EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 68: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/3-21

Europaudvalget 2021-22
EUU Alm.del Bilag 68
Offentligt

Europaudvalget

Referat af

26.

europaudvalgsmøde

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

tirsdag den 23. marts 2021

Mødet startede kl. 15.55.

vær. 1-133

Henrik Møller (S), næstformand, Jens Joel (S), Jens Rohde (KD),

Henrik Vinther (RV), Anne Valentina Berthelsen (SF), Søren Sønder-

gaard (EL), Victoria Velasquez (EL), Jan E. Jørgensen (V), Ulla Tør-

næs (V), Alex Ahrendtsen (DF) og Katarina Ammitzbøll (KF).

Statsminister Mette Frederiksen.

Desuden deltog:

Henrik Møller fungerede som formand under hele mødet.

Punkt 1. Forelæggelse af videokonference for medlemmer af Det Europæiske Råd den

25.-26. marts 2021

Det Europæiske Råd 25-26/3-21

–

bilag 3 (fortroligt udkast til konklusioner)

Det Europæiske Råd 25-26/3-21

–

bilag 2 (fortroligt udkast til retningslinjer)

Det Europæiske Råd 25-26/3-21

–

bilag 1 (fortroligt udkast til kommenteret

dagsorden)

EUU alm. del (20)

–

bilag 390 (henvendelse af 22/3-21 fra Global Aktion m.fl.

vedr. vacciner)

EU-note (20)

–

E 29 (EU-nyt af 17/3-21: Et europæisk coronapas)

Covid-19

Statsministeren:

Vi indleder mødet med en drøftelse af covid-19, og jeg forventer, at det bliver det

absolut største dagsordenspunkt. Det er på en alvorlig baggrund; mange europæiske lande er en-

ten på vej ind i en tredje bølge eller står allerede midt i den. I Danmark er vi i gang med en forsigtig

genåbning, men på europæisk plan er mange lande fortsat i en meget alvorlig krise. Derfor afhol-

des mødet som videokonference.

På grund af situationen forventer jeg, at vaccinespørgsmålet vil stå højt på dagsordenen, og her vil

jeg gerne sige, at der i min vurdering er nogle meget lovende initiativer undervejs, herunder til at

styrke produktionskapaciteten i Europa. I sidste uge havde jeg lejlighed til at drøfte det med kom-

missæren for det indre marked, Thierry Breton. Han står i spidsen for den taskforce, som er nedsat

til at afdække og understøtte en hurtig opskalering af vaccineproduktionen på europæisk plan. Det

er en indsats, vi ikke alene bakker op om, men som vi også meget kraftigt har skubbet på for.

Side 792

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 68: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/3-21

26. europaudvalgsmøde 23/3 2021

Angående vacciner er der desuden et ønske fra nogle af mine kolleger om, at vi skal drøfte omfor-

deling af vacciner i EU-lande. Der er aftalt en lige fordeling, som i udgangspunktet baseres på ind-

byggertal. Det synes jeg er en fair måde at gøre det på. Men samtidig er det op til hvert enkelt land,

om det vil udnytte sine kvoter. Hvis ikke man vil det, kan andre lande byde ind. Jeg synes, at det er

en fornuftig måde at gøre det på, og derfor vil den danske tilgang være, at vi som udgangspunkt

skal holde fast i den. Dog vil jeg ikke udelukke, at vi kan blive nødt til at hjælpe medlemslande, som

står i svære situationer.

Vi kommer til at diskutere coronapas, også kaldet digitalt grønt certifikat

–

et forslag, som Kommis-

sionen fremlagde i sidste uge. Det betragtes som et vigtigt værktøj til på et tidspunkt at få åbnet

Europa på tværs af landegrænserne. Den diskussion går vi ind i med et meget positivt sind.

Søren Søndergaard:

Der er en ufattelig skæv fordeling af vaccinerne på verdensplan, hvilket truer

os alle sammen, da ingen kan vide sig sikre, før alle er sikre. Virus kan jo mutere og komme tilbage

til os i en ny variant, som vi ikke har vaccine imod. WHO’s generaldirektør, Tedros Adhanom

Ghebreyesus, udtalte forleden: ”Forskellen mellem antal vaccinationer i rige lande og antal vacci-

nationer udført gennem COVAX-samarbejdet

bliver mere grotesk for hver dag der går.” Han påpe-

gede desuden, at der er en lang række lande, hvor ingen mennesker er vaccineret, og endnu flere

lande, hvor frontpersonalet ikke er vaccineret. Det store spørgsmål er derfor, hvordan vi får rullet

vacciner ud i et hurtigere tempo end det, vi ser i COVAX-samarbejdet.

Europaudvalget modtog i går et brev fra en række organisationer

–

Læger uden Grænser, Plan-

Børnefonden, UAEM Danmark, Oxfam IBIS, Global Aktion, Mellemfolkeligt Samvirke, NOAH Fri-

ends of the Earth, Amnesty International og DIB

–

som opfordrer til en midlertidig international su-

spendering af patenterne. Det er jo et spørgsmål, vi har diskuteret tidligere, bl.a. forud for det eks-

traordinære rådsmøde. Det er fuldstændig muligt at gøre i henhold til WTO-reglerne og EUF artikel

122, og derfor vil jeg spørge, om statsministeren vil slå et slag for det på mødet, så den ledige pro-

duktionskapacitet rundt omkring i verden ikke kommer til at stå ubenyttet hen.

Statsministeren:

Det er godt, at vi kan fortsætte vores gode gamle diskussion omkring patenter.

Jeg har ikke ændret holdning siden sidst: Jeg er langt fra sikker på, at det er den rigtige vej at gå.

Til gengæld vil jeg sige, at den nye generaldirektør for WTO, Ngozi Okonjo-Iweala, som oprindelig

er fra Nigeria, har nogle spændende tanker om licensaftaler, som der i min vurdering er grund til at

kigge mere ind i, og det har EU tilkendegivet sin støtte til. Vi har jo før haft diskussionen om, hvor-

vidt man tror, at det er den ene eller anden vej, vi skal gå. Jeg hælder til licensvejen og ikke til pa-

tentvejen.

Jens Rohde:

Jeg vil spørge statsministeren til kommissionsformand Ursula von der Leyens ret

bombastiske udtalelser mod Storbritannien, som hun er kommet med på et pressemøde. Jeg er

ikke helt sikker på, at det er en klog linje fra hendes side, al den stund der jo er visse steder i Eng-

land, hvor der produceres stoffer til produktion af vores vacciner. Vil statsministeren ikke kommen-

tere den såkaldte ”vaccinekrig” eller hvad det nu er, der er ved at

udvikle sig med Storbritannien?

Statsministeren:

Vaccinekrige er ikke gode, for hele verden har behov for vacciner. Der er ikke

lagt et konkret forslag frem, hvad dette angår, og vi kigger selvfølgelig på det, hvis det sker. Men vi

skal hele tiden skal være opmærksomme på, hvad der sker med de vacciner, der bliver produceret

Side 793

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 68: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/3-21

26. europaudvalgsmøde 23/3 2021

i Europa, lige såvel som andre jo er optaget af det. Der foreligger nogle svære problemstillinger

her. Jeg er egentlig mest optaget af, at vi får øget produktionskapaciteten, så vi kan få produceret

flere vacciner, for det er jo ikke alene Europas problem, men et globalt problem. Det er ikke nok

bare at få vaccineret den europæiske befolkning, for så mangler vi stadig nærområder og Afrika.

Søren Søndergaard sagde meget præcist før, at vi ikke har løst problemet med pandemien, før alle

er vaccineret. Derfor bliver Europas forpligtelse jo kun endnu større i de kommende år, da vi givet

vil stå i en situation, hvor vi både skal vaccinere, men også revaccinere og måske revaccinere

igen. Jeg synes, det bekræfter behovet for at styrke produktionskapaciteten mere end noget andet.

Jens Rohde:

Jeg synes egentlig ikke, at jeg fik noget svar på konflikten med Storbritannien eller

regeringens holdning dertil. Er der opbakning i Rådet eller fra den danske regering til den linje, som

kommissionsformanden har lagt for dagen inden for de sidste par døgn? Det er jo ret interessant,

fordi det kan komme til at trække meget dybe og lange spor i implementeringen af hele skilsmissen

mellem EU og Storbritannien.

Søren Søndergaard:

Det er rigtigt, at vi har haft diskussionen om patenterne før. Den eneste for-

skel

er bare, at der er gået et par måneder, og nu udtaler WHO’s generaldirektør, at det bliver mere

og mere grotesk, og dermed er de måneder altså ikke blevet vel anvendt. Derfor må vi jo vende

tilbage til spørgsmålet om, hvorvidt det med patenterne ikke var en mulighed. Og så sagde stats-

ministeren ligesom sidst, at det kunne der være mange problemer ved osv. Men kunne statsmini-

steren så ikke bare helt præcist sige, hvad problemet er ved, at man bruger den helt lovlige mulig-

hed, som eksisterer i EUF artikel

122 og i WTO’s regler for at suspendere patentrettighederne, så

man kan begynde at producere i hele verden? Hvad er det helt konkret, som medicinalindustrien

kan gengælde med eller true med, der gør, at statsministeren ikke mener, at vi skal tage det skridt?

Statsministeren:

Jeg er faktisk enig med Jens Rohde i, at jeg ikke helt fik svaret på spørgsmålet.

Jeg gik måske lidt hurtigt hen over det. Er der opbakning i Rådet? Det ligger ikke et konkret forslag

endnu, så det er svært at svare på, men indtil nu har der været opbakning til de midlertidige ek-

sportrestriktioner, som også er indført fra dansk side, og som grundlæggende handler om at sikre

gennemsigtighed i eksporten af EU-producerede vacciner til tredjelande uden at begrænse ekspor-

ten unødigt. Og grundlæggende var det bedst, hvis vi ikke behøvede det. Omvendt skal vi jo være

sikre på, at europæerne får en retfærdig andel af de vacciner, der produceres i Europa. Det er bare

for at sige, at der ikke ligger et helt konkret forslag til de næste skridt, og derfor kan jeg ikke sige,

om Rådet er enige. Ikke desto mindre har jeg egentlig oplevet generel opbakning til tilgangen indtil

nu, også fra dansk side. Det håber jeg besvarer spørgsmålet.

Spørgsmålene om patent udgør i højere grad en principiel diskussion. Længe leve videnskaben og

længe leve Pfizer/BioNTech, Moderna og de andre store medicinalfirmaer, som har tilvejebragt

denne vaccine. Jeg mener ikke, at vi skal satse alt på én hest. Vi har et europæisk spor, hvor vi

opkøber vacciner, og hvor vi nu er inde i et samarbejde om at øge produktionskapaciteten. Desu-

den har jeg et ønske om et samarbejde med andre lande

–

det lægger vi lige til side. Og så kan der

i øvrigt være et potentiale i danske vacciner, som indtil nu viser nogle lovende resultater. Og det

behøver ikke at være et enten-eller; det kan godt

–

og skal i mine øjne

–

være et både-og, fordi

verden har så stort behov for vacciner, at vi skal satse på så mange heste som overhovedet muligt.

Men jeg er bange for, at patentspørgsmålet kan give bagslag, fordi vi har behov for, at de store

Side 794

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 68: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/3-21

26. europaudvalgsmøde 23/3 2021

medicinalfirmaer trækker med, og vi har behov for den innovationskraft, der ligger dér. Derfor tror

jeg personligt mere på licensvejen. Jeg betragter dette som et politisk spørgsmål om, hvad vi tror er

det klogeste at gøre i denne situation. Og med den teknologi, der er i dag

–

som så skal etableres

–

vil der kunne produceres mange flere vacciner, hvis vi får øget produktionskapaciteten. Derfor er

det den vej, vi hælder til. Men det er jo et politisk spørgsmål om, hvad man tror giver det største

udbytte på den bedste vis.

Eksterne anliggender

–

Tyrkiet og Rusland

Statsministeren:

Drøftelsen om eksterne anliggender vil først og fremmest dreje sig om en op-

følgning på den drøftelse om Tyrkiet, vi havde i december. Vi forventer en bred drøftelse, og jeg

kan allerede nu sige, at jeg forventer en anden konklusionstekst end den, der ligger nu. Den vil få

en mere rimelig balance vedrørende Tyrkiet-spørgsmålet. Efter min mening er der positive takter i

EU, hvad angår det østlige Middelhav. Der er færre provokationer, men desværre er der til gen-

gæld grund til at være meget bekymret over den

interne

situation i Tyrkiet, hvor vi har behov for en

kritisk tilgang. Det gælder f.eks. forsøgene på at ulovliggøre det pro-kurdiske parti HDP (Det De-

mokratiske Folkeparti). Vi er grundlæggende indstillet på en skærpet kurs over for Tyrkiet, hvis ud-

viklingen tilsiger det. Men som I ved, er vores holdning, at der skal være plads til både dialog og

samarbejde. Tyrkiet er en vigtig samarbejdspartner inden for bl.a. NATO.

Endvidere vil der være en kort orientering om Rusland, hvis forhold til EU jo er udfordret. Også her

er vi vidner til en bekymrende situation, og så længe Rusland fortsætter sin aggressive og destabi-

liserende adfærd, er der i dansk optik ikke grundlag for at lempe på de gældende sanktioner.

Alex Ahrendtsen:

Jeg har læst referatet fra mødet, og det var meget forsigtigt som sædvanlig. Vi

ved alle, hvilken slyngel præsident Recep Tayyıp

Erdoğan er, og hvordan han skånselsløst udnyt-

ter flygtningesituationen til at presse Europa, bl.a. andet for penge. Og det er let for ham, fordi vi

ikke har nogen sikker grænsebevogtning mellem Tyrkiet og Europa.

Mit spørgsmål til statsministeren er: Vil regeringen ikke gå sammen med andre lande i EU og sikre,

at vi laver en ungarsk model ved Tyrkiets grænser til Grækenland og Bulgarien, hvormed vi kan

fjerne et af de trumfkort, som Erdoğan har i dag?

Han kan til hver en tid true med at sende store

flygtningestrømme op gennem Europa, og han har tidligere vist, at han er villig til at gøre det. Han

har læsset en masse mennesker om bord på nogle busser og sat dem i bevægelse mod grænsen.

Det er jo helt utåleligt.

Det andet trumfkort,

Erdoğan

har, er den enormt store hær, som han også er villig til at bruge og

har brugt adskillige gange. Det er vigtigt for os, at vi fjerner hans trumfkort ved fuldstændigt at sikre

grænserne til Tyrkiet, både til lands og til vands, bl.a. ved hjælp af kanonbåde, grænsehegn og

bevogtning i en helt anden skala, end vi ser i dag. På den måde ville vi tage det trumfkort ud af

hænderne på ham. Er regeringen villig til at kontakte andre regeringer i EU for at sætte det i værk?

Jeg tror, at det haster.

Jens Rohde:

Jeg finder det interessant, at Dansk Folkeparti lige pludselig ønsker at iværksætte en

europæisk forsvarsunion. Det er et nybrud.

Statsministeren:

Vi støtter den styrkelse af de ydre grænser, som er en del af budgettet, og det er

vi jo altid villige til at diskutere, også fremover. Forudsætningen for tanke om grænser i EU hviler jo

Side 795

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 68: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/3-21

26. europaudvalgsmøde 23/3 2021

på, at der er styr på den ydre grænse, hvilket der ikke er. Det at passe på den ydre grænse vil ved-

blive at være en meget vigtig ting.

Søren Søndergaard:

Jeg er glad for statsministerens indledende bemærkning om, at udkastet fra

Kommissionen er aldeles uanvendeligt. Vi kan ikke gå nærmere ind på, hvad der står, fordi det er

fortroligt, og dette er et åbent møde; men jeg hæfter mig ved statsministerens bemærkning om, at

regeringen vil arbejde for en skærpet linje, hvis situationen tilsiger det. De ord

– ”hvis situationen

tilsiger det” –

forstår jeg ærligt talt ikke.

Hvis vi f.eks. ser på Tyrkiets handlinger i de seneste par uger, fremgår det, at man har genoptaget

luftangrebene i Rojava. Man sender altså bombefly ind over et land. Man har sendt islamister fra

henholdsvis Idlib og Afrin til Nagorno-Karabakh. Man har fjernet immunitet fra endnu flere med-

lemmer af HDP. Man har lagt på til at forbyde HDP, hvilket vil medføre, at 600-700 ledende med-

lemmer af HDP, borgmestre, parlamentsmedlemmer mv., ikke kan stille op til det kommende valg

og ikke kan være politisk aktive. Man har, som ministeren vist også nævnte, opsagt sin underskrift

på Istanbul-konventionen, der indebar en vis indsats mod vold mod kvinder. Man har rettet en an-

klage mod borgmesteren i Istanbul,

Ekrem İmamoğlu –

en af statsministerens internationale parti-

kammerater i øvrigt

–

med henblik på at få ham dømt og dermed blive forhindret i at stille op til det

kommende valg. Og i dag har man besluttet at give HDP-lederen

Selahattin Demirtaş

tre års fæng-

sel for fornærmelser, og de tre år er ”heldigvis” lige akkurat nok til, at han og İmamoğlu –

hvis

sidstnævnte bliver dømt med det samme

–

ikke kan stille op til det kommende præsidentvalg eller

parlamentsvalg. Det er jo meget belejligt, siden de er ekstremt populære politikere.

Nu nævner jeg bare, hvad er er sket inden for de sidste 14 dage. Så må statsministeren have mig

undskyldt, når jeg studser over bemærkningen ”hvis situationen tilsiger det”. Situationen har

allere-

de tilsagt det i den grad, og derfor kunne jeg godt tænke mig, at statsministeren simpelt hen sagde,

at man selvfølgelig vil arbejde benhårdt i henhold til den vedtagelse, som et stort flertal i Folketinget

traf, om at der skal være skærpede sanktioner mod Tyrkiet.

Statsministeren:

kan godt stryge sætningen ”hvis situationen tilsiger det”. Det var ment som en

generel formulering, for som jeg har sagt tidligere, vil vi ende med en konklusionstekst, som har et

andet balancepunkt end det, der ligger nu.

Alex Ahrendtsen:

Det kan somme tider være svært for nogle mennesker at forstå, at det vil få be-

tydning for Danmark, hvis der ikke er styr på de åbne grænser. I 2015 så vi, at der ikke var styr på

de ydre grænser i Tyrkiet, og de kom hele vejen op gennem Europa og ind til os, og vi kæmper så

med de problemer i dag. Derfor er det afgørende, at vi får styr på de ydre grænser nu, hvor de er

åbne hele vejen igennem Europa, hvilket vi ikke ønsker i Dansk Folkeparti, mens et stort flertal i

Folketinget ønsker det. Derfor er jo afgørende, at

vi tager trumfkortet ud af hænderne på Erdoğan,

så han ikke kan true os på den led. Og det man har sat i værk over de næste 7 år med hensyn til

opbygning af Frontex, er jo ikke nok. Derfor vil jeg bare spørge statsministeren, om hun ikke vil

sætte sig i spidsen for en gang for alle at få afmonteret det trumfkort, som Erdoğan sidder med. Det

indebærer en helt kontant opførelse af grænsehegn, der ikke kan gennembrydes. Og det indebæ-

rer soldater ved grænsen, betjente, både der sejler flygtninge tilbage til Tyrkiet, Afrika, og hvor de

nu engang kommer fra. Vil statsministeren ikke sætte sig i spidsen sammen med andre ligesindede

nationer i Europa?

Side 796

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 68: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/3-21

26. europaudvalgsmøde 23/3 2021

Jeg forstår ikke, at man stadig går på kattepoter, når det kommer til Tyrkiet i lyset af, hvordan man

behandler Ungarn og Polen, over for hvem man forholder sig stærkt kritisk i Europa og i den dan-

ske regering, men ikke over for Tyrkiet. Søren Søndergaard har jo klart oplistet alle de forbrydelser,

som Tyrkiets regering har begået i den sidste tid og igennem lang tid, og det er derfor, at jeg ikke

forstår, hvorfor man ikke tager hårdere fat over for Tyrkiet. Kan statsministeren forklare, hvorfor der

er den så forskel på tilgangene, når det er så problematisk en nation?

Jens Rohde:

Så kan statsministeren måske bekræfte over for mig, at grænsebevogtningen i ud-

gangspunktet er et nationalt anliggende, jf. traktaten, hvorfor det vil være en lille smule svært for en

dansk statsminister at beordre grænsehegn i udlandet. Det er jo en sjov diskussion. Men den kan

statsministeren tage med Alex Ahrendtsen.

Søren Søndergaard:

Jeg skal kvittere for statsministerens udtalelser, og jeg glæder mig til at se

nogle rådskonklusioner, der er fuldstændig anderledes end det udkast, der er kommet, i hvert fald

hvis den danske regering skal bakke op om dem. Det er klart, at regeringen ikke kan bestemme,

hvad der skal stå, men regeringen kan jo bestemme, om Danmark bakker op om dem.

Statsministeren:

Der er jo ikke fordi, at man må lægge til grund, at der kommer fuldstændig an-

derledes konklusioner, men jeg mener, at vi skal efterstræbe en anden balance. Jeg kommer nok

til at gentage, at jeg ikke mener, at vi har en forsigtig tilgang til Tyrkiet, men jeg mener, at vores

tilgang afspejler en folketingsbeslutning, og at vi er kritiske der, hvor vi er uenige, men at vi fortsat

har et samarbejde med Tyrkiet, bl.a. qua vores fælles NATO-medlemskab.

Med hensyn til de ydre grænser vil jeg gentage, hvad jeg sagde før: Den ydre grænse er særdeles

vigtig, og Europa har jo ad flere omgange valgt at styrke Frontex og styrke det ydre grænsesamar-

bejde, fordi vi ved, at det er afgørende, ikke mindst for de lande, som har en meget stor grænse, og

som selv har svært ved at dæmme op, bl.a. for den irregulære migration, som finder sted til et ræk-

ke europæiske lande.

Alex Ahrendtsen:

Jeg ved, at det stadig kan være svært for nogle at forstå, at Grækenland bevog-

ter den ydre grænse, bl.a. på vegne af Danmark. Lad mig derfor spørge på en anden måde: Kan

statsministeren garantere, at det, der skete i 2015, ikke vil ske igen

–

nemlig at Tyrkiet åbner slu-

serne, og at der så er hundredetusindvis, måske op mod en million eller to, som sætter sig i bevæ-

gelse op igennem Europa og for nogles vedkommende når til Danmark? Kan ministeren sige her,

at det, der er sat i værk, er nok til at bremse sådan en udvikling? Kan vi undgå en gentagelse af

begivenhederne i 2015 med det, som Frontex i dag har at gøre med? Det er jeg ikke sikker på. Jeg

er dybt bekymret. Jeg er bange for, at 2015 vil gentage sig. Det er 6 år siden, og der er ikke ændret

det store. Grækenland er gældsat; deres økonomi hænger i laser. Tyrkiets økonomi er i frit fald.

Hvor længe kan Erdoğan holde til at have 4 mio. flygtninge siddende i Tyrkiet? Mit spørgsmål er

således ganske simpelt: Kan statsministeren forvisse os om, at det, der er sat i værk, er nok til at

forhindre en gentagelse af 2015?

Jens Rohde:

Jeg husker en tidligere statsminister, som lærte mig, at man skal lade være med at

svare på hypotetiske spørgsmål. Det er jo helt vildt, hvad Alex Ahrendtsen stiller af spørgsmål til

statsministeren her. Jeg vil egentlig bare benytte lejligheden til at rose regeringen og statsministe-

ren for at have, hvad der nærmest må karakteriseres som en dobbeltbeslutning om Tyrkiet, nemlig,

Side 797

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 68: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/3-21

26. europaudvalgsmøde 23/3 2021

at der, hvor man er uenige, og hvor der er behov for, at man siger meget klart fra, så gør man det,

og andre steder undlader man at optrappe konflikten, netop fordi vi taler om et NATO-land. Vi er

altså afhængige af at have et samarbejde med Tyrkiet, så jeg synes, at den balancerede måde,

hvorpå statsministeren svarer på, fortjener ros, når hun nu bliver mødt med en anelse kritiske

spørgsmål.

Statsministeren:

Det er et af de første møder, hvor der ikke har været fodboldspørgsmål under-

vejs i vores diskussion, og det var ikke for at animere Jens Rohde til at stille det.

Når jeg bliver spurgt, om jeg kan garantere noget, hvad angår Tyrkiet og ydre grænser, så kan jeg

det af gode grunde ikke. Men jeg kan sige, at jeg deler bekymringen for, at der kan opstå en ny

situation, hvor Europa ikke vil være i stand til at forfægte og dermed passe på sin ydre grænse

med alle de problemer, som det kan give. Derfor vil vi fra dansk side også være villige til at støtte

yderligere initiativer omkring den ydre grænse, hvis der er behov for det, og hvis det viser sig rele-

vant.

Alex Ahrendtsen:

Det er lidt besynderligt, at man skal kritiseres for at stille kritiske spørgsmål til

statsministeren om et emne, der er så afgørende for Europas fremtid, nemlig flygtningekrisen og

Tyrkiets forhold til os. Men det må hver enkelt gøre op med sig selv. Vi tager det meget alvorligt i

Dansk Folkeparti, og det gør jeg også. Jeg kan høre, at statsministeren også gør det, og det er

selvfølgelig fint. Jeg forstår så bare ikke, hvorfor regeringen ikke går forrest på dette område. Vi har

jo set statsministeren gå forrest på andre områder. Hun har folkelig opbakning i Danmark til det.

Hun har styrken til det. Jeg savner simpelthen, at man tager truslen ved vingebenet, for det er afgø-

rende for Danmark, at vi får styr på den trussel, som Tyrkiet udgør. Det er der så nogle, der kan

ironisere over, hvis de ikke synes, at det er særlig vigtigt. Vi er nogle andre, der så, hvad 2015 af-

stedkom. Det kan ske igen. Og mit spørgsmål til statsministeren er: Mener hun, at EU er klar til at

håndtere sådanne ting, så vi undgår noget lignende en anden gang?

Jens Rohde:

Jeg kan godt høre, at Alex Ahrendtsen forsøger sig med at argumentere via strå-

mænd, men ham om det. Der er ingen, som ikke tager diskussionen om Tyrkiet alvorligt.

Nu valgte statsministeren så at lægge en bold på straffesparkspletten til mig. Jeg have jo egentlig

statsministeren ved tidligere møder, at jeg, indtil dette bliver drøftet på Det Europæiske Råd, vil

blive ved med at nævne VM i Qatar. Jeg var lige ved at glemme det denne gang

–

så tusind tak,

statsminister, for at minde mig om det: Vil der på et tidspunkt være en anledning eller ske noget,

der stikker så meget i øjnene på statsministeren og den danske regering, at man vælger at tage en

drøftelse om de forhold, der finder sted i Qatar i forbindelse med VM, på Det Europæiske Råd, og

vil det i så fald kunne ske på dansk initiativ?

Den fungerende formand:

Selv om statsministeren måske selv fremprovokerede dette, er det

ikke på dagsordenen, men ordet er statsministerens.

Statsministeren:

Hvorfor nævnte jeg det også, når nu Jens Rohde for en gangs skyld havde glemt

det? Vi bliver nødt til at få håndteret den diskussion på et tidspunkt, men det er nok mere oplagt at

diskutere sagen med en anden minister.

Spørgsmålet om de ydre grænser er overordentlig relevant, og regeringens engagement går ud på

at få skabt et mere både humant og retfærdigt flygtningesystem. Det har jo en sammenhæng med

Side 798

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 68: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/3-21

26. europaudvalgsmøde 23/3 2021

grænsen. Jeg er lagt fra sikker på, at vi har det flygtningesystem, vi bør have. Jeg har længe ment,

at det har mange problemer i sig og i virkeligheden ikke yder den rette beskyttelse. Det er en lidt

større diskussion, men det er også bare for at bekræfte, at spørgsmålet omkring ydre grænser er

meget relevant, og jeg har selv dedikeret ganske meget energi og tid til spørgsmålet om et nyt

flygtninge- og asylsystem i og omkring Europa.

Digitalisering

Statsministeren:

På fredagens møde vil der desuden være en række økonomiske emner på

dagsordenen, herunder spørgsmålet omkring digitalisering. Sammen med mine finske, estiske og

tyske kolleger har jeg sendt et brev til kommissionsformand Ursula von der Leyen, hvori vi efter-

spørger en styrkelse af EU’s digitale suverænitet.

Med andre ord skal vi være mindre afhængige af

andre, når det gælder vores kritiske teknologier.

Digital beskatning

Statsministeren:

Spørgsmålet om digital beskatning kan også komme på dagsordenen. Det vil

selvfølgelig være en god idé med en global løsning, så vi sikrer, at techgiganter betaler deres skat.

Vi håber derfor på en global aftale i OSCD-sammenhæng, men hvis ikke det lykkes, mener vi helt

klart, at EU selv skal gå videre på dette meget vigtige område.

Mødet sluttede kl. 16.30.

Side 799