Europaudvalget 2021-22
EUU Alm.del Bilag 621
Offentligt
2603214_0001.png
Justitsministeriet,
Formuekontoret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Dato:
24. juni 2022
Kontor: Fonde & Ejendomme
Sagsbeh.: Birthe Jespersen
Behandling af ansøgninger fra fysiske personer om tilladelse til er-
hvervelse af sekundærbolig
1
i Danmark
Justitsministeriet har anmodet Civilstyrelsen om at udarbejde en beskrivelse
af Civilstyrelsens sagsbehandling vedrørende ansøgninger om erhvervelse
af sekundærboliger, herunder sommerhuse, i Danmark til brug for en orien-
tering af EU-ordførerne.
Justitsministeriet har særligt anmodet styrelsen om at beskrive de grunde,
som typisk udløser en tilladelse til, at der kan erhverves en sekundærbolig i
Danmark, kravene til dokumentation af ansøgerens oplysninger og den
skærpede kontrol vedrørende ansøgerens dokumentation.
Indledende om retsgrundlaget
Ifølge erhvervelsesloven kan personer, der ikke har bopæl i Danmark, og
som heller ikke tidligere har haft bopæl her i landet i et tidsrum af i alt 5 år,
kun med justitsministerens (Civilstyrelsens) tilladelse købe sekundærbolig
her i landet.
Tilladelse til at erhverve en sekundærbolig er dermed nødvendig for alle,
som ikke tidligere har boet i Danmark i sammenlagt mindst 5 år eller har
bopæl her i landet i erhvervelseslovens forstand.
1
En sekundærbolig er en ejendom, der ikke benyttes af ejeren som bolig hele året, eksem-
8800 Viborg
Telefon: +45 33 92 33 34
pelvis et sommerhus eller en udlejningsejendom
Toldboden 2, 2. sal,
www. civilstyrelsen.dk
[email protected]
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 621: Brev om opfølgning på møde den 30. marts 2022 vedr. udviklingen i antallet af tilladelser, der gives til udlændinges erhvervelse af sommerhuse i Danmark
En ansøgning kan indgives fra personer med alle typer af statsborgerskab,
idet erhvervelsesloven ikke bygger på et nationalitetskriterium. Danske
statsborgere er dermed også omfattet af reglerne.
Modtagelse af ansøgning
En sag starter, når Civilstyrelsen modtager en ansøgning. Ansøgningen kan
indgives elektronisk pr. mail eller ved fysisk post. Sagsbehandlingstiden er
i øjeblikket omkring 10 uger.
Der kan enten ansøges om tilladelse til at erhverve en konkret ejendom, eller
der kan ansøges om at få et forhåndstilsagn (som senere ændres til en tilla-
delse til at erhverve en konkret ejendom).
Behandlingen af en ansøgning om et forhåndstilsagn undergår samme be-
handling som ansøgninger om erhvervelse af en konkret ejendom, da det er
ansøgers tilknytning til Danmark, der skal vurderes.
En tilladelse og et forhåndstilsagn er gyldigt i 3 år fra meddelelsen. Det vil
sige, at ejendommen skal erhverves inden for denne periode. Hvis tilladelsen
ikke er udnyttet inden for 3 år, skal der søges på ny. En tilladelse til at er-
hverve en konkret ejendom kan inden for den 3-årige periode ændres til en
anden ejendom, f.eks. fordi den første er blevet solgt til anden side. Der fo-
retages i den forbindelse ikke en ny vurdering af ansøgers tilknytning til
Danmark, da denne ikke antages at ændres inden for 3 år.
Civilstyrelsen har for at kunne behandle en ansøgning om tilladelse til at
erhverve en sekundærbolig brug for oplysninger om:
-
-
-
-
En beskrivelse af ansøgers tilknytning til Danmark, herunder ansø-
gerens familiære- og sproglige tilknytning og ansøgerens tidligere
ophold i Danmark
Kopi af ansøgerens pas eller anden identifikation
Oplysning om adressen på den ejendom, der ønskes erhvervet
Oplysning om ansøger ejer anden fast ejendom i Danmark og i givet
fald adressen herpå
2
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 621: Brev om opfølgning på møde den 30. marts 2022 vedr. udviklingen i antallet af tilladelser, der gives til udlændinges erhvervelse af sommerhuse i Danmark
Oplysningerne skal kunne dokumenteres i relevant omfang, og afgives un-
der strafansvar, jf. straffelovens § 163 (om afgivelse af urigtig erklæring i
retsforhold).
På Civilstyrelsens hjemmeside findes et ansøgningsskema, som kan anven-
des af ansøger. Det bemærkes, at der ikke er blankettvang. Ansøgningsske-
maet findes både på dansk og engelsk.
Ved modtagelse af en ansøgning gennemgås sagen med henblik på at under-
søge, om der mangler oplysninger til brug for sagens behandling.
Hvis ansøgningen ikke er vedlagt kopi af identifikation eller oplysning om,
hvorvidt ansøgeren ejer anden fast ejendom i Danmark, sættes ansøgningen
i bero, indtil oplysningerne er modtaget.
Hvis oplysningerne om ansøgerens tidligere ophold i Danmark ikke er til-
strækkeligt specificeret med oplysninger om tidspunkt, opholdssted, karak-
teren af hvert enkelt tidligere ophold og varigheden heraf, anmoder styrelsen
om at modtage yderligere specifikation. Uspecificerede ophold vil blive til-
lagt ingen eller begrænset vægt. Hvis der ikke modtages yderligere oplys-
ninger, træffer styrelsen afgørelse på det foreliggende grundlag. Det vil of-
test resultere i, at ansøger får afslag på tilladelse til at erhverve en sekundær-
bolig i Danmark.
Vurdering af sagen
For at få tilladelse til at erhverve en sekundærbolig, skal der efter fast praksis
kunne dokumenteres en særlig stærk tilknytning til Danmark.
Civilstyrelsens afgørelser vedrørende ansøgninger om tilladelse til erhver-
velse af sekundærbolig i Danmark træffes altid efter en konkret individuel
vurdering af, om en ansøger kan anses for at have en
særlig stærk tilknytning
til Danmark.
Følgende oplysninger tillægges betydning ved vurderingen af ansøgerens
tilknytning:
-
-
Tidligere ophold i Danmark
Særlig familiemæssig tilknytning til Danmark
3
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 621: Brev om opfølgning på møde den 30. marts 2022 vedr. udviklingen i antallet af tilladelser, der gives til udlændinges erhvervelse af sommerhuse i Danmark
-
-
-
Særlig sproglig eller kulturel tilknytning til Danmark
Særlig tilknytning til ejendommen
Eventuel anden tilknytning
Som følge af den såkaldte sommerhusprotokol (Protokol nr. 32 om ejen-
domserhvervelse af sommerhus i Danmark) kan Danmark
uanset bestem-
melserne i EU-traktaterne
opretholde den lovgivning om udlændinges køb
af sommerhus mv., som var gældende den 1. november 1993, hvor Maa-
stricht-traktaten trådte i kraft.
Det er Justitsministeriets vurdering, at det ikke er muligt inden for rammerne
af sommerhusprotokollen at skærpe betingelserne for, hvornår en ansøger
har den fornødne tilknytning til Danmark. En sådan skærpelse vil derfor
ifølge Justitsministeriets vurdering ikke være i overensstemmelse med EU-
retten.
Efter gældende administrativ praksis lægges hovedvægten af tilknytnings-
vurderingen på, om ansøgeren regelmæssigt igennem en længere periode har
holdt en væsentlig del af sine ferier i Danmark. Det er uden betydning, om
opholdene har været på fast grund eller i det danske farvand. Ophold, som
ansøger har haft i Grønland eller på Færøerne, tæller endvidere med i til-
knytningsvurderingen.
25 ferieophold af minimum en uges varighed over en periode på 25 år vil
som udgangspunkt efter praksis være udtryk for en særlig tilknytning til
Danmark. Udgangspunktet kan efter en konkret vurdering fraviges, hvis an-
søgerens øvrige tilknytning til Danmark er særlig stærk. Der vil efter praksis
kun helt undtagelsesvist kunne anses at foreligge en særlig stærk tilknytning,
hvis den opholdsmæssige tilknytning strækker sig over en kortere periode
end 10 år. Det bemærkes, at opholdsperioden som udgangspunkt afbrydes,
hvis der foreligger en pause uden ophold på 5 år eller mere.
Ophold af kortere varighed, f.eks. weekendophold og ophold, der har rela-
tion til ansøgerens studie, arbejde eller lignende, tillægges som udgangs-
punkt mindre vægt ved vurderingen af, om tilknytningen til Danmark er sær-
lig stærk.
4
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 621: Brev om opfølgning på møde den 30. marts 2022 vedr. udviklingen i antallet af tilladelser, der gives til udlændinges erhvervelse af sommerhuse i Danmark
Er ansøgeren statsborger i et nordisk land, eller vurderes ansøger at være en
del af det danske mindretal i Tyskland, lempes kravene til den opholdsmæs-
sige tilknytning, idet der er en formodning for en sproglig og kulturel til-
knytning til Danmark. I denne situation vil 15 ferieophold af minimum en
uges varighed over en periode på 15 år efter praksis som udgangspunkt være
udtryk for en særlig stærk tilknytning til Danmark.
Oplysning om, at boligen skal anvendes som ansøgerens partners helårsbo-
lig kan ligeledes medføre en lempeligere vurdering. Dette skyldes, at ejen-
dommen ikke er en sekundærbolig i traditionel forstand, idet ejendommen
anvendes af partneren som bolig, og at ansøgerens adresseregistrering ofte
er begrundet i hensyn til anden lovgivning. Den typiske situation opstår, når
den ene ægtefælle arbejder langt fra familiens bolig.
Dokumentationskravet
Hvis styrelsen på baggrund af ansøgerens oplysninger vurderer, at der er
grundlag for at meddele ansøgeren tilladelse til at erhverve en sekundær bo-
lig, tager sagsbehandleren stilling til, i hvilket omfang ansøgeren skal doku-
mentere sine ophold og øvrige tilknytning.
Oplysninger om tidligere ophold og anden tilknytning til Danmark mv. skal
i relevant omfang kunne dokumenteres. Dette kan ske ved fremlæggelse af
skriftlig dokumentation, der kan understøtte de afgivne oplysninger, f.eks.
kopi af rejsedokumenter, kvitteringer, feriebilleder eller lignende. Det kan
også ske ved udtalelser fra referencepersoner, der kan bekræfte de afgivne
oplysninger. Styrelsen foretager efter konkret vurdering opkald til referen-
cepersonerne for at efterprøve oplysningerne.
Der foretages indledningsvist en vurdering af, om de afgivne oplysninger
fremstår troværdige og sandsynlige. I vurderingen indgår:
-
-
-
-
-
-
-
Opholdenes antal
Opholdenes varighed
Opholdenes hyppighed
Opholdenes formål/karakter
Opholdenes ensartethed
Hvorvidt der er uoverensstemmelser i de anførte oplysninger
Om der er gjort løbende tilføjelser til ansøgningen
5
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 621: Brev om opfølgning på møde den 30. marts 2022 vedr. udviklingen i antallet af tilladelser, der gives til udlændinges erhvervelse af sommerhuse i Danmark
-
Sagens øvrige oplysninger.
Fremstår oplysningerne troværdige, træffer styrelsen afgørelse på dette
grundlag.
Hvis styrelsen ikke er overbevist om de afgivne oplysningers rigtighed, un-
dersøges det, om disse kan dokumenteres. Der foretages endvidere stikprø-
ver af oplysningernes rigtighed i sager, hvor sagsbehandleren vurderer, at
oplysningerne fremstår troværdige.
Styrelsen sammenholder den fremsendte dokumentation med den indgivne
liste over ophold og undersøger, hvor stor en del af opholdene, dokumenta-
tionen vedrører. I den forbindelse skal ansøgeren kunne dokumentere de i
ansøgningen angivne oplysninger. Sagsbehandleren vurderer konkret, om
dokumentationen samlet set i tilstrækkelig grad understøtter de oplysninger,
der er angivet i ansøgningen, og dermed bekræfter den særlig stærke tilknyt-
ning til Danmark.
Hvis der ikke er indsendt dokumentation i forbindelse med ansøgningen,
eller det vurderes, at det fremsendte ikke er tilstrækkeligt, opfordres ansø-
geren til at fremsende yderligere dokumentation.
Hvis ansøgeren ikke kan dokumentere oplysningerne tilstrækkeligt eller
ikke fremsender den efterspurgte dokumentation, meddeles der afslag på an-
søgningen.
Skærpet kontrol
Civilstyrelsen skærpede i marts 2020 kravene til dokumentation for den sær-
lig stærke tilknytning til Danmark. Ansøgerne anmodes herefter i højere
grad om dokumentation for blandt andet ferieophold, sprogkurser mv., til
brug for styrelsens vurdering af ansøgningen.
Forinden skærpelsen blev der som udgangspunkt ikke indhentet yderligere
dokumentation for de afgivne oplysninger.
6
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 621: Brev om opfølgning på møde den 30. marts 2022 vedr. udviklingen i antallet af tilladelser, der gives til udlændinges erhvervelse af sommerhuse i Danmark
Civilstyrelsen kan oplyse, at det skærpede dokumentationskrav siden 2020
kun i enkelte tilfælde har haft betydning for sagernes afgørelse, idet styrel-
sen alene i enkelte tilfælde har fundet grundlag for at meddele afslag under
henvisning til, at de afgivne oplysninger ikke er dokumenteret i relevant om-
fang.
Med venlig hilsen
Lene Volke Roesen
direktør
7