Europaudvalget 2021-22
EUU Alm.del Bilag 802
Offentligt
FO
Punkt 7. Ekstraordinært rådsmøde (transport, telekommunikation og energi
–
energi) den 30.
september 2022
EUU alm. del (21)
–
bilag 780 (supplerende kommenteret dagsorden)
Klima-, energi- og forsyningsministeren
forelagde sagen til forhandlingsoplæg.
FO
1. Rådsforordning om kriseindgreb til håndtering af de høje energipriser
−
Politisk enighed
KOM (2022) 0473
Rådsmøde 3897
–
bilag 1 (samlenotat)
EU-note (21)
–
E 40 (EU-nyt af 16/9-22 om udspil om energipriser)
EUU alm. del (21)
–
bilag 771 (foreløbigt referat af møde i EUU 8/9-22)
Den fungerende formand:
Der er udtrykt utilfredshed med processen og den sene oversendelse af samlenotatet
i dele af ordførerkredsen, hvilket nogle af ordførerne måske kommer ind på. Men som fungerende formand vil jeg
indledningsvis lige vil bemærke det.
Klima-, energi- og forsyningsministeren:
Nogle gange kan man godt beklage noget, selv om man ikke synes,
at man er skyld i det, så vi vil godt beklage den sene oversendelse. Det havde været bedre at få dokumenterne
tidligere, men denne sag foregår mildest talt i et andet tempo, end vi er vant til. Da Søren Søndergaard og jeg var
kolleger i Europa-Parlamentet, syntes vi, at det gik stærkt, hvis et forslag blev gennemført på et år, og det skete
næsten aldrig. Nu er der tale om blot få uger, og det tempo præger hele processen. Så jeg forstår jeres
frustration, men håber på jeres forståelse.
Kommissionen har den 14. september 2022 fremsat et forslag til rådsforordning om nødindgreb i energisektoren.
Det tjekkiske formandskab har planlagt en hastebehandling af forslaget. De har indkaldt til et ekstraordinært
energirådsmøde den 30. september med henblik på at opnå enighed om forslaget. Sagen forelægges derfor
allerede nu til forhandlingsoplæg.
Forslaget har til formål at indføre ekstraordinære og midlertidige tiltag, der skal håndtere den aktuelle situation på
elmarkedet. Det skal ske via reduktion af elforbruget og omfordeling af ekstraordinære profitter til elforbrugerne.
Der er ingen tvivl om, at Europa står midt i en energikrise. De ekstraordinære energipriser presser vores borgere
og virksomheder hårdt. Regeringen finder derfor, at der er et presserende behov for at indføre EU-tiltag til at
håndtere konsekvenserne af de høje energipriser. Kommissionens forslag er det rette skridt at tage nu.
For det første skal vi reducere efterspørgslen efter el på europæisk niveau. Hermed tackler vi selve problemet,
som er, at efterspørgslen er større end udbuddet. Det kan både sænke elpriserne og bidrage til
forsyningssikkerheden. Det giver også rigtig god mening at gøre dette på EU-niveau, da vores energimarkeder
hænger sammen, og man derved undgår, at effekten af ét lands besparelser opvejes af stigende forbrug i et
andet.
Kommissionen har foreslået et frivilligt reduktionsmål på 10 pct. af det samlede elforbrug og et bindende
reduktionsmål på 5 pct. i særlige identificerede spidsbelastningsperioder.
Regeringen bakker fuldt op herom og lægger stor vægt på, at der indføres reduktionsmål på fælleseuropæisk
niveau. Regeringen finder det vigtigt, at der selvfølgelig også tages højde for medlemsstaternes
elektrificeringsindsats, som bidrager til udfasning af fossile brændsler. Den indsats er vi langt med i Danmark. Det
er derfor positivt, at Kommissionen har anerkendt dette hensyn til elektrificering.
Regeringen er desuden fuldstændig enig med Kommissionen i, at der bør indføres et obligatorisk indtægtsloft, der
kan sikre, at de elproducenter, der producerer billig el, ikke tjener ekstraordinært på de høje elpriser.
 EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 802: Foreløbigt referat af Europaudvalgets møde 23/9-22 vedr. høje energipriser
Nogle elproducenter har nydt godt af de høje energipriser, mens forbrugernes omkostninger er steget markant.
Det er kun fair, at en del af de ekstraordinære profitter går til at kompensere elforbrugerne. Selv om vi sætter et
loft for elproducenternes indtjening, vil de stadig have en god indtjening med et loft på 180 euro. Et loft, der er flere
gange højere end priserne de forudgående år. Det vil også stadig være attraktivt at investere i den grønne
omstilling, så der fortsat bygges vindmølleparker og solceller.
Det europæiske elmarked udgør fortsat fundamentet for forsyningssikkerheden i Europa og for, at vi kan være
sikre på at have strøm i kontakterne. Af hensyn hertil lægger regeringen stor vægt på, at indtægtsloftet er
midlertidigt, så vi sikrer, at der ikke gribes uhensigtsmæssigt ind i markedet på længere sigt.
Det er den aktuelle situation, som vi skal tackle her og nu. Vi kommer senere til at se på selve udformningen af
elmarkedet med det reformarbejde, som Kommissionen har sat i gang. Det giver desuden sig selv, at
indtægtsloftet skal indrettes på en måde, så det ikke skader forsyningssikkerheden og kun omfatter producenter,
der reelt har uventede høje profitter.
For så vidt angår forsyningssikkerhed omfatter forslaget bl.a. biomasse og affald. Da biomassefyrede værker og
affaldsbaserede værker har betydning for elforsyningen og forsyningssikkerheden i Danmark, lægger regeringen
vægt på, at denne type værker ikke berøres uhensigtsmæssigt.
Hvile i sig selv-princippet skal også fortsat kunne efterleves inden for rammerne af forslaget. Flere
kraftvarmeværker i Danmark anvender allerede provenu fra elproduktion til at holde varmeregningerne nede for
kunderne. Den fleksibilitet skal fastholdes, da mekanismen allerede virker og opfylder det samme formål, der
ligger bag indtægtsloftet.
Med hensyn til producenter, der omfattes, bakker vi fuldt op om Kommissionens vurdering af, at loftet kun skal
ramme producenternes realiserede indtægter. Dermed indfører vi ikke beskatning af indtægter, der på grund af
langsigtede kontrakter, fastprisaftaler og lignende ikke tilfalder producenterne. Det giver også sig selv, at vi ikke
kan beskatte indtægter, som producenterne ikke har.
Regeringen så desuden gerne, at forslaget omfattede alle overnormale profitter, som de forskellige aktører på
energimarkedet opnår, f.eks. mellemhandlere. Kommissionen vurderer dog ikke, at dette er muligt inden for
rammerne af forslaget om indtægtsloftet. Regeringen lægger derfor stor vægt på, at Kommissionen opfordres til at
præsentere forslag om mulighed for særbeskatning af sådanne aktører.
Regeringen er opmærksom på
–
og lægger derfor stor vægt på
–
at forslaget udformes på en måde, der sikrer
medlemsstaterne maksimal fleksibilitet i implementeringen. Og at vi får den nødvendige tid til at muliggøre en
effektiv og administrativ håndterbar national implementering
–
selvfølgelig med respekt for, at disse tiltag skal
virke hurtigst muligt.
Regeringen er fuldstændig enig med Kommissionen i, at der bør indføres et solidaritetsbidrag for selskaber, der
producerer fossil energi, især i lyset af at indtægtsloftet hovedsageligt kun omfatter VE-producenter (producenter
af vedvarende energi). Producenter af fossil energi bør ikke slippe. I Danmark har vi allerede beskatningsregler af
overnormale profitter for kulbrinteudvinding.
Regeringen er derfor positiv over for forslaget og lægger samtidig stor vægt på, at solidaritetsbidraget tager
hensyn til nationale sammenhænge, herunder den allerede eksisterende beskatningsgrad.
Forslaget blev fremsat i sidste uge, og der forhandles på højtryk. Så der er fortsat en række forhold og tekniske
uklarheder, der er under afklaring. Dog er der lagt op til betydelig fleksibilitet for medlemsstaternes
implementering. Både i, hvordan medlemsstaterne vil indkræve de overnormale profitter, og hvordan
medlemsstaterne vil anvende provenuet. Dette forventer jeg, at vi vil skulle aftale med de politiske partier, når
forslaget er vedtaget.
Victoria Velasquez:
Tiden lige nu viser om noget, at folk ikke er i samme båd. Vi sejler måske i samme hav, men
nogle klamrer sig til drivtømmeret, mens andre sejler rundt i meget store både. Det er også tydeligt, at nogle tjener
virkelig mange penge, mens andre lever med frygten for at gå fra hus og hjem. Milliardvirksomheder med
 EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 802: Foreløbigt referat af Europaudvalgets møde 23/9-22 vedr. høje energipriser
overnormale profitter, som f.eks. Mærsk, kan se frem til et overskud på 270 mia. kr., mens andre ikke kan betale
deres regning. Det kalder tydeligvis på, at vi skal finde løsninger. Derfor synes vi i Enhedslisten, at det er positivt,
at regeringen i forhandlingsoplægget lægger op til, at vi skal anskue problemet i et bredere perspektiv end det,
som Kommissionen lægger op til med dette forslag. Det er det mest retfærdige og solidariske, som desuden kan
sikre, at vi får råd til at kunne yde en effektiv akuthjælp.
Ifølge samlenotatet ønsker nogle EU-lande en afkobling af gasprisen og elprisen
–
gælder det også Danmark?
Og vil ministeren i så fald bekræfte, at Danmark vil lægge stor vægt på det i forhandlingerne?
I forhandlingsoplægget står der, at regeringen gerne så, at forslaget omfattede alle overnormale profitter, som de
forskellige markedsaktører, inklusive finansielle mellemhandlere, opnår på energimarkedet på grund af de
ekstraordinært høje energipriser. Det bakker Enhedslisten op om, men jeg kan ikke se, at det har nogen »vægt« i
forhandlingsoplægget. Lægger regeringen stor vægt på det i forhandlingerne?
Lisbeth Bech-Nielsen:
Socialistisk Folkeparti er meget positive over for Kommissionens forslag og regeringens
linje. Selv om nogle opnår overnormale profitter lige nu, er det vigtigt, at vi sætter benene rigtigt, for dette er nok
den hurtigste proces, man nogensinde har oplevet i EU-systemet
–
Parlamentet er koblet helt af, og forordningen
får direkte effekt på medlemslandene. Som ministeren siger, skal vi være forsigtige med, hvordan vi griber ind i
markedets funktionsmåde, fordi den også er gavnlig for grøn omstilling.
Socialistisk Folkeparti så gerne, at forslaget omfattede alle overnormale profitter på energimarkedet, inklusive
finansielle mellemhandlere. Men vi forstår, at Kommissionen vurderer, at det ikke er muligt inden for forslaget om
indtægtsloft, og derfor er vi også enige med regeringen i, at Kommissionen hurtigst muligt bør præsentere et
forslag om særbeskatning af aktører, der ikke er omfattet af dette udspil. Ligesom Enhedslisten er vi
interesserede i, hvilken vægt regeringen lægger på det forhold.
Vi er desuden bekymrede for misbrug og omgåelse. Vi frygter, at man via manipulation af kontrakter og lignende
kan omgå loftet og dermed eventuelt hæve den overnormale fortjeneste på et senere tidspunkt. Er regeringen
opmærksom på den problematik?
Der lyder også bekymringer fra mange sol- og vindinvestorer. En stor andel af VE-projekter er formelt finansieret
via langtidskontrakter med elkunder om at levere strøm til en bestemt pris, hvilket reelt gør VE-handlerne til
elhandelsvirksomheder med balanceansvar. Det er uklart, om de er indeholdt i indtægtsloftet i Kommissionens
forslag.
Hvis de ikke er indeholdt i loftet, er vores bekymring, at mange VE-projekter vil gå efter en lavere fastprisaftale
med elkunderne, hvilket vil sikre en lavere elpris for kunderne, men reducere provenuet for ordningen. Omvendt
vil det udgøre et økonomisk problem for mange VE-udviklere, hvis de er omfattet af loftet, da det kan medføre, at
mængden af investeringer i vedvarende energi reduceres. Vi synes derfor, at det har stor betydning, om de er
omfattet af loftet eller ej
–
både i forhold til provenuet, men også fordi vi har en interesse i, at VE-udviklerne
investerer.
Kim Valentin:
Vi var meget utilfredse med først at få materialet om sagen i går. Vi er klar over, at ministeren fik
sagen sent, så vi ved også godt, at det ikke kun er ministeren, der har arbejdet langsomt. Men det har kortsluttet
vores kvalitative behandling af en så vigtig sag, og det medfører en risiko for fejl. Derfor lægger vi op til, at
ministeren kommer tilbage igen, når vi kender detaljerne i det, som de ikke er færdige med at regne ud. Jeg tror,
at det er en fordel for alle, at vi lige kigger hinanden i øjnene én gang til, og jeg håber, at det bliver hurtigt, så det
ikke karambolerer med en valgkamp.
Vi støtter regeringens forhandlingsoplæg, men vi har nogle betingelser for vores støtte. De er dels, at forslaget
ikke må skade forsyningssikkerheden, dels at vi fortsat gør det attraktivt at investere i den grønne omstilling, samt
at vi sikrer fleksibilitet i den nationale implementering.
Det er afgørende, at ordningen med indtægtsloft kun er midlertidig, så vi ikke risikerer at skade
forsyningssikkerheden, og vi opfordrer til, at regeringen forhandler det hjem. Det kunne godt fjerne noget af
 EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 802: Foreløbigt referat af Europaudvalgets møde 23/9-22 vedr. høje energipriser
investeringslysten i den grønne omstilling, hvis alle markedskræfterne blev kortsluttet, og det er jo ikke meningen.
Derfor er det vigtigt, at modellen ikke kortslutter den grønne omstilling, og det tror jeg, der er bred enighed om.
Vi er også flere, der mener, at sikring af fleksibilitet i den nationale implementering er vigtigt, om end vi ser det fra
forskellige vinkler. Jeg er ikke ude efter at ramme Mærsk, som tjener mange penge nogle år og færre penge
andre år
–
de er i et marked, som fungerer. Men visse markeder fungerer ikke, og i Danmark har vi f.eks.
kraftvarmeværker, som måske bliver ramt af den kommende model. Jeg kan kun sige »måske«, for jeg ved jo
ikke, præcis hvordan modellen bliver, men det er vigtigt, at vi har en fleksibilitet, så vi ikke rammer f.eks.
kraftvarmeværkerne unødigt med modellen. Vi har nok ikke helt den samme forståelse af fleksibilitet herinde, men
det er jo ikke nogen overraskelse.
Hvilken mekanisme kommer til at afgøre, hvilke kontrakter der tages ud, og hvilke der ikke tages ud? Hos f.eks.
Ørsted er det måske 10-20 pct., der lander uden en kontrakt
–
resten er med kontrakter. Det er afgørende, at vi
ved, præcis hvad der ryger den ene vej, og hvad der ryger den anden vej.
Kan jeg få en nøjagtig definition af, hvad overnormal profit er for en virksomhed? Er det 10 pct. ekstra, 20 pct.
ekstra, er det i gennemsnit over de sidste 10 år eller i gennemsnit over de sidste 3 år? Der er ingen præcise
forklaringer på det, og hvis vi bruger den term, og vi peger fingre ad nogen, er vi også nødt til at vide, præcis
hvem vi peger fingre ad og hvorfor. Jeg er egentlig slet ikke interesseret i at pege fingre ad nogen, men hvis
markedet er sat ud af kraft, må vi jo regulere, så markedet bliver sat i kraft igen.
Vi støtter forhandlingsoplægget med disse betingelser, og jeg håber, at ministeren vil komme tilbage igen, når
man ved mere.
Alex Ahrendtsen:
Dansk Folkeparti følger i Venstres kølvand med det udmærkede indlæg. Man skal være ret
varsom, når man foretager indgreb i markedet, og især i det indre marked i Europa, som stort set er
velfungerende, og som har været til gavn for dansk erhvervsliv. Men vi befinder os, som alle ved, i en nødsituation
–
det er en helt særlig krise, og derfor vil vi være meget pragmatiske og støtte et midlertidigt indgreb. Dog med
understregning af, at det skal være midlertidigt. Så snart, og jeg håber, at det er hurtigt, vi er kommet ud af krisen,
fjerner vi indgrebene og reguleringen igen. Det er meget vigtigt, at vi ikke bruger dette som løftestang til et
permanent indgreb i det indre marked. Jeg kan jo høre på mine socialistiske kolleger, at de vejrer morgenluft, men
markedet fungerer generelt. Her er markedet bare sat ud af kraft af ydre omstændigheder, som ikke er normale i
en markedssammenhæng. Med disse og Venstres bemærkninger kan Dansk Folkeparti støtte
forhandlingsoplægget.
Klima-, energi- og forsyningsministeren:
Kim Valentin havde flest spørgsmål, og de er måske også nemmest
at svare på, for jeg er nærmest enig i det hele. Jeg tror også, at jeg næsten ordret fremhævede de samme
principper, som Venstre mener skal ligge til grund for mandatet, så det er vi heldigvis helt enige om.
Jeg kan godt forstå, at det med overnormal profit er svært at forstå, men i denne situation er det ikke svært. Man
har fastlagt det til 180 euro pr. MWh, og det er to-tre gange mere end den normale pris, så der vil stadig være
rigelig incitament til at investere.
Det er rigtigt, at en væsentlig del af elproducenterne i Danmark har fastprisaftaler
–
det er helt normalt, og det
sikrer dem en forudsigelig indtjening. Det betyder til gengæld også, at de reelt ikke modtager den høje elpris, som
vi er vidner til i dag. I stedet er det finansielle mellemmænd
–
f.eks. elhandlere eller andre finansielle aktører
–
der
får profitten. Som forslaget ligger nu, vil elproducenter med den type kontrakter ikke være omfattet. Men som jeg
sagde i min tale, lægger vi stor vægt på, at Kommissionen opfordres til at præsentere et yderligere forslag om
mulighed for særbeskatning af mellemhandlerne.
Flere af jer har også understreget, at indtægtsloftet skal være midlertidigt, og det er vi meget enige i. Desuden har
flere af jer fremhævet, at vi skal være forsigtige med, hvordan indtægtsloftet bliver implementeret, og det er
regeringen også enige i. Vi kæmper for størst mulig fleksibilitet. Men fleksibilitet er altid en balancegang, for jo
mere fleksibilitet, jo større er risikoen for, at andre lande vil implementere det på en måde, som vi ikke er enige i.
Men vi har klare prioriteter i Danmark, som vi kun vil kunne efterkomme, hvis vi får en vis fleksibilitet.
 EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 802: Foreløbigt referat af Europaudvalgets møde 23/9-22 vedr. høje energipriser
Forordningen kommer til at gælde direkte, men for alt, der skal implementeres via lovgivning i Danmark, vil der
selvfølgelig være beslutninger, der skal træffes nationalt, og dem kommer vi til at træffe i fællesskab.
Det vigtigt at understrege, at det er i dag, jeg forelægger forhandlingsoplæg. Processen går stærkt, og den
afsluttes på fredag. Men det betyder ikke, at vi ikke har fuld forståelse for, at I har mange spørgsmål, og der
kommer nye spørgsmål hele tiden, så vi vil meget gerne invitere jer til en teknisk gennemgang i ministeriet, hvis
det har interesse.
Kim Valentin:
Jeg hører, at ministeren bekræfter, at der er fokus på, at ordningen bliver midlertidig
–
det er vi
glade for. Det er vigtigt, at den aftale, ministeren kommer hjem med, er i orden. Det er for at hjælpe ministeren, at
vi mener, at ministeren bør komme tilbage, for hvis den endelige aftale går ud over de betingelser, jeg nævnte
tidligere, får ministeren ikke Venstres støtte til den aftale, der kommer tilbage. Det er meget vigtigt for os, at det er
i orden.
Jeg ved godt, at ministeren vil have et mandat nu, men vi kan ikke støtte et forhandlingsoplæg om en sag, vi ikke
har tilstrækkeligt kendskab til. Og der er meget, vi ikke ved endnu, fordi det stadig bliver drøftet i Kommissionen.
Derfor vil vi opfordre ministeren til at komme tilbage, når man ved mere. Det behøver ikke være et fysisk møde,
materialet kan bare sendes til os. Jeg tror, at de øvrige medlemmer er lige så interesserede som mig i at se noget
mere konkret. Fra Venstres side beder vi om, at kontakten ikke ophører fra i dag.
Victoria Velasquez:
Jeg hørte ikke helt, om der var svar på mine spørgsmål om afkobling af elprisen og
gasprisen, og om der vil blive lagt stor vægt på, at det gerne må omfatte flere aktører.
Desuden vil jeg gerne have bekræftet, at der ikke bliver lagt op til, at det bliver et loft, men at der bliver mulighed
for, at Danmark kan gå videre. Der er nogle rigtige pointer i at forankre det på én måde i Danmark og på en anden
måde i andre lande
–
det kan vi også se med Storbritannien og Tyskland. Vi kan ikke bare kopiere deres model til
en dansk kontekst.
Søren Egge Rasmussen:
Gennem EU får vi om et par uger en ekstra mulighed for at sætte turbo på omstillingen
og på hjælpen til danskerne. Det er nødvendigt. Men det er også nødvendigt at tage hensyn til det særlige danske
energisystem, hvor fjernvarme og elproduktion hænger fint sammen, men som kan udvikles endnu mere. Snævre
rammer fra EU ville være skadeligt i denne sammenhæng, men det ville være godt at kunne justere på alle
sektorers unormale profitter.
Jeg vil opfordre ministeren til allerede nu at begynde at forberede forhandlinger om, hvordan det skal
implementeres under hensyn til den danske energisektor. Under de netop afsluttede forhandlinger om
vinterpakken blev det identificeret, at vi bl.a. ikke nåede i mål med kommunernes stigende udgifter til energi.
Mennesker på overførselsindkomster, som ikke har børn, hjælpes ikke væsentligt med vinterpakken, og vi møder
nogle barrierer i udbygningen af den vedvarende energi, f.eks. begrænsninger for, i hvor stort omfang kommuner
kan opsætte solceller under bare rimelige økonomiske vilkår. Man kan forberede meget og beslutte, hvad man vil
prioritere, så snart det er blevet tilladt via EU.
Kim Valentin:
Jeg glemte at spørge til, hvilken forhandlingsrunde der lægges op til efter beslutningen i EU, som
Søren Egge Rasmussen også spørger til.
Klima-, energi- og forsyningsministeren:
Vi lægger meget stor vægt på, at Kommissionen opfordres til at
præsentere forslag om mulighed for særbeskatning af f.eks. mellemhandlere. Retfærdigvis skal det siges, at jeg
både sagde det i min tale og i svaret sidst
–
men nu siger jeg det i hvert fald, så det ikke kan misforstås.
Vi støtter ikke en alternativ model, hvor man afkobler gasprisen og elprisen. Vi er positive over for den
foreliggende model, som jo de facto har samme betydning: Vi tager den profit, der ligger mellem udgiften til at
producere de forskellige energiformer med lave omkostninger og op til gasprisen. Vi frygter, at en afkobling kan
blive for indgribende i markedet og i øvrigt også kan føre til forsyningssikkerhedsproblemer, da prisen på el
produceret på gas vil blive så høj, at ingen har råd til den. Det ville måske ikke være det store problem i Danmark,
men det vil det være mange andre steder, så det er næppe en god løsning.
 EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 802: Foreløbigt referat af Europaudvalgets møde 23/9-22 vedr. høje energipriser
Vi prøver selvfølgelig at forberede os, så godt vi kan, men det er for tidligt at sige, hvad der efterfølgende skal
behandles her eller i andre fora. Der vil være et provenu til fordeling, og det bliver selvfølgelig via Folketinget på
den ene eller den anden måde, men nok ikke i Europaudvalget.
Victoria Velasquez:
Vi er meget glade for, at der bliver lagt stor vægt på mulighed for særbeskatning af f.eks.
mellemhandlere. Og i det hele taget tak for at opklare spørgsmålene
–
vi kan godt være frustrerede over, at
materialet er sendt så kort tid før mødet, men det går også meget hurtigt hos jer. Vi støtter forhandlingsoplægget
og ser meget frem til, hvordan det kommer til at forankre sig og udmønte sig, for vi skal bruge provenuet til at
finansiere akuthjælp, der batter, og som der er brug for.
Kim Valentin:
Jeg manglede lige svar på, om ministeren vil komme tilbage.
Klima-, energi- og forsyningsministeren:
Det var det, jeg forsøgte at svare på. Jeg tror ikke, at vi kommer
tilbage til Europaudvalget med fordelingen af provenu. Det kommer jo an på, hvornår og hvordan det skal være
–
om det er en finanslov, en særaftale eller noget tredje, men det er vel næppe i Europaudvalget.
Kim Valentin:
Nu skal vi bare være helt sikre på, hvad ministeren siger nej til. Vi vil gerne have, at ministeren
siger ja til at sende de informationer, der kommer fra Kommissionen i løbet af den næste uges tid. På nuværende
tidspunkt mangler der informationer, som vi derfor ikke kan diskutere i dag, men som er vigtige for denne model.
Siger ministeren nej til at sende dem til os?
Klima-, energi- og forsyningsministeren:
Vi sender, som vi plejer, information rundt, og I er ekstraordinært
også inviteret til en teknisk briefing i ministeriet. Jeg er ikke helt sikker på, at jeg forstår problemet, men jeg følger
som altid alle parlamentariske regler og procedurer, også hvis I vil indkalde til samråd eller lignende.
Jeg har lagt mig ned og sagt undskyld for den sene fremsendelse af materialet, også selv om aftalen med jeres
sekretariat var fuldt opfyldt. Der er ikke nogen grund til sure miner
–
i stedet burde vi, i betragtning af at det er en
lidt vanskelig situation, arbejde sammen om at prøve at løse det så godt som muligt.
Kim Valentin:
Jeg synes faktisk, at udvalget gør det ganske glimrende, og jeg synes slet ikke, at man skal pege
fingre ad vores sekretariat, der har udvist stor fleksibilitet. Men jeg vil godt have lov at sige, at det er en betingelse
for vores støtte til forhandlingsoplægget, at vi bliver inddraget i de informationer, der kommer fra nu og så til
mødet den 30. september.
Klima-, energi- og forsyningsministeren:
Så det, jeg lige har sagt, er ikke nok til, at Venstre kan støtte
forhandlingsoplægget om, at vi beskatter overnormal profit i Europa? I vil ikke give mig mandat til det, hvis jeg ikke
er mere tydelig om, hvilke informationer I får tilsendt, og hvilke briefinger I kan blive inviteret til i ministeriet?
Kim Valentin:
Hvis der kommer nogle informationer om det, vi på nuværende tidspunkt ikke ved i sagen,
forventer vi, at ministeren sender det, så vi kan forholde os til det. Hvis ministeren ikke kan bekræfte det og ikke
ønsker at inddrage os i processen frem mod mødet på fredag i næste uge, hvordan skal vi så kunne støtte et
forhandlingsoplæg? Vi mangler meget vigtige informationer.
Klima-, energi- og forsyningsministeren:
I får selvfølgelig sendt den information, vi får, men jeg vil gerne vide,
om Venstre støtter forhandlingsoplægget i dag, så jeg kan gå videre med de principper, du har nævnt? Vi
kommer til at arbejde med sagen hele weekenden og hele næste uge.
Kim Valentin:
Det var meget mere tydeligt end det, der blev sagt tidligere, og nu føler jeg mig inddraget. Det er
afgørende i så vigtig en sag som denne. Tak for det.
Den fungerende formand
konkluderede, at der ikke var flertal imod regeringens forhandlingsoplæg, idet kun
Konservative og Nye Borgerlige havde ytret sig imod det.
 EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 802: Foreløbigt referat af Europaudvalgets møde 23/9-22 vedr. høje energipriser
L
Punkt 8. Eventuelt
Opfølgning på klima-, energi- og forsyningsministerens forelæggelse
Den fungerende formand:
Sekretariatet er ved at afklare, hvad der er er blevet sagt og lovet. Jeg håber, at
signalet gik igennem, og ellers må vi gentage for både ministeren og ministeriet, at det ikke er i orden, at vi får
materialet så sent i hænde, selv under så pressede omstændigheder.
Jakob Willum Slot, udvalgssekretær:
Vi har ikke aftalt, at materialet måtte komme torsdag, hvilket jeg også
sagde til ministeren. De informerede os om, at materialet nok ville komme senere, hvilket giver sig selv, da sagen
blev fremlagt onsdag, men torsdag har vi ikke sagt ja til, og vi har også flere gange kritiseret, at det ikke kom før.
Den fungerende formand:
Vi ved ikke, hvad ministeren har fået fremlagt af sin administration. Men noget
fungerer ikke, og jeg synes, at vi er nødt til at gøre opmærksom på det.
Kim Valentin:
Jeg har sagt det før, men jeg vil gerne gentage det, når en sådan situation opstår. I Venstre er
mange mennesker interesserede og engagerede i denne sag. Og hvis vi først får materialet dagen før, bliver det,
jeg får tilbage fra gruppen, ukvalificeret. Jeg måtte sende materialet til folk i går aftes med en indstilling, der ikke
bliver drøftet internt. Derfor, og fordi vi ikke har alle informationerne, prøvede jeg at købe mig lidt tid. Jeg forsøger
at gå i dialog om, at vi skal have tilsendt den information, der kommer senere, men får en lidt mavesur kommentar
fra ministeren om, at han havde sagt det
–
men han sagde det ikke tydeligt. Først til sidst siger han tydeligt, at vi
får sendt informationerne, som jeg så står på mål for over for min gruppe. Det synes jeg simpelt hen ikke er
ordentligt. Jeg synes heller ikke, at det er ordentligt, at han peger fingre ad vores sekretariat. De tjener jo bare
udvalget bedst muligt, og i sidste uge diskuterede vi meget tydeligt, hvad vi ønskede. Hvis man skal pege fingre
ad nogen, skal det være ad os og ikke sekretariatet.
Søren Søndergaard:
Jeg er enig med Kim Valentin i, at regeringen selvfølgelig skal give os oplysninger løbende
og især i denne situation, hvor informationerne kommer meget sent og også efter mødet. Men
sanktionsmuligheden har bare ikke noget med mandatet at gøre, for sanktionsmuligheden ligger i Folketingssalen
og handler om mistillid til regeringen. Mandatet er jo givet. Måske kan man trække det tilbage, men det har bare
ikke nogen konsekvens, for de forhandler på baggrund af det, de har fået at vide i dag. Men jeg er enig i, at vi skal
understrege, at den måde, det foregår på, ikke er særlig god.
Med hensyn til vores drøftelse af manglende »vægte« fra Erhvervsministeren i starten af mødet synes jeg ikke, at
det blev understreget klart nok, at det ikke var godt nok. Jeg var den eneste, der nævnte det, og det synes jeg var
ærgerligt. Vi har en fælles interesse i det, og hvis vi ikke har det, har vi i hvert fald en diskussion.
Den fungerende formand:
Alt er noteret med hensyn til klima-, energi- og forsyningsministerens punkt. Jeg
tænker lige over, hvordan vi internt kan gå videre med at få leveret budskaberne, så det ikke kun bliver den
officielle vej, men også den uofficielle, for at forsøge at skabe noget forståelse.
Med hensyn til de manglende »vægte« hos Erhvervsministeren er jeg lidt i tvivl om, hvad han mente. Han sagde,
at det ville blive et spørgsmål om reformgruppens arbejde, og hvordan det konkret skal udmøntes. Men jeg
forstod det også sådan, at ministeren og måske ministeriet havde en anden holdning til nødvendigheden af det.
Det skal i hvert fald lige afklares, for han skal ikke tro, at det ikke er nødvendigt for nuværende.
Jakob Willum Slot:
Vi forhandler med regeringen om en ny procedureberetning, og vi lægger op til, at det bliver
skrevet ind, fordi det var en del af reformgruppens arbejde. De er lydhøre over for det, i hvert fald i
Udenrigsministeriet, som jo er vores ressortministerie. Vi har påpeget det over for dem, fordi både Kim Valentin og
Søren Søndergaard har været utilfredse med, at der nogle gange er for langt imellem det skrevne og det talte
–
selv om der selvfølgelig skal være mulighed for at ændre det på mødet. Det holder Udenrigsministeriet meget fast
i, og det skal heller ikke ændres fremadrettet.
Udenrigsministeriet har sagt, at de er enige. De har også ved flere lejligheder sagt, at de opfordrer
fagministerierne til det, fordi de godt kan se, at der ikke bør være for stor forskel. Det kan også gøre det svært for
 EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 802: Foreløbigt referat af Europaudvalgets møde 23/9-22 vedr. høje energipriser
den pågældende minister på mødet, når der bliver sprunget rundt i dagsordenen, og det kan gøre nogle usikre.
Så de har også en interesse i det, men det er så åbenbart ikke nået hele vejen til erhvervsministeren.
Udenrigsministeriet har dog allerede tilkendegivet, at de gerne vil implementere den måde at gøre det på, og jeg
håber, at det bliver bedre, når det bliver skrevet ned.
Søren Søndergaard:
Erhvervsministeren antydede, at det var en diskussion mellem ham og mig, eller en
diskussion om en pågående proces, men de skal efter udvalgets opfattelse bare rette ind. De skal officielt have at
vide fra Europaudvalget, at vi beder dem om at ændre det nu. Ellers vil jeg næste gang bede om, at mødet bliver
suspenderet
–
jeg vil formentlig få hjælp fra Kim Valentin
–
og så skal talepapiret kopieres, så vi kan læse det. Vi
sidder med en kæmpe bunke papirer, og der var fire sider med anbefalinger fra regeringen, hvor man ikke kan
sidde og krydse hver enkelt af. Derfor skal formanden meddele dem, at det skal ændres nu
–
hvis ikke har vi
andre metoder.
Den fungerende formand:
Det er noteret, og vi sørger for at give en klar besked videre i systemet.
Søren Søndergaard:
Jeg har to spørgsmål til erhvervsministeren: dels hvor stor en andel EU anvender af
verdensmarkedets halvledere, og dels hvad definitionen var på økonomisk tvang, for det er et relativ fleksibelt
begreb.
Den fungerende formand:
Vi sørger for at få svar på dem.