EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 749: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/7-21

Europaudvalget 2021-22
EUU Alm.del Bilag 749
Offentligt

Europaudvalget

Referat af

45.

europaudvalgsmøde

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

torsdag den 8. juli 2021

13.00

vær. 2-145

Henrik Møller (S), næstformand, Jens Joel (S), Anne Sophie Calle-

sen (RV), Rasmus Nordqvist (SF), Victoria Velasquez (EL), Jan E.

Jørgensen (V) og Kim Valentin (V).

Finansminister Nicolai Wammen.

Desuden deltog:

Henrik Møller fungerede som formand under hele mødet.

Punkt 1. Kommissionens forslag til

EU’s budget for 2022

−

Tidlig forelæggelse

SEK (2021) 0250 og KOM (2021) 0300

SEK (2021) 0250

–

bilag 2 (samlenotat)

Finansministeren:

Forslaget blev præsenteret den 8. juni 2021, og behandles på embedsmands-

niveau i løbet af juni og juli. Vi forventer, at der foreligger en rådsposition medio juli. Til oktober ind-

ledes forhandlingerne med Europa-Parlamentet. Vi har derfor valgt at forelægge sagen nu, så der

er klarhed omkring den danske linje.

Indhold i Kommissionens forslag

Jeg vil generelt henvise til det samlenotat, som blev sendt til udvalget i sidste uge. Her fremgår

nærmere detaljer.

Kommissionen lægger op til et forpligtelsesniveau på 168 mia. euro og et betalingsniveau på 169

mia. euro. Det svarer ifølge Kommissionen til 1,12 pct. af bni i forpligtelser og 1,14 pct. af bni i beta-

linger, når der tages udgangspunkt i de seneste økonomiske skøn for 2022. I forhold til 2021-

budgettet

–

inklusiv forslag til ændringsbudget 1-3

–

er der tale om et fald i forpligtelserne på 0,6

pct. og et fald i betalingerne på 0,7 pct.

Faldet i forpligtelser og betalinger kan især henføres til et fald i anvendelsen af de særlige instru-

menter uden for udgiftslofterne. Ses der udelukkende på udgifterne inden for udgiftsloftet, medfører

Kommissionens forslag en stigning på 2 pct. eller 3,3 mia. euro i forpligtelser og 1,9 pct. eller 3,1

mia. euro i betalinger.

For så vidt angår forpligtelserne, er der tale om væsentlige stigninger til bl.a. forskning, strukturfon-

de og Erasmus. For så vidt angår betalinger, er der tale om væsentlige stigninger til bl.a. forskning,

digitalisering, infrastruktur projekter, samhørighed, Erasmus og udviklingsområdet. Derudover fore-

Side 1383

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 749: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/7-21

45. europaudvalgsmøde 8/7 2021

slås en stigning på administrationsområdet på samlet set 3,9 procent. Til det samlede udgiftsni-

veau er det i øvrigt værd at bemærke, at midler fra genopretningsinstrumentet ikke prioriteres som

led i den årlige budgetprocedure og ikke påvirker overholdelsen af udgiftslofterne på et teknisk

plan. Genopretningsinstrumentet er derfor ikke

genstand for forhandlinger i forbindelse med EU’s

budget for 2022.

Vedtages Kommissionens forslag til EU’s 2022-budget

uden ændringer, skønnes

det at medføre et dansk EU-bidrag på ca. 24,8 mia. kr. Til sammenligning har vi på finansloven for

2021 budgetteret med et dansk EU-bidrag på ca. 24 mia. kr. Det svarer til ca. 24,5 mia. kr. i 2022-

priser.

Regeringens holdning og forhandlingsoplæg

Presset på de offentlige finanser er steget betydeligt som følge af den igangværende pandemi. Der

er blevet pumpet historisk mange penge ud i de europæiske samfund. Både i de nationale budget-

ter, EU’s genopretningsfond og via EU-budgettet.

Det er godt. For det har været afgørende for at

holde hånden under europæiske

–

og herunder danske

–

arbejdspladser og virksomheder. Men nu

står vi over for en situation, hvor der er behov for at begynde at konsolidere og foretage vanskelige

prioriteringer. Det er situationen i de nationale budgetter. Og det er situationen for EU-budgettet.

Derfor bliver EU-budgettet nødt til at afspejle de rammer, som mange nationale budgetter i øjeblik-

ket er underlagt. Det indebærer bl.a., at vi skal blive bedre til at prioritere og fokusere udgifterne på

de områder, hvor en fælleseuropæisk indsats virkelig giver merværdi. Det gælder eksempelvis kli-

ma, digitalisering, migration og forskning. Til gengæld bliver vi nødt til at reducere udgifterne til an-

dre udgiftsområder, så vi reducerer belastningen af medlemslandenes offentlige finanser.

Covid-19-pandemien har samtidig understreget nødvendigheden af, at vi har nok luft i budgettet til

at kunne håndtere uforudsete udgifter i løbet af året. Det gælder ikke kun udgifterne relateret til

covid-19, men også til eksempelvis håndtering af migration.

Vi må ikke sætte os selv i en situation, hvor vi ikke kan handle hurtigt på europæisk niveau, hvis en

ny krise skulle opstå. Slet ikke når nationale råderum er så begrænsede. Vi mener derfor, at der er

behov for en større margen op til udgiftslofterne, så EU langt hurtigere kan reagere, hvis der i løbet

af året opstår uforudsete behov. Det er et udtryk for rettidig omhu.

Regeringens forhandlingsoplæg er derfor, at vi lægger

stor vægt på, at der sikres en tilstrækkelig margen til håndtering af uforudsete udgifter;

stor

vægt på, at der i EU’s årlige budget foretages udgiftspolitiske

prioriteringer med hen-

blik på at sikre et samlet set lavere udgiftsniveau, en modernisering af budgettet og større

margen til håndtering af uforudsete udgifter;

stor

vægt på, at EU’s budget bidrager til dokumenterbare og effektfulde klimarettede

tiltag

samt en styrket og effektiv opfølgning på klimaindsatsen;

vægt på, at budgetkategori 1 prioriterer midler til excellencebaseret forskning og digitalise-

ring;

vægt på, at budgetkategori 2 bidrager til en samlet reduktion i forhold til Kommissionens

forslag. Dertil lægger regeringen vægt på, at midler prioriteres til den grønne omstilling

samt dokumentérbare og omkostningseffektive resultater;

Side 1384

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 749: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/7-21

45. europaudvalgsmøde 8/7 2021

vægt på, at der under budgetkategori 3 afsættes realistiske bevillinger til landbrugspolitik-

ken. Dertil lægger regeringen vægt på, at midler prioriteres til den grønne omstilling;

stor vægt på, at der inden for budgetkategori 4 sker en betydelig prioritering af midler til

migrationsindsatsen, som bl.a. skal bidrage til arbejdet for et mere retfærdigt og humant

asylsystem.

Kommissionens forslag indebærer dog meget markante stigninger, der risikerer at resultere i

udfordringer med at bruge penge samt manglende luft til hurtigt og effektivt at kanalisere midler

til uforudsete situationer. Derfor lægger regeringen

vægt på mere moderate udgiftsstigninger generelt i forhold til Kommissionens forslag;

vægt på, at budgetkategori 5 bidrager til en samlet reduktion i forhold til Kommissionens

forslag;

vægt på, at Afrika og nærområderne prioriteres for at adressere de grundlæggende årsa-

ger til migration, samt at bevillingerne til den humanitære bistand og Grønlandsinstrumen-

tet prioriteres inden for budgetkategori 6, naboområder og verden;

vægt på, at der anlægges en stram og budgetansvarlig linje, for så vidt angår budgetkate-

gori 7 vedrørende administration;

stor vægt på en fastholdelse af antallet af ansatte i overensstemmelse med MFF-aftalen

fra juli; og endelig

afgørende vægt på, at helt centrale danske hovedprioriteter imødekommes i videst mulig

omfang. Det vil sige, at der skal foretages en samlet vurdering af en endelig budgetaftale,

som bør imødekomme Danmark og ligesindede lande på de væsentligste spørgsmål om

især niveau for margen, udgiftspolitiske prioriteringer, et samlet set lavere udgiftsniveau,

modernisering og klimaindsatsen.

En endelig budgetaftale bør dermed i videst mulig omfang imødekomme Danmark på de væsent-

ligste spørgsmål. Det gælder

tilstrækkelig margen til håndtering af uforudsete udgifter;

at der foretages udgiftspolitiske prioriteringer til fordel for vækstskabende politikker, migra-

tion, forskning, klima; og

et samlet set lavere udgiftsniveau end foreslået af Kommissionen.

Altså at en endelig budgetaftale samlet set bevæger sig i dansk retning på vores vigtigste priorite-

ter.

Jeg vil afslutningsvis knytte en bemærkning til administrationsudgifterne. Det fremgår af budgetfor-

slaget, at Europa-Parlamentet har anmodet om 322 flere ansatte. Næsten alle lande har udtrykt

stor utilfredshed med Europa-Parlamentets udspil til denne store stigning. Der har været tradition

for, at Rådet og Europa-Parlamentet ikke foretager ændringer i hinandens respektive budgetter.

Det princip kaldes Gentleman-aftalen og stammer helt tilbage fra 1970.

Side 1385

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 749: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/7-21

45. europaudvalgsmøde 8/7 2021

Regeringen finder det vigtigt, at vi respekterer MFF-aftalen fra juli. Her fremgår det bl.a., at niveauet

for ansatte på tværs af institutionerne skal fastholdes og altså ikke stige. Det skal Europa-

Parlamentet naturligvis også respektere

–

ligesom

EU’s andre institutioner.

Derfor har vi sammen

med en bred gruppe af lande lagt op til at indlede en dialog med Europa-Parlamentet om niveauet

for ansatte.

Det var, hvad jeg ville fremhæve om Kommissionens

forslag til EU’s 2022-budget.

Jeg håber, at

udvalget kan støtte regeringens forhandlingsoplæg. I tilfælde af at forhandlingerne om EU-

budgettet bevæger sig i en retning, som regeringen ikke længere kan bakke op om, er det regerin-

gens hensigt at tage kontakt til de af Folketingets partier, som har støttet forhandlingsoplægget,

med henblik på at drøfte situationen. Vores forventning er dog, at vi er i stand til at indgå en fornuf-

tig aftale med de andre lande, som forhandlingsoplægget ligger nu.

Victoria Velasquez:

Enhedslisten vil gerne rose regeringen for at prioritere et lavere udgiftsniveau.

Vi er meget enige i, at der er for mange midler i EU-systemet, og der mangler prioriteringer på de

væsentligste områder. Vi vil også gerne rose, at regeringen vil sikre midler til grøn omstilling.

Jeg er lidt i tvivl om, hvad ministeren siger til sidst om at vende tilbage. Vi ser gerne, at man er klar

til at stemme imod, hvis udgiftsniveauet forøges, eller der kommer for få midler til den grønne om-

stilling. Ministeren må gerne knytte en kommentar til, hvorvidt regeringen er klar på det.

Det fremgår, at betalingerne til Den Europæiske Forsvarsfond stiger med 471,1 pct. i forhold til

2021-niveauet. Kan ministeren fortælle, hvad midlerne skal gå til, og hvorfor Danmark skal hjælpe

med at dække udgifterne, når nu vi har vores forsvarsforbehold?

Førtiltrædelsesbistanden står til at stige med 26 pct. Hvad skyldes det?

Finder ministeren det fornuftigt at forøge forpligtelser og betalinger til Frontex med næsten 50 pct.,

når agenturet bryder med menneskerettighederne f.eks. ved at foretage ulovlige pushbacks.

Kim Valentin:

Når vi diskuterer EU-budget, fremstår det altid, som om EU kun er en udgift. Men

jeg synes, dette er en god anledning til at få belyst, hvor stor en værdi EU har for Danmark i kroner

og ører. Tallet kan eventuelt oversendes skriftligt, hvis ikke ministeren har det her og nu.

Jeg synes, at der bliver bedt om et meget bredt mandat. Som sådan er vi ikke uenige i det, men i

visse tilfælde så vi gerne, at der blev lagt afgørende vægt frem for stor vægt. Vi har dog forståelse

for, at det kan gøre forhandlingssituationen vanskeligere, og vi vil derfor fra Venstres side støtte

forhandlingsoplægget, som det ligger. Jeg tror til gengæld, at det er vigtigt at have en dialog om,

hvad der rent faktisk er sket under forhandlingerne. Det rigtige at gøre ville være at sende en rap-

port til udvalget om, hvad man forhandlede sig frem til, siden man ikke lagde afgørende vægt. Det

er meget sjældent, at vi får en tilbagemelding.

Hvorfor står der intet om retsstatsprincipperne i dette budget? Det har tidligere været en stor dis-

kussion. Hvorfor har regeringen ikke prioriteret retsstatsprincipperne i forhandlingerne?

Rasmus Nordqvist:

I budgetkategori 1 er der en stigning på 23,9 pct. i betalingerne til Euratom.

Hvad er forklaringen på den voldsomme stigning?

Side 1386

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 749: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/7-21

45. europaudvalgsmøde 8/7 2021

Regeringen lægger vægt på at prioritere midler til den excellencebaserede forskning. Men mener

regeringen ikke også, at det er vigtigt, at vi får opbygget kapacitet på tværs af universiteterne i Eu-

ropa, så vi får resten med?

Socialistisk Folkeparti er overordnet glad for regeringens position i budgetkategori 3. I fiskeridelen

er der en stigning i forpligtelserne på 23,3 pct. Skyldes det alene brexit? Jeg synes, det er en vold-

som stigning i forhold til resten af budgettet.

Regeringen præsenterer et fornuftigt forhandlingsoplæg, som giver god mulighed for at forhandle.

Det er positivt, at man prioriterer konkret, målbar handling bag klimatiltag, sådan at greenwashing

begrænses. Det undrer mig dog, at regeringen er imod, at der bliver ansat flere i Parlamentet, for

så vidt jeg har hørt, vil de ekstra ansatte netop bidrage til at øge kontrollen på klima- og biodiversi-

tetsområdet. Betyder det så

–

nu hvor regeringen ikke ønsker flere ansatte i Parlamentet

–

at Rå-

det heller ikke skal stige med de planlagte 3,5 pct., som jo også er en rimelig markant stigning?

Jeg undrer mig over, at der i kategori 7 er stigninger hele vejen rundt undtagen for Den Europæi-

ske Ombudsmand. Hvad tænker regeringen om det? Jeg synes, ombudsmandsinstitutionen er

ekstremt vigtig, så man burde efter min mening prioritere det højere.

Jeg synes, spørgsmålet om retsstatsprincippet er et af de vigtigste. I går var der en stor debat i

Parlamentet om Ungarn og den nye skændsel af en lov, de har vedtaget, som sidestiller LGBTI-

personer og pædofili ved, at man ikke må tale med børn om begge emner. Jeg ved, at udenrigsmi-

nisteren, den danske repræsentation, statsministeren osv. har fokus på dette spørgsmål, men det

bliver ikke rigtig italesat i forbindelse med budgettet. Det synes jeg vi skal, for det er en af de stør-

ste kampe i EU lige nu; det handler om vores grundlæggende værdier, og det skal afspejles i bud-

gettet. Hvad er ministerens syn på det?

Det handler også om EU's eksterne anliggender. Vi har bl.a. givet midler via naboskabsinstrumen-

tet til lande som f.eks. Georgien, som i denne uge ikke har kunnet beskytte LGBTI-aktivister under

deres pride. Op mod 40 journalister blev smadret af højrenationale kræfter. Kontoret for priden i

Tbilisi blev totalt smadret. Det skal vi også italesætte, når vi snakker budget. Vil ministeren sætte

nogle ord på det? Det er nemlig ikke kun tallene, der afgør, om det er et godt budget.

Finansministeren:

Til Victoria Velasquez: Hovedårsagen til stigningen i betalinger til Den Europæ-

iske Forsvarsfond er, at en stor andel af midlerne går til forskning, som Danmark både giver penge

til og kan få penge fra.

Regeringen er tilhænger af et stærkt Frontex, som kan være med til at håndtere migrationsudfor-

dringer, ikke mindst i den sydlige del af Europa. Derfor har vi bakket op om at styrke Frontex. Man

kan diskutere, om midlerne bliver brugt effektivt nok

–

bl.a. sætter Revisionsrettens rapport

spørgsmålstegn ved Frontex’ effektivitet. I Kommissionens forslag står

Frontex til en stigning på

næsten 50 pct., og det synes vi er at gå for langt.

Det er rigtigt, at vi beder om et bredt mandat, da det ellers er næsten umuligt at forhandle med de

andre lande. Det er fornuftigt, hvad Kim Valentin siger om at give tilbagemeldinger til Europaudval-

get om forhandlingerne, og det vil jeg bestemt give håndslag på at gøre.

Side 1387

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 749: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/7-21

45. europaudvalgsmøde 8/7 2021

Ender vi i en situation, hvor vi ikke kan give opbakning til Kommissionens forslag, vil vi drøfte sa-

gen med de partier, som bakker op om regeringens forhandlingsoplæg i dag. Jeg forventer ikke, at

det vil ske, men så ved vi, hvor vi har hinanden.

Som Kim Valentin siger, er der jo en gevinst forbundet med vores EU-medlemskab

–

og den ge-

vinst handler ikke kun om penge. Det gælder både vores økonomi, erhvervsliv, klima, miljø, migra-

tionsindsatser og menneskerettigheder. Derfor er det vigtigt for mig at sige, at det, der foregår i ek-

sempelvis Ungarn, er fuldstændig uacceptabelt. Og det er vigtigt, at EU markerer, at det er vores

position, hvilket jeg også synes vi gør. Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, har rejst

hård kritik af Ungarn på baggrund af den lov, som er helt i strid med EU's værdisæt. Statsministe-

ren og udenrigsministeren har været klare i deres kritik, men jeg vil også gerne benytte lejligheden

til at understrege, at regeringen er dybt optaget af dette emne.

NOT

Ser vi på det økonomiske aspekt af vores EU-medlemskab, var Danmark i det seneste

regnskabsår 2020 den største nettobidragsyder i EU's budget målt pr. indbygger. Det svarer til

1.700 kr. pr. dansker. I alt udgjorde det danske nettobidrag ca. 9,9 mia., og som andel af bni ud-

gjorde det danske nettobidrag i 2020 0,41 pct., hvilket kun blev overgået af Tyskland og Storbritan-

nien. Alt dette er på bidragssiden. Jeg foreslår, at vi sender materiale med eksempler på gevinsten

for dansk økonomi

–

vi modtager betydelige beløb til bl.a. forskning og projekter, men de vigtigste

fordele er forbundet med EU's indre marked og den frie bevægelighed, der giver danske virksom-

heder fordele, som man jo ikke har, hvis man ikke er medlem af EU.

Regeringen er meget tilfreds med aftalen om retsstatsmekanismen. Med dansk pres har vi etable-

ret en forbindelse mellem retsstatsprincipperne og EU's budget, så det kan få mærkbare konse-

kvenser at bryde med retsstatsprincippet. Nu skal instrumentet aktiveres så hurtigt som muligt,

men det kan først ske, når EU-Domstolen har foretaget sin vurdering af mekanismen, da Polen og

Ungarn som bekendt har lagt sag an. Polen og Ungarn stemte som de eneste lande imod rets-

statsmekanismen. Regeringen har interveneret i sagen til støtte for Rådet

–

vi er med andre ord

aktive i sagen mod den polske og ungarske position. Vi vurderer ganske enkelt, at retsstatsmeka-

nismen er fuldt og helt i overensstemmelse med traktaten, og at mekanismen bør aktiveres hurtigst

muligt. Det er derfor positivt, at EU-Domstolen vil fremskynde sagen.

Der bliver spurgt til, hvorfor bevillingerne til Kommissionens administration stiger med samlet set

3,9 pct. sammenlignet med Europa-Parlamentets 2,4 pct. Det kan bl.a. henføres til it-udgifter og

opnormeringer i Kommissionen, hvorimod Europa-Parlamentets stigning kan forklares med flere

ansatte. Stigningen i Kommissionens administrationsudgifter strider ikke imod de retningslinjer,

som Rådet aftalte

i forbindelse med MFF’en for

2021-2027, hvor man var enige om at fastholde

antallet af ansatte i administrationen på 2020-niveau. Det er regeringens holdning, at man hele

tiden skal være bevidst om, at man bruger skatteborgerpenge. Regeringen vil gerne have en dialog

med Europa-Parlamentet om de 300 ekstra ansatte, fordi det går imod retningslinjerne i MFF’en,

hvor man aftalte, at institutionerne skal ligge på det nuværende niveau. Jeg har personligt stor

sympati for, at man også i Europa-Parlamentet styrker sin klimaindsats. Men jeg mener, at man

bør prioritere og vurdere, om andre indsatser skal nedprioriteres i forhold til klima.

Jeg er enig med Rasmus Nordqvist i, at Den Europæiske Ombudsmand er en vigtig institution,

som Danmark i øvrigt har været inspirationskilde til. Hos Den Europæiske Ombudsmand har man

Side 1388

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 749: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/7-21

45. europaudvalgsmøde 8/7 2021

effektiviseret og digitaliseret visse arbejdsformer, som har frigjort nogle ressourcer. Det er et godt

eksempel på, at det ikke altid handler om at sende flere penge, men om at bruge pengene bedre til

gavn for borgerne.

I EU-regi jonglerer man med nogle store tal og stigninger, og man kan en gang imellem have en

fornemmelse af, at man i EU er villig til at foretage store justeringer. Og der vil vi i al stilfærdighed

have lov at sige, at det nogle steder kan være klogt at skrue lidt op, mens det andre steder kunne

være bedre at skrue lidt ned.

NOT

Jeg sender et skriftligt svar på Rasmus Nordqvists spørgsmål om Euratom og fiskeri.

Anne Sophie Callesen:

Vi er ikke enige med regeringen i, at et lavere udgiftsniveau er et selv-

stændigt mål. På den anden side er vi meget enige i, at der skal lægges vægt på bl.a. klimaet. Men

det er lidt en gentagelse af diskussionen i forbindelse med

MFF’en: Vi

vil gerne løse flere grænse-

overskridende udfordringer, men for færre penge. Det er svært at se, hvordan det hænger sam-

men. Derudover er jeg meget enig med Kim Valentin i, at betalinger til EU ikke blot er en udgift,

men noget vi faktisk får noget ud af.

Regeringen vil hente besparelser i budgetkategori 2, som rummer EU4Health-mekanismen, der

bidrager til at håndtere covid-19. Ministeren nævner selv, at man gerne vil have en højere margen

til bl.a. håndteringen af covid-19, så det virker umiddelbart ikke hensigtsmæssigt at foretage bespa-

relser på netop dette. Ønsker man at reducere de planlagte udgifter til EU4Health-mekanismen?

Vi kan i Radikale Venstre også se de nævnte problemer med Frontex. Vi er dog enige med rege-

ringen i, at det er vigtigt at beskytte vores fælles grænser, selv om nogle ville tro, at vi er uenige.

Lige nu er der ikke enorme flygtningestrømme, men

Frontex’ arbejde

drejer sig også om at forhin-

dre trafficking og handel med illegale våben. Hvorfor ønsker man at foretage besparelser her

–

eller i hvert fald reducere i forhold til Kommissionens forslag

–

med begrundelse i en større mar-

gen? Jeg forudser, at der vil opstå uforudsete udgifter på punkter som netop covid-19-håndtering

og grænsehåndtering.

Som jeg forstår det, er ansættelserne i Europa-Parlamentet planlagt helt tilbage i Lissabontrakta-

ten, og det er en styrkelse af den parlamentariske kontrol på klimaområdet og implementeringen af

den europæiske grønne pagt. Nu har vi diskuteret ordet margen en del, men der må også være en

margen

på aftalerne i MFF’en.

Jeg vil gerne bede om en kommentar til både styrkelsen af klima og

de planlagte stigninger i ansættelser.

Og til sidst vil jeg atter vende tilbage til ordet margen. Hvad forestiller regeringen sig er et passende

niveau for margen?

Rasmus Nordqvist:

Jeg sætter stor pris på alt det arbejde, regeringen udfører i forbindelse med

retsstatsmekanismen og fundamentale rettigheder. Jeg kender udmærket til processerne forud for,

at mekanismen kan træde i kraft. Jeg bringer det op i dag, fordi jeg mener, at det er vigtigt at tage

med ind i rummet til forhandlingerne af budgettet. I både kategori 1 og 2 er der allokeret mange

penge til Polen, Slovenien og Ungarn, hvor der er markante problemer. Vil ministeren gøre op-

mærksom på disse udfordringer ved det store ovale bord i det farverige lokale, når I diskuterer

budget? Jeg ved godt, at det er en politisk holdningstilkendegivelse, der ikke vil indgå på teknisk

niveau, men jeg tror, at det er en meget klog holdningstilkendegivelse.

Side 1389

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 749: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/7-21

45. europaudvalgsmøde 8/7 2021

Kim Valentin:

Jeg fik ikke svar på mit spørgsmål om, hvorfor der ikke står noget om retsstatsprin-

cippet nogen steder. Det er vigtigt, at regeringens prioriteringer på dette område fremgår helt tyde-

ligt af det talte ord, når nu det ikke står skrevet nogen steder.

Jeg har et teknisk spørgsmål til landbrugsdelen. Når nu man de første 2 år har brugt flere penge af

den samlede ramme end planlagt, betyder det så, at der er færre penge at bruge de sidste 5 år?

Finansministeren:

Jeg vil gerne i al venskabelighed og fredsommelighed anholde Anne Sophie

Callesens ordvalg, når hun siger, at regeringen vil spare på Frontex og sundhedsindsatsen. Vi

lægger ikke op til, at budgetterne skal falde, men at stigningerne bliver mere moderate, end der er

lagt op til nu.

Regeringens position er for det første, at et budget på EU's størrelse kan tåle at blive lidt mindre.

For det andet kan vi bruge pengene mere fornuftigt. Langt de fleste investeringer i EU er fornuftige,

men der er f.eks. tildelt EU-midler til hestesaunaer i Finland og selvtillidskurser til tyske bjergbøn-

der. Det er penge, der kunne bruges bedre. Jeg bliver faktisk lidt ked af det, når der er sådan nogle

eksempler, fordi det bliver for let at kritisere EU og sige, at pengene generelt går til tant og fjas. Det

mener jeg ikke er tilfældet, men det er muligt at finde besparelser. Digitalisering er en af metoderne

til at få en mere moderne, borgervenlig og effektiv administration

–

det er Den Europæiske Om-

budsmand et godt eksempel på.

Regeringen har ikke et præcist tal for margenens niveau, men vi synes, det ligger for lavt på nuvæ-

rende tidspunkt. Vi ønsker mere i reserven, til hvis vi skulle blive ramt af covid-19 på nye og ufor-

udsete måder eller af en anden stor uforudset begivenhed. Hvad angår migration, er det rigtigt, at

der kommer færre hertil end tidligere, men antallet er stadig for højt.

Det er godt, at Europa-Parlamentet er meget opmærksomme på klimadagsordenen, og hvis Euro-

pa-Parlamentet ønsker at omprioritere inden for sit budget, således at man nedprioriterer visse om-

råder for at styrke klimaindsatsen, så ser regeringen positivt på det

–

det er jo ikke noget, vi som

sådan blander os i, da det er en beslutning, man træffer i Europa-Parlamentet. Der er få institutio-

ner, der ikke vil kunne lave planer for, hvorfor de kunne have brug for flere medarbejdere, men af-

talen ifølge MFF’en er at holde sig på nogenlunde samme niveau som i dag.

Her må der også ger-

ne være en margen, men jeg har ikke et præcist tal. Hvis det drejede sig om 25 nye medarbejdere,

havde regeringen sagt noget andet, end vi gør nu, men over 300 nye medarbejdere er rigtig man-

ge, og det vil vi gerne have en dialog om.

Til Rasmus Nordqvist: Jeg synes, det i forbindelse med behandlingen af budgettet ville være fint at

nævne, hvorfor retsstatsmekanismen er så vigtig, og at vi har en forventning om, at alle lande lever

op til retsstatsprincipperne

–

det siger jeg gerne på en måde, der passer ind i sammenhængen.

Til Kim Valentin: Der står ikke noget om retsstatsmekanismen, fordi det er et horisontalt spørgsmål,

som ikke håndteres eksplicit i forhandlingen af 2022-budgettet. Det er et parameter, der er lagt ned

over det samlede budget.

Yderligere er det værd at nævne, at Kommissionen flere gange har understreget, at mekanismen

vil omfatte alle overtrædelser fra 1. januar 2021, hvis den bliver aktiveret. Der skal ikke herske no-

gen tvivl om, at regeringen meget gerne ser mekanismen brugt over for overtrædelser af retsstats-

principperne.

Side 1390

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 749: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/7-21

45. europaudvalgsmøde 8/7 2021

Jan E. Jørgensen:

Ministeren kommer med nogle muntre eksempler på projekter, som er blevet

finansieret via EU, men findes der ikke også eksempler i Danmark, hvor pengene er blevet brugt

på måder, der kan være svære at forsvare?

Anne Sophie Callesen:

Ønsker regeringen helt generelt, at budgetkategori 4 og 6 skal reduceres i

forhold til Kommissionens forslag? For det mener jeg er en meget ærgerlig vej at gå. Ministeren

nævner selv, at sundhed og migration er områder, hvor der kan opstå uforudsete udgifter, så det

undrer mig, at man vil skære i posterne og vente, til problemerne opstår i stedet for at forebygge

dem

–

altså man vil reducere de områder, som man vil reservere margen til. Man kunne i stedet

give en vis fleksibilitet til de agenturer, der administrerer midlerne, så man kan reagere nemt og

hurtigt på konkrete situationer. Det vil jeg gerne bede om en kommentar til.

Victoria Velasquez:

Et andet eksempel på et fjollet projekt kunne jo være rejsecirkusset mellem

Strasbourg og Bruxelles.

Enhedslisten kan ikke støtte forhandlingsoplægget. Det skyldes, at der ikke bliver taget tilstrækkelig

afstand fra at afsætte flere midler til Frontex og den militarisering

af EU’s grænsehåndtering,

som

Frontex er udtryk for. Det er positivt, at ministeren kritiserer en stigning på 50 pct., men det er ikke

nok til, at vi kan støtte forhandlingsoplægget. Frontex har store problemer med at overholde men-

neskerettighederne, og det mener vi ikke, at man kan se igennem fingrene med.

Det er ærgerligt, at forskning er en del af Den Europæiske Forsvarsfond. Jeg synes, det burde ta-

ges ud, og at Danmark burde være fritaget fra at betale til Den Europæiske Forsvarsfond i kraft af

vores forsvarsforbehold.

Kim Valentin:

Jeg mangler svar på det tekniske spørgsmål vedrørende landbrugsdelen.

NOT

Finansministeren:

Loftet for landbrugsudgifterne er

lagt fast i MFF’en.

Vi oversender et

uddybende svar på skrift.

Jeg tror, Jan E. Jørgensen har fuldstændig ret i, at der også findes danske eksempler på fjollede

projekter. Men det er i fællesskabets interesse, at danske og andre europæiske skatteyderes pen-

ge bliver brugt så fornuftigt som muligt. Mit klare indtryk er, at langt de fleste penge bliver brugt for-

nuftigt, men for at bevare opbakningen til det synspunkt er det vigtigt, at vi kan forholde os skeptisk

til brugen af midler.

Med hensyn til budgetkategori 4 lægger regeringen stor vægt på, at der sker en betydelig priorite-

ring af midler til migrationsområdet. Det er et vigtigt område med meget stor merværdi i den fæl-

leseuropæiske indsats. Men det er jo ikke sådan, at vi starter fra nul

–

der er allerede i dag afsat

midler til området, og nu lægger Kommissionen op til stigninger på 37 pct. i forpligtelser og 16 pct. i

betalinger, og det mener vi er for markante stigninger. Det er ikke altid løsningen at sende flere

penge. Nogle gange er det en god idé at bruge de penge, man allerede har, mere effektivt.

Med hensyn til budgetkategori 6 lægger regeringen vægt på, at Afrika og nærområderne prioriteres

for at adressere de grundlæggende årsager til migration samt bevillinger til humanitærbistand og

Grønlandsinstrumentet prioriteres. Vi mener ikke, at vi nødvendigvis skal have en større margen

under budgetkategori 6, selv om betalingerne stiger med næsten 15 pct. Til gengæld er vi optage-

de af, at de afsatte midler bliver målrettet mod de tiltag, som giver mest værdi. Det allermest inte-

Side 1391

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 749: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/7-21

45. europaudvalgsmøde 8/7 2021

ressante er jo ikke, hvor mange penge vi sætter af, men hvad vi får ud af de penge. Og vi mener,

at der er plads til forbedringer inden for budgetkategori 6. Det skulle da være mærkeligt, hvis EU's

forskellige funktioner har nået det ypperste af effektivitet og målretning. Man kan forhåbentlig hele

tiden blive bedre, ligesom vi herhjemme forhåbentlig også hele tiden arbejder på at blive bedre.

Anne Sophie Callesen:

Det er betryggende at vide, at budgetkategori 4 og 6 ikke skal nedpriorite-

res, selv om vi ikke er af præcis samme politiske holdning som regeringen.

I samlenotatet står der, at man ønsker fokus på de grundlæggende årsager til migration og huma-

nitær bistand i Afrika. Begge dele er rigtig gode, men det er to meget forskellige indsatser. Den ene

fokuserer på langsigtet udviklingsbistand og opbygning af regioner, så færre har grund til at migrere

eller flygte. Den anden fokuserer på helt akutte katastrofer. Hvordan vil man prioritere disse indsat-

ser i forhold til hinanden?

Vi er uenige med regeringen i, at det er et selvstændigt mål at have et lavere udgiftsniveau, når

man samtidig har mange gode ønsker til, hvilke opgaver EU skal løse. Alligevel vælger vi at støtte

regeringens forhandlingsoplæg og håber, at regeringen vil kunne støtte budgettet på rådsmødet.

Hvis ikke vil vi meget gerne tage imod tilbud om en drøftelse efterfølgende.

Finansministeren:

Man er nødt til at adressere humanitære kriser, og det er vores holdning, at

man bør løse udfordringerne i nærområdet frem for at gøre det inden for EU's grænser. Derfor har

vi en interesse i at bidrage til tryghed og sikkerhed, så der skabes et fundament for håb om en til-

værelse i eget land, frem for at man søger nordpå. Jeg ser ikke en modsætning mellem humanitær

bistand og udviklingsarbejde, men det er to forskellige værktøjer i værktøjskassen. Regeringen

mener, at begge dele er vigtige, men at langsigtede investeringer bør prioriteres så højt som muligt,

da det løser flere grundlæggende problemer frem for bare at symptombehandle.

Den fungerende formand

konkluderede, at der ikke var flertal imod regeringens forhandlingsop-

læg, idet kun Enhedslisten og Nye Borgerlige havde ytret sig imod det.

Side 1392

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 749: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/7-21

45. europaudvalgsmøde 8/7 2021

Punkt 2. Rådsmøde nr. 3808 (økonomi og finans) den 13. juli 2021

EUU alm. del (20)

–

bilag 708 (kommenteret dagsorden)

Finansministeren:

Én økofinsag forelægges til forhandlingsoplæg. Det drejer sig om vedtagelse af

rådsbeslutninger om EU-landenes genopretningsplaner. De øvrige sager forelægges til orientering.

Jeg henviser generelt til samlenotatet om sagerne.

Jeg har ingen bemærkninger til sagerne om dels makroøkonomiske ubalancer og dels afrapporte-

ring fra G20-mødet, som først finder sted 9.-10. juli 2021. Udvalget kan naturligvis spørge til sager-

ne.

1. Økonomisk genopretning i EU: Implementering af genopretningsfaciliteten (RRF) og

rådsimplementerende beslutninger vedr. EU-landenes genopretningsplaner

−

Drøftelse/udveksling af synspunkter/vedtagelse

KOM (2020) 0408, KOM (2021) 0321, KOM (2021) 0322, KOM (2021) 0328,

KOM (2021) 0326, KOM (2021) 0332, KOM (2021) 0338, KOM (2021) 0339,

KOM (2021) 0340, KOM (2021) 0341, KOM (2021) 0344, KOM (2021) 0349 og

KOM (2021) 0351

Rådsmøde 3808

–

bilag 1 (samlenotat side 2)

KOM (2020) 0408

– bilag 9 (Danmarks genopretningsplan iht. EU’s

genopretningsfacilitet)

KOM (2020) 0408

–

bilag 8 (kopi af svar fra FIU vedr. skitsen til

genopretningsplanen)

KOM (2020) 0408

–

bilag 6 (kopi af svar i FIU om dansk genopretningsplan om

anvendelse af midler fra genopretningsfaciliteten)

KOM (2020) 0408

–

bilag 5 (Kopi af svar i FIU om udbetaling af midler fra

genopretningsfaciliteten)

KOM (2020) 0408

–

bilag 4 (kopi af svar i SAU om forhandlingerne om

genopretningsfonden u forhold til økonomisk støtte og EU’s sortliste)

KOM (2020) 0408 - svar på spm. 8, om manglende dialog og høring af

interessenter i uddannelsessektoren forud for indleveringen af

genopretningsplanen, fra børne- og undervisningsministeren

KOM (2020) 0408 - svar på spm. 7, om hvorfor regeringen ikke har et eneste

initiativ vedrørende børn og uddannelse i genopretningsplanen indsendt til EU-

Kommissionen, fra børne- og undervisningsministeren

KOM (2020) 0408 - svar på spm. 6 om manglende information af Europaudvalget

om budgettering af midler, fra finansministeren

KOM (2020) 0408 - svar på spm. 3 om anvendelse af midler fra EU's

genopretningsfond, fra finansministeren

Side 1393

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 749: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/7-21

45. europaudvalgsmøde 8/7 2021

KOM (2020) 0408 - svar på spm. 5 om kommunikation om anvendelse af midler,

fra finansministeren

KOM (2020) 0408 - svar på spm. 4 om efterlevelse af alle kriterierne indeholdt i

art. 3 i forordningen om genopretningsfaciliteten, fra finansministeren

KOM (2020) 0408 - svar på spm. 2 om, hvordan udpeges de grønne og digitale

projekter fra dansk side, der forventes finansieret gennem genopretningsfonden

(Recovery and Resilience Facility), fra finansministeren

KOM (2020) 0408 - svar på spm. 1 om genopretningsplanens påvirkning på

modtagerlandenes bruttogæld, fra finansministeren

EU-note (20)

–

E 34 (EU-note af 15/4-21 om det europæiske semester og

genopretningsplanerne)

EU-note (20)

–

E 16 (EU-nyt af 11/12-20 om løsning på budgetveto)

EUU alm. del (20)

–

bilag 401 (udvalgsmødereferat side 1098, FO vedr.

genopretningsfaciliteten forelagt EUU 16/6-20)

Finansministeren:

På Økofin 13. juli 2021 skal vi i gang med at tage stilling til Kommissionens

forslag til rådsbeslutninger om EU-landenes genopretningsplaner

–

inklusive Danmarks plan. Jeg

vil derfor i dag fremlægge regeringens oplæg til dansk holdning med henblik på udvalgets mandat.

Forhandlingsoplægget vil dække rådsbeslutninger for alle EU-landes genopretningsplaner, dvs.

både dem, der skal godkendes på Økofin 13. juli, og dem, der godkendes senere. Mandatet er ba-

seret på principper

–

især at planerne skal leve op til kravene i forordningen om genopretningsfaci-

liteten, herunder de grønne krav, og at Kommissionen dermed afgiver en samlet positiv vurdering.

Det kommer jeg tilbage til.

Først en kort status over genopretningsplanerne. De fleste EU-lande har nu offentliggjort deres

planer. Kommissionen har siden medio juni fremlagt vurderinger og forslag til rådsbeslutninger om

en række landes genopretningsplaner. Beslutningsforslagene inkluderer bl.a. landenes reformer og

investeringer samt de mål og milepæle, som er aftalt i samarbejde mellem landene og Kommissio-

nen.

For at Kommissionen kan tildele en plan en positiv vurdering, skal alle krav i forordningen om gen-

opretningsfaciliteten være overholdt. Det gælder bl.a. fuld efterlevelse af de høje krav til klima og

digitale tiltag, samt princippet om ”do

no significant harm”,

som vi fra dansk side

var med til at pres-

se på for i forhandlingerne om genopretningsfaciliteten i 2020.

Økofin skal d. 13. juli tage konkret stilling til forslag til rådsbeslutninger om de første 12 lande. Det

er Danmark, Portugal, Spanien, Grækenland, Luxembourg, Østrig, Letland, Slovakiet, Tyskland,

Italien, Belgien og Frankrig. Disse 12 lande står tilsammen for en meget stor del, ca. 75 pct., af det

samlede tilskud fra genopretningsfaciliteten. Landene omfatter desuden de sydeuropæiske lande,

hvor der er størst brug for, at midlerne kommer ud og støtter genopretningen. Der vil formentlig

herudover blive indkaldt til et ekstra møde senere i juli med henblik på behandling af planerne for

yderligere nogle få lande. Planerne for resten af landene ventes behandlet på møder efter sommer,

dvs. tidligst i september.

Side 1394

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 749: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/7-21

45. europaudvalgsmøde 8/7 2021

Alle 12 planer har fået topkarakter af Kommissionen på de fleste kriterier, herunder de vigtige krite-

rier om klimamål. Topkarakterer på de fleste kriterier er også en nødvendig betingelse for en sam-

let positiv vurdering. De gode karakterer afspejler den grundige dialog mellem Kommissionen og

landene både før og efter aflevering af planerne. Landene har generelt først afleveret deres endeli-

ge planer, når man var sikker på at efterleve alle krav. Det er også derfor, at mange lande først har

afleveret deres planer efter fristen, der som udgangspunkt var ultimo april. Det gælder dog ikke

Danmark, som afleverede til tiden.

Kommissionen vurderer bl.a.,

at alle tiltag i de 12 planer opfylder “do

no significant

harm”-

princippet. Det er et godt eksempel på den grundige proces frem til aflevering af de endelige pla-

ner: Kommissionen har et helt team af eksperter i ”do

no significant harm”,

der konsekvent afviser

alle tiltag, som ikke respekterer dette princip. Nogle lande har derfor måttet lave ændringer inden

aflevering af deres endelige planer.

Kommissionen vurderer også, at alle planerne efterlever de høje krav om at prioritere midler til kli-

ma og digitalisering. Ambitionsniveauet varierer, men i de fleste planer udgør klima og digitale tiltag

mere end kravene på henholdsvis 37 og 20 pct. Klimatiltag spænder fra godt 37 pct. i nogle lande

(f.eks. Italien) til omkring 60 pct. i andre lande (f.eks. 61 pct. i Luxembourg og 59 pct. i Danmark).

Planerne indeholder klimatiltag såsom energieffektivisering af boliger, grønne skattereformer og

mere bæredygtig transport, ladestationer til elbiler m.v. På det digitale område prioriteres bl.a. digi-

talisering af den offentlige og private sektor samt uddannelse og opkvalificering af digitale færdig-

heder, og bedre digital infrastruktur.

Det er godt, at de 12 planer får en samlet positiv vurdering, og at der generelt er etableret en pro-

ces med henblik på at sikre, at alle EU-landes planer opfylder forordningens krav.

Regeringens generelle forhandlingsoplæg om alle EU-landes genopretningsplaner er følgende:

Fra dansk side lægges stor vægt på, at der sikres effektiv implementering af genopretningsfacilite-

ten, der leverer på aftalen om MFF’en og genopretning, og således bidrager

til en grøn genopret-

ning.

Fra dansk side støttes, at Rådet vedtager de rådsimplementerende beslutninger om alle EU-landes

genopretningsplaner på baggrund af Kommissionens forslag og på basis af følgende principper

svarende til kravene i forordningen:

Kommissionen skal komme med en samlet positiv vurdering af den enkelte plan i lyset af

kravene i forordningen, herunder kravene til karaktererne for planernes efterlevelse af de

forskellige kriterier.

Kommissionen skal vurdere, at planen styrker vækst og beskæftigelse samt investeringer i

grøn og digital omstilling.

Klimatiltag og digitale tiltag skal udgøre minimum 37 pct. og 20 pct. af midlerne.

Planen skal effektivt adressere alle eller størstedelen af landets anbefalinger i det europæ-

iske semester i 2019 og 2020.

Side 1395

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 749: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/7-21

45. europaudvalgsmøde 8/7 2021

Planen skal leve op til kravet om, at ingen tiltag må

være i strid med “do

no significant

harm”-princippet.

Planen skal opfylde kravet om at sikre effektive kontrol- og revisionssystemer.

Alle disse principper er selvfølgelig vigtige. Men regeringen er særligt optaget af, at alle planer leve-

rer konkret handling, som understøtter den grønne omstilling. Derfor kommer her en mere politisk

tilkendegivelse: Det glæder selvfølgelig mig og regeringen, at vi har en Kommission, der har været

nidkær med hensyn til at sikre, at der sker reel grøn omstilling. Men det er vigtigt, at det ikke bare

er sådan, at når planerne er vedtaget, så slipper man dér, men at man hele tiden fra Kommissio-

nens side vil have et fokus på, at der bliver leveret på det, som de enkelte lande har sagt, at de vil

gøre. Og det er noget, vi også fra dansk side vil have en særlig opmærksomhed på.

Helt overordnet kan man sige, at mandatet med den indledning kan sammenfattes sådan, at vi fra

dansk side vil tilslutte os Rådets beslutning, hvis Kommissionen vurderer, at et lands plan efterlever

forordningens krav og dermed anbefaler godkendelse.

Jeg vil endelig gøre det fuldstændig klart, at vi fra dansk side finder det meget vigtigt, at alle EU-

lande efterlever

EU’s fundamentale rettigheder og retsstatsprincipper.

Derfor lægger vi stor vægt

på, at Kommissionen anvender alle tilgængelige instrumenter til at sikre overholdelse heraf.

Det gælder især den nye retsstatsmekanisme, som blev indført bl.a. på baggrund af et stærkt

dansk pres. Retsstatsmekanismen etablerer for første gang en forbindelse mellem overholdelse af

retsstatsprincipperne og udbetaling af EU-midler.

Både fra EU’s budget

og genopretningsfacilite-

ten.

Overholder landene ikke vores fælles værdier, kan man med retsstatsmekanismen suspendere

udbetalingen af EU-midler. Det er et meget stort fremskridt, som giver os et godt værktøj. Vi ser

frem til, at retsstatsmekanismen træder i kraft, når EU-Domstolen har vurderet den. Mekanismen vil

–

med det, der er tilkendegivet fra Kommissionens side

–

gælde fra 1. januar 2021.

Vi har jo haft lejlighed til at drøfte det tidligere i dag, men jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke

alle partier for meget klart at indtage de synspunkter, som vi i fællesskab har på retsstatsmekanis-

men. Det giver også mig som minister og regeringen ekstra styrke, når vi rejser de her spørgsmål i

EU. Jeg håber på bred støtte i udvalget til vores oplæg til mandat angående EU-landenes genop-

retningsplaner.

Hvis jeg får dette mandat, vil jeg anvende mandatet på Økofin 13. juli og ved senere møder, hvor

resten af planerne behandles.

Der ventes også generel støtte fra de andre EU-lande til rådsbeslutningerne, herunder til den dan-

ske plan. Alle lande ventes at støtte alle planer, når de først efterlever kriterierne og kan godkendes

af Kommissionen og er klar til behandling i Rådet.

Jeg håber, at vi får planerne godkendt hurtigt og effektivt. Man skal huske, at det jo er midler til den

grønne omstilling og digitalisering, og derfor gælder det om at få sat det i sving, når de enkelte lan-

de leverer på det, de skal. Jeg håber, vi deler det synspunkt. Det gælder for klimaet og det gælder

jo også for danske eksportvirksomheder og arbejdspladser

–

den grønne omstilling. Vi har så me-

get at tilbyde i dette land, og der er rigtig mange muligheder

–

også for dansk erhvervsliv.

Side 1396

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 749: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/7-21

45. europaudvalgsmøde 8/7 2021

Rasmus Nordqvist:

Jeg kan forstå, at Kommissionen er grundig i sin gennemgang af genopret-

ningsplanerne, og det er derfor fornuftigt at følge deres konklusioner frem for at bruge ressourcer

på også at gennemgå alle planerne i detaljer her i Danmark. Jeg vil dog gerne stille mig kritisk over

for et par punkter.

Europa-Parlamentet har kritiseret Kommissionen for ikke at håndhæve retsstatsprincipperne i til-

strækkelig grad i forbindelse med genopretningsfaciliteten. Er Kommissionen for passiv?

Bidrages der ifølge Kommissionen tilstrækkeligt til at bremse tab af biodiversitet? Det forlyder, at

der bliver afsat næsten ingenting til biodiversitetstiltag i de forskellige landes genopretningsplaner.

Slovenien har fået godkendt deres genopretningsplan, på trods af at de har problemer med rets-

statsprincipperne. Det har nok noget at gøre med, at de har formandskabet lige nu. Vil ministeren

kommentere på det?

Victoria Velasquez:

Jeg vil gerne rose regeringen for at have fokus på grøn omstilling og forebyg-

gelse af svindel med midlerne. Det er ligeledes positivt, at regeringen vil lægge stor vægt på, at

Kommissionen skal anvende retsstatsmekanismen over for lande, der ikke overholder retsstats-

principperne.

Vi så gerne, at der blev afsat 50 pct. til den grønne omstilling i stedet for de 37 pct., som man har

forhandlet sig frem til i genopretningsfaciliteten. Derudover er det for dårligt, at det ikke er et krav at

overholde retsstatsprincipperne for at kunne modtage midler, samt at det stadig er muligt at inve-

stere i virksomheder i skattely.

Bliver Danmark pålagt at gennemføre konkrete økonomiske tiltag gennem det europæiske seme-

ster som forudsætning for at kunne modtage midler fra genopretningsfaciliteten?

Ifølge EUobserver har olieindustrien lobbyet sig til midler fra genopretningsfaciliteten. Hvordan

hænger det sammen med at skulle være ambitiøs på det grønne område?

Ungarns genopretningsplan er ikke godkendt endnu. Hvilken betydning har det for genopretnings-

faciliteten?

Kim Valentin:

Jeg vil gerne have bekræftet, at man efter forudbetalingerne på 13 pct. ikke kan få

udbetalt flere midler fra genopretningsfaciliteten, før man har indført de fornødne reformer og i øv-

rigt opfylder retsstatsprincipperne.

Føres der kontrol med, om midlerne går til nationale tiltag, som landene alligevel ville have haft i

budgettet? Vi opnår jo ikke en genopretning, hvis man bare erstatter nationale midler med EU-

midler.

Jeg havde forventet højere og hurtigere vækst end 0,4-0,6 pct. og 8.000 flere i beskæftigelse i

2024. Jeg havde måske urealistiske forventninger. Hvad havde finansministeren forventet at få ud

af genopretningsfaciliteten?

Finansministeren:

Til Rasmus Nordqvist: Regeringen er overordnet meget tilfreds med aftalen om

retsstatsmekanismen. Vi har taget aktiv del i at etablere en direkte forbindelse mellem retsstats-

principperne og EU’s budget, så det får mærkbare konsekvenser, hvis man bryder retsstatsprincip-

pet. Men vi er i den situation, at Polen og Ungarn har lagt sag an, og regeringen har interveneret i

Side 1397

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 749: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/7-21

45. europaudvalgsmøde 8/7 2021

sagen til støtte for Rådet. Vi ser ikke mekanismen som værende i strid med traktaten, men derimod

som en understregning af EU’s værdier om demokrati, retsstatsprincipper og ligebehandling.

EU er

ikke et sted, hvor man kan knægte folks rettigheder; vi skal i fællesskab gøre alt for at støtte mang-

foldigheden. Det vi ser i Ungarn vækker dyb bekymring, ikke alene i Danmark, men i hele EU. EU-

Domstolen må forholde sig til søgsmålet fra Ungarn og Polen. Jeg håber, at afgørelsen falder hur-

tigt, så mekanismen kan aktiveres hurtigst muligt.

Til Victoria Velasquez: Danmark skal i lighed med alle andre lande, der modtager genopretnings-

midler, leve op til en række kriterier som f.eks. at afsætte mindst 37 pct. af midlerne til den grønne

omstilling. Faktisk afsætter Danmark 59 pct. kun overgået af Luxembourg med 61 pct.

Ungarns genopretningsplan er stadig uafklaret. Kommissionen vil stille forslag om godkendelse,

når Ungarn vurderes at efterleve forordningens krav. Det er uklart, hvornår det sker. Det får ikke

betydning for faciliteten som sådan, fordi den er vedtaget.

Til Kim Valentin: EU's statsstøtteregler gælder fuldt ud for tiltag, der er finansieret gennem genop-

retningsfaciliteten. EU-landene er forpligtet til at notificere Kommissionen om statsstøtte inden im-

plementering af tiltaget. Med andre ord er genopretningsplanerne ikke en genvej til statsstøtte. Det

er op til de enkelte lande at efterleve reglerne, og det er Kommissionens opgave løbende at vurde-

re, om landene lever op til planerne, som er forudsætningen for at få yderligere beløb udbetalt. Det

synes jeg er en klog tilgang.

NOT

Hvis Kommissionen vurderer, at et land ikke har leveret tilstrækkeligt på et mål eller en milepæl,

kan udbetalingen af hele eller dele af tilskuddet tilbageholdes. Suspensionen vil først ophøre, når

landet på tilfredsstillende vis har gennemført tiltag for at opfylde de pågældende mål og milepæle.

Jeg vil foreslå, at vi sender skriftligt materiale vedrørende mekanismen til Europaudvalget.

Kim Valentin spørger også til forventningerne til vækst. Det er Kommissionen, der skønner, at gen-

opretningsplanerne giver 8.000 nye jobs i Danmark og øger dansk bnp med mellem 0,4 og 0,6 pct.,

hvilket skyldes forudsætninger om øget aktivitet i resten af EU. Jeg vil nødig selv sætte et præcist

tal på vækstpotentialet i Danmark, men Dansk Industri vurderer, at vi med midlerne til at investere i

grøn teknologi kombineret med danske virksomheders kompetencer inden for området står med et

potentielt eksporteventyr. Derfor er det vigtigt, at vi har et tæt samarbejde mellem det offentlige og

det private.

Kim Valentin:

Jeg spurgte egentlig, om ministeren finder Kommissionens vækstforventninger skuf-

fende.

Hvordan kontrollerer man, at lande ikke erstatter nationale midler med midler fra genopretningsfaci-

liteten? Jeg tror, vi må forvente, at det vil ske nogle steder, hvilket jo ikke er meningen med midler-

ne. Jeg vil derfor gerne have bekræftet, at der findes en mekanisme til at kontrollere dette.

Finansministeren:

Jeg glæder mig over, at vi næste år kan forvente den højeste vækst i bnp i

Danmark i 15 år. Det samme gør sig gældende for en række andre EU-lande. Selv om vi kommer

fra et lavere udgangspunkt efter covid-19, ændrer det ikke på, at det er markante stigninger. Ifølge

OECD’s prognoser

er hele verdensøkonomien faktisk for alvor ved at komme op i omdrejninger.

Det er rigtig godt, for det er med til at skabe vækst og udvikling.

Side 1398

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 749: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/7-21

45. europaudvalgsmøde 8/7 2021

Der er ikke en mekanisme til at kontrollere, om EU-midler erstatter nationale midler. Så længe man

opfylder kriterierne for at få udbetalt midlerne, er det op til det enkelte land, om man vil bruge pen-

gene på tiltag, man alligevel ville have udført for nationale midler. Herefter kan man så bruge de

nationale midler på andre udviklingstiltag, eller man kan vælge at nedbringe landets gæld.

Kim Valentin:

Har regeringen foretaget lignende budgetmanøvrer?

Finansministeren sagde, at vi kommer til at se den højeste vækst i 15 år. Jeg vil bare lige sige, at

man efter en recession på f.eks. 3 pct. ikke kommer tilbage til udgangspunktet med en vækst på 3

pct. Desuden vil man jo mangle den vækst, man ikke fik det år, der var recession. Ikke desto min-

dre er det godt, at Danmark er i vækst.

Vi skal være opmærksomme på, at andre EU-lande har oplevet betydelig større recessioner end

Danmark, nogle på 6 pct., andre helt oppe på 10 pct. Efter så store recessioner skal der en hel del

vækst til at komme tilbage til udgangspunktet. Det kan komme til at påvirke Danmark.

Gældskvoten i Danmark er lav, men rent faktisk er den steget med ca. 10 procentpoint i løbet af

krisen, hvilket er en stor stigning, når man kommer fra et lavt niveau. Det svarer til en stigning på

ca. 25 pct. Til sammenligning har man i Sverige set en betydelig lavere gældsstigning. Så den

danske økonomi er altså ikke uden faresignaler, på trods af at vi har en lav gæld.

Venstre støtter forhandlingsoplægget om genopretningsplaner. Vi er enige i regeringens linje.

Finansministeren:

Vi i regeringen lukker bestemt ikke øjnene for, at der stadig er store udfordrin-

ger foran os. Men vi glæder os over, at Danmark set fra et økonomisk perspektiv står et langt bed-

re sted

–

også sammenlignet med andre lande

–

end vi havde turdet håbe på for halvandet år si-

den, da vi blev ramt af covid-19. Det hænger sammen med, at regeringen og Folketingets partier

har udarbejdet hjælpepakker, og at arbejdsmarkedets parter har taget ansvar

–

hele Danmark har

taget ansvar.

Med hensyn til gælden er vi gået fra ca. 39 pct. til ca. 41 pct., og dermed er vi langt under de 60

pct., som EU anbefaler at holde sig under. Derudover har vi den velkendte AAA-kreditvurdering fra

de internationale kreditvurderingsinstitutter, hvilket har gjort det muligt for Danmark at optage lån til

enten meget lav rente eller decideret minusrente.

Anne Sophie Callesen:

Radikale Venstre støtter forhandlingsoplægget.

Den fungerende formand

konkluderede, at der ikke var flertal imod regeringens forhandlingsop-

læg, idet kun Enhedslisten og Nye Borgerlige havde ytret sig imod det.

Efterfølgende meddelte Dansk Folkeparti, at de ikke støttede regeringens forhandlingsoplæg.

Side 1399

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 749: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/7-21

45. europaudvalgsmøde 8/7 2021

2. Pakke af nye EU-tiltag på hvidvaskområdet

−

Tidlig forelæggelse

Rådsmøde 3808

–

bilag 1 (samlenotat side 27)

EUU alm. del (19)

–

bilag 694 (Notat af 29/5-20 om delegeret retsakt om

tredjelandelisten)

EUU alm. del (20)

–

bilag 332 (udvalgsmødereferat side 104, strategiske

prioriteter på hvidvaskområdet senest behandlet i EUU

30/10-20)

EUU alm. del (19)

–

bilag 780 (udvalgsmødereferat side 956, handlingsplan om

antihvidvask behandlet i EUU 19/5-20)

Finansministeren:

EU arbejder på at styrke indsatsen mod hvidvask og terrorfinansiering. Kom-

missionen vil snart at fremsætte forslag om nye EU-tiltag på hvidvaskområdet, herunder forslag om

en EU-hvidvasktilsynsmyndighed og styrkede, mere ensartede EU-regler. Forslagene skulle have

været præsenteret på dette Økofin, men de er udskudt og kommer nok senere i denne måned. Jeg

vil alligevel orientere om sagen nu, da vi har et ganske godt billede af, hvad vi forventer, der vil

komme.

Sigtet er overordnet at styrke forebyggelsen og bekæmpelsen af hvidvask i EU-landene gennem et

tættere EU-samarbejde og bedre regler.

Hvidvasktilsynsmyndigheden vil skulle samarbejde tæt med nationale hvidvaskmyndigheder. Myn-

digheden ventes at skulle føre det daglige tilsyn med store og komplekse finansielle virksomheder,

herunder kreditinstitutter med høj risiko for at blive brugt i forbindelse med hvidvask og med græn-

seoverskridende aktiviteter. Myndigheden ventes at skulle koordinere og følge nationale myndig-

heders hvidvasktilsyn med ikkefinansielle virksomheder, herunder spillevirksomheder, ejendoms-

mæglere og revisorer.

Den øgede indsats mod hvidvask og terrorfinansiering skal bygge på mere ensartede EU-regler.

Nogle regler vil blive fastlagt i en ny hvidvaskforordning, som vil gælde direkte i EU-landene. Der er

lagt op til mere ensartede regler på en række områder, herunder kundekendskabsprocedurer. An-

dre regler vil indgå i et opdateret hvidvaskdirektiv.

Der ventes også et forslag til justering af det eksisterende direktiv om politimæssigt samarbejde,

som skal styrke politimyndighedernes adgang til information om bankkonti i EU. Danmark er ikke

omfattet af direktivet som følge af det danske retsforbehold.

Regeringen er stærkt engageret i drøftelserne om at styrke kampen mod hvidvask. Vi støtter en ny

EU-tilsynsmyndighed, som kan samarbejde med de nationale tilsyn og effektivt styrke indsatsen

mod hvidvask. En sådan overbygning kan sikre et bedre samlet tilsyn i forhold til hvidvaskrisici i

store grænseoverskridende institutter. Vi støtter, at vi i EU får bedre og mere ensartede regler i

form af en forordning, der kan styrke standarderne på tværs af EU.

NOT

Udvalget vil naturligvis få et grund- og nærhedsnotat om forslagene, og vi vende tilbage til sagen

om hvidvask her i udvalget i forbindelse med kommende forhandlinger.

Side 1400

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 749: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/7-21

45. europaudvalgsmøde 8/7 2021

Rasmus Nordqvist:

Står Danmark uden for initiativerne på grund af retsforbeholdet? Det håber

jeg ikke.

Victoria Velasquez:

Hvilke huller har man fundet i de nuværende regler, som man vil rette op på

med dette initiativ? Hvad kommer beføjelserne til at blive?

Kim Valentin:

Regeringen skriver ikke nogen steder, at man tager hensyn til alle de små forenin-

ger i Danmark, der bliver generet ganske meget af hvidvasklovgivningen. De koster alt for meget at

have en foreningskonto, fordi bankerne skal føre så meget kontrol. Vil regeringen tage det med til

forhandlingsbordet?

Finansministeren:

Danmarks deltagelse i initiativerne afhænger af, hvilken hjemmel i traktaten

forslagene fremsættes med. Forslag på hvidvaskområdet til ændring af hvidvaskdirektivet, ny hvid-

vaskforordning og EU's hvidvasktilsynsmyndighed ventes fremsat med hjemmel i traktatens artikel

om det indre marked, og hvis det er tilfældet, vil forslagene som udgangspunkt ikke være omfattet

af retsforbeholdet.

I pakken ventes desuden et forslag til ændring af et direktiv vedrørende politimæssigt samarbejde.

Dette er Danmark ikke omfattet af som følge af retsforbeholdet.

Uanset om Danmark kan deltage i initiativerne eller ej, har vi en interesse i, at man aktivt bekæm-

per hvidvask i EU

–

ikke bare nationalt, men også internationalt.

Jeg er enig med Kim Valentin i, at vi har en særlig problemstilling vedrørende vores små forenin-

ger. Det hører dog under erhvervsministerens ressort, og jeg henviser derfor til denne.

Side 1401

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 749: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/7-21

45. europaudvalgsmøde 8/7 2021

3. Pakke vedr. bæredygtig finansiering

−

Drøftelse

KOM (2021) 0390 og KOM (2021) 0391

Rådsmøde 3808

–

bilag 1 (samlenotat side 43)

EUU alm. del (20)

–

bilag 671 (notat af 29/6-21 om delegeret retsakt vedr.

tekniske screeningskriterier for modvirkning og tilpasning af klimaændringer)

Finansministeren:

Pakken blev offentliggjort den 6. juli 2021 og bygger på Kommissionens hand-

lingsplan og forslag om finansiering af bæredygtig vækst fra 2018 samt EU’s grønne pagt fra 2019.

Det gælder især den såkaldte EU-taksonomi, som jeg forelagde til forhandlingsoplæg for udvalget i

september 2019, og som træder delvist i kraft i 2022. Taksonomien indebærer et system, der klas-

sificerer de økonomiske aktiviteter, som er bæredygtige, bl.a. i forhold til klima. F.eks. hvilke former

for energiproduktion, der bidrager væsentligt til at modvirke klimaændringer. Den udmøntes teknisk

via delegerede retsakter fra Kommissionen.

Den nye pakke består af en EU-standard for grønne obligationer og en fornyet strategi for bære-

dygtig finansiering. Den nye EU-standard skal gøre det muligt at udstede grønne obligationer, hvor

midlerne målrettet går til bæredygtige investeringer. Det sikres bl.a. ved, at disse investeringer skal

leve op til kravene om bæredygtighed i EU-taksonomien, f.eks. ved at bidrage væsentligt til at

modvirke klimaændringer. Standarden skal derfor give investorer vished om, at de støtter den bæ-

redygtige omstilling, når de investerer i grønne obligationer, f.eks. udstedt af stater og virksomhe-

der.

Kommissionens strategi skal give det finansielle system endnu et skub i retning af at støtte den

bæredygtige omstilling:

1. Virksomheder skal støttes i deres overgang til at blive mere bæredygtige.

2. Borgere og små og mellemstore virksomheder skal have bedre muligheder for at investere

bæredygtigt.

3. Det skal sikres, at den finansielle sektor er robust over for risici fra klimaforandringer, f.eks.

ekstreme vejrforhold.

4. EU skal have en stærk, fælles stemme i det globale arbejde med bæredygtig finansiering.

Regeringen støtter en ambitiøs tilgang i arbejdet med den grønne omstilling. Vi vil nu se nærmere

på den nye pakke for bæredygtig finansiering, der er et vigtigt skridt på vejen. Udvalget vil få et

grund- og nærhedsnotat om sagen. Regeringen vil herefter komme tilbage til sagen og de konkrete

forslag her i udvalget, når vi når dertil.

Rasmus Nordqvist:

Taksonomien er et af de vigtigste redskaber til at gennemføre den grønne

omstilling, men den er også teknisk kompliceret. Kan vi løbende få tekniske gennemgange, så vi

har bedre forudsætninger for at forstå redskabet?

Kim Valentin:

90 mia. euro til at finansiere den grønne sektor er fuldstændig underdimensioneret.

Vi har et stort obligationsmarked i Danmark, som EU bør hente inspiration fra. Pensionskasserne i

Side 1402

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 749: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/7-21

45. europaudvalgsmøde 8/7 2021

Danmark er nominelt

–

altså ikke bare procentvist

–

store i en europæisk sammenhæng, og de vil

kunne flytte noget på den grønne dagsorden. Har regeringen været i kontakt med pensionskasser-

ne vedrørende de grønne obligationer og taksonomi?

Jeg er enig med Rasmus Nordqvist i, at det er vigtigt at få taksonomien præciseret.

Finansministeren:

Det er rigtigt, at vi i Danmark har pensionskasser med store formuer, som i vidt

omfang anvendes til grønne investeringer. Det er regeringen varm tilhænger af, og vi har sammen

med en række partier truffet beslutning om, at der skal udstedes grønne obligationer i Danmark.

Det arbejder Nationalbanken på.

Pensionskassernes investeringer i øvrigt ligger under erhvervsministerens ressort, og jeg vil derfor

henvise til denne.

Side 1403

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 749: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/7-21

45. europaudvalgsmøde 8/7 2021

4. Præsentation af slovensk formandskabsprogram

−

Udveksling af synspunkter

Rådsmøde 3808

–

bilag 1 (samlenotat side 48)

EU-note (20)

–

E 40 (EU-nyt om det slovenske EU-formandskabs prioriteter)

Finansministeren:

Det centrale element på det økonomisk-politiske område vil være implemente-

ring af genopretningsfaciliteten, hvor Økofin som nævnt skal vedtage rådsbeslutninger om EU-

landenes genopretningsplaner.

På det finansielle område vil et vigtigt tema fortsat være styrkelse af bankunionen og den finansiel-

le EU-regulering. Drøftelserne drejer sig dels om at styrke bankernes robusthed og det finansielle

indre marked, hvor tiltag generelt gælder for alle EU-lande, og dels om en fælles indskyderforsik-

ringsordning for landene i bankunionen.

En vigtig prioritet er også at bekæmpe hvidvask. Den sag vil jeg vende tilbage til om lidt.

EU skal derudover gennemføre Baselanbefalinger om kapitalkrav til kreditinstitutter. Forslagene vil

muligvis komme senere i år. Sagen vil have stor betydning for rammevilkårene for danske penge-

og realkreditinstitutter og vi arbejder aktivt for at varetage de danske interesser i sagen, både før og

efter forslagene måtte komme.

Det slovenske formandskab forventes også at prioritere det videre arbejde med forslagene om

kryptoaktiver (MiCA) og operationel robusthed (DORA), som jeg forelagde for udvalget sidste

gang, samt arbejdet med bæredygtig finansiering.

På skatteområdet ventes formandskabet at prioritere drøftelser af arbejdet med beskatning af den

digitale økonomi i OECD, hvor der er indgået en vigtig principaftale i sidste uge. Udvalget har fået

en skriftlig orientering af skatteministeren. Målet er nu en global løsning i 2021.

EU’s fælles sortliste over skattely

skal opdateres i forbindelse med Økofin i oktober. Der ventes

også et videre arbejde med at styrke adfærdskodeksgruppens mandat. Vi er blandt dem, der ar-

bejder for, at man fremadrettet undersøger flere potentielt skadelige skatteordninger i og uden for

EU. Danmark vil fortsat ligge længst fremme i arbejdet mod skatteundgåelse, herunder sortlisten,

og gøre det så effektivt som muligt.

Der ventes generel støtte til formandskabets prioriteter i Økofin.

Kim Valentin:

Jeg er sådan set glad for, at det portugisiske formandskab er slut. De fokuserede for

meget på den sociale dimension og glemte alt andet. Men man kommer fra asken over i ilden med

det slovenske formandskab. De laver nogle dejlige overskrifter for deres formandskab, men vi ved

jo godt, at der er store udfordringer i Slovenien. F.eks. har Sloveniens premierminister, Janez

Janša,

helt åbenlyst støttet Ungarns premierminister, Viktor Orbán, og

USA’s

tidligere præsident

Donald Trump, og retsstatsprincippet vil ikke være på dagsordenen det næste halve år under Slo-

veniens formandskab. Er det noget, man kritiserer fra begyndelsen, eller vil man hellere bevare

den gode stemning?

Side 1404

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 749: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/7-21

45. europaudvalgsmøde 8/7 2021

Digital skat er et af punkterne under det slovenske formandskab. Der står, at det er en ny indtægt

for EU's budget. Er det traktatstridigt at operere med nye indtægter på den måde?

Finansministeren:

Vi har på nuværende tidspunkt ikke stor viden om Kommissionens udspil til en

digital afgift. Ifølge principaftalen fra OECD er det afgørende for indgåelsen af den globale aftale, at

digitale omsætningsskatter og lignende tiltag tilbagerulles, og der ikke indføres nye. Vi må afvente

og se, hvad det i praksis kommer til at betyde for Kommissionens forslag.

OECD er inde i en god gænge; for nyligt har vi set et gennembrud i samarbejdet efter en periode,

hvor EU og USA havde svært ved at nå hinanden. Regeringen

mener ikke, at EU’s initiativer

skal

bringe vanskeligheder til samarbejdet i OECD, når nu vi er inde i en god gænge.

Jeg har en klar forventning om, at alle Kommissionens forslag holder sig inden for traktaten, ellers

har vi et selvstændigt problem.

Side 1405

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 749: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/7-21

45. europaudvalgsmøde 8/7 2021

5. Rådskonklusioner vedr. proceduren for makroøkonomiske ubalancer

−

Godkendelse

KOM (2021) 0500

Rådsmøde 3808

–

bilag 1 (samlenotat side 63)

EUU alm. del (19)

–

bilag 487 (finansministerens brev samt erklæring vedr. vk

mellem EU’s finansministre 23/3-20)

EUU alm. del (19)

–

bilag 467 (erklæring fra eurogruppens uformelle møde 16/3-

20 vedr. covid-19 tiltag)

EU-note (20)

–

E 34 (EU-note af 15/4-21 om det europæiske semester og

genopretningsplanerne)

KOM (2020) 0500

–

bilag 1 (skriftlig forelæggelse 19/6-20 af de landespecifikke

anbefalinger)

EUU alm. del (20)

–

bilag 247 (udvalgsmødereferat side 1099, landespecifikke

anbefalinger senest behandlet i EUU 8/6-20)

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt, men tog imod spørgsmål fra udvalget.

Kim Valentin:

Hvilke konsekvenser får det for Danmark, når vores store samhandelspartnere som

Tyskland, Sverige og Frankrig kommer i strukturelle problemer og makroøkonomiske ubalancer?

Disse lande er blevet pålagt at nedbringe deres gæld, så man kan vel ikke regne med, at de fører

ekspansiv finanspolitik de næste mange år. Det vil gå ud over dansk eksport.

Finansministeren:

Det vil selvfølgelig have betydning for Danmark, hvis vores store samhandels-

partnere og deres økonomier kommer i problemer, men vi regner ikke på konsekvenserne for

Danmark, hvis Tysklands gæld måtte nå et eller andet niveau.

Danmarks statsgæld er heldigvis lav sammenlignet med andre lande. Flere af de lande, som Kim

Valentin nævner, ligger over EU’s loft på 60 pct. af bnp. På den korte bane har

det været nødven-

digt at føre en ekspansiv finanspolitik. Men man skal begynde at indstille sig på mere normale tider,

så snart økonomierne er i gang igen, så man ikke opbygger meget store underskud, der kan give

udfordringer på den lange bane. Vi kan ikke beslutte noget på vegne af f.eks. Tyskland og Frank-

rig, og jeg kan også have en bekymring for økonomien på den lange bane, hvis ikke man i disse

lande indstiller sig på mere normale tider, bl.a. hvad angår låntagning.

Side 1406

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 749: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/7-21

45. europaudvalgsmøde 8/7 2021

6. Opfølgning på IMF- og G20-møderne 9.-10. juli 2021

−

Information fra formandskabet og Kommissionen

Rådsmøde 3808

–

bilag 1 (samlenotat side 68)

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt, men tog imod spørgsmål fra udvalget.

Kim Valentin:

IMF og G20 anbefaler at fordele vacciner effektivt. Vi har 1 million vacciner på lager

i Danmark. Hvad er planerne for dem?

Finansministeren:

Fordeling af vacciner ligger under sundhedsministerens ressort.

7. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

8. Siden sidst

a) Forslag om en pålidelig og sikker digital identitet til alle europæere

KOM (2021) 0281

Finansministeren:

Jeg vil endelig orientere om et forslag om en fælles europæisk identitet.

I har modtaget et grund- og nærhedsnotat, der handler om Kommissionens lovforslag om digitale

identiteter. Forslaget lægger op til, at det vil blive obligatorisk for alle EU-lande at udstede en digital

ID-tegnebog eller en såkaldt wallet, der skal gøre det muligt at opbevare og dele identitetsdata på

en sikker måde fra sin telefon.

I Danmark har vi en lang tradition for at udvikle digitale løsninger i det offentlige. Alene i løbet af det

seneste år har vi lanceret apps såsom Coronapas, Kørekort og Sundhedskortet. Dertil kommer, at

vi i Danmark allerede har en velfungerende eID-løsning i form af NemID og det kommende MitID.

Vi vil arbejde for, at vi bringer Danmarks erfaringer med udvikling af digitale løsninger i spil, når vi

skal påvirke lovforslaget i EU, idet udviklingen af en id-tegnebog i EU ikke skal påvirke eller erstatte

vores kommende nationale MitID-løsning.

Jeg vil inddrage udvalget igen, når der måtte blive behov for at tage et forhandlingsoplæg i sagen.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

Mødet sluttede kl. 15.31.

Side 1407