EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 91: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 19/11-21

Europaudvalget 2021-22
EUU Alm.del Bilag 91
Offentligt

Udenrigsministeriet

Juridisk Tjeneste, EU-retskontoret

Asiatisk Plads 2

–

1448 København K

Tlf.: 33 92 03 24 E-mail:

[email protected]

Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse

JTEU j.nr. 2015 - 30240

19. november 2021

Til orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i de kommende tre uger i

retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager, hvor der er nedsat

procesdelegation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig forhandling, fremsættelse af

generaladvokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der i øvrigt følges af den danske

regering, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse og afsigelse af dom.

Generaladvokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-Domstolens

hjemmeside (http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.

Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-

Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.

Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:

Sagsnr.

C-161/20

Titel og kort sagsresumé

Europa-Kommissionen mod Rådet for Den Europæiske

Union

Emne:

Annullation af Rådets afgørelse om forelæggelse for Den

Internationale Søfartsorganisation (IMO) vedrørende indførelsen

af livscyklusretningslinjer med henblik på at bedømme well-to-

tank drivhusgasemissioner fra bæredygtige alternative

brændstoffer.

Påstande:

—

Rådets afgørelse, der er indeholdt i Corepers retsakt af 5.

februar 2020, som tilslutter sig en forelæggelse for Den

Internationale Søfartsorganisation (IMO) vedrørende indførelsen

af livscyklusretningslinjer med henblik på at bedømme well-to-

tank drivhusgasemissioner fra bæredygtige alternative

brændstoffer med henblik på, at Rådets formandsskab

fremsender den til IMO på vegne af medlemsstaterne og

Kommissionen, annulleres.

—

Afgørelsens virkninger opretholdes.

—

Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes at betale

sagsomkostningerne.

Deltager i PD

Udenrigsministeriet

Erhvervsministeriet

Søfartsstyrelsen

Justitsministeriet

Miljøministeriet

Proces-

skridt

Dato

25.11.21

C-156/21

og C-

157/21

Ungarn mod Europa-Parlamentet og Rådet samt Polen mod

Europa-Parlamentet og Rådet

Emne:

Retsstatsmekamisnem

Påstande, C-156/21:

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Finansministeriet

02.12.21

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 91: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 19/11-21

—

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom)

2020/2092 af 16. december 2020 om en generel ordning med

konditionalitet til beskyttelse af Unionens budget (1) annulleres.

—

Subsidiært annulleres følgende bestemmelser i forordning

2020/2092:

—

Artikel 4, stk. 1.

—

Artikel 4, stk. 2, litra h

—

Artikel 5, stk. 2.

—

artikel 5, stk. 3, tredje punktum.

—

Artikel 5, stk. 3, sidste punktum.

—

Artikel 6, stk. 3 og 8.

—

Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union

tilpligtes at betale sagsomkostningerne

Påstande, C-157/21:

—

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom)

2020/2092 af 16. december 2020 om en generel ordning med

konditionalitet til beskyttelse af Unionens budget (1) annulleres i

sin helhed.

—

Parlamentet og Rådet tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

C-624/20

Staatssecretaris van Justitie en Veiligheid

Emne:

Fortolkningen af TEUF artikel 20 og nærmere bestemt karakteren

af den opholdsret, som en tredjelandsstatsborger på baggrund af

denne bestemmelse i helt særlige situationer kan aflede af en

unionsborger i dennes egen medlemsstat (Zambrano-doktrinen)

Spørgsmål:

1. Har medlemsstaterne kompetence til at bestemme, om

opholdsretten på grundlag af artikel 20 TEUF i sig selv er af

midlertidig eller ikke-midlertidig karakter, eller skal dette afgøres

efter EU-retten?

2. Såfremt en EU-retlig fortolkning skal finde anvendelse, er der

[da] ved anvendelsen af direktiv 2003/109/EF forskel på de

forskellige opholdsrettigheder på grundlag af

afhængighedsforhold, der tilkommer tredjelandsstatsborgere på

grundlag af EU-retten, herunder den opholdsret på grund af et

afhængighedsforhold, der tilkendes et familiemedlem til en

unionsborger på grundlag af [direktiv 2004/38/EF], og

opholdsretten på grundlag af artikel 20 TEUF?

3. Er opholdsretten på grundlag af artikel 20 TEUF, som efter sin

art er afhængig af, at der består et afhængighedsforhold mellem

tredjelandsstatsborgeren og unionsborgeren og således af

begrænset varighed, af midlertidig karakter?

4. Såfremt opholdsretten på grundlag af artikel 20 TEUF er

midlertidig, skal direktivets artikel 3, stk. 2, litra e), [da] fortolkes

således, at denne bestemmelse er til hinder for en national

ordning, hvorefter kun indehavere af nationale opholdstilladelser

er udelukket fra at erhverve status som fastboende udlænding

som omhandlet i direktivet?

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

07.12.21

C-817/19

Ligue des droits humains (PNR-direktivet)

Emne:

Forholdet mellem PNR-direktivets regler om karakteren af

indhentede oplysninger samt indsamling og opbevaring heraf, og

Chartrets artikel 7, 8 og 52, stk. 1.

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Rigspolitiet

09.12.21

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 91: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 19/11-21

Spørgsmål:

1. Skal artikel 23 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning

(EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske

personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og

om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af

direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse),

sammenholdt med denne forordnings artikel 2, stk. 2, litra d),

fortolkes således, at den finder anvendelse på en national

lovgivning såsom lov af 25. december 2016 om behandling af

passageroplysninger, som gennemfører Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv (EU) 2016/681 af 27. april 2016 om anvendelse af

passagerlisteoplysninger (PNR-oplysninger) til at forebygge,

opdage, efterforske og retsforfølge terrorhandlinger og grov

kriminalitet samt Rådets direktiv 2004/82/EF af 29. april 2004

om transportvirksomheders forpligtelse til at fremsende

oplysninger om passagerer og Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2010/65/EU af 20. oktober 2010 om meldeformaliteter

for skibe, der ankommer til eller afgår fra havne i

medlemsstaterne, og om ophævelse af direktiv 2002/6/EF?

[…]

10. Såfremt Cour constitutionnelle (forfatningsdomstol) på

grundlag af besvarelserne af de foregående præjudicielle

spørgsmål konkluderer, at den anfægtede lov, der bl.a.

gennemfører direktiv (EU) 2016/681, er i strid med en eller flere

af de forpligtelser, der følger af de i disse spørgsmål nævnte

bestemmelser, kan Cour constitutionnelle (forfatningsdomstol) da

midlertidigt opretholde virkningerne af lov af 25. december 2016

om behandling af passageroplysninger med henblik på at undgå

retsusikkerhed og muliggøre, at oplysninger, der forinden er

blevet indsamlet og lagret, stadig kan anvendes til de formål, der

er omhandlet i loven?

Til orientering:

Transportministeriet

Søfartsstyrelsen

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 91: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 19/11-21

Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:

Forkortelser i sagstypekolonnen:

O-sag = Sagen følges til orientering

F-sag = Sagen følges med henblik på eventuel afgivelse af mundtligt indlæg

Sagsnr.

C-564/19

Titel og kort sagsresumé

1.A Skal artikel 6, stk. 1, TEU og artikel 5, stk. 2, i direktiv

2010/64/EU fortolkes således, at medlemsstaten for at kunne

sikre retten til en retfærdig rettergang for tiltalte, som ikke er

bekendte med processproget, skal oprette et register over

uafhængige tolke og oversættere, som er behørigtkvalificerede,

eller

–

i mangel heraf

–

på anden vis skal sikre, at kvaliteten af

sprogtolkningen under retsforhandlingerne kan kontrolleres?

1.B Såfremt det foregående spørgsmål besvares bekræftende, og

det i den pågældende sag som følge af en utilstrækkelig kvalitet af

sprogtolkningen ikke kan fastslås, om den tiltalte er blevet gjort

bekendt med genstanden for den rejste sigtelse eller tiltale mod

vedkommende, skal artikel 6, stk. 1, TEU samt artikel 4, stk. 5, og

artikel 6, stk. 1, i direktiv 2012/13/EU da fortolkes således, at

sagen under disse omstændigheder ikke kan fortsætte som en

udeblivelsessag?

[…]

3.B Såfremt det foregående spørgsmål besvares bekræftende, skal

det nævnte princip om domstolenes uafhængighed da fortolkes

således, at retten til en retfærdig rettergang ikke kan sikres under

sådanne omstændigheder?

4/A. Skal artikel 267 i traktaten om Den Europæiske Unions

funktionsmåde (TEUF) fortolkes således, at denne bestemmelse

er til hinder for en afgørelsei henhold til national retspraksis, i

medfør af hvilken den øverste dømmendemyndighed, inden for

rammerne af en procedure, der skal sikreensartetheden i

medlemsstatens retspraksis, uden at påvirke retsvirkningerneaf

den omhandlede kendelse, kvalificerer en kendelse, der er afsagt

af enlavere retsinstans, og hvorved den præjudicielle procedure er

blevet indledt, som ulovlig?

4/B. Såfremt spørgsmål 4/A besvares bekræftende, skal artikel

267 i traktaten omDen Europæiske Unions funktionsmåde

(TEU[F]) da fortolkes således, atden forelæggende ret skal se bort

fra modsatrettede afgørelser fra den højere retsinstans, og fra

principielle standpunkter, der er indtaget af hensyn tilrettens

enhed?

4/[C]. Såfremt spørgsmål 4/A besvares benægtende, kan

behandlingen af denstraffesag, der er blevet udsat, da i et sådant

tilfælde fortsættes, mens denpræjudicielle procedure er i gang?

5. Skal princippet om domstolenes uafhængighed, som er fastsat i

artikel 19, stk. 1, andet afsnit, TEU, artikel 47 i chartret om

grundlæggende rettighederog i Den Europæiske Unions Domstols

praksis fortolkes således, atprincippet, i lyset af artikel 267 TEUF,

bliver tilsidesat, når der indledes endisciplinærsag mod en

dommer med den begrundelse, at vedkommende harindledt en

præjudiciel procedure?

Rådet mod Hamas

Påstande:

Rettens dom i sag T-308/18 ophæves.

Domstolen træffer endelig afgørelse vedrørende de spørgsmål,

som er genstand for denne appel.

Sagsøgeren i sag T-308/18 tilpligtes at betale de omkostninger,

som Rådet for Den Europæiske Union har afholdt i første instans

og i forbindelse med den foreliggende appelsag.

Interessent

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Sags-

type

O-sag

Proces

-skridt

Dom

Dato

23.11.21

C-833/19 P

Udenrigsministeriet

O-sag

Dom

23.11.21

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 91: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 19/11-21

T-160/19

LTTE mod Rådet

Påstande: Sagsøgeren har for Retten nedlagt påstand om, at

Rådets afgørelse (FUSP) 2019/25 annulleres, for så vidt som den

vedrører sagsøgeren.

Subsidiært har sagsøgeren gjort gældende, at en mindre

indgribende foranstaltning end opretholdelse på EU-listen over

terroror-ganisationer er begrundet i denne sag.

Sagsøgeren har desuden nedlagt påstand om, at Rådet tilpligtes at

betale sagsomkostningerne tillagt renter, hvis sats vil blive

præciseret på et senere tidspunkt.

Assi mod Rådet

Påstande:

—Rådets

gennemførelsesafgørelse (FUSP) 2019/87 af

21. januar 2019 annulleres, for så vidt som den vedrører

sagsøgeren.

—Rådets

gennemførelsesforordning (EU) 2019/85 af 21. januar

2019 annulleres, for så vidt som den vedrører sagsøgeren.

—Sagsøgte

tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Al Zoubi mod Rådet

Påstande:

—

Rådets gennemførelsesafgørelse (FUSP) 2019/87 af

21. januar 2019 annulleres, for så vidt som den vedrører

sagsøgeren.

—

Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2019/85 af 21. januar

2019 annulleres, for så vidt som den vedrører sagsøgeren.

—

Sagsøgte tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Foz mod Rådet

Påstande:

—

Rådets gennemførelsesafgørelse (FUSP) 2019/87 af

21. januar 2019 annulleres, for så vidt som den vedrører

sagsøgeren.

—

Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2019/85 af 21. januar

2019 annulleres, for så vidt som den vedrører sagsøgeren.

—

Sagsøgte tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Aman Dimashq mod Rådet

Påstande:

—

Rådets gennemførelsesafgørelse (FUSP) 2019/87 af

21. januar 2019 annulleres, for så vidt som den vedrører

sagsøgeren.

—

Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2019/85 af 21. januar

2019 annulleres, for så vidt som den vedrører sagsøgeren.

—

Sagsøgte tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

StWL Städtische Werke Lauf a.d. Pegnitz

1. Er begrebet »sendes« som omhandlet i artikel 2, andet

punktum, litra h), i direktiv 2002/58/EF opfyldt, når en

meddelelse ikke sendes fra en bruger af en elektronisk

kommunikationstjeneste til en anden bruger gennem en

tjenesteudbyder til den anden brugers elektroniske »adresse«, men

som følge af åbning af en kodeordsbeskyttet internetside for en e-

mailkonto automatisk vises af adservere på bestemte, hertil

beregnede felter i e-mail-indbakken tilhørende en bruger, som

udvælges efter et tilfældighedsprincip (indbakkereklame)?

2. Forudsætter hentning af en meddelelse som omhandlet i artikel

2, andet punktum, litra h), i direktiv 2002/58/EF, at modtageren,

efter at have opnået kendskab til, at der foreligger en meddelelse,

gennem en bevidst hentningskommando udløser en

programteknisk indstillet overføring af meddelelsesdata, eller er

det tilstrækkeligt, hvis meddelelsens visning i en emailkontos

indbakke udløses ved, at brugeren åbner den kodeordsbeskyttede

internetside for sin e-mailkonto?

3. Foreligger der også elektronisk post som omhandlet i artikel 13,

stk. 1, i direktiv 2002/58/EF, når en meddelelse ikke sendes til en

konkret individuel modtager, som er fastlagt allerede før

Udenrigsministeriet

O-sag

Dom

24.11.21

T-256/19

Udenrigsministeriet

O-sag

Dom

24.11.21

T-257/19

Udenrigsministeriet

O-sag

Dom

24.11.21

T-258/19

Udenrigsministeriet

O-sag

Dom

24.11.21

T-259/19

Udenrigsministeriet

O-sag

Dom

24.11.21

C-102/20

Forbrugerombudsmanden

O-sag

Dom

25.11.21

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 91: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 19/11-21

overføringen, men vises i indbakken tilhørende en bruger, som er

udvalgt ud fra et tilfældighedsprincip?

4. Foreligger der kun anvendelse af elektronisk post til direkte

markedsføring som omhandlet i artikel 13, stk. 1, i direktiv

2002/58/EF, når der konstateres en byrde for brugeren, som er

mere vidtgående end en gene?

5. Foreligger der kun individuel markedsføring, som opfylder

kriterierne for en »henvendelse« som omhandlet i bilag I, nr. 26),

første punktum, til direktiv 2005/29/EF, hvis en kunde kontaktes

ved hjælp af et medium, der normalt anvendes til individuel

kommunikation mellem en afsender og en modtager, eller er det

tilstrækkeligt, hvis

–

som det er tilfældet for den markedsføring,

der er genstanden for hovedsagen

–

en individuel relation

etableres ved, at reklamen vises i indbakken for en privat e-

mailkonto og dermed i et område, hvor kunden forventer

meddelelser, der er rettet individuelt til ham?

C-233/20

job-medium

I.1 Er en national bestemmelse, hvorefter der ikke er ret til

feriegodtgørelse [»Urlaubsersatzleistung«] for det løbende (sidste)

arbejdsår, hvis arbejdstageren, uden at der foreligger en vigtig

grund, før tiden og ensidigt bringer arbejdsforholdet til ophør

(»fratrædelse«) (»Austritt«), forenelig med artikel 31, stk. 2, i Den

Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (EUT

2010, C 83, [s. 389]) og artikel

7 i […]direktiv 2003/88/EF?

1.2. Såfremt dette spørgsmål besvares benægtende:

1.2.1. Skal det i så fald tillige efterprøves, om det var umuligt for

arbejdstageren at afholde ferien?

1.2.2. Efter hvilke kriterier skal denne efterprøvelse foretages?

Aurubis

1. Er betingelserne i artikel 3, litra d), i Kommissionens afgørelse

2011/278/EU for gratistildeling af emissionskvoter opfyldt på

grundlag af en delinstallation med varmeemissionsværdi, når der i

et anlæg til produktion af nonferrometaller i henhold til bilag I til

direktiv 2003/87/EF i en flammesmelteovn til produktion af

primærkobber anvendes et svovlholdigt kobberkoncentrat og den

ikkemålelige varme, der er nødvendig til smeltning af

kobbermalmen i koncentratet, i det væsentlige genereres ved

oxidering af svovlet i koncentratet, idet kobberkoncentratet både

anvendes som råstofkilde og som brændbart materiale til

varmeproduktionen? 2. Såfremt det første spørgsmål besvares

bekræftende: Kan en ret til mertildeling af gratis emissionskvoter

for tredje handelsperiode efter udløbet af tredje handelsperiode

opfyldes med en ret til tildeling for fjerde handelsperiode, hvis

eksistensen af en sådan ret til tildeling først fastslås retsligt efter

udløbet af tredje handelsperiode, eller bortfalder en ret til

tildeling, som endnu ikke er opfyldt, med udløbet af tredje

handelsperiode?

(Résidence habituelle d’un époux

- Divorce)

Når det som i det foreliggende tilfælde af de faktiske

omstændigheder fremgår, at en af ægtefællerne tilbringer sit liv i to

medlemsstater, kan den pågældende da anses for at have sit

sædvanlige opholdssted, som omhandlet i artikel 3 i forordning

nr. 2201/2003 og i forbindelse med anvendelsen af denne artikel,

i to medlemsstater, således at retterne i begge medlemsstater har

kompetence til at træffe afgørelse om skilsmissen, hvis

betingelserne i denne artikel er opfyldt i disse to medlemsstater?

Finanzamt für den 8., 16. und 17. Bezirk in Wien

Første spørgsmål: Skal artikel 11, stk. 3, litra e), i forordning nr.

883/2004 fortolkes således, at den omfatter situationen for en

arbejdstager med statsborgerskab i en medlemsstat, hvor hun og

Miljøministeriet

Ministeriet for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeri

O-sag

Dom

25.11.21

C-271/20

Klima-, Energi- og

Forsyningsministeriet

Energistyrelsen

O-sag

Dom

25.11.21

C-289/20

Social- og Ældreministeriet

O-sag

Dom

25.11.21

C-372/20

Beskæftigelsesministeriet

O-sag

Dom

25.11.21

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 91: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 19/11-21

hendes børn også har deres bopæl, som indgår et

ansættelsesforhold som ulandsarbejder med en arbejdsgiver med

hjemsted i en anden medlemsstat, der ifølge sidstnævnte

medlemsstats (herefter »hjemstedsstaten«) regler er omfattet af det

obligatoriske forsikringssystem, og som udstationeres af

arbejdsgiveren i et tredjeland, ganske vist ikke umiddelbart efter

ansættelsen, men efter at have gennemført en

forberedelsesperiode, og efter hjemkomsten i en

reintegrationsperiode i hjemstedsstaten?

Andet spørgsmål: Er en national bestemmelse som

FLAG’s § 53,

stk. 1, som bl.a. fastsætter en selvstændig bestemmelse om

ligestilling med egne statsborgere, i strid med forbuddet mod

gennemførelse af forordninger som omhandlet i artikel 288, stk. 2,

TEUF?

[…]

Det syvende spørgsmål vedrører det tilfælde, at appellantens

situation er omfattet af artikel 11, stk. 3, litra a), i forordning nr.

883/2004, og at EU-retten forpligter beskæftigelsesstaten og

bopælsstaten til i fællesskab at yde familieydelser.

Syvende spørgsmål: Skal passagen »videresender denne institution

straks ansøgningen [...]« i artikel 68, stk. 3, litra a), i forordning nr.

883/2004 og passagen »fremsender institutionen [straks]

ansøgningen« i artikel 60 i gennemførelsesforordning 987/2009

fortolkes således, at disse bestemmelser forbinder institutionen i

den primært ansvarlige medlemsstat og institutionen i den

subsidiært ansvarlige medlemsstat med hinanden på en sådan

måde, at begge medlemsstater i fællesskab skal behandle én

(singularis) ansøgning om familieydelser, eller skal ansøgeren

indgive særskilt ansøgning om den eventuelt nødvendige

supplerende betaling fra institutionen i den medlemsstat, hvis

regler finder subsidiær anvendelse, således at ansøgeren skal

indgive to fysiske ansøgninger (formularer) til to institutioner i to

medlemsstater, hvilket i sagens natur udløser forskellige frister?

Det ottende og det niende spørgsmål vedrører perioden efter den

1. januar 2019, hvor Østrig sammen med indførelsen af

indekseringen af familiestøtten afskaffede ydelse af familiestøtte til

ulandsarbejdere,

idet EHG’s (gammel affattelse) § 13, stk. 1, blev

ophævet.

Ottende spørgsmål: Skal artikel 4, stk. 4, TEUF artikel 45 TEUF

og artikel 208 TEUF, artikel 4, stk. 3, TEU og artikel 2, 3 og 7 og

afsnit II i forordning nr. 883/2004 fortolkes således, at de generelt

forbyder en medlemsstat at afskaffe familieydelser for

ulandsarbejdere, som tager deres familiemedlemmer med til

udstationeringsstedet i tredjelandet?

Alternativt niende spørgsmål: Skal artikel 4, stk. 4, TEUF artikel

45 TEUF og artikel 208 TEUF, artikel 4, stk. 3, TEU og artikel 2,

3 og 7 og afsnit II i forordning nr. 883/2004 fortolkes således, at

de i en situation som den, der foreligger i hovedsagen, garanterer

en ulandsarbejder, som allerede har erhvervet en ret til

familieydelser for tidligere perioder, en individuel og konkret

opretholdelse af denne ret i en periode, selv om medlemsstaten

har afskaffet tildeling af familieydelser til ulandsarbejdere?

C-488/20

Delfarma

1. Er artikel 34 TEUF til hinder for en national bestemmelse,

hvorefter en parallelimporttilladelse bortfalder et år efter

markedsføringstilladelsen for et referencelægemiddel er udløbet?

2. Kan en national myndighed henset til artikel 34 TEUF og 36

TEUF vedtage en deklaratorisk afgørelse, som fastsætter, at

markedsføringstilladelsen for et lægemiddel, som

parallelimporteres, ifølge loven bortfalder udelukkende på grund

af udløbet af den tid, der er foreskrevet ved lov, regnet fra det

tidspunkt, hvor markedsføringstilladelsen for referencelægemidlet

er udløbet, uden at grundene til, at markedsføringstilladelsen for

Patent- og

Varemærkestyrelsen

Lægemiddelstyrelsen

O-sag

Dom

25.11.21

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 91: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 19/11-21

dette produkt er udløbet, eller andre grunde, der henvises til i

artikel 36 TEUF, som vedrører menneskers liv og sundhed,

undersøges?

3. Er det forhold, at parallelimportører er fritaget for forpligtelsen

til at fremlægge regelmæssige sikkerhedsrapporter, og den deraf

følgende mangel på ajourførte data om fordele og risici ved

lægemiddelbehandlingen hos myndigheden, tilstrækkeligt til at

træffe en deklaratorisk afgørelse om at bringe

markedsføringstilladelsen for et parallelimporteret lægemiddel til

ophør?

C-519/20

Landkreis Gifhorn

1. Skal EU-retten, navnlig artikel 18, stk. 1 og stk. 3, i direktiv

2008/115/EF, fortolkes således, at en national domstol, der

træffer afgørelse om frihedsberøvelse med henblik på udsendelse,

i hvert enkelt konkret tilfælde skal prøve bestemmelsens

betingelser, navnlig, at den akutte situation fortsat varer ved, når

den nationale lovgiver under påberåbelse af artikel 18, stk. 1, har

fraveget betingelserne i artikel 16, stk. 1, i national ret?

2. Skal EU-retten, navnlig artikel 16, stk. 1, i direktiv

2008/115/EF, fortolkes således, at den er til hinder for en

national bestemmelse, som midlertidigt indtil den 1. juli 2022

tillader, at frihedsberøvede med henblik på udsendelse anbringes i

et fængsel, selv om der i medlemsstaten forefindes særlige

faciliteter for frihedsberøvede, og ingen akut situation som

omhandlet i artikel 18, stk. 1, i direktiv 2008/115/EF gør dette

tvingende nødvendigt?

3. Skal artikel 16, stk. 1, i direktiv 2008/115/EF fortolkes således,

at der ikke foreligger en »særlig facilitet« til anbringelse af

personer, der er frihedsberøvet med henblik på udsendelse,

allerede når:

- den »særlige facilitet« indirekte er underlagt samme

regeringsmedlem som faciliteter for straffefanger, nemlig

justitsministeren,

- den »særlige facilitet« er organiseret som en afdeling af et fængsel

og dermed ganske vist har sin egen leder, men som en af flere

afdelinger af fængslet samlet set er underlagt fængslets ledelse?

Facebook Ireland

Er bestemmelserne i kapitel VIII, navnlig i artikel 80, stk. 1 og 2,

samt artikel 84, stk. 1, i forordning (EU) 2016/679 til hinder for

nationale bestemmelser, som

–

foruden den beføjelse til at gribe

ind, der er tillagt tilsynsmyndighederne med kompetence til at føre

kontrol og håndhæve forordningen, og de registreredes

muligheder for retsbeskyttelse

–

indrømmer dels konkurrenter

dels organisationer, organer og kamre med beføjelser i henhold til

national ret beføjelse til at anlægge søgsmål ved de civile domstole

mod den krænkende part vedrørende overtrædelser af forordning

(EU) 2016/679, uanset om enkelte registreredes konkrete

rettigheder er blevet krænket, og uden bemyndigelse fra en

registreret under påberåbelse af forbuddet mod urimelig

handelspraksis, en overtrædelse af en lov om forbrugerbeskyttelse

eller forbuddet mod at anvende ugyldige almindelige

forretningsbetingelser?

Republikken Cypern mod EUIPO

—

Fontana Food

(GRILLOUMI)

Påstande:

—Den

anfægtede afgørelse annulleres.

—EUIPO

tilpligtes at bære sine egne omkostninger og betale de

af sagsøgeren afholdte omkostninger.

Foundation for the Protection of the Traditional Cheese of

Cyprus named Halloumi mod EUIPO

–

Fontana Food

(GRILLOUMI BURGER)

Påstande:

—Den

anfægtede afgørelse annulleres.

Justitsministeriet

O-sag

25.11.21

C-319/20

Miljøministeriet

O-sag

02.12.21

T-556/19

Ministeriet for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeri

O-sag

Dom

08.12.21

T-595/19

Ministeriet for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeri

O-sag

Dom

08.12.21

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 91: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 19/11-21

T-247/20

C-374/20 P

C-184/20

C-530/20

C-561/20

—EUIPO

tilpligtes at bære sine egne omkostninger og betale de

af sagsøgeren afholdte omkostninger.

JP mod Kommissionen

Påstande:

—

Annullation af Kommissionens afgørelse ((2020) 1195 final af

24. februar 2020 om afslag på begæringen om aktindsigt i henhold

til forordning (EF) nr. 1049/2001

—

GESTDEM 2019/5394-

5399.

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale en symbolsk

erstatning på 1 EUR for det af sagsøgeren lidte ikke-økonomiske

tab samt sagsomkostningerne.

Agrochem-Maks mod Kommissionen (appel)

Påstande:

—

Den appellerede dom ophæves.

—

Sagen hjemvises til Retten.

—

Kommissionen tilpligtes at bære sine egne omkostninger og at

betale appellantens omkostninger i denne sag.

Vyriausioji tarnybinės etikos komisija

1) Skal den betingelse, der er fastsat i forordningens artikel 6, stk.

1, litra e), hvorefter behandling skal være nødvendig af hensyn til

udførelsen af en opgave i samfundets interesse eller som henhører

under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har

fået pålagt, henset til kravene i forordningens artikel 6, stk. 3,

herunder kravet om, at medlemsstaternes nationale ret skal

opfylde et formål i samfundets interesse og stå i rimeligt forhold

til det legitime mål, der forfølges, og ligeledes henset til chartrets

artikel 7 og 8, fortolkes således, at der i national ret ikke kan

fastsættes krav om videregivelse af private interesser og disse

erklæringers offentliggørelse på webstedet for den dataansvarlige,

Vyriausioji tarnybinės etikos komisija

(den øverste etiske

kommission), hvorved alle personer med adgang til internettet

gives adgang til disse oplysninger?

2) Skal forbuddet mod behandling af særlige kategorier af

personoplysninger i forordningens artikel 9, stk. 1, under

hensyntagen til de betingelser, der er fastsat i forordningens artikel

9, stk. 2, herunder betingelsen i denne bestemmelses litra g), om at

behandling skal være nødvendig af hensyn til væsentlige

samfundsinteresser på grundlag af EU-retten eller

medlemsstaternes nationale ret og stå i rimeligt forhold til det mål,

der forfølges, skal respektere det væsentligste indhold af retten til

databeskyttelse og sikre passende og specifikke foranstaltninger til

beskyttelse af den registreredes grundlæggende rettigheder og

interesser, ligeledes henset til chartrets artikel 7 og 8, fortolkes

således, at der i national ret ikke kan fastsættes krav om

videregivelse af oplysninger vedrørende erklæringer om private

interesser, der kan videregive personoplysninger, herunder

oplysninger, som giver mulighed for at fastslå en persons politiske

holdninger, fagforeningsmæssige tilhørsforhold, seksuelle

orientering og andre personlige oplysninger, og disse oplysningers

offentliggørelse på webstedet for den dataansvarlige, Vyriausioji

tarnybinės etikos

komisija, hvorved alle personer med adgang til

internettet gives adgang til disse oplysninger?

EUROAPTIEKA

1.1. Skal de aktiviteter, der er omfattet af den omtvistede

bestemmelse,

anses for reklame for lægemidler i den forstand, hvori udtrykket

er anvendt i afsnit VIII i direktiv 2001/83/EF (»Reklame«)?

1.2. Skal artikel 90 i direktiv 2001/83/EF fortolkes således, at den

er til hinder for en medlemsstats lovgivning, der udvider listen

over forbudte reklamemetoder og pålægger strengere

begrænsninger end dem, der udtrykkeligt er fastsat i direktivets

artikel 90?

1.3. Skal den i hovedsagen omhandlede lovgivning anses for at

begrænse reklame for lægemidler med henblik på at fremme en

rationel anvendelse heraf som omhandlet i artikel 87, stk. 3, i

direktiv 2001/83/EF?

United Airlines

–

Skal artikel 3, stk. 1, litra a), og artikel 7 i Europa-Parlamentets

og Rådets forordning (EF) nr. 261/2004 af 11. februar 2004 om

fælles bestemmelser om kompensation og bistand til

luftfartspassagerer ved boardingafvisning og ved aflysning eller

lange forsinkelser og om ophævelse af forordning (EØF) nr.

295/91, som fortolket af Domstolen, fortolkes således, at en

passager er berettiget til kompensation fra et luftfartsselskab, der

ikke er et EF-luftfartsselskab, såfremt passageren ankommer til sit

Miljøministeriet

Ministeriet for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeri

O-sag

Dom

08.12.21

Miljøministeriet

O-sag

Dom

09.12.21

Justitsministeriet

Miljøministeriet

Klima-, Energi- og

Forsyningsministeriet

Ministeriet for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeri

Patent- og

Varemærkestyrelsen

O-sag

09.12.21

Lægemiddelstyrelsen

O-sag

09.12.21

Transportministeriet

Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen

O-sag

09.12.21

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 91: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 19/11-21

C-570/20

endelige bestemmelsessted med en forsinkelse på mere end tre

timer på grund af en forsinkelse på den sidste flyvning, hvis

afgangssted og ankomststed uden mellemlanding på en

medlemsstats område begge befinder sig på et tredjelands område,

og der er tale om den sidste flyvning i en række af direkte

tilsluttede flyvninger, som starter i en lufthavn, der befinder sig på

en medlemsstats område, og alle flyvninger faktisk blev udført af

det luftfartsselskab, der ikke er et EF-luftfartsselskab, og

passageren havde reserveret alle disse flyvninger hos et EF-

luftfartsselskab, der ikke faktisk udførte nogen af flyvningerne?

–

Såfremt der første spørgsmål besvares bekræftende, er Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 261/2004 af 11.

februar 2004 om fælles bestemmelser om kompensation og

bistand til luftfartspassagerer ved boardingafvisning og ved

aflysning eller lange forsinkelser og om ophævelse af forordning

(EØF) nr. 295/91, som fortolket ved det første spørgsmål, da i

strid med international ret,

særligt princippet om, at hver stat har den fulde højhedsret over

sit territorium og sit luftrum, idet denne fortolkning vil medføre,

at EUretten vil finde anvendelse på en situation, der finder sted i

et tredjeland?

Direction départementale des finances publiques de la

Haute-Savoie

1) Er kravet om klarhed og forudsigelighed i forbindelse med de

omstændigheder, hvorunder hemmeligholdelse i angivelser af

skyldig moms kan give anledning til en kumulation af

retsforfølgelse og sanktioner af strafferetlig karakter, opfyldt ved

nationale bestemmelser som de ovenfor beskrevne?

2) Er kravet om, at kumulationen af sådanne sanktioner skal være

nødvendig og forholdsmæssig, opfyldt ved nationale

bestemmelser som de ovenfor beskrevne?

Skatteministeriet

O-sag

09.12.21