Til orientering af Europaudvalget og Finansudvalget

Samråd om det europæiske semester

Sammenfatning

Kommissionen har med den såkaldte efterårspakke skudt det europæiske

semester for 2022 i gang den 24. november 2021.

EU-landene skal i april aflevere nationale reformprogrammer samt stabili-

tets- eller konvergensprogrammer til Kommissionen. De nationale reform-

programmer vil i år også indeholde en redegørelse for landenes gennem-

førelse af deres genopretningsplaner.

Når det kommer til EU-landenes genopretningsplaner er der på nuvæ-

rende tidspunkt udbetalt 66,5 mia. euro fra genopretningsfaciliteten, og

Spanien har i slutningen af december, som det første EU-land, fået udbe-

talt midler på baggrund af opnåede milepæle i den spanske genopret-

ningsplan.

10. februar 2022

Det Internationale

Sekretariat

Martin Jørgensen

EU-konsulent (3622)

Kommissionen indledte den 24. november 2021 det europæiske semester for

2022 med præsentationen af det europæiske semesters efterårspakke

Nationale reformprogrammer og stabilitets- eller konvergensprogrammer

Som led i det europæiske semester skal EU-landene i april indsende deres

såkaldte nationale reformprogrammer samt stabilitets- eller konvergenspro-

grammer. De nationale reformprogrammer indeholder en detaljeret beskri-

velse af de konkrete politikker som de enkelte lande skal gennemføre for at

øge vækst- og jobskabelsen og forebygge eller rette op på ubalancer, og de-

res konkrete planer for at overholde EU's landespecifikke anbefalinger. Som

noget nyt vil de nationale reformprogrammer i år indeholde en rapportering

Se evt.

EU-note E 13

om det europæiske semester 2022.

Side 1 | 7

EU-note - 2021-22 - E 16: EU-note om samråd om det europæiske semester

om det enkelte EU-lands gennemførelse af dets genopretningsplan

EU-landenes stabilitetsprogrammer (eurolande) og konvergensprogrammer

(ikke-eurolande) indeholder budgetplaner for en treårig periode samt planer

for at overholde

EU’s

generelle finanspolitiske regler.

Økonomiske situation

Kommissionen offentliggjorde den 10. februar 2022 prognosen

for den for-

ventede økonomiske udvikling i 2022-2023. Kommissionen forventer, at efter

den pæne økonomiske vækst på 5,3 pct. i 2021, så vil væksten i EU være på

4,0 pct. i 2022 og aftage til de mere moderate 2,7 pct. i 2023. EU som helhed

opnåede BNP-niveauet fra før pandemien i tredje kvartal af 2021, mens det

forventes, at samtlige medlemslande vil opnå denne milepæl ved udgangen

af 2022.

EU har i løbet af vinteren været ramt af en række faktorer, der har haft en ne-

gativ effekt på væksten, hvilket bl.a. omfatter den nye Omicron-variant, sti-

gende inflation drevet af stigende energipriser samt forsyningsvanskelighe-

der. Kommissionen forventer, at disse faktorer vil aftage gradvist, og at væk-

sten igen vil stigen allerede i foråret.

Inflationen ventes at toppe i år på EU-niveau med 3,9 pct. mod 2,9 pct. i

2021. Kommissionen forventer, at udviklingen vil vende i 2023, hvor inflatio-

nen forventes at blive på 1,9 pct.

–

altså netop under Den Europæiske Cen-

tralbanks (ECB) inflationsmålsætning på 2 pct.

For Danmarks vedkommende forventer Kommissionen en vækst i 2022 på

2,8 pct. og 2,3 pct. i 2023. Inflationen i Danmark ventes at stige fra 1,9 pct. i

2021 til 2,5 pct. i 2022, hvilket bl.a. skyldes stigende energipriser og større in-

denlandsk efterspørgsel. I 2023 ventes inflationen at falde til 2,1 pct., men

der er en risiko for, at det større pres på arbejdsmarkedet kan føre til højere

end forventet lønstigninger, hvilket kan føre til højere inflation.

(procent)

Danmark

Vækst i BNP

Inflation

Budgetsaldo

Bruttogæld

2020

-2,1

0,4

-0,2

42,1

2021

4,0

1,9

-0,9

41,0

2022

2,8

2,5

1,3

38,8

2023

2,3

2,1

1,4

38,0

I henhold til artikel 27 i forordningen om genopretningsfaciliteten (forordning

2021/241)

skal

medlemslandene rapportere to gange årligt om de fremskridt der gøres med opfyldelse af deres

genopretningsplaner.

European Economic Forecast

–

Winter 2022.

Side 2 | 7

EU-note - 2021-22 - E 16: EU-note om samråd om det europæiske semester

EU-27

Vækst i BNP

-5,9

5,3

4,0

2,8

Inflation

0,7

2,9

3,9

1,9

Budgetsaldo

-6,9

-6,6

-3,6

-2,3

Bruttogæld

91,8

92,1

90,0

89,1

Kilde: Kommissionens vinterprognose. Data for budgetsaldo og bruttogæld er

fra Kommissionens efterårsprognose fra november 2021.

Kommissionen vurderede i efterårsprognosen fra november 2021

, at den

danske offentlige budgetsaldo vil være på 1,3 pct. af BNP i 2022 og 1,4 pct.

af BNP i 2023. På EU-niveau vil det gennemsnitlige budgetunderskud være

på 3,6 pct. og 2,3 pct. af BNP i henholdsvis 2021 og 2022. Den offentlig brut-

togæld vil i Danmark ligge på 38,8 pct. af BNP i 2022 og 38,0 pct. i 2023.

I EU er det gennemsnitlige niveau noget højere på 90,0 pct. af BNP i 2022 og

89,1 pct. i 2023, hvilket selvfølgelig hænger sammen med den offentlige un-

derstøttelse af økonomien i forbindelse med coronakrisen.

Retningslinjer for 2023

Evalueringen

af EU’s økonomiske

og finanspolitiske rammer blev skudt i

gang den 19. oktober 2021 med en meddelelse fra Kommissionen

. Her er

det særligt Stabilitets- og Vækstpagten samt proceduren for makroøkonomi-

ske ubalancer, der jo bl.a. danner grundlag for de landespecifikke anbefalin-

ger, som kan komme i spil. Som bekendt har den såkaldte generelle undta-

gelsesklausul under Stabilitets- og Vækstpagten været aktiveret siden coro-

nakrisens start i marts 2020, hvilket i praksis har betydet, at Kommissionen

ikke har indledt proceduren mod medlemslandene for overtrædelse af kra-

vene til den offentlige budgetsaldo og bruttogæld

. Kommissionen har dog til-

kendegivet, at når medlemslandene vender tilbage til økonomiske vækstni-

veauer svarende til før coronakrisen, så skal den generelle undtagelsesklau-

sul deaktiveres. Det vil som nævnt ske ved udgangen af 2022, og den gene-

relle undtagelsesklausul vil derfor blive deaktiveret i 2023, hvorefter Stabili-

tets- og Vækstpagtens regelsæt som udgangspunkt vil være gældende igen.

Kommissionens ledende næstformand med ansvar for området, Valdis Dom-

brovskis, har udtalt, at Kommissionen i marts vil komme med finanspolitiske

Den aktuelle vinterprognose er en opdatering af

efterårsprognosen

fra november 2021 med fo-

kus på væksten i BNP og inflationen.

KOM (2021) 0662:

Kommissionens meddelelse om EU's økonomi efter covid-19: betydning for

den økonomiske styring.

Det offentlige budgetunderskud må som udgangspunkt højest udgøre 3 pct. af BNP og den of-

fentlige bruttogæld må ikke udgøre mere end 60 pct. af BNP. Hvis gælden overstiger de 60 pct.

af BNP skal den afvikles med gennemsnitligt 1/20 af forskellen mellem de 60 pct. og det fakti-

ske gældsniveau om året.

Side 3 | 7

EU-note - 2021-22 - E 16: EU-note om samråd om det europæiske semester

retningslinjer for de økonomiske og budgetmæssige politikker for 2023 for pe-

rioden fra Stabilitets- og Vækstpagten gælder igen og frem til et eventuelt re-

formeret regelsæt kan træde i kraft.

Retningslinjerne vil have form af en såkaldt fortolkende meddelelse, samme

metode som også tidligere er blevet brugt i 2015 til at tilføje fleksibilitet til for-

tolkningen af regelsættet under Stabilitets- og Vækstpagten

. Ifølge Dom-

brovskis er der altså tale om en overgangsløsning. Retningslinjerne vil tage

højde for den internationale makroøkonomiske situation og landenes natio-

nale budgetmæssige situation samt status på drøftelserne om reform af

EU’s

økonomiske og finanspolitiske rammer.

Som bekendt vil Kommissionen i maj komme med forslag til landespecifikke

anbefalinger, og mellem maj og juni vil der komme forslag til reform af

EU’s

økonomiske og finanspolitiske rammer.

Det franske EU-formandskab satser efter sigende på enighed om en fælles

ramme for refleksionerne omkring arbejdet med evaluering af EU’s økonomi-

ske-

og finanspolitiske rammer på et uformelt møde for EU’s økonomi-

og fi-

nansministre i Paris den 26. februar 2022.

Fra fransk og italiensk side har der været udtrykt ønske om en mulighed for

at undtage offentlige investeringer i bl.a. den grønne og digitale omstilling fra

opgørelsen af den offentlige budgetsaldo. Kommissær Dombrovskis, har ud-

talt, at det bliver afgørende at finde balancen mellem en realistisk nedbrin-

gelse af gældsniveauet og behovet for store investeringer i den grønne og di-

gitale omstilling.

Status på EU-landenes genopretningsplaner

Som nævnt bliver det europæiske semester brugt som rammen for både

Kommissionens og medlemslandenes rapportering om gennemførelsen af

genopretningsfaciliteten og genopretningsplanerne. Som bekendt fordeler

genopretningsfaciliteten samlet 724 mia. euro (løbende priser) i form af di-

rekte tilskud (338 mia. euro) og lån (386 mia. euro) til medlemslandene til

brug frem til og med 2026. EU-landenes genopretningsplaner skal foruden

kravene til anvendelse af tildelte midler til den grønne og digitale omstilling

også adressere de landespecifikke anbefalinger, som det enkelte EU-land

har modtaget i 2019 og 2020

KOM (2015) 0012:

Kommissionens meddelelse om optimal udnyttelse af fleksibiliteten inden for

rammerne af de gældende regler under Stabilitets- og Vækstpagten.

Oversigt over landespecifikke anbefalinger i

2019

2020.

Side 4 | 7

EU-note - 2021-22 - E 16: EU-note om samråd om det europæiske semester

Rådet har på nuværende tidspunkt godkendt genopretningsplanerne for 22

EU-lande, hvorimod Kommissionens indstilling til Rådets godkendelse af

genopretningsplanerne for Polen, Ungarn, Sverige og Bulgarien udestår,

mens Holland endnu ikke har indleveret en genopretningsplan til Kommissio-

nen.

De medlemslande, der havde fået godkendt deres genopretningsplaner før

den 31. december 2021, kunne modtage op til 13 pct. af deres forventede til-

skud og lån i forudbetaling. Kommissionen har på nuværende tidspunkt for-

udbetalt 56,5 mia. euro (tilskud og lån) til 21 EU-lande, herunder 1,5 mia. kr.

til Danmark den 2. september 2021.

De løbende udbetalinger vil ske i takt med, at landene opnår milepæle og

målsætninger for reformer og investeringer i deres respektive genopretnings-

planer. Kommissionen træffer beslutning om de enkelte udbetalinger efter

høring af EU’s økonomiske og finansielle Udvalg (EFC)

Spanien har modtaget den første udbetaling på 10 mia. euro den 27. decem-

ber 2021. Frankrig har anmodet om udbetaling den 29. november og Græ-

kenland og Italien henholdsvis den 29. og 30. december 2021. Senest har

Portugal den 25. januar anmodet om en udbetaling på 1,16 mia. euro. Der er

altså på nuværende tidspunkt udbetalt samlet 66,5 mia. euro fra genopret-

ningsfaciliteten.

Kronologisk oversigt over udbetalinger under genopretningsfaciliteten i

mia. euro og løbende priser

EU-land

Finland

Rumænien

Spanien

Estland

Malta

Rumænien

Slovakiet

Østrig

Kroatien

Tjekkiet

Slovenien

Letland

Dato

21/01-21

13/01-21

27/12-21

17/12-21

02/12-21

13/10-21

28/09-21

17/09-21

10/09-21

Tildelingstype

Tilskud

Lån

Tilskud

Betaling

Forudbetaling

1. udbetaling

Forudbetaling

Beløb

0,271

1,924

10,000

0,126

0,041

1,851

0,822

0,450

0,818

0,915

0,231

0,237

EU’s økonomiske

og finansielle Udvalg (EFC) er et rådgivende organ, der består af embeds-

mænd fra de nationale administrationer og centralbanker, Den Europæiske Centralbank og

Kommissionen.

Side 5 | 7

EU-note - 2021-22 - E 16: EU-note om samråd om det europæiske semester

Cypern

Danmark

Tyskland

Frankrig

Litauen

Spanien

Italien

Grækenland

Belgien

Luxembourg

Portugal

I alt

09/09-21

02/09-21

26/08-21

19/08-21

17/08-21

13/08-21

09/08-21

03/08-21

Tilskud

Lån

Tilskud

Lån

Tilskud

Lån

Tilskud

Lån

Forudbetaling

0,131

0,026

0,202

2,250

5,118

0,289

9,037

8,954

15,938

2,310

1,655

0,770

0,012

1,808

0,351

66,555

Kommissionen har til dato rejst 78,5 mia. euro af det fælles EU-lån på over

800 mia. euro til genopretningen af EU. Ifølge Kommissionens finansierings-

plan er ambitionen at rejse 50 mia. euro i de første seks måneder af 2022.

De 22 medlemslande med godkendte genopretningsplaner har samlet alloke-

ret næsten 40 pct. af de tildelte midler under genopretningsfaciliteten til den

grønne omstilling og over 26 pct. til den digitale omstilling. Det overstiger de

formelle krav til landenes genopretningsplaner om anvendelse af minimum

37 pct. til den grønne omstilling og 20 pct. til den digitale omstilling.

Kommissionen har den 15. december 2021 offentliggjort det såkaldte

score-

board,

der skal gøre det muligt løbende at følge EU-landenes gennemførelse

af deres genopretningsplaner samt udbetalingerne til medlemslandene.

Det europæiske semester i 2022

Det europæiske semester vil i 2022 som nævnt også være påvirket af arbej-

det med EU-landenes genopretningsplaner under genopretningsfaciliteten,

om end i mindre grad end i 2021.

•

April:

EU-landene indsender deres nationale reformprogrammer

samt stabilitets- eller konvergensprogrammer med økonomiske og fi-

nanspolitiske planer til Kommissionen. Som nævnt vil de nationale

reformprogrammer i år indeholde en rapportering om det enkelte EU-

lands gennemførelse af dets genopretningsplan.

Maj:

Kommissionen publicerer de individuelle landerapporter, der in-

deholder et overblik over de økonomiske og sociale udfordringer,

•

Side 6 | 7

EU-note - 2021-22 - E 16: EU-note om samråd om det europæiske semester

som medlemslandet står overfor. Landerapporterne identificerer de

udfordringer, som ikke er blevet tilstrækkeligt adresseret i det enkelte

lands genopretningsplan. Landerapporterne vil også indeholde en

sektion om de enkelte EU-landes status og fremskridt mht. efterle-

velse af FN’s bæredygtighedsmål.

Kommissionen fremsætter også forslag til landespecifikke anbefalin-

ger, der på baggrund af landerapporterne indeholder de områder,

som kræver yderligere politisk handling. De landespecifikke anbefa-

linger indeholder også anbefalinger omkring de offentlige finanser i

tråd med Stabilitets- og Vækstpagten.

Landerapporterne, rapporterne om de lande med risiko for makro-

økonomiske ubalancer samt forslag til landespecifikke anbefalinger

publiceres af Kommissionen som del af den såkaldte forårspakke om

det europæiske semester 2022, som forventes fremsat den 25. maj

2022

•

Juni:

EU’s stats-

og regeringschefer vil på EU-topmødet den 23.-24.

juni tilslutte sig de landespecifikke anbefalinger.

Juli:

de landespecifikke anbefalinger vedtages formelt af EU’s øko-

nomi- og finansministre. Kommissionen vil den 31. juli komme med

den første årlige rapport til Rådet og Europa-Parlamentet om gen-

nemførelsen af genopretningsfaciliteten.

Oktober:

i midten af oktober vil EU-landene sende den anden årlige

rapport til Kommissionen om gennemførelse af deres genopretnings-

planer. Det falder sammen med eurolandenes indsendelse af udkast

til budgetplaner for 2023.

•

Dette dokument er udarbejdet af Folketingets Administration til brug for med-

lemmer af Folketinget. Efter ønske fra Folketingets Præsidium understøtter

Folketingets Administration det parlamentariske arbejde i Folketinget, herun-

der lovgivningsarbejdet og den parlamentariske kontrol med regeringen ved at

yde upartisk faglig bistand til medlemmerne. Faglige noter udarbejdet af Fol-

ketingets Administration er i udgangspunktet offentligt tilgængelige.

Forårspakken vil også indeholde den årlige rapport om EU-landenes

efterlevelse af FN’s bæ-

redygtighedsmål (rapport

fra 2021).

Side 7 | 7