Europaudvalget 2021-22
EUU Alm.del Bilag 590
Offentligt
2597073_0001.png
20. juni 2022
Orienteringsnotat til Folketingets Europaudvalg om regeringens svar
på Kommissionens høring om ajourføring af meddelelsen om uformel
vejledning
Kommissionen har den 24. maj 2022 iværksat en høring om justering af
Kommissionens meddelelse om uformel vejledning i relation til nye
spørgsmål vedrørende
overholdelsen af EU’s konkurrenceregler nærmere
bestemt forordning 1/2003
1
. Fristen for høringssvar er den 21. juni 2022,
og regeringen har sendt et høringssvar.
Håndhævelsen af forordning 1/2003 er bl.a. baseret på en såkaldt selveva-
luering; dvs. at virksomhederne selv skal bedømme, om deres handlinger
er i overensstemmelse
EU’s
konkurrenceregler, fremfor at Kommissionen
eller de nationale konkurrencemyndigheder skal vejlede herom eller god-
kende adfærden. Det skyldes, at virksomhederne har gode forudsætninger
for at vurdere lovligheden af deres handlinger, da de er tætte på de faktiske
omstændigheder.
Formålet med høringen er at meddelelsen, så den i højere grad end i dag
giver mulighed for at Kommissionen kan yde vejledning til virksomheder
på individuelt plan.
I høringssvaret hilser regeringen ajourføringen af meddelelsen velkommen
og fremhæver, at der er en øget efterspørgsel efter vejledning om konkur-
rencereglerne, særligt i forhold til aftaler, der relaterer sig til bæredygtig-
hed.
Det er vigtigt, at både virksomheder og konkurrencemyndigheder i EU for-
tolker og anvender EU-konkurrencereglerne ensartet. Regeringen bakker
derfor op om generel vejledning på EU-plan fra Kommissionen i form af
fortolkningsmeddelelser m.v. Regeringen anerkender dog samtidig, at så-
dan generel vejledning ikke altid er tilstrækkelig. Regeringen støtter derfor
Kommissionens initiativ om at justere meddelelsen, så den i højere grad
giver mulighed for at yde individuel vejledning.
For at sikre en ensartet håndhævelse af EU-konkurrencereglerne finder re-
geringen, at det er Kommissionen, der skal yde denne vejledning, samt at
vejledningsskrivelserne fra Kommissionen til de enkelte virksomheder of-
fentliggøres til gavn for øvrige virksomheder og EU’s konkurrencemyn-
digheder.
1
Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 af 16. december 2022, EUT L 1 af 4.1.2003, s. 1