EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 606: Liste over judicielle aktiviteter i sager dansk interesse pr. 24/06-2022

Europaudvalget 2021-22
EUU Alm.del Bilag 606
Offentligt

Udenrigsministeriet

Juridisk Tjeneste, EU-retskontoret

Asiatisk Plads 2

–

1448 København K

Tlf.: 33 92 03 24 E-mail:

[email protected]

Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse

JTEU j.nr. 2015 - 30240

24. juni 2022

Til orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i de kommende tre uger i

retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager, hvor der er nedsat

procesdelegation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig forhandling, fremsættelse af

generaladvokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der i øvrigt følges af den danske

regering, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse og afsigelse af dom.

Generaladvokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-Domstolens

hjemmeside (http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.

Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-

Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.

Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:

Sagsnr.

C-204/21

Titel og kort sagsresumé

Kommissionen mod Polen

Emne:

Domstolenes uafhængighed.

Spørgsmål:

Det fastslås, at Republikken Polen har tilsidesat sine forpligtelser i

henhold til artikel 19, stk. 1, andet afsnit, TEU, sammenholdt med artikel

47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, set

i lyset af praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol

vedrørende EMRK’s artikel 6, stk. 1, og i henhold til artikel 267 TEUF

og princippet om EU-rettens forrang, idet den har vedtaget og

opretholdt artikel 42a, stk. 1 og 2, og artikel 55, stk. 4, i ustawa

—

Prawo

o ustroju sadów powszechnych (lov om de almindelige domstoles

organisation, herefter »lov om de almindelige domstoles organisation«),

artikel 26, stk. 3, og artikel 29, stk. 2 og 3, i ustawa o Sadzie Najwyzszym

(lov om den øverste domstol) og artikel 5, stk. 1a og 1b, i ustawa o sadach

administracyjnych (lov om forvaltningsdomstole), i den affattelse, der

følger af ustawa z dnia 20 grudnia 2019 r. o zmianie ustawy

—

Prawo o

ustroju sadów powszechnych, ustawy o Sadzie Najwyzszym oraz

niektórych innych ustaw (lov af 20.12.2019 om ændring af lov om de

almindelige domstoles organisation, lov om den øverste domstol og visse

andre love, herefter »ændringsloven«) samt ændringslovens artikel 8,

hvorefter det er forbudt for alle nationale retter at efterprøve, om de EU-

retlige krav vedrørende en uafhængig og upartisk domstol, der

forudgående er oprettet ved lov, er opfyldt.

M.fl.

Emne:

RoL Polen. Disciplinære sanktioner mod polske dommere. Dommer

Tuleya og afgørelse fra Disciplinærkammeret

Sag C-615/20 vedrører:

1) Skal EU-retten

–

særligt artikel 47 i [Den Europæiske Unions] charter

om grundlæggende rettigheder (chartret) og de heri nævnte rettigheder

om effektive retsmidler og retten til en retfærdig og offentlig rettergang

Deltager i PD

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Proces-

skridt

Dato

28.06.22

C-615/20

C-671/20

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

28.06.22

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 606: Liste over judicielle aktiviteter i sager dansk interesse pr. 24/06-2022

inden for en rimelig frist for en uafhængig og upartisk domstol, der

forudgående er oprettet ved lov

–

fortolkes således, at den er til hinder

for bestemmelserne i national ret, navnlig dem, som er nævnt i det andet

og det tredje spørgsmål nedenfor, dvs. artikel 80 og artikel 129 i ustawa

z dnia 27 lipca 2001 r.

– Prawo o ustroju sądów powszechnych (lov af

27. juli 2001

–

lov om de almindelige domstoles organisation) (lov om

de almindelige domstoles organisation), samt artikel 110, stk. 2a, i lov om

de almindelige domstoles organisation, artikel 27, stk. 1, pkt. 1a, i ustawa

z dnia 8 grudnia 2017 r. o Sądzie Najwyższym (lov af 8. december 2017

om den øverste domstol), som giver Izba Dyscyplinarna Sądu

Najwyższego (afdelingen for disciplinærsager ved den øverste domstol,

Polen) mulighed for at ophæve en dommers immunitet samt suspendere

denne fra dennes funktioner, og dermed faktisk forhindre dommeren i

at træffe afgørelse i de sager, denne er blevet tildelt, navnlig når:

a) afdelingen for disciplinærsager ved den øverste domstol ikke udgør en

»domstol« som omhandlet i chartrets artikel 47, artikel 6 i EMRK samt

artikel 45, stk. 1, i Konstytucji Rzeczypospolitej Polskiej (den polske

forfatning) (dom i de forenede sager C-585/18, C-624/18 og C-625/18,

EU:C:2019:982);

b) medlemmerne af afdelingen for disciplinærsager ved den øverste

domstol karakteriseres ved at have en meget stærk tilknytning til den

lovgivende og den udøvende magt (kendelse af 8. april 2020,

Kommissionen/Polen, sag C-791/19 R, EU:C:2020:277);

c) Republikken Polen er blevet tilpligtet til at indstille anvendelsen af

visse bestemmelser i lov af 8. december 2017 om den øverste domstol

vedrørende den såkaldte Izba Dyscyplinarna (disciplinærafdeling) samt

at afstå fra at overføre sager, der verserer for denne afdeling, til et

dommerkollegium, der ikke opfylder kravene til uafhængighed (kendelse

af 8. april 2020, Kommissionen/Polen, sag C- 791/19 R,

EU:C:2020:277). M.fl.

Sag C-671/20 vedrører:

1) Skal EU-retten

–

særligt artikel 2 TEU og det deri fastsatte

retsstatsprincip, artikel 19, stk. 1, andet afsnit, TEU, samt princippet om

forrang, princippet om loyalt samarbejde og retssikkerhedsprincippet

–

forstås således, at den er til hinder for anvendelsen af en medlemsstats

nationale ret, såsom artikel 41 b, stk. 1 og 3, i ustawa z dnia 27 lipca 2001

– Prawo o ustroju sądów powszechnych (lov af 27. juli 2001 –

lov om

de almindelige domstoles organisation), således at en retspræsident

–

på

egen hånd og uden retslig prøvelse

–

kan træffe afgørelse om at ændre

sammensætningen af et dommerkollegium efter at et organ såsom Izba

Dyscyplinarnas (disciplinærafdelingen) har givet tilladelse til

indledningen af strafferetlig forfølgelse af en dommer, som oprindeligt

indgik i dommerkollegiet (dommer I.T. ved den regionale domstol), som

omfatter en obligatorisk suspension af dommeren fra dennes funktioner,

hvilket navnlig indebærer, at dommeren ikke kan udøve sin funktion i de

sager, som han var blevet tildelt, herunder sager, som han var blevet

tildelt forud for den pågældende tilladelse? M.fl.

G. m.fl.

Spørgsmål:

1. Skal artikel 2 og 19, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Union

(»TEU«) og rtikel 6, stk. 1-3, TEU, sammenholdt med artikel 47 i chartret

om grundlæggende rettigheder (»chartret«) fortolkes således, at:

a) En domstol, der er sat med bl.a. en person, der er udpeget til

dommerembedet ved denne domstol efter en procedure, der er

kendetegnet ved manglende deltagelse af dommerstanden

–

dommerstand, der oftest er udnævnt uafhængigt af den udøvende og

lovgivende magt

–

i en situation, hvor det på baggrund af

medlemsstatens forfatningsmæssige acquis er nødvendigt at inkludere

dommere, der opfylder disse krav til udnævnelsen og indgår i en

institutionel og strukturel sammenhæng, ikke er en domstol oprettet ved

lov i henhold til EU-retten, fordi: - betingelsen om afgivelse af en

udtalelse om en kandidat til et dommerembede skulle opfyldes af et

dommerkollegium, og betingelsen bevidst blev undladt opfyldt i strid

med de nationale regler og dommerkollegiets holdning; - det nuværende

Krajowa Rada Sadownictwa (det nationale råd for retsvæsenet), der er

valgt i strid med den polske forfatning og love, ikke er et uafhængigt

organ sammensat af repræsentanter for dommersamfundet, der er

udpeget i dets sammensætning, og som er uafhængigt af den udøvende

og lovgivende magt, og der dermed rent faktisk ikke blev givet en

indstilling til udnævnelse til dommerembedet som fastsat i national ret; -

deltagerne i udnævnelsesproceduren ikke var berettigede til at iværksætte

anke til en domstol som omhandlet i artikel 2 og 19, stk. 1, TEU, samt

artikel 6, stk. 1-3, TEU, sammenholdt med artikel 47 i [chartret] [?]

C-181/21

C-269/21

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

29.06.22

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 606: Liste over judicielle aktiviteter i sager dansk interesse pr. 24/06-2022

C-99/21 P

b) En domstol, der er sat med bl.a. en dommer, som er udpeget til

dommerembedet efter en procedure, der kendetegnet ved vilkårlig

indblanding fra den udøvende magt og som ikke inkluderer deltagelse af

dommerstanden

–

idet dommerstanden oftest er udnævnt uafhængigt af

den udøvende og lovgivende magt, og er uafhængigt af ethvert andet

organ, hvilket sikrer en objektiv evaluering af kandidaten

–

henset til det

forhold, at deltagelse af dommerstanden eller ethvert andet organ, som

er uafhængigt af den udøvende og lovgivende magt, og som kan sikre en

objektiv vurdering af kandidaten i proceduren for udnævnelse af en

dommer i overensstemmelse med den europæiske retstradition, der er

forankret i ovennævnte bestemmelser i EU-traktaten og chartret, og som

er grundlaget for Unionen som retsunion, er nødvendig for at kunne

anerkende, at en national domstol garanterer det krævede niveau af

effektiv domstolsbeskyttelse i sager, der er omfattet af EU-retten, og

dermed at princippet om magtfordeling og magtbalance samt

retsstatsprincippet sikres, ikke opfylder kravene til en uafhængig domstol

oprettet ved lov [?]

2. Skal artikel 2 TEU og artikel 19, stk. 1, TEU, sammenholdt med

chartrets artikel 47 fortolkes således, at i en situation, hvor domstolen er

sat med bl.a. en person, der er udnævnt på de betingelser, der er

beskrevet i nr. 1), at:

a) disse bestemmelser er til hinder for anvendelsen af nationale regler,

der tillægger den øverste domstols kammer enekompetence til at

påkende lovmæssigheden af en sådan persons udnævnelse til

dommerembedet, og som udelukkende består af personer, der er

udnævnt til dommere på de betingelser, der er beskrevet i nr. 1), og som

samtidig fastsætter en pligt til at afstå fra prøvelse af indsigelser

vedrørende udnævnelse til dommerembedet under hensyntagen til den

institutionelle og systemiske kontekst;

b) for at sikre effektiviteten af EU-retten kræver de en sådan

fortolkning af bestemmelserne i national ret, der gør det muligt for

retten ex officio at udelukke en sådan person fra at behandle en sag på

grundlag af en analog anvendelse af bestemmelserne om udelukkelse af

en dommer, der ikke kan pådømme en sag (iudex inhabilis) [?]

Danske Slagtermestre mod Kommissionen (appel af T-486/18)

Emne:

Spørgsmål søgsmålskompetence samt evt. om statsstøtte eller ej ved

ændring af de danske betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber.

Påstande:

—

Europa-Kommissionens afgørelse af 19. april 2018 i statsstøttesag

SA.37433(2017/FC) notificeret under dokument nr. C(2018) 2259

annulleres,

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

La Quadrature du Net e.a.

Spørgsmål:

1. Er civilstandsoplysninger i form af oplysninger om en IP-adresse

blandt de trafik- eller lokaliseringsdata, der principielt skal gøres til

genstand for en forudgående kontrol ved en domstol eller en uafhængig

administrativ enhed, der træffer bindende afgørelser?

2. Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende ønskes det oplyst,

om direktiv [2002/58] af 12. juli 2002 om behandling af

personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniske

kommunikationssektor, sammenholdt med Den Europæiske Unions

charter om grundlæggende rettigheder, i betragtning af den lave

følsomhed af data, der vedrører den civile identitet på brugerne,

herunder deres kontaktoplysninger, skal fortolkes således, at det er til

hinder for en national lovgivning, hvorefter en administrativ myndighed

skal indsamle disse data om de pågældende brugeres IP-adresse uden en

forudgående kontrol foretaget af en domstol eller en uafhængig

administrativ enhed, der træffer bindende afgørelser?

3. Såfremt det andet spørgsmål besvares bekræftende ønskes det oplyst,

om direktiv [2002/58]

–

i betragtning af den lave følsomhed af data, der

vedrører den civile identitet [på brugerne], af den omstændighed, at disse

data alene kan indsamles med henblik på at forhindre tilsidesættelser af

forpligtelser, der i national ret er præcist, indskrænkende og

udtømmende defineret, og af den omstændighed, at en systematisk

kontrol af adgangen til data om hver enkelt bruger foretaget af en

domstol eller en uafhængig administrativ enhed, der træffer bindende

afgørelser, vil skade opfyldelsen af den samfundsopgave, der er

overdraget den uafhængige administrative myndighed, der er beføjet til

at foretage denne indsamling

–

er til hinder for, at denne kontrol

foretages i overensstemmelse med hensigtsmæssige retningslinjer, såsom

en automatisk kontrol, i givet fald under tilsyn af en intern enhed i det

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Klima-, Energi- og

Forsyningsministeriet

Erhvervsministeriet

Energistyrelsen

Dom

30.06.22

C-470/21

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

05.07.22

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 606: Liste over judicielle aktiviteter i sager dansk interesse pr. 24/06-2022

C-333/21

pågældende organ, hvis embedsmænd, der foretager indsamlingen, er

uafhængige og upartiske?

European Superleague Company

Emne:

Sagen vedrører:

1 Skal artikel 102 TEUF fortolkes således, at den forbyder et misbrug af

en dominerende stilling, der består i, at FIFA og UEFA opstiller krav i

deres vedtægter (navnlig artikel 22 og 71-73

i FIFA’s vedtægter, artikel

49 og 51 i UEFA’s vedtægter samt enhver

tilsvarende bestemmelse

indeholdt i vedtægterne for medlemsforbundene og de nationale ligaer)

om forudgående tilladelse fra de nævnte enheder

–

som har tiltaget sig

enekompetence til at tilrettelægge eller tillade internationale

klubturneringer i Europa

–

for at en tredjepart kan etablere en ny

paneuropæisk klubturnering såsom superligaen, særligt når der ikke

findes nogen reguleret procedure baseret på objektive, gennemsigtige og

ikkediskriminerende kriterier og under hensyntagen til den mulige

interessekonflikt, der berører FIFA og UEFA?

2 Skal artikel 101 TEUF fortolkes således, at den forbyder FIFA og

UEFA at opstille krav i deres vedtægter (navnlig artikel 22 og 71-73 i

FIFA’s vedtægter, artikel 49 og 51 i UEFA’s vedtægter samt enhver

tilsvarende

bestemmelse

indeholdt

vedtægterne

for

medlemsforbundene og de nationale ligaer) om en forudgående tilladelse

fra de nævnte enheder

–

som har tiltaget sig enekompetence til at

tilrettelægge eller tillade internationale turneringer i Europa

–

for at en

tredjepart kan skabe en paneuropæisk klubturnering som superligaen,

særligt når der ikke findes nogen reguleret procedure baseret på

objektive, gennemsigtige og ikke-diskriminerende kriterier og under

hensyntagen til den mulige interessekonflikt, der berører FIFA og

UEFA?

3 Skal artikel 101 og/eller 102 [TEUF] fortolkes således, at de forbyder

FIFA, UEFA, deres medlemsforbund og/eller de nationale ligaer at

træffe foranstaltninger, der truer med at pålægge klubber, der deltager i

superligaen eller deres spillere, sanktioner, på grund af den afskrækkende

virkning, som disse sanktioner kan have? Såfremt der pålægges

sanktioner i form af udelukkelse fra turneringer eller forbud mod at

deltage i kvalifikationskampe, udgør disse sanktioner da en tilsidesættelse

af artikel 101 TEUF og/eller 102 TEUF, forudsat, at de ikke er baseret

på objektive, gennemsigtige og ikke-diskriminerende kriterier?

4 Skal artikel 101 TEUF og/eller 102 TEUF fortolkes således, at

bestemmelserne i artikel 67 og 68 i FIFA’s vedtægter er uforenelige med

disse artikler, for så vidt som disse udpeger UEFA og dens nationale

forbund som »oprindelige indehavere af alle de rettigheder, der følger af

de turneringer […],som henhører under deres respektive jurisdiktion«,

hvorved de deltagende klubber og enhver arrangør af andre turneringer

fratages deres oprindelige ejendomsret, idet UEFA derved har tiltaget sig

eneretten til markedsføringen heraf?

5 Hvis FIFA og UEFA som enheder, der kræver enekompetence til at

arrangere og godkende internationale fodboldklubturneringer i Europa,

på grundlag af ovennævnte bestemmelser i deres vedtægter forbyder eller

modsætter sig etableringen af superligaen, skal artikel 101 TEUF da

fortolkes således, at disse konkurrencebegrænsninger kunne falde ind

under den undtagelse, der er fastsat i denne bestemmelse, når det tages i

betragtning, at produktionen forringes i væsentlig grad, forekomsten af

alternative produkter til dem, der tilbydes af FIFA/UEFA i markedet,

begrænses, og innovationen hindres, når andre formater og

fremgangsmåder forhindres, hvorved den potentielle konkurrence på

markedet elimineres og forbrugernes valg begrænses? Vil denne

begrænsning være omfattet af en objektiv begrundelse, der gør det muligt

at antage, at der ikke er tale om misbrug af en dominerende stilling i

henhold til artikel 102 i TEUF?

M.fl.

Parlamentet mod Rådet (placering af ELA)

Emne:

Placeringen af den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed (ELA)

Påstande:

—Afgørelse

(EU) 2019/1199 af 13. juni 2019 annulleres.

—Rådet

for Den Europæiske Union tilpligtes

sagsomkostningerne.

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Kulturministeriet

Erhvervsministeriet

Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen

12.07.22

C-743/19

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Dom

14.07.22

betale

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

C-159/20

Kommissionen mod

Danmark, vedr. brug af betegnelsen ”feta”

Emne:

Dom

14.07.22

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 606: Liste over judicielle aktiviteter i sager dansk interesse pr. 24/06-2022

Sag omhandlende Kommissionens stævning mod Danmark med påstand

om manglende overholdelse af forpligtelserne vedrørende betegnelsen

"Feta".

Påstande:

Påstande: Kongeriget Danmark har forsømt at træffe de nødvendige

administrative og retslige foranstaltninger til at hindre eller standse

ulovlig anvendelse af beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede

geografiske betegnelser i henhold til artikel 13, stk. 3 i Kommissionens

forordning (EF) nr. 1829/2002 ("forordningen om kvalitetsordninger").

Ministeriet for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeri

Fødevarestyrelsen

Patent- og

Varemærkestyrelsen

Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:

Forkortelser i sagstypekolonnen:

O-sag = Sagen følges til orientering

F-sag = Sagen følges med henblik på eventuel afgivelse af mundtligt indlæg

Sagsnr.

C-625/20

Titel og kort sagsresumé

INSS

–

»Er den spanske regel om ydelsernes forenelighed, som er

fastsat i artikel 163, stk. 1, i den almindelige lov om social sikring,

således som den er fortolket i, retspraksis, der forhindrer

kombinationen af to ydelser for fuldstændig og varig

uarbejdsdygtighed, der er tilkendt i den samme ordning, mens den

tillader foreneligheden af ydelser, der er tilkendt i forskellige

ordninger, men som i alle tilfælde er optjent på grundlag af

uafhængige bidrag, under hensynstagen til kønsfordelingen i den

spanske sygesikrings forskellige ordninger, i strid med de EU-

retlige regler, der er indeholdt i artikel 4 i Rådets direktiv

79/7/EØF af 19. december 1978 om gradvis gennemførelse af

princippet om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til

social sikring, og artikel 5 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2006/54/EF af 5. juli 2006 om gennemførelse af princippet omlige

muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse

med beskæftigelse og erhverv (omarbejdning), idet den kan

medføre indirekte forskelsbehandling på grund af køn?«

–

Såfremt det første spørgsmål besvares benægtende: »Kan den

spanske lovgivning være i strid med EU-retten, såfremt de to

ydelser vedrører forskellige skader?«

Aktsiaselts M.V.WOOL

Sagen vedrører:

1. Skal det andet mikrobiologiske kriterium »ikke påvist i 25 g«, som

anføres i artikel 3, stk. 1, og punkt 1.2 i tabellen i kapitel 1 i bilag I

til forordning nr. 2073/2005, under hensyntagen til denne

forordning og beskyttelsen af folkesundheden samt de formål, der

forfølges med forordning nr. 178/2002 og forordning nr.

882/2004, fortolkes således, at det mikrobiologiske kriterium

»ingen i 25 g« i alle tilfælde også gælder for markedsførte fødevarer

i deres holdbarhedsperiode, såfremt fødevarevirksomhedslederen

over for den kompetente myndighed ikke i tilstrækkelig grad har

været i stand til at dokumentere, at andre spiseklare fødevarer, der

understøtter vækst af Listeria monocytogenes, end fødevarer

bestemt til spædbørn og til særlige medicinske formål, ikke

overskrider grænseværdien på 100 cfu/g i deres

holdbarhedsperiode?

2. Såfremt det første spørgsmål besvares benægtende: Skal det

andet mikrobiologiske kriterium »ikke påvist i 25 g«, som anføres i

artikel 3, stk. 1, og punkt 1.2 i tabellen i kapitel 1 i bilag I til

forordning nr. 2073/2005, under hensyntagen til denne forordning

og beskyttelsen af folkesundheden samt de formål, der forfølges

med forordning nr. 178/2002 og forordning nr. 882/2004,

fortolkes således, at uanset om fødevarevirksomhedslederen over

for den kompetente myndighed i tilstrækkelig grad kan

dokumentere, at fødevaren ikke overskrider grænseværdien på 100

cfu/g i sin holdbarhedsperiode, da gælder der to alternative

mikrobiologiske kriterier for denne fødevare, nemlig

Interessent

Miljøministeriet

Sags-

type

O-sag

Proces

-skridt

Dom

Dato

30.06.22

C-51/21

Ministeriet for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeri

F-sag

Dom

30.06.22

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 606: Liste over judicielle aktiviteter i sager dansk interesse pr. 24/06-2022

C-192/21

C-205/21

C-72/22

PPU

1) så længe fødevarer er under fødevarevirksomhedsleders kontrol,

kriteriet »ingen i 25 g«, og

2) efter at fødevaren har forladt fødevarevirksomhedslederens

umiddelbare kontrol, kriteriet »100 cfu/g«?

Comunidad de Castilla y León

Sagen vedrører:

A) Skal begrebet »sammenlignelig fastansat«, som anvendes i § 4,

stk. 1, i rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse, som

blev indgået den 18. marts 1999 mellem de generelle tværfaglige

organisationer (EFS, UNICE og CEEP), og som er indeholdt som

bilag til Rådets direktiv 1999/70/EF af 28. juni 1999, fortolkes

således, at det arbejde, som en fastansat tjenestemand har udført

som midlertidigt ansat tjenestemand forud for sin fastansættelse, i

forbindelse med konsolideringen af vedkommendes lønklasse skal

sidestilles med det arbejde, der er udført af en anden fastansat

tjenestemand?

B) Skal § 4, stk. 1, i rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset

ansættelse, som blev indgået den 18. marts 1999 mellem de

generelle tværfaglige organisationer (EFS, UNICE og CEEP), og

som er indeholdt som bilag til Rådets direktiv 1999/70/EF af 28.

juni 1999, fortolkes således, at både den omstændighed, at den

pågældende tjenestetid allerede er taget i betragtning og medregnet

i forbindelse med opnåelsen af status som fastansat tjenestemand,

og udformningen af det vertikale karriereforløb for tjenestemænd i

den nationale lovgivning er objektive forhold, der begrunder, at det

arbejde, som en fastansat tjenestemand har udført som midlertidigt

ansat tjenestemand forud for sin fastansættelse, ikke skal tages i

betragtning ved konsolideringen af vedkommendes lønklasse?

Ministerstvo na vatreshnite raboti, Glavna direktsia za borba

s organiziranata prestapnost

Sagen vedrører:

1. Gennemføres artikel 10 i direktiv 2016/680 korrekt, idet der i

den nationale lov

–

artikel 25, stk. 3, og artikel 25a i Zakon za

ministerstvo na vatresjnite raboti [lov om indenrigsministeriet]

–

henvises til den lignende bestemmelse i artikel 9 i forordning

2016/679?

2. Er betingelsen i artikel 10, litra a), i direktiv 2016/680,

sammenholdt med chartrets artikel 52 og artikel 3 og 8, om, at en

begrænsning i den personlige integritet og i beskyttelsen af

personoplysninger skal være hjemlet i lovgivning, opfyldt, når der

findes indbyrdes modstridende nationale retsforskrifter vedrørende

behandlingen af genetiske og biometriske data med henblik på

politimæssig registrering?

3. Er en national lov

–

artikel 68, stk. 4, i lov om

indenrigsministeriet

–hvorefter

retten er forpligtet til at træffe

afgørelse om obligatorisk indsamling af personoplysninger

(optagelse af kartoteksfotografier og fingeraftryk, prøvetagning

med henblik på at lave en DNA-profil), når en person, som er sigtet

for at have begået en forsætlig strafbar handling, nægter at

medvirke frivilligt til indsamlingen af disse personoplysninger, uden

at retten kan vurdere, om der er væsentlig grund til at tro, at

personen har begået den strafbare handling, som vedkommende er

sigtet for, forenelig med artikel 6, litra a), i direktiv 2016/680,

sammenholdt med chartrets artikel 48?

4. Er en national lov

–

artikel 68, stk. 1-3, i lov om

indenrigsministeriet

–hvorefter

optagelse af kartoteksfotografier og

fingeraftryk og prøvetagning med henblik på at lave en DNA-profil

skal foretages for alle personer, som er sigtet for at have begået en

forsætlig strafbar handling, forenelig med artikel 10, artikel 4, stk.

1, litra a) og c), og artikel 8, stk. 1 og 2, i direktiv 2016/680?

Valstybės sienos apsaugos tarnyba

Spørgsmål:

1. Skal artikel 7, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2013/32/EU af 26. juni 2013 om fælles procedurer for tildeling og

fratagelse af international beskyttelse sammenholdt med artikel 4,

stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/95/EU af

13. december 2011 om fastsættelse af standarder for anerkendelse

af tredjelandsstatsborgere eller statsløse som personer med

international beskyttelse, for en ensartet status for flygtninge eller

for personer, der er berettiget til subsidiær beskyttelse, og for

indholdet af en sådan beskyttelse, fortolkes således, at den er til

hinder for nationale retsforskrifter, såsom de i denne sag anførte,

som i tilfælde af en erklæring af militær undtagelsestilstand,

undtagelsestilstand eller også en erklæring af en nødsituation som

Miljøministeriet

Beskæftigelsesministeriet

O-sag

Dom

30.06.22

Justitsministeriet

Ministeriet for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeri

O-sag

30.06.22

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

O-sag

Dom

30.06.22

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 606: Liste over judicielle aktiviteter i sager dansk interesse pr. 24/06-2022

T-280/18

C-349/21

C-576/20

C-13/21

følge af en massetilstrømning af udlændinge, i princippet ikke gør

det muligt for en udlænding, som er indrejst og fortsat opholder sig

ulovligt på en medlemsstats område, at indgive en ansøgning om

international beskyttelse?

2. Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende, skal artikel

8, stk. 2 og 3, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2013/33/EU af 26. juni 2013 om fastlæggelse af standarder for

modtagelse af ansøgere om international beskyttelse da fortolkes

således, at den er til hinder for nationale retsforskrifter, som i

tilfælde af en erklæring af militær undtagelsestilstand,

undtagelsestilstand eller også en erklæring af en nødsituation som

følge af en massetilstrømning af udlændinge bestemmer, at en

asylansøger kan tilbageholdes, blot fordi den pågældende er indrejst

på Republikken Litauens område ved ulovligt at krydse

Republikken Litauens landegrænse?

ABLV Bank mod SRB

Påstande:

—

Afgørelser truffet af Den Fælles Afviklingsinstans (SRB) af 23.

februar 2018 annulleres, for så vidt som de vedrører sagsøgeren og

dennes datterselskab ABLV Bank Luxembourg, SA.

—

Sagsøgte tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

HYA e.a.

Sagen vedrører:

Er de nationale retters praksis i straffesager, hvorefter retten

godkender overv

姮

ing, registrering og lagring af telefonsamtaler

frt af mist

殫

te med et generelt standardtekstforl

槬

hvori det uden

nogen form for individuel vurdering blot h

涤

es, at

lovbestemmelserne er blevet overholdt, forenelig med artikel 15,

stk. 1, sammenholdt med artikel 5, stk. 1, i direktiv 2002/58og 11.

betragtning hertil?

妲

emt det frste sprgsm

嬠

besvares ben

槴

ende: Udgr det en

tilsides

洴

else af EU-retten, hvis den nationale lov fortolkes s

嬥

des, at de oplysninger, der er indsamlet ved hj

欰

af en s

夡

godkendelse, anvendes til at fre bevis for anklagen?

Pensionsversicherungsanstalt

1. Skal artikel 44, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EF) nr. 987/2009 af 16. september 2009 om de

nærmere regler til gennemførelse af forordning (EF) nr. 883/2004

om koordinering af de sociale sikringsordninger fortolkes således,

at bestemmelsen er til hinder for, at børnepasningsperioder, som er

tilbagelagt i andre medlemsstater, tages i betragtning af en

medlemsstat, der er kompetent til at tildele en alderspension, i

henhold til hvis lovgivning pensionsansøgeren med undtagelse af

disse børnepasningsperioder hele sit arbejdsliv har været i lønnet

beskæftigelse eller udøvet selvstændig virksomhed, allerede fordi

denne pensionsansøger på den dato, fra hvilken

børnepasningsperioden for det pågældende barn i henhold til

denne medlemsstats lovgivning blev taget i betragtning, hverken

var i lønnet beskæftigelse eller udøvede selvstændig virksomhed?

Såfremt det første spørgsmål besvares benægtende:

2. Skal artikel 44, stk. 2, […] første sætningsdel, i

Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 987/2009 af 16.

september 2009 om de nærmere regler til gennemførelse af

forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale

sikringsordninger fortolkes således, at den medlemsstat, der er

kompetent i henhold til afsnit II i forordning (EF) nr. 883/2004

om koordinering af de sociale sikringsordninger, i henhold til sin

lovgivning generelt ikke tager børnepasningsperioder i betragtning,

eller kun i konkrete tilfælde ikke gør dette?

Pricoforest

1. Skal begrebet »radius af 100 km« i artikel 13, stk. 1, litra b), i

forordning nr. 561/2006 fortolkes således, at afstanden i

fugleflugtslinje mellem virksomhedens hjemsted og destinationen

skal være mindre end 100 km, eller således at køretøjets reelt

tilbagelagte vejstrækning skal være mindre end 100 km?

2. Skal bestemmelserne i artikel 13, stk. 1, litra b), i forordning nr.

561/2006 fortolkes således, at udførelsen inden for en måned af

transportopgaver henhørende til den i denne bestemmelse

omhandlede kategori, hvoraf nogle udføres inden for en radius af

100 km fra virksomhedens hjemsted og andre ved overskridelse af

denne radius, med hensyn til undtagelsen af den i artikel 13, stk. 1,

litra b), i forordning nr. 561/2006 omhandlede situation fra

anvendelsen af denne forordning gennem en national bestemmelse

Finanstilsynet

O-sag

Dom

06.07.22

Justitsministeriet

F-sag

06.07.22

Beskæftigelsesministeriet

O-sag

Dom

07.07.22

Transportministeriet

O-sag

Dom

07.07.22

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 606: Liste over judicielle aktiviteter i sager dansk interesse pr. 24/06-2022

C-24/21

indebærer, at denne undtagelse omfatter alle de berørte

transportopgaver, kun transportopgaver udført [uden] […]

overskridelse af radiussen af 100 km eller ingen af dem?

1) Er forbuddet i artikel 2.1 i Friuli Venezia Giulias regionallov nr.

5/2011,

hvormed

der

blevet

indført

sameksistensforanstaltninger, som indebærer forbud mod dyrkelse

af MON 810-majs i regionen Friuli Venezia Giulia, foreneligt eller

i strid med hele opbygningen af direktiv 2001/18, også i lyset af

forordning 1829/2003 og oplysningerne i henstilling 2010/C

200/01?

2) Udgør ovennævnte forbud også en foranstaltning med

tilsvarende virkning, der således er i strid med artikel 34 TEUF, 35

TEUF og 36 TEUF?

Airbnb Ireland et Airbnb Payments UK

1) Hvilken er den korrekte fortolkning af begreberne »teknisk

forskrift« for informationssamfundets tjenester og »forskrift

vedrørende tjenester« i informationssamfundet som omhandlet i

direktiv (EU) 2015/1535, og skal disse begreber især fortolkes

således, at de også omfatter skattemæssige foranstaltninger, der

ikke direkte er bestemt til at regulere den specifikke tjeneste i

informationssamfundet, men ikke desto mindre påvirker den

konkrete levering heraf i medlemsstaten, navnlig ved over for alle

leverandører af ejendomsformidlingstjenester

–

herunder også

ikkeetablerede aktører, som leverer deres tjenester online

–

indføre supplerende forpligtelser, der udgør et middel til en effektiv

skatteopkrævning fra udlejere, såsom

a) indsamling og efterfølgende overførsel til medlemsstatens

skattemyndigheder af oplysninger om aftaler om korttidsudlejning

indgået gennem formidlerens virksomhed,

b) indeholdelse og efterfølgende indbetaling til statskassen af den

andel, der tilkommer staten, af de summer, som lejere betaler til

udlejere?

2) Domstolen anmodes om besvarelse af følgende spørgsmål:

a) Er princippet om fri udveksling af tjenesteydelser i artikel 56

TEUF og de lignende principper, som kan udledes af direktiv

2006/123/EF og 2000/31/EF, i det omfang de er relevante i den

konkrete situation, til hinder for en national foranstaltning, som

pålægger ejendomsformidlere, der opererer i Italien

–

herunder

altså også ikke-etablerede aktører, som leverer deres tjenesteydelser

online

–

at indsamle oplysninger om aftaler om korttidsudlejning

indgået gennem deres virksomhed og efterfølgende at overføre

disse oplysninger til skattemyndighederne med henblik på

opkrævning af direkte skatter fra tjenesternes brugere?

b) Er princippet om fri udveksling af tjenesteydelser i artikel 56

TEUF og de lignende principper, som kan udledes af direktiv

2006/123/EF og 2000/31/EF, i det omfang de er relevante i den

konkrete situation, til hinder for en national foranstaltning, som

pålægger ejendomsformidlere, der opererer i Italien

–

herunder

altså også ikke-etablerede aktører, som leverer deres tjenesteydelser

online

–

og medvirker ved betaling af lejen for aftaler om

korttidsudlejning indgået gennem deres virksomhed, at indeholde

kildeskat af disse betalinger og efterfølgende at indbetale denne skat

til statskassen med henblik på opkrævning af direkte skatter fra

tjenesternes brugere?

c) Såfremt de foregående spørgsmål besvares bekræftende, kan

princippet om fri udveksling af tjenesteydelser i artikel 56 TEUF

og de lignende principper, som kan udledes af direktiv

2006/123/EF og 2000/31/EF, i det omfang de er relevante i den

konkrete situation, da alligevel være genstand for restriktioner i

overensstemmelse med [EU]-retten, der følger af nationale

foranstaltninger som de ovenfor i spørgsmål a) og b) beskrevne

henset til, at opkrævningen af direkte skatter fra tjenesternes

brugere i modsat fald ikke er effektiv?

d) Kan princippet om fri udveksling af tjenesteydelser i artikel 56

TEUF og de lignende principper, som kan udledes af direktiv

2006/123/EF og 2000/31/EF, i det omfang de er relevante i den

konkrete situation, være genstand for restriktioner i

overensstemmelse med [EU]-retten, der følger af en national

foranstaltning, som pålægger ejendomsformidlere, der ikke er

etableret i Italien, at udpege en fiskal repræsentant, som i den

Ministeriet for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeri

O-sag

Dom

07.07.22

C-83/21

Ministeriet for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeri

O-sag

07.07.22

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 606: Liste over judicielle aktiviteter i sager dansk interesse pr. 24/06-2022

ikkeetablerede formidlers navn og på dennes vegne skal overholde

de ovenfor i spørgsmål b) beskrevne foranstaltninger henset til, at

opkrævningen af direkte skatter fra tjenesternes brugere i modsat

fald ikke er effektiv?

3) Skal artikel 267, stk. 3, TEUF fortolkes således, at den nationale

ret i tilfælde af et spørgsmål om fortolkningen af [EU]-retten (såvel

den primære som den afledte), som en af parterne har rejst ved at

fremlægge dets præcise ordlyd, alligevel har beføjelse til at

omformulere spørgsmålet og efter eget skøn, navnlig efter sin egen

bedste overbevisning, kan fastlægge de relevante [EU]-retlige

forskrifter, de nationale bestemmelser, som eventuelt ikke er

forenelige hermed, og ordlyden af spørgsmålet, selvsagt inden for

grænserne af det omtvistede emne, eller har den nationale ret pligt

til at forelægge spørgsmålet nøjagtigt som formuleret af den

anmodende part?

C-194/21

Staatssecretaris van Financiën

Spørgsmål:

1. Skal artikel 184 og 185 i momsdirektivet af 2006 fortolkes

således, at en afgiftspligtig, som ved erhvervelse af en vare eller

modtagelse af en ydelse, har undladt inden for den gældende

nationale forvaltningsfrist at foretage fradrag for indgående moms

(»det oprindelige fradrag«) i overensstemmelse med den påtænkte

afgiftspligtige benyttelse, har ret til

–

i forbindelse med en

regulering i anledning af den senere første benyttelse af varen eller

ydelsen

–

at gennemføre fradraget, såfremt den faktiske benyttelse

af varen eller ydelsen på reguleringstidspunktet er den samme som

den påtænkte benyttelse?

2. Har det for besvarelsen af spørgsmål 1 betydning, at undladelsen

af at gennemføre det oprindelige fradrag ikke skyldes svig eller

misbrug af rettigheder, og at der ikke er konstateret skadelige følger

for statskassen?

Luxury Trust Autombile

Sagen vedrører:

1) Skal artikel 42, litra a), i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28.

november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem,

sammenholdt med artikel 197, stk. 1, litra c), i direktivet (for så vidt

som affattet i Rådets direktiv 2010/45/EU af 13.7.2010) fortolkes

således, at modtageren også er udpeget sombetalingspligtig for

momsen, når der anføres følgende i fakturaen, der ikke angiver

moms: »afgiftsfri trepartstransaktion inden for Fællesskabet«?

2) Såfremt det første spørgsmål besvares benægtende:

a) Kan en sådan fakturaoplysning gyldigt berigtiges efterfølgende

(ved følgende angivelse: »trepartstransaktion inden for

Fællesskabet i henhold til UStG’s artikel 25. Afgiftsskylden overgår

til modtageren af varen«)?

b) Kan en berigtigelse kun være gyldig, hvis den berigtigede faktura

kommer frem til fakturamodtageren?

c) Har berigtigelsen tilbagevirkende kraft fra det tidspunkt, hvor

den oprindelige faktura blev udfærdiget?

3) Skal artikel 219a i direktiv 2006/112/EF (som affattet i Rådets

direktiv 2010/45/EU af 13.7.2010 og berigtigelsen i EUT L

299/46 af 17.11.2010) fortolkes således, at fakturaen skal udstedes

efter reglerne i den medlemsstat, hvis bestemmelser ville skulle

anvendes, hvis der i fakturaen endnu ikke er udpeget en »modtager«

som betalingspligtig for momsen; eller er det bestemmelserne i den

medlemsstat, hvis bestemmelser ville skulle anvendes, hvis det

antages, at der gyldigt er udpeget en »modtager« som

betalingspligtig for momsen, der skal finde anvendelse?

Coca-Cola European Partners Deutschland m.fl.

Sagen vedrører:

1. Gennemfører bestemmelser i en kollektiv overenskomst direktiv

2003/88/EF om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af

arbejdstiden som omhandlet i artikel 51, stk. 1, første punktum, i

Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

når bestemmelserne i den kollektive overenskomst fastsætter en

højere kompensation for uregelmæssigt natarbejde end for

regelmæssigt

natarbejde?

2. Såfremt første spørgsmål besvares bekræftende:

Er bestemmelser i en kollektiv overenskomst, der fastsætter en

højere kompensation for uregelmæssigt natarbejde end for

regelmæssigt natarbejde, forenelige med artikel 20 i Den

Skatteministeriet

O-sag

Dom

07.07.22

C-247/21

Skatteministeriet

O-sag

07.07.22

C-257/21

og C-

258/21

Beskæftigelsesministeriet

O-sag

Dom

07.07.22

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 606: Liste over judicielle aktiviteter i sager dansk interesse pr. 24/06-2022

C-308/21

C-351/21

C-377/21

C-404/21

C-264/21

T-150/20

T-629/20

Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, når der

herved ud over at kompensere for de sundhedsmæssige problemer

ved natarbejdet også skal kompenseres for belastninger, som

skyldes, at planlægning af uregelmæssigt natarbejde er vanskeligere?

SATA International

–

Azores Airlines

Sagen vedrører:

‘Does a delay of more than three hours to, or the cancellation of, a

flight as a result of a breakdown of the supply of fuel at the airport

of origin, in the case where that airport is responsible for the

management of the fuel system, constitute an ‘extraordinary

circumstance’ within the meaning and for the purposes of Article

5(3) of Regulation (EC) No 261/2004 of the European Parliament

and of the Council of 11 February 2004?’

Beobamk

Sagen vedrører:

1) Er betalingstjenesteudbyderen i henhold til artikel 38, stk. 1, litra

a), i direktiv 2007/64/EF omfattet af en indsatsforpligtelse eller en

resultatforpligtelse med hensyn til tilvejebringelse af »oplysninger

om betalingsmodtageren«?

2) Omfatter »oplysninger om betalingsmodtageren«, jf. denne

bestemmelse, de oplysninger, der gør det muligt at identificere den

fysiske eller juridiske person, der har modtaget betalingen?

Zone de secours Hainaut

Skal § 4 i rammeaftalen, der gennemføres ved Rådets direktiv

97/81/EF af 15. december 1997 om rammeaftalen vedrørende

deltidsarbejde, der er indgået afUnice, CEEP og EFS fortolkes

således, at den er til hinder for en nationallovgivning, der ved

beregningen af lønnen til fastansatte brandmænd, der arbejderpå

fuld tid, ved fastsættelsen af deres lønningsmæssige anciennitet

opgør detarbejde, der er udført som frivillig brandmand, i forhold

til arbejdsmængden, dvs. varigheden af det reelt udførte arbejde, i

henhold til »prorata temporis«-princippetog ikke i henhold til den

periode, i hvilken dette arbejde er blevet udført?

INPS et Repubblica italiana

Sagen vedrører:

»Skal artikel 45 TEUF og 48 TEUF samt artikel 4 TEU, artikel 11

i bilag VIII til vedtægten for tjenestemænd i [EU] og artikel 8 bilag

IIIa til ansættelsesvilkårene for ansatte ved ECB fortolkes således,

at disse bestemmelser er til hinder for en national lovgivning eller

en national administrativ praksis, hvorefter en arbejdstager i en

medlemsstat, som har indbetalt bidrag til den nationale

socialsikringsinstitution, og som på nuværende tidspunkt arbejder i

en EUinstitution, såsom ECB, ikke til denne institutions

pensionsordning kan overføre de bidrag, som vedkommende har

indbetalt til hjemlandets nationale socialsikringsordning?

På baggrund af svaret på det første spørgsmål ønskes oplyst, om

det er muligt at overføre pensionsbidrag, selv om der ikke er

vedtaget en national gennemførelsesforanstaltning eller indgået en

særskilt aftale mellem den medlemsstat, hvori arbejdstageren er

statsborger, eller arbejdstagerens pensionsinstitut, på den ene side,

og EU-institutionen, på den anden side?«

Koninklijke Philips

Sagen vedrører:

1. Forudsætter begrebet »producent« som omhandlet i

produktansvarsdirektivets artikel 3, stk. 1, at en person, der

anbringer sit navn, mærke eller andet kendetegn på produktet eller

tillader, at det anbringes, også på anden måde udgiver sig for at være

produktets producent?

2. Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende: Ud fra hvilke

synspunkter bedømmes det, om den pågældende udgiver sig for at

være producent af produktet? Er det relevant for denne

bedømmelse [org. s. 12], at et produkt blev produceret af et

datterselskab til varemærkeindehaveren og solgt af et andet

datterselskab?

Tartu Agro mod Kommissionen

Påstande:

—

Sagen antages til realitetsbehandling.

—

Kommissionens afgørelse af 24. januar 2020 vedrørende

statsstøtte SA.39182 (2017/C), der omhandler tildeling af angiveligt

retsstridig støtte til Tartu Agro, annulleres.

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Delifruit mod Kommissionen

Påstande:

Transportministeriet

O-sag

Dom

07.07.22

Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen

O-sag

07.07.22

Beskæftigelsesministeriet

O-sag

Dom

07.07.22

Beskæftigelsesministeriet

O-sag

07.07.22

Justitsministeriet

O-sag

Dom

07.07.22

Ministeriet for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeri

O-sag

Dom

13.07.22

Miljøministeriet

O-sag

Dom

13.07.22

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 606: Liste over judicielle aktiviteter i sager dansk interesse pr. 24/06-2022

T-227/21

C-59/18 og

C-182/18

C-106/19

og C-

232/19

C-128/20

—

Sagen antages til realitetsbehandling, og der gives sagsøgeren

medhold.

—

Den anfægtede retsakt, som ændret ved berigtigelse til

Kommissionens forordning (EU) 2020/1085, annulleres delvist,

for så vidt som maksimalgrænseværdierne for chlorpyrifos i

bananer heri fastsættes til 0,01 mg/kg.

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Illumina mod Kommissionen

Påstande:

- Europa-Kommissionens afgørelse af 19. april 2021 (sag

COMP/M.10188), i henhold til artikel 22, stk. 3, i forordning nr.

139/2004/EF

kontrol

med

fusioner

virksomhedsovertagelser1 , om imødekommelse af anmodningen

af 9. marts 2021 om en henvisning i henhold til

fusionsforordningens artikel 22, stk. 1, der blev fremsat af Autorité

de la Concurrence, France (den franske konkurrencemyndighed),

og om at erklære at have kompetence til at behandle fusionen

mellem Illumina, Inc. og GRAIL, Inc. i henhold til

fusionsforordningen, annulleres.

- De fem øvrige med denne afgørelse forbundne afgørelser, der

blev udstedt af Kommissionen til Nederlandene, Belgien,

Grækenland, Island og Norge, og som tillod dem at tilslutte sig

henvisningsanmodningen, annulleres.

- Henvisningsanmodningen annulleres

- Hvis og i det omfang det er nødvendigt annulleres

Kommissionens afgørelse af 11. marts 2021, hvorved Illumina blev

underrettet om, at Kommissionen havde modtaget en

henvisningsanmodning, som i henhold til fusionsforordningens

artikel 22, stk. 4, andet punktum, havde den retsfølge, at Illumina

blev forbudt at gennemføre fusionen i henhold til

fusionsforordningens artikel 7.

- Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Den Italienske Republik mod Rådet for Den Europæiske

Union

Påstande:

—

Afgørelse vedtaget i tilknytning til samlingen i Rådet for Den

Europæiske Union af 20. november 2017

—

14559/17 i

rådssammensætningen Rådet for Almindelige Anliggender,

offentliggjort ved en pressemeddelelse indeholdende referatet

(Outcome of the Council Meeting (3579th Council meeting))

annulleres, for så vidt som den udpeger Amsterdam som det nye

hjemsted for Det Europæiske Lægemiddelagentur, og det fastslås

følgelig, at det nye hjemsted skal tildeles byen Milano.

Italien mod Rådet og Parlamentet

Påstande:

—

Forordning (EU) 2018/1718 om ændring af forordning (EF) nr.

726/2004 for så vidt angår Det Europæiske Lægemiddelagenturs

hjemsted, offentliggjort i EU-Tidende den 16. november 2018, L

291, annulleres.

—

Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Parlamentet

tilpligtes at betale sagens omkostninger.

GSMB Invest

Spørgsmål:

1. Skal artikel 5, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning

(EF) nr. 715/2007 af 20. juni 2007 om typegodkendelse af

motorkøretøjer med hensyn til emissioner fra lette personbiler og

lette erhvervskøretøjer (Euro 5 og Euro 6), om adgang til

reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer

fortolkes således, at en anordning i en bil, som omhandlet i artikel

1, stk. 1, i forordning nr. 715/2007, er ulovlig, såfremt ventilen i

udstødningsgassens retursystem (herefter »EGR-ventil«), dvs. en

komponent, der med sandsynlighed vil påvirke emissionen, er

konstrueret således, at den andel af udstødningsgassen, som føres

tilbage, reguleres på en sådan måde, at den kun mellem 15 og 33

grader Celsius og kun under 1 000 m højde sikrer et lavt

emissionsniveau og uden for dette temperaturvindue i løbet af 10

grader Celsius og over 1 000 m højde i løbet af 250 m højde lineært

reduceres til 0, hvorved der sker en forøgelse af NOx-emissionen

over grænseværdierne i forordning nr. 715/2007?

2. Skal udtrykket i artikel 5, stk. 2, »for at beskytte motoren mod

beskadigelse eller havari«, i Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EF) nr. 715/2007 af 20. juni 2007 om typegodkendelse

af motorkøretøjer med hensyn til emissioner fra lette personbiler

og lette erhvervskøretøjer (Euro 5 og Euro 6), om adgang til

Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen

O-sag

Dom

13.07.22

Udenrigsministeriet

Lægemiddelstyrelsen

O-sag

Dom

14.07.22

Udenrigsministeriet

Miljøministeriet

Lægemiddelstyrelsen

O-sag

Dom

14.07.22

Transportministeriet

Miljøministeriet

O-sag

Dom

14.07.22

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 606: Liste over judicielle aktiviteter i sager dansk interesse pr. 24/06-2022

C-134/20

C-145/20

reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer

fortolkes således, at en udstødningsstrategi, som fortrinsvis har til

formål at skåne anordninger, såsom EGR-ventil, EGR-køler og

dieselpartikelfilter, ikke opfylder undtagelsesbestemmelserne?

3. Skal artikel 5, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning

(EF) nr. 715/2007 af 20. juni 2007 om typegodkendelse af

motorkøretøjer med hensyn til emissioner fra lette personbiler og

lette erhvervskøretøjer (Euro 5 og Euro 6), om adgang til

reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer

fortolkes således, at en udstødningsstrategi, der kun sikrer, at de

emissionsbegrænsende anordninger er fuldt funktionsdygtige inden

for et temperaturområde mellem 15 og 33 grader Celsius og under

1 000 m højde (såkaldt »termovindue«) og derfor i Europa, navnlig

i Østrig, i løbet af et år i hovedparten af tiden ikke er fuldt

funktionsdygtig, ikke opfylder kravet i artikel 5, stk. 1

–

køretøjets

funktion ved normal brug

–

og udgør en ulovlig

manipulationsanordning?

Volkswagen

Spørgsmål:

a) Skal artikel 5, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning

(EF) nr. 715/2007 af 20. juni 2007 om typegodkendelse af

motorkøretøjer med hensyn til emissioner fra lette personbiler og

lette erhvervskøretøjer (Euro 5 og Euro 6), om adgang til

reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer

fortolkes således, at en anordning i en bil, som omhandlet i artikel

1, stk. 1, i forordning nr. 715/2007, er ulovlig, såfremt ventilen i

udstødningsgassens retursystem (herefter »EGR-ventil«), dvs. en

komponent, der med sandsynlighed vil påvirke emissionen, er

konstrueret således, at den andel af udstødningsgassen, som føres

tilbage, reguleres på en sådan måde, at den kun mellem 15 og 33

grader Celsius og kun under 1 000 m højde sikrer et lavt

emissionsniveau, og uden for dette temperaturvindue i løbet af 10

grader Celsius og over 1 000 m højde i løbet af 250 m højde lineært

reduceres til 0, hvorved der sker en forøgelse af NOx-emissionen

over grænseværdierne i forordning nr. 715/2007?

b) Har det betydning for bedømmelsen af spørgsmål a), om den i

spørgsmål a) nævnte anordning i køretøjet er nødvendig for at

beskytte motoren mod beskadigelse?

c) Har det endvidere betydning for bedømmelsen af spørgsmål b),

om den del af motoren, der skal beskyttes mod beskadigelse, er

EGR-ventilen?

d) Har det betydning for bedømmelsen af spørgsmål a), om den i

spørgsmål a) nævnte anordning i køretøjet blev monteret allerede

ved fremstillingen af bilen, eller om den i spørgsmål a) beskrevne

regulering af EGR-ventilen skal monteres i bilen som afhjælpning

som omhandlet i artikel 3, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 1999/44/EF af 25. maj 1999 om visse aspekter af

forbrugerkøb og garantier i forbindelse hermed?

Porsche Inter Auto et Volkswagen

Spørgsmål:

1. Skal artikel 2, stk. 2, litra d), i Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 1999/44/EF af 25. maj 1999 om visse aspekter af

forbrugerkøb og garantier i forbindelse hermed (EFT L 171, s. 12,

af 7.7.1999) fortolkes således, at et motorkøretøj, der er omfattet af

anvendelsesområdet for Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EF) nr. 715/2007 af 20. juni 2007 om typegodkendelse

af motorkøretøjer med hensyn til emissioner fra lette personbiler

og lette erhvervskøretøjer (Euro 5 og Euro 6), og om adgang til

reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer (EFT

L 171, s. 1, af 29.6.2007), har den beskaffenhed, der er sædvanlig

for varer af samme type, og som forbrugeren med rimelighed kan

forvente, når køretøjet er udstyret med en ulovlig

manipulationsanordning som omhandlet i artikel 3, nr. 10), og

artikel 5, stk. 2, i forordning (EF) nr. 715/2007, men køretøjstypen

på trods heraf har en gyldig EFtypegodkendelse, hvorfor

motorkøretøjet kan anvendes i vejtrafikken?

2. Skal artikel 5, stk. 2, litra a), i forordning (EF) nr. 715/2007

fortolkes således, at en manipulationsanordning som omhandlet i

denne forordnings artikel 3, nr. 10), som er konstrueret således, at

udstødningsgasrecirkulationen, uden for prøvningsdrift under

laboratoriebetingelser, under faktiske brugsforhold kun fungerer i

fuldt omfang, når udendørstemperaturen ligger mellem 15 og 33

grader Celsius, i henhold til denne forordnings artikel 5, stk. 2, litra

a), kan være lovlig, eller er det på forhånd udelukket at anvende den

Transportministeriet

Miljøministeriet

O-sag

Dom

14.07.22

Transportministeriet

Miljøministeriet

Justitsministeriet

O-sag

Dom

14.07.22

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 606: Liste over judicielle aktiviteter i sager dansk interesse pr. 24/06-2022

C-436/20

C-500/20

nævnte undtagelsesbestemmelse allerede på grund af

begrænsningen af udstødningsgasrecirkulationens fulde effektivitet

til betingelser, som i dele af Den Europæiske Union kun foreligger

omkring halvdelen af året?

3. Skal artikel 3, stk. 6, i direktiv 1999/44/EF fortolkes således, at

en manglende overensstemmelse med købsaftalen, der består i, at

et køretøj er udstyret med en manipulationsanordning, som er

ulovlig i henhold til artikel 3, nr. 10), sammenholdt med artikel 5,

stk. 2, i forordning (EF) nr. 715/2007, skal kvalificeres som

uvæsentlig i den nævnte bestemmelses forstand, såfremt

erhververen også ville have købt køretøjet, hvis denne havde haft

kendskab til anordningens eksistens og funktionsmåde?

ASADE

Spørgsmål:

1) Skal artikel 49 TEUF og artikel 76 og 77 i (sammenholdt med

artikel 74 i og bilag XIV til) Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 fortolkes således, at de er

til hinder for en national lovgivning, hvorefter ordregivende

myndigheder kan benytte sig af aftaler med private

nonprofitenheder

–

ikke kun frivillige organisationer

–

med henblik

på levering af alle former for sociale tjenesteydelser til personer

mod godtgørelse af udgifter uden at anvende de procedurer, der er

fastlagt i udbudsdirektivet, og uanset den anslåede værdi af disse

tjenesteydelser, idet det forholder sig sådan, fordi denne

godtgørelse ganske enkelt forudgående kvalificeres som værende af

ikke-kontraktuel karakter?

2) Såfremt det første spørgsmål besvares benægtende, og denne

ordning dermed er mulig, skal artikel 49 TEUF og artikel 76 og 77

i (sammenholdt med artikel 74 i og bilag XIV til) udbudsdirektivet

da fortolkes således, at ordregivende myndigheder kan benytte sig

af aftaler med private nonprofitenheder

–

ikke kun frivillige

organisationer

–

med henblik på levering af alle former for sociale

tjenesteydelser til personer mod godtgørelse af udgifter uden at

anvende de procedurer, der er fastlagt i udbudsdirektivet, og uanset

den anslåede værdi af disse tjenesteydelser, idet det forholder sig

sådan, fordi denne godtgørelse ganske enkelt forudgående

kvalificeres som værende af ikke-kontraktuel karakter, når denne

nationale lovgivning desuden ikke udtrykkeligt omfatter de krav,

der er fastsat i førnævnte direktivs artikel 77, men derimod henviser

til en senere lovgivningsmæssig udvikling, uden at det udtrykkeligt

er fastsat i retningslinjerne for denne lovgivningsmæssige udvikling,

at den udtrykkeligt skal omfatte de krav, der er fastsat i nævnte

direktivs artikel 77?

3) Såfremt det andet spørgsmål også besvares benægtende, og

denne ordning dermed er mulig, skal artikel 49 TEUF og 56 TEUF

og artikel 76 og 77 i (sammenholdt med artikel 74 i og bilag XIV

til) direktivet om offentlige udbud og artikel 15, stk. 2, i Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2006/123/EF af 12. december

2006 om tjenesteydelser i det indre marked da fortolkes således, at

ordregivende myndigheder med henblik på udvælgelsen af den

nonprofitorganisation (ikke kun frivillige organisationer), som de

vil indgå aftale med om levering af alle former for sociale

tjenesteydelser til personer

–

ud over de i artikel 2, stk. 2, litra j), i

sidstnævnte direktiv nævnte

–

blandt udvælgelseskriterierne kan

anvende kriteriet om, at den pågældende enhed skal være etableret

på det sted, hvor tjenesteydelsen skal leveres?

ÖBB-Infrastruktur Aktiengesellschaft

Spørgsmål:

1. Har Den Europæiske Unions Domstol kompetence til at

fortolke de fælles regler om anvendelse af infrastruktur i

international jernbanetrafik (CUI

–

bilag E til konventionen om

internationale jernbanebefordringer [COTIF])?

2. Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende: Skal CUI’s

artikel 8, stk. 1, litra b), fortolkes således, at

infrastrukturforvalterens ansvar for materiel skade også omfatter

de udgifter, som operatøren skal afholde som følge af, at den

pågældende på grund af beskadigelsen af sine lokomotiver må leje

andre lokomotiver som erstatning herfor?

3. Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende og det andet

spørgsmål benægtende, spørges: Skal CUI’s artikel 4 og artikel 19,

stk. 1, fortolkes således, at kontraktparterne gyldigt kan udvide

deres ansvar ved at foretage en generel henvisning til national ret,

når omfanget af ansvaret ganske vist derved udvides, men

–

som

en undtagelse fra CUI’s objektive ansvar –

er betinget af culpa?

Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen

Social- og Ældreministeriet

O-sag

Dom

14.07.22

Transportministeriet

Justitsministeriet

O-sag

Dom

14.07.22

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 606: Liste over judicielle aktiviteter i sager dansk interesse pr. 24/06-2022

C-680/20

C-207/21 P

C-311/21

Unilever Italia Mkt. Operations

Sagen vedrører:

1) Bortset fra tilfældene af kontrol med selskaber, hvilke kriterier er

da relevante for at afgøre, om aftalemæssig samordning mellem

formelt selvstændige oguafhængige erhvervsdrivende giver

anledning til én enkelt økonomisk enhed som omhandlet i artikel

101 TEUF og 102 TEUF, og kan især en vis grad af indflydelse på

en anden virksomheds forretningsmæssige beslutninger, hvilket er

typisk for forretningssamarbejdet mellem en producent og dennes

distributionsformidlere, anses for at være tilstrækkelig til at

kvalificere disse personer som tilhørende den samme økonomiske

enhed, eller er det nødvendigt, at der foreligger en »hierarkisk«

forbindelse mellem de to virksomheder, hvilket kan konstateres,

når der foreligger en aftale, på grundlag af hvilken flere selvstændige

selskaber »underkaster« sig et af disses styring og samordning,

således at konkurrencemyndighederne skal løfte beviset for, at der

foreligger en række systematiske og kontinuerlige retningsgivende

handlinger, som kan påvirke virksomhedens driftsmæssige

beslutninger, dvs. de strategiske og operative beslutninger af

finansiel, industriel og forretningsmæssig karakter?

2) Skal artikel 102 TEUF i forbindelse med afgørelsen af, om der

foreligger misbrug af dominerende stilling gennem

eksklusivitetsbetingelser,

fortolkes

således,

konkurrencemyndighederne har pligt til at vurdere disse

betingelsers evne til at udelukke lige så effektive konkurrenter fra

markedet og pligt til at foretage en grundig vurdering af de af

virksomheden indgivne økonomiske analyser vedrørende den

fastlagte adfærds reelle evne til at udelukke lige så effektive

konkurrenter fra markedet, eller har konkurrencemyndighederne

med hensyn til eksklusivitetsbetingelser med udelukkelsesvirkning

eller praksis kendetegnet ved mange forskellige former for misbrug

(loyalitetsrabatter og eksklusivitetsbetingelser) ingen lovbestemt

pligt til at fastlægge overtrædelsen af konkurrenceretten på

grundlag af kriteriet vedrørende den lige så effektive konkurrent?

Republikken Polen mod Europa-Kommissionen (appel)

Påstande:

—

Rettens dom af 27. januar 2021 i sag T-699/17, Republikken

Polen mod Europa-Kommissionen, ophæves i sin helhed.

—

Republikken Polens første anbringende i sag T-699/17

forkastes.

—

Sagen hjemvises til fornyet behandling ved Retten, således at det

andet til det femte anbringende, som ikke blev

undersøgt i første instans, kan forkastes.

—

Afgørelsen om sagsomkostninger i forbindelse med sagen i

første instans og nærværende appelsag udsættes til

TimePartner Personalmanagement

Sagen vedrører:

1. Hvorledes defineres begrebet »den generelle beskyttelse af

vikaransatte« i artikel 5, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2008/104/EF af 19. november 2008 om vikararbejde, og

omfatter det navnlig mere end den beskyttelse, som i henhold til

den nationale lovgivning og EU-retten ufravigeligt kræves for alle

arbejdstageres vedkommende?

2. Hvilke betingelser og kriterier skal være opfyldt, for at det kan

antages, at bestemmelserne i en kollektiv overenskomst vedrørende

vikaransattes arbejds- ogansættelsesvilkår, der afviger fra princippet

om ligebehandling, som er fastsat i artikel 5, stk. 1, i direktiv

2008/104/EF, respekterer den generelle beskyttelse af

vikaransatte?

a) Skal der ved prøvelsen af, om den generelle beskyttelse er

respekteret

–abstrakt –

tages udgangspunkt i de

overenskomstmæssige arbejdsvilkår for de vikaransatte, der er

omfattet af en sådan kollektiv overenskomsts anvendelsesområde,

eller kræves der en sammenlignende vurdering af de

overenskomstmæssige arbejdsvilkår og de arbejdsvilkår, der gælder

i den virksomhed, til hvilken de vikaransatte udsendes

(brugervirksomheden)?

b) I tilfælde af en afvigelse fra princippet om ligebehandling med

hensyn til aflønning indebærer kravet i artikel 5, stk. 3, i direktiv

2008/104/EF om, at den generelle beskyttelse skal respekteres, da,

at der eksisterer et tidsubegrænset ansættelsesforhold mellem

vikarbureauet og den vikaransatte?

3. Skal den nationale lovgiver fastsætte de betingelser og kriterier,

som arbejdsmarkedets parter skal overholde for at respektere den

Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen

F-sag

14.07.22

Miljøministeriet

O-sag

Dom

14.07.22

Beskæftigelsesministeriet

Miljøministeriet

O-sag

14.07.22

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 606: Liste over judicielle aktiviteter i sager dansk interesse pr. 24/06-2022

C-323/21

generelle beskyttelse af vikaransatte, som omhandlet i artikel 5, stk.

3, i direktiv 2008/104/EF, når denne lovgiver giver parterne

mulighed for at indgå kollektive overenskomster, der indeholder

bestemmelser

vedrørende

vikaransattes

arbejds-

ansættelsesvilkår, som afviger fra kravet om ligebehandling, og det

nationale overenskomstsystem indeholder krav, hvorefter der kan

forventes en rimelig balance mellem parternes interesser (den

såkaldte garanti for kollektive overenskomsters retmæssighed)?

4. Såfremt det tredje spørgsmål besvares bekræftende:

a) Er kravet om, at den generelle beskyttelse af vikaransatte som

omhandlet i artikel 5, stk. 3, i direktiv 2008/104/EF skal

respekteres, opfyldt med lovbestemmelser, der som

Arbeitnehmerüberlassungsgesetz [lov om ordning for vikararbejde]

i den affattelse, der har været gældende siden den 1. april 2017,

indeholder en nedre løngrænse for vikaransatte, en maksimal

varighed af udsendelse til en og samme brugervirksomhed, en

tidsmæssig begrænsning af afvigelsen fra princippet om

ligebehandling med hensyn til aflønningen, ugyldighed af en

overenskomstmæssig ordning, der afviger fra princippet om

ligebehandling, for vikaransatte, der inden for de sidste seks

måneder før udsendelsen til brugervirksomheden er fratrådt hos

denne eller hos en arbejdsgiver, der indgår i en koncern med

brugervirksomheden, som omhandlet i § 18 i Aktiengesetz [lov om

aktieselskaber], og en forpligtelse for brugervirksomheden til

principielt at give vikaransatte adgang til de kollektive faciliteter

(herunder navnlig kantine, børnepasnings- og transportfaciliteter)

på de samme vilkår som dem, der gælder for fastansatte?

b) Såfremt dette spørgsmål besvares bekræftende: Gælder dette i så

fald også, når der i tilsvarende lovbestemmelser som i den affattelse

af Arbeitnehmerüberlassungsgesetz, der var gældende til og med

den 31. marts 2017, ikke er fastsat en tidsmæssig begrænsning af

afvigelsen fra princippet om ligebehandling med hensyn til

aflønningen, og kravet om, at udsendelsen kun må være

»midlertidig«, ikke konkretiseres tidsmæssigt?

5. Såfremt det tredje spørgsmål besvares benægtende: Kan de

nationale retsinstanser i tilfælde af bestemmelser i kollektive

overenskomster vedrørende arbejds- og ansættelsesvilkårene for

vikaransatte, der afviger fra princippet om ligebehandling, i

henhold til artikel 5, stk. 3, i direktiv 2008/104/EF, i ubegrænset

omfang efterprøve disse kollektive overenskomster med henblik

på, om afvigelserne respekterer den generelle beskyttelse af

vikaransatte, eller kræver chartrets artikel 28 og/eller henvisningen

til »arbejdsmarkedets parters uafhængighed« i 19. betragtning til

direktiv 2008/104/EF, at arbejdsmarkedets parter med hensyn til

respekten af den generelle beskyttelse af vikaransatte skal

indrømmes en skønsmargen, som kun i begrænset omfang kan

efterprøves ved domstolene, og

–

i bekræftende fald

–

hvor vid er

denne skønsmargen?

Staatssecretaris van Justitie en Veiligheid

Sagen vedrører:

1. a) Skal begrebet »anmodende medlemsstat« i artikel 29, stk. 2, i

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 604/2013 af

26. juni 2013 om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse

af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en

ansøgning om international beskyttelse, der er indgivet af en

tredjelandsstatsborger eller en statsløs i en af medlemsstaterne

(EUT 2013, L 180), fortolkes således, at der herved forstås den

medlemsstat (i casu den tredje medlemsstat, det vil sige

Nederlandene), der som den sidste indgav en anmodning om

tilbagetagelse eller overtagelse til en anden medlemsstat?

b) Såfremt dette spørgsmål besvares benægtende, har den

omstændighed, at der tidligere er indgået en aftale om overførsel

mellem to medlemsstater (in casu Tyskland og Italien), også

virkninger for de denne tredje medlemsstat (in casu Nederlandene)

påhvilende juridiske forpligtelser over for udlændingen i henhold

til Dublinforordningen eller over for de i den tidligere aftale om

overførsel deltagende medlemsstater, og i bekræftende fald hvilke?

2. Såfremt spørgsmål 1 besvares bekræftende, skal artikel 27, stk. 1,

i forordning (EU) nr. 604/2013, sammenholdt med 19. betragtning

til denne forordning, fortolkes således, at den er til hinder for, at en

ansøger om international beskyttelse i forbindelse med et

retsmiddel mod en afgørelse om overførsel med føje kan gøre

gældende, at der ikke kan ske overførsel, fordi fristen for en

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

O-sag

14.07.22

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 606: Liste over judicielle aktiviteter i sager dansk interesse pr. 24/06-2022

C-324/21

og C-

325/21

C-392/21

overførsel i henhold til en tidligere indgået aftale om overførsel

mellem to medlemsstater (in casu Tyskland og Italien) er udløbet?

Staatssecretaris van Justitie en Veiligheid m.fl.

Spørgsmål:

Skal artikel 29 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)

nr. 604/2013 af 26. juni 2013 om fastsættelse af kriterier og

procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for

behandlingen af en ansøgning om international beskyttelse, der er

indgivet af en tredjelandsstatsborger eller en statsløs i en af

medlemsstaterne (EUT 2013, L 180), fortolkes således, at en

løbende frist for overførsel som omhandlet i artikel 29, stk. 1 og 2,

begynder at løbe på ny på det tidspunkt, hvor udlændingen, efter at

have forhindret en medlemsstats overførsel ved at forsvinde,

indgiver en ny ansøgning om international beskyttelse i en anden

(in casu en tredje) medlemsstat?

2. Såfremt spørgsmål 1 besvares benægtende, skal artikel 27, stk. 1,

i forordning (EU) nr. 604/2013, sammenholdt med 19. betragtning

til denne forordning, fortolkes således, at den er til hinder for, at en

ansøger om international beskyttelse i forbindelse med et

retsmiddel mod en afgørelse om overførsel med føje kan gøre

gældende, at der ikke kan ske overførsel, fordi fristen for

enoverførsel i henhold til en tidligere indgået aftale om overførsel

mellem to medlemsstater (in casu Frankrig og Østrig) er udløbet,

med den følgevirkning at den frist, inden for hvilken Nederlandene

kan overføre, er udløbet?

Inspectoratul General pentru Imigrari

Sagen vedrører:

1) Skal udtrykket »specielt synskorrigerende hjælpemiddel« i artikel

9 i Rådets direktiv 90/270/EØF af 29. maj 1990 om

minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med

arbejde ved skærmterminaler fortolkes således, at det ikke kan

omfatte briller?

2) Skal der ved udtrykket »specielt synskorrigerende hjælpemiddel«

i artikel 9 i Rådets direktiv 90/270/EØF alene forstås et

hjælpemiddel, der udelukkende anvendes på arbejdspladsen eller til

udførelse af arbejdsopgaver?

3) Vedrører den forpligtelse til at udlevere et specielt

synskorrigerende hjælpemiddel, som er fastsat i artikel 9 i Rådets

direktiv 90/270/EØF, udelukkende arbejdsgiverens anskaffelse af

hjælpemidlet, eller kan den gøres til genstand for en udvidende

fortolkning, således at den også omfatter det tilfælde, hvor

arbejdsgiveren afholder de nødvendige udgifter, som

arbejdstageren har haft i forbindelse med anskaffelsen af

hjælpemidlet?

4) Er det foreneligt med artikel 9 i Rådets direktiv 90/270/EØF, at

arbejdsgiveren dækker disse udgifter ved en generel forhøjelse af

lønnen, der permanent svarer til en »forhøjelse på grund af meget

vanskelige arbejdsforhold«?

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

O-sag

14.07.22

Beskæftigelsesministeriet

O-sag

14.07.22