NOTAT
Jura
J.nr.: 2022-8196
Ref. CHHUS
Den 5. september 2022
Notat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Miljø- og
Fødevareudvalg om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens præju-
dicielle
C-311/22, Moesgaard Meat 2012 A/S
1. Indledning
Højesteret har ved kendelse af 4. maj 2022 forelagt EU-Domstolen tre præjudicielle spørgsmål, der ved-
rører fortolkningen af pkt. 6.4.a i bilag 1 til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU om
industrielle emissioner (IE-direktivet), som Miljøministeriet har ressortansvar for.
Sagen ved Højesteret drejer sig om, hvorvidt de tiltalte
–
selskabet Moesgaard Meat og selskabets direk-
tør
–
skal straffes for at have overtrådt miljølovgivningen ved i en periode at have drevet slagteri uden
miljøgodkendelse.
Fortolkningen af pkt. 6.4.a i bilag 1 til IE-direktivet har betydning for beregningen af slagteriers pro-
duktionskapacitet og dermed for, hvornår drift af slagterier kræver miljøgodkendelse.
2. Sagens faktiske omstændigheder og juridiske problemstillinger
Slagteriet Moesgaard Meat og selskabets direktør blev i byretten og i landsretten dømt for overtrædelse
af miljøbeskyttelsesloven
1
ved i perioden fra den 1. januar 2014 til den 31. december 2016 at have drevet
slagteri uden miljøgodkendelse med en produktion af slagtekroppe på mere end 50 tons pr. dag, hvorved
de tiltalte opnåede eller tilsigtede en økonomisk fordel, jf. miljøbeskyttelseslovens § 110, stk. 2, nr. 2.
Landsretten, der fandt, at lovovertrædelsen var begået ved i hvert fald grov uagtsomhed, fandt det end-
videre bevist, at der ved lovovertrædelsen blev fremkaldt fare for skade på miljøet, hvorfor forholdet
tillige skulle henføres under miljøbeskyttelseslovens § 110, stk. 2, nr. 1.
De tiltalte ansøgte Procesbevillingsnævnet om tilladelse til at indbringe landsrettens dom for Højesteret.
Procesbevillingsnævnet meddelte tilladelse til, at landsrettens dom kunne ankes til Højesteret, hvor sa-
gen nu er verserende.
Det følger af reglerne i miljøbeskyttelseslovens § 110, at der kan pålægges fysiske og juridiske personer
strafansvar for at drive virksomhed uden godkendelse efter lovens § 33, hvis en række nærmere betin-
gelser er opfyldt.
1
Der var tale om overtrædelse af miljøbeskyttelseslovens § 110, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 6, til dels jf. stk. 4, jf. § 33, stk.
1, jf. godkendelsesbekendtgørelsens § 3, stk. 1, jf. bilag 1, pkt. 6.4.a.
Miljøministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216
København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk