Europaudvalget 2021-22
EUU Alm.del Bilag 60
Offentligt
2474080_0001.png
Udenrigsministeriet
Juridisk Tjeneste, EU-retskontoret
Asiatisk Plads 2
1448 København K
Tlf.: 33 92 03 24 E-mail:
[email protected]
Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse
JTEU j.nr. 2015 - 30240
5. november 2021
Til orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i de kommende tre uger i
retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager, hvor der er nedsat
procesdelegation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig forhandling, fremsættelse af
generaladvokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der i øvrigt følges af den danske
regering, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse og afsigelse af dom.
Generaladvokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-Domstolens
hjemmeside (http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.
Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-
Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.
Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:
Sagsnr.
C-479/21
PPU
Titel og kort sagsresumé
Govenor of Cloverhill Prisons m.fl.
Emne:
Brexit-aftalen, den europæiske arrestordre og det irske
retsforbehold.
Spørgsmål:
a) Kan udtrædelsesaftalens bestemmelser, hvorefter ordningen
med den europæiske arrestordre fortsat finder anvendelse for Det
Forenede Kongerige i den overgangsperiode, der er fastsat i
samme aftale, anses for at være bindende for Irland under
hensyntagen til aftalens indhold, der i det væsentlige er omfattet
af området med frihed, sikkerhed og retfærdighed; og
b) Kan handels- og samarbejdsaftalens bestemmelser, hvorefter
ordningen med den europæiske arrestordre fortsat finder
anvendelse for Det Forenede Kongerige efter den relevante
overgangsperiode, anses for at være bindende for Irland under
hensyntagen til aftalens indhold, der i det væsentlige er omfattet
af området med frihed, sikkerhed og retfærdighed?
Deltager i PD
Udenrigsministeriet
Justitsministeriet
Proces-
skridt
GA
Dato
09.11.21
C-793/19
og C-
794/19
SpaceNet Telekom Deutschland
Emne:
De EU-retlige rammer for at pålægge teleudbydere at lagre trafik-
og lokaliseringsdata til brug for bl.a. bekæmpelse af kriminalitet
(logning)
Spørgsmål:
Skal artikel 15 i direktiv 2002/58/EF i lyset af artikel 7, 8 og 11
samt artikel 52, stk. 1, i Den Europæiske Unions charter om
Udenrigsministeriet
Justitsministeriet
GA
18.11.21
1
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 60: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 5/11-21
2474080_0002.png
grundlæggende rettigheder på den ene side og artikel 6 i Den
Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og
artikel 4 i traktaten om Den Europæiske Union på den anden side
fortolkes således, at den er til hinder for en national bestemmelse,
som forpligter udbyderne af offentligt tilgængelige elektroniske
kommunikationstjenester til at lagre trafik og lokaliseringsdata for
slutbrugerne af disse tjenester, når
denne forpligtelse ikke forudsætter nogen specifik anledning i
lokal, tidsmæssig eller geografisk henseende
genstanden for pligten til at lagre data i forbindelse med
levering af offentligt tilgængelige telefontjenester
herunder
formidling af sms-, multimedie- eller lignende beskeder samt
ubesvarede eller forgæves opkald
er følgende data:
telefonnummeret eller en anden identitet for den, der ringer op,
og den forbindelse, der ringes til, samt ved om- og viderestilling
enhver anden involveret forbindelse
dato og klokkeslæt for begyndelse og afslutning af forbindelsen
henholdsvis
i forbindelse med formidling af sms-, multimedie-
eller lignende beskeder
tidspunkterne for afsendelse og
modtagelse af beskeden med angivelse af den anvendte tidszone
[…]
der er sikret en effektiv beskyttelse af de lagrede data mod risici
for misbrug samt mod enhver uberettiget adgang, og
de lagrede data kun må anvendes til at forfølge særligt grove
straffelovsovertrædelser og til at afværge en konkret fare for en
persons liv og helbred eller frihed eller for forbundsstatens eller
en delstats beståen, med undtagelse af den
internetprotokoladresse, som er tildelt abonnenten til en
internetbenyttelse, og som det er tilladt at anvende i forbindelse
med en stamdataoplysning (»Bestandsdatenauskunft«) med
henblik på forfølgelse af enhver form for strafbare handlinger, for
at afværge en fare for den offentlige sikkerhed og orden samt for
at opfylde efterretningstjenesternes opgaver?
C-140/20
Commissioner of the Garda Síochána m.fl.
Emne:
Generel/universel ordning for lagring af data og foreneligheden
heraf med artikel 15, stk. 1, i direktiv 2002/58/EF samt Chartret
Spørgsmål:
(1) Er en generel/universel ordning for lagring af data
selv om
den er undergivet strenge begrænsninger med hensyn til lagring
og adgang
i sig selv i strid med artikel 15 i direktiv 2002/58/EF
som fortolket i lyset af chartret?
(2) Kan den nationale ret i forbindelse med undersøgelsen af, om
en national foranstaltning, der er gennemført i henhold til direktiv
2006/24/EF, og som fastsætter en generel ordning for lagring af
data (med forbehold af den nødvendige strenge kontrol med
hensyn til lagring og/eller adgang), skal anses for uforenelig med
EU-retten, og navnlig ved vurderingen af, om en sådan ordning
er forholdsmæssig, tage hensyn til den omstændighed, at
tjenesteudbydere lovligt kan lagre data til deres egne kommercielle
formål, og kan det kræves, at de lagrer data af hensyn til den
nationale sikkerhed, som ikke er omfattet af bestemmelserne i
direktiv 2002/58/EF?
(3) Hvilke kriterier skal den nationale ret anvende i forbindelse
Udenrigsministeriet
Justitsministeriet
GA
18.11.21
2
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 60: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 5/11-21
2474080_0003.png
med vurderingen af, om en national foranstaltning om adgang til
lagrede data er forenelig med EU-retten, og navnlig chartret, når
den undersøger, om en sådan adgangsordning sikrer den krævede
forudgående og uafhængige kontrol, som Domstolen har fastlagt i
sin praksis? Kan en national ret i denne sammenhæng ved en
sådan bedømmelse tage hensyn til, om der foreligger en
efterfølgende eller uafhængig domstolsprøvelse? […]
C-339/20
og C-
397/20
VD m.fl.
Emne:
Fortolkning af EU-retigle bestemmelser om markedsmisbrug og
foreneligheden heraf med kravene til beskyttelse af
personoplysninger
Spørgsmål:
1) Indebærer artikel 12, stk. 2, litra a) og d), i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2003/6/EF af 28. januar 2003
om insiderhandel og kursmanipulation, samt artikel 23, stk. 2, litra
g) og h), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
596/2014 af 16. april 2014 om markedsmisbrug, som erstattede
det første direktiv fra den 3. juli 2016, sammenholdt med 65.
betragtning til denne forordning, henset til den skjulte karakter af
de udvekslede oplysninger og til den generelle karakter af den
offentlighed, der kan omhandles, mulighed for den nationale
lovgiver for at pålægge operatører af elektroniske
kommunikationer en midlertidig, men generel lagring af
forbindelsesdata for at gøre det muligt for den administrative
myndighed, der er nævnt i direktivets artikel 11 og i
forordningens artikel 22, når der foreligger grund til at mistænke
visse personer for at være involveret i insiderhandel eller
kursmanipulation, af operatøren at kræve at få udleveret
fortegnelser over datatrafik i de tilfælde, hvor der er begrundet
mistanke om, at disse fortegnelser, som har sammenhæng med
genstanden forundersøgelsen, kan vise sig at være relevante med
henblik på at bevise, at der foreligger en tilsidesættelse, ved bl.a. at
gøre det muligt at spore de kontakter, som der har været mellem
de berørte inden at der opstod en mistanke?
2) I tilfælde af, at Domstolens svar medfører, at Cour de cassation
(kassationsdomstol) finder, at den franske lovgivning om lagring
af forbindelsesdata ikke er i overensstemmelse med EU-retten, vil
retsvirkningerne af denne lovgivning da kunne opretholdes
midlertidigt for at undgå en retlig usikkerhed og for at gøre det
muligt, at de tidligere indsamlede og lagrede data anvendes til et af
de formål, der er omhandlet i denne lovgivning?
3) Kan en national ret midlertidigt opretholde retsvirkningerne af
en lovgivning, som gør det mulig for ansatte hos en uafhængig
administrativ myndighed, der har til formål at lede undersøgelser
på området for markedsmisbrug, uden forudgående kontrol
foretaget af en ret eller af en anden uafhængig administrativ
myndighed at få tilsendt forbindelsesdata?
Udenrigsministeriet
Justitsministeriet
GA
18.11.21
C-161/20
Europa-Kommissionen mod Rådet for Den Europæiske
Union
Emne:
Annullation af Rådets afgørelse om forelæggelse for Den
Internationale Søfartsorganisation (IMO) vedrørende indførelsen
af livscyklusretningslinjer med henblik på at bedømme well-to-
Udenrigsministeriet
Erhvervsministeriet
Søfartsstyrelsen
Justitsministeriet
Miljøministeriet
GA
25.11.21
3
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 60: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 5/11-21
2474080_0004.png
tank drivhusgasemissioner fra bæredygtige alternative
brændstoffer.
Påstande:
Rådets afgørelse, der er indeholdt i Corepers retsakt af 5.
februar 2020, som tilslutter sig en forelæggelse for Den
Internationale Søfartsorganisation (IMO) vedrørende indførelsen
af livscyklusretningslinjer med henblik på at bedømme well-to-
tank drivhusgasemissioner fra bæredygtige alternative
brændstoffer med henblik på, at Rådets formandsskab
fremsender den til IMO på vegne af medlemsstaterne og
Kommissionen, annulleres.
Afgørelsens virkninger opretholdes.
Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes at betale
sagsomkostningerne.
Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:
Forkortelser i sagstypekolonnen:
O-sag = Sagen følges til orientering
F-sag = Sagen følges med henblik på eventuel afgivelse af mundtligt indlæg
Sagsnr.
T-661/19
Titel og kort sagsresumé
Sasol Germany m.fl. mod Kommissionen
Påstande:
—Sagen
antages til realitetsbehandling og sagsøgerne
gives medhold.
—Kommissionens
gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/1194 af 5.
juli 2019 om identifikation af 4-tert-butylphenol (PTBP) som et
særligt problematisk stof i henhold til artikel 57, litra f), i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006
(EUT2019, L 187, s. 41) annulleres.
—Europa-Kommissionen
tilpligtes at betale sagsomkostningerne.
Solar Electric m.fl. mod Kommissionen
Påstande:
Kommissionens afgørelse SA.40349 (2020/MI3)
B2/AD/MKL/D*2020/101866 af 3. september 2020 om
afvisning af sagsøgernes klage af 20. juni 2020 vedrørende
Frankrigs statsstøtte til solcelleproducenter i medfør af
prisbekendtgørelserne af 10. juli 2006 og af 12. januar og 31.
august 2010 annulleres, eftersom:
Sagsøgerne i medfør af artikel 24, stk. 2, i forordning (EU)
2015/1589 har ret til at indgive en klage for at underrette
Kommissionen om ulovlig støtte;
Kommissionen er forpligtet til uden unødig forsinkelse at
indlede den indledende undersøgelsesfase for alle klager
vedrørende ulovlig støtte i medfør af artikel 12, stk. 1, i
forordning (EU) 2015/1589;
Kommissionen har pligt til at anvende EUF-traktatens
bestemmelser om statsstøtte og kan ikke udvise passivitet.
Energieversorgungscenter Dresden-Wilschdorf
1) Skal artikel 2, stk. 1, i direktiv 2003/87/EF fortolkes således, at
en ordning som den, der findes i § 2, stk. 4, 1. punktum, i [Gesetz
über den Handel mitBerechtigungen zur Emission von
Treibhausgasen (Treibhausgas- Emissionshandelsgesetz) af 21. juli
2011 (lov om handel med kvoter for drivhusgasemissioner)]
(TEHG 2011), og hvorefter et anlæg, der er godkendt i henhold
til forbundsstatsloven om beskyttelse mod forurenende
emissioner, også er omfattet af emissionshandelsordningen for så
vidt som denne godkendelse også omfatter sekundære
installationer, fra hvilke der ikke udgår drivhusgasemissioner, er
Interessent
Miljøministeriet
Sags-
type
O-sag
Proces
-skridt
Dom
Dato
10.11.21
T-678/20
Miljøministeriet
O-sag
Dom
10.11.21
C-938/19
Energistyrelsen
O-sag
Dom
11.11.21
4
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 60: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 5/11-21
2474080_0005.png
forenelig med denne bestemmelse?
2) Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende: Følger det
af de retningslinjer for beregningen af den korrigerede kvote
(»corrected eligibility ratio«) for varme importeret fra anlæg, som
ikke er omfattet af emissionshandelsordningen, der er indeholdt i
Europa- Kommissionens skabelon og gældende for
medlemsstaterne, at denne kvote også skal anvendes på den
samlede producerede varme i et anlæg, der er omfattet af
emissionshandelsordningen, når den importerede varme entydigt
kan henføres til en af flere identificerbare og særskilt registrerede
varmestrømme og/eller anlægsinterne varmeforbrug?
3) Skal artikel 6, stk. 1, tredje afsnit, i Kommissionens afgørelse
2011/278/EU fortolkes således, at den afgørende varmeproces
for den varmebenchmarkede delinstallation vedrører en sektor
eller delsektor, der anses for at være udsat for en betydelig risiko
for kulstoflækage, jf. Kommissionens afgørelse 2010/2/EU, når
denne varme anvendes til fremstilling af kulde, og kulden
forbruges af et anlæg, der ikke er omfattet af
emissionshandelsordningen, i en sektor eller delsektor, der er
udsat for en betydelig risiko for kulstoflækage?
4)
Er det afgørende for anvendeligheden af artikel 6, stk. 1, tredje
afsnit, i Kommissionens afgørelse 2011/278/EU, om
fremstillingen af kulde sker inden for anlægsgrænserne for det
anlæg, der er omfattet af emissionshandelsordningen?
C-948/19
Manpower Lit
1. Hvilket indhold skal begrebet »offentligretlig virksomhed« i
artikel 1, stk. 2, i direktiv 2008/104 tillægges? Skal Den
Europæiske Unions agenturer som eksempelvis [Det Europæiske
Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder (herefter
»EIGE«)] anses for »offentligretlige virksomheder« som
omhandlet i direktiv 2008/104?
2. Hvilke enheder (vikarbureau, brugervirksomhed, mindst en af
disse eller muligvis begge) er i henhold til artikel 1, stk. 2, i
direktiv 2008/104 underlagt kriteriet om udøvelse af en
økonomisk aktivitet? Skal EIGE’s aktivitetsområder og
funktioner som defineret i artikel 3 og 4 i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 1922/2006 af 20. december 2006
anses for en økonomisk aktivitet, således som begrebet er
defineret (forstået) i artikel 1, stk. 2, i direktiv 2008/104?
3. Kan artikel 1, stk. 2 og 3, i direktiv 2008/104 fortolkes således,
at de kan udelukke anvendelse af direktivet på sådanne
offentligretlige og privatretlige vikarbureauer eller
brugervirksomheder, som ikke indgår i de forhold, der henvises til
i direktivets artikel 1, stk. 3, og ikke udøver den økonomiske
aktivitet, der er nævnt i direktivets artikel 1, stk. 2?
4. Skal bestemmelserne i artikel 5, stk. 1, i direktiv 2008/104
vedrørende vikaransattes rettigheder for så vidt angår væsentlige
arbejds- og ansættelsesvilkår, særligt hvad angår løn, i fuldt
omfang finde anvendelse på Den Europæiske Unions agenturer,
der er underlagt særlige regler i EU’s arbejdsmarkedslovgivning
samt artikel 335 TEUF og artikel 336 TEUF?
5. Er en medlemsstats retsforskrift (artikel 75 i den litauiske
arbejdsmarkedslov), der gennemfører bestemmelserne i artikel 5,
stk. 1, i direktiv 2008/104 for alle virksomheder (herunder EU-
institutioner), der gør brug af vikaransatte, i strid med princippet
om en EU-institutions administrative autonomi som fastlagt i
artikel 335 TEUF og artikel 336 TEUF og med reglerne om
beregning og betaling af løn i vedtægten for tjenestemænd i Den
Europæiske Union?
6. Henset til, at alle stillinger (arbejdsfunktioner), i hvilke
arbejdstagere ansættes direkte af EIGE, omfatter arbejdsopgaver,
der udelukkende kan udføres af disse arbejdstagere, som arbejder
under vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union, kan
de respektive stillinger (arbejdsfunktioner), som varetages af
vikaransatte, da anses for at være »samme arbejdsopgave[r]« som
omhandlet i artikel 5, stk. 1, i direktiv 2008/104?
Grækenland mod Europa-Kommissionen (appel)
Påstande:
Appellen tiltrædes, og den appellerede dom afsagt af
Den Europæiske Unions Rets den 19. december 2019 i sag Τ-
14/18, hvorved Retten frifandt Europa-Kommissionen i et
søgsmål anlagt af Den Hellenske Republik med påstand om
annullation af Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU)
Beskæftigelsesministeriet
O-sag
Dom
11.11.21
C-106/20 P
Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri
O-sag
Dom
11.11.21
5
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 60: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 5/11-21
2474080_0006.png
2017/2014 af 8. november 2017, ophæves, der gives medhold i
sagen i første instans, og Kommissionens afgørelse annulleres, for
så vidt som den udelukker udgifter, som Den Hellenske Republik
har afholdt til arealstøtte for ansøgningsåret 2014, fra EU-
finansiering, og som svarer til 5 % af de samlede udgifter, der blev
afholdt til støtte til græsarealer for 12 482 555,68 EUR netto.
Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.
C-168/20
MH et ILA
1) Såfremt en statsborger i en medlemsstat har udøvet sine
rettigheder i henhold til artikel 21 TEUF og 49 TEUF og
direktivet om borgernes rettigheder (Parlamentets og Rådets
direktiv 2004/38/EF) ved at flytte til eller etablere sig i Det
Forenede Kongerige, er det da i overensstemmelse med disse
bestemmelser, at section 11 i WRPA 1999 gør udelukkelsen fra
konkurs af pensionsrettigheder i en pensionsordning, herunder
pensionsrettigheder der er oprettet og godkendt af
skattemyndighederne i en anden medlemsstat, betinget af,
hvorvidt pensionsordningen på konkurstidspunktet er registreret i
henhold til section 153 i FA 2004 eller fastsat ved regulation 2 i
2002 Regulations og følgelig godkendt af skattemyndighederne i
Det Forenede Kongerige?
2) Er det i forbindelse med besvarelsen af det første spørgsmål
relevant eller nødvendigt:
a) at tage stilling til, hvorvidt personen hovedsagligt flyttede til
Det Forenede Kongerige med henblik på at erklære sig konkurs i
Det Forenede Kongerige?
b) at tage hensyn til i) de beskyttelsesforanstaltninger, der kan
anvendes af den konkursramte for så vidt angår ikke-godkendte
pensionsordninger i henhold til section 12 i WRPA 1999, og ii)
muligheden for at kuratorerne i et konkursbo kan tilbagesøge
beløb for så vidt angår godkendte pensionsordninger?
c) at tage hensyn til de krav, som pensionsordninger, der er
registreret og godkendt af skattemyndighederne i Det Forenede
Kongerige, er underlagt?
Dublin City Council
1. Skal artikel 2 [i direktiv 2003/88/EF] fortolkes således, at
arbejdstid omfatter en situation, hvor en arbejdstager er på
tilkaldevagt og befinder sig et eller flere steder efter eget valg,
uden at være underlagt en forpligtelse til på noget tidspunkt at
underrette arbejdsgiveren om sit opholdssted under
tilkaldevagten, men alene er underlagt en forpligtelse til at møde
frem inden for en optimal frist på fem minutter og højst ti
minutter?
2. Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende, kan en
arbejdstager, der ikke er begrænset ud over at være underlagt en
forpligtelse til at møde frem inden for en optimal frist på fem
minutter og højst ti minutter, og som uden begrænsninger har
mulighed for samtidig at være ansat af en anden arbejdsgiver eller
drive egen forretning under tilkaldevagter, da anses for at udøve
»arbejdstid« for den arbejdsgiver, der foranlediger tilkaldevagten?
3. Såfremt det andet spørgsmål besvares bekræftende, og i en
situation, hvor arbejdstageren faktisk er ansat af en anden
arbejdsgiver under tilkaldevagter og kun er underlagt den
forpligtelse, at den anden arbejdsgiver skal fritstille arbejdstageren,
såfremt den første arbejdsgiver tilkalder arbejdstageren, medfører
dette da, at den tid, som arbejdstageren har brugt på tilkaldevagter
og arbejde for den anden arbejdsgiver, kan betragtes som
arbejdstid for den første arbejdsgiver?
4. Såfremt det tredje spørgsmål besvares bekræftende, skal en
arbejdstager, der udfører arbejde for en anden arbejdsgiver under
tilkaldevagter for den første arbejdsgiver, da anses for samtidig at
udøve arbejdstid hos den første og den anden arbejdsgiver?
Regione Veneto
»Domstolen anmodes om at klarlægge, med hensyn til en
situation, hvor blandet kommunalt affald, som ikke indeholder
farligt affald, er blevet mekanisk behandlet på et anlæg med
henblik på energigenvinding (operation R1/R12 i bilag C til
miljøloven), og hvor det efter afslutningen af denne behandling
fremgår, i teorien, at behandlingen ikke grundlæggende har ændret
de oprindelige egenskaber af dette blandede kommunale affald,
men hvor affaldet bliver klassificeret med EAK-kode 19 12 12,
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
O-sag
Dom
11.11.21
C-214/20
Beskæftigelsesministeriet
Miljøministeriet
Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri
O-sag
Dom
11.11.21
C-315/20
Miljøministeriet
Energistyrelsen
O-sag
Dom
11.11.21
6
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 60: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 5/11-21
2474080_0007.png
hvilket parterne er enige om, med henblik på at vurdere
lovligheden af indsigelser, som oprindelseslandets kompetente
myndighed har rejst på grundlag af principperne i direktiv
2008/98/EF mod en anmodning om forudgående samtykke til
overførsel af det behandlede affald til et andet europæisk land for
brug til kraftvarmeproduktion eller under alle omstændigheder til
energiproduktion på et produktionsanlæg, navnlig indsigelser som
de i hovedsagen omhandlede, som er baseret
på princippet om
beskyttelse af menneskers sundhed og miljøet (artikel 13);
principperne om tilstrækkelig egenkapacitet og nærhed fastsat i
artikel 16, stk. 1, hvorefter »[medlemsstaterne], hvis det er
nødvendigt eller hensigtsmæssigt i samarbejde med andre
medlemsstater, [skal træffe] passende foranstaltninger til at oprette
et integreret og tilstrækkeligt net af bortskaffelsesanlæg og anlæg
til nyttiggørelse af blandet kommunalt affald, indsamlet fra private
husholdninger, herunder i tilfælde, hvor denne indsamling også
omfatter sådant affald fra andre producenter, idet der tages
hensyn til den bedste tilgængelige teknik«;
på princippet fastsat i
samme artikel 16, [stk. 1], andet afsnit, sidste punktum, ifølge
hvilken »[m]edlemsstaterne [også kan] begrænse udgående
overførsler af affald af miljøhensyn, jf. forordning (EF) nr.
1013/2006«;
på 33. betragtning til direktiv 2008/98, hvoraf det
fremgår, at »[i] forbindelse med anvendelsen af Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1013/2006 […] om
overførsel af affald forbliver blandet kommunalt affald som
omhandlet i denne forordnings artikel 3, stk. 5, blandet
kommunalt affald, selv når det har gennemgået en
affaldsbehandling, der ikke grundlæggende har ændret dets
egenskaber«, hvorvidt Det Europæiske Affaldskatalog og de
respektive klassificeringer (i den foreliggende situation EAK-kode
19 12 12, affald fra mekanisk behandling af affald gennem
behandlingsoperation R1/R12 på et anlæg) påvirker
og i så fald i
hvilket omfang
[EU]-lovgivningen om overførsel af affald, der
inden den mekaniske behandling er blandet kommunalt affald, og
navnlig hvorvidt bestemmelserne i artikel 16 i ovennævnte
direktiv 2008/98 og 33. betragtning hertil, der udtrykkeligt
vedrører overførsel af affald, med hensyn til overførsel af affald,
der stammer fra behandling af blandet kommunalt affald, har
forrang for klassificeringen i Det Europæiske Affaldskatalog eller
ej, idet Domstolen, såfremt den anser dette for hensigtsmæssigt
og nyttigt, præciserer, om det nævnte katalog har lovmæssig
karakter eller derimod udgør en simpel teknisk vejledning, som er
egnet til ensartet sporing af alt affald.«
C-340/20
Bank Sepah
1) Skal artikel 1, litra h) og j), og artikel 7, stk. 1, i forordning nr.
423/2007 (EF), artikel 1, litra i) og h), og artikel 16, stk. 1, i
forordning (EU) nr. 961/2010 samt artikel 1, litra k) og j), og
artikel 23, stk. 1. i forordning (EU) nr. 267/2012 fortolkes således,
at disse bestemmelser er til hinder for, at der uden forudgående
tilladelse fra den kompetente nationale myndighed iværksættes en
foranstaltning uden tillæggende virkning, såsom retslig
sikkerhedsstillelse eller en sikringsforanstaltning som fastsat i den
franske lov om civilretlige fuldbyrdelsesprocedurer, på indefrosne
aktiver?
2) Er den omstændighed, at grundlaget for den fordring, som skal
inddrives hos den person eller enhed, hvis aktiver indefryses, er et
andet end Irans nukleare aktiviteter og aktiviteter vedrørende
ballistiske missiler, og som ligger forud for De Forenede
Nationers Sikkerhedsråds resolution 1737 (2006) af 23. december
2006, relevant med henblik på besvarelsen af det første
spørgsmål?«
Dr August Oetker Nahrungsmittel
1. Skal artikel 31, stk. 3, andet afsnit, i forordning nr. 1169/2011
fortolkes således, at denne bestemmelse alene gælder for
fødevarer, som kræver tilberedning, og hvor tilberedningsmåden
er angivet?
2. Såfremt det første spørgsmål besvares benægtende: Betyder
formuleringen »pr. 100 g« i artikel 33, stk. 2, andet afsnit, i
forordning nr. 1169/2011 alene 100 g af produktet, således som
det sælges, eller
i det mindste også
100 g af fødevaren i
tilberedt stand?
Erhvervsstyrelsen
O-sag
Dom
11.11.21
C-388/20
Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri
O-sag
Dom
11.11.21
7
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 60: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 5/11-21
2474080_0008.png
C-485/20
HR Rail
Skal artikel 5 i Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000
om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn
til beskæftigelse og erhverv fortolkes således, at en arbejdsgiver er
forpligtet til at anvise en person, der på grund af sit handicap ikke
længere er i stand til at udføre de væsentlige funktioner i
forbindelse med den stilling, hvori personen er ansat, en anden
stilling, som denne person har de krævede kompetencer, den
krævede egnethed og den krævede disponibilitet til at bestride, når
en sådan foranstaltning ikke udgør en uforholdsmæssig stor byrde
for arbejdsgiveren?
NovaText
Skal artikel 3, stk. 1, og artikel 14 i direktiv 2004/48/EF fortolkes
således, at de er til hinder for en national bestemmelse, hvorefter
den tabende part har pligt til at godtgøre de udgifter, som den
vindende part har afholdt til en patentagents medvirken i en
retssag vedrørende et varemærke, uanset om patentagentens
medvirken var nødvendig for en formålstjenlig retsforfølgning?
HR Rail
Skal artikel 5 i Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000
om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn
til beskæftigelse og erhverv fortolkes således, at en arbejdsgiver er
forpligtet til at anvise en person, der på grund af sit handicap ikke
længere er i stand til at udføre de væsentlige funktioner i
forbindelse med den stilling, hvori personen er ansat, en anden
stilling, som denne person har de krævede kompetencer, den
krævede egnethed og den krævede disponibilitet til at bestride, når
en sådan foranstaltning ikke udgør en uforholdsmæssig stor byrde
for arbejdsgiveren?
Koch Media
1. a) Skal artikel 14 i direktiv 2004/48 fortolkes således, at reglen
omfatter nødvendige advokatudgifter som »sagsomkostninger«
eller som »øvrige udgifter«, som en indehaver af intellektuelle
ejendomsrettigheder som omhandlet i artikel 2 i direktiv 2004/48
afholder ved, at han udenretligt rejser krav om undladelse ved
hjælp af en advarselsskrivelse mod en person, der har tilsidesat
disse rettigheder?
b) Såfremt spørgsmål 1a besvares benægtende: Skal artikel 13 i
direktiv 2004/48 fortolkes således, at den i spørgsmål 1a nævnte
regel omfatter advokatudgifter som erstatningsberettigede?
2. a) Skal EU-retten, især under hensyntagen til
artikel 3, 13 og 14 i direktiv 2004/48
artikel 8 i direktiv 2001/29 og
artikel 7 i direktiv 2009/24 fortolkes således, at en indehaver af
intellektuelle ejendomsrettigheder som omhandlet i artikel 2 i
direktiv 2004/48 principielt har krav på erstatning for de samlede
i spørgsmål 1a nævnte advokatudgifter, i hvert fald for en rimelig
og væsentlig del heraf, selv om
den af en fysisk person foretagne krænkelse er begået uden for
dennes erhvervsmæssige virksomhed og
en national ordning i dette tilfælde fastlægger, at sådanne
udgifter til advokat normalt kun kan erstattes efter en nedsat
værdi af kravet?
b) Hvis svaret på spørgsmål 2a er bekræftende: Skal de i
spørgsmål 2a nævnte EU-retlige bestemmelser fortolkes således,
at en undtagelse til det i spørgsmål 2a nævnte princip, ifølge
hvilket rettighedshaveren skal have erstattet de i spørgsmål 1a
nævnte advokatudgifter med det fuldstændige beløb, eller i hvert
med en rimelig og væsentlig del heraf, kan komme i betragtning,
idet der tages hensyn til andre faktorer (som f.eks. hvor aktuelt
værket er, hvor længe det er tilgængeligt, og om krænkelsen er
foretaget af en fysisk person uden for dennes erhvervsmæssige
interesser), selv om tilsidesættelsen af intellektuelle
ejendomsrettigheder som omhandlet i artikel 2 i direktiv 2004/48
Miljøministeriet
Beskæftigelsesministeriet
O-sag
GA
11.11.21
C-531/20
Patent- og
Varemærkestyrelsen
O-sag
GA
11.11.21
C-484/20
Beskæftigelsesministeriet
Miljøministeriet
O-sag
GA
11.11.21
C-559/20
Patent- og
Varemærkestyrelsen
O-sag
GA
11.11.21
8
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 60: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 5/11-21
2474080_0009.png
består i fildeling, dvs. i at stille værket til rådighed foralmenheden
ved, at det tilbydes alle deltagere i en frit tilgængelig peer-to-
peerbørs at downloade værket gratis, men uden digital rights
management (DRM)?
C-748/19
C-754/19
Prokuratura Rejonowa w Mińsku
Mazowieckim m.fl.
(Polen)
Spørgsmål:
1) Skal artikel 19, stk. 1, andet afsnit, sammenholdt med artikel 2 i
traktaten om Den Europæiske Union, og retsstatsprincippet, der
er forankret deri, samt artikel 6, stk. 1 og 2, i Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv (EU) 2016/343, sammenholdt med 22.
betragtning hertil, fortolkes således, at kravene til en effektiv
domstolsbeskyttelse, herunder domstolenes uafhængighed, og de
krav, der følger af uskyldsformodningen, tilsidesættes i den
situation, hvor domstolen i en straffesag mod en person, der er
anklaget for en straffelovovertrædelse i henhold til artikel 200, stk.
1, i kodeks karny (straffeloven) er således organiseret, at:
– der i dommerkollegiet sidder en dommer (Sędzia Sądu
Rejonowego [dommer ved regional ret] HO) som er udpeget i
henhold til en individuel afgørelse truffet af justitsministeren, og
denne dommer normalt er tilknyttet en domstol, der befinder sig
et niveau lavere i domstolshierarkiet, uden at de kriterier, der har
ligget til grund for justitsministerens afgørelse om denne
udpegning er offentliggjort, og den nationale lovgivning ikke
indeholder bestemmelser om adgangen til domstolsprøvelse af en
sådan afgørelse, og det er muligt for justitsministeren at afskedige
den udpegede dommer på et
hvilket som helst tidspunkt? […]
3) Set fra et EU-retligt synspunkt, herunder de bestemmelser og
krav, der er nævnt i det første spørgsmål, hvilken virkning har en
afgørelse truffet af en domstol, der er sammensat på den i det
nævnte spørgsmål beskrevne måde, herunder en afgørelse, der er
afsagt af Sąd Najwyższy (øverste domstol) med deltagelse af den
person, som er omtalt i det andet spørgsmål?
4) Er virkningerne af de i det tredje spørgsmål nævnte domme,
henset til EUretten, herunder bestemmelserne nævnt i det første
spørgsmål, forskellige alt efter om den pågældende domstol har
truffet en afgørelse, som er belastende eller diskulperende for den
tiltalte?
Europa-Kommissionen mod Ungarn
Påstande: a) Det fastslås, at
—Ungarn
har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 33,
stk. 2, i direktiv 2013/32/EU, idet det har indført en ny
afvisningsgrund for så vidt angår asylansøgninger, ud over de
afvisningsgrunde, der udtrykkeligt er fastsat i nævnte direktiv
—Ungarn
har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 8,
stk. 2, artikel 12, stk. 1, litra c), og artikel 22, stk. 1, i direktiv
2013/32/EU samt artikel 10, stk. 4, i direktiv 2013/33/EU, idet
det har vedtaget foranstaltninger, hvorefter det anses for strafbart
at udøve enhver organiseret aktivitet med henblik på at muliggøre
iværksættelse af en asylprocedure for personer, der ikke opfylder
de kriterier, som er fastsat i national ret på asylområdet, og som
foreskriver vedtagelse af restriktive foranstaltninger over for
personer, der tiltales eller dømmes for et sådant strafbart forhold.
b) Ungarn tilpligtes at betale sagsomkostningerne.
Fulmen mod Rådet m.fl. (appel)
Påstande: Principalt:
—Den
appellerede dom ophæves delvist.
Der træffes endelig afgørelse i sagen.
—Rådet
tilpligtes at betale
Fulmen 6 456 507 EUR for økonomisk skade og 100 000 EUR
for ikke-økonomisk skade med tillæg af morarenter.
—Rådet
tilpligtes at betale samtlige sagsomkostninger.
Subsidiært:
—Den
appellerede dom ophæves delvist.
Udenrigsministeriet
Justitsministeriet
O-sag
Dom
16.11.21
C-821/19
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
O-sag
Dom
16.11.21
C-680/19 P
Udenrigsministeriet
O-sag
Dom
18.11.21
9
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 60: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 5/11-21
2474080_0010.png
—Sagen
hjemvises til Retten.
—Rådet
tilpligtes at betale samtlige sagsomkostninger.
C-681/19 P
Fereydoun Mahmoudian mod Rådet m.fl. (appel)
Påstande: Principalt:
—Den
appellerede dom ophæves delvist.
—Der
træffes endelig afgørelse i sagen.
—Rådet
tilpligtes at betale appellanten 966 581 EUR for
økonomisk skade og 500 000 EUR for ikke-økonomisk skade
med tillæg af morarenter.
—Rådet
tilpligtes at betale samtlige sagsomkostninger.
Subsidiært:
—Den
appellerede dom ophæves delvist.
—Sagen
hjemvises til
Retten.
—Rådet
tilpligtes at betale samtlige sagsomkostninger.
Grækenland mod Europa-Kommissionen (appel)
Påstande:
Appellen tiltrædes, og den appellerede dom afsagt af
Retten den 19. december 2019 i sag T-295/18, hvorved Retten
frifandt Europa-Kommissionen i et søgsmål anlagt af Den
Hellenske Republik den 7. maj 2018 til prøvelse af
Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2018/304 af 27.
februar 2018, ophæves med henblik på at tage ovennævnte appel
til følge og annullere Kommissionens afgørelse, for så vidt som
visse udgifter fra Den Hellenske Republik til et samlet (brutto-)
beløb på 17 869 131,75 EUR (de finansielle virkninger androg 14
857 076,98 EUR), der blev afholdt og anmeldt inden for
rammerne af ELFUL vedrørende foranstaltningerne 125A, 321 og
322 (bruttobeløb på 15 631 043,52 EUR, hvoraf de finansielle
virkninger androg 12 618 988,75 EUR) og foranstaltning 123A (2
238 088,23 EUR) samt et beløb på 588 103,59 EUR [for udgifter]
afholdt inden for rammerne af EGFL i forlængelse af kontroller
af transaktionerne i regnskabsårene 2011-2014, blev udelukket fra
EU-finansiering.
ViaSat, Inc. mod Europa-Kommissionen m.fl. (appel)
Påstande:
Appellen antages til realitetsbehandling, og
appellanten gives medhold.
Den appellerede dom ophæves, og Domstolen træffer endelig
afgørelse i sagen, idet Kommissionen pålægges at give aktindsigt i
de ønskede dokumenter.
Afgørelsen truffet den 11. januar 2018 af Kommissionens
generalsekretær annulleres.
Kommissionen tilpligtes at betale appellantens omkostninger.
État belge
1) Giver tillæg 3, subpart A, punkt 9, i bilag I til Kommissionens
forordning (EU) nr. 1178/2011 af 3. november 2011 om
fastsættelse af tekniske krav og administrative procedurer for
flyvebesætninger i civil luftfart i henhold til Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EF) nr. 216/2008 mulighed for, med
henblik på beregningen af de i punkt 9, litra e), omhandlede 115
timers instrumenttid, at tage hensyn til træningstimer gennemført
ved en flyvesimulator FNPT II (instrumenttid på jorden) ud over
de i punkt 9, litra e), nr. 2), omhandlede 15 timers MCC og ud
over det i punkt 9 litra e), nr. 3, ii), omhandlede maksimum på 40
timers instrumentflyveinstruktion gennemført i en FNPT II, dvs.
over 55 timers instrumenttid på jorden?
2) Har det betydning for besvarelsen af spørgsmål 1, om de timer,
der er gennemført ud over de ovennævnte 15 og 40 timer, er
MCC-timer eller timer med anden form for simulatortræning?
3) Såfremt de to første spørgsmål besvares benægtende, giver
tillæg 3, subpart A, punkt 10, i bilag I til nævnte forordning da
mulighed for, at der kan udstedes CPL(A)-certifikat, efter at
pilotkandidaterne har suppleret deres træning med et tilstrækkeligt
antal timer i et luftfartøj, uden at den praktiske prøve vedrørende
Udenrigsministeriet
O-sag
Dom
18.11.21
C-107/20 P
Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug
O-sag
Dom
18.11.21
C-235/20 P
Miljøministeriet
Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri
O-sag
GA
18.11.21
C-413/20
Transportministeriet
O-sag
Dom
18.11.21
10
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 60: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 5/11-21
2474080_0011.png
instrumentflyvning tages om?
4) Såfremt de tre første spørgsmål besvares benægtende, kræver
det almindelige retssikkerhedsprincip da, at Domstolens
fortolkning af den pågældende retsregel begrænses tidsmæssigt,
således at den f.eks. kun anvendes på pilotkandidater, der ansøger
om et CPL(A)-certifikat, og som har påbegyndt deres træning
med henblik på at erhverve et sådant certifikat efter datoen for
afsigelsen af Domstolens dom?
C-564/19
IS
1.A Skal artikel 6, stk. 1, TEU og artikel 5, stk. 2, i direktiv
2010/64/EU fortolkes således, at medlemsstaten for at kunne
sikre retten til en retfærdig rettergang for tiltalte, som ikke er
bekendte med processproget, skal oprette et register over
uafhængige tolke og oversættere, som er behørigtkvalificerede,
eller
i mangel heraf
på anden vis skal sikre, at kvaliteten af
sprogtolkningen under retsforhandlingerne kan kontrolleres?
1.B Såfremt det foregående spørgsmål besvares bekræftende, og
det i den pågældende sag som følge af en utilstrækkelig kvalitet af
sprogtolkningen ikke kan fastslås, om den tiltalte er blevet gjort
bekendt med genstanden for den rejste sigtelse eller tiltale mod
vedkommende, skal artikel 6, stk. 1, TEU samt artikel 4, stk. 5, og
artikel 6, stk. 1, i direktiv 2012/13/EU da fortolkes således, at
sagen under disse omstændigheder ikke kan fortsætte som en
udeblivelsessag?
[…]
3.B Såfremt det foregående spørgsmål besvares bekræftende, skal
det nævnte princip om domstolenes uafhængighed da fortolkes
således, at retten til en retfærdig rettergang ikke kan sikres under
sådanne omstændigheder?
4/A. Skal artikel 267 i traktaten om Den Europæiske Unions
funktionsmåde (TEUF) fortolkes således, at denne bestemmelse
er til hinder for en afgørelsei henhold til national retspraksis, i
medfør af hvilken den øverste dømmendemyndighed, inden for
rammerne af en procedure, der skal sikreensartetheden i
medlemsstatens retspraksis, uden at påvirke retsvirkningerneaf
den omhandlede kendelse, kvalificerer en kendelse, der er afsagt
af enlavere retsinstans, og hvorved den præjudicielle procedure er
blevet indledt, som ulovlig?
4/B. Såfremt spørgsmål 4/A besvares bekræftende, skal artikel
267 i traktaten omDen Europæiske Unions funktionsmåde
(TEU[F]) da fortolkes således, atden forelæggende ret skal se bort
fra modsatrettede afgørelser fra den højere retsinstans, og fra
principielle standpunkter, der er indtaget af hensyn tilrettens
enhed?
4/[C]. Såfremt spørgsmål 4/A besvares benægtende, kan
behandlingen af denstraffesag, der er blevet udsat, da i et sådant
tilfælde fortsættes, mens denpræjudicielle procedure er i gang?
5. Skal princippet om domstolenes uafhængighed, som er fastsat i
artikel 19, stk. 1, andet afsnit, TEU, artikel 47 i chartret om
grundlæggende rettighederog i Den Europæiske Unions Domstols
praksis fortolkes således, atprincippet, i lyset af artikel 267 TEUF,
bliver tilsidesat, når der indledes endisciplinærsag mod en
dommer med den begrundelse, at vedkommende harindledt en
præjudiciel procedure?
LTTE mod Rådet
Påstande: Sagsøgeren har for Retten nedlagt påstand om, at
Rådets afgørelse (FUSP) 2019/25 annulleres, for så vidt som den
vedrører sagsøgeren.
Subsidiært har sagsøgeren gjort gældende, at en mindre
indgribende foranstaltning end opretholdelse på EU-listen over
terroror-ganisationer er begrundet i denne sag.
Sagsøgeren har desuden nedlagt påstand om, at Rådet tilpligtes at
Udenrigsministeriet
Justitsministeriet
O-sag
Dom
23.11.21
T-160/19
Udenrigsministeriet
O-sag
Dom
24.11.21
11
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 60: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 5/11-21
2474080_0012.png
betale sagsomkostningerne tillagt renter, hvis sats vil blive
præciseret på et senere tidspunkt.
T-256/19
Assi mod Rådet
Påstande:
—Rådets
gennemførelsesafgørelse (FUSP) 2019/87 af
21. januar 2019 annulleres, for så vidt som den vedrører
sagsøgeren.
—Rådets
gennemførelsesforordning (EU) 2019/85 af 21. januar
2019 annulleres, for så vidt som den vedrører sagsøgeren.
—Sagsøgte
tilpligtes at betale sagsomkostningerne.
Al Zoubi mod Rådet
Påstande:
Rådets gennemførelsesafgørelse (FUSP) 2019/87 af
21. januar 2019 annulleres, for så vidt som den vedrører
sagsøgeren.
Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2019/85 af 21. januar
2019 annulleres, for så vidt som den vedrører sagsøgeren.
Sagsøgte tilpligtes at betale sagsomkostningerne.
Foz mod Rådet
Påstande:
Rådets gennemførelsesafgørelse (FUSP) 2019/87 af
21. januar 2019 annulleres, for så vidt som den vedrører
sagsøgeren.
Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2019/85 af 21. januar
2019 annulleres, for så vidt som den vedrører sagsøgeren.
Sagsøgte tilpligtes at betale sagsomkostningerne.
Aman Dimashq mod Rådet
Påstande:
Rådets gennemførelsesafgørelse (FUSP) 2019/87 af
21. januar 2019 annulleres, for så vidt som den vedrører
sagsøgeren.
Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2019/85 af 21. januar
2019 annulleres, for så vidt som den vedrører sagsøgeren.
Sagsøgte tilpligtes at betale sagsomkostningerne.
StWL Städtische Werke Lauf a.d. Pegnitz
1. Er begrebet »sendes« som omhandlet i artikel 2, andet
punktum, litra h), i direktiv 2002/58/EF opfyldt, når en
meddelelse ikke sendes fra en bruger af en elektronisk
kommunikationstjeneste til en anden bruger gennem en
tjenesteudbyder til den anden brugers elektroniske »adresse«, men
som følge af åbning af en kodeordsbeskyttet internetside for en e-
mailkonto automatisk vises af adservere på bestemte, hertil
beregnede felter i e-mail-indbakken tilhørende en bruger, som
udvælges efter et tilfældighedsprincip (indbakkereklame)?
2. Forudsætter hentning af en meddelelse som omhandlet i artikel
2, andet punktum, litra h), i direktiv 2002/58/EF, at modtageren,
efter at have opnået kendskab til, at der foreligger en meddelelse,
gennem en bevidst hentningskommando udløser en
programteknisk indstillet overføring af meddelelsesdata, eller er
det tilstrækkeligt, hvis meddelelsens visning i en emailkontos
indbakke udløses ved, at brugeren åbner den kodeordsbeskyttede
internetside for sin e-mailkonto?
3. Foreligger der også elektronisk post som omhandlet i artikel 13,
stk. 1, i direktiv 2002/58/EF, når en meddelelse ikke sendes til en
konkret individuel modtager, som er fastlagt allerede før
overføringen, men vises i indbakken tilhørende en bruger, som er
udvalgt ud fra et tilfældighedsprincip?
4. Foreligger der kun anvendelse af elektronisk post til direkte
markedsføring som omhandlet i artikel 13, stk. 1, i direktiv
2002/58/EF, når der konstateres en byrde for brugeren, som er
mere vidtgående end en gene?
5. Foreligger der kun individuel markedsføring, som opfylder
kriterierne for en »henvendelse« som omhandlet i bilag I, nr. 26),
Udenrigsministeriet
O-sag
Dom
24.11.21
T-257/19
Udenrigsministeriet
O-sag
Dom
24.11.21
T-258/19
Udenrigsministeriet
O-sag
Dom
24.11.21
T-259/19
Udenrigsministeriet
O-sag
Dom
24.11.21
C-102/20
Forbrugerombudsmanden
O-sag
Dom
25.11.21
12
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 60: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 5/11-21
2474080_0013.png
første punktum, til direktiv 2005/29/EF, hvis en kunde kontaktes
ved hjælp af et medium, der normalt anvendes til individuel
kommunikation mellem en afsender og en modtager, eller er det
tilstrækkeligt, hvis
som det er tilfældet for den markedsføring,
der er genstanden for hovedsagen
en individuel relation
etableres ved, at reklamen vises i indbakken for en privat e-
mailkonto og dermed i et område, hvor kunden forventer
meddelelser, der er rettet individuelt til ham?
C-271/20
Aurubis
1. Er betingelserne i artikel 3, litra d), i Kommissionens afgørelse
2011/278/EU for gratistildeling af emissionskvoter opfyldt på
grundlag af en delinstallation med varmeemissionsværdi, når der i
et anlæg til produktion af nonferrometaller i henhold til bilag I til
direktiv 2003/87/EF i en flammesmelteovn til produktion af
primærkobber anvendes et svovlholdigt kobberkoncentrat og den
ikkemålelige varme, der er nødvendig til smeltning af
kobbermalmen i koncentratet, i det væsentlige genereres ved
oxidering af svovlet i koncentratet, idet kobberkoncentratet både
anvendes som råstofkilde og som brændbart materiale til
varmeproduktionen? 2. Såfremt det første spørgsmål besvares
bekræftende: Kan en ret til mertildeling af gratis emissionskvoter
for tredje handelsperiode efter udløbet af tredje handelsperiode
opfyldes med en ret til tildeling for fjerde handelsperiode, hvis
eksistensen af en sådan ret til tildeling først fastslås retsligt efter
udløbet af tredje handelsperiode, eller bortfalder en ret til
tildeling, som endnu ikke er opfyldt, med udløbet af tredje
handelsperiode?
IB
Når det som i det foreliggende tilfælde af de faktiske
omstændigheder fremgår, at en af ægtefællerne tilbringer sit liv i to
medlemsstater, kan den pågældende da anses for at have sit
sædvanlige opholdssted, som omhandlet i artikel 3 i forordning
nr. 2201/2003 og i forbindelse med anvendelsen af denne artikel,
i to medlemsstater, således at retterne i begge medlemsstater har
kompetence til at træffe afgørelse om skilsmissen, hvis
betingelserne i denne artikel er opfyldt i disse to medlemsstater?
Finanzamt für den 8., 16. und 17. Bezirk in Wien
Første spørgsmål: Skal artikel 11, stk. 3, litra e), i forordning nr.
883/2004 fortolkes således, at den omfatter situationen for en
arbejdstager med statsborgerskab i en medlemsstat, hvor hun og
hendes børn også har deres bopæl, som indgår et
ansættelsesforhold som ulandsarbejder med en arbejdsgiver med
hjemsted i en anden medlemsstat, der ifølge sidstnævnte
medlemsstats (herefter »hjemstedsstaten«) regler er omfattet af det
obligatoriske forsikringssystem, og som udstationeres af
arbejdsgiveren i et tredjeland, ganske vist ikke umiddelbart efter
ansættelsen, men efter at have gennemført en
forberedelsesperiode, og efter hjemkomsten i en
reintegrationsperiode i hjemstedsstaten?
Andet spørgsmål: Er en national bestemmelse som FLAG’s § 53,
stk. 1, som bl.a. fastsætter en selvstændig bestemmelse om
ligestilling med egne statsborgere, i strid med forbuddet mod
gennemførelse af forordninger som omhandlet i artikel 288, stk. 2,
TEUF?
Det tredje og det fjerde spørgsmål vedrører det tilfælde, at
appellantens situation er omfattet af artikel 11, stk. 3, litra e), i
forordning nr. 883/2004, og at EU-retten udelukkende forpligter
bopælsstaten til at betale familieydelser.
Tredje spørgsmål: Skal forbuddet mod forskelsbehandling af
arbejdstagere på grund af nationalitet, som er forankret i artikel
45, stk. 2, TEUF, subsidiært i artikel 18 TEUF, fortolkes således,
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Energistyrelsen
O-sag
Dom
25.11.21
C-289/20
Social- og Ældreministeriet
O-sag
Dom
25.11.21
C-372/20
Beskæftigelsesministeriet
O-sag
Dom
25.11.21
13
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 60: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 5/11-21
2474080_0014.png
at det er til hinder for en national bestemmelse som § 13, stk. 1, i
Entwicklungshelfergesetz (lov om ulandsarbejdere) i den indtil
den 31. december 2018 gældende affattelse (herefter »gammel
affattelse«), som knytter retten til familieydelser i den
medlemsstat, som ikke er ansvarlig i henhold til EU-retten, til den
betingelse, at ulandsarbejderen allerede før ansættelsesforholdets
begyndelse skal have haft midtpunktet for sine livsinteresser eller
sit sædvanlige opholdssted i hjemstedsmedlemsstaten, idet dette
krav også skal opfyldes af indenlandske statsborgere?
Fjerde spørgsmål: Skal artikel 68, stk. 3, i forordning nr. 883/2004
og artikel 60, stk. 2 og 3, i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EF) nr. 987/2009 af 16. september 2009 om de
nærmere regler til gennemførelse af forordning (EF) nr. 883/2004
om koordinering af de sociale sikringsordninger, EUT L 284 af
30. oktober 2009 (herefter »forordning nr. 987/2009« eller
»gennemførelsesforordningen«) fortolkes således, at institutionen i
den medlemsstat, som ansøgeren anså for den primært ansvarlige
beskæftigelsesstat, og som ansøgningen om familieydelser blev
indgivet til, men hvis regler ikke finder anvendelse hverken
primært eller subsidiært, men i hvilken der består en ret til
familieydelser i henhold til en alternativ bestemmelse i national
ret, analogt skal anvende bestemmelserne om forpligtelsen til at
videresende ansøgningen, til at give information, til at udstedeen
foreløbig afgørelse om de prioritetsregler, der finder anvendelse,
og til at foretage en foreløbig udbetaling?
Femte spørgsmål: Gælder forpligtelsen til at udstede en foreløbig
afgørelse om de prioritetsregler, der finder anvendelse,
udelukkende den sagsøgte myndighed som institution eller også
forvaltningsdomstolen, som sagen er indbragt for?
Sjette spørgsmål: På hvilket tidspunkt er forvaltningsdomstolen
forpligtet til at udstede en foreløbig afgørelse om de
prioritetsregler, der finder anvendelse?
Det syvende spørgsmål vedrører det tilfælde, at appellantens
situation er omfattet af artikel 11, stk. 3, litra a), i forordning nr.
883/2004, og at EU-retten forpligter beskæftigelsesstaten og
bopælsstaten til i fællesskab at yde familieydelser.
Syvende spørgsmål: Skal passagen »videresender denne institution
straks ansøgningen [...]« i artikel 68, stk. 3, litra a), i forordning nr.
883/2004 og passagen »fremsender institutionen [straks]
ansøgningen« i artikel 60 i gennemførelsesforordning 987/2009
fortolkes således, at disse bestemmelser forbinder institutionen i
den primært ansvarlige medlemsstat og institutionen i den
subsidiært ansvarlige medlemsstat med hinanden på en sådan
måde, at begge medlemsstater i fællesskab skal behandle én
(singularis) ansøgning om familieydelser, eller skal ansøgeren
indgive særskilt ansøgning om den eventuelt nødvendige
supplerende betaling fra institutionen i den medlemsstat, hvis
regler finder subsidiær anvendelse, således at ansøgeren skal
indgive to fysiske ansøgninger (formularer) til to institutioner i to
medlemsstater, hvilket i sagens natur udløser forskellige frister?
Det ottende og det niende spørgsmål vedrører perioden efter den
1. januar 2019, hvor Østrig sammen med indførelsen af
indekseringen af familiestøtten afskaffede ydelse af familiestøtte til
ulandsarbejdere, idet EHG’s (gammel affattelse) § 13, stk. 1, blev
ophævet.
Ottende spørgsmål: Skal artikel 4, stk. 4, TEUF artikel 45 TEUF
og artikel 208 TEUF, artikel 4, stk. 3, TEU og artikel 2, 3 og 7 og
afsnit II i forordning nr. 883/2004 fortolkes således, at de generelt
forbyder en medlemsstat at afskaffe familieydelser for
ulandsarbejdere, som tager deres familiemedlemmer med til
udstationeringsstedet i tredjelandet?
Alternativt niende spørgsmål: Skal artikel 4, stk. 4, TEUF artikel
45 TEUF og artikel 208 TEUF, artikel 4, stk. 3, TEU og artikel 2,
3 og 7 og afsnit II i forordning nr. 883/2004 fortolkes således, at
14
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 60: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 5/11-21
2474080_0015.png
de i en situation som den, der foreligger i hovedsagen, garanterer
en ulandsarbejder, som allerede har erhvervet en ret til
familieydelser for tidligere perioder, en individuel og konkret
opretholdelse af denne ret i en periode, selv om medlemsstaten
har afskaffet tildeling af familieydelser til ulandsarbejdere?
C-374/20 P
Agrochem-Maks mod Kommissionen (appel)
Påstande:
Den appellerede dom ophæves.
Sagen hjemvises til Retten.
Kommissionen tilpligtes at bære sine egne omkostninger og at
betale appellantens omkostninger i denne sag.
Delfarma
1. Er artikel 34 TEUF til hinder for en national bestemmelse,
hvorefter en parallelimporttilladelse bortfalder et år efter
markedsføringstilladelsen for et referencelægemiddel er udløbet?
2. Kan en national myndighed henset til artikel 34 TEUF og 36
TEUF vedtage en deklaratorisk afgørelse, som fastsætter, at
markedsføringstilladelsen for et lægemiddel, som
parallelimporteres, ifølge loven bortfalder udelukkende på grund
af udløbet af den tid, der er foreskrevet ved lov, regnet fra det
tidspunkt, hvor markedsføringstilladelsen for referencelægemidlet
er udløbet, uden at grundene til, at markedsføringstilladelsen for
dette produkt er udløbet, eller andre grunde, der henvises til i
artikel 36 TEUF, som vedrører menneskers liv og sundhed,
undersøges?
3. Er det forhold, at parallelimportører er fritaget for forpligtelsen
til at fremlægge regelmæssige sikkerhedsrapporter, og den deraf
følgende mangel på ajourførte data om fordele og risici ved
lægemiddelbehandlingen hos myndigheden, tilstrækkeligt til at
træffe en deklaratorisk afgørelse om at bringe
markedsføringstilladelsen for et parallelimporteret lægemiddel til
ophør?
Landkreis Gifhorn
1. Skal EU-retten, navnlig artikel 18, stk. 1 og stk. 3, i direktiv
2008/115/EF, fortolkes således, at en national domstol, der
træffer afgørelse om frihedsberøvelse med henblik på udsendelse,
i hvert enkelt konkret tilfælde skal prøve bestemmelsens
betingelser, navnlig, at den akutte situation fortsat varer ved, når
den nationale lovgiver under påberåbelse af artikel 18, stk. 1, har
fraveget betingelserne i artikel 16, stk. 1, i national ret?
2. Skal EU-retten, navnlig artikel 16, stk. 1, i direktiv
2008/115/EF, fortolkes således, at den er til hinder for en
national bestemmelse, som midlertidigt indtil den 1. juli 2022
tillader, at frihedsberøvede med henblik på udsendelse anbringes i
et fængsel, selv om der i medlemsstaten forefindes særlige
faciliteter for frihedsberøvede, og ingen akut situation som
omhandlet i artikel 18, stk. 1, i direktiv 2008/115/EF gør dette
tvingende nødvendigt?
3. Skal artikel 16, stk. 1, i direktiv 2008/115/EF fortolkes således,
at der ikke foreligger en »særlig facilitet« til anbringelse af
personer, der er frihedsberøvet med henblik på udsendelse,
allerede når:
- den »særlige facilitet« indirekte er underlagt samme
regeringsmedlem som faciliteter for straffefanger, nemlig
justitsministeren,
- den »særlige facilitet« er organiseret som en afdeling af et fængsel
og dermed ganske vist har sin egen leder, men som en af flere
afdelinger af fængslet samlet set er underlagt fængslets ledelse?
Miljøministeriet
O-sag
Dom
25.11.21
C-488/20
Patent- og
Varemærkestyrelsen
Lægemiddelstyrelsen
O-sag
Dom
25.11.21
C-519/20
Justitsministeriet
O-sag
GA
25.11.21
15