EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 610: Kopi af KUU alm. del - svar på MFU spm. 320 om, hvad der er sket, siden et flertal i Folketinget i sidste folketingsår opfordrede regeringen til at indføre en bagatelgrænse i forhold til de internationale hvidvaskregler og GDPR-regler, som trækker frivillige og kapital ud af mange danske foreninger, fra kulturministeren

Europaudvalget 2021-22
EUU Alm.del Bilag 610
Offentligt

Kulturministeren

Folketingets Kulturudvalg

Christiansborg

1240 København K

Kulturministeriet

Nybrogade 2

1203 København K

Tlf

: 33 92 33 70

E-mail : [email protected]

Web

: www.kum.dk

27. juni 2022

Folketingets Kulturudvalg har den 14. juni 2022, efter ønske fra Maja Torp (V), stillet

mig følgende spørgsmål 320 ad (alm. del), som jeg hermed besvarer.

Spørgsmål:

I anledning af at ministeren inviterer foreningerne til at medvirke til en kortlægning af

det bureaukrati, der gør hverdagen svær for danske foreninger, bedes ministeren rede-

gøre for, hvad der er sket, siden et flertal i Folketinget i sidste folketingsår opfordrede

regeringen til at indføre en bagatelgrænse i forhold til de internationale hvidvaskregler

og GDPR-regler, som trækker frivillige og kapital ud af mange danske foreninger.

Svar:

For så vidt angår hvidvaskreglerne har Kulturministeriet indhentet bidrag til besvarel-

sen fra Erhvervsministeriet, som har oplyst følgende:

”Der blev fra dansk side i 2015 rettet henvendelse til EU-Kommissionen

med henblik på

at afklare, om det er muligt at undtage foreninger fra kravene om kundekendskabs-proce-

durer. EU-Kommissionen oplyste, at det vil være i strid med hensigten bag både hvidvask-

direktivet og anbefalinger fra Financial Action Task Force (FATF) at gøre undtagelser fra

kundekendskabsforpligtelsen for foreninger, herunder foreninger med velgørende formål.

I december 2021 blev der fra dansk side på ny rettet henvendelse til EU-Kommissionen om

samme spørgsmål, og EU-Kommissionen oplyste i denne sammenhæng, at hverken hvid-

vaskdirektivet eller den kommende hvidvaskforordning giver mulighed for generelle und-

tagelser fra at gennemføre kundekendskabsprocedurer.

Det er således ikke muligt at fastsætte en bagatelgrænse for, hvornår et pengeinstitut kan

undlade at gennemføre kundekendskabsprocedurer for bestemte grupper af foreninger el-

ler på anden måde udpege visse typer af foreninger, hvor der ikke skal gennemføres kun-

dekendskabsprocedurer. Pengeinstitutterne og øvrige forpligtede enheder kan dog indrette

kundekendskabsproceduren efter den risiko, som er forbundet med den enkelte forening.

Det er således vigtigt, at et pengeinstituts risikovurdering tager konkret stilling til den

enkelte kunde, og at pengeinstituttet fastsætter sine kundekendskabsprocedurer og over-

vågning af kunden ud fra dette.

Dok. nr. 49178

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 610: Kopi af KUU alm. del - svar på MFU spm. 320 om, hvad der er sket, siden et flertal i Folketinget i sidste folketingsår opfordrede regeringen til at indføre en bagatelgrænse i forhold til de internationale hvidvaskregler og GDPR-regler, som trækker frivillige og kapital ud af mange danske foreninger, fra kulturministeren

For at vejlede pengeinstitutterne i, hvordan risikovurderingen af foreninger bør foretages,

har Finanstilsynet, Politiets Efterretningstjeneste og Hvidvasksekretariatet med inddra-

gelse af foreningerne og Finans Danmark udarbejdet et udkast til en vejledning til penge-

institutterne med en model for risikoklassificering af foreninger. Formålet med vejlednin-

gen er at give pengeinstitutterne et værktøj, som de kan basere deres risikovurdering af

foreninger på, og at foreninger med lav risiko vil opleve, at de skal bruge færre ressourcer

på dokumentation, når de klassificeres som lavrisiko.

Udarbejdelsen af vejledningen følger op på én af de tre anbefalinger fra Arbejdsgruppen

om foreninger, der kom med tre overordnede anbefalinger i ”Idékatalog –

forslag til at lette

byrder for foreninger” fra 24. juni 2021.

Vejledningen har været i offentlig høring, og det er forventningen, at den kan udstedes

medio 2022.

Derudover har Erhvervsministeriet som led i gennemførelsen af forenings-arbejdsgrup-

pens anbefalinger igangsat et analysearbejde om en model for digital registrering. Arbej-

det skal kortlægge de tekniske, juridiske og økonomiske implikationer forbundet med en

sådan model og gennemføres i et samarbejde med bl.a. Finanstilsynet og Erhvervsstyrel-

sen og foreningerne, ligesom Finans Danmark vil blive inddraget i arbejdet. Arbejdet er

blevet forsinket, bl.a. pga. arbejdet forbundet med Covid-19 og sanktioner mod Rusland.

Det er forventningen, at der kan ligge et modelforslag klar omkring

årsskiftet 2022/23.”

For så vidt angår GDPR-reglerne har Kulturministeriet indhentet bidrag til besvarelsen

fra Justitsministeriet, som har oplyst følgende:

”I

beslutningsforslag B 101 fremsat den 1. december 2020 blev det foreslået at pålægge

regeringen inden udgangen af folketingsåret 2020-21 at sikre den nødvendige hjemmel til,

at foreninger med en begrænset økonomi kan undtages fra hvidvaskningsreglerne, og un-

dersøge, om Danmark i højere grad kan anvende undtagelsesbestemmelserne i databeskyt-

telsesforordningen til gavn for foreningslivet.

Behandlingen af beslutningsforslaget i Folketinget blev afsluttet med en beretning afgivet

af Kulturudvalget den 26. maj 2021, hvor et flertal i udvalget bl.a. noterede sig, at Justits-

ministeriet var i gang med en evaluering af databeskyttelsesreglerne og som led her i en

undersøgelse af de generelle muligheder for at begrænse databeskyttelsesforordningens an-

vendelse på bl.a. frivillige foreninger.

Den nationale evaluering af databeskyttelsesreglerne blev afsluttet i juni 2021 med den

sidste af to delrapporter (delrapport II).

[Delrapport II er sammen med følgebrev vedlagt

som hhv. bilag 1 og bilag 2].

Side 2

Som det bl.a. fremgår af delrapport II, har Justitsministeriet som led i evalueringen un-

dersøgt de generelle muligheder for at begrænse forordningens anvendelse på mindre ak-

tører, herunder frivillige foreninger.

På baggrund af en nærmere analyse af databeskyttelsesforordningens regler er det som

anført i rapporten vurderingen, at det ikke efter EU-retten generelt er muligt at undtage

mindre aktører, herunder frivillige foreninger, fra at skulle overholde reglerne i forordnin-

gen. Endvidere er det som anført samlet vurderingen, at det råderum, der er i forordningen

for at begrænse anvendelsen af visse bestemmelser

–

herunder oplysningspligten og andre

rettigheder for de personer, som oplysningerne vedrører (de registrerede)

–

ikke kan udnyt-

tes i væsentligt videre omfang, end det er tilfældet i dag, til at begrænse anvendelsen af

forordningen på mindre aktører, herunder frivillige foreninger.

Det bemærkes, at der som anført i rapporten i visse dele af databeskyttelsesforordningen

er taget hensyn til mindre aktører. For eksempel er mindre aktører som udgangspunkt

undtaget fra pligten til at føre fortegnelser over behandlingsaktiviteter. Endvidere er der

især for at hjælpe mindre aktører, f.eks. foreninger inden for et specifikt område, med over-

holdelsen af databeskyttelsesforordningen indført regler om såkaldte adfærdskodekser.

Herudover viste den erfaringsindsamling, der blev foretaget som led i evalueringen, bl.a.,

at der i vidt omfang efterspørges mere vejledning, og at mange af de spørgsmål og meget

af den tvivl, som databeskyttelsesreglerne giver anledning til, kan håndteres med mere

konkret vejledning.

Derfor er det også meget positivt, at Datatilsynet, som det fremgår af evalueringen, har et

stort fokus på netop dette. Datatilsynet har bl.a. oprettet en enhed, som har særlig fokus

på at give mere konkret vejledning, og tilsynet holder løbende møder med bl.a. interesse-

og brancheorganisationer, men også enkeltstående dataansvarlige og databehandlere,

hvis der måtte være behov herfor.

Endvidere er der udgivet en vejledning målrettet frivillige foreningers behandling af per-

sonoplysninger, der

–

som supplement til Datatilsynets vejledningsindsats over for bl.a.

foreninger og mindre aktører

–

giver svar på en række ofte stillede spørgsmål. Desuden har

Datatilsynet og Erhvervsstyrelsen i samarbejde udviklet værktøjet, ”PrivacyKompasset”,

der skal hjælpe særligt mindre aktører med at få styr på overholdelsen af reglerne.”

Jeg henholder mig til de nævnte bidrag fra Erhvervsministeriet og Justitsministeriet.

Ane Halsboe-Jørgensen

Side 3