EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 564: EU-reformgruppens rapport: Folketinget i Europa

Europaudvalget 2021-22
EUU Alm.del Bilag 564
Offentligt

EU- RE FO RM G R UPPE N S R A PP O RT:

Folketinget i

Europa — Europa

i Folketinget

— hvordan Folketinget kan styrke sin

indflydelse på og parlamentariske kontrol

med EU-politikken

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 564: EU-reformgruppens rapport: Folketinget i Europa - Europa i Folketinget

EU-reformgruppens rapport:

Folketinget i Europa — Europa i

Folketinget — hvordan Folketinget

kan styrke sin indflydelse på og

parlamentariske kontrol med

EU-politikken

Oktober 2021

ISBN: 978-87-7982-212-2

Gratis udgivelse

Layout: Monokrom

Tryk: Dystan Rosenberg

1. udgave

1. oplag: 350 eksemplarer

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 564: EU-reformgruppens rapport: Folketinget i Europa - Europa i Folketinget

Forord

Denne rapport er udarbejdet af en særlig EU-reformgruppe

nedsat af Folketingets Europaudvalg den 4. juni 2020. Grup-

pen trådte første gang sammen den 23. oktober 2020 og

satte sidste punktum i rapporten på sit møde den 15. sep-

tember 2021.

EU-reformgruppens opdrag har været at skitsere et forslag

til, hvordan en moderne parlamentarisk kontrol med rege-

ringen i EU-sager ville se ud, hvis Danmark blev optaget i EU

i dag. Er den parlamentariske kontrol med EU-politikken i

Danmark tilstrækkelig effektiv, transparent og inkluderen-

de i forhold til moderne demokratiske idealer, og er den på

omgangshøjde med bedste praksis i de øvrige EU-lande?

Europaudvalgets mandat til EU-reformgruppens arbejde er

optrykt som bilag I til denne rapport.

EU-reformgruppen har bestået af følgende medlemmer:

Claus Larsen-Jensen (tidligere formand for Europaudvalget),

Connie Hedegaard (tidligere EU-kommissær), Holger K. Niel-

sen (tidligere minister og mf), Claus Grube (tidligere EU-am-

bassadør og departementschef i Udenrigsministeriet), Helle

Krunke (professor i forfatningsret ved Københavns Universi-

tet), Sinne Conan (europapolitisk direktør i Finans Danmark)

og Jens-Peter Bonde (tidligere medlem af Europa-Parlamen-

tet). Ved Jens-Peter Bondes død den 4. april 2021 indtrådte

i hans sted Uffe Østergaard (professor emeritus i europæisk

historie ved Copenhagen Business School.

EU-reformgruppen præsenterer i rapporten en række anbe-

falinger til, hvordan man kan styrke Folketingets indflydelse

på EU-sager gennem tidligere inddragelse, både i forhold til

den danske EU-beslutningsproces og direkte over for EU’s

institutioner.

Rapportens konklusioner og kortlægning af den nationale og

europæiske beslutningsproces bygger på samtaler med en

bred palet af aktører fra Folketinget, centraladministrationen,

Europa-Kommissionen, Europa-Parlamentet, Rådet, andre

EU-landes parlamenter og danske interesseorganisationer,

som i det daglige arbejder systematisk med tidlig påvirkning

af EU-lovgivningen.

Man kan i rapportens appendiks læse den baggrundsinfor-

mation, som er blevet udarbejdet forud for EU-reformgrup-

pens drøftelser om de mange forskellige spørgsmål, der uvæ-

gerligt opstår, når man skal finde ud af, hvordan en moderne

parlamentarisk kontrol med dansk EU-politik kunne se ud,

50 år efter Danmark trådte ind i EU.

EU-reformgruppens medlemmer og Europaudvalgets formand på Folketingets hovedtrappe efter gruppens konstituerende møde.

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 564: EU-reformgruppens rapport: Folketinget i Europa - Europa i Folketinget

Folketinget i Europa — Europa i Folketinget

Medlemmer af gruppen

Claus Larsen-Jensen (formand for

reformgruppen), tidl. formand for

Europaudvalget.

Connie Hedegaard, tidligere EU-

kommissær, medlem af Folketinget

og minister.

Holger K. Nielsen, tidligere medlem

af Folketinget, Europaudvalget og

Nævnet.

Jens-Peter Bonde, tidligere medlem

af Europa-Parlamentet.

Helle Krunke, professor i

forfatningsret ved Jura ved

Københavns Universitet.

Claus Grube, fhv. ambassadør

og tidligere departementschef i

Udenrigsministeriet.

Sekretariat for EU-reformgruppen:

Folketingets Internationale

Sekretariat.

Sinne Backs Conan, europolitisk

direktør i Finans Danmark.

Uffe Østergaard, professor

emeritus i europæisk historie ved

Copenhagen Business School.

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 564: EU-reformgruppens rapport: Folketinget i Europa - Europa i Folketinget

Indholdsfortegnelse

Forord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3

Medlemmer af gruppen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4

Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6

Alle rapportens anbefalinger i kort form . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10

1 . Folketingets indflydelse på EU’s strategiske dagsorden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11

Anbefaling 1: Partilederdebat om danske EU-prioriteter .................................................................................................................................................................. 11

Anbefaling 2: Partilederdebat med ny kommissionsformand ........................................................................................................................................................ 11

2 . Folketingets indflydelse på EU-lovgivning – Prioritering af EU-sager og samarbejde med interesseorganisationer . . . 12

Anbefaling 3: Kontaktudvalg på højniveau med interesseorganisationer............................................................................................................................... 12

Anbefaling 4: Årlig partilederdebat og beslutning om Folketingets prioriterede sager.................................................................................................. 12

Anbefaling 5: Rapporteurordning i fagudvalg ............................................................................................................................................................................................ 13

Anbefaling 6: Tematiske følgegrupper i fagudvalg med interesseorganisationer og mep’er ...................................................................................... 14

3 . Folketingets afgivelse af mandater til regeringen i EU-sager . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14

Anbefaling 7: Tidligt og overordnet mandat i fagudvalg på baggrund af regeringens foreløbige generelle holdning ................................. 15

Anbefaling 8: Varsling af Europaudvalget om et forventet forhandlingsoplæg ................................................................................................................... 15

Anbefaling 9: Tidligere mandatgivning i Europaudvalget................................................................................................................................................................... 16

Anbefaling 10: Tilpasning af folketingsgruppernes arbejde med EU-sager ......................................................................................................................... 17

4 . Muligheder for prioritering af ressourcer i Folketingets arbejde med EU-sager . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17

Anbefaling 11: Nedbringelse af antallet og omfanget af mundtlige og skriftlige orienteringer ................................................................................. 18

5 . Viden, oplysning, uddannelse og debat om EU . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19

Anbefaling 12: Styrkelse af EU-undervisningen af de unge ............................................................................................................................................................. 19

Anbefaling 13: Undersøgelse af, hvilke oplysningsaktiviteter der skaber engagement ................................................................................................ 19

Anbefaling 14: Bedre betingelser for oplysningsaktiviteter ............................................................................................................................................................. 20

Anbefaling 15: EU-kursus for nyvalgte mf’er ............................................................................................................................................................................................. 20

Anbefaling 16: Fagudvalgsrejse til Bruxelles.............................................................................................................................................................................................. 20

Anbefaling 17: Minikurser i aktuelle EU-temaer ...................................................................................................................................................................................... 21

Anbefaling 18: Folketinget sikrer, at fagudvalgene får EU-faglig bistand ................................................................................................................................ 21

6 . Nationale parlamenters rolle på det europæiske plan . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21

Anbefaling 19: Et grønt kort, der opfordrer Kommissionen til at fremlægge forslag til EU-lovgivning ................................................................. 21

Anbefaling 20: Synliggørelse af nationale parlamenters bidrag til EU-lovgivning ............................................................................................................. 22

Anbefaling 21: Et udvidet gult kort til at påtale substansproblemer i EU-forslag .............................................................................................................. 22

Anbefaling 22: Reform af det interparlamentariske samarbejde ................................................................................................................................................ 22

7 . Appendiks . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24

7.1 Folketingets kontrol med dansk EU-politik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24

7.2 Regeringens EU-beslutningsprocedure og specialudvalgenes rolle heri . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29

7.3 EU’s lovgivningsproces og mulighederne for indflydelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32

7.4 Nationale parlamenters rolle ifølge EU-traktaterne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35

7.5 Parlamentarisk kontrol i andre nationale parlamenter og bedste praksis . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38

7.6 Danske organisationers interessevaretagelse i EU-sager . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 41

7.7 Partigruppernes behandling af EU-sager . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 43

7.8 Implementering af EU-lovgivning og Folketingets rolle . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 44

Bilag I: Kommissorium for EU-reformgruppen: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 45

Bilag II: Liste over personer som EU-reformgruppen har talt med . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 46

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 564: EU-reformgruppens rapport: Folketinget i Europa - Europa i Folketinget

Folketinget i Europa — Europa i Folketinget

Indledning

Hvad er udfordringerne?

Fælles europæisk lovgivning sætter i høj grad rammerne

for – og flettes ind i – dansk indenrigspolitik. Derfor er det et

demokratisk tab, hvis ikke Folketinget tidligt og aktivt søger

at påvirke kommende EU-lovgivning for dermed at kunne

udføre sit arbejde med at forme dansk lovgivning og påvirke

den europæiske udvikling.

Folketingets arbejde med EU-politikken foregår i dag først

og fremmest i Europaudvalget. Den danske model for par-

lamentarisk kontrol med regeringens EU-politik var tidligere

berømmet. Men nyere undersøgelser viser, at Danmark er

sakket agterud i forhold til den parlamentariske kontrol i flere

andre EU-lande, samtidig med at EU-lovgivningen har fået

stigende betydning for danske borgere og virksomheder (se

kapitel 7.5).

Folketingets Europaudvalg har derfor bedt EU-reformgrup-

pen om at undersøge dette og skitsere et forslag til, hvordan

en moderne parlamentarisk kontrol med EU-politikken kunne

se ud, hvis Danmark blev optaget i EU i dag. Opgaven bestod

i at finde en model for parlamentarisk kontrol, som er effektiv,

inkluderende og transparent.

EU-reformgruppens samtaler med en række aktører på

dansk og europæisk plan (se bilag II) viser, at Folketinget ind-

drages for lidt og for sent og derfor kun har minimal indflydel-

se på den europæiske lovgivning, som Folketinget senere skal

implementere i dansk lovgivning, og som kommer til at gælde

for danske borgere og virksomheder.

Centralt for EU-reformgruppens arbejde har derfor været at

undersøge: 1) Hvordan kan Folketinget opnå større indfly-

delse på EU’s beslutninger, 2) igennem hvilke kanaler, og 3)

hvornår i beslutningsprocessen? Endelig har EU-reformgrup-

pen set på: 4) Hvad skal der til for at skabe en engageret og

oplyst debat om EU-politikken i Danmark?

Hvordan kan Folketinget opnå større

indflydelse på EU’s beslutninger?

Et vigtigt spørgsmål er, hvordan Folketinget ruster sig bedst

til at få indflydelse på EU-sager. Hvor skal EU-sagerne for-

ankres i Folketinget, og hvem skal tegne Folketinget over for

eksterne aktører? I den nuværende centraliserede model er

det Europaudvalget, som står for både kontrollen med re-

geringen og koordinationen af Folketingets behandling af et

meget stort antal EU-sager. Ville det hjælpe, hvis Folketinget

koncentrerede sine kræfter om færre vigtige EU-sager?

Det vil styrke Folketingets engagement og position, hvis be-

handlingen af EU-sager bliver bredere forankret, så også de

politiske partiers ledere, grupperne og Folketingets fagudvalg

med deres specialkendskab til relevant national lovgivning

får mere indflydelse og større ansvar. Det er samtidig vigtigt

at bevare en stærk rolle til Europaudvalget for at sikre den

horisontale, tværgående europapolitiske indflydelse til Folke-

tinget i forhold til den til enhver tid siddende regering. Folke-

tinget kan desuden få stor gavn af den viden om kommende

EU-regulering, som centrale ngo’er og erhvervs- og interesse-

organisationer råder over. EU-reformgruppen har undersøgt,

hvordan det kunne foregå, hvilket er afspejlet i anbefaling 3

og 6.

Igennem hvilke kanaler skal

Folketinget udøve indflydelse?

Et andet vigtigt spørgsmål i EU-reformgruppens arbejde dre-

jer sig om, hvem Folketinget skal udøve sin indflydelse over

for. I dag sker det primært gennem kontrollen med den dan-

ske regering, og Folketinget agerer kun i begrænset omfang

selvstændigt over for EU’s institutioner, f.eks. i forbindelse

med kontrollen med EU-institutionernes overholdelse af nær-

hedsprincippet. Tidligere deltog Folketinget i høringsfasen

med svar til Kommissionen på grønbøger og hvidbøger. Nye

høringsformer betyder, at Folketinget i dag er fraværende i

den afgørende lovforberedende fase. Folketinget bør i langt

højere grad engagere sig direkte i en dialog om kommende

EU-lovforslag med Kommissionen, Europa-Parlamentet, an-

dre EU-landes nationale parlamenter og civilsamfundet. Det-

te er en uoverskuelig opgave, hvis ikke Folketinget prioriterer

de for Danmark vigtigste EU-sager. Anbefaling 1-6 i denne

rapport retter sig mod, hvordan en sådan prioritering og tidlig

involvering kan ske.

Hvornår i beslutningsprocessen bør

Folketinget involvere sig?

En helt afgørende faktor for indflydelse i EU er timing. Jo

tidligere man kommer på banen, jo bedre er mulighederne

for at påvirke indholdet af kommende EU-regler. Både de

europæiske regeringer, Europa-Parlamentet og erhvervs- og

interesseorganisationer går i gang med at påvirke EU-reg-

lerne, lang tid før Kommissionen fremlægger sine forslag til

EU-lovgivning. De ved, at det er i den tidlige fase, der er størst

mulighed for indflydelse i EU, og de handler derefter. Det

gælder, både når det drejer sig om at præge de store strate-

giske linjer i EU, og når det drejer sig om at påvirke de enkelte

stykker EU-lovgivning.

Folketinget kommer enten for sent ind eller er slet ikke til

stede. Når det drejer sig om den langsigtede strategiske dis-

kussion og det lovforberedende arbejde er Folketinget som

oftest fraværende. Når det drejer sig om fremsatte EU-lov-

forslag, forelægger den danske regering ofte EU-sagerne så

sent for Europaudvalget, at mulighederne for indflydelse er

forpasset. Derfor handler mange af anbefalingerne i denne

rapport om, at Folketinget skal søge indflydelse på et langt

tidligere tidspunkt, og at regeringen skal forelægge forhand-

lingsmandater på et langt tidligere tidspunkt.

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 564: EU-reformgruppens rapport: Folketinget i Europa - Europa i Folketinget

Figur 1

MULIGHED FOR INDFLYDELSE

LOVFORBEREDENDE

FASE

BESLUTNINGSPROCES

IMPLEMENTERING

Kommissionens strategier,

roadmaps og høringer

EP Initiativ-

rapporter

Rådskonklusioner

EP ændringsforslag

EP udvalgsbehandling

Forhandlinger i Rådets

arbejdsgrupper

EP udvalgsafstemning

Rådets holdning fastlægges

Trilogforhandlinger

Plenarafstemning i EP

Vedtagelse i Rådet

Tilpasning af

dansk lovgivning

Retsakt vedtages

TID

Kommissionen

fremsætter forslag

til retsakt

Europaudvalget

giver regeringen

mandat

Figurforklaring:

Figurens røde linje viser muligheden for at få indflydelse på EU-lovgivning under udarbejdelse. X-aksen viser tidsforløbet, fra et

lovforslag forberedes, fremsættes, forhandles, vedtages og implementeres. Over x-aksen vises handlinger i EU, under x-aksen handlinger i Folketinget.

Y-aksen viser muligheden for at få indflydelse på forslaget. Kurven viser, at mulighederne for indflydelse er højest i den grønne lovforberedende fase,

inden forslag fremsættes, daler mod slutningen af den gule fase, hvor de vedtages, og er meget begrænsede i den røde implementeringsfase.

EU-reformgruppen har også drøftet Folketingets rolle i im-

plementeringen af EU-lovgivning med forskerne bag forsk-

ningsprojektet »Det nationale råderum: ved gennemførelse af

EU-regler«. EU-reformgruppen tager forskergruppens cen-

trale konklusioner og anbefalinger til efterretning. Det gælder

navnlig anbefalingerne om, at Folketinget bør fokusere på

den forudgående kontrol med EU-politikken og en langt tid-

ligere inddragelse, men også anbefalingen om, at Folketinget

i højere grad bør prioritere de vigtigste EU-sager for derved

at sikre den mest effektive indflydelse på EU-lovgivning (se

kapitel 7.8).

Hvad skal der til for at skabe en oplyst og

engageret debat om EU-politikken?

Endelig har EU-reformgruppen set nærmere på, hvordan Fol-

ketinget kan være med til at fremme en oplyst og engageret

debat om EU-politik. Øget engagement kræver øget interes-

se og øget viden. Politikernes, mediernes og befolkningernes

opmærksomhed er indbyrdes forbundet. Udfordringen er

derfor ikke bare, hvordan Folketinget kan skabe de bedste

betingelser for, at de enkelte folketingsmedlemmer engage-

rer sig aktivt i drøftelserne om EU-politik, men også hvordan

man kan styrke undervisningen om EU i uddannelsessyste-

merne og fremme folkeoplysning og debat om EU i Danmark.

Anbefalingerne i kapitel 5 retter sig mod disse udfordringer.

Hvorfor reform af Folketingets arbejde med

EU-sager?

Mange udfordringer kræver løsninger både lokalt, regionalt,

nationalt, europæisk og globalt. Når danske folketingsmed-

lemmer skal finde løsninger på de problemer, danske borge-

re, virksomheder og organisationer står over for i deres hver-

dag, kan det ikke ske ved alene at kigge i paragraffer i dansk

lovgivning og på linjer i den kommende finanslov. Man er ofte

nødt til at se mod Bruxelles.

På mange områder er europæisk regulering et grundvilkår for

dansk politik. Hvis Folketinget f.eks. ønsker at ændre reglerne

for hormonforstyrrende stoffer i kosmetik, incitamenter for

finansielle virksomheder til at investere bæredygtigt, den

danske arbejdsmarkedsmodel, beskatning af multinationale

virksomheder, energimærkning af køleskabe eller jobs i små

og mellemstore eksportvirksomheder, er det nødvendigt at

tænke den europæiske dimension ind. Dansk indenrigspolitik

foregår ikke kun i København, men i høj grad også i Bruxelles.

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 564: EU-reformgruppens rapport: Folketinget i Europa - Europa i Folketinget

Folketinget i Europa — Europa i Folketinget

Det afspejles imidlertid ikke i behandlingen af EU-lovgivning i

Folketinget. I dag sker den løbende kontrol med den til enhver

tid siddende regerings EU-politik i Europaudvalget gennem

forhandlingsmandater til den danske regerings forhandlings-

linje i Rådet. Men Europaudvalget inddrages alt for sent – ofte

på et tidspunkt, hvor det ikke længere er muligt at ændre

noget. Fagudvalg, fagordførere og partiledere beskæftiger sig

kun i begrænset omfang med EU-politik.

Det betyder ikke, at danske interesser ikke varetages i EU.

Både regeringen og danske interesseorganisationer bruger

mange kræfter på at påvirke kommende EU-lovgivning og

dermed varetage forskellige danske interesser vis-a-vis

EU-institutionerne. De forsøger at påvirke beslutningerne

tidligt i den lovforberedende fase (den grønne fase i figuren

ovenfor), hvor der er mest indflydelse at hente.

Folketinget er imidlertid helt fraværende i denne proces og

kommer først på banen sent i forbindelse med vedtagelsen

i EU (gul fase). De folkevalgte politikere på Christiansborg er

ikke en del af det, der kan karakteriseres som deres hoved-

opgave: at varetage danske borgeres interesser på emner,

som har direkte indflydelse på disse borgeres hverdag. Det er

et demokratisk problem.

Magtdelingen i grundloven

Ifølge grundloven ligger den lovgivende magt i Danmark hos

regeringen og Folketinget i forening. Når regeringen gør sin

indflydelse gældende i EU-samarbejdet på Danmarks vegne,

sker det derfor under ansvar over for Folketinget. Men når

det handler om udformningen af fælles europæisk lovgivning,

inddrages Folketinget for sent eller er helt fraværende, selv

om det i vidt omfang handler om dansk indenrigspolitik. Det

er regeringens ministre og embedsværk, som på Danmarks

vegne er med til at vedtage EU-lovgivning på et stort antal

lovgivningsområder. Regeringen forhandler ganske vist

på baggrund af mandater fra Folketingets Europaudvalg i

EU-sager af større rækkevidde, men inddragelsen af Folke-

tinget sker ofte så sent i beslutningsprocessen, at Folketinget

ikke har nogen reel mulighed for at gøre sin indflydelse gæl-

dende (se kapitel 3).

Der er derfor behov for at genoprette balancen mellem Fol-

ketingets indflydelse som lovgiver og regeringens handlefri-

hed som Danmarks forhandler i Rådet, hvis man skal undgå

en reel udhuling af magtdelingen i grundlovens § 3, men også

af folketingsmedlemmernes initiativret i § 41. For at genetab-

lere noget af Folketingets tabte indflydelse som lovgiver, skal

Folketinget mere og tidligere på banen i EU. Det bør bl.a. ske

gennem en behandling af EU-sager, som i højere grad ligner

den nationale lovgivningsproces, for så vidt angår timing og

grundighed, men også gennem en mere aktiv folketingsdelta-

gelse i EU’s lovforberedende arbejde.

Det er i høj grad op til Folketinget selv at komme med forslag.

Som allerede Højesteret anførte med Maastrichtdommen

i 1998, er det overladt til Folketinget at tage stilling til, om

regeringens deltagelse i EF-samarbejdet bør være betinget

af yderligere demokratisk kontrol.

Højesterets dom i grundlovssagen om

Maastrichttraktaten den 6. april 1998

»Med hensyn til spørgsmålet, om suverænitetsafgivel-

sen i henhold til tiltrædelsesloven har en sådan ka-

rakter, at den strider mod grundlovens forudsætning

om en demokratisk styreform, bemærkes, at enhver

overladelse af dele af Folketingets lovgivningskompe-

tence til en international organisation vil indebære

et vist indgreb i den demokratiske styreform. Dette er

taget i betragtning ved udformningen af de strenge

krav til vedtagelsen efter § 20, stk. 2. For så vidt an-

går EF-traktaten er lovgivningskompetence i første

række overført til Rådet, i hvilket den danske regering

– under ansvar over for Folketinget – kan gøre sin

indflydelse gældende. Det må anses for overladt til

Folketinget at tage stilling til, om regeringens delta-

gelse i EF-samarbejdet bør være betinget af yderligere

demokratisk kontrol.«

Siden Maastrichttraktaten er EU-samarbejdet blevet styrket

yderligere gennem en række traktater, senest Lissabontrak-

taten, og Højesteret har i Lissabondommen

indskærpet re-

geringens ansvar til stadigt at påse, at Danmarks deltagelse

finder sted inden for rammerne af den danske grundlov og de

forfatningsretlige forudsætninger om suverænitetsafgivelse,

som knytter sig til tiltrædelsen af traktaterne.

Grundlovens udgangspunkt er, at Folketinget vedtager lov-

givning gennem den danske lovgivningsproces (§ 3 og § 41),

mens det er en særregel med lovgivning via supranationale

organisationer (§ 20), hvor regeringen repræsenterer Dan-

mark (§ 19).

Både regeringen og Folketinget har i henhold til grundloven en initiativret, når det handler om at fremsætte forslag til love og andre beslutninger. Regeringens initiativ-

ret findes i grundlovens §21, mens Folketingets er i §41.

Højesterets dom af 6. april 1998 i sag I 361/1997, Hanne Norup Carlsen m.fl. mod statsminister Poul Nyrup Rasmussen.

U2013.1451H afsagt den 20. februar 2013.

4 I betænkning af Forfatningskommissionen af 1946 hedder det i bilaget »Responsum vedrørende de problemer, der knytter sig til grundlovens § 19«, udarbejdet af Max

Sørensen: »Et ledende synspunkt ved overvejelserne af disse problemer må det formentlig være, at disse statsfunktioner bør udøves i former, der harmonerer bedst muligt

med grundlovens almindelige principper for varetagelsen af statens anliggender, det vil sige, at folkestyrets grundsætninger må bringes til anvendelse i størst muligt om-

fang. Dette vil atter sige, at rigsdagens medvirken og kontrol må foreskrives i det omfang, hvori andre afgørende hensyn ikke er til hinder derfor.«

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 564: EU-reformgruppens rapport: Folketinget i Europa - Europa i Folketinget

Alligevel kan man spørge, om hovedreglen og særreglen i

praksis har byttet roller på enkelte områder grundet EU-lov-

givningens stigende betydning.

Derfor vil en bedre inddra-

gelse af lovgiver i EU-lovgivningsprocessen på et tidspunkt,

hvor reel indflydelse er mulig, være i grundlovens ånd.

Danmarks indflydelse i EU

Det er vigtigt, at vi i Danmark bliver enige om, hvad vi vil med

dansk medlemskab af EU. I mange af de diskussioner, EU-re-

formgruppen har haft med forskellige aktører, er det blevet

sagt, at Danmark langt hen ad vejen er en defensiv og reaktiv

aktør i EU. Når forslag fra Europa-Parlamentet, Kommissi-

onen og andre EU-lande ikke korresponderer med danske

holdninger eller interesser, eller når de kolliderer med de

danske forbehold, går centraladministration og interesseor-

ganisationer i gang med at modarbejde dem.

Denne defensive rolle hænger sammen med fraværet af en

fælles dansk europapolitik. Der bliver ikke på parlamentarisk

niveau taget stilling til, hvilke mål Danmark skal forfølge i EU,

og hvilke forslag Danmark skal fremme. Der er heller ikke en

offentlig debat om det. Der mangler en fælles forståelse af,

hvad der er vigtigt for Danmark, og hvad Danmark vil med sit

medlemskab af EU. Hvis Danmark skal spille en mere aktiv og

proaktiv rolle, er det nødvendigt at løfte debatten i Folketin-

get om dansk indflydelse i EU og tage den i fuld offentlighed,

så der kan skabes et fælles fundament for at påvirke EU i en

dansk retning. Når Folketingets rolle i den danske interesse-

varetagelse i EU er svag, er det et problem for dansk indfly-

delse på den europæiske dagsorden.

Et bredt flertal i Folketinget bag den europapolitiske kurs for

Danmark giver regeringen de bedste arbejdsbetingelser i

EU. Det er af stor betydning for Danmarks indflydelse i EU,

at folketingspolitikere har indflydelse på, forståelse for og

ejerskab over de beslutninger, Danmark er med til at træffe i

EU. Øget indflydelse på EU-sager kræver øget engagement i

Folketinget og en skarpere prioritering af, hvilke sager der er

de vigtigste for danske interesser. De muligheder, Folketinget

har for at opnå indflydelse på beslutningerne i EU, udnyttes

ikke godt nok i dag. Det hænger bl.a. sammen med omfanget

af sager og manglende prioritering.

Det er dog samtidig vigtigt, at regeringen har de bedste mu-

ligheder for at varetage danske interesser effektivt i Rådet.

Det sikres bedst gennem en tidlig fastlæggelse af den dan-

ske holdning med indbygget fleksibilitet til forhandlingerne.

Flere af rapportens anbefalinger sigter på at skabe en bedre

forståelse i Folketinget for, hvordan forhandlinger foregår i

Bruxelles, så der her vil være et bredere ejerskab over resul-

taterne af disse forhandlinger.

Hvis Danmark skal maksimere sin indflydelse i EU i fremtiden,

er det afgørende, at vi evner at prioritere de væsentligste

sager for Danmark, fokusere på de vigtigste elementer af

disse, engagere Folketinget, men også dets fagudvalg og de

politiske grupper tidligt og minimere mængden af papirer og

møder til det højst nødvendige. Dette bør ske i et tæt samspil

mellem Folketing og regering og i en tidlig dialog med ekster-

ne aktører.

Den gode nyhed er, at det ikke nødvendigvis er svært at få

indflydelse i EU. Der er en lydhørhed i Kommissionen over for

gode idéer, og Danmark bliver i mange sammenhænge set

som et foregangsland, man kan lære af. Europa-Parlamentet

fungerer i en symbiose mellem politikere og interessenter,

forstået bredt som Ngo’er, EU-landes regeringer, erhvervs-

organisationer m.fl. Medlemmer af nationale parlamenter

bliver her også budt velkommen og lyttet til, både formelt og

uformelt.

»Jo tidligere Danmark kan have en holdning – også en

foreløbig holdning – desto større indflydelse. Det aller-

bedste er at komme på banen, allerede før Kommissionen

forelægger forslag – med Danmarks størrelse er det endnu

vigtigere.«

Jeppe Tranholm-Mikkelsen, generalsekretær, Rådet.

5 Det kunne f.eks. være på områder, hvor EU har enekompetence (TEUF, artikel 3) såsom handelspolitikken og konkurrencepolitikken, men også på samarbejdsområder,

hvor EU og medlemslandene deler kompetencen, såsom landbrugspolitikken og miljøpolitikken, og hvor der foregår en intensiv europæisk regulering.

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 564: EU-reformgruppens rapport: Folketinget i Europa - Europa i Folketinget

Folketinget i Europa — Europa i Folketinget

Alle rapportens anbefalinger

i kort form

Anbefalinger om Folketingets indflydelse på

EU’s strategiske dagsorden

Partilederdebat hvert femte år om de danske

EU-prioriteter.

Partilederdebat hvert femte år med ny

kommissionsformand.

Anbefalinger om viden, oplysning, uddannelse

og debat om EU

12. Styrkelse af EU-undervisningen af de unge.

13. Undersøgelse af, hvilke oplysningsaktiviteter der skaber

engagement.

14. Bedre betingelser for oplysningsaktivitet.

15. EU-kursus for nyvalgte mf’er.

16. Fagudvalgsrejser til Bruxelles.

17. Minikurser i aktuelle EU-emner.

18. Fagudvalgene får EU-faglig bistand.

Anbefalinger om tidlig indflydelse på

EU-lovgivning

Kontaktudvalg på højniveau med partiledere og inte-

resseorganisationer til at identificere vigtige kommende

forslag.

Årlig partilederdebat og beslutning om Folketingets prio-

riterede sager.

Rapporteurordning i fagudvalg.

Tematiske følgegrupper i fagudvalg med interesseorga-

nisationer og mep’er.

Anbefalinger om at styrke nationale parla-

menters rolle på det europæiske plan

19. Et grønt kort, der opfordrer Kommissionen til at frem-

lægge forslag til EU-lovgivning.

20. Synliggørelse af nationale parlamenters bidrag til

EU-lovgivning.

21. Et udvidet gult kort til at påtale substansproblemer i

EU-forslag.

22. Reform af det interparlamentariske samarbejde.

Anbefalinger om tidligere mandater i tre trin

med inddragelse af fagudvalg

Tidligt og overordnet mandat i fagudvalg på baggrund af

regeringens foreløbige generelle holdning.

8. Varsling af Europaudvalget om et forventet

forhandlingsoplæg.

9. Tidlig endelig mandatafgivning i Europaudvalget.

10. Tilpasning af folketingsgruppernes arbejde med

EU-sager.

Anbefalinger om prioritering af ressourcer i

Folketingets arbejde med EU-sager

11. Nedbringelse af antal og omfang af mundtlige og skrift-

lige orienteringer

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 564: EU-reformgruppens rapport: Folketinget i Europa - Europa i Folketinget

1. Folketingets indflydelse på

EU’s strategiske dagsorden

Hvert femte år fastlægger EU en overordnet strategisk linje

for arbejdet i det europæiske fællesskab for de kommende

5 år. Det er vigtigt, fordi det tjener som en rettesnor for EU’s

arbejde over den kommende 5-årige periode. Hvis Danmark

ønsker indflydelse i EU, er det derfor et vigtigt sted at begyn-

de. EU-reformgruppen mener, at Folketinget bør engagere sig

i og søge indflydelse på denne proces.

tegiske dagsorden (slutningen af juni), før Kommissionens

formand godkendes (juli), og før den nye Kommission udar-

bejder sit 5-årsprogram. Det vil sige, at det skal være i løbet

af juni. Det kunne eksempelvis ske i forbindelse med Folketin-

gets godkendelse af resultatet af europaparlamentsvalget.

Anbefaling 2: Partilederdebat med ny

kommissionsformand

Folketinget afholder hvert femte år en debat mellem partile-

derne og kommissionsformanden om EU’s strategiske dags-

orden og Kommissionens arbejdsprogram for de kommende

5 år.

»Jeg er enig i, at Folketinget tit kommer for sent ind. Der

er utallige eksempler, og det er svært at lave alliancer med

andre, hvis ikke man kommer tidligt i gang. Der er behov

for fælles fodslag. I må presse på for, at der kan laves et

fundament for det strategiske. Vi hopper for meget fra tue

til tue, og det skader danske interesser.«

Bente Sorgenfrey, næstformand, FH.

Anbefaling 1: Partilederdebat om danske

EU-prioriteter

Folketinget afholder hvert femte år i juni i forlængelse af

europaparlamentsvalget en debat på partilederniveau i Fol-

ketingssalen om danske EU-prioriteter for de kommende 5

år. Denne partilederdebat skal munde ud i en folketingsved-

tagelse om de danske prioriteter.

»Folketinget bør fokusere på mere strategiske drøftelser

om, hvilken vej EU skal bevæge sig frem for at reagere i

sidste øjeblik på beslutninger i EU, hvor løbet for længst er

kørt.«

Claus Haugaard Sørensen, tidligere generaldirektør i

Kommissionen.

Begrundelse

En central figur i denne proces er den nye kommissionsfor-

mand, som bør kende de danske holdninger til de langsig-

tede strategiske linjer i EU. Formålet med debatten er dels

af give partilederne mulighed for at komme i direkte dialog

med kommissionsformanden, dels at give kommissionsfor-

manden en forståelse for danske mærkesager, prioriteter og

synsvinkler på de langsigtede strategiske linjer i EU. Hermed

kommer diversiteten i Folketingets synspunkter i spil.

Hvis en debat med en ny kommissionsformand kan finde

sted i Folketinget, vil det generere opmærksomhed og debat i

medierne og dermed øge folketingsmedlemmernes motivati-

on til at engagere sig i debatten.

Debatten kan finde sted, efter at kommissionsformanden er

godkendt af Europa-Parlamentet, dvs. sensommer eller tid-

ligt efterår hvert femte år.

Såfremt det kalendermæssigt ikke er muligt, kan debatten

enten afholdes virtuelt eller udskydes til lidt senere i Kommis-

sionens mandatperiode.

Begrundelse

Formålet med en partilederdebat er at fremme dansk indfly-

delse på de langsigtede europæiske prioriteter. Folketingets

indflydelse går primært gennem den danske regering. En

partilederdebat giver Folketingets partier mulighed for at give

regeringen input til og bred politisk opbakning til den danske

interessevaretagelse i forhold til EU’s strategiske dagsorden.

Debatten skal fremme stillingtagen til og bevidsthed om den

europæiske dagsorden i de danske politiske partier ved at

løfte debatten op på partilederniveau.

Den skriftlige folketingsvedtagelse kan efterfølgende bruges

som rettesnor for Folketingets partier i forhold til at sikre, at

den danske europapolitiske linje ligger inden for det, et flertal

af folketingsmedlemmerne er nået til enighed om. Samti-

dig foreslås det at hæve den nuværende grænse fastsat i

Folketingets forretningsorden på maks. 150 ord i en vedta-

gelsestekst til 300 ord med henblik på at få en meningsfuld

vedtagelse om danske prioriteter i forhold til EU’s strategiske

dagsorden.

Timingen er vigtig. For at partilederdebatten kan bidrage til

den europæiske proces, skal den foregå umiddelbart efter

europaparlamentsvalget (som ligger i slutningen af maj/

starten af juni), før Det Europæiske Råd fastlægger sin stra-

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 564: EU-reformgruppens rapport: Folketinget i Europa - Europa i Folketinget

Folketinget i Europa — Europa i Folketinget

Boks 1: Hvordan foregår processen i EU?

EU’s overordnede strategiske prioriteter fastlægges i et

samspil mellem forskellige aktører. Stats- og regerings-

cheferne i Det Europæiske Råd vedtager hvert femte

år i juni en såkaldt strategisk dagsorden med deres pri-

oriteter for EU. Samtidig udpeger Det Europæiske Råd

en kandidat til posten som kommissionsformand. Den

kommende kommissionsformand skeler til denne stra-

tegiske dagsorden og går i dialog med de store grupper

i det nyvalgte Europa-Parlament, som skal godkende

kandidaten. På baggrund heraf formulerer kommissions-

formandskandidaten sine politiske prioriteter (i en tale til

Europa-Parlamentet i juli), som udmønter sig i Kommissi-

onens 5-årige arbejdsprogram. Denne fase er afgørende

for, hvilken retning EU-samarbejdet bevæger sig i, og

hvilket fokus den kommende EU-lovgivning vil få.

»Forslagene om at udpege rapporteurs og følgegrupper i

fagudvalgene, tror jeg, kunne være rigtig nyttige.«

Christel Schaldemose, medlem af Europa-Parlamentet,

Socialdemokratiet.

Anbefaling 3: Kontaktudvalg på højniveau

med interesseorganisationer

Folketinget nedsætter et kontaktudvalg med partilederne og

repræsentanter på højeste niveau fra de største interesse-

organisationer. Kontaktudvalget mødes en gang årligt og har

til formål på baggrund af Kommissionens årlige arbejdspro-

gram at identificere de kommende vigtigste EU-sager.

Begrundelse

Med godt 100 årlige offentlige høringer og lige så mange

vedtagne lovforslag

er det afgørende at prioritere, hvor Fol-

ketingets indsats skal lægges. Netop i den tidlige fase, inden

et forslag er fremsat, har Folketinget brug for input til, hvilke

problemstillinger der er på spil, og hvilke kommende sager de

skal fokusere på.

Danske interesseorganisationer arbejder inden for hver de-

res områder intensivt med de vigtigste lovforslag, både før

og efter de er fremsat. Mange af dem har kontorer i Bruxelles

og/eller indgår i europæiske paraplyorganisationer og net-

værk. Dermed råder de over en indsigt i, hvilke kommende

EU-forslag der vil få størst betydning for danske borgere og

virksomheder, og detailviden om konsekvenserne af forsla-

genes indhold.

»Der er behov for, at Folketinget engagerer sig mere i dia-

logen om de konkrete danske EU-mærkesager, som i dag

mest foregår mellem ministerier og interesseorganisati-

onerne. Der er manglende sync i forhold til Folketingets

involvering. Vi skal have en bedre balance mellem Folke-

tingets, regeringens og eksterne aktørers input, og få en

bedre sammenhæng mellem det nationale og europæiske

niveau.«

Anders Ladefoged, underdirektør, Dansk Industri.

»Vi har brug for, at parlamentarikere også er med til at

opbygge alliancer for Danmark på konkrete områder. Vi

skal i Danmark tænke mere strategisk og være længere

fremme i skoene i forhold til at fremme vores interesser.«

Annette Toft, Landbrug & Fødevarer.

2. Folketingets indflydelse på

EU-lovgivning – Prioritering

af EU-sager og samarbejde

med interesseorganisationer

Hvis Folketinget skal have mere indflydelse på EU-lov-

givningen, kræver det en prioritering af, hvor indsatsen

skal lægges. Hvad er vigtigst? Hvor er der særlige danske

problemstillinger?

EU-reformgruppen mener, at der vil være en stor merværdi

for Folketinget i at indgå i et mere struktureret samarbejde

med danske interesseorganisationer, bredt forstået som

erhvervs- og brancheorganisationer, fagbevægelsen, ngo’er

m.v., om prioritering og behandling af EU-sager.

Forslagene i dette afsnit retter sig særlig mod perioden, fra

Kommissionens årlige arbejdsprogram er fremsat (oktober),

og indtil forslagene er fremsat (grøn fase), men er også rele-

vante, efter forslagene er fremsat, men endnu ikke vedtaget

(gul fase).

Anbefaling 4: Årlig partilederdebat og beslut-

ning om Folketingets prioriterede sager

Folketinget afholder årlig debat i salen på partilederniveau

om Folketingets prioriterede EU-sager. Den skal munde ud i

en vedtagelse om de forslag, som Folketinget vil have et sær-

Hertil kommer et større antal retsakter vedtaget alene af Rådet. Retsakter vedtaget af Kommissionen er heller ikke medtaget her.

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 564: EU-reformgruppens rapport: Folketinget i Europa - Europa i Folketinget

ligt fokus på det kommende år. Partilederdebatten skal tage

afsæt i Kommissionens årlige arbejdsprogram og input fra

kontaktudvalget.

kammer (Tweede Kamer) og den tyske Forbundsdag) kan

fagudvalgene udpege en rapporteur, som er ansvarlig for at

udarbejde en rapport om et EU-forslag.

Med en sådan ordning vil fagudvalgenes rapporteur under

udarbejdelsen af en rapport engagere sig i dialog med inte-

ressenter for at samle information til rapporten. Rapport-

euren udarbejder med sekretariatsbistand en handlingsplan,

der f.eks. kan indeholde organisering af en høring, møder med

aktører i Bruxelles og andre nationale parlamenter og udar-

bejdelse af høringssvar til Kommissionen.

Dermed får rapporteuren mere ejerskab til og indsigt i en

sag og kan videreformidle disse indsigter til fagudvalg og

Europaudvalget. Det giver samtidig et afsæt for at deltage i

den offentlige debat. Rapporteuren kan blive den, der tegner

udvalgets holdning i sagen, og dermed mediers og interesse-

organisationers foretrukne kontaktperson.

»The rapporteurship is really important in order to get in

at an early stage.«

Agnes Mulders, medlem af det hollandske parlament.

Begrundelse

Det er vigtigt, at udvælgelsen af de vigtigste sager forankres

bredt i Folketinget for at sikre en bevidsthed om betydningen

af disse sager og et ejerskab til behandlingen af dem. Ved at

løfte debatten og beslutningen om prioriteterne op på parti-

lederniveau kan man sikre aktiv stillingtagen til, hvor Folke-

tinget bør fokusere sin indsats. Til at kvalificere udvælgelsen

af de vigtigste sager bør regeringen oversende generelle

indberetninger med forventninger til det kommende rådsfor-

mandskab (som behandles som fortrolige dokumenter ifølge

gældende regler i Folketinget).

Antallet af udvalgte sager vil

variere fra år til år afhængigt af Kommissionens arbejdspro-

gram, men bør i hovedreglen ligge i spændet 10 til 20 sager.

Der er altså tale om, at Folketinget prioriterer et større antal

sager end de 5-10 prioriterede sager, Europaudvalget ud-

vælger i dag med henblik på et særligt nærhedstjek.

Boks 2: Ny praksis i Sverige

Det vigtigste resultat af en større udredning om EU-ar-

bejdet i den svenske Riksdag fra 2017 var en årlig drøf-

telse i Kameren (plenarsalen) blandt partiledere om den

svenske regerings EU-prioriteter. Den blev holdt første

gang i november 2019, blev aflyst med kort varsel i

2020 på grund af stigende covid-19-smittetal, men er

planlagt igen til november 2021.

Anbefaling 5: Rapporteurordning i fagudvalg

Fagudvalgene udpeger 1-3én til tre rapporteurs (ordførere)

på Folketingets prioriterede sager. Udvalget giver rapport-

euren et mandat for arbejdet, og denne udarbejder og forføl-

ger med sekretariatsbistand en handlingsplan for behandling

af sagen med henblik på at skaffe Folketinget tidlig indflydel-

se både over for regeringen og direkte over for aktører på det

europæiske niveau. Rapporteuren udarbejder en rapport til

udvalget om aktiviteter og indsigter.

»3F kunne godt tænke sig en øget dialog med partiernes

EU-ordførere og samarbejde om udvalgte sager med fælles

interesse.«

Nadja Lundholm Olsen, EU-chef, 3F.

Boks 3: Eksempel på rapporteurordning i Holland

Når fagudvalgene i Tweede Kamer udvælger sine pri-

oriterede sager på baggrund af Kommissionens årlige

arbejdsprogram, tager de også stilling til, om der skal

udpeges en rapporteur på forslaget. Når Kommissionen

fremsætter forslaget, tager udvalget stilling til, om der

skal udpeges en rapporteur, og udpeger i givet fald med

konsensus typisk én rapporteur (det kan også være to

eller tre rapporteurs). Ønsker ingen udvalgsmedlemmer

at påtage sig opgaven, bortfalder den. Udvalget vedtager

et mandat til rapporteuren, der indeholder de påtænkte

aktiviteter, et budget og varigheden af rapporteurskabet.

Rapporteuren udarbejder en rapport, der redegør for ak-

tiviteter afholdt og indsigter opnået under behandlingen

af sagen. Denne skal ikke godkendes af udvalget.

For at sikre, at udvalgets forskellige politiske holdninger af-

spejles i arbejdet, får rapporteuren et mandat for arbejdet

af udvalget. Udvalget kan også vælge at udpege to eller tre

rapporteurs fra forskellige partier.

Da en sådan ordning er forbundet med en ekstra arbejdsbyr-

de for medlem og sekretariat, skal den kun anvendes på de

sager, som partilederne har valgt at prioritere, og er derfor

nært beslægtet med anbefaling 4 om prioritering af de for

Danmark vigtigste EU-sager.

Begrundelse

I Europa-Parlamentet og halvdelen af alle kamre i de 27

landes nationale parlamenter (f.eks. det hollandske andet-

F.eks. forventningsindberetninger fra Coreper I og II.

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 564: EU-reformgruppens rapport: Folketinget i Europa - Europa i Folketinget

Folketinget i Europa — Europa i Folketinget

Anbefaling 6: Tematiske følgegrupper i fagud-

valg med interesseorganisationer og mep’er

Fagudvalgene skal kunne nedsætte følgegrupper med de

centrale interesseorganisationer på Folketingets prioriterede

sager. Følgegrupperne har til formål at fremme Folketingets

dialog med relevante interesseorganisationer og danske

medlemmer af Europa-Parlamentet, som kan komme med

input til behandlingen af den eller de prioriterede EU-sager

i fagudvalget, herunder særlig til rapporteuren, hvis der er

udpeget en sådan. Erhvervslivets EU- og Regelforums an-

befalinger bør indgå i arbejdet. Særlig på tværgående emner

giver det mening at nedsætte følgegrupper og invitere andre

relevante fagudvalg med i arbejdet. Følgegrupperne er alene

konsultative og træffer ingen beslutning.

»Det vil gavne med et fælles forum, hvor interesseorga-

nisationer vil kunne bidrage med faglig viden og betone

vigtigheden af forskellige EU-initiativer. EU-debatten lever

heller ikke noget nemt liv i organisationsdanmark. Det vil

have en gensidig forpligtigende effekt, hvis organisationer

inddrages mere formelt.«

Johan Moesgaard Andersen, EU-chef, Dansk Metal.

Boks 4: Folketingets udvalg kan eksempelvis

søge tidlig indflydelse i grøn og gul fase ved at

fremme danske idéer, erfaringer, synspunkter og

mærkesager gennem møder virtuelt eller i Bruxelles

med centrale aktører som f.eks. europaparlamenta-

rikere, kommissærer og højtstående embedsmænd

i Kommissionen,

danne alliancer med andre nationale parlamenter

med samme holdninger til en sag, som fremmes

gennem fælles udspil eller fælles møder med

Kommissionen,

påvirke kommende lovforslag gennem høringssvar

og politisk udtalelser med danske holdninger til

Kommissionen eller

påvirke regeringen gennem f.eks. samråd med

ministeren, forespørgsler og vedtagelser i Fol-

ketingssalen og formulering af regeringens

forhandlingsoplæg.

Begrundelse

Folketingets udvalg kan drage stor nytte af interesseorgani-

sationernes og de danske mep’ers viden om de kommende

EU-sager i forbindelse med at søge tidlig indflydelse på både

kommende lovforslag (grøn fase) og fremsatte, men endnu

ikke vedtagne lovforslag (gul fase), og det kan kvalificere den

tidlige mandatgivning i fagudvalgene (se anbefaling 7). Følge-

grupperne kan således detaljeret diskutere substansen i de

enkelte sager og særlig være nyttige for en rapporteur.

Samtidig kan interesseorganisationerne få deres syns-

punkter bragt videre gennem Folketingets medlemmer. På

den måde kan der i de tilfælde, hvor der er sammenfald af

synspunkter, tales med en fælles og dermed stærkere dansk

stemme.

Fagudvalgene beslutter, hvilke organisationer, der skal invi-

teres med i følgegrupperne. Partierne er med til at sikre ba-

lance i repræsentationen, da de gennem deres medlemmer i

udvalget repræsenterer forskelligartede interesser. Der skal

være fuld åbenhed om deltagelse i følgegrupperne. Denne

formalisering skaber transparens omkring en del af den

dialog, der i ethvert demokrati er mellem interesseorganisa-

tioner og politikere. Følgegrupperne må ikke deltage i nogen

virksomhed, der kan give anledning til forveksling med Folke-

tingets officielle virksomhed. Det vil kun være et begrænset

antal følgegrupper, der nedsættes årligt, da det ikke nødven-

digvis er relevant eller hensigtsmæssigt i alle prioriterede

sager eller i alle fagudvalg.

3. Folketingets afgivelse

af mandater til

regeringen i EU-sager

Det er et problem, at skiftende regeringers indhentning af

mandater i EU-sager i Folketinget ofte sker så sent, at der

ikke er mulighed for at tage højde for Folketingets synspunk-

ter på det tidlige tidspunkt, hvor indflydelsen er størst i EU.

Samtidig udgør det et demokratisk problem, at fagudvalg og

folketingsgrupper kun i meget begrænset omfang tager stil-

ling til forhandlingsoplæg. Der er derfor behov for at justere

den nuværende procedure.

En ny procedure for forelæggelse af EU-sager i Folketinget

skal styrke Danmarks forhandlingsposition i Rådet fra første

færd. Det er derfor vigtigt, at den danske forhandlingslinje

ligger klar på et tidligt stadie. Jo tidligere de danske priorite-

ter kan identificeres og det hjemlige politiske flertal sikres, jo

stærkere står Danmark i forhandlingerne.

»Vi må gerne være mere ambitiøse i forhold til inddragel-

sen af Folketinget. Folketinget kommer alt for sent ind i

EU’s beslutningsproces og giver mandat.«

Kenn Skau Fischer, administrerende direktør, Danmarks

Fiskeriforening.

Kernen i nedenstående anbefalinger er, at Folketingets fag-

udvalg bliver inddraget tidligt i formuleringen af den overord-

nede danske forhandlingslinje, og at Europaudvalget får fore-

lagt regeringens forhandlingsoplæg, tidsnok til at der fortsat

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 564: EU-reformgruppens rapport: Folketinget i Europa - Europa i Folketinget

er mulighed for at præge forhandlingerne. Reformgruppen

foreslår på den baggrund tre ændringer af de eksisterende

procedurer for regeringens indhentning af mandater i Fol-

ketinget. Reformgruppen er dog samtidig optaget af, at det

kommer til at ske på en måde, som respekterer regeringens

forhandlingsfrihed og ikke tilfører nye, uforholdsmæssigt

store arbejdsbyrder på regeringen eller Folketinget. Derfor

opstiller EU-reformgruppen samtidig alternative modeller og

kommer med forslag til forenkling og reduktion af arbejds-

gange (anbefaling 11). Anbefalingerne i dette kapitel skal

desuden ses i tæt sammenhæng med anbefaling 10 om til-

pasningen af de politiske gruppers håndtering af EU-sager.

lingsoplæg. Allerede i dag formulerer regeringen på dette

tidspunkt i beslutningsprocessen en sådan foreløbig rege-

ringsholdning i forbindelse med oversendelsen af grund- og

nærhedsnotater til Folketinget, hvor denne oftest står tæt på

uændret frem til afslutningen af forhandlingerne.

»Jeg tror på, at vi skal tvinge mælken i barnet. Jeg tror, vi

skal tvinge fagudvalgene med nogle formelle processer

til at tage stilling på et tidligere tidspunkt. Hvis man skal

gøre det, skal man ændre på den formelle procedure for

inddragelse.«

Karsten Lauritzen, gruppeformand, Venstre.

Det bør som sagt overvejes, om regeringen skal forelægge

alle EU-sager, som den vurderer er af større rækkevidde, i

fagudvalgene, eller om mandatafgivningen i fagudvalgene

begrænses til et mindre antal særligt prioriterede sager ud-

valgt af Folketinget. Med et mindre antal prioriterede sager

vil fagudvalgene bedre kunne udnytte deres ressourcer på

kontrollen med de vigtigste sager for Danmark. Samtidig vil

det være mindre belastende for regeringen med færre fore-

læggelser i fagudvalgene. Denne prioritering bør i så fald ske

på baggrund af prioriteringen fra den årlige partilederdebat

i efteråret (anbefaling 4). Folketinget bør her prioritere f.eks.

10 til 20 sager. Denne udvælgelse bør dog ikke udelukke, at

Folketinget løbende kan ajourføre, hvilke EU-sager der tages

mandat på i fagudvalgene, såfremt der viser sig behov for

dette.

»Det er så åbenlyst vigtigt at flere inddrages i beslutninger-

ne for at skabe et bredere ejerskab. Når Europaudvalget

når frem til at give mandatet til regeringen, så er man

meget langt fra at kunne flytte noget, for så er forslaget

skåret meget til. Det er ærgerligt, når man tænker på hvor

vigtig europæisk lovgivning er.«

Margrethe Vestager, ledende næstformand i Kommissionen.

Anbefaling 7: Tidligt og overordnet mandat i

fagudvalg på baggrund af regeringens forelø-

bige generelle holdning

Regeringen indhenter et tidligt, overordnet mandat i Folke-

tingets fagudvalg med henblik på at fastlægge regeringens

foreløbige generelle holdning til EU-forslag af større ræk-

kevidde.

Regeringen bør forelægge sit forhandlingsoplæg i

fagudvalget på et så tidligt tidspunkt i forhandlingerne i Rå-

det, at der stadig er mulighed for at præge disse – f.eks. inden

for de 2 første måneder efter forslaget er fremsat. Regerin-

gens forelæggelse bør ske på et lukket møde af hensyn til

forhandlingssituationen. EU-reformgruppen ser to forskellige

muligheder for, hvordan dette kan ske. Enten præsenterer

regeringen sin foreløbige generelle holdning i fagudvalgene i

de EU-sager, som regeringen selv vurderer er af større ræk-

kevidde, eller også skal det kun ske i et mindre antal særligt

prioriterede sager udvalgt af Folketinget.

Begrundelse

Der foregår i dag ingen systematisk involvering af Folketin-

gets fagudvalg i behandlingen af EU-sager, og fagudvalgene

har ingen formel rolle i forbindelse med Folketingets man-

datafgivning. Det svækker forankringen af EU-sagerne i de

fagudvalg, der efterfølgende skal implementere EU-lovgivnin-

gen i dansk lov. Samtidig drager man ikke nytte af den faglige

ekspertise og kendskabet til national lovgivning, som ligger

i de enkelte fagudvalg. Regeringens indhentning af overord-

nede mandater i fagudvalgene skal derfor sikre en tidlig par-

lamentarisk forankring af Danmarks overordnede prioriteter

i forhandlingerne i EU. Det skal opmuntre fagudvalgene til at

påtage sig en større rolle i behandlingen af EU-sager i Folke-

tinget. Samtidig skal et sådant overordnet mandat i fagudval-

gene understøtte den danske forhandlingsposition i Bruxelles

fra første færd. Det er her vigtigt, at regeringen fortsat har

rum til at tilpasse sin forhandlingsstrategi til udviklingen i den

faktiske forhandlingssituation i Rådet.

Regeringen har dog

et betydeligt spillerum, da den selv formulerer sit forhand-

Anbefaling 8: Varsling af Europaudvalget om

et forventet forhandlingsoplæg

Regeringen orienterer Folketingets Europaudvalg om ordly-

den af kommende forhandlingsoplæg i EU-sager, inden de

forelægges til mandat i Europaudvalget. Formålet med for-

slaget er at give partiernes EU-ordførere bedre mulighed for

at drøfte regeringens forhandlingsoplæg med fagordførerne

og i de politiske grupper, inden regeringen forelægger sit

8 Regeringen foretager i dag en vurdering af, om en EU-sag har »større rækkevidde«. Det er i dag alene sager af større rækkevidde, der forelægges til forhandlingsoplæg

i Europaudvalget. Fagudvalgene vil således få forelagt de samme sager til mandat, som i dag forelægges til forhandlingsoplæg i Europaudvalget. EU-reformgruppen har

ligeledes drøftet, om der burde foretages ændringer i proceduren for, hvorledes det besluttes, hvilke sager der bør forelægges til forhandlingsoplæg, og er nået frem til, at der

ikke har været behov for at fremsætte anbefalinger vedrørende dette spørgsmål.

9 Med henblik på at kvalificere fagudvalgenes parlamentariske kontrol med regeringen i EU-sager bør Folketingets Administration få mulighed for at udlevere interne

rådsdokumenter (limitédokumenter) til fagudvalg efter samme model, som anvendes ved udlevering til Europaudvalget.

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 564: EU-reformgruppens rapport: Folketinget i Europa - Europa i Folketinget

Folketinget i Europa — Europa i Folketinget

forhandlingsoplæg i Europaudvalget. EU-reformgruppen ser

her to forskellige modeller. Regeringens præsentation af for-

handlingsoplægget kan foregå enten skriftligt (med mulighed

for mundtlig præsentation) eller mundtligt på et lukket møde.

Præsentationen bør foregå, senest 1 til 2 uger før regeringen

forelægger forhandlingsoplægget i Europaudvalget. Hvis

Folketinget og regeringen sammen finder frem til, at denne

model med tre forelæggelser bliver for byrdefuld, kan anbe-

faling 7 og 9 også fungere uden anbefaling 8.

Regeringen bør udvise fleksibilitet i forhold til Folketingets

ønsker om, hvorvidt en sag præsenteres skriftligt eller

mundtligt.

Anbefaling 9: Tidligere mandatgivning i

Europaudvalget

Regeringen skal som hovedregel indhente mandat i Euro-

paudvalget, mindst 3 måneder før der opnås enighed om

Rådets position. Det vil give regeringen bedre mulighed for

at nå at inkludere Europaudvalgets holdning, inden forhand-

lingerne i Rådet reelt er tilendebragt.

Der skal dog være

forståelse for, at regeringen af hensyn til forhandlingssituati-

onen i Rådet (i særligt hastende sager) kan indhente mandat

i Europaudvalget med kortere varsel, inden Rådets position

vedtages.

Begrundelse

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg har i dag be-

grænsede muligheder for at involvere folketingsgrupperne

og fagordførere i drøftelserne om regeringens forhandlings-

oplæg. Det skyldes, at ordlyden af forhandlingsoplæg i dag

først præsenteres på det møde i Europaudvalget, hvor der

skal gives mandat. Den tidlige orientering af Europaudvalget

om ordlyden af det forventede forhandlingsoplæg skal give

EU-ordførerne bedre tid og mulighed for at drøfte sagen

med deres respektive folketingsgrupper og fagordførere,

inden regeringen på et senere møde indhenter mandat i

Europaudvalget.

»Det er vigtigt, at man ikke glemmer, at den nationale

EU-beslutningsproces jo handler om, hvordan vi bedst mu-

ligt varetager danske interesser i EU. Hvis ikke processen

fører til resultater i Bruxelles, er det hele ligegyldigt.«

Carsten Grønbech-Jensen, direktør for Europapolitik og

Arktis, Udenrigsministeriet.

Forslaget bygger videre på den seneste aftale mellem rege-

ringen og Folketingets Europaudvalg, som er nedfældet i en

beretning afgivet af Europaudvalget i 2019. Regeringen har

her forpligtet sig til at orientere Europaudvalget om EU-sager

af større rækkevidde på et møde forud for det møde, hvor de

forelægges til forhandlingsoplæg. Det sker med henblik på at

sikre, at medlemmerne af Europaudvalget har haft mulighed

for at drøfte en sag, før den forelægges til forhandlingsop-

læg.

Den eksisterende orientering indeholder dog normalt

ikke ordlyden af det kommende forhandlingsoplæg. Partier-

nes EU-ordførere har derfor kun begrænsede muligheder for

at drøfte det kommende forhandlingsoplæg med folketings-

grupperne og fagordførerne.

Den foreslåede orientering fra regeringen om forhandlings-

oplægget kan afhængigt af sagens karakter foregå skriftligt

eller mundtligt. En mundtlig forelæggelse bør foregå på et

lukket udvalgsmøde af hensyn til forhandlingssituationen.

Begrundelse

Regeringen forelægger i dag forhandlingsoplæg i Folketingets

Europaudvalg meget sent i forhandlingsforløbet i Rådet (se

tabel 1). Det betyder konkret, at Folketinget har meget be-

grænset mulighed for at opnå reel indflydelse på den danske

position i forhandlingerne, idet forhandlingerne i Rådet i rea-

liteten kan være overstået på det tidspunkt, hvor regeringen

indhenter forhandlingsoplæg.

Det foreslås derfor at indføre en hovedregel om, at regerin-

gen indhenter mandater, senest 3 måneder inden Coreper

vedtager Rådets holdning. Det skal sikre, at regeringen har

reel mulighed for at tage højde for Folketingets synspunkter i

forhandlingerne i Rådet.

»Mandatgivning i Europaudvalget ligger alt for sent.

Folketinget skal tidligere ind og bør overveje 2 eller 3 man-

dater undervejs. Også danske embedsmænd ville have

glæde af at få input til den danske interessevaretagelse i

den tidlige fase, hvor meget aftales lang tid, før forslagene

fremsættes. Timing i EU-systemet er alt.«

Lasse Hamilton Heidemann, EU-chef og international chef,

Dansk Erhverv.

Det er vigtigt at understrege, at regeringen fortsat – som i

dag – har mulighed for at komme tilbage til Europaudvalget

med henblik på at få justeret sit forhandlingsoplæg, såfremt

forhandlingerne tilsiger dette. Såfremt enten Folketinget eller

regeringen ønsker, at en forelæggelse foregår på et lukket

udvalgsmøde, skal dette være muligt, f.eks. med henvisning til

hensynet til den danske forhandlingsposition.

10 Denne anbefaling om præsentation af kommende forhandlingsoplæg ændrer således ikke grundlæggende proceduren i forhold til 2019-beretningen. Den eneste æn-

dring består i, at regeringen orienterer om ordlyden af det kommende forhandlingsoplæg og ikke kun om sagens substans.

I henhold til FFO § 8, stk. 7.

12 På linje med fremgangsmåden i dag vil regeringen fortsat have mulighed for at indhente et nyt forhandlingsoplæg i Folketingets Europaudvalg, såfremt forhandlinger-

ne skulle tilsige, at der er behov herfor. I så fald gentages trin 2 og 3 blot.

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 564: EU-reformgruppens rapport: Folketinget i Europa - Europa i Folketinget

Tabel 1: Hvornår forelægges sager

til forhandlingsoplæg?

2010-14

(166)

Samme dag eller efter Core-

per giver mandat til at indlede

forhandling med EP

1-7 dage før Coreper giver

mandat til at indlede forhand-

ling med EP

8-90 dage før Coreper giver

mandat til at indlede forhand-

ling med EP

91-364 dage før Coreper

giver mandat til at indlede

forhandling med EP

Mere end 1 år før Coreper

giver mandat til at indlede

forhandling med EP

(15)

9,0 pct.

(23)

13,9 pct.

(56)

33,4 pct.

(62)

37,4 pct.

(10)

6,0 pct.

2014-19

(173)

(14)

8,1 pct.

(53)

30,1 pct.

(72)

41,6 pct.

(25)

14,4 pct.

(9)

5,2 pct.

Tidlig inddragelse af fagudvalgene i behandlingen af

EU-sager skaber grobund for, at fagordførere kan sætte

vigtige EU-sager på dagsordenen på et gruppemøde.

Samtidig nødvendiggør det en tæt koordination mellem

fagordførere og EU-ordførere om den konkrete EU-sag i

forhold til det videre forløb.

Orienteringen om ordlyden af et kommende forhand-

lingsoplæg i Europaudvalget giver mulighed for at sætte

sagerne på dagsordenen for et gruppemøde, i tiden mel-

lem EU-ordføreren orienteres om ordlyden og der skal

afgives mandat i Europaudvalget.

»I skal have gruppeformændene og partiformændene

med. De skal være med på et niveau, hvor de forpligter sig,

så drøftelsen af EU-sager bliver en del af folketingsgrup-

pernes daglige arbejde.«

Morten Løkkegaard, medlem af Europa-Parlamentet,

Venstre.

Kilde:

Folketingets egne beregninger på baggrund af regeringens

svar på spm. 44 og spm. 36. Perioden 2010-14 dækker over sager

forelagt til forhandlingsoplæg mellem 1/12-09 og 31/12-13, mens

2014-19 dækker over sager forelagt til forhandlingsoplæg mellem

22/10-14 og 22/10-19. Forhandlingsoplæg indhentet efter 22/10-19 er

omfattet af svar på spm. 26, men er ikke inkluderet i ovenstående,

idet forelæggelserne blev påvirket af de særlige arbejdsforhold i

lyset af covid-19.

4. Muligheder for prioritering

af ressourcer i Folketingets

arbejde med EU-sager

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg har en stor

arbejdsbyrde på grund af de mange informationer, der tilgår

udvalget både skriftligt og mundtligt.

De mange informationer gør det svært for medlemmerne at

opnå et overblik. Samtidig tager de mange informationer tid

fra andet arbejde, herunder tidlig interessevaretagelse og

andet politisk arbejde (jf. også rapporten »Det nationale rå-

derum«, se kapitel 7.8).

Informationsmængden er også en udfordring for regeringen

og centraladministrationen, der skal udarbejde notater og

sætte tid af til mundtlige forelæggelser i Europaudvalget. Der

bør være en fælles interesse i at undersøge om der kan prio-

riteres, således at informationsmængden begrænses, uden

at det hindrer det tætte samarbejde mellem regeringen og

Folketinget, herunder den parlamentariske kontrol.

Anbefaling 10: Tilpasning af folketings-

gruppernes arbejde med EU-sager

Folketingsgrupperne tilpasser deres håndtering af EU-sager-

ne til den nye model for indhentning af mandater, så EU-poli-

tikken forankres bredt i grupperne.

»Folketingets partier skal behandle EU-forslag som natio-

nale lovforslag med 3 behandlinger og drøftelse på grup-

pemøder. Og partiformændene skal være villige til at gå

forrest og insistere på, at EU-stof er rigtigt vigtigt - selvom

der ikke er medieinteresse.«

Kristian Thulesen Dahl, formand for Dansk Folkeparti.

Begrundelse

Et af formålene med justeringen af mandatsystemet er at

give folketingsgrupperne bedre mulighed for at behandle

EU-sager (se afsnit 7.7 for en faktuel gennemgang af den

nuværende praksis i grupperne). Det justerede mandatsy-

stem giver fagordførerne og EU-ordførerne bedre muligheder

for at sætte EU-sagerne på de politiske gruppers dagsorden

tidligere i beslutningsprocessen på følgende to måder:

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 564: EU-reformgruppens rapport: Folketinget i Europa - Europa i Folketinget

Folketinget i Europa — Europa i Folketinget

Boks 5: Mængden af information,

der tilgår Europaudvalget:

Der afholdes ca. 45 udvalgsmøder årligt.

Udvalgsmøderne er gennemsnitligt omkring 2 timer

lange.

Årligt optræder regeringens ministre ca. 140 gange

i udvalget.

Europaudvalget modtager ca. 2.000 bilag (notater

fra regeringen, udvalgsspørgsmål, m.v.) årligt.

EU-reformgruppen opfordrer konkret til, at der ses på følgen-

de områder:

Regeringens forelæggelser (skriftligt og mundtligt i Euro-

paudvalget) bør fokuseres på lovgivningssager, sager

relateret til det europæiske semester og andre sager af

særlig tværgående relevans (herunder alle punkter på

dagsordenen for rådsmøderne for almindelige anliggen-

der og udenrigsanliggender

). Regeringen forelægger i

dag alle sager, der sættes på dagsordenen til drøftelse

(såkaldte B-punkter) på et rådsmøde. En mulig priorite-

ring kunne således bestå i, at regeringen alene forelagde

nogle – og ikke alle – af disse B-punkter. Et fokus på

EU-lovgivningssager, det europæiske semester og råds-

møderne for almindelige anliggender og udenrigsanlig-

gender vil kunne frigive ressourcer på andre områder,

hvor EU-lovgivning spiller en mindre rolle. Strategier og

rådskonklusioner på disse områder kunne, når de skøn-

nes vigtige for Danmark, med fordel behandles i rele-

vante fagudvalg, hvor der er de bedste forudsætninger

for at koble det nationale og den europæiske dagsorden

sammen. Regeringen vil altid – på baggrund af et skøn –

kunne forelægge sager for Europaudvalget.

Når det drejer sig om de retsakter, Kommissionen ved-

tager efter komitéprocedurer, og delegerede retsakter,

bør der i Folketingets behandling i højere grad end i dag

gøres brug af standardmandater, jf. de eksisterende

retningslinjer herfor.

Europaudvalget vil da modtage

halvårlige eller årlige orienteringer i stedet for skriftlige

orienteringer om hver sag. Regeringen vil fortsat have

mulighed for at skønne, at en sag er af større rækkevid-

de, og på denne baggrund forelægge sagen for Folketin-

gets Europaudvalg til forhandlingsoplæg.

Behandlingen af det europæiske semester bør strøm-

lines, således at Folketingets behandling bliver mere

fokuseret på de politiske spørgsmål og i mindre grad

får karakter af en teknisk gennemgang. I dag indkaldes

der til i alt tre fælles samråd for Europaudvalgets og

Finansudvalgets medlemmer, der relaterer sig til de

forskellige faser af semesteret. Disse er ofte meget

tekniske og med begrænset interesse fra medlemmerne

af de to udvalg.

Statsministeren forelægger og afrapporterer i dag fra

møder i Det Europæiske Råd i både Det Udenrigspoliti-

ske Nævn og Europaudvalget. Det bør overvejes, om mø-

derne i Det Udenrigspolitiske Nævn og Europaudvalget

kan slås sammen for at undgå gentagelser og spildtid.

Der udestår en afklaring af, om dette kan lade sig gøre

inden for de særlige regler, der gør sig gældende for Det

Udenrigspolitiske Nævns virke.

Kilde:

Folketingets egne opgørelser.

Anbefaling 11: Nedbringelse af antallet

og omfanget af mundtlige og skriftlige

orienteringer

Folketingets Europaudvalg og regeringen går i en dialog om

at nedbringe antallet og omfanget af mundtlige og skriftlige

orienteringer ved eksempelvis at fokusere på EU-lovgiv-

ningssager og andre større EU-udspil, som berører væsentli-

ge danske interesser.

Begrundelse

Medlemmerne af Europaudvalget modtager en lang række

informationer af forskellig karakter. I folketingsåret 2019-

20 modtog Europaudvalget således ca. 2.000 bilag. En stor

del af informationerne kommer skriftligt i form af notater fra

regeringen. Det gælder eksempelvis samlenotater, grund- og

nærhedsnotater, orienteringer om igangværende traktat-

krænkelsessager, der vedrører Danmark, og komitésager.

Udvalget modtager ligeledes mange informationer mundtligt.

Det sker primært i form af de ugentlige møder i Europaud-

valget, hvor regeringens ministre orienterer om kommende

rådsmøder og forelægger sager af større rækkevidde til

forhandlingsoplæg.

Alle disse informationer tilgår Europaudvalget af en årsag, og

enhver begrænsning i mængden af informationer vil således

udgøre en prioritering, der kan have konsekvenser. Det er dog

nødvendigt at fokusere udvalgets arbejde, hvis der skal ske

en reel aflastning af europaudvalgsmedlemmerne og regerin-

gen. En prioritering bør derfor foregå i tæt samarbejde mel-

lem Folketingets Europaudvalg og regeringen og tage højde

for, hvilke ændringer der i øvrigt foretages i forholdet mellem

regeringen og Folketinget.

13 Forelæggelserne af møderne i Rådet for Udenrigsanliggender bør i højere grad end i dag fokuseres på de EU-relevante vinkler på det enkelte udenrigspolitiske

spørgsmål.

Se bilag 2 i Europaudvalgets beretning af 5. juli 2013.

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 564: EU-reformgruppens rapport: Folketinget i Europa - Europa i Folketinget

5. Viden, oplysning,

uddannelse og debat om EU

Et levende demokrati har behov for en engageret og op-

lyst debat om de beslutninger, der træffes. Vigtige dele af

hverdagslivet besluttes i EU uden den samme offentlige

opmærksomhed, som gælder Folketingets øvrige arbejde.

Befolkningens, mediernes og politikernes opmærksomhed er

indbyrdes forbundet – interesserer politikerne sig ikke for en

sag, ser befolkning og medier heller ikke grund til det. Parti-

erne har over for reformgruppen fremhævet, at viden, infor-

mation og debat er særdeles vigtige brikker i mobiliseringen

af det folkelige engagement. Derfor ville det være gavnligt for

engagementet, hvis der blandt medier, politikere og befolk-

ning var mere interesse for og viden om EU – både viden om

EU-politik og EU-systemets måde at fungere på, men også

mere viden om de øvrige europæiske landes samfundsfor-

hold, kultur, sprog og indenrigspolitik. Landespecifik viden er

nemlig et vigtigt element i at forstå vores alliancepartnere,

deres bevæggrunde, prioriteter og synspunkter. Med kend-

skab til disse står Danmark stærkere, når der skal forhandles

og indgås kompromiser.

Dette mål er komplekst at opnå og kræver mange forskellige

løsningsforslag, hvoraf flere ligger uden for EU-reformgrup-

pens kommissorium. Anbefalingerne her er derfor kun delvis

svar på udfordringerne.

og unges forståelse og skabe engagement. Noget lignende

vil kunne gøres som en landsdækkende ungdomshøring om

aktuelle EU-sager – en slags skolevalg om EU.

Boks 6: Folketingets EU-Oplysning satser

også på undervisning og debat

Folketingets EU-Oplysning (EUO) er et eksempel på, at

oplysningsbehov ændrer sig med tiden. EUO skal levere

faglig, saglig og neutral information om EU. EUO er i dag

en proaktiv formidlingstjeneste, som formidler EU-histo-

rier på www.eu.dk og sociale medier – også til grundsko-

ler og ungdomsuddannelser.

EUO’s hovedaktiviteter er dokumentation, oplysning og

formidling af basisviden og aktuelle EU-emner og pro-

duktion af undervisningsmateriale samt at være arrangør

af debat- og dialogaktiviteter.

Senest har EU-Oplysningen produceret en række de-

batskabende film til ungdomsuddannelserne om græn-

seoverskridende problemstillinger, og de skal i efteråret

2021 afholde en ungdomshøring på Christiansborg i

forbindelse med konferencen om Europas fremtid. En-

delig har EU-Oplysningen igangsat en storstilet indsats

for at skabe bred folkelig opmærksomhed om, hvad Dan-

marks snart 50-årige medlemskab af EU betyder for den

enkelte dansker nu og i fremtiden.

Anbefaling 12: Styrkelse af EU-undervis-

ningen af de unge

EU-undervisningen styrkes på de ældste årgange i grundsko-

len og på alle ungdomsuddannelserne. I den forbindelse bør

man se på, hvordan man kan styrke læreres og gymnasielæ-

reres adgang til efteruddannelse om EU.

Anbefaling 13: Undersøgelse af, hvilke oplys-

ningsaktiviteter der skaber engagement

Folketingets EU-Oplysning søsætter en analyse af, hvilke

oplysningsaktiviteter der skaber størst engagement i og inte-

resse for EU-stof.

Begrundelse

Der er ingen nemme løsninger, når det handler om at skabe

engagement i den bredere offentlighed om vigtige EU-sa-

ger. Det handler derfor også om at sikre, at alle unge i deres

formative år, herunder især på ungdomsuddannelserne, ar-

bejder med EU-politik og erfarer, at det er noget, de selv kan

have en holdning til.

Justeringer i gældende bekendtgørelser på området kan

være med til at sikre, at flere elever får undervisning i fagre-

levant EU-stof. For at engagere elever og give anledning til at

arbejde med aktuelle EU-sager kan man gennemføre en form

for landsdækkende årlig EU-ungdomshøring.

Dansk Ungdoms Fællesråds erfaringer med at arrangere

Demokratiets Dag og Folketingets erfaringer med Skolevalg

viser, at en debatskabende undervisningsform kan flytte børn

Begrundelse

Erfaringer viser, at mange borgere gerne vil have viden om

og debattere EU-spørgsmål, hvis de får relevant og vedkom-

mende information. Det er dog en udfordring at nå og enga-

gere den brede befolkning.

Der er behov for at undersøge, hvilke formidlingsaktiviteter

der skaber størst engagement i og interesse for EU-stof

– også hos målgrupper, der normalt ikke engagerer sig i

EU-spørgsmål.

Hvad er relevant EU-information? I hvilke situationer bliver

den særlig efterspurgt? Og har nogle befolkningsgrupper

særlige eller større oplysningsbehov end andre?

Indsamling af best practice fra EU-oplysningsorgani-

sationer og publicistiske medier kan give ny viden, som

EU-oplysere kan bruge til at udvikle nye engagerende

oplysningsaktiviteter.

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 564: EU-reformgruppens rapport: Folketinget i Europa - Europa i Folketinget

Folketinget i Europa — Europa i Folketinget

Boks 7: Debatter om Europas fremtid og

markering af 50-året for dansk EU-medlemskab

Europaudvalget skal i det kommende år samle borge-

rinput fra lokale EU-debatter, som arrangeres af oplys-

ningsorganisationer og frivillige foreninger. De lokale

debatter finansieres med øremærkede tilskud.

Modellen bliver anvendt i forbindelse med konferencen

om Europas fremtid og i forbindelse med den snarlige

markering af 50-året for Danmarks EU-medlemskab.

Begge dele organiseres af Folketingets EU-Oplysning.

at en vis medfinansiering ville være en fordel, men den nuvæ-

rende fortolkning af, at det skal være 50 pct., er et krav, der er

vanskeligt at opfylde.

Anbefaling 15: EU-kursus for nyvalgte mf’er

Alle nyvalgte medlemmer af Folketinget får tilbudt et EU-kur-

sus på Christiansborg og i Bruxelles med henblik på at få en

forståelse for institutionernes måde at arbejde på og for de

aktuelle temaer, der er på dagsordenen i EU, samt for at bely-

se koblingen til det daglige arbejde i Folketinget.

Begrundelse

Samspillet mellem europæisk og dansk lovgivning er kom-

plekst, det samme er beslutningsprocedurerne i og imellem

de europæiske institutioner. Det er ikke nødvendigt at være

ekspert for at opnå indflydelse i EU, men en basal forståelse

for de centrale dynamikker og processer er en forudsætning.

Langt fra alle, der vælges til Folketinget, har erfaring med og

viden om EU. Gruppeformænd og medlemmer af Folketinget

har over for EU-reformgruppen efterspurgt en eller anden

form for uddannelse, der giver viden om EU.

Et kursus for nyvalgte folketingsmedlemmer i Bruxelles skal

indeholde en introduktion til, hvordan arbejdet med EU-sa-

ger foregår i Kommissionen, Europa-Parlamentet, Rådet,

Danmarks Faste Repræsentation ved EU, interesseorgani-

sationer, KL og Danske Regioner. Dermed får medlemmerne

en nøgle til at gennemskue, hvornår og hvordan man bedst

opnår indflydelse på den EU-lovgivning, der kommer til at

gælde i Danmark.

Anbefaling 14: Bedre betingelser for

oplysningsaktiviteter

Folketingets Europaudvalg arbejder for, at bevillingen til Euro-

padebat og -oplysning gennem Europa-Nævnet øges, idet

bevillingen ikke er forhøjet siden 2005, hvor den nuværende

ordning blev aftalt mellem de politiske partier. EU-debat og

-oplysning – folkeoplysning om europæiske forhold – er vig-

tigt for, at der er en kobling til de politiske beslutninger herom.

Begrundelse

Der er sket store ændringer i forhold til antal lande og sam-

arbejdsområder i EU. Der er kommet en del flere aktører til.

Der er udviklet nye elektroniske platforme. Forventningerne

til niveauet blandt oplægsholdere er steget. Med en bevilling

i 2021 på niveau med den i 2005 matcher bevillingen ikke

størrelsesmæssigt denne udvikling og løn- og prisfremskriv-

ningen i de 16 år.

Midlerne fordeles i følgende puljer:

Partipuljen, der gives til 3-årige aktivitetspro-

grammer til partier og bevægelser i Folketinget og

Europa-Parlamentet.

Pulje A, som gives til 3-årige aktivitetsprogrammer til

landsdækkende organisationer med debat og oplysning

om Europa som hovedformål.

Pulje B, som gives til 3-årige aktivitetsprogrammer til

landsdækkende organisationer med debat og oplysning

om Europa som en del af deres aktiviteter, men hvor

hovedformålet er et andet.

Pulje C til oplysningsprojekter til organisationer, instituti-

oner, virksomheder og privatpersoner. Tilskud fra denne

pulje gives til enkeltstående lokale aktiviteter eller større

regionale eller landsdækkende aktiviteter.

Anbefaling 16: Fagudvalgsrejse til Bruxelles

Der indlægges en 1 til 2 dages rejse til Bruxelles som led i

fagudvalgenes arbejde med de prioriterede sager (se anbe-

faling 5 og 6).

Begrundelse

En sådan rejse er en kombineret studietur og varetagelse af

danske interesser, idet den dels har til formål at gøre med-

lemmerne klogere på, hvad der er i støbeskeen i Kommissio-

nen, og hvordan beslutningsforløbet bliver, og dels er formå-

let at øve indflydelse på indholdet af det pågældende lovfor-

slag. Hermed integreres uddannelse og det løbende arbejde

med Folketingets prioriterede temaer på en naturlig måde.

På disse rejser mødes fagudvalgets delegation med centrale

aktører i Kommissionen, Europa-Parlamentet, Rådet, Dan-

marks Faste Repræsentation ved EU, relevante interesseor-

ganisationer og tænketanke. Dermed er der også grobund for

at opbygge netværk og danne alliancer på europæisk plan.

Da Folketinget vil udvælge et begrænset antal sager som

prioriterede sager og disse vil høre hjemme i forskellige ud-

valg, er der ikke tale om, at hvert fagudvalg skal på mange

Bruxellesrejser pr. samling.

EU-reformgruppen anbefaler Europa-Nævnet, at Pulje A og

Pulje B, som aftalt ved tilblivelsen af bevillingen, igen kan søge

midler fra Pulje C. Det anbefales ligeledes, at midlerne går til

aktiviteter arrangeret af nonprofitaktører og ikkekommerciel-

le aktører. Med den oprindelige politiske aftale blev det aftalt,

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 564: EU-reformgruppens rapport: Folketinget i Europa - Europa i Folketinget

Anbefaling 17: Minikurser i aktuelle

EU-temaer

Folketingsmedlemmer og de politiske grupper skal tilbydes

minikurser i forhold til aktuelle EU-temaer.

Begrundelse

Med henblik på at give folketingsmedlemmer et særligt ind-

blik i komplekse og aktuelle emner bør medlemmerne – ikke

mindst fra fagudvalg – og deres partiansatte have mulighed

for at få skræddersyede undervisningsmoduler og tilbud om

et skræddersyet oplæg for de politiske grupper forud for

vigtige politiske beslutninger. Det kunne f.eks. handle om EU’s

indtægter og budget, en ny lovpakke om klimatiltag, EU-ret

og EU-Domstolen eller de danske forbeholds betydning for

dansk deltagelse i EU’s migrationspolitik. Disse minikurser

arrangeres af Folketingets Administration og kan foregå på

Christiansborg eller i Bruxelles.

»Det er på tide at få inddraget fagudvalgene mere i

behandlingen af EU-sager. Jeg ved godt, at det er et tids-

spørgsmål for mange MF’er, og mange bliver fjerne i blik-

ket, når de hører om EU, men meget EU-lovgivning har jo

indenrigspolitisk karakter. Man kunne overveje at lave en

EU-uddannelse, så MF’erne kommer tættere på systemet.«

Søren Pape Poulsen, partiformand, Det Konservative

Folkeparti.

6. Nationale parlamenters

rolle på det europæiske plan

Folketingets Europaudvalg har gennem årene lanceret en

lang række forslag til, hvordan man kan styrke de nationale

parlamenters rolle på det europæiske niveau.

Forslagene

har især haft til formål at øge mf’ernes viden om de vigtigste

EU-sager gennem tidlig dialog med Kommissionen, EU-lan-

denes parlamenter og Europa-Parlamentet og samtidig ruste

og motivere dem til at engagere sig i kontrollen med regerin-

gen i den nationale EU-beslutningsproces. EU-reformgrup-

pen mener, at regeringen og Folketingets repræsentanter på

konferencen om Europas fremtid bør arbejde for at fremme

nedenstående anbefalinger.

Anbefaling 18: Folketinget sikrer, at fagudval-

gene får EU-faglig bistand

Folketingets Administration skal sikre, at fagudvalgene får til-

strækkelig EU-faglig bistand til at kunne løfte de nye opgaver,

der følger af anbefaling 7 om, at fagudvalgene skal godkende

regeringens foreløbige generelle holdning i sager og engagere

sig i prioriterede sager gennem følgegrupper og rapporteurs

(se anbefaling 5 og 6).

Begrundelse

Velunderbyggede argumenter og detailviden om den re-

gulering, der skal vedtages, er afgørende for indflydelse på

EU-lovgivning. Det er det klare budskab fra de mange samta-

ler, EU-reformgruppen har haft.

Andre parlamenter har udredningstjenester (f.eks. den sven-

ske Riksdag), interne tænketanke (f.eks. Europa-Parlamen-

tet) og lignende interne researchtjenester (f.eks. det irske

parlament). I nogle lande leverer uafhængige tænketanke

forskningsbaseret policy input til det parlamentariske arbej-

de. Det er f.eks. tilfældet med Clingendaelinstituttet i Holland

og Sieps (Swedish Institute for European Policy Studies) i

Sverige. I Danmark findes der ikke tilsvarende, f.eks. ligger det

ikke eksplicit inden for DIIS’ mandat at beskæftige sig med

EU-relaterede emner.

EU-reformgruppen ønsker ikke at anbefale en bestemt mo-

del for faglig bistand, men vil blot påpege, at den nødvendige

faglig bistand er centralt for gruppens øvrige anbefalinger.

Anbefaling 19: Et grønt kort, der opfordrer

Kommissionen til at fremlægge forslag til

EU-lovgivning

EU-landenes nationale parlamenter får ret til at anmode

Kommissionen om at fremlægge forslag til ny EU-lovgivning

eller til at revidere eksisterende lovgivning – også kaldet det

grønne kort.

Begrundelse

Flere parlamenter har foreslået at give de nationale par-

lamenter en slags initiativret på det europæiske niveau.

Grundidéen er at give de nationale parlamenter mulighed

for at fremsætte forslag, som Kommissionen så politisk kan

forpligte sig til at gå videre med, såfremt en idé samler op-

bakning fra et vist antal nationale parlamenter. Europa-Par-

lamentet, Rådet og de europæiske borgere har allerede en

sådan ret.

Kommissionen er dog ikke juridisk forpligtet til at

følge disses anbefalinger. Det er fortsat Kommissionens ene-

15 Europaudvalget godkendte på sit møde fredag den 9. marts 2018 et oplæg, som blev sendt til Jean-Claude Junckers taskforce forud for dens møde den 15. marts 2018,

som handlede om, hvad EU kan gøre for at styrke EU-institutionernes overholdelse af nærhedsprincippet.

16 Folketinget deltager med 4 medlemmer på konferencens plenarmøde, som skal afslutte sit arbejde i foråret 2022: Eva Kjer Hansen, Jens Joel, Rasmus Nordqvist og Kim

Valentin.

17 COSAC (som består af de nationale parlamenters Europaudvalg) bakkede op om konceptet det grønne kort på møde i Riga i juni 2015.

18 I dag har Rådet (TEUF, artikel 241) og Europa-Parlamentet (TEUF, artikel 225) mulighed for at bede Kommissionen om at fremsætte EU-lovforslag eller foretage andre

initiativer. Også 1 mio. EU-borgere (TEU, artikel 11) kan bede Kommissionen om at fremsætte et forslag.

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 564: EU-reformgruppens rapport: Folketinget i Europa - Europa i Folketinget

Folketinget i Europa — Europa i Folketinget

ret at fremlægge EU-forslag.

I årene 2015-2017 fremsatte

fem nationale parlamenter

sådanne forslag til grønne kort

og sendte dem til Kommissionen. Kommissionen har udtrykt

villighed til at drøfte konceptet som et element i den eksiste-

rende politiske dialog mellem Kommissionen og de nationale

parlamenter.

Men Kommissionen har ikke forpligtet sig po-

litisk til at fremsætte forslag, og der er ikke nedsat regler for,

hvor mange nationale parlamenter der skal stå bag et forslag

under det grønne kort.

Begrundelse

Den nuværende procedure for kontrol med nærhedsprin-

cippet har vist sig ikke at være særlig anvendelig, fordi par-

lamenterne i praksis har svært ved at skelne problemer med

nærhedsprincippet fra problemer med substansen (eller

problemer med proportionalitetsprincippet og princippet om

de tildelte kompetencer). Det ville formentlig øge parlamen-

ternes engagement og interesse for at benytte det gule kort,

hvis det handlede om politisk indhold frem for kontrol med

overholdelsen af et juridisk princip, der er vanskeligt at forstå.

Udbygningen af det gule kort fra nærhedstjek til indholdstjek

af EU-lovgivningsforslagene vil bedst kunne realiseres, hvis

parlamenterne vedtager en fælles begrundet udtalelse, når

de ønsker at påtale et indholdsproblem over for Kommissio-

nen. I modsat fald vil det være vanskeligt for Kommissionen

at vurdere, hvorvidt der er tale om en fælles bekymring i en

tredjedel af parlamenterne, hvis den modtager begrundede

udtalelser fra hvert enkelt af parlamenterne, som omhandler

vidt forskelligt indhold i det pågældende lovgivningsforslag.

Anbefaling 20: Synliggørelse af nationale

parlamenters bidrag til EU-lovgivning

Det aftales med Kommissionen, at den redegør for hovedind-

hold i bidrag fra nationale parlamenter i høringsfasen, når den

fremlægger forslag til EU-lovgivning i begrundelsesdelen af

lovforslaget. Formålet er at gøre lovgiverne opmærksomme

på nationale parlamenters holdninger.

Begrundelse

Forslaget vil give de nationale parlamenter et stærkere in-

citament til at engagere sig i den lovforberedende fase, idet

deres anstrengelser bliver taget alvorligt og kan anvendes

af lovgiverne i beslutningsprocessen. Ligesindede nationale

parlamenter kan koordinere deres bidrag eller indsende fæl-

les høringssvar for dermed at stå stærkere. Dette ønske blev

fremsat og vedtaget enstemmigt i COSAC i foråret 2012

under dansk EU-formandskab.

Kommissionen har imidler-

tid ikke valgt at følge COSAC’s ønske.

Anbefaling 22: Reform af det interparla-

mentariske samarbejde

Det interparlamentariske samarbejde mellem de nationale

parlamenter og Europa-Parlamentet i EU reformeres. Refor-

men skal først og fremmest give medlemmer af parlamen-

ternes fagudvalg bedre mulighed for at mødes med kolleger

fra de øvrige parlamenters søsterudvalg ved at åbne op for

deres deltagelse i COSAC.

Reformen bør dog samtidig se

på, om man kan samle nogle af de store og omkostnings-

tunge konferencer – såsom COSAC, FUSP-konferencen

og SECG-konferencen på det økonomisk-monetære om-

råde – under en fælles ramme i f.eks. COSAC. Ud over de

interparlamentariske fora er det også en opgave for de euro-

pæiske partier at koordinere synspunkter mellem nationale

parlamentarikere.

Anbefaling 21: Et udvidet gult kort til at påtale

substansproblemer i EU-forslag

Nationale parlamenter i EU skal have mulighed for tidligt

i lovgivningsprocessen at påtale substansproblemer i et

EU-lovforslag i en fælles begrundet udtalelse efter en model,

som minder om den, der bruges i forbindelse med de natio-

nale parlamenters kontrol med nærhedsprincippet (det gule

kort).

Det foreslås samtidig at udvide proceduren, så man

også kan påtale kompetenceproblemer eller problemer med

overholdelsen af proportionalitetsprincippet i EU-forslag.

19 Senest har der været en diskussion om at styrke Europa-Parlamentets initiativret. I stedet for at ændre ved den grundlæggende opbygning i EU-traktaten – Kommissio-

nens initiativret – har Kommissionen politisk forpligtet sig til at lytte til Europa-Parlamentet og fremsætte forslag, såfremt der er et bredt ønske herom i Europa-Parlamentet

og det kan holdes inden for de traktatmæssige rammer.

20 Danmark: oprettelse af et virksomhedsforum – januar 2015; UK: madspild – juli 2015; Frankrig: CSR – oktober 2015; Litauen: AVMS-direktiv – november 2015; Portugal:

beskatning og finansiel gennemsigtighed – februar 2017.

21 Det gjorde bl.a. Kommissionens næstformand, Maroš Šefčovič, i september 2019 i forbindelse med sin høring i Europa-Parlamentet forud for sin indsættelse. Han

fremhævede her bl.a. Kommissionens imødekommenhed over for et grønt kort om madspild, som blev en del af forslaget om cirkulær økonomi.

22 COSAC vedtog i april 2021 følgende: »COSAC also invites the Commission to ensure that, where appropriate, national Parliament contributions on consultations are

explicitly referred to in the explanatory memorandum accompanying any subsequent Commission proposals. Such reference would highlight the particular value of contri-

butions from national Parliaments within the framework of the political dialogue.«

23 Kommissionen er ifølge denne procedure traktatmæssigt forpligtet til at genoverveje sit forslag, hvis en tredjedel af EU-landenes nationale parlamenter i en begrundet

udtalelse vurderer, at et forslag er i strid med nærhedsprincippet. Kommissionen kan dog i henhold til EU-traktaten selv beslutte, om den vil trække sit forslag, ændre det

eller fastholde det (protokol om anvendelsen af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet).

24 De tre principper findes i TEU, artikel 5, stk. 2, artikel 5, stk. 3, og artikel. 5, stk. 4.

25 COSAC har siden 1989 været det faste samarbejdsorgan for europaudvalgene i de nationale parlamenter og Europa-Parlamentet. COSAC er en fransk forkortelse for

Conférence des Organes Spécialisés dans les Affaires Communautaires et Européenne des Parlements de l’Union Européenne.

26 FUSP-konferencen blev oprettet i 2012 og er det faste samarbejdsorgan for EU-landenes parlamenter og Europa-Parlamentet om udenrigs- og sikkerhedspolitiske

spørgsmål. FUSP-konferencen består af seks repræsentanter fra de relevante udvalg i hvert nationalt parlament og 16 medlemmer fra Europa-Parlamentet.

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 564: EU-reformgruppens rapport: Folketinget i Europa - Europa i Folketinget

Begrundelse

Navnlig efter Lissabontraktaten trådte i kraft i 2009, er an-

tallet af interparlamentariske fora i EU steget. Det har gjort

det til en omkostningstung opgave at varetage for den parla-

mentariske dimension af formandskabet for især de mange

store interparlamentariske møder (COSAC, FUSP-konferen-

cen og SECG-konferencen

). Men udviklingen har også gjort

det svært for især mindre parlamenter at skaffe deltagere

til de mange interparlamentariske møder. Samtidig mangler

der et sted, hvor medlemmer af parlamenternes fagudvalg

kan mødes for at drøfte fælles udfordringer og EU-sager.

Fagudvalgene mødes i dag kun ad hoc på initiativ af enten

Europa-Parlamentets udvalg eller af udvalg i parlamentet i

det land, der har formandskabet i Rådet. Det blev egentligt

allerede aftalt at åbne COSAC for fagudvalgene i forbindelse

med vedtagelsen af Lissabontraktaten i 2007, men det er

aldrig blevet implementeret i COSAC.

Boks 8: I EU er der i dag oprettet følgende

interparlamentariske fora:

EU-parlamentsformandskonferencen: Det første

møde fandt sted i 1963, og årlige møder er blevet

afholdt siden 1999.

COSAC: Det halvårlige møde mellem Europaudval-

gene fra de nationale parlamenter og repræsentan-

ter fra EP (første møde i 1989)

CFSP-CSDP-konferencen: En interparlamentarisk

konference om udenrigs- og forsvarspolitik i EU,

som blev besluttet oprettet af EU-parlamentsfor-

mandskonferencen i april 2012.

SECG-konferencen: Den interparlamentariske

konference om stabilitet, økonomisk koordination

og styring i EU, som primært beskæftiger sig med

økonomisk policy-koordinering. Den blev oprettet i

2013.

Europol JPSG: En interparlamentarisk konference,

som er en udløber af den seneste Europol-forord-

ning, som trådte i kraft den 1. maj 2017. Første

møde blev afholdt efteråret 2017, og Danmark

har en særstatus, da vi ikke har tiltrådt Euro-

pol-forordningen pga. retsforbeholdet. Tanken

med Europol JPSG har været at oprette en fælles

parlamentarisk kontrolgruppe, som skulle sikre den

demokratiske kontrol med det fælles europæiske

politisamarbejde.

Den europæiske parlamentariske Uge: En årlig

begivenhed, som afvikles i Europa-Parlamentet i

Bruxelles i sammenhæng med SECG-konferencen,

men hvor der samtidig afholdes interparlamentari-

ske udvalgsmøder for finansudvalg, skatteudvalg og

socialudvalg.

IPEX: Den hjemmesideplatform, som blev lanceret i

2006 på EU-parlamentsformandskonferencen, og

som anvendes til gensidig udveksling af information

om de nationale parlamenters granskning af forslag

til EU-lovgivning m.v.

Eurojust: Det seneste skud på stammen er et årligt

interparlamentarisk udvalgsmøde med henblik på

løbende evaluering af samarbejdet mellem de natio-

nale anklagemyndigheder.

27 SECG-konferencen (Stability, Economic Coordination and Governance) blev oprettet i 2013. Den kaldes også artikel 13-konferencen. Det skyldes, at den har hjemmel i

artikel 13 i den såkaldte finanspagt mellem EU-landene. Finanspagten er juridisk set en separat international traktat indgået mellem EU-landene. Formålet med pagten er

at styrke den finanspolitiske disciplin i euroområdet gennem reglen om budgetbalance, en budgetlov og den automatiske korrektionsmekanisme i tilfælde af ubalancer.

28 Det hedder således i artikel 10 i protokollen til Lissabontraktaten om nationale parlamenters rolle, at COSAC skal »fremme udveksling af oplysninger og bedste praksis

mellem de nationale parlamenter og Europa-Parlamentet, herunder mellem deres fagudvalg.«

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 564: EU-reformgruppens rapport: Folketinget i Europa - Europa i Folketinget

Folketinget i Europa — Europa i Folketinget

7. Appendiks

Hvordan ser landskabet ud i dag?

Når man skal foreslå forbedringer af Folketingets kontrol med

regeringens behandling af EU-sager, er det nødvendigt, at

det sker på baggrund af et godt kendskab til, hvordan denne

kontrol foregår i dag. Lige så vigtigt er det at kende trinnene

og timingen i den europæiske EU-beslutningsproces, så man

ved, hvornår og hvordan Folketingets kontrol med regeringen

og den danske interessevaretagelse bedst foregår i forhold til

denne proces.

EU-reformgruppens anbefalinger i denne rapport bygger

derfor på en grundig kortlægning og beskrivelse af de vigtig-

ste nationale og europæiske beslutningsprocesser, som de

ser ud i dag.

I det følgende er der mulighed for at kigge EU-reformgruppen

over skulderen og læse de baggrundsnotater, som EU-re-

formgruppens drøftelser er foregået på baggrund af. Bag-

grundsnotaterne behandler følgende emner:

Folketingets kontrol med dansk EU-politik.

Regeringens EU-beslutningsprocedure.

Muligheden for indflydelse i den europæiske

lovgivningsproces.

Nationale parlamenters direkte kontakter med EU’s

institutioner og samarbejde med andre nationale

parlamenter.

Parlamentarisk kontrol med EU-sager i de øvrige EU-lan-

de og bedste praksis.

Interessevaretagelse i EU-regi blandt danske interesse-

organisationer og deres syn på et styrket samarbejde

med Folketinget.

Folketingets politiske partiers måde at behandle EU-sa-

ger på internt i grupperne.

Folketingets rolle i implementeringen af EU-lovgivningen

i dansk ret.

behandlet i fagudvalgene og i Folketingssalen, er det stadig

Europaudvalget, som gennem sine mandater til regeringen

udgør omdrejningspunktet for den parlamentariske kontrol

med dansk EU-politik.

Folketingets parlamentariske kontrol med regeringen foregår

almindeligvis, ved at Folketinget enten anmoder om oplysnin-

ger fra regeringen eller tilkendegiver sin opfattelse over for

regeringen for derved at påvirke dens forhandlingslinje.

Efter folkeafstemningen om dansk EU-medlemskab den 2.

oktober 1972 var Folketingets politiske partier enige om, at

Folketinget skulle have en stærk rolle i kontrollen med rege-

ringens EU-politik.

Trods indgående drøftelser mellem partierne kunne de ikke

enes om en konkret model for, hvordan disse retningslinjer

skulle udmøntes, inden tiltrædelsesloven blev vedtaget i

oktober 1972. Derfor pålagde den blot regeringen at under-

rette et af Folketinget nedsat udvalg om EU-lovgivning, der

enten bliver umiddelbart anvendelig i Danmark, eller som

Folketinget skal medvirke til at gennemføre.

Der viste sig dog hurtigt et flertal for en centraliseret model

bygget op omkring Folketingets Markedsudvalg (senere

Europaudvalget, for nemheds skyld kaldes det herefter Euro-

paudvalget). En forespørgselsdebat i februar 1973 om priser

på svinekød banede vejen for dette.

Europaudvalget vedtog sin første beretning den 29. marts

1973, der indeholder en aftale med regeringen om, at den

skulle indhente et forhandlingsmandat centralt i Europaud-

valget i alle EU-sager af større rækkevidde.

Europaudvalget

kunne ifølge beretningen anmode de ansvarlige fagudvalg om

en udtalelse.

Europaudvalget

Europaudvalget er i dag den centrale aktør i Folketinget, når

det handler om behandlingen af EU-sager. Det er Europaud-

valget, som har ansvaret for Folketingets kontrol med rege-

ringens EU-politik og koordineringen af Folketingets behand-

ling af EU-sager i forhold til EU’s institutioner.

Europaudvalgets rolle er juridisk forankret i tiltrædelses-

lovens § 6, stk. 2, der som sagt forpligter regeringen til at

underrette Europaudvalget om de vigtigste EU-sager. Re-

geringens underretningspligt er udbygget til et egentligt

mandatsystem forankret i en række af Europaudvalget

beretninger, hvor regeringen har forpligtet sig til at søge et

7.1 Folketingets kontrol

med dansk EU-politik

I dag behandler Folketinget EU-sager i både Folketingssalen,

Europaudvalget og de øvrige stående udvalg. På trods af at

Folketinget over årene har arbejdet på at få flere EU-sager

29 Europaudvalgets beretning af 29. marts 1973 blev tiltrådt af udenrigsministeren på vegne af regeringen. Gennem årene og også i takt med, at EU har ændret kompeten-

cer, er Europaudvalgets aftaler med regeringen blevet ændret gennem ca. 30 beretninger og et par brevudvekslinger. Et overblik kan findes i »Europaudvalget konsoliderede

beretninger«.

30 FFO bilag II om de stående udvalgs sagsområder.

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 564: EU-reformgruppens rapport: Folketinget i Europa - Europa i Folketinget

forhandlingsmandat i alle sager af større rækkevidde.

Den

statsretlige sagkundskab er delt i spørgsmålet om, hvorvidt

disse mandater er retligt bindende for regeringen.

Men

skiftende regeringer har fulgt mandaterne stort set undtagel-

sesfrit siden 1973.

Forhandlingsmandaterne

I det nuværende system er det regeringen, som vurde-

rer, hvornår en sag er af større rækkevidde og derfor skal

forelægges til forhandlingsoplæg, og hvilke sager der er af

væsentlig betydning, og som udvalget derfor skal orienteres

om.

Regeringen foretager en samlet vurdering af de juridiske,

økonomiske og politiske konsekvenser ved de enkelte

forslag med henblik på at vurdere, om en sag er af større

rækkevidde. Regeringen opererer ikke med mere specifikke

kriterier og redegør almindeligvis ikke over for Folketinget for,

hvorfor en sag skønnes at være eller ikke at være af større

rækkevidde.

Der opstår sjældent uenighed mellem et flertal i Europaud-

valget og regeringen om, hvordan sagerne bør forelægges.

Inden for de sidste 15 år er det sket i fire sager.

Europaud-

valget har i sådanne situationer mulighed for at anvende de

almindelige parlamentariske instrumenter som f.eks. at kalde

en minister i samråd eller vedtage en såkaldt næseberetning.

Det mandat, regeringen søger, omhandler regeringens for-

handlingsposition i Rådet. Hvis der under forhandlingerne i

Rådet viser sig mulighed for en ny løsning, som afviger væ-

sentligt fra det mandat, regeringen har fået i første omgang,

kan regeringen komme tilbage til Europaudvalget og forelæg-

ge et nyt forhandlingsoplæg.

I henhold til Europaudvalgets beretninger skal regeringens

rådføring med Europaudvalget ske på et sådant tidspunkt og

en sådan måde, at såvel hensynet til Folketingets indflydelse

som regeringens forhandlingsfrihed respekteres.

Det har

ofte givet anledning til drøftelser af denne balance.

Især regeringens timing af mandaterne har over årene været

genstand for diskussion. Det blev derfor aftalt i Europaud-

valgets beretning af 23. juni 2006 om tidlig forelæggelse,

at regeringen skal forelægge sager af større rækkevidde til

forhandlingsoplæg, inden den danske holdning fastlægges.

Og i en beretning om tidlig inddragelse fra den 12. april

2019 blev det aftalt, at regeringen som klar hovedregel skal

orientere Europaudvalget mundtligt om EU-sager af større

rækkevidde mindst én gang, før de forelægges til forhand-

lingsoplæg, så udvalgets medlemmer får mulighed for at gøre

regeringen bekendt med deres synspunkter om disse på et

tidligere tidspunkt.

Men der har også været drøftelser mellem udvalget og skif-

tende regeringer om formuleringen af mandaterne, hvilket i

september 2019 medførte en ensretning af sprogbrugen i

regeringens forhandlingsoplæg.

Regeringen forelægger 60-90 forhandlingsoplæg pr. folke-

tingssamling. Som hovedregel orienteres Europaudvalget om

alle direktiver og væsentlige forordninger, men ikke om min-

dre væsentlige retsakter.

31 Regeringen forpligtede sig for første gang til at forelægge alle EU-sager af større rækkevidde til forhandlingsoplæg den 29. marts 1973 i Europaudvalgets første beret-

ning, men forpligtelsen er siden blevet bekræftet af regeringen i flere andre beretninger.

32 I nyere statsretlig teori har især Henrik Zahle og Helle Krunke argumenteret for, at Europaudvalgets mandater er retligt bindende for regeringens ministre, mens det i

andre dele af den forfatningsretlige litteratur er antaget, at Europaudvalgets beretninger ikke er retligt bindende for regeringen, med henvisning til at udvalgsberetninger

på linje med folketingsbeslutninger ikke forpligter regeringen juridisk. Det gælder bl.a. Hjalte Rasmussen, Henrik Hjort Elmquist og Jørgen Albæk Jensen.

33 Der findes ikke kendte tilfælde, hvor regeringen har nægtet at følge eller hævdet ikke at være forpligtet til at følge Europaudvalget mandater. Der har været situationer,

hvor et flertal i Europaudvalget har været uenig med regeringen om, hvorvidt et mandat er fulgt. Det var bl.a. tilfældet i forbindelse med finansministerens forelæggelse

af et forhandlingsoplæg til EU’s budget for 2020 den 28. august 2019. Regeringen havde stemt nej i Rådet til budgetforslaget for 2020, hvilket flere medlemmer af udvalget

mente var i strid med regeringens mandat. Finansministeren fastholdt dog, at han havde handlet inden for det mandat, han havde fået fra Europaudvalget.

34 Der er tale om vurdering baseret på retningslinjer fra Udenrigsministeriet, som er nedfældet i Udenrigsministeriets »Retningslinjer for den danske

EU-beslutningsprocedure«.

35 F.eks. i november 2015, hvor et flertal pålagde den daværende finansminister at forelægge rådskonklusioner om klimafinansiering til forhandlingsoplæg, som ministe-

ren dog valgte ikke at følge, jf. EUU – alm. del, bilag 74, folketingsåret 2015-16.

36 Beretning fra Markedsudvalget afgivet den 29. marts 1973.

37 Beretning fra Markedsudvalget afgivet den 29. marts 1973.

38 Spørgsmålet er så, hvornår man kan sige, at regeringen fastlægger sin holdning. Svaret på dette spørgsmål er aftalt i en brevveksling mellem daværende formand for

Europaudvalget, Elisabeth Arnold, og daværende udenrigsminister Per Stig Møller. Det fastslås her, at regeringen i forbindelse med indgåelsen af førstebehandlingsaftaler i

EU i sager af større rækkevidde vil forelægge sagerne i Europaudvalget, senest når »Coreper giver formandskabet mandat til at indgå aftale med Europa-Parlamentet«.

39 Jf. brev fra udenrigsministeren til Europaudvalgets formand af 30. september 2019.

40 EU vedtager ca. 2.000 retsakter om året. Størstedelen af disse er Kommissionens gennemførelsesretsakter og delegerede retsakter, som regeringen kun forelægger i

Folketinget, hvis regeringen vurderer, de er væsentlige eller af større rækkevidde.

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 564: EU-reformgruppens rapport: Folketinget i Europa - Europa i Folketinget

Folketinget i Europa — Europa i Folketinget

Tabel 1: Antal årlige mandater i EU-sager

fra udvalgte nationale mandater

Parlament

Danmark/Folketinget

År

2016/17

2017/18

2018/19

2019/20

2017

2018

2019

2020

2016/17

2017/18

2018/19

2019/20

2017

2018

2019

2020

2017

2018

2019

2020

2017

2018

2019

2020

2017

2018

2019

2020

2017

2018

2019

2020

Mandater

108

101

106

401

411

363

155

122

107

57*

pe bestående af medlemmer af Folketinget, om proceduren

i stedet kunne være, at der skulle være flertal for regeringens

forhandlingsoplæg, dog uden at nå den konklusion.

Boks 1: Åbenhed og information

Europaudvalgets møder har siden 2006 som udgangs-

punkt været åbne. I tilfælde, hvor f.eks. hensynet til for-

handlingsinteresser tilsiger det, kan udvalgets møder

dog lukkes. Udvalget og regeringen beslutter i fælles-

skab, hvilke sager der skal behandles for lukkede døre.

Det har jævnligt været drøftet, om lukkede møder giver

mere substantielle drøftelser med ministrene.

Den skriftlige orientering af udvalget fra regeringen er

betydelig. Udvalget modtager ca. 2.000 bilag, heraf

størstedelen fra regeringen, pr. folketingssamling, vari-

erende mellem 2 og ca. 300 sider. Flere medlemmer af

Europaudvalget har gennem årene påpeget, at omfan-

get i sig selv udgør en barriere for den parlamentariske

kontrol.

Langt hovedparten af udvalgets dokumenter er of-

fentligt tilgængelige. Undtagelsen er dokumenter, der i

EU-systemet er fortrolige eller interne (f.eks. limitédoku-

menter), eller dokumenter fra regeringen, som er aftalt

fortrolige, f.eks. ambassadøranalyser. Limitédokumenter

må ifølge aftalen med Udenrigsministeriet kun gives til

medlemmer af Europaudvalget og ikke medlemmer af

Folketingets Fagudvalg. Limitédokumenterne er omfattet

af tavshedspligt efter Folketingets almindelige regler om

forhandlinger i udvalg som fastsat i Folketingets forret-

ningsorden § 8, stk. 7.

Nærhedstjek og politisk dialog

Europaudvalget kan anmode et fagudvalg om at afgive en

udtalelse om et EU-forslag. Fagudvalget er derefter forpligtet

til at afgive en udtalelse inden for en frist fastsat af Euro-

paudvalget.

Europaudvalget har anmodet fagudvalgene

om udtalelser i gennemsnit otte til ti gange årligt inden for de

seneste 10 år.

Udtalelserne fra Folketinget til EU-Kommissionen kan enten

omhandle et EU-forslags indhold (udtalelse) eller være en

vurdering af, om det overholder EU’s nærhedsprincip (be-

Finland/Eduskunta

Sverige/Riksdagen

Slovenien/

Nationalforsamlingen

Slovakiet/ Nationalrådet

Østrig /Nationalrådet og

Forbundsrådet

Litauen/Seimas

Estland/Riigikogu

* første 6 mnd.

Hvordan træffes beslutningen om mandatet?

Udvalgets formand konkluderer på baggrund af drøftelser i

udvalget, hvorvidt der er et flertal imod regeringens forhand-

lingsoplæg, hvilket sker yderst sjældent.

I perioden 2008-

17 var der i blot syv tilfælde et flertal imod regeringens linje.

I folketingssamlingen 2017-18 overvejede en arbejdsgrup-

41 Ministeren har som hovedregel før udvalgsmødet sikret sig, at der ikke er et flertal imod regeringen, enten pr. tlf/sms eller ved møder med udvalgte ordførere. Når det

en sjælden gang sker, at en minister får et flertal imod sig, kan det skyldes, enten at ordførere finder, at det mundtlige forhandlingsoplæg afviger fra det aftalte, eller at en

ministers kontakter før mødet ikke har været tilstrækkelige.

42 Det drejer sig bl.a. om forslagene til godkendelse af statsstøtte til opkøb af landbrugsjord i Italien (i 2009), dyrkning af gmo (i 2011), tobaksvaredirektivet (i 2013),

PSO-forordningen i 4. jernbanepakke (i 2014) og AVMS-direktivet (i 2017).

43 FFO § 8, stk. 11.

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 564: EU-reformgruppens rapport: Folketinget i Europa - Europa i Folketinget

grundet udtalelse).

Ved udtalelser om forslagets indhold er

det almindeligt, at formændene for Europaudvalget og det

relevante fagudvalg begge er medunderskrivere af en fælles

udtalelse til Kommissionen, men et fagudvalg kan også vælge

selv at underskrive henvendelsen.

Ved begrundede udtalel-

ser om brud på nærhedsprincippet er det aftalt, at Europaud-

valget vedtager dem på Folketingets vegne.

Siden 2009

har Europaudvalget vedtaget 13 begrundede udtalelser. Den

seneste blev vedtaget i december 2020 og var om Kommis-

sionens forslag til direktiv om passende mindstelønninger i

den Europæiske Union.

Boks 2: Folketingets fem til ti

prioriterede EU-forslag

For at understøtte en tidlig behandling af større EU-sager

i Folketinget, har Europaudvalget siden 2010 vedta-

get en liste på fem til ti prioriterede EU-lovforslag, som

forventes at få særlig politisk interesse i Danmark. Ud-

vælgelsen af forslagene sker på baggrund af Kommis-

sionens årlige arbejdsprogram og efter konsultation af

Folketingets fagudvalg.

brugen af de almindelige muligheder for at stille skriftlige

spørgsmål og give deres opfattelse til kende på samråd med

ministeren.

Flere fagudvalg benytter muligheden for at indkalde ressort-

ministre i samråd, hvis de vil behandle en vigtig EU-sag. Nogle

få fagudvalg gør det fast forud for ministerens deltagelse i

rådsmøderne i Bruxelles eller Luxembourg.

Samrådet fore-

går typisk, umiddelbart før ministeren skal forelægge sagerne

i Folketingets Europaudvalg.

Hvis et fagudvalg ønsker at påvirke regeringens holdning i

en EU-sag, kan det også vælge at vedtage en indstilling om

sagen, som enten sendes til Europaudvalget umiddelbart

forud for regeringens forelæggelse af den i Europaudvalget

eller direkte til regeringen. Muligheden er dog reelt ikke blevet

benyttet siden Miljø- og Planlægningsudvalget i 2007 stop-

pede med at gøre det fast. I stedet er der fagordførere, der

benytter sig af muligheden for at deltage i Europaudvalgets

møder.

I andre fagudvalg indkaldes en ressortminister kun i sam-

råd om EU-sager en gang hvert halve år, hvor denne typisk

præsenterer de vigtigste verserende EU-sager inden for

udvalgets ressortområde.

Endelig er der udvalg, hvor det

besluttes ad hoc, om udvalget ønsker at indkalde en minister

i samråd forud for et rådsmøde.

Et fagudvalg kan også vælge at tage et større EU-lovforslag

op tidligt i EU’s beslutningsproces. Ofte vil det som ovenfor

nævnt foregå på baggrund af en anmodning fra Europaudval-

get,

men det kan også ske på eget initiativ.

En sådan sag kan starte med et samråd med den ansvarlige

minister i fagudvalget. Som forberedelse af samrådet kan

fagudvalget f.eks. vælge at bede ministeren om en teknisk

gennemgang af sagen eller bede en af Folketingets EU-kon-

sulenter om et oplæg. Fagudvalget kan også arrangere et

temamøde eller en høring med oplæg fra eksperter eller inte-

ressenter. Som afslutning på behandlingen kan fagudvalget

EU i fagudvalgene

Folketingets forretningsorden forpligter ikke Folketingets

fagudvalg til at behandle EU-sager.

I henhold til Folketin-

gets forretningsorden træffer hvert udvalg selv beslutning

om »udvalgsarbejdets tilrettelæggelse og gennemførelse«.

Det er således det enkelte udvalg, som beslutter, hvordan og

i hvilket omfang det ønsker at behandle EU-sager inden for

dets sagsområde. I praksis er det derfor også meget forskel-

ligt og personafhængigt, hvordan de enkelte udvalg vælger at

tilrettelægge deres behandling af EU-sager.

Udvalgene og deres medlemmer har forskellige muligheder

for at udøve parlamentarisk kontrol med EU-sager gennem

44 Se TEU, artikel 12, og Protokol 1 og 2 til Lissabontraktaten. EU-landenes nationale parlamenter har her en traktatfæstet ret til at blive konsulteret af Kommissionen om

EU-lovforslagenes overholdelse af nærhedsprincippet. EU-landenes nationale parlamenter fik med Lissabontraktaten i 2009 en traktatfæstet ret til at påtale krænkelser

af nærhedsprincippet over for EU’s institutioner. Parlamenterne har 8 uger, fra forslaget foreligger i alle sprogversioner, til et gennemføre et sådant nærhedstjek. Hvis et

parlament finder, at et EU-forslag er i strid med nærhedsprincippet, sender det en begrundet udtalelse om dette til Kommissionen.

45 Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har f.eks. i 2020 sendt to skrivelser til EU-kommissærerne Frans Timmermans og Kadri Simson om Green Deal og havvind.

46 Europaudvalgets beretning af 9. april 2010.

47 Europaudvalget kan dog bede et fagudvalg om at afgive en udtalelse om et EU-forslag, hvilket udvalget er forpligtet til at gøre inden for en frist fastsat af Europaudval-

get. I praksis kan udtalelsen dog blot bestå af et kort svar om, at udvalget ikke har nogen bemærkninger til EU-forslaget.

48 FFO § 8, stk. 8.

49 Der er stor forskel på, hvor meget EU-stof der ligger inden for hvert enkelt fagudvalgs sagsområde, og dermed også hvor mange sager, de enkelte fagudvalg behandler,

og hvordan behandlingen foregår. Der er med andre ord opstået en række forskellige praksisser i de enkelte fagudvalg.

50 Det gælder bl.a. Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg, Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg og Retsudvalget.

51 FFO § 8, stk. 14.

52 Det sker i Folketingets Erhvervsudvalg, hvor erhvervsministeren kommer halvårligt i et samråd. Til gengæld er finansministerens halvårlige orientering af udvalget

skriftlig.

53 FFO § 8, stk. 11.

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 564: EU-reformgruppens rapport: Folketinget i Europa - Europa i Folketinget

Folketinget i Europa — Europa i Folketinget

eventuelt vedtage en beretning rettet mod regeringen, hvilket

i gennemsnit sker en gang om året, eller en fælles politisk ud-

talelse til Kommissionen sammen med Europaudvalget, som

sendes direkte til Europa-Kommissionen.

Et fagudvalg kan

som sagt også – sammen med Europaudvalget – vedtage en

begrundet udtalelse til Kommissionen, hvis det vurderes, at

et EU-forslag er i strid med EU’s nærhedsprincip.

Boks 3: Eksempel på direkte dialog med Bruxelles

Folketingets Transport- og Boligudvalg (TRU) var i Bru-

xelles to gange i forbindelse med EU-forhandlingerne om

den såkaldte vejpakke i 2018 og 2019.

Der var en forudgående orientering i ministeriet om for-

handlingerne og den danske holdning, og udvalget havde

på turen lejlighed til at møde erhvervs- og brancheorga-

nisationer, EU-kommissærer og europaparlamentarikere

for at drøfte vejpakken. I 2019 deltog transportministe-

ren desuden i dele af turen.

Derudover orienterer regeringen Folketingets fagudvalg om

vedtagelsen af såkaldte komitésager i EU.

Miljø- og Fødeva-

reudvalget og Transport- og Boligudvalget er blandt de ud-

valg, som modtager flest af disse sager. Sagerne behandles

normalt i en skriftlig procedure, som fra tid til anden munder

ud i mindretalsudtalelser til ministeren. Men hvis der tegner

sig et flertal imod regeringens holdning, kan udvalgene indgå

i en dialog med Europaudvalget om en fælles udtalelse om

sagen. Det sker dog kun yderst sjældent.

Endelig behandler Folketingets fagudvalg også EU-spørgs-

mål som led i deres almindelige behandling af hjemlige lov-

forslag, hvis det er relevant i forbindelse med eksempelvis

gennemførelse af et EU-direktiv i dansk ret.

EU i Folketingssalen

Også i Folketingssalen har Folketinget forskellige muligheder

for at kontrollere eller påvirke regeringen i forbindelse med

EU-sager.

Hvis ønsket er at påvirke regeringens holdning i en EU-sag,

kan Folketingets politiske grupper fremsætte beslutningsfor-

slag, som kan vedtages i salen. Antallet af beslutningsforslag

om EU ligger på cirka fire til otte pr. samling. Det antages dog

almindeligvis, at regeringen ikke er retligt forpligtet til at følge

sådanne folketingsbeslutninger. Men regeringen vil ofte af

politiske grunde imødekomme et beslutningsforslag og for-

søger derfor at påvirke ordlyden af et sådant, hvis der tegner

sig et flertal.

Hvis Folketinget ønsker at skaffe sig oplysninger fra regerin-

gen, kan det indkalde en minister til en forespørgselsdebat i

salen,

hvor denne vil være forpligtet til at møde op og sva-

re.

Antallet af forespørgselsdebatter, der har en EU-vinkel,

ligger i gennemsnit på tre til fem pr. samling. En forespørg-

selsdebat kan afsluttes med en vedtagelse om et EU-spørgs-

mål.

Beslutningsforslag bruges oftest af de politiske grup-

per til at sætte fokus på en aktuel politisk sag.

Folketinget afholder desuden i henhold til tiltrædelsesloven

en årlig redegørelsesdebat i Folketingssalen med udenrigs-

ministeren om udviklingen i EU,

som fra sidste år er blevet

knyttet sammen med Kommissionens præsentation af EU’s

nye arbejdsprogram for det kommende år.

Ifølge Folketingets forretningsorden er det også muligt for

et folketingsudvalg at sende en EU-sag til behandling i Fol-

ketingssalen.

Forhandlingen finder sted på baggrund af en

redegørelse fra regeringen. Denne procedure blev anvendt

flittigt tilbage i 1980’erne af Folketingets Europaudvalg, da

den blev indført i Folketingets forretningsorden,

men den er

ikke anvendt siden 2001. Proceduren blev derfor revideret

i december 2018 med henblik på at forenkle den for at få

54 En politisk udtalelse inden for rammerne af den politiske dialog med Kommissionen vil normalt være underskrevet af både formanden for fagudvalget og formanden

for Europaudvalget. Folketinget har siden 2005 vedtaget 75 politiske udtalelser til Kommissionen, heraf dog kun en enkelt inden for de seneste 4 år. Den senest er fra marts

2021 og vedrører Kommissionens forslag til forordning om et indre marked for digitale tjenesteydelser.

55 Regeringen forelægger hvert år en stribe komitésager til orientering i de relevante fagudvalg og Europaudvalget. Efter fast praksis foregår det skriftligt ved fremsendel-

sen af et grundnotat om forslagene.

56 Seneste eksempel på en sådan fælles udtalelse (mellem EUU og Udvalget for Fødevarer-, Landbrug og Fiskeri) er tilbage fra folketingssamlingen 2009-10.

57 Grundlovens § 53 og FFO § 21.

58 Ministeren er dog ikke forpligtet til at give oplysninger om forhold, som efter deres særlige karakter kræver hemmeligholdelse. Se f.eks. Danmarks Riges Grundlov med

kommentarer (2. udgave), side 357 med henvisninger.

59 FFO § 21, stk. 5, og § 24 giver Folketinget mulighed for at fremsætte et forslag til vedtagelse på højst 150 ord under en forhandling om en forespørgsel – ved en hastefore-

spørgsel dog ikke mere end 50 ord.

60 Det hedder i § 6, stk. 1, i tiltrædelsesloven: »Regeringen afgiver beretning til Folketinget om udviklingen i Den Europæiske Union«.

61 Folketingets seneste redegørelsesdebat blev afholdt i november 2020 og havde fokus på Europa-Kommissionens nye arbejdsprogram for 2021, som blev præsenteret af

kommissionsformand Ursula von der Leyen den 16. september i Europa-Parlamentet.

62 FFO § 19, stk. 6.

63 Proceduren i § 19, stk. 6, er benyttet af Europaudvalget 25 gange siden 1987 til at sende EU-sager til drøftelse i Folketingssalen. De fleste tilfælde går tilbage til de første

år efter dens indførelse i FFO i december 1986. Det skete i henholdsvis 13 og 6 tilfælde i folketingssamlingerne 1987-88 og 1988-89. I 1997 blev proceduren i FFO ændret, så

proceduren også kunne anvendes af Folketingets andre stående udvalg. Proceduren er senest anvendt i samlingen 2000-01.

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 564: EU-reformgruppens rapport: Folketinget i Europa - Europa i Folketinget

Figur 1: Sammenhængen mellem specialudvalg, regeringens EU-udvalg og Folketinget

EU NIVEAU

SPECIALUDVALG

Rammenotat (godkendes i

regeringsinternt specialudvalg)

Høring (eksternt specialud-

valg)

Kommenteret dagsorden

(regeringsinternt specialudvalg)

Høring (eksternt specialudvalg)

REGERINGENS EU UDVALG

OG ANDRE REGERINGSUDVALG

FOLKETINGET

Lovgivningsforslag

fremsættes

Grund- og nærhedsnotat

Sagen sættes på

dagsordenen for et

rådsmøde

Kommenteret dagsorden

Samlenotat og mundtlig

forelæggelse

Udsigt til snarlig

vedtagelse af

rådsposition

Kommenteret agsorden

(regeringsinternt specialudvalg)

Høring (eksternt specialudvalg)

Evt. drøftelse i Regeringens

Koordinationsudvalg eller

Økonomiudvalg

Kommenteret dagsorden

Samlenotat, mundtlig

forelæggelse og regeringens

indhentning af forhandlings-

oplæg

flere vigtige EU-sager til behandling i Folketingssalen.

Man

gav Europaudvalget en særlig mulighed for at få en sag drøf-

tet i salen under nye debatformer,

som skulle skabe større

opmærksomhed om sagerne. Samtidig skulle det give bedre

mulighed for at få oplysninger fra regeringen, både i form af

en indledende redegørelse og i form af en mulighed for at stil-

le opfølgende spørgsmål til ministeren eller ministrene. Indtil

videre har den reviderede procedure dog ikke været anvendt.

7.2 Regeringens EU-

beslutningsprocedure og

specialudvalgenes rolle heri

Regeringens EU-beslutningsprocedure er tæt bundet op på

regeringens deltagelse i forhandlingerne i Rådet og regerin-

gens løbende forelæggelser for Folketingets Europaudvalg.

EU-beslutningsproceduren og sammenhængen med lovgiv-

ningsarbejdet på EU-niveau er opsummeret i figur 1.

Regeringen indleder sin behandling af et EU-forslag med

at udarbejde et rammenotat. Rammenotatet forberedes af

det ansvarlige ressortministerium og godkendes af det re-

geringsinterne specialudvalg på området. Parallelt hermed

hører regeringen relevante eksterne interessenter – primært

interesseorganisationer – gennem et regeringseksternt

specialudvalg. På baggrund af rammenotatet udarbejder

ressortministeriet et grund- og nærhedsnotat til Folketin-

get. Grund- og nærhedsnotatet er næsten enslydende med

rammenotatet, idet sensitive elementer om forventnin-

gerne til andre landes holdninger og regeringens nærmere

forhandlingslinje er udeladt eller forkortet. Til gengæld in-

deholder grund- og nærhedsnotatet regeringens såkaldte

foreløbige generelle holdning til forslaget. Grund- og nær-

hedsnotatet sendes til Europaudvalget og det ansvarlige

fagudvalg, senest 4 uger efter forslaget foreligger i en dansk

sprogversion.

Så snart en sag sættes på dagsordenen for et rådsmøde, vil

regeringen forelægge den for Folketingets Europaudvalg.

Først udarbejder det ressortansvarlige ministerium dog en

såkaldt kommenteret dagsorden,

som godkendes af det

regeringsinterne specialudvalg på området og regeringens

EU-udvalg.

Den kommenterede dagsorden omskrives til

et såkaldt samlenotat, der oversendes til Folketingets Euro-

paudvalg senest 8 dage forud for regeringens forelæggelse

i Europaudvalget. Som det var tilfældet med grund- og nær-

hedsnotatet, indeholder samlenotatet mere begrænsede

oplysninger om andre landes holdninger og om regeringens

64 Se B 53 fra 2018-19, 1. samling, jf. Folketingstidende 2018-19, 1. samling, tillæg C, B 53 som vedtaget.

65 I § 19, stk. 7, indsattes som 2. og 3. pkt.: »For forhandlinger på grundlag af et ønske fra Europaudvalget fastsættes taletider m.v. dog af Folketingets formand efter

indstilling fra udvalget. Formanden kan herunder bestemme, at forhandlingen skal finde sted på grundlag af en mundtlig redegørelse fra ministeren«.

66 I regeringens beslutningsprocedure behandles primært lovgivningsforslag fra Kommissionen, men også rådskonklusioner, sager ved EU-Domstolen, komitésager og

delegerede retsakter m.v.

67 Dog gælder en skærpet frist på 3 uger for de fem til ti prioriterede EU-forslag, som Folketinget udvælger fra Kommissionens årlige arbejdsprogram.

68 Denne bør ikke forveksles med den kommenterede dagsorden, som Folketingets EU-konsulent udarbejder på baggrund af regeringens samlenotat og andre kilder, og

som sendes til medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og relevante fagudvalg forud for Folketingets Europaudvalgs behandling af sagen.

69 Processen i forbindelse med regeringens forelæggelse af forhandlingsoplæg følger i udgangspunktet samme proces som enhver anden mundtlig forelæggelse for Folke-

tingets Europaudvalg. Fagministeriet udarbejder således en kommenteret dagsorden, der omarbejdes til et samlenotat, der oversendes til Folketinget.

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 564: EU-reformgruppens rapport: Folketinget i Europa - Europa i Folketinget

Folketinget i Europa — Europa i Folketinget

holdning og forhandlingsstrategi. Samlenotatet indeholder

dog på dette stadie i beslutningsprocessen regeringens ge-

nerelle holdning.

Når Rådet nærmer sig vedtagelse af en rådsposition, og hvis

regeringen skønner, at sagen for Danmark er af større ræk-

kevidde, skal den ressortansvarlige minister indhente op-

bakning til et forhandlingsoplæg i Folketingets Europaudvalg.

I de tilfælde, hvor den ressortansvarlige minister ønsker at

lægge afgørende vægt på, altså have mulighed for at stemme

imod, et element i forslaget fra Kommissionen, vil den an-

svarlige minister typisk først forelægge sagen for regeringens

koordinationsudvalg (KU) eller i enkelte tilfælde regeringens

økonomiudvalg (ØU) eller Udvalget for Grøn Omstilling. Det-

te sker for at sikre, at man på tværs af regeringen er enige

om, at man er villig til at stemme nej til trods for de bredere

europapolitiske konsekvenser, dette kan have. Kun et fåtal af

forslagene fra Kommissionen kræver forelæggelse for et af

de tre centrale regeringsudvalg.

De fleste fagministerier har i dag EU-kontorer, der varetager

danske interesser over for EU-institutionerne. Interesseva-

retagelsen sker bl.a. gennem ministeriernes attachéer på

EU-repræsentationen i Bruxelles og via kolleger i de andre

EU-hovedstæder. Indimellem giver fagministerierne også –

via Udenrigsministeriet – de danske ambassader i EU-hoved-

stæderne i opdrag at kortlægge de øvrige landes holdninger

til et forslag.

Det er fagministeriet, der har ansvaret for udarbejdelsen af

både dokumenterne i regeringens interne EU-procedure og

notaterne til Folketingets Europaudvalg. Udenrigsministeriet

spiller en koordinerende rolle. Finansministeriet og Erhvervs-

ministeriet er involveret i behandlingen af størsteparten af

sagerne, for så vidt angår statsfinansielle konsekvenser og

erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Specialudvalgene

Det første formelle skridt i regeringens EU-procedure er in-

volveringen af det relevante EU-specialudvalg.

Regeringen har i dag oprettet ca. 30 EU-specialudvalg, hvis

formandskab varetages af det ansvarlige fagministerium.

Formanden i et specialudvalg er typisk en afdelings-, kontor-

eller styrelseschef. Udenrigsministeriet og Finansministeriet

er medlem af alle specialudvalgene. Regeringen har nedsat

specialudvalgene inden for de politikområder, som berøres af

EU-lovgivning, f.eks. miljø, erhvervspolitik, landbrug- og fiske-

ripolitik, økonomisk politik og retspolitik m.v.

Alle specialudvalgene har en regeringsintern funktion, mens

nogle også har en ekstern funktion i forhold til at konsultere

relevante interesseorganisationer på området.

Med til specialudvalgenes interne funktioner i regeringen

hører at analysere sagernes indhold, rækkevidde og konse-

kvenser. Specialudvalget godkender regeringens rammeno-

tater, inden de i form af grund- og nærhedsnotater oversen-

des til Folketingets Europaudvalg. Specialudvalgene bidrager

også til arbejdet med at udarbejde de øvrige dokumenter i

regeringens EU-beslutningsprocedure, herunder særlig de

kommenterede dagsordener. I teorien har specialudvalget

en central rolle internt i regeringen i forhold til at formulere

regeringens holdning. I praksis er det dog oftest de for sa-

gen centrale ministerier

og EU-repræsentationen,

som

koordinerer udkastet til en regeringsholdning, allerede inden

sagen forelægges specialudvalget. Specialudvalget justerer

således kun i begrænset omfang regeringens holdning, inden

den godkendes.

Som hovedregel bekræfter regeringens EU-udvalg den enig-

hed, der opnås på specialudvalgsniveau, om regeringens

Niveauerne i regeringens

EU-beslutningsprocedure

EU-proceduren internt i regeringen er opdelt i niveauer.

Figur 2: Niveauerne i regeringens

EU-beslutningsprocedure

REGERINGS

UDVALG

Særligt væsentlige sager

REGERINGENS EU UDVALG

Bredere koordination

EU SPECIALUDVALG

Høring af interessenter og første

formulering af regeringens holdning

FAGMINISTERIET

Ressortansvar

Fagministeriernes centrale rolle

Fagministerierne spiller en central rolle i regeringens interne

EU-beslutningsprocedure. Dette er et resultat af den decen-

tralisering af regeringens håndtering af EU-sagerne fra Uden-

rigsministeriet til fagministerierne, som tog fart i 1990’erne,

bl.a. som følge af det øgede antal EU-sager og sagernes sti-

gende kompleksitet.

70 Det er typisk fagministeriet, Finansministeriet og Udenrigsministeriet.

Særlig fagattachéerne, der har den daglige kontakt til de øvrige medlemslande og Kommissionen.

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 564: EU-reformgruppens rapport: Folketinget i Europa - Europa i Folketinget

holdning.

Da det er embedsmænd, der repræsenterer

ministerierne i specialudvalgene, betyder det, at regeringens

holdning i hovedsagen fastlægges på embedsmandsni-

veau.

Den ressortansvarlige minister vil oftest blive involve-

ret i fastlæggelsen af regeringens holdning, mens de øvrige

ministre typisk først involveres på et senere tidspunkt, hvis

overhovedet.

Nogle specialudvalg kan træde sammen med en udvidet

medlemskreds, hvor også eksterne interesseorganisationer

på området er inviteret. Denne form bruges primært til at

holde eksterne interessenter orienteret om, hvad der foregår

på et givent fagområde, og til at gennemføre høringer med

henblik på at identificere interessenternes holdning til lovgiv-

ningsforslag fra Kommissionen. Interessenternes høringssvar

inkluderes i de dokumenter – grund- og nærhedsnotater og

samlenotater – som regeringen oversender til Folketingets

Europaudvalg. De eksterne interessenter har dog typisk ikke

mulighed for direkte at kommentere på udkastet til regerin-

gens holdning, og høringen gennemføres ofte kun én gang i

forbindelse med udarbejdelsen af grund- og nærhedsnotatet.

Figur 3: Interne og eksterne specialudvalgs

sammensætning og funktion

Medlemmer

Intern del af

specialudvalg

Fagministeriet,

Udenrigsministeriet

og Finansministeriet

samt øvrige interes-

serede ministerier og

styrelser.

De samme som i den

interne del og eks-

terne interessenter,

særlig interesseorga-

nisationer.

Funktion

Udarbejdelse af

nøgledokumenter i

regeringens EU-be-

slutningsprocedure.

Godkendelse af ram-

menotater/grund- og

nærhedsnotater.

Høring af eksterne

interessenter ved-

rørende forslag til

EU-lovgivning samt

orientering om den

generelle udvikling på

et område.

er således regeringens EU-udvalg, der formelt godkender

den kommenterede dagsorden, som er blevet koordineret i

det regeringsinterne specialudvalg, og som i form af et sam-

lenotat efterfølgende oversendes til Folketinget. Det er også

regeringens EU-udvalg, der godkender det forhandlingsop-

læg, som regeringens ministre forelægger for Folketingets

Europaudvalg.

Udvalget behandler også sager af tværgående karakter, f.eks.

udveksling af erfaringer med håndtering af sager over for

EU’s institutioner.

EU-udvalget har særlig fokus på at sikre et godt og smidigt

samarbejde med Folketingets Europaudvalg. EU-udvalget

skal sikre, at også de bredere europapolitiske konsekvenser

er blevet taget tilstrækkeligt i betragtning i forbindelse med

specialudvalgets udarbejdelse af regeringens holdning. For-

manden for regeringens EU-udvalg vil typisk sikre sig, at der

i vanskeligere sager er taget politiske kontakter til relevante

EU-ordførere, forud for at en minister skal indhente forhand-

lingsmandat i Folketingets Europaudvalg. Derved forsøges

det sikret, at en minister ikke får et flertal imod sig i Folketin-

gets Europaudvalg.

Regeringen

Det tredje niveau i EU-beslutningsproceduren er ministerni-

veauet. Oprindelig blev alle EU-sager underlagt en særskilt

politisk behandling på tværs af regeringen i det, der dengang

hed Regeringens Udenrigspolitiske Udvalg. I dag foregår den

daglige koordination på tværs af regeringen i realiteten pa-

rallelt med koordinationen i regeringens EU-udvalg. Sagerne

forelægges således alene skriftligt og med korte deadlines

uden forventning om reel stillingtagen. Processen er med

andre ord i langt de fleste sager en ren formalitet, da selv

samme ministerier allerede har godkendt sagen i regeringens

EU-udvalg.

Men mens regeringens EU-udvalg ugentligt behandler et

tocifret antal sager, er det kun få EU-sager, der årligt forelæg-

ges de centrale regeringsudvalg koordinationsudvalget og

økonomiudvalget eller Udvalget for Grøn Omstilling.

F.eks. vil det i sager med væsentlige økonomiske konsekven-

ser (erhvervsmæssige, samfundsmæssige eller statsfinan-

sielle) typisk være regeringens økonomiudvalg, der står for

regeringsgodkendelsen, mens koordinationsudvalget vil be-

handle sager af tværgående og principiel karakter.

Ekstern del af

specialudvalg

EU-udvalget

Det andet niveau i regeringens EU-beslutningsprocedure

er regeringens EU-udvalg,

som Udenrigsministeriet er

formand og sekretariat for. Det er et embedsmandsudvalg

med ansvar for den overordnede koordination af EU-politik-

ken. Her behandles først og fremmest regeringens holdning

til EU-sagerne på kommende rådsmøder (tirsdag), før de i

samme uge (torsdag) skal forelægges i Europaudvalget. Det

72 Nedergaard, Peter (2005): Organiseringen af den Europæiske Union, side 400.

73 Krunke, Helle (2018): »Kapitel 8. Den danske beslutningsprocedure«. I: Olsen, Birgitte Egelund og Sørensen, Karsten Engsig (red.): EU-retten i Danmark, Jurist- og Øko-

nomforbundets Forlag, side 188.

74 Internt i regeringen forkortes regeringens EU-udvalg EUU – den samme forkortelse, som i Folketinget bruges for Folketingets Europaudvalg. For at undgå forvirring og

forveksling anvendes denne forkortelse derfor ikke her.

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 564: EU-reformgruppens rapport: Folketinget i Europa - Europa i Folketinget

Folketinget i Europa — Europa i Folketinget

Muligheder for indﬂydelse

for indflydelse på beslutninger om EU-lovgivning.

Figur 4: Muligheder

på

beslutninger om EU-lovgivning

Tidsforløb

Aktør

Handlinger i den

lovforberedende

fase

Danmark

Folketinget

Kan skrive høringssvar

Kan mødes med Kommissionen

(kommissær/embedsmænd)

Regeringen

Kommissionen

Udgiver roadmaps med mulighed for feed back

Oﬀentlige høringer og konsultationer af interessenter

Udarbejder forslag

Foretager konsekvensanalyse

Interservice konsultationer internt i Kommissionen

Forslag fremsættes

Øvrige

Interesseorganisationer

Giver evt. feed back

Skriver evt. høringssvar

Mødes evt. med Kommissionen

(kommissær/embedsmænd)

Skriver evt. høringssvar/

positionspapir

Mødes evt. med Kommissionen

(kommissær /embedsmænd)

Aktør

Gennemsnitlig 18 måneder

Handlinger i fasen,

hvor positioner

fastlægges

Folketinget

Kan foretage nærhedstjek

og sender evt. begrundet

udtalelse

Kan sende politisk udtalelse

Regeringen

Møder i specialudvalg og

internt i regeringen:

Dansk position fastlægges

Deltager på alle niveauer i

forhandlingerne

Rådet

Behandles i

arbejdsgruppe

Forhandlinger

Behandles i Coreper

Forhandlinger

Behandles på

ministerniveau

Rådets position

vedtages

Parlamentet

Behandles i fagudvalg

ordfører formulerer

rapport

Debat og afstemning

om rapport i udvalg

Evt. debat og

afstemning i plenar

EP’s position

vedtages

Interesseorganisationer

Mødes med ordfører,

skyggeordførere,

regeringsrepræsentanter

Formulerer evt. ændringsforslag

Mødes med råds-formandskabs

repræsentanter

Mødes med MEP’ere

Formulerer evt. ændringsforslag

Sagen forelægges af

ministre i Europaudvalget (til

orientering eller til mandat)

Aktør

Handlinger i

forhandlingsfasen

Folketinget

Regeringen

Bliver orienteret om

forhandlingerne af

rådsformandskabet

Deltager

Rådet , Parlamentet (og Kommissionen)

Trilogforhandlinger

Politisk aftale mellem institutionerne

Formel vedtagelse

i Rådet

Formel vedtagelse

på EP plenar

Interesseorganisationer

Mødes med ordfører, skyggeordfører,

rådsformandskabets repræsentanter

Vedtagelse

Handlinger i

implementerings-

fasen

Implementerer evt. EU-

retsakten (hvis gennem lov)

Implementerer/tilpasser

dansk ret til EU-retsakten

Mødes med

ministerier

Læsevejledning til skemaet: Skemaet herover illustrerer tidsforløbet fra et EU-lovforslags tilblivelse – fra første idé øverst i skemaets blå søjle til endelig

vedtagelse nederst i den blå søjle og den nationale implementering nederst i den røde søjle.

■

Kursiv indikerer, at en handling sker meget sjældent.

■

Fed skrift markerer de vigtigste beslutninger i forløbet.

■

Pilene mellem søjlerne viser forsøg på at påvirke processen.

7.3 EU’s lovgivningsproces og

mulighederne for indflydelse

Man kan inddele EU’s beslutningsprocedure

i tre faser:

Den lovforberedende fase, før et forslag er fremsat,

hvor Kommissionen foretager høringer og formulerer

forslaget.

Behandlingen i Rådet og i Parlamentet, hvor de hver især

fastlægger deres forhandlingspositioner.

Forhandlingerne mellem Rådet og Parlamentet, som

foregår i triloger med deltagelse af Kommissionen.

Den lovforberedende fase

Kommissionen

Forud for formuleringen af et lovforslag pågår i Kommissio-

nen et betydeligt lovforberedende arbejde. Kommissionen

evaluerer virkningerne af den eksisterende lovgivning, organi-

serer høringer og udarbejder konsekvensanalyser af forslag.

I hele denne fase er Kommissionen og dens tjenestegrene de

centrale aktører.

Kommissionen indgik i april 2016 en interinstitutionel aftale

med Rådet og Parlamentet om bedre regulering om brugen

af offentlige høringer, evalueringer og konsekvensanalyser i

den lovforberedende fase.

I den lovforberedende fase rådfører Kommissionens tje-

nestegrene sig også løbende med – enten permanente

I det følgende beskrives de centrale aktørers handlinger i

hver af de tre faser efterfulgt af et afsnit om muligheder for

indflydelse for et nationalt parlament.

75 Her fokuseres på den almindelige lovgivningsbeslutningsprocedure, som anvendes på 85 politikområder svarende til mere end tre fjerdedele af EU’s arbejdsområder. Da

89 pct. af alle sager vedtages ved førstebehandlingen og kun 1 pct. når til en fuld anden- eller tredjebehandling, er det førstebehandlingen, der beskrives i dette afsnit.

76 Interinstitutionel aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet for den Europæiske Union og Europa-Kommissionen om bedre lovgivning, den 13. april 2016.

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 564: EU-reformgruppens rapport: Folketinget i Europa - Europa i Folketinget

eller ad hoc-nedsatte – ekspertgrupper. Disse kan en-

ten bestå af eksperter, nationale embedsmænd eller

interesseorganisationer.

Som supplement hertil indsamler Kommissionen feedback

på sine indledende planer ved at publicere et såkaldt ro-

admap, som er en form for køreplan for et nyt initiativ. Et

roadmap indeholder to-fire siders basisinformation om, hvad

Kommissionen har tænkt sig at gøre i forhold til et kommende

initiativ – det vil sige formulering af problemet, formål med

initiativet og mulige løsninger samt information om planlagt

offentlig høring, data og metode for konsekvensanalyse m.m.

Det er muligt for interessenter og offentligheden inden for 4

uger at komme med feedback på disse. I perioden 2015-18

udgav Kommissionen i alt 691 roadmaps.

Boks 4: Tre typer roadmaps fra Kommissionen:

Indledende konsekvensanalyse (inception impact

assessment).

Evaluation road maps (hvis der er tale om en fore-

stående evaluering af eksisterende lovgivning).

Roadmap (hvis der ikke er planlagt en

konsekvensanalyse).

nisationer

med stærke interesser i et planlagt initiativ vil

derfor straks forsøge at påvirke formuleringen af forslaget

ved at give feedback på roadmaps, sende høringssvar og

positionspapirer og afholde møder med centrale embeds-

mænd i Kommissionens tjenestegrene og i kommissærernes

kabinetter.

Folketingets udvalg kan i denne fase også afholde møder

med kommissærer og centrale embedsmænd i Kommis-

sionens tjenestegrene og i kabinetterne. Klima-, Energi- og

Forsyningsudvalget afholdt eksempelvis i marts 2020 møder

med kabinetchefen i energikommissærens kabinet og cen-

trale embedsmænd i generaldirektoratet for klima i forhold

til danske interesser i nogle af initiativerne i Green Deal. Det

sker imidlertid sjældent, at folketingsudvalg afsætter tid til

sådanne møder.

Mens Folketinget har fastlagt procedurer for behandling af

høringsdokumenter af typen grønbøger og hvidbøger,

dette ikke tilfældet med Kommissionens offentlige høringer.

Da Kommissionen i stigende grad anvender andre høringsin-

strumenter end grøn- og hvidbøger, betyder det, at Folketin-

get i mindre grad end tidligere leverer input i den lovforbere-

dende fase.

Tabel 2: Antal grøn- og hvidbøger

fremlagt af Kommissionen

År

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021**

Grønbøger

Hvidbøger

Kommissionen afholder dernæst høringer, der kan have

forskellige udformninger.

Hvor det tidligere var udbredt

med grønbøger og hvidbøger, der også blev sendt direkte til

nationale parlamenter for kommentarer, har Kommissionen

de sidste mange år i højere grad anvendt høringer, der enten

har været målrettet interessenter, eller offentlige høringer

af alle interesserede borgere og organisationer. I perioden

2015-18 gennemførte Kommissionen i alt 417 offentlige

høringer.

Forslaget formuleres i Kommissionens tjenestegrene. Hvis

forslaget forventes at få betydelige økonomiske, miljømæs-

sige eller sociale konsekvenser, foretager Kommissionen en

konsekvensanalyse. Redegørelse for resultatet af høringen

og konsekvensanalysen indgår i de indledende bemærk-

ninger til forslaget. Endelig kommer forslaget gennem en

interservice consultation, hvilket vil sige, at de øvrige tjene-

stegrene kommenterer forslaget med henblik på at sikre

sammenhæng i Unionens politikker.

Muligheder for indflydelse

Der er i den lovforberedende fase gode muligheder for at få

indflydelse på nye initiativer. Regeringer og interesseorga-

77 Kommissionen (april 2019): Taking stock of Better Regulation Agenda.

**Planlagt ifølge Kommissionens arbejdsprogram for 2021

Der er to hovedudfordringer for Folketinget i forhold til at

levere input i den tidlige fase i form af feedback på roadmaps

eller svar på offentlige høringer:

78 Kommissionen er i henhold til TEU, artikel 11, stk. 3, forpligtet til at foretage brede høringer af de berørte parter og en åben, gennemsigtig og regelmæssig dialog med de

repræsentative sammenslutninger og civilsamfundet.

79 Kommissionen (april 2019): Bedre regulering. Vi gør status og fastholder engagementet.

80 Interesseorganisationer forstås her bredt som ngo’er, erhvervsorganisationer, fagforeninger, brancheorganisationer, paraplyorganisationer, foreninger m.m.

Bemærkninger til § 8, stk. 11, i Folketingets Forretningsorden samt Europaudvalgets beretning af 19. februar 1999 og Europaudvalgets beretning af 10. december 2004.

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 564: EU-reformgruppens rapport: Folketinget i Europa - Europa i Folketinget

Folketinget i Europa — Europa i Folketinget

A) At udvælge, hvilke af de mange roadmaps og offentlige

høringer, Folketinget vil komme med udtalelser om. Som

nævnt har der på 4 år været i alt ca. 1.100 muligheder for

input til disse (da de fleste forslag både har været genstand

for et roadmap og en offentlig høring, drejer det sig om cirka

halvt så mange forslag).

B) At offentlige høringer ofte er udformet som spørgeskema-

er, hvor det kan være svært for udvalgsmedlemmer fra ti for-

skellige partier at nå til enighed om, hvor krydset skal sættes.

Folketinget har imidlertid altid den mulighed at sende en

politisk udtalelse med en flertalsholdning under den politiske

dialog med Kommissionen. Folketinget udvælger i dag årligt

på baggrund af Kommissionens arbejdsprogram 5-10 prio-

riterede forslag for det kommende år, som bl.a. undersøges

for brud på nærhedsprincippet. De udgør imidlertid en meget

begrænset delmængde af Kommissionens forslag.

Næstformand i Kommissionen med ansvar for relationer med

nationale parlamenter, Maroš Šefčovič, introducerede i 2019

et begreb, han kalder aktiv subsidiaritet. Han taler bl.a. om at

finde nye måder at konsultere og gå i dialog med nationale

parlamenter på.

Dette har dog ikke fundet en systematisk

form endnu.

Tabel 3: Udtalelser fra Folketinget om EU-

lovgivningsforslag, 2010-2020

År

Begrundede udta-

lelser om brud på

nærhedsprincippet

Politiske udtalelser om et

forslags indhold

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

*I 2019 fremsatte Kommissionen meget få forslag på grund af valg til

Europa-Parlamentet og nedsættelse af en ny Kommission.

Fastlæggelse af positioner i henholdsvis Rådet

og Parlamentet

Når et forslag til en retsakt er fremsat af Kommissionen, går

behandlingen i gang i EU’s to lovgivende institutioner.

Samtidig indleder de nationale parlamenter, herunder Folke-

tinget (Europaudvalget og det relevante fagudvalg) et nær-

hedstjek for at undersøge, om forslaget lever op til nærheds-

princippet.

Folketinget laver nærhedstjek på ca. ti forslag

årligt og finder relativt få brud på nærhedsprincippet, jf. tabel

2. Nærhedstjekket fører somme tider også til, at Folketinget

afsender en politisk udtalelse om forslagets indhold til Kom-

missionen, Rådet og Parlamentet.

Den danske regerings position

Fastlæggelse af den danske regerings position internt i rege-

ringen er beskrevet i afsnit 7.2.

Rådet

Behandlingen i Rådet indledes i den relevante arbejdsgruppe

på embedsmandsniveau – først med tekniske afklaringer,

siden med forhandlinger. Når arbejdsgruppen er nået så

langt som muligt med forhandlinger af forslaget, sendes det

til Coreper (landenes faste repræsentanter på ambassadør-

niveau). Her afklares – hvis muligt – eventuelle knaster, før

forslaget behandles på ministerniveau på et rådsmøde. Her

kan eventuelle udestående elementer forhandles på plads.

Vanskelige forslag kan gå flere gange mellem arbejdsgruppe

og Coreper og/eller mellem Coreper og ministrene, før Rådet

(enten på ministerniveau eller i Coreper) når til enighed om

en fælles position. Dette er et mandat til rådsformandskabet,

der nu kan indlede forhandlinger med Europa-Parlamentet.

Europa-Parlamentet

Behandlingen af et lovforslag indledes i det eller de relevante

fagudvalg i Europa-Parlamentet. Ofte præsenterer en kom-

missær vigtige forslag i udvalget umiddelbart efter deres

fremsættelse. En ordfører (rapporteur) og skyggeordførere

fra de øvrige politiske grupper udnævnes. Ordføreren udar-

bejder et udkast til betænkning om Parlamentets holdning

inkl. ændringsforslag til Kommissionens forslag. Der frem-

sættes ændringsforslag og forhandles om disse, hvorefter

udkastet til betænkning og ændringsforslagene kommer til

82 Maroš Šefčovičs udtalelser under sin høring som kommissærkandidat i Europa-Parlamentet den 20. september 2019.

83 Det sker i henhold til TEU, artikel 12 og Protokol om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet.

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 564: EU-reformgruppens rapport: Folketinget i Europa - Europa i Folketinget

debat og afstemning i udvalget. Når betænkningsudkastet er

vedtaget i udvalget, beslutter udvalget, om ordføreren nu kan

indlede forhandlinger med Rådet på det grundlag, eller om

betænkningen først skal til afstemning blandt samtlige med-

lemmer på Parlamentets plenarmøde.

Muligheder for indflydelse

Interesseorganisationer forsøger i denne fase at påvirke Par-

lamentets ordfører og skyggeordførere og eventuelt udvalgs-

medlemmer i det relevante udvalg med breve, møder og ud-

kast til ændringsforslag. Derudover forsøger de at påvirke de

nationale regeringsrepræsentanter på embedsmandsniveau.

Den mest oplagte indflydelse for Folketinget går naturligvis

via den danske regering. Som vist tidligere (se kapitel 3, tabel

1) kommer Folketingets Europaudvalg fortsat relativt sent

ind i processen.

Folketinget har på samme måde som interesseorganisatio-

ner og regeringer også mulighed for at øve indflydelse over

for Europa-Parlamentet. Europa-Parlamentets ordførere

er ofte åbne over for input fra nationale parlamenter for at

indsamle viden om forholdene i medlemsstaterne og for at

afdække flest mulige konsekvenser og vinkler. Folketingets

Europaudvalg og fagudvalg (ofte en mindre delegation be-

stående af medlemmer fra begge) rejser i visse tilfælde til

Bruxelles for at afholde møder med Parlamentets ordførere

og skyggeordførere i sager med stærke danske interesser

og bred enighed. Det sker imidlertid kun i meget begrænset

omfang (se boksen).

ordføreren, skyggeordførere fra de andre partier og udvalgs-

formanden. Kommissionen deltager også og kan fungere som

mægler og bistå med viden. Forhandlerne rapporterer løben-

de tilbage til henholdsvis Coreper og det relevante udvalg i

Europa-Parlamentet.

Mulighederne for indflydelse

Generelt er det svært for et nationalt parlament at få indfly-

delse på forhandlingsresultatet så sent i processen.

Den Europæiske Ombudsmand har kritiseret trilogforhand-

lingerne for manglende transparens.

Hun mener, at infor-

mation om mødetidspunkter, dagsordener og de såkaldte

firkolonnedokumenter

bør være offentligt tilgængelige, med

henblik på at befolkningen kan udøve demokratisk indflydel-

se. Professionelle lobbyister og personer med gode kontakter

har ofte uformelt adgang til en del information og forsøger at

påvirke forhandlerne – også i denne fase.

Der er således især i den tidlige fase, inden et lovforslag er

fremsat, gode muligheder for at få indflydelse og komme til

orde. Det gælder både møder med Kommissionen og indgi-

velse af skriftlige input. Disse muligheder er ikke ubekendte

for Folketinget, men anvendes ikke i større omfang. En mere

aktiv indsats i denne fase kræver en grundig prioritering af,

hvilke sager der er af særlig interesse for Folketinget.

7.4 Nationale parlamenters

rolle ifølge EU-traktaterne

Folketinget og de øvrige EU-landes nationale parlamenter har

flere forskellige muligheder for at deltage i den europæiske

beslutningsproces.

Boks 5: Sager, hvor en folketingsdelegation

er rejst til Bruxelles for bl.a. at påvirke

parlamentets ordførere:

Vejpakkerne (cabotagekørsel m.m.) i april 2018 og

november 2019.

Horisont Europa (forskning) i januar 2018.

Ophavsret i januar 2017.

Sælskind i april 2015 og marts 2017.

Kontrol med overholdelsen af

nærhedsprincippet

EU-landenes nationale parlamenter har i henhold til EU-trak-

taterne en særlig rolle som »nærhedsprincippets vogtere«.

Det betyder, at parlamenterne har mulighed for tidligt i lovgiv-

ningsprocessen at påtale brud på nærhedsprincippet direkte

over for EU’s institutioner, hvis de finder, at Kommissionen

foreslår lovgivning på områder, som bedre kan reguleres af

EU-landene selv.

Retten til at klage ligger hos hvert enkelt parlament, som

inden for en frist på 8 uger kan komme med indvendinger,

hvis det vurderer, at et forslag til EU-lovgivning strider mod

Forhandlingsfasen

Når Rådet og Parlamentet har fastlagt hver deres positioner,

indledes de uformelle trilogforhandlinger. På den ene side af

bordet sidder Rådets formandskab ofte repræsenteret ved

den relevante Coreper-ambassadør (i vigtige forhandlinger

eller i slutspurten kan det også være den relevante minister).

På den anden side af bordet sidder Parlamentets forhand-

lingsteam repræsenteret ved en delegation bestående af

84 Decision of the European Ombudsman setting out proposals following her strategic inquiry concerning transparency of Trilogues. 12. juli 2016.

85 Firkolonnedokumenter er et arbejdsredskab, hvor henholdsvis Kommissionens, Rådets og Parlamentets positioner til de enkelte elementer i forslaget er opdelt i hver

sin kolonne med en fjerde kolonne til kompromiserne.

86 Det fremgår af TEU, artikel 12, og protokol 2 til Lissabontraktaten om anvendelsen af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet.

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 564: EU-reformgruppens rapport: Folketinget i Europa - Europa i Folketinget

Folketinget i Europa — Europa i Folketinget

nærhedsprincippet. Klagen skal begrundes i en udtalelse

og fremsendes til formændene for Kommissionen, Rådet og

Europa-Parlamentet.

Det gule kort (mindst en tredjedel af parlamenterne)

Hvis mindst en tredjedel af de nationale parlamenter finder,

at et EU-forslag strider mod nærhedsprincippet,

forpligtes

Kommissionen

til at tage sit forslag op til fornyet overvejel-

se. Kommissionen kan vælge enten at revidere forslaget, at

trække det tilbage eller at opretholde det. Kommissionen er

forpligtet til at begrunde sin afgørelse.

Kun tre gange er det lykkedes de nationale parlamenter at

samle opbakning til en klage fra mere end en tredjedel af

parlamenterne: Monti II-sagen om regulering af strejkeretten i

2012, sagen om den europæiske anklagemyndighed (EPPO)

i 2013 og senest i 2016 sagen om revision af udstatione-

ringsdirektivet. Kun i Monti II-sagen valgte Kommissionen at

trække sit forslag tilbage.

Tabel 4: Antal Begrundede udtalelser fra nationale

parlamenter til Kommissionen – 2010-2020

Årstal

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

I alt

EU-28/27

445

Danmark

Det orange kort (mindst halvdelen af parlamenterne)

Der gælder en skærpet procedure, hvis mindst halvdelen af

de nationale parlamenter finder et forslag i strid med nær-

hedsprincippet.

Ligesom det gule kort giver også det oran-

ge kort Kommissionen mulighed for enten at revidere forsla-

get, trække det tilbage eller opretholde det. Hvis Kommissio-

nen beslutter at opretholde sit forslag, kan det dog først ske,

efter både Rådet og Europa-Parlamentet har forholdt sig til

sagen.

Hvis de nationale parlamenter får medhold hos blot

én af de to EU-institutioner, skal Kommissionen trække for-

slaget tilbage.

Det orange kort har endnu ikke været taget i

brug.

Parlamentarisk kontrol med Europol og

Eurojust

EU-traktaterne tildeler også de nationale parlamenter en

særlig rolle i forbindelse med den parlamentariske kontrol

med det fælleseuropæiske politisamarbejde i Europol og i

evalueringen af samarbejdet mellem landenes anklagemyn-

digheder i Eurojust.

Europolkontrolgruppen ( JPSG)

Kontrollen med Europol

foregår gennem et blandet in-

terparlamentarisk udvalg (det såkaldte JPSG), som er

sammensat af 16 medlemmer fra Europa-Parlamentet

og 4 medlemmer fra hvert af de nationale parlamenter.

JPSG mødes én gang hvert halve år skiftevis i Bruxelles og i

EU-formandslandet.

Danmark har på grund af retsforbeholdet en særstatus med

begrænsede rettigheder i JPSG, da Danmark som følge af

retsforbeholdet er tilknyttet Europolforordningen gennem en

særlig operationel mellemstatslig aftale med Europol.

Evaluering af Eurojust

Evalueringen af Eurojust finder sted på et årligt interpar-

lamentarisk udvalgsmøde med deltagelse af medlem-

mer fra Europa-Parlamentet og EU-landenes nationale

parlamenter.

87 Tærsklen sænkes til en fjerdedel af parlamenterne, hvis det drejer sig om et forslag vedrørende EU’s retlige samarbejde i kriminalsager og politisamarbejde.

88 Forslagsstiller kan jf. artikel 3 i protokollen om anvendelsen af nærhedsprincippet enten være Kommissionen, »en gruppe medlemsstater«, Europa-Parlamentet, Dom-

stolen, Den Europæiske Centralbank eller Den Europæiske Investeringsbank.

89 Proceduren gælder kun forslag fra Kommissionen, som vedtages i fællesskab af Rådet og Europa-Parlamentet under den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF,

artikel 294.

90 Rådet og Europa-Parlamentet skal, når de vurderer, om et forslag overholder nærhedsprincippet, tage særlig hensyn til »de begrundelser, som flertallet af de nationale

parlamenter har givet udtryk for og deler, samt Kommissionens begrundede udtalelse«.

91 Ministerrådet kan træffe en sådan beslutning med støtte fra 55 pct. af Rådets medlemmer (15 af 27 medlemsstater), mens Europa-Parlamentet kan gøre det med et

flertal af de afgivne stemmer.

92 Se TEUF, artikel 88, om Europol og TEUF, artikel 85, om Eurojust.

93 Rammerne for kontrollen med Europol er fastsat i Europolforordningen, som trådte i kraft den 1. maj 2017.

94 JPSG vedtog i september 2019 en forretningsorden for den nærmere organisering af sit arbejde. Her fastlægges det, at Europa-Parlamentet deltager med højst 16 delta-

gere og hvert af de 27 EU-landes nationale parlamenter med højst 4 deltagere.

95 Den fælles parlamentariske evaluering af Eurojust skal tilrettelægges i henhold til procedurer fastlagt i EU’s forordning 2018/1727. Se forordningens artikel 67 om

inddragelsen af EU-institutionerne og de nationale parlamenter.

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 564: EU-reformgruppens rapport: Folketinget i Europa - Europa i Folketinget

Fremtidige traktatrevisioner

EU-traktaterne sikrer de nationale parlamenter en direkte

involvering i forberedelserne af fremtidige traktatrevisioner.

De nationale parlamenter har ret til at deltage direkte i forbe-

redelserne af traktatrevisioner gennem de »konventer«, som

Det Europæiske Råd ifølge traktaten kan indkalde til med

henblik på at forberede traktatrevisioner. Derudover skal de

nationale parlamenter modtage ethvert forslag om at indkal-

de en regeringskonference for at revidere traktatgrundlaget.

Endelig får hvert enkelt nationalt parlament en vetoret i

forbindelse med anvendelsen af de forenklede traktatrevisi-

onsprocedurer, der gør det muligt for Rådet at flytte et sam-

arbejdsområde fra enstemmighed til kvalificeret flertal eller

gøre Europa-Parlamentet til Rådets medlovgiver på områder,

hvor Parlamentet kun er høringsberettiget eller slet ikke skal

inddrages.

Tabel 5: Antal udtalelser fra nationale

parlamenter til Kommissionen inden for

den politiske dialog – 2006-2021

Årstal

Politiske udtalelser fra Politiske udtalelser fra

de nationale parlamen- Folketinget

ter i EU

168

200

250

387

622

663

592

506

350

620

576

569

159

255

5.917

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

I alt

Direkte kontakt med Kommissionen

EU-traktaterne forpligter også Kommissionen til at sende alle

forslag til EU-lovgivning samt vigtige høringsdokumenter

direkte til de nationale parlamenter, så snart de offentliggø-

res.

De nationale parlamenter ligestilles dermed med Euro-

pa-Parlamentet og Rådet.

EU-landenes nationale parlamenter fik med det såkaldte

Barroso-initiativ i 2006 en direkte adgang til Europa-Kom-

missionen gennem den såkaldte politiske dialog. Den bygger

ikke direkte på traktaterne, men på en invitation fra Kom-

missionen, som blev udstedt, efter forfatningstraktaten var

blevet forkastet af franskmændene og hollænderne ved

folkeafstemninger i 2005.

Formålet med initiativet var at

skabe en tættere kontakt mellem de nationale parlamenter

og Kommissionen om politikformuleringen i EU.

Den politiske dialog giver især parlamenterne mulighed for at

udtale sig om EU-forslag eller stille spørgsmål direkte til Kom-

missionen. Kommissionen har tilkendegivet, at den vil forsøge

at besvare disse inden for 3 måneder. Både parlamenternes

udtalelser og Kommissionens svar bliver offentliggjort på

Kommissionens hjemmeside.

Den politiske dialog betyder også, at Kommissionen deltager

regelmæssigt i møder i de nationale parlamenter både på

politisk og administrativt niveau. Kommissionen deltager

desuden i interparlamentariske møder med repræsentanter

fra eksempelvis parlamenternes europaudvalg i COSAC

eller i Europolkontrolgruppen (JPSG) eller mødes med

formændene for EU-landenes parlamenter i den såkaldte

parlamentsformandskonference.

Diverse

Endelig kan det nævnes, at Kommissionen i henhold til

EU-traktaten er forpligtet til at videregive information til de

nationale parlamenter på en række områder. Det gælder bl.a.

ansøgninger fra lande, som ønsker EU-medlemskab, og bru-

gen af »gummiparagraffen« i TEUF, artikel 352, som tillader

EU at vedtage EU-retsakter uden en specifik retlig hjemmel

for at nå de mål, som er fastlagt i EU-traktaterne. EU-lande-

nes nationale parlamenter skal også godkende afgørelser om

EU’s egne indtægter.

96 Det fastslås i artikel 1 og i protokol nr. 1 om nationale parlamenters rolle. Høringsdokumenterne omfatter alle grøn- og hvidbøger og meddelelser fra Kommissionen.

97 Også forslag til lovgivningsmæssige retsakter fra andre forslagsstillere skal sendes direkte til de nationale parlamenter. Det gælder således alle forslag, som kommer

fra »en gruppe medlemsstater«, Domstolen, Den Europæiske Centralbank og Den Europæiske Investeringsbank. Rådet har ansvaret for at sende disse forslag. Endelig har

Europa-Parlamentet selv pligt til at sende sine forslag til lovgivning til de nationale parlamenter.

98 Se bl.a. Kommissionens meddelelse om en dagsorden for EU’s borgere i Kom (2006) 211 af 10. maj 2006.

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 564: EU-reformgruppens rapport: Folketinget i Europa - Europa i Folketinget

Folketinget i Europa — Europa i Folketinget

7.5 Parlamentarisk kontrol i

andre nationale parlamenter

og bedste praksis

Der findes en omfattende forskningslitteratur om nationale

parlamenter og EU, der på forskellige vis har undersøgt, hvor-

dan nationale parlamenter kan påvirke EU’s beslutningspro-

ces, og hvilke parlamentariske kontrolsystemer der er mest

effektive.

Den bagvedliggende diskussion i litteraturen er,

om nationale parlamenter har mistet indflydelse og terræn,

i takt med at EU-samarbejdet har udviklet sig, eller om na-

tionale parlamenter har været i stand til at etablere effektiv

kontrol med regeringernes EU-politik.

Eftersom de parlamentariske kontrolsystemer er meget he-

terogene og forankrede i forskellige forfatningsmæssige sy-

stemer og parlamentariske traditioner, findes der ikke noget

entydigt svar i litteraturen på, hvad bedste praksis er. Forsk-

ningen viser, at nationale parlamenters muligheder for kontrol

med regeringen i EU-sager generelt er blevet bedre over tid,

dog med betydelige nationale forskelle.

100

Der er enighed

om, at forhold som parlamentets almindelige magt, hyppig-

heden af mindretalsregeringer og den offentlige holdning

til EU-medlemskab er blandt de væsentligste forklaringer

på de nationale forskelle.

101

Traditionelt set har litteraturen

rangordnet nationale parlamenters kontrolsystemer i forhold

til deres formelle strukturer og opdelt dem i to kategorier:

mandatsystemer og dokumentbaserede systemer. I takt med

at EU-samarbejdet har udviklet sig til at omfatte flere politik-

områder og mængden af EU-sager er vokset, er der kommet

fokus på andre vigtige indikatorer for effektiv parlamentarisk

kontrol:

Involvering af fagudvalg.

Adgang til og behandling af EU-dokumenter.

Timing af involvering.

Parlamenters evne til at øve direkte indflydelse på

EU-systemet.

Sammenfattende viser forskningen, at i undersøgelser, der

lægger vægt på de formelle strukturer, rangerer Folketinget

højt, fordi Folketinget har et mandatsystem. I undersøgelser,

der omfatter de øvrige indikatorer nævnt ovenfor, fremhæves

Folketinget ikke som bedste praksis, idet andre parlamenter

har mere omfattende adgang til dokumenter fra regeringer

og Rådet, inddrager fagudvalgene mere effektivt og involve-

rer sig tidligere i EU-beslutningsprocessen. Disse faktorer er

ifølge forskningen vigtige for effektiv parlamentarisk kontrol.

Mandatsystem versus dokumentsystem

Mandatsystemet, hvor regeringen skal indhente et mandat i

Folketingets Europaudvalg forud for vedtagelse af lovgivning

i Rådet, er i litteraturen ofte fremhævet som bedste prak-

sis. Det skyldes, at regeringen allerede i forberedelserne af

EU-sager skal tage parlamentets godkendelse med i overve-

jelserne. Dette forstærkes i situationer med mindretalsrege-

ringer. Mandatsystemet er også med til at sikre en systema-

tisk involvering af parlamentet i EU-sager og i formuleringen

af regeringens forhandlingsposition. Derudover er det med til

at sikre direkte diskussioner med ministre om EU-sager.

I det dokumentbaserede system er det ikke regeringens

holdning, der er genstand for parlamentarisk kontrol, men i

stedet et EU-dokument (eksempelvis en ny strategi eller et

lovgivningsforslag). Fokus på behandling af EU-dokumenter

kan være med til at facilitere en tidligere involvering og bedre

mulighed for at påvirke lovgivningsforslaget.

102

I praksis er

der mange parlamenter, der har kontrolsystemer med ele-

menter fra begge kategorier. Et eksempel er det hollandske

Tweede Kamer, der kan bede regeringen om at tage parla-

mentarisk forbehold i forhandlingerne i Rådet, indtil rege-

ringen har drøftet sagen med parlamentet. Drøftelsen kan

i sjældne tilfælde munde ud i en form for politisk bindende

vedtagelse om emnet.

103

Samtidig er der også eksempler på

parlamenter, der på papiret har et mandatsystem (Rumæ-

nien), men hvor parlamentets holdning ikke er bindende for

regeringen under forhandlinger i Rådet.

104

99 Dette afsnit bygger fortrinsvis på nyere forskningslitteratur på området og samtaler med udvalgte kontakter i nogle af de øvrige EU-landes nationale parlamenter.

100 Winzen, T. (2012): ‘National Parliamentary Control of European Union Affairs: A Cross-national and Longitudinal Comparison.’ West European Politics, 35 (3), side

657-672.

101 Bergman, T. (1997): ‘National Parliaments and EU Affairs Committees: Notes on Empirical Variation and Competing Explanations.’ Journal of European Public Policy,

4(3), side 373-387.

Raunio, T. (2006): ‘Holding Governments Accountable in European Affairs: Explaining Cross-National Variation’, side 17-41 i K. Auel og A. Benz (red.), The Europeanisation

of Parliamentary Democracy. Abingdon: Routledge.

Saalfeld, T. (2006): ‘Deliberate Delegation or Abdication? Government Backbenchers, Ministers and European Union Legislation’, side 41-70 i K. Auel og A. Benz (red.), The

Europeanisation of Parliamentary Democracy. Abingdon: Routledge.

102 House of Lords (2014): The Role of National Parliaments in the European Union. 9th Report of Session 2013-2014, House of Lords’ European Union Committee.

103 Tweede Kamer (2014): Engaging with Europe: Evaluating national parliamentary control of EU decision making after the Lisbon Treaty.

104 Auel, K., Rozenberg, o. og Tacea, A. (2015). ’Fighting Back? And, If So, How? Measuring Parliamentary Strength and Activity in EU Affairs, The Palgrave Handbook of

National Parliaments, London: Macmillan.

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 564: EU-reformgruppens rapport: Folketinget i Europa - Europa i Folketinget

Figur 5: Parlamentariske kontrolsystemer

i de nationale parlamenter i EU28

Mandatsystem

Danmark

Estland

Finland

Letland

Litauen

Polen (Sejm)

Rumænien

Slovakiet

Slovenien

Sverige

Østrig

Dokumentbaseret system

Belgien

Bulgarien

Cypern

Frankrig

Grækenland

Holland

Irland

Italien

Kroatien

Luxembourg

Malta

Portugal

Spanien

(Storbritannien)

Tjekkiet

Tyskland

Ungarn

Figur 6: Formelle institutionelle styrke i

de nationale parlamenter i EU28

Finland

Tyskland

Litauen

Sverige

Danmark

Estland

Holland

Slovenien

Tjekkiet

Frankrig

Letland

Storbritanien

Østrig

Slovakiet

Ungarn

Italien

Malta

Polen

Bulgarien

Spanien

Luxembourg

Portugal

Irland

Rumænien

Cypern

Grækenland

Belgien

Note:

Gennemsnitlig bedømmelse af den institutionelle styrke.

Data:

COSAC-sekretariatets 8. halvårlige rapport, 2007; The Palgrave

Handbook of National Parliaments and the European Union, 2015.

Danmark var længe et land, andre kiggede mod for inspira-

tion til, hvordan man kan kontrollere sin regering i EU-poli-

tikken. Særlig nyere medlemslande såsom Polen, Slovakiet,

Slovenien og de baltiske lande har ladet sig inspirere af den

danske model. De nordiske parlamenter, der alle har en form

for mandatsystem, er ofte i litteraturen blevet placeret øverst

på ranglisten over parlamentarisk kontrol med EU-sager.

105

Et dokumentbaseret system, som man havde i Storbritan-

nien før brexit, har omvendt vist sig nyttigt i forhold til at få

direkte indflydelse på EU-niveau. Her har særlig House of

Lords’ praksis med at skrive detaljerede rapporter om ud-

valgte forslag høstet ros, idet konkrete anbefalinger er blevet

brugt direkte i Europa-Parlamentets ændringsforslag og af

Kommissionen.

106

I den seneste måling ligger Danmark som nr. 5 overgået af

Finland, Litauen, Sverige og Tyskland, når det kommer til de

formelle kompetencer til at kontrollere regeringens EU-po-

litik. Her tages højde for en række indikatorer: adgang til

information, type af europaudvalg, mulighed for involvering

af fagudvalg og mulighed for at give regeringen bindende

instruks. Parlamentarisk aktivitet og graden af indflydelse på

EU-systemet er ikke en del af analysen (se Figur 6).

107

Der findes kun få studier, der belyser parlamentarisk aktivitet

i behandlingen af EU-sager på tværs af alle medlemslande,

da det er meget vanskeligt at skaffe sammenlignelig data.

Dertil kommer, at data på antal møder, mødelængde m.v.

ikke belyser effekten eller kvaliteten af den parlamentariske

kontrol. Desuden er en række aktiviteter i behandlingen af

EU-sager uformelle og foregår ikke i udvalgslokaler eller på

plenarmøder.

108

Timing: Hvornår er parlamentet involveret i

lovgivningsprocessen?

Et vigtigt parameter for indflydelse er timingen af den par-

lamentariske kontrol, dvs. hvornår parlamentet inddrages i

EU’s lovgivningsproces. Her er hensynet til tidlig involvering

særlig vigtigt, da tempoet i EU’s beslutningstagning er øget i

takt med det stigende brug af førstebehandlingsaftaler (89

pct. af sager under den almindelige lovgivningsprocedure

afsluttes ved første behandling).

109

For at få reel indflydelse

105 O’Brennan, J. og Raunio, T. (2007): National Parliaments within the Enlarged European Union. From ‘victims’ of integration to competitive actors? London: Routledge.

Winzen, T. (2013): ‘European Integration and National Parliamentary Oversight Institutions.’ European Union Politics, 14(2), side 297-323.

106 COSAC-sekretariatets 8. halvårlige rapport, 2007, side 12.

107 Auel, K., Rozenberg, O. og Tacea, A. (2015): ‘To Scrutinize or Not to Scrutinize? Explaining Variation in EU-related Activities in National Parliaments’. West European

Politics, 38(2), side 282–304.

108 En analyse af parlamentarisk aktivitet i behandlingen af EU-sager på tværs af parlamenter i EU viser, at Danmark er blandt de tre mest aktive parlamenter kun

overgået af Finland og Sverige (Auel, K., Rozenberg, o. og Tacea, A. 2015. ’Fighting Back? And, If So, How? Measuring Parliamentary Strength and Activity in EU Affairs, The

Palgrave Handbook of National Parliaments, London: Macmillan). Analysen er dog begrænset til perioden 2010-2012 og omfatter antal af mandater/resolutioner, antal

af og længde på europaudvalgsmøder, antal af og længde på EU-debatter i salen og udtalelser til Kommissionen (politisk dialog). Studiet medtager ikke EU-aktiviteter i

fagudvalg, da data ofte ikke er tilgængeligt, og udelader dermed en væsentlig mængde af aktiviteter særlig for parlamenter med en decentral struktur.

109 European Parliament, Activity Report, 1 July 2014 – 1 July 2019 (8th parliamentary term).

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 564: EU-reformgruppens rapport: Folketinget i Europa - Europa i Folketinget

Folketinget i Europa — Europa i Folketinget

er det derfor vigtigt at være tidligt ude, inden en aftale er ind-

gået i Rådet. Dette er yderligere kompliceret af den uformelle

beslutningstagning i triloger, hvor den faktiske beslutnings-

tagning sker i en reduceret kreds af beslutningstagere fra

Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen. Det har rejst

nogle spørgsmål om effektiviteten af mandatsystemer, hvor

instrukser til regeringer risikerer først at blive givet, når kom-

promiserne reelt er indgået. Forskning viser, at hovedparten

af nationale parlamenter i EU hverken bliver inddraget eller

har mulighed for at give sin regering instrukser forud for en

tidlig beslutning.

110

De fleste nationale parlamenter har designet deres behand-

ling af EU-sager på en reaktiv måde, sådan at de typisk først

reagerer på lovgivningsforslag, når de er formuleret.

111

Det

stigende tempo i EU-beslutningstagning og de uformelle

forhandlinger i triloger har tydeliggjort behovet for at være

mere aktiv i de tidlige faser, før et forslag bliver fremsat af

Kommissionen. Det kan eksempelvis være i forbindelse med

Kommissionens offentlige høringer forud for nye initiativer el-

ler i forbindelse med lancering af nye strategier og handlings-

planer. Flere peger på en begyndende tendens til at fokusere

på den tidlige fase, før et lovgivningsforslag bliver fremlagt.

112

rådgivende rolle og kan inddrages ad hoc.

114

Flere parlamen-

ter har med tiden fået en mere systematisk tilgang til inddra-

gelse af fagudvalg, eksempelvis i Sverige, Finland, Holland,

Tyskland og Irland.

115

I Sverige har man i 2007 ændret Riksdag Act for at sikre en

bedre inddragelse af fagudvalg. Det betyder, at regeringen

skal konsultere det relevante fagudvalg, i god tid inden en sag

(typisk et lovgivningsforslag) bliver behandlet i Rådets ar-

bejdsgrupper og i Coreper. Riksdagens europaudvalg refere-

rer ofte til behandlingen i fagudvalgene i egne drøftelser med

regeringen, herunder mandatgivning forud for rådsmøder.

116

Den mere systematiske inddragelse af fagudvalg har medført

tidligere inddragelse i EU’s beslutningsproces.

117

I Finland har man ligeledes en decentraliseret model for

parlamentarisk kontrol med EU-sager, hvor alle EU-lovgiv-

ningsforslag først drøftes af relevante fagudvalg, som kom-

mer med deres bemærkninger i en form for beretning, der så

danner basis for efterfølgende drøftelser og mandatgivning i

europaudvalget.

118

I det hollandske Tweede Kamer har ansvaret for den parla-

mentariske kontrol med EU-sager været uddelegeret til fag-

udvalgene siden 2006-2007. Europaudvalget har en koordi-

nerende funktion og tager sig af behandlingen af horisontale

emner, ofte i forbindelse med rådsmøder om almindelige

anliggender (GAC).

119

Forskning peger på, at denne model

har ført til en stigning i parlamentariske aktiviteter relateret til

EU-sager, tidligere involvering i lovgivningsprocessen og stør-

re brug af den politiske dialog med Kommissionen.

120

Mainstreaming af EU-sager: Involvering af

fagudvalg

Alle nationale parlamenter i EU har nedsat et europaudvalg

til at stå for den parlamentariske kontrol med EU-sager. Sam-

tidig ses en stigende tendens til at involvere fagudvalg for i

højere grad at mainstreame behandlingen af EU-sager.

113

Fagudvalgenes funktion er tosidet: 1) at drage nytte af den

faglige ekspertise for at øge kvaliteten af den parlamentari-

ske kontrol og 2) at sikre en bredere forankring af EU-politik-

ken blandt nationale parlamentarikere. Der er imidlertid stor

variation i parlamenternes inddragelse af fagudvalgene. I de

fleste parlamenter er det europaudvalget, der er hovedan-

svarlig for behandlingen af EU-sager. Fagudvalgene har en

Adgang til information og bearbejdning af

stigende sagsmængder

Adgang til information anses for afgørende for at kunne

udøve parlamentarisk kontrol med EU-politik. Der er en

væsentlig større informationsasymmetri mellem regering og

110 Jensen, M., og Martinsen, D. (2015): »Out of Time? National Parliaments and Early Decision-Making in the European Union«, Government and Opposition, 50(2), side

240-270.

111 Auel, K., Rozenberg, O. og Tacea, A. (2015): »To Scrutinize or Not to Scrutinize? Explaining Variation in EU-related Activities in National Parliaments«, West European

Politics, 38(2), side 282-304.

112 House of Lords (2014): The Role of National Parliaments in the European Union. 9th Report of Session 2013-2014, House of Lords’ European Union Committee.

Hegeland, H. (2015): »The Swedish Parliament and EU Affairs: From Reluctant Player to Europeanized Actor«, i Hefftler,C. et al. (red.) The Palgrave Handbook of National

Parliaments and the European Union. London: Macmillan, side 425-444.

Hefftler, C. et. al. (red.) (2015): The Palgrave Handbook of National Parliaments and the European Union. London: Macmillan.

113 Gattermann, K., Högenauer, A.-L., og Huff, A. (2016): »Studying a new phase of europeanisation of national parliaments«, European Political Science, 15(1), side 89–107.

114 COSAC-sekretariatets 27. halvårlige rapport, 2017.

115 T. Winzen (2021): »The institutional position of national parliaments in the European Union: developments, explanations, effects«, Journal of European Public Policy.

Gattermann, K., Högenauer, A.-L., og Huff, A. (2016): »Studying a new phase of europeanisation of national parliaments«, European Political Science, 15(1), side 89-107.

House of Lords (2014): The Role of National Parliaments in the European Union, 9th Report of Session 2013-2014, House of Lords’ European Union Committee.

116 COSAC-sekretariatets 27. halvårlige rapport, 2017.

117 Hegeland, H. (2015): »The Swedish Parliament and EU Affairs: From Reluctant Player to Europeanized Actor« i Hefftler et al. (red.) The Palgrave Handbook of National

Parliaments and the European Union, London: Macmillan, side 425-444.

118 Raunio, T. (2015): »The Finnish Eduskunta and the European Union: The Strengths and Weaknesses of a Mandating System« i Hefftler et al. (red.) The Palgrave Hand-

book of National Parliaments and the European Union, London: Macmillan, side 406-424.

119 Mastenbroek, E. m.fl. (2014): Engaging with Europe: Evaluating national parliamentary control of EU decision making after the Lisbon Treaty, Tweede Kamer.

120 Högenauer, A. L. (2015): »The Dutch Parliament and EU Affairs: Decentralizing Scrutiny«, i Hefftler et al. (red.) The Palgrave Handbook of National Parliaments and the

European Union, London: Macmillan, side 252-274.

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 564: EU-reformgruppens rapport: Folketinget i Europa - Europa i Folketinget

parlament i EU-sager end i nationale sager.

121

Alle nationale

parlamenter har siden 2006 modtaget EU-lovforslag og

andre dokumenter direkte fra Kommissionen. Der findes dog

stor variation i typen af information om EU-sager, som natio-

nale parlamenter modtager fra deres respektive regeringer.

Ligeledes er der variation i adgangen til regeringens EU-do-

kumenter. Nogle parlamenter, f.eks. det estiske parlament

og den tyske forbundsdag, har adgang til instrukser til og

referater fra deres regerings EU-repræsentation i Bruxelles

og dermed mulighed for at opnå et indgående kendskab til

forhandlingerne i Rådet.

Ifølge en opgørelse fra 2012 har 27 ud af 40 nationale

parlamentariske kamre i EU adgang til såkaldte limitédoku-

menter fra Rådets database. 17 har adgang til klassificerede

(restricted) dokumenter, og 7 har adgang til fortrolige doku-

menter. Kun det østrigske parlament modtager dokumenter

klassificeret som »EU SECRET« og »EU TOP SECRET«. 20

parlamentariske kamre får tilsendt de seneste Coreper-do-

kumenter fra regeringen, 18 får tilsendt Rådets arbejdsgrup-

pedokumenter, mens 14 får tilsendt såkaldte briefingdoku-

menter/-instruktioner fra landenes EU-repræsentationer i

Bruxelles.

122

Folketinget ligger med sin indirekte adgang til

limitédokumenter i Delegates Portal generelt i den lave ende i

forhold til nationale parlamenters adgang til rådsdokumenter.

Udover adgang til information peger flere rapporter og forsk-

ningen på, at den stigende mængde af EU-sager har ført til en

overload af information, hvor medlemmerne af europaudval-

gene har svært ved at håndtere den enorme papirmængde.

Dermed er der risiko for, at behandlingen bliver overfla-

disk.

123

Udover at uddelegere dele af den parlamentariske

kontrol til fagudvalg har en række parlamenter også indført

faste rapporteurordninger (ordførerordninger), eksempel-

vis det hollandske Tweede Kamer, det italienske senat, det

slovenske parlament, det spanske parlament, det tjekkiske

senat, det tyske forbundsråd og det polske Sejm (underhus).

Rapporteurordningen går i de fleste tilfælde ud på at udpege

en ordfører på et EU-forslag, som er ansvarlig for at sætte

sig ind i substansen og være pennefører på et udkast til be-

tænkning. Dette indebærer konsultation med relevante fag-

ordførere, interesseorganisationer osv. I nogle parlamenter

indbefatter ordførerrollen også at indhente information fra

behandlingen i andre nationale parlamenter og i Europa-Par-

lamentet.

124

Idéen er i udvalgte sager at sikre en mere grun-

dig behandling, der strækker sig over hele lovgivningsproces-

sen, samt sikre større ejerskab over den konkrete EU-sag.

Direkte indflydelse på EU-niveau: Nationale

parlamenter som »EU-lobbyister«

Lissabontraktaten fra 2009 giver nationale parlamenter

mulighed for tidligt i lovgivningsprocessen at påtale brud på

nærhedsprincippet direkte over for EU’s institutioner. Hvert

parlament kan inden for en frist på 8 uger sende en begrun-

det udtalelse til Kommissionen, hvis de mener, nærhedsprin-

cippet er overtrådt (se afsnit 7.4).

I 2006 indførte Kommissionen desuden en politisk dialog,

hvor nationale parlamenter kan indsende udtalelser om nye

EU-lovgivningsforslag eller andre initiativer og dermed bidra-

ge til politikudformningen. Trods den politiske dialogs mere

uformelle karakter har nationale parlamenter vist en stor

interesse i at deltage proaktivt i beslutningsprocessen (se

tabel 5 afsnit 7.4).

Der er imidlertid stor forskel på nationale parlamenters akti-

vitetsniveau. Nogle parlamenter, f.eks. det portugisiske parla-

ment, det svenske parlament, det tjekkiske senat, det tyske

forbundsråd og begge hollandske kamre, er meget aktive,

mens andre forholder sig mere passivt. Folketinget gør i be-

grænset omfang brug af den politiske dialog (se også afsnit

7.4). I flere parlamenter med to kamre ses en rollefordeling,

hvor overhuset typisk er mere aktiv i at adressere Kommis-

sionen direkte gennem begrundede udtalelser og udtalelser

end underhuset (Østrig, Frankrig, Tyskland, Holland og Itali-

en). Samtidig har der været kritik af Kommissionens mangel

på respons på nationale parlamenters bidrag.

125

7.6 Danske organisationers

interessevaretagelse

i EU-sager

EU-reformgruppen har gennemført en række samtaler med

danske interesseorganisationer om deres interessevareta-

gelse i EU-sager i såvel Bruxelles som København. Der har

været ført samtaler med repræsentanter for Forbrugerrådet

Tænk, DI, DUF, 92-gruppen, Landbrug & Fødevarer, FH,

121 Auel, K., Rozenberg, O. og Tacea, A. (2015): »To Scrutinize or Not to Scrutinize? Explaining Variation in EU-related Activities in National Parliaments«, West European

Politics, 38(2), side 282-304.

Blom-Hansen, J. og I. Olsen (2013): »Folketingets kontrol med EU-politikken«, Politica, 45(4), side 457-479.

122 COSAC-sekretariatets 17. halvårlige rapport, 2012.

123 Blom-Hansen, J., Christensen, J.G, Grøn, C.H, Jensen, M.H. og Mortensen, P.B. (2021): Det Nationale Råderum, Djøf Forlag.

Blom-Hansen, J. og I. Olsen (2013): »Folketingets kontrol med EU-politikken«, Politica, 45(4), side 457-479.

124 COSAC-sekretariatets 25. halvårlige rapport, 2016.

125 Rasmussen, M. og Dionigi, M. (2018): »National Parliaments’ Use of the Political Dialogue: Institutional Lobbyists, Traditionalists or Communicators?«, Journal of

Common Market Studies, 56 (5), side 1108-1126.

House of Lords (2014): The Role of National Parliaments in the European Union, 9th Report of Session 2013-2014, House of Lords’ European Union Committee.

Mastenbroek, E. m.fl. (2014): Engaging with Europe: Evaluating national parliamentary control of EU decision making after the Lisbon Treaty, Tweede Kamer.

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 564: EU-reformgruppens rapport: Folketinget i Europa - Europa i Folketinget

Folketinget i Europa — Europa i Folketinget

Dansk Metal, 3F, DA, Dansk Erhverv, Danmarks Fiskerifor-

ening, Danmarks Lærerforening, Dansk Energi, Finans Dan-

mark og Danmarks Naturfredningsforening.

126

Bruxelles fylder meget for

interesseorganisationerne

En vigtig konklusion på samtalerne er, at organisationernes

direkte interessevaretagelse i Bruxelles fylder ganske meget,

især over for Kommissionen og dens tjenestegrene, men

også i forhold til EU-landenes regeringer i Rådet og mep’erne

i Europa-Parlamentet. At være til stede i Bruxelles er afgøren-

de for organisationernes interessevaretagelse. Størstedelen

har lobbykontorer i Bruxelles, og samtlige organisationer

deltager i en lang række vigtige europæiske netværk, f.eks.

BusinessEurope og ETUCE, og for nogles vedkommende

direkte i Kommissionens ekspertgrupper.

Men organisationerne lægger også stor vægt på den natio-

nale interessevaretagelse i EU-sagerne, som i dag først og

fremmest udøves i forhold til regering og ministerier og kun i

meget begrænset omfang i forhold til Folketinget.

I Danmark

Nationalt foregår interesseorganisationernes tidlige inte-

ressevaretagelse primært over for regeringen. I dag foregår

den først og fremmest gennem organisationernes skriftlige

høringssvar til regeringen, som gengives i regeringens nota-

ter til Europaudvalget, men også gennem direkte og mere

uformelle kontakter til ministre og embedsværk. Ifølge flere

organisationer giver den uformelle dialog bedre adgang til ny

information og indflydelse.

Interesseorganisationerne benytter sig også af regeringens

EU-specialudvalg, som dog fungerer meget forskelligt fra

område til område. Generelt antyder flere, at specialudvalge-

ne spiller en mindre rolle end tidligere. Endelig nævner flere

organisationer Erhvervslivets EU- og Regelforum

127

som et

sted, hvor diskussionerne med regeringen om den tidlige

interessevaretagelse er flyttet hen.

Samarbejdet med Folketinget

Folketinget kommer oftest for sent ind i EU-sagerne til at

blive rigtig interessant i den tidlige interessevaretagelse –

typisk først tæt på vedtagelsen af Rådets holdning, hvor

Europaudvalget giver regeringen mandat. Organisationerne

anbefaler derfor, at Folketinget skal gå tidligere ind i beslut-

ningsprocessen i EU, hvis en dialog skal blive interessant for

interesseorganisationerne.

Tidlig indflydelse

Nogle organisationer foreslår, at Folketinget kunne give re-

geringen to mandater i de vigtigste EU-sager. Først et tidligt

foreløbigt mandat, i god tid før Rådets fælles holdning ved-

tages, og hvor der stadig er mulighed for indflydelse, og så et

endeligt mandat hen mod slutningen af processen, men ikke

for sent. Generelt ønsker interesseorganisationerne at beva-

re Europaudvalget som det centrale udvalg i behandlingen

af EU-sager i Folketinget. Men organisationerne ser samtidig

gerne, at Folketingets fagudvalg inddrages tættere og tidlige-

re i Folketingets behandling af de vigtigste EU-sager, så man

kan udnytte deres viden om det enkelte politikområde.

Tættere samarbejde med Folketinget

Organisationerne er generelt interesseret i at udbygge sam-

arbejdet med Folketinget i den tidlige fase.

Organisationerne er bl.a. positive over for idéen om at opret-

te et særligt kontaktudvalg, hvor folketingsmedlemmer kan

mødes med interesseorganisationer f.eks. to gange om året i

forbindelse med indsættelsen af et nyt EU-formandskab. Føl-

gende bemærkninger er i den forbindelse fremført af enkelte

eller flere organisationer:

Tidlig interessevaretagelse er altafgørende

Tidlig interessevaretagelse er ifølge interesseorganisatio-

nerne helt afgørende, hvis man ønsker at få indflydelse på

ny EU-lovgivning, og jo tidligere, jo bedre. Organisationerne

bruger derfor mange kræfter på den tidlige interessevareta-

gelse, både direkte i forhold til EU-institutionerne og nationalt

i forhold til regeringen og ministerierne.

I Bruxelles

Alle organisationerne arbejder målrettet med tidlig inte-

ressevaretagelse i forhold til EU-institutionerne, og mange

betoner vigtigheden af den helt tidlige interessevaretagelse

i den lovforberedende fase, hvor man forsøger at påvirke de

kilder, som Kommissionen benytter sig af, når den udarbejder

sine EU-lovforslag. Der lægges mange kræfter i denne fase,

hvor man kan arbejde med initiativer og dagsordener, flere

år før lovbehandlingen finder sted. Det er her, muligheden for

indflydelse er størst. Organisationerne bruger derfor mange

ressourcer på at have dokumentation og argumentation på

plads forud for møder med Kommissionen, hvor der er stor

åbenhed og lydhørhed, hvis man kommer velforberedt. En

enkelt organisation betegner ligefrem interessevaretagelse,

efter et EU-forslag er fremsat, som damage control. Flere

interesseorganisationer fremhæver samtidig, at den tidlige

inddragelse ikke kan stå alene. Man bør fortsat holde øje med

forhandlingerne, også når de forlader Rådet og går videre til

trilogforhandlinger, f.eks. kommer der ofte vigtige ændrings-

forslag fra Europa-Parlamentet under trilogforhandlingerne.

126 Flere af organisationerne har desuden suppleret samtalerne med skriftlig information om deres interessevaretagelse i EU-sager.

127 Erhvervslivets EU- og Regelforum består af 19 medlemmer: 1 formand, 3 virksomhedsrepræsentanter, 3 sagkyndige og 12 repræsentanter fra danske erhvervs- og

forbrugerorganisationer og fra fagbevægelsen - https://regelforum.dk/

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 564: EU-reformgruppens rapport: Folketinget i Europa - Europa i Folketinget

Der bør være helt klare regler for, hvordan møderne i et

sådant kontaktudvalg skal forløbe, så det ikke bliver én

lang opremsning af positioner fra interesseorganisatio-

nernes side.

Interesseorganisationerne bør være repræsenteret på

højeste niveau (formænd eller direktører).

Et kontaktudvalg skal være relevant og have indflydelse.

Det skal være et forum, som interesserer folketingsmed-

lemmerne, ellers kigger interesseorganisationerne andre

steder hen.

Det er ikke nyttigt med for brede og formelle fora.

Et centralt kontaktudvalg vil kræve en form for udvæl-

gelse af nogle få sager af stor politisk interesse.

Det kan blive formelt og stift, og Folketinget bør søge

dialog med interesseorganisationernes folk, som arbej-

der med og har erfaring med de konkrete initiativer og

lovforslag (og ikke administrerende direktører).

Man kan overveje en form for følgegruppe tilknyttet re-

levante fagudvalg i Folketinget, som kunne følge rådsfor-

mationernes struktur, sammensat af to-tre fagordførere

og repræsentanter for interesseorganisationerne.

der er på dagsordenen i salen, f.eks. ved redegørelsesdebat-

ter. Enhedslisten er en undtagelse, hvor alle sager til mandat

behandles på gruppemøder.

Langt de fleste partier har en medarbejder eller nogle få

medarbejdere, der bistår EU-ordføreren med at gennemgå

materialet til europaudvalgsmøderne. Derudover anvender

ordførerne Europaudvalgets sekretariat og EU-konsulenter.

De partier, der også er repræsenteret i Europa-Parlamentet,

forsøger at koordinere arbejdet i Folketinget og Europa-Par-

lamentet. Denne koordinering vanskeliggøres af forskellige

arbejdsrytmer, idet sagerne behandles forskudt i de to parla-

menter. Det faktum, at tirsdage, onsdage og torsdage er mø-

dedage i begge parlamenter, gør det vanskeligt for mep’erne

at deltage i gruppemøder eller koordineringsmøder med

ordførere i Folketinget. I nogle partier inviteres de fra tid til

anden til aftengruppemøder eller særlige temagruppemøder.

Digital deltagelse i møder ventes i fremtiden at gøre koordi-

nering nemmere.

Flere store organisationer foreslår desuden, at Folketinget

overvejer et samarbejde med Erhvervslivets EU- og Re-

gelforum, som bl.a. kommer med anbefalinger til regerin-

gen om prioritering af EU-sager, som kræver tidlig dansk

interessevaretagelse.

128

7.7 Partigruppernes

behandling af EU-sager

Der er både fællestræk ved og forskelle på, hvordan de parti-

er, der er repræsenteret i Folketinget, arbejder med EU-sager.

Der er naturligvis stor forskel på ressourcerne og arbejds-

byrden mellem små og store grupper, og derfor forskel på,

hvor grundige procedurerne for fastlæggelse af partiernes

positioner kan være. Der er også forskel på procedurerne,

afhængigt af om et parti er i regering eller ej. Derfor skifter de

over tid.

129

I alle grupper spiller EU-ordførerne en helt central rolle i euro-

papolitikken. EU-sager er langt overvejende EU-ordførerens

ansvar. Fagordførerne inddrages primært på ad hoc-basis.

Fagordførerne forsøges systematisk inddraget i nogle få

partier.

EU-sager kommer kun sjældent op på gruppemøder, og kun

når der er tale om større sager, principielle sager eller sager,

128 Regeringen har forpligtet sig til at behandle Erhvervslivets EU- og Regelforums forslag efter et følg-eller-forklar-princip, så regeringen forpligter sig til enten at gennem-

føre forummets forslag eller at forklare, hvorfor de ikke gennemføres. Erhvervslivets EU- og Regelforum mødes tre gange om året.

129 Dette er baseret på interviews med ansatte eller EU-ordførere i partierne.

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 564: EU-reformgruppens rapport: Folketinget i Europa - Europa i Folketinget

Folketinget i Europa — Europa i Folketinget

7.8 Implementering af EU-

lovgivning og Folketingets rolle

EU-reformgruppen har ikke foretaget en selvstændig under-

søgelse og beskrivelse af Folketingets rolle i implementerin-

gen af EU-lovgivning i dansk ret, da et forskerhold fra Aarhus

Universitet i maj 2021 færdiggjorde en ny undersøgelse

bestilt af Folketinget i 2019.

130

Formålet med undersøgelsen

var at få belyst, hvordan EU’s lovgivning gennemføres i Dan-

mark, hvilket råderum der findes, når EU-regler skal omsæt-

tes til danske regler, og hvordan Folketingets parlamentariske

kontrol kan styrkes.

Undersøgelsen kommer med tre resultater, som er væsentli-

ge for EU-reformgruppens arbejde:

1. EU-reguleringens væsentlige betydning for dansk ret og

det nationale råderum: Undersøgelsen fastslår EU-re-

guleringens omfattende betydning for dansk ret. 36 pct.

af danske lovforslag har EU-retlige aspekter. Den peger

desuden på en væsentlig udvikling i EU-reguleringen,

der viser, at forordninger, der er umiddelbart gældende

for borgere og virksomheder, fylder langt mere i dag end

direktiver, der efterfølgende implementeres i dansk ret.

Der har siden 1989 været en vækst i forordninger på

godt 50 pct. Man skulle umiddelbart tro, at det betød,

at implementering dermed var mindre relevant. Men

selv om forordninger er umiddelbart gældende, giver de

ofte mulighed for eller kræver supplering med nationale

regler. Undersøgelsen fastslår således, at der stadig

findes et betydeligt nationalt råderum, der skal eller kan

udfyldes med danske regler, også når det gælder for-

ordninger. Undersøgelsen viser, at EU-reguleringen har

betydelige direkte og indirekte effekter på dansk ret, og

at det ikke tyder på, at disse effekter aftager over tid. Det

understreger behovet for at sikre effektiv parlamentarisk

kontrol med EU-reguleringen.

Implementering er en myndighedsopgave: Undersø-

gelsen fastslår, at det er regeringen, der i vidt omfang

udfylder det nationale råderum. Det sker ved brug af

bemyndigelsesbestemmelser i den relevante lovgivning.

Folketinget bemyndiger den relevante minister eller sty-

relse til at indføre EU-direktiver i dansk ret eller supplere

EU-forordninger med danske regler. Reglerne bliver så til

i form af bekendtgørelser. På den måde har Folketinget

formelt sat sig uden for indflydelse på den konkrete ud-

formning af regler. Denne praksis er dog ikke begrænset

til EU-området, men sker generelt, når Folketinget i vidt

omfang bemyndiger ministre til at udstede bekendtgø-

relser.

131

Folketinget spiller dog en rolle i at sætte den overordne-

de politiske ramme for at udfylde det nationale råderum

fastsat af et politisk flertal, f.eks. i form af flerårige forlig.

Forskerne understreger samtidig betydningen af en

stærk forudgående parlamentarisk kontrol med EU-lov-

givningen, inden den vedtages, fordi det er her, at Folke-

tingets mulighed for at præge reguleringen er størst og

dermed mere effektiv end en efterfølgende kontrol med

gennemførelsen.

Manglende effektiv forudgående kontrol med EU-poli-

tikken: I rapporten opridser forskergruppen tre proble-

mer med den nuværende kontrol. For det første sker

inddragelse af Europaudvalget for sent, på et tidspunkt,

hvor forhandlingerne har stået på i for lang tid til reelt at

kunne påvirke EU-lovgivningen. For det andet drukner

Europaudvalget i enorme sagsmængder. Det gør det

vanskeligt for medlemmerne at overskue sagerne og

prioritere deres indsats. For det tredje er udvalget under

den nuværende praksis ude af stand til at overskue,

hvad den omfattende EU-regulering egentlig betyder for

danske borgere og virksomheder. På baggrund af dette

kommer forskerne med fire anbefalinger til Folketinget.

For det første foreslår de en tidligere inddragelse, altså

at forpligte regeringen til at forelægge de allertidligste

udspil fra Kommissionen for Folketinget med en tilken-

degivelse af, hvad den umiddelbare danske holdning er.

For det andet foreslår de en plan for implementering,

altså at forpligte regeringen til samtidig med indhentning

af forhandlingsmandat at forelægge en plan for den

danske gennemførelse af EU-lovgivning. For det tredje

foreslår de en årlig redegørelse for gennemførelse, altså

at regeringen på de mest EU-tunge lovgivningsområder

forelægger en oversigt for de relevante fagudvalg, som

viser, hvilke EU-regler der træder i kraft, og hvilken plan

ministeren har for formel og praktisk gennemførelse

af dem. For det fjerde foreslår de en rationalisering af

Folketingets arbejde med EU, så der sker en aflastning

af Europaudvalget for en del af regeringens forelæggel-

ser, og så der kommer fokus på regeringens indledende

holdningstilkendegivelser og indhentning af mandater.

130 Blom-Hansen, J., Christensen, J.G, Grøn, C.H, Jensen, M.H. og Mortensen, P.B. (2021): Det Nationale Råderum, Djøf Forlag.

131 Christensen, J.G., Jensen. J.A., Mortensen, P.B. og Pedersen, H.H. (2020): Når Embedsmænd lovgiver, Djøf Forlag.

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 564: EU-reformgruppens rapport: Folketinget i Europa - Europa i Folketinget

Bilag I: Kommissorium for

EU-reformgruppen:

I anledning af 50-året for dansk medlemskab af EU nedsæt-

ter Folketinget en særlig EU-reformgruppe, som skal se på,

om den parlamentariske kontrol med i EU-sager i Danmark

er tidssvarende.

EU-reformgruppens opdrag er at skitsere et forslag til, hvor-

dan en moderne parlamentarisk kontrol med regeringen i

EU-sager ville se ud, hvis Danmark blev optaget i EU i 2020.

Er den parlamentariske kontrol med EU-politikken i Danmark

tilstrækkelig effektiv, transparent og inkluderende i forhold til

moderne demokratiske idealer? Og er den på omgangshøjde

med bedste praksis i de øvrige EU-lande?

EU-reformgruppens medlemmer bør udpeges under hen-

syntagen til deres særlige viden om statsretten, EU-retten og

deres erfaring med samspillet mellem Folketinget og regerin-

gen i behandlingen af EU-sager og de udfordringer som dette

samarbejde giver.

Følgende medlemmer kunne overvejes til EU-reformgruppen:

Claus Larsen-Jensen (formand for reformgruppen), tidl.

formand for Europaudvalget.

Connie Hedegaard, tidligere EU-kommissær, medlem af

Folketinget og minister.

Holger K. Nielsen, tidligere medlem af Folketinget, Euro-

paudvalget og Nævnet.

Jens-Peter Bonde, tidligere medlem af

Europa-Parlamentet.

Helle Krunke, professor i forfatningsret ved Jura ved

Københavns Universitet.

Claus Grube, fhv. ambassadør og tidligere departe-

mentschef i Udenrigsministeriet.

Sinne Backs Conan, europolitisk direktør i Finans

Danmark.

I praksis blev den danske regerings underretningspligt dog

hurtigt udbygget. Regeringen måtte efter armlægning med

Folketingets øvrige partier i det såkaldte ”baconslag” i januar

1973 forpligte sig til at forelægge egentlige forhandlingsop-

læg for Folketingets Europaudvalg i EU-sager af større ræk-

kevidde. Forelæggelsen af forhandlingsoplæg skulle sikre,

at regeringen ikke tilsluttede sig vedtagelser i Rådet, som et

flertal i Folketinget var imod. Mandatsystemet blev forankret

i Europaudvalgets særlige procedureberetning af 29. marts

1973, som blev tiltrådt af regeringen. Folketingets kontrol

er siden blevet udbygget og forfinet gennem en lang række

aftaler mellem regeringen og Folketinget, som er nedfældet i

Europaudvalgets beretninger.

I de fleste andre EU-lande bygger den parlamentariske kon-

trol med EU-sager i dag på bestemmelser i lovgivning eller

i landenes forfatninger. Folketingets partier overvejede i

1973 at vedtage en særlig lov om Europaudvalgets styrkede

kontrol med regeringen. Men af flere forskellige grunde be-

sluttede Folketingets partier at forankre mandatsystemet i en

særlig procedureberetning fra Europaudvalget.

Men har Danmark i dag en parlamentarisk kontrol, som er på

omgangshøjde med denne udvikling og den voksende betyd-

ning, som EU har fået på danskernes hverdag? Har Folketin-

gets behandling af EU-sager fulgt med udviklingen i de øvrige

EU-lande?

Baggrund

EU vedtager i dag bindende regulering på mange nye områ-

der, og mængden af EU-sager er blevet øget betydeligt, siden

Danmark tiltrådte den 1. januar 1973. EU kan ikke længere

betragtes som et rent udenrigspolitisk anliggende. Alligevel

foregår Folketingets kontrol med EU-sager i dag efter den

samme centraliserede model, som blev fastlagt for 50 år

siden. Kontrollen er forankret i regeringens underretningspligt

i tiltrædelseslovens §6, stk. 2, hvoraf det fremgår at regerin-

gen er forpligtet til at underrette Folketingets Europaudvalg

om væsentlige EU-sager. Denne model blev modelleret efter

vesttysk forbillede, da Vesttyskland i 1972 blev anset for

at have den bedste parlamentariske kontrol med EU-sager,

blandt de seks stiftende EU-lande.

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 564: EU-reformgruppens rapport: Folketinget i Europa - Europa i Folketinget

Folketinget i Europa — Europa i Folketinget

Bilag II: Liste over personer

som EU-reformgruppen

har talt med

EU’s institutioner, parlamentarikere og

Centraladministrationen:

Europa-Kommissionen:

Margrethe Vestager, Ledende

næstformand.

Rådet:

Jeppe Tranholm-Mikkelsen, Generalsekretær for

EU’s Ministerråd.

Europa-Parlamentet:

Margrete Auken (SF), Morten

Løkkegaard (V), Karen Melchior (RV), Kira Peter-Hansen (SF),

Christel Schaldemose (Socialdemokratiet), Marianne Vind,

(Socialdemokratiet) og Pernille Weiss (Det Konservative

Folkeparti).

Fhv. Generaldirektør for DG Com i Europa-

Kommissionen og fhv. Kabinetschef for Poul Nielson

(1999-2003):

Claus Haugaard Sørensen.

Fhv. kontorchef ved EU’s Udenrigstjeneste:

Mikael

Barfod.

Folketinget:

Karsten Lauritzen (Venstre), Martin Lidegaard

(Radikale Venstre), Jakob Mark (Socialistisk Folkeparti),

Søren Pape Poulsen (Det Konservative Folkeparti), Kristian

Thulesen Dahl (Dansk Folkeparti), Sofie Carsten Nielsen

(Radikale Venstre), Peter Skaarup (Dansk Folkeparti),

Peder Hvelplund (Enhedslisten), Søren Søndergaard

(Enhedslisten), Eva Kjer Hansen (Venstre), Henrik Møller

(Socialdemokratiet), Katarina Ammitzbøll (Det Konservative

Folkeparti), Rasmus Nordquist (Socialistisk Folkeparti), Leif

Lahn Jensen (Socialdemokratiet), Peter Seier Christensen

(Nye Borgerlige)

Hollandske parlament:

Agnes Mulder, MP for CDA

(Kristendemokraterne).

Udenrigsministeriet:

Carsten Grønbech-Jensen, direktør

for Europapolitik og Arktis.

Erhvervsministeriet:

Michael Dithmer, departementschef.

Danmarks Lærerforening:

Kristina Aaltonen, leder af

DLI-kontoret.

Dansk Energi:

Anders Stouge, Viceadministrerende direktør

og Lars Koch, europapolitisk direktør.

Dansk Erhverv:

Lasse Hamilton Heidemann, EU- og

International Chef.

Dansk Metal:

Johan Moesgaard Andersen, EU-Chef.

DI:

Anders Ladefoged, underdirektør, Henriette Thuen,

seniorchefkonsulent, Thomas Bustrup, International direktør.

DUF:

Jonas Roelsgaard, Politisk konsulent for Norden og EU/

Europa.

Erhvervslivets EU- Regelforum:

Paul Mollerup, formand.

FH:

Bente Sorgenfrey, næstformand og Lise-Lotte Toft,

afdelingschef.

Finans Danmark:

Sinne Conan, europapolitisk direktør.

Forbrugerrådet Tænk:

Vagn Jelsøe, Chefkonsulent.

Globalt Fokus, 92-gruppen:

Troels Dam Christensen,

Sekretariatsleder.

Landbrug og Fødevarer:

Morten Boje Hviid, direktør, Niels

Peter Nørring, klimadirektør og Annette Toft, afdelingsleder

på Bruxelleskontoret.

Aarhus Universitet:

Jørgen Grønnegaard Christensen og

Caroline Howard Grøn, Institut for Statskundskab.

Europanævnet:

Erik Christensen, formand for

Europanævnet og tidligere formand for Folketingets

Europaudvalg, Inger Frydendahl, Chefkonsulent i Slots- og

Kulturstyrelsen.

AOF:

John Meinert Jacobsen, Administrerende direktør.

DEO:

Rasmus Nørlem Sørensen, sekretariatsleder.

Europabevægelsen:

Stine Bosse, landsformand.

Europæisk Ungdom:

Ida Kold, næstformand.

FIC:

Carsten Andersen, Direktør.

Folkebevægelsen mod EU:

Susanna Dyre-Greensite,

Formand, Ditte Marie Gyldenberg, Sekretariatsleder.

Nyt Europa:

Julie Rosenkilde, Sekretariatschef.

Tænketanken Europa:

Lykke Friis, Direktør.

Danske interesse- og

civilsamfundsorganisationer:

3F:

Nadja Lundholm Olsen, EU-Chef.

DA:

Christiane Mißlbeck-Winberg, europapolitisk chef.

Danmarks Fiskeriforening:

Kent Skau Fischer,

administrerende direktør og Thomas Kruse, chefkonsulent.

Danmarks Naturfredningsforening:

Jens la Cour, EU- og

miljøpolitisk seniorrådgiver.

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 564: EU-reformgruppens rapport: Folketinget i Europa - Europa i Folketinget

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 564: EU-reformgruppens rapport: Folketinget i Europa - Europa i Folketinget

788779

822122