EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 721: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/6-21

Europaudvalget 2021-22
EUU Alm.del Bilag 721
Offentligt

Europaudvalget

Referat af

41.

europaudvalgsmøde

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

tirsdag den 22. juni 2021

kl. 13.00

vær. 2-133

Henrik Møller (S), næstformand, Jens Joel (S), Bjarne Laustsen (S),

Rasmus Nordqvist (SF), Signe Munk (SF), Kim Valentin (V), Alex Ah-

rendtsen (DF) og Orla Østerby (UFG).

Klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen og skattemini-

ster Morten Bødskov.

Desuden deltog:

Henrik Møller fungerede som formand under hele mødet.

Punkt 1. Samråd med klima-, energi- og forsyningsministeren om udfaldet af

forhandlingerne om den europæiske klimalov

KOM (2020) 0080

–

samrådsspørgsmål A

EU-note (20)

–

E 36 (EU-nyt:

Enighed om EU’s klimalov)

Samrådsspørgsmål A:

Stillet af Rasmus Nordqvist (SF) og Signe Munk (SF)

»Ministeren bedes redegøre for udfaldet af forhandlingerne om den europæiske klimalov, og hvor-

dan danske prioriteter er afspejlet i resultatet, samt oplyse, hvilke danske mærkesager ministeren

har arbejdet for at fremme forud for, at Kommissionen fremlægger »Klar til 55«-pakken, der skal

bidrage til at udmønte EU-målet om mindst 55 pct. reduktion i 2030.«

Rasmus Nordqvist:

Tak til ministeren for at komme i dag. Det er jo en særlig uge, hvad angår kli-

maloven, da der skal stemmes i Europa-Parlamentet i denne uge. Derfor er det rigtig godt, at vi af-

holder samrådet netop nu. Der har både været ros til klimaloven og kritik af den, men det vigtige er,

at det hele nu kommer til at handle om implementeringen. Vi kender det herhjemmefra: At vedtage

og indføre en klimalov er noget andet end at implementere den. Vi stillere af samrådsspørgsmålet

er meget interesserede i at få at vide, hvilke prioriteter regeringen har haft, og hvor man har presset

på; for vi ved jo, at interesser varetages bedst, inden Kommissionen fremlægger noget. Sker det

først efterfølgende, er vores mulighed for at byde ind ofte mere begrænset. Vi ser meget frem til at

høre, hvad regeringen har valgt at prioritere i henhold til »Klar til 55«-pakken.

Side 1323

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 721: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/6-21

41. europaudvalgsmøde 22/6 2021

Klima-, energi- og forsyningsministeren:

Tak for spørgsmålet, som jeg vil forsøge at besvare på

bedste vis. Jeg vil først komme ind på den europæiske klimalov og dernæst på regeringens mær-

kesager forud for Kommissionens præsentation af »Klar til 55«-pakken.

Regeringen har høje klimaambitioner, og vi har fra begyndelsen haft fokus på, at disse ambitioner

ikke udelukkende skal være nationale, men at de skal gælde for hele EU

–

og i øvrigt på globalt

plan. Det er derfor glædeligt, at det er lykkedes at få sat en række danske aftryk på aftalen om kli-

maloven

–

på nogle punkter i tæt samarbejde med ligesindede lande.

Regeringen har fra begyndelsen sat sig i spidsen for, at EU

–

ligesom Danmark

–

ikke alene skulle

have en europæisk klimalov, men at denne klimalov kom til at blive så ambitiøs som overhovedet

muligt. Derfor var regeringen tidligt ude, og allerede i oktober 2019

–

lang tid før de officielle for-

handlinger begyndte

–

lykkedes det os at samle 11 progressive EU-lande, som ville støtte os i øn-

sket om, at EU’s

2030-mål skulle øges markant.

Med klimaloven har man nu fået

lovfastsat EU’s opjusterede klimamål for 2030 til mindst 55

pct. i

forhold til 1990. Fra dansk side havde vi gerne set et endnu højere 2030-mål, nemlig helt op til 65

pct. Det ville ikke alene have sikret yderligere CO

-reduktioner; det ville også i endnu højere grad

have understøttet dansk eksport af grønne løsninger inden for bl.a. vindkraft og energieffektivitet.

Desværre ønskede kun få lande ud over Danmark at gå højere end 55 pct. Alternativet havde der-

med været at stå uden en aftale. Det er således en sejr, at vi nu har et juridisk bindende mål på

mindst 55 pct.; det lå ikke i kortene, da vi begyndte at forhandle. EU skal over de næste 9 år redu-

cere mere, end der er reduceret i de seneste 30 år. Det er meget ambitiøst.

I 11. time kom aftalen desuden til at indeholde et loft over, hvor stor en andel af målet der kan op-

fyldes ved øget CO

-optag fra f.eks. skovrejsning. Det er godt, fordi det sikrer, at man ikke bare hvi-

ler på laurbærrene i reduktionsindsatsen, hvis optaget skulle stige.

Et andet centralt element set fra dansk side har været at sikre, at målet om klimaneutralitet senest i

2050 blev lovfastsat, og at man i tillæg hertil fik tilføjet en ambition om, at EU skal have negative

emissioner herefter

–

altså at optag skal overstige udledninger efter 2050. Begge dele lykkedes.

Vi havde gerne set, at klimaneutralitetsmålet ikke bare kom til at gælde for EU samlet, men også

for medlemsstaterne hver især. Dette var der imidlertid stor modstand imod fra en gruppe af lande,

og det endte med, at der hverken var tilstrækkelig opbakning til det i Rådet eller i forhandlingerne

med Europa-Parlamentet.

Et tredje vigtigt element, som man fra dansk side stod i spidsen for, var, at der skulle fastsættes en

proces for, hvordan EU’s delmål for CO

-reduktion i 2040 skal vedtages. En proces, som vil være i

overensstemmelse med Parisaftalens ambitionscyklus, og som sikrer, at vi får fremlagt delmålet

senest i 2024.

Det var desuden på baggrund af en dansk indsats, at det efter dansk forbillede lykkedes at sikre

virksomheders og brancheorganisationers involvering i den grønne omstilling gennem europæiske

klimapartnerskaber. Denne indsats foretog vi i tæt samarbejde med Det Konservative Folkepartis

medlem af Europa-Parlamentet, Pernille Weiss.

Side 1324

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 721: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/6-21

41. europaudvalgsmøde 22/6 2021

Enkelte partier havde gerne set endnu højere ambitioner i den europæiske klimalov. Alt taget i be-

tragtning synes jeg dog, at vi opnåede et fornuftigt kompromis. Fra dansk side fik vi en række prio-

riteter igennem, som alle styrker ambitionsniveauet. Den danske indsats har uden tvivl styrket

EU’s

klimalov.

Det har fra begyndelsen været en prioritet for mig at få klima højt op på Kommissionens dagsor-

den. Med covid-19-krisen kom den grønne dagsorden under pres, men regeringen har kæmpet ak-

tivt for, at Kommissionen har fastholdt fokus på den grønne omstilling, og at den europæiske

grønne pagt skulle være en drivende

kraft i EU’s genopretning.

Aftalen om genopretningsplanen og EU’s flerårige finansielle ramme for 2021-2027,

hvor mindst 30

pct. af de samlede udgifter skal målrettes klimatiltag, slog endnu engang fast, at den grønne omstil-

ling ikke blot er vigtig for regeringen, men også for Kommissionen og for de øvrige europæiske

lande.

Med enighed om den europæiske klimalov er rammerne nu på plads for, at Kommissionen til som-

mer kan fremlægge lovgivningspakken »Klar til 55«-pakken. Der er lagt op til en historisk moderni-

sering af klima-

og energilovgivningen, som skal være med til at udmønte EU’s opjusterede kli-

mamål for 2030. Det er endnu ikke helt fastlagt, hvordan de enkelte forslag i pakken indholdsmæs-

sigt kommer til at se ud. Jeg vil dog gerne fremhæve en række af regeringens prioriteter og indsat-

ser på klima- og energiområdet.

Regeringens prioriteter og indsatser

Overordnet er det vigtigt for os, at pakken udmøntes så ambitiøst og omkostningseffektivt som mu-

ligt, og at den sætter EU på sikker kurs

–

ikke kun mod at nå 2030-målet, men også mod klimaneu-

tralitet senest i 2050.

Regeringen har allerede sendt en række høringssvar til Kommissionen og arbejder løbende for at

påvirke udformningen af kommende forslag og vinde opbakning til de danske synspunkter i forskel-

lige fora.

På klimaområdet arbejder regeringen aktivt for, at EU’s kvotehandelssystem fortsat er hjørneste-

nen i klimareguleringen. I en årrække var kvotehandelssystemet præget af en lav kvotepris. Det

har nylige reformer rettet op på. I dag ser vi, at kvotehandelssystemet er med til at drive den

grønne omstilling i EU, og at kvoteprisen er markant på vej op

–

selv under covid-19 har kvotepri-

sen været relativt stabil. En stærk kvotepris bidrager også til vores nationale 70-procentsmål.

Regeringen ønsker at fortsætte den gode udvikling ved at styrke og udvide systemet. Det vil sikre

mere ensartede CO

-priser på tværs af sektorer og en mere omkostningseffektiv omstilling. Rege-

ringen støtter derfor, at vejtransportsektoren og opvarmning i bygninger bliver omfattet af kvotehan-

delssystemet

–

og at negative emissioner fra f.eks. fangst og lagring af CO

(CCS) integreres i sy-

stemet.

Det er samtidig vigtigt at understrege, at kvotehandelssystemet ikke skal stå alene. Det er helt cen-

tralt, at en stærk og udvidet brug af kvotehandel understøttes af anden lovgivning på klima- og

energiområdet. Det gælder eksempelvis i forhold til regulering af CO

-standarder for biler, energief-

fektivitetsregler og styrkelse af reguleringen for vedvarende energi.

Side 1325

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 721: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/6-21

41. europaudvalgsmøde 22/6 2021

Revisionen af EU’s kvotehandelssystem spiller også tæt sammen med de kommende forslag til en

-grænsetilpasningsmekanisme og revisionen af energibeskatningsdirektivet. Regeringen arbej-

der derfor for, at forslagene tænkes tæt sammen, og at de fremmer de rette incitamenter og hen-

syn.

På landbrugsområdet arbejder regeringen for en fælles klimaregulering i EU, der kan være med til

at sikre, at landbruget kan nå yderligere reduktioner, og at det sker på lige konkurrencevilkår. For at

kunne nå målet om klimaneutralitet er det væsentligt, at der sker en styrkelse af CO

-optag i jorde

og skove gennem teknologiske løsninger.

Vi ved også, at Kommissionen lægger op til at åbne byrdefordelingsaftalen og dermed øge de nati-

onale reduktionsmål i de ikke-kvotebelagte sektorer. Her arbejder vi for, at alle lande i højere grad

skal bidrage til at realisere målet, end det er tilfældet i dag, hvor der er lande med meget lave re-

duktionsmål. EU’s enorme genopretningspakke,

hvor der er afsat 550 mia. euro til klimatiltag, bør

danne et godt grundlag for, at alle lande kan bidrage.

På transportområdet presser vi på for, at Kommissionen lancerer en konkret plan for udfasning af

nye benzin- og dieselbiler, og at det skal være muligt for ambitiøse lande at gå foran nationalt. Re-

visionen af CO

-standarderne for lette køretøjer vil være et bærende element i regeringens arbejde

med at udfase salget af nye benzin- og dieselbiler i EU. Det er samtidig vigtigt, at omstillingen un-

derstøttes af udrulning af den nødvendige ladeinfrastruktur.

Energiområdet er især af betydning for den grønne omstilling, da sektoren udgør en væsentlig del

af EU’s udledninger. En omstilling forudsætter en accelereret udbygning af vedvarende energi i Eu-

ropa. Direktivet for vedvarende energi er væsentligt i den forbindelse. For os er det derfor vigtigt, at

EU’s mål for vedvarende energi i 2030 hæves fra 32

pct., som det er i dag, til 45 pct. Det vil bidrage

til, at energisektoren leverer en større del af EU’s reduktionsmål

og samtidig understøtter efter-

spørgslen efter grønne danske energiteknologier

–

til gavn for vækst og beskæftigelse i Danmark.

Udbredelsen af grønne brændsler såsom brint og elektrofuels fra vedvarende energi skal også

fremmes. Her har vi en særlig indsats i gang på EU-niveau i form af deltagelse i IPCEI-projektet.

Samtidig ønsker vi, at EU øger målet for energieffektivitet i det endelige energiforbrug til 40 pct. Det

kan bidrage til at øge efterspørgslen på energieffektive teknologier på områder, hvor danske virk-

somheder er markedsførende, f.eks. inden for produktion af termostater, pumpeteknologi og isole-

ringsmaterialer.

Det er som nævnt for tidligt at sige, hvad lovgivningspakken konkret kommer til at indeholde. Kom-

missionen forventes at fremlægge sit forslag til en »Klar til 55«-pakke den 14. juli. Jeg vil derefter

vende tilbage til udvalget om pakken og de enkelte forslag heri.

Rasmus Nordqvist:

Tak for en grundig besvarelse. Det er netop, fordi ingen endnu kender Kom-

missionens forslag, at vi har spurgt til de danske prioriteter.

Man kan jo sige mange ting om, hvad der blev vedtaget med klimaloven. Det er godt, at den kom

–

og fantastisk, at målet blev højere end ingenting. Der kan dog stadig rejses kritik af loven, og Soci-

alistisk Folkepartis grønne gruppe i Europa-Parlamentet kommer nok til at stemme imod dette, fordi

det ikke er tilstrækkeligt. Der er så mange ting at sige, men jeg kan huske, at regeringens grund-

Side 1326

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 721: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/6-21

41. europaudvalgsmøde 22/6 2021

og nærhedsnotat om klimaloven sidste år gjorde det klart, at loven skal indeholde en meget klar

proces for fastsættelse af EU’s fremtidige klimamål, der er i overensstemmelse med Parisaftalens

ambitionsmekanismer. Og det er noget af det, som ministeren er inde på med f.eks. 2040-målet.

Jeg vil gerne høre, om man er blevet tilfreds med mekanismen? For vi skal ikke have flere slags-

mål, hvor Danmark står alene som i spørgsmålet om en reduktion på 65 pct. Det skal netop være

en ambitionsmekanisme. Hvad er ministerens kommentar til det?

Når vi taler om det fremtidige, er det naturligvis landbruget, der fylder. Det gør det også her-

hjemme. Der er lige kommet en nedslående rapport, som viser, at de 744 mia. euro, der blev givet

fra 2014-2020, ikke rigtig har haft nogen effekt. Det er godt nok ærgerligt. Nu er man så ved at

være færdige med forhandlingerne om en ny CAP, og det er ganske vist en anden ministers res-

sort, men der er jo klimaspørgsmål i det. Er man opmærksom på, at der skal være mere i »Klar til

55«-pakken,

og at det ikke er tilstrækkeligt med det, der omfattes i CAP’en? Hvis vi skal nå må-

lene, skal der gøres yderligere. Presser man fra dansk side på for det?

Signe Munk:

Ministeren er inde på vigtigheden af, at kvotehandelssystemet bliver endnu mere vel-

fungerende. Vi ser positive tendenser til en højere kvotepris for de sektorer, som er omfattet af kvo-

tesystemet i dag, og det er en vigtig pointe, ministeren har: Når der skal indlemmes flere sektorer i

kvotesystemet, medfører det en højere pris for udledning generelt. Det er også Socialistisk Folke-

partis udgangspunkt.

Vi har besluttet med klimaloven, at kvoteannulleringer ikke tæller med i det danske klimaregnskab.

Vi foretager dog fortsat en række kvoteannulleringer med samme argument som altid: at det vil re-

ducerer ud i tid. Jeg tror, at vi annullerer kvoter for 0,8 mio. tons CO

. Men når ministeren nu frem-

fører pointen om, at kvotesystemet skal opstrammes, hvordan forholder han sig så til de kvotean-

nulleringer, der foretages i dag? For alt andet lige bliver præmissen og forudsætningerne i syste-

met fremover ændret, hvis ministeren får magt, som han har agt, og kvotesystemet bliver strammet

op og ændret.

Klima-, energi- og forsyningsministeren:

Det sidste spørgsmål er jeg ikke helt sikker på, at jeg

forstår. Signe Munk må komme nærmere ind på, hvad hun mener med det. Er vi ikke enige om, at

det vi gør nu med kvoteannulleringer, er meget fornuftigt? Om vi også står i en situation i fremtiden,

hvor det stadig vil være fornuftigt, efter at der er strammet op, er meget vanskeligt at sige. Det kom-

mer an på, hvor meget der er strammet op. Det kunne også være, at vi faktisk kommer til at stå i en

situation, hvor systemet oven i købet presser os til at reducere mere. Der er naturligvis også mulig-

hed for at besvare spørgsmålet skriftligt.

Signe Munk:

De kvoteannulleringer, som foretages i dag, får også betydning i fremtiden. Kvotean-

nulleringer medfører med sikkerhed en reduktion inden for samme år. Ministeren nævner selv, at

det giver god mening at foretage kvoteannulleringer. Men mener ministeren, at det fortsat vil give

mening

–

både hvad angår de kvoter, vi vil annullere i år, næste år og de følgende år? Vi skal for-

holde os til, at kvotesystemet bliver ændret, og om kvoteannulleringer fortsætter med at være et

værktøj, vi vil bruge i Danmark. Det har jo også en økonomisk omkostning. Kunne pengene være

brugt bedre alt i alt? Og ændrer det ministerens syn på kvoteannulleringer, at kvotesystemet står til

at blive ændret?

Side 1327

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 721: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/6-21

41. europaudvalgsmøde 22/6 2021

Klima-, energi- og forsyningsministeren:

Det kan jeg simpelthen ikke svare på. Det kommer an

på, hvordan det vil blive ændret. Jeg mener, at vi skal have så meget reduktion som muligt og på

en så omkostningseffektiv måde som muligt. Det kan være, at jeg ikke forstår spørgsmålet, men

jeg er i hvert ikke i stand til at svare på det, sådan som det bliver stillet. Lad os prøve at vende til-

bage til sagen, når der foreligger et forslag.

Dernæst svar til Rasmus Nordqvist. Er vi hundrede procent tilfredse med, hvordan regimet for fast-

sættelse af nye delmål er kommet til at se ud? Nej, det er vi ikke. Regeringen havde andre idéer til,

hvordan det skulle kunne foregå oftere og mere løbende. Men at der overhovedet er indføjet en

proces med formuleringer i overensstemmelse med Parisaftalen er selvfølgelig et fremskridt. Jeg

hæfter mig desuden ved, at vi får et rådgivende organ på europæisk plan som en form for pendant

til Klimarådet med i processen.

Rasmus Nordqvist og jeg er nok enige om, at vi virkelig skal være opmærksomme på, hvad der

sker i de kommende år. Formuleringerne er løse, og det er ikke altid så ligetil at finde ud af, hvad

de egentlig betyder. Man kan også vende det om og spørge, om en reduktion på 55 pct. overhove-

det batter nok til at nå målene i Parisaftalen. Hvordan kan man dermed både sige, at man lever op

til Parisaftalen og 55 pct.? Jeg er helt med på, at vi bliver nødt til at forholde os kritiske fremover.

Dog vil jeg fastholde det positive i, at vi overhovedet har fået indføjet en proces for, hvordan vi når

målet. Alternativet var jo, at den slet ikke blev formuleret.

Så til spørgsmålet om landbruget. Nu må vi se, hvor de igangværende CAP-forhandlinger ender.

De har været noget bøvlede. Det er ganske rigtigt ikke mit ressort, men al den stund at det, der vil

blive besluttet, vil få stor indflydelse på mit ressort, har jeg selvfølgelig fulgt det nøje. Jeg ved, hvor

hård en kamp vores egne relevante ressortministre har kæmpet. Vi arbejder virkelig for, at der

kommer så ambitiøst et resultat som muligt ud af de CAP-reformer, som forhandles lige nu.

Der hvor vi forventer, at der kommer noget med tilknytning til »Klar til 55«-pakken, er til den søjle,

der måske skulle laves i ITS. Jeg kan ikke se et scenarie for mig, hvor der lægges op til, at landbru-

get skal lægges ind under ITS med samme vilkår som f.eks. transport. Vi har fra dansk side støttet,

at man kunne lave en separat søjle for landbruget, hvilket ville have den positive effekt, at det ville

blive et redskab til at få sat en pris på udledning også for landbrugssektoren. Men jeg tror, at man

må imødese nogle ret hårde politiske slagsmål om sagen. Man vil her komme til at se mange af de

samme interesser gøre sig gældende som i CAP-reformen.

Det bringer mig til at sige et par overordnede ord om de forhandlinger, vi nu går ind i, også bare for

at forberede udvalget på nogle af de diskussioner, vi kommer til at skulle have med hinanden. Vi

har desværre ikke en særlig god historik i EU, når det drejer sig om at forhandle ting, der har forde-

lingsmæssige konsekvenser i almindelighed og konsekvenser for byrdefordeling i særdeleshed.

Sidst der blev forhandlet byrdefordeling, betød det, at man fra europæisk side ikke talte med en

fælles europæisk stemme i de internationale klimaforhandlinger, hvilket vi ellers bør. Så jeg vil fra

dansk side arbejde meget hårdt for, at vi holder uoverensstemmelserne efter forslagets fremsæt-

telse i Bruxelles

–

eller hvor man nu sidder og forhandler

–

så EU efterfølgende kan tale med én

stemme ved COP26-forhandlingsbordet. De slagsmål må ikke få en effekt for de mandater, vi giver

EU-forhandlerne. Men der er en fare for, at det sker. Det er vi meget opmærksomme på fra dansk

Side 1328

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 721: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/6-21

41. europaudvalgsmøde 22/6 2021

side, og vi vil selvfølgelig

–

som vi altid gør

–

forsøge at lægge os der, hvor vi både er blandt de al-

lermest ambitiøse og dem, der faktisk skaber resultater og prøver at holde sammen på det hele.

Processen om klimaloven har været meget opløftende, men en række advarselslamper blinker. At

det skulle tage så lang tid at blive færdige, er ikke godt nok. At der er sket det samme med CAP-

forhandlingerne, er trods alt lettere at forstå, i og med at store asymmetrisk fordelte økonomiske

interesser er involveret. Men klimaloven burde man kunne have forhandlet på plads hurtigt. Det var

ikke for at lyde pessimistisk, men vi skal nok forberede hinanden på, at det er meget vanskelige for-

handlinger, vi går i møde. Det vil afspejle sig i de danske prioriteter.

Rasmus Nordqvist:

Jeg deler sådan set ministerens bekymringer. Det er også en af grundene til,

at vi har indkaldt til dette samråd. Vi vil gerne have større klarhed.

Det bliver spændende at følge de næste skridt. For det første er man blevet enige om et mål, som i

min optik ikke er i overensstemmelse med Parisaftalen. For det andet er jeg usikker på, om ambiti-

onsmekanismen har muskler nok. Det er vigtigt at have COP26 med i overvejelserne. Mener mini-

steren, at EU står godt nok rustet til at lede på klimaområdet frem mod COP26? Er det en tilstræk-

keligt stærk platform at stå på?

–

spørger jeg med bekymring i stemmen.

Den næste del er ambitionsmekanismen. Mener regeringen, at den er god nok? Der henvises jo til

Parisaftalen, men vil man tage hensyn til alle ord i den?

Signe Munk:

Mener ministeren, at energieffektiviseringsmålet på 40 pct. burde være bindende?

Hvordan kan det fremme energieffektiviseringsindsatsen bredt i EU? Den del af energieffektivise-

ringsindsatsen, der faktisk er bindende, er energispareforpligtelsen på 0,8 pct. Mener ministeren, at

den bør hæves?

Klima-, energi- og forsyningsministeren:

Til Rasmus Nordqvist vil jeg sige, at EU står stærkt,

stærkere end nogen andre i verden. Er det så tilstrækkeligt? Jeg kunne da også godt ønske mig, at

vi stod endnu stærkere. Jeg kunne godt ønske mig højere mål, og at nogle af de mekanismer, vi

talte om tidligere, var endnu stærkere.

Jeg frygter, at det værste, der kan ske for EU, er, hvis vi ikke står samlet. Og det gør vi ikke, hvis vi

ikke får vores forhandlere afsted med et ordentligt mandat til COP26. I nogle tilfælde er der sket

det, at de er blevet taget som gidsler i nogle interne forhandlinger, og det ser jeg som den største

trussel lige nu. Hvis man ser isoleret på, hvad vi faktisk har vedtaget, så kan vi prøve at sammen-

ligne vores 55 pct. med nogle af de andre store udledere i verden. USA har ganske vist sagt 50-54

pct., men det er sammenlignet med 2005. Det svarer faktisk kun til 43 pct., hvis man sammenligner

med 1990, ligesom EU gør. I Danmark er vi på 70 pct. Kina, som jo er verdens største udleder, har

en ambition om at toppe i 2035

–

først derefter skal de begynde at reducere deres udledninger. Det

er ret bekymrende, men samtidig understreger det, at Europa bestemt er frontløbere.

Finansieringsdelen kommer til at betyde mindst lige så meget som reduktionsmålene: Hvordan sør-

ger vi for, at verdens rigeste lande får hjulpet de fattigste med både klimatilpasning og reduktions-

foranstaltninger? I København blev det jo aftalt, at man skulle give 100 mia. dollars om året fra

2000-2025. Det levede man desværre ikke op til.

Side 1329

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 721: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/6-21

41. europaudvalgsmøde 22/6 2021

Man kan gøre det op på forskellige måder. Nogle tæller lån med i donationerne. Men det at låne

penge ud, som skal betales tilbage med renter, er efter min mening ikke det samme som at give.

Det er ikke sådan, jeg betragter det, når jeg har et mellemværende med min egen bank. Det er

ikke en gave, som de giver mig. Så man kan ikke rigtig bebrejde udviklingslandene, at de føler sig

uretfærdigt behandlet. På det punkt skal EU forbedre sig. Også på dette punkt gør vi mere end re-

sten af verden, men er det nok? Jeg håber, at vi opprioriterer inden COP26. Heldigvis bidrager en

række lande, herunder Danmark, rigtig meget. Men hvis ikke EU får rykket den del i den rigtige ret-

ning, så tror jeg, at det kan have en meget stor og negativ effekt på vores muligheder for at opnå

en ordentlig aftale på COP26. Man skal lige huske på, at reduktionsmålene faktisk ikke er det, som

fylder mest i forhandlingerne. Det er oftest omfordeling; enten direkte midler eller kvoter, der over-

føres mellem sektorer, som regel under artikel 6.

NOT

Vi oversender et skriftligt svar med en grundigere vurdering af sproget vedrørende delmålet. Over-

ordnet er det godt, at vi har fået disse referencer ind, og at vi overhovedet har fået et system; men

nej, det er selvfølgelig ikke bindende i så høj grad, som Rasmus Nordqvist og jeg kunne ønske os.

Til Signe Munk: Man kunne frygte, at bindende energieffektivitetsmål ville føre til for lidt fleksibilitet

og dermed ikke de bedste reduktioner. Nu foreligger der ikke noget forslag herom. Hvis det kom-

mer, tager vi selvfølgelig stilling, men jeg udtrykker ikke nogen holdning før da. Her handler det

udelukkende om at få EU til at drive energieffektiviteten i højere grad, end det er tilfældet i dag. Det

handler naturligvis om at bruge mindre energi, men vi har også store erhvervsinteresser involveret.

Relevante danske aktører, virksomheder og andre, har rost regeringen for vores udmelding.

Kim Valentin:

Jeg vil følge op på spørgsmålene fra Socialistisk Folkeparti: Venstre gik til forhand-

lingerne i Europa-Parlamentet med

en prioritet om, at reduktionsmålet skulle op på 65 pct.

klimavægtning med nærhedsprincippet eller proportionalitetsprincippet som model

en 2040-målsætning

mulighed for sanktioner mod de lande, der ikke lever op til målsætningerne, med budgettet

som model

Jeg vil spørge til det sidste. Hvad er ministerens holdning til sanktionsmuligheder, og hvad har man

egentlig nået på den front? Er vi kommet nogen vegne?

Rasmus Nordqvist:

Jeg ser frem til det skriftlige svar om ambitionsmekanismen, for det er jo det

vigtige, og vi brugte også meget tid på det i den hjemlige klimalov. Det handler om, hvordan vi hele

tiden sørger for en fremskrivning, for det slutter jo ikke desværre ikke i 2030

–

gid det var så vel, at

man kunne sætte et flueben på det tidspunkt.

Det er ofte blevet udtrykt, at EU ikke må blive for konkurrenceforvridende og stille for hårde krav til

industrien, for så kan alle andre lande i verden bare køre løs. Modargumentet har så været, at Eu-

ropa dog i nogle år frem har ret mange borgere og dermed også mange forbrugere. Vi skal ud-

nytte, at vi stadig har den økonomiske magt, der følger af det. Har regeringen været i kontakt med

Kommissionen angående Carbon Border Adjustment Mechanism (CBAM) og en dansk position

herom?

Side 1330

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 721: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/6-21

41. europaudvalgsmøde 22/6 2021

Klima-, energi- og forsyningsministeren:

Til Kim Valentin: Godt spørgsmål. Når det er uheldigt,

at det er endt med, at kun EU som helhed og ikke medlemslandene hver især skal leve op til må-

lene, er det, fordi det gør det ganske svært at sanktionere de enkelte lande. Det er dog blevet skre-

vet ind, at Kommissionen skal overvåge, om det går i den rigtige retning i de enkelte lande, og fore-

tage evalueringer. Kommissionen vil så naturligvis kunne påpege over for et enkelt land, hvis det

ikke foretager sig tilstrækkeligt. Men der er ingen sanktionsmuligheder. Til gengæld har vi fået en

ny rådgivningsmekanisme, en pendant til Klimarådet, som skal være med til at vurdere, om EU er

på rette spor. Hvis det viser sig ikke at være tilfældet, vil Kommissionen så være forpligtet til at

præsentere tiltag, der bringer unionen på ret kurs. Der vil være tale om lovgivningsmæssige tiltag,

som kan håndhæves efter de kendte regler, hvor man altid kan indlede en traktatkrænkelsessag,

og når der er økonomi involveret, vil man også kunne sanktionere. Så det er måske ganske fornuf-

tigt, men meget kommer som sagt til at afhænge af, hvor ambitiøs »Klar til 55«-pakken bliver. Hvis

det, man vedtager, ikke er særlig ambitiøst, kan det jo være ligegyldigt med skrappe sanktionsmu-

ligheder.

Så er der spørgsmålet om Carbon Border Adjustment Mechanism (CBAM). Det er en gammel

snak, der handler om, hvordan man undgår karbonlækager, og hvordan man undgår, at vi indfører

lovgivning i vores egen del af verden, som betyder, at det bliver så dyrt at producere her, at varer i

stedet produceres i andre dele af verden for at blive eksporteret til os. Det er et problem, vi kender

til internt i EU i almindelighed, men i forhold til Kina og andre asiatiske lande i særdeleshed. Når vi

hæver reduktionsmålene, presser vi naturligvis den europæiske industri, men vi forestiller os, at der

skal indføres en grænsejusteringsmekanisme, hvor man lægger skat på produkter udefra, som

ikke lever op til de europæiske krav.

Regeringen bakker op om den grundidé. Men der er et »men«, for vi skal passe på, at det ikke

bare bliver en måde at indføre protektionisme på. Det har vi ingen interesse i. Ud over at det ikke er

særlig godt for verdensmarkedet og verdens udvikling, vil det betyde, at andre lande

–

f.eks. Kina

og USA

–

gør det samme mod EU, og så er det ikke klimaet, der vinder i sidste ende. Vi skal

tænke os godt om.

Signe Munk:

Tak for svar og overvejelser fra ministeren. Med hensyn til kvotehandelssystemet,

som ministeren ikke rigtig kom ind på, er der også hele skibsfarten. Som jeg forstår regeringens

høringssvar til Kommissionens model, lægger regeringen op til en model, hvor det kun er skibsfar-

ten mellem havne i EU, som kommer til at indgå i kvotehandelssystemet. I Socialistisk Folkeparti vil

vi gerne have

al skibsfart i EU’s farvande omfattet, så vi kan presse på for den nødvendige omstil-

ling af international skibsfart. Hvad er baggrunden for regeringens position, og kunne regeringen

overveje en anden position?

Rasmus Nordqvist:

Tak til ministeren for tilgangen her i dag. Der er både begejstring og skuffelse

over klimaloven. Som ministeren ved, er jeg ofte ganske skeptisk, indtil jeg ser, hvad der faktisk

sker. Det er jeg også her, så jeg håber på en tilkendegivelse fra ministeren om, at man vil inddrage

Folketinget endog meget tidligt i disse drøftelser, altså lige så snart vi ved, hvad der kommer fra

Kommissionen, så vi kan finde ud af, hvordan vi skal agere fra dansk side. Det handler også om at

tale med landene enkeltvis, ikke kun i Rådet.

Side 1331

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 721: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/6-21

41. europaudvalgsmøde 22/6 2021

Klima-, energi- og forsyningsministeren:

Jeg håber, at I sender en venlig tanke til mine hårdtar-

bejdende ansatte den 14.-15. juli, når I ligger på strandene og drikker piña colada, mens vi andre

læser tykke rapporter fra Bruxelles. Vi kommer helt sikkert til at diskutere det meget grundigt sam-

men. Dels er der alle de formelle procedurer, hvor jeg skal have mandat i udvalget, dels har jeg

sandelig også planlagt en meget grundig yderligere inddragelse med tekniske gennemgange, nær-

mest så meget medlemmerne ønsker. Det kan jeg godt give håndslag på.

Angående IMO og søfart er regeringens holdning den, at det allerbedste ville være global regule-

ring. I de forhandlinger, der foregår nu, har regeringen anlagt den umiddelbare strategi, at det er

bedst med trinvise skridt. Først intern regulering i EU, hvorefter vi håber, at vi kan få presset IMO

ad den vej. Lykkes det ikke, må vi genoverveje situationen og se, om det er muligt eller formålstjen-

ligt at gå længere, også inden for EU. Fordi dansk skibsfart går forrest, er det også i dansk inte-

resse, at der kommer ambitiøse regler på området.

Side 1332

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 721: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/6-21

41. europaudvalgsmøde 22/6 2021

Punkt 2. Momsfritagelser af varer og ydelser i krisesituationer

−

Drøftelse

KOM (2021) 0181

–

bilag 2 (samlenotat)

EUU alm. del (20)

–

bilag 649 (kommenteret dagsorden)

Skatteministeren:

Jeg forelægger sagen til forhandlingsoplæg. Den drejer sig om en styrkelse af

det fælles og koordinerede EU-beredskab til håndtering af krisesituationer som den igangværende

covid-19-krise. Udvalget blev i sidste uge onsdag den 16. juni orienteret om sagen. Jeg henviser

desuden til det oversendte samlenotat.

Forslaget

Som udvalget blev orienteret om, drøftede Økofin-rådet den 18. juni et forslag, som giver EU mulig-

hed for momsfri leveringer og import ved indkøb af varer og tjenesteydelser, der skal doneres til kri-

seramte EU-lande. Forslaget vil således betyde, at Kommissionen og EU-agenturer i krisesituatio-

ner momsfrit kan modtage leveringer fra EU-virksomheder og importere fra lande uden for EU. Det

foreslås, at disse lempelser bliver tidsubegrænsede, og at de dermed vil gælde i alle fremtidige kri-

sesituationer. Som eksempler på varer og ydelser er i forslaget nævnt testudstyr, masker, telte,

sandsække, fødevarer og produktudvikling.

Regeringens holdning

Regeringen er enig i, at exceptionelle krisesituationer af særligt vidtrækkende karakter som covid-

19-krisen kan skabe et behov for, at EU kan reagere hurtigt og effektivt. Vi finder dog, at forslaget i

sin nuværende form er for vidtrækkende, og at momsfritagelserne bør begrænses til exceptionelle

kriser, som de enkelte EU-lande antages ikke at kunne håndtere selv.

Forhandlingssituationen

Trods udestående spørgsmål til forslaget i dets nuværende form viste det sig på økofinrådsmødet

den 18. juni tydeligt, at der er opbakning til at arbejde videre med en snarlig vedtagelse af en smal-

lere version af forslaget, som er begrænset til exceptionelle kriser som covid-19-krisen.

Regeringens forhandlingsoplæg

En smal version af forslaget med en klar og snævrere definition på typen og omfanget af kriser er i

overensstemmelse med regeringens tilgang til håndteringen af covid-19-krisen. Regeringen kan

derfor støtte en snarlig vedtagelse af et forslag, der er begrænset til momsfri import og leveringer i

exceptionelle krisesituationer af særligt vidtrækkende karakter som covid-19-krisen.

Rasmus Nordqvist:

Man lægger i en vis forstand op til at lovgive med tilbagevirkende kraft, og det

er jo altid farligt. Derfor er jeg glad for, hvad der står i afsnittet om regeringens holdning. Jeg håber,

at man kommer langt med den position. Når der er tale om særlige krisesituationer som covid-19,

er det vigtigt at være meget præcis. Det har vi lært af det sidste år. Det handler om at lægge snittet

rigtigt. Socialistisk Folkeparti bakker op om forhandlingsoplægget.

Jeg har to spørgsmål: Er der opbakning blandt de andre lande til at genoptage forhandlingerne om

et mere generelt forslag på et senere tidspunkt? Og gælder momsfritagelsen alene for vareindkøb,

eller er tjenesteydelser også omfattet?

Side 1333

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 721: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/6-21

41. europaudvalgsmøde 22/6 2021

Kim Valentin:

Venstre støtter også forhandlingsoplægget. Jeg vil gerne have uddybet en ting: Vil

dette gælde for evigt, eller er der en solnedgangsklausul? Det vil måske være fornuftigt med en

solnedgangsklausul, for definitionen på en krise har det med at ændre sig fra tid til anden. Det er

måske meget rart, at man ikke har aftalt noget, der gælder for evigt, så man kan foretage en revi-

sion på et tidspunkt.

Skatteministeren:

Først til Rasmus Nordqvist: Både varer og tjenesteydelser vil være omfattet. Og

belært af vores erfaringer med kriser er der selvfølgelig gjort en indsats for at gøre forslaget så

præcist som muligt.

Dernæst til Kim Valentin: Der er tale om en tidsubegrænset ordning. Her har vi lært af covid-19 og

de forfærdelige forhold, som vi ikke må glemme fortsat hærger i Europa.

Den fungerende formand:

Der er ikke flere, som har bedt om ordet, men vi har modtaget en med-

delelse på skrift fra Enhedslisten, som jeg vil læse op:

»Enhedslisten støtter regeringens forhandlingsoplæg med en bemærkning om, at Enhedsli-

sten deler flere af de bekymringer, som regeringen nævner i sin holdning i samlenotet. Det

bør fremgå tydeligt, hvilket mandat EU får, altså i hvilke typer af situationer momsfritagelsen

kan anvendes. Det bør være i krisesituationer, hvor menneskeliv er truet, som de eksempler

Kommissionen selv har fremført i deres præsentation af forslaget. Vi går ud fra, at EU får

kompetence til at indkøbe varer og tjenester, der kan redde menneskeliv, og ikke til offen-

sive indgreb, eksempelvis i forbindelse med terrorangreb. Enhedslisten støtter, at regeringen

går til forhandlingerne med et ønske om en realistisk implementeringsfrist samt et skøn over

de økonomiske omkostninger for medlemslandene af forslaget. Enhedslisten så ideelt set

gerne, at regeringen lagde vægt på ovennævnte forhold, men støtter regeringens forhand-

lingsoplæg uagtet det forhold.«

Jeg konkluderer, at der ikke er et flertal imod regeringens forhandlingsoplæg, idet kun Dansk Fol-

keparti har ytret sig imod det.

Side 1334

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 721: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/6-21

41. europaudvalgsmøde 22/6 2021

Udg.

Punkt 3. Modtagelse af deputation fra Political Festival of Europe vedr. festival 2022

EUU alm. del (20)

–

bilag 602 (henvendelse af 9/6-21 fra Political Festival of

Europe vedr. afholdelse af folkemøde)

Den fungerende formand:

Vi havde programsat et punkt 3 med modtagelse af en deputation fra

Political Festival of Europe, men de har selv valgt at udskyde foretrædet og kommer i stedet på tirs-

dag efter statsministeren.

Mødet sluttede kl. 14.05.

Side 1335