EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 562: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 10/6-22

Europaudvalget 2021-22
EUU Alm.del Bilag 562
Offentligt

Udenrigsministeriet

Juridisk Tjeneste, EU-retskontoret

Asiatisk Plads 2

–

1448 København K

Tlf.: 33 92 03 24 E-mail:

[email protected]

Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse

JTEU j.nr. 2015 - 30240

10. juni 2022

Til orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i de kommende tre uger i

retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager, hvor der er nedsat

procesdelegation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig forhandling, fremsættelse af

generaladvokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der i øvrigt følges af den danske

regering, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse og afsigelse af dom.

Generaladvokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-Domstolens

hjemmeside (http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.

Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-

Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.

Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:

Sagsnr.

C-328/20

Titel og kort sagsresumé

Europa-Kommissionen mod Republikken Østrig

Emne:

Direkte sag mod Østrig om indeksering af børnefamilieydelse.

Påstande:

—

Det fastslås, at Republikken Østrig har tilsidesat sine forpligtelser i

henhold til artikel 7 og 67 i forordning (EF) nr. 883/2004 og sine

forpligtelser i henhold til artikel 4 i forordning nr. 883/2004 og artikel 7,

stk. 2, i forordning (EU) nr. 492/2011, idet den har indført en

tilpasningsmekanisme med hensyn til familietillæg (Familienbeihilfe) og

børnefradrag for arbejdstagere (Kinderabsetzbetrag für Erwerbstätige),

hvis børn har fast bopæl i en anden medlemsstat.

—

Det fastslås, at Republikken Østrig desuden har tilsidesat sine

forpligtelser i henhold til artikel 7, stk. 2, i forordning nr. 492/2011, idet

den har indført en tilpasningsmekanisme med hensyn til Familienbonus

Plus,

ægteskabsfradraget

(Alleinverdienerabsetzbetrag),

eneforsørgerfradraget

(Alleinerzieherabsetzbetrag)

underholdsfradraget

(Unterhaltsabsetzbetrag)

for

vandrende

arbejdstagere, hvis børn har fast bopæl i en anden medlemsstat.

—

Republikken Østrig tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Deltager i PD

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Beskæftigelsesministeriet

Skatteministeriet

Statsministeriet

Proces-

skridt

Dom

Dato

16.06.22

C-459/20

Staatssecretaris van Justitie en Veiligheid

Emne:

Afledt opholdsret for tredjelandsstatsborgere (forælder-barn-relationen)

Spørgsmål:

I. Skal artikel 20 TEUF fortolkes således, at den er til hinder for, at en

tredjelandsstatsborger, der forsørger sit mindreårige barn, der er EU-

borger, nægtes ret til ophold i den medlemsstat, hvor den mindreårige

er statsborger, når den mindreårige EU-borger i relation til

tredjelandsstatsborgeren befinder sig i et faktisk afhængighedsforhold,

og den mindreårige EU-borger befinder sig uden for medlemsstatens

eller EU’s område og aldrig har befundet sig på EU’s område, hvorved

den mindreårige EU-borger faktisk

nægtes adgang til EU’s område?

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

16.06.22

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 562: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 10/6-22

C-817/19

II.

(a) Skal (mindreårige) EU-borgere have en interesse i at udøve de

rettigheder, de har på grundlag af EU-borgerskabet, eller skal de

godtgøre en sådan interesse?

(b) Kan det i denne forbindelse spille en rolle, at mindreårige EU-

borgere som regel ikke selvstændigt kan gøre rettigheder gældende og

ikke selv kan bestemme deres opholdssted, men i så henseende er

afhængige af deres forældre, og at dette kan medføre, at der på vegne af

en mindreårig EU-borger gøres krav på, at denne udøver sine

rettigheder som EU-borger, mens dette måske er i strid med andre

hensyn som omhandlet i blandt andet Chavez-Vilchez-dommen?

med hindringer, eller at den medlemsstat, i hvilken den (mindreårige)

har statsborgerskab, selv er omfattet af en positiv forpligtelse til at

muliggøre udøvelse af disse rettigheder?

III.

(a) Skal der ved bedømmelsen af, om der er tale om et

afhængighedsforhold som omhandlet i punkt I, lægges afgørende vægt

på det spørgsmål, om forælderen, tredjelandsstatsborgeren, før sin

ansøgning om opholdsret eller før afgørelsen om afslag på opholdsret

blev truffet eller før det tidspunkt, hvor en national retsinstans skal

træffe afgørelse i en på grund af dette afslag indledt juridisk procedure,

varetog den daglige omsorg for den mindreårige EU-borger, eller om

der findes andre, som tidligere har påtaget sig denne omsorg og/eller

kan fortsætte hermed?

(b) Kan det herved kræves, at den mindreårige EU-borger, for at denne

faktisk kan udøve sine rettigheder som EU-borger,

flytter til EU’s

område til sin anden forælder, der er EU-borger, men som muligvis

ikke længere har forældremyndigheden over den mindreårige?

ikke har forældremyndigheden og/eller ikke båret den retlige,

økonomiske og følelsesmæssige forsørgelse og ikke er beredt til at

påtage sin denne forsørgelse af den mindreårige?

(d) Såfremt det fastslås, at forælderen, tredjelandsstatsborgeren, alene

har forældremyndigheden over den mindreårige EU-borger, betyder

dette da, at spørgsmålet om den retlige, økonomiske og/eller

følelsesmæssige forsørgelse, skal tillægges mindre vægt?

Ligue des droits humains (PNR-direktivet)

Emne:

Forholdet mellem PNR-direktivets regler om karakteren af indhentede

oplysninger samt indsamling og opbevaring heraf, og Chartrets artikel 7,

8 og 52, stk. 1.

Spørgsmål:

1. Skal artikel 23 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)

2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i

forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling

af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel

forordning om databeskyttelse), sammenholdt med denne forordnings

artikel 2, stk. 2, litra d), fortolkes således, at den finder anvendelse på en

national lovgivning såsom lov af 25. december 2016 om behandling af

passageroplysninger, som gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv (EU) 2016/681 af 27. april 2016 om anvendelse af

passagerlisteoplysninger (PNR-oplysninger) til at forebygge, opdage,

efterforske og retsforfølge terrorhandlinger og grov kriminalitet samt

Rådets direktiv 2004/82/EF af 29. april 2004 om

transportvirksomheders forpligtelse til at fremsende oplysninger om

passagerer og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/65/EU af

20. oktober 2010 om meldeformaliteter for skibe, der ankommer til eller

afgår fra havne i medlemsstaterne, og om ophævelse af direktiv

2002/6/EF?

[…]

10. Såfremt Cour constitutionnelle (forfatningsdomstol) på grundlag af

besvarelserne af de foregående præjudicielle spørgsmål konkluderer, at

den anfægtede lov, der bl.a. gennemfører direktiv (EU) 2016/681, er i

strid med en eller flere af de forpligtelser, der følger af de i disse

spørgsmål nævnte bestemmelser, kan Cour constitutionnelle

(forfatningsdomstol) da midlertidigt opretholde virkningerne af lov af

25. december 2016 om behandling af passageroplysninger med henblik

på at undgå retsusikkerhed og muliggøre, at oplysninger, der forinden

er blevet indsamlet og lagret, stadig kan anvendes til de formål, der er

omhandlet i loven?

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Rigspolitiet

Dom

21.06.22

Til orientering:

Ministeriet for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeri

Transportministeriet

Søfartsstyrelsen

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 562: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 10/6-22

C-204/21

Kommissionen mod Polen

Emne:

Domstolenes uafhængighed.

Spørgsmål:

Det fastslås, at Republikken Polen har tilsidesat sine forpligtelser i

henhold til artikel 19, stk. 1, andet afsnit, TEU, sammenholdt med artikel

47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, set

i lyset af praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol

vedrørende EMRK’s artikel 6, stk.

1, og i henhold til artikel 267 TEUF

og princippet om EU-rettens forrang, idet den har vedtaget og

opretholdt artikel 42a, stk. 1 og 2, og artikel 55, stk. 4, i ustawa

—

Prawo

o ustroju sadów powszechnych (lov om de almindelige domstoles

organisation, herefter »lov om de almindelige domstoles organisation«),

artikel 26, stk. 3, og artikel 29, stk. 2 og 3, i ustawa o Sadzie Najwyzszym

(lov om den øverste domstol) og artikel 5, stk. 1a og 1b, i ustawa o sadach

administracyjnych (lov om forvaltningsdomstole), i den affattelse, der

følger af ustawa z dnia 20 grudnia 2019 r. o zmianie ustawy

—

Prawo o

ustroju sadów powszechnych, ustawy o Sadzie Najwyzszym oraz

niektórych innych ustaw (lov af 20.12.2019 om ændring af lov om de

almindelige domstoles organisation, lov om den øverste domstol og visse

andre love, herefter »ændringsloven«) samt ændringslovens artikel 8,

hvorefter det er forbudt for alle nationale retter at efterprøve, om de EU-

retlige krav vedrørende en uafhængig og upartisk domstol, der

forudgående er oprettet ved lov, er opfyldt.

M.fl.

Emne:

RoL Polen. Disciplinære sanktioner mod polske dommere. Dommer

Tuleya og afgørelse fra Disciplinærkammeret

Sag C-615/20 vedrører:

1) Skal EU-retten

–

særligt artikel 47 i [Den Europæiske Unions] charter

om grundlæggende rettigheder (chartret) og de heri nævnte rettigheder

om effektive retsmidler og retten til en retfærdig og offentlig rettergang

inden for en rimelig frist for en uafhængig og upartisk domstol, der

forudgående er oprettet ved lov

–

fortolkes således, at den er til hinder

for bestemmelserne i national ret, navnlig dem, som er nævnt i det andet

og det tredje spørgsmål nedenfor, dvs. artikel 80 og artikel 129 i ustawa

z dnia 27 lipca 2001 r.

– Prawo o ustroju sądów powszechnych (lov af

27. juli 2001

–

lov om de almindelige domstoles organisation) (lov om

de almindelige domstoles organisation), samt artikel 110, stk. 2a, i lov om

de almindelige domstoles organisation, artikel 27, stk. 1, pkt. 1a, i ustawa

z dnia 8 grudnia 2017 r. o Sądzie Najwyższym (lov af 8. december 2017

om den øverste domstol), som giver Izba Dyscyplinarna Sądu

Najwyższego (afdelingen for disciplinærsager ved den øverste domstol,

Polen) mulighed for at ophæve en dommers immunitet samt suspendere

denne fra dennes funktioner, og dermed faktisk forhindre dommeren i

at træffe afgørelse i de sager, denne er blevet tildelt, navnlig når:

a) afdelingen for disciplinærsager ved den øverste domstol ikke udgør en

»domstol« som omhandlet i chartrets artikel 47, artikel 6 i EMRK samt

artikel 45, stk. 1, i Konstytucji Rzeczypospolitej Polskiej (den polske

forfatning) (dom i de forenede sager C-585/18, C-624/18 og C-625/18,

EU:C:2019:982);

b) medlemmerne af afdelingen for disciplinærsager ved den øverste

domstol karakteriseres ved at have en meget stærk tilknytning til den

lovgivende og den udøvende magt (kendelse af 8. april 2020,

Kommissionen/Polen, sag C-791/19 R, EU:C:2020:277);

c) Republikken Polen er blevet tilpligtet til at indstille anvendelsen af

visse bestemmelser i lov af 8. december 2017 om den øverste domstol

vedrørende den såkaldte Izba Dyscyplinarna (disciplinærafdeling) samt

at afstå fra at overføre sager, der verserer for denne afdeling, til et

dommerkollegium, der ikke opfylder kravene til uafhængighed (kendelse

af 8. april 2020, Kommissionen/Polen, sag C- 791/19 R,

EU:C:2020:277). M.fl.

Sag C-671/20 vedrører:

1) Skal EU-retten

–

særligt artikel 2 TEU og det deri fastsatte

retsstatsprincip, artikel 19, stk. 1, andet afsnit, TEU, samt princippet om

forrang, princippet om loyalt samarbejde og retssikkerhedsprincippet

–

forstås således, at den er til hinder for anvendelsen af en medlemsstats

nationale ret, såsom artikel 41 b, stk. 1 og 3, i ustawa z dnia 27 lipca 2001

– Prawo o ustroju sądów powszechnych (lov af 27. juli 2001 –

lov om

de almindelige domstoles organisation), således at en retspræsident

–

på

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

28.06.22

C-615/20

C-671/20

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

28.06.22

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 562: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 10/6-22

C-181/21

C-269/21

egen hånd og uden retslig prøvelse

–

kan træffe afgørelse om at ændre

sammensætningen af et dommerkollegium efter at et organ såsom Izba

Dyscyplinarnas (disciplinærafdelingen) har givet tilladelse til

indledningen af strafferetlig forfølgelse af en dommer, som oprindeligt

indgik i dommerkollegiet (dommer I.T. ved den regionale domstol), som

omfatter en obligatorisk suspension af dommeren fra dennes funktioner,

hvilket navnlig indebærer, at dommeren ikke kan udøve sin funktion i de

sager, som han var blevet tildelt, herunder sager, som han var blevet

tildelt forud for den pågældende tilladelse? M.fl.

G. m.fl.

Spørgsmål:

1. Skal artikel 2 og 19, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Union

(»TEU«) og rtikel 6, stk. 1-3, TEU, sammenholdt med artikel 47 i chartret

om grundlæggende rettigheder (»chartret«) fortolkes således, at:

a) En domstol, der er sat med bl.a. en person, der er udpeget til

dommerembedet ved denne domstol efter en procedure, der er

kendetegnet ved manglende deltagelse af dommerstanden

–

dommerstand, der oftest er udnævnt uafhængigt af den udøvende og

lovgivende magt

–

i en situation, hvor det på baggrund af

medlemsstatens forfatningsmæssige acquis er nødvendigt at inkludere

dommere, der opfylder disse krav til udnævnelsen og indgår i en

institutionel og strukturel sammenhæng, ikke er en domstol oprettet ved

lov i henhold til EU-retten, fordi: - betingelsen om afgivelse af en

udtalelse om en kandidat til et dommerembede skulle opfyldes af et

dommerkollegium, og betingelsen bevidst blev undladt opfyldt i strid

med de nationale regler og dommerkollegiets holdning; - det nuværende

Krajowa Rada Sadownictwa (det nationale råd for retsvæsenet), der er

valgt i strid med den polske forfatning og love, ikke er et uafhængigt

organ sammensat af repræsentanter for dommersamfundet, der er

udpeget i dets sammensætning, og som er uafhængigt af den udøvende

og lovgivende magt, og der dermed rent faktisk ikke blev givet en

indstilling til udnævnelse til dommerembedet som fastsat i national ret; -

deltagerne i udnævnelsesproceduren ikke var berettigede til at iværksætte

anke til en domstol som omhandlet i artikel 2 og 19, stk. 1, TEU, samt

artikel 6, stk. 1-3, TEU, sammenholdt med artikel 47 i [chartret] [?]

b) En domstol, der er sat med bl.a. en dommer, som er udpeget til

dommerembedet efter en procedure, der kendetegnet ved vilkårlig

indblanding fra den udøvende magt og som ikke inkluderer deltagelse af

dommerstanden

–

idet dommerstanden oftest er udnævnt uafhængigt af

den udøvende og lovgivende magt, og er uafhængigt af ethvert andet

organ, hvilket sikrer en objektiv evaluering af kandidaten

–

henset til det

forhold, at deltagelse af dommerstanden eller ethvert andet organ, som

er uafhængigt af den udøvende og lovgivende magt, og som kan sikre en

objektiv vurdering af kandidaten i proceduren for udnævnelse af en

dommer i overensstemmelse med den europæiske retstradition, der er

forankret i ovennævnte bestemmelser i EU-traktaten og chartret, og som

er grundlaget for Unionen som retsunion, er nødvendig for at kunne

anerkende, at en national domstol garanterer det krævede niveau af

effektiv domstolsbeskyttelse i sager, der er omfattet af EU-retten, og

dermed at princippet om magtfordeling og magtbalance samt

retsstatsprincippet sikres, ikke opfylder kravene til en uafhængig domstol

oprettet ved lov [?]

2. Skal artikel 2 TEU og artikel 19, stk. 1, TEU, sammenholdt med

chartrets artikel 47 fortolkes således, at i en situation, hvor domstolen er

sat med bl.a. en person, der er udnævnt på de betingelser, der er

beskrevet i nr. 1), at:

a) disse bestemmelser er til hinder for anvendelsen af nationale regler,

der tillægger den øverste domstols kammer enekompetence til at

påkende lovmæssigheden af en sådan persons udnævnelse til

dommerembedet, og som udelukkende består af personer, der er

udnævnt til dommere på de betingelser, der er beskrevet i nr. 1), og som

samtidig fastsætter en pligt til at afstå fra prøvelse af indsigelser

vedrørende udnævnelse til dommerembedet under hensyntagen til den

institutionelle og systemiske kontekst;

b) for at sikre effektiviteten af EU-retten kræver de en sådan

fortolkning af bestemmelserne i national ret, der gør det muligt for

retten ex officio at udelukke en sådan person fra at behandle en sag på

grundlag af en analog anvendelse af bestemmelserne om udelukkelse af

en dommer, der ikke kan pådømme en sag (iudex inhabilis) [?]

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

29.06.22

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 562: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 10/6-22

C-99/21 P

Danske Slagtermestre mod Kommissionen (appel af T-486/18)

Emne:

Spørgsmål søgsmålskompetence samt evt. om statsstøtte eller ej ved

ændring af de danske betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber.

Påstande:

—

Europa-Kommissionens afgørelse af 19. april 2018 i statsstøttesag

SA.37433(2017/FC) notificeret under dokument nr. C(2018) 2259

annulleres,

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Klima-, Energi- og

Forsyningsministeriet

Erhvervsministeriet

Energistyrelsen

Dom

30.06.22

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 562: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 10/6-22

Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:

Forkortelser i sagstypekolonnen:

O-sag = Sagen følges til orientering

F-sag = Sagen følges med henblik på eventuel afgivelse af mundtligt indlæg

Sagsnr.

C-702/20

og C-17/21

Titel og kort sagsresumé

DOBELES HES m.fl.

1) Skal den offentlige operatørs forpligtelse til at købe elektricitet

til en højere pris end markedsprisen af producenter, der anvender

vedvarende energikilder til produktion af elektricitet, under

anvendelse af den forpligtelse, der påhviler den endelige forbruger

til at betale et beløb svarende til det opnåede forbrug, anses for

statsstøtte eller støtte, som ydes ved hjælp af statsmidler som

omhandlet i artikel 107, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske

Unions funktionsmåde?

2) Skal begrebet »liberalisering af elmarkedet« fortolkes således, at

liberaliseringen allerede har fundet sted, når visse elementer af

frihandel er involveret, f.eks. kontrakter indgået af en offentlig

operatør med leverandører fra andre medlemsstater? Kan

liberaliseringen af elmarkedet anses for at være begyndt, når

lovgivningen tildeler en del af elforbrugerne (f.eks. elforbrugere,

der er tilsluttet transmissionsnettet eller ikke-indenlandske

elforbrugere, der er tilsluttet distributionsnettet) ret til at skifte

eldistributører? Hvilken indvirkning har udviklingen i reguleringen

af elmarkedet i Letland på vurderingen af støtten til el-producenter

i lyset af artikel 107, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions

funktionsmåde (med henblik på besvarelsen af det første

spørgsmål), navnlig situationen før 2007?

3) Såfremt det fremgår af svaret på det første og det andet

spørgsmål, at den støtte, der ydes elproducenterne, ikke udgør

statsstøtte som omhandlet i artikel 107, stk. 1, i traktaten om Den

Europæiske Unions funktionsmåde, indebærer den omstændighed,

at sagsøgeren aktuelt driver virksomhed på et liberaliseret

elektricitetsmarked, og at udbetalingen af en godtgørelse for tiden

giver sagsøgeren en fordel i forhold til andre operatører på det

pågældende marked, da, at erstatningen for tabet skal anses for

statsstøtte i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i artikel 107,

stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde?

4) Såfremt det fremgår af besvarelsen af det første og det andet

spørgsmål, at den støtte, der ydes elproducenter, udgør statsstøtte

som omhandlet i artikel 107, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske

Unions funktionsmåde, skal det da i forbindelse med

statsstøttekontrollen i henhold til denne bestemmelse lægges til

grund, at sagsøgerens krav om erstatning for det tab, der er lidt som

følge af en ufuldstændig overholdelse af den lovbestemte ret til at

modtage en højere betaling for produceret elektricitet, udgør en

ansøgning om ny statsstøtte eller en ansøgning om udbetaling af

den del af en statsstøtte, der ikke tidligere er modtaget?

Anmodning om udtalelse fra EU-Domstolen fremsat af

Kongeriget Belgien

Spørgsmålet vedrører:

Er forslaget til den moderniserede energichartertraktat foreneligt

med traktaterne, og særligt med artikel 19 TEU og artikel 344

TEUF

–

for så vidt angår den nævnte aftales artikel 26, såfremt denne

bestemmelse kan fortolkes således, at den giver mulighed for

anvendelse af tvistbilæggelsesordningen inden for Den Europæiske

Union?

–

for så vidt som denne aftale

–

såfremt artikel 26 heri skal fortolkes

således, at den giver mulighed for anvendelse af

tvistbilæggelsesordningen inden for Den Europæiske Union

–

ikke

forudser en udtrykkelig særregel eller en eksplicit

frakoblingsklausul, herunder i definitionerne af investering og

investor i den påtænkte aftales artikel 1, hvoraf det fremgår, at den

almindelige ordning i denne artikel 26 ikke finder anvendelse

mellem medlemsstaterne?

Interessent

Miljøministeriet

Ministeriet for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeri

Klima-, Energi- og

Forsyningsministeriet

Energistyrelsen

Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen

Sags-

type

O-sag

Proces

-skridt

Dato

14.06.22

A-1/20

Klima-, Energi., og

Forsyningsministeriet

O-sag

Udtalel

16.06.22

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 562: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 10/6-22

C-520/20

C-572/20

C-65/21 P,

C-73/21 P,

C-74/21 P,

C-75/21 P

C-229/21

C-265/21

Nachalnik na Rayonno upravlenie Silistra

Skal artikel 39 og navnlig artikel 39, stk. 3, i Rådets afgørelse

2007/533/RIA af 12. juni 2007 om oprettelse, drift og brug af

anden generation af Schengeninformationssystemet (SIS II)

fortolkes således, at den tillader en national bestemmelse og

administrativ praksis, hvorefter det kompetente håndhævende

organ kan og skal afvise håndhævelsen, hvis der er belæg for at

antage, at indberetningen til SIS ikke er omfattet af de formål, som

den blev registreret for at opnå, og navnlig ikke af formålene med

artikel 38, stk. 1?

ACC Silicones

I. Er artikel 63 TEUF (tidligere artikel 56 EF) til hinder for en

national skatteretlig bestemmelse som den i hovedsagen

omhandlede, hvorefter der af et selskab, der er hjemmehørende i

udlandet, og som modtager udbytte af kapitalandele og ikke når

minimumsandelen i kapitalen i et selskab i henhold til artikel 3, stk.

1, litra a), i direktiv 90/435 om en fælles beskatningsordning for

moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater (som

ændret ved direktiv2003/123), med henblik på tilbagebetaling af

kapitalindkomstskat kræves dokumentation i form af en attest fra

den udenlandske skattemyndighed for, at kapitalindkomstskatten

ikke kan modregnes hos selskabet eller hos en selskabsdeltager, der

direkte eller indirekte ejer andele i selskabet, eller kan fradrages som

driftsudgift eller som erhvervsmæssig udgift, og for, hvorvidt en

modregning, et fradrag eller en fremførsel rent faktisk heller ikke

har fundet sted, når en sådan dokumentation med henblik på

tilbagebetaling af kapitalindkomstskat ikke kræves af et selskab, der

er hjemmehørende i indlandet, og som ejer en kapitalandel af

samme størrelse?

II. Såfremt det første spørgsmål besvares benægtende: Er

proportionalitetsprincippet og princippet om den effektive til

hinder for kravet om den attest, der er nævnt i det første spørgsmål,

når den i udlandet hjemmehørende modtager af udbytte af såkaldte

porteføljekapitalandele, reelt ikke har mulighed for at fremlægge en

sådan attest?

SGL Carbon SE m.fl. mod Kommissionen (appel)

Påstande:

—

Den appellerede dom ophæves.

—

Sagen hjemvises til Retten med henblik på behandling.

—

Afgørelsen om sagsomkostningerne udsættes.

Port de Bruxelles et Région de Bruxelles-Capitale

Sagen vedrører:

»Skal artikel 15 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)

nr. 1315/2013 af 11. december 2013 om Unionens retningslinjer

for udvikling af det transeuropæiske transportnet og om ophævelse

af afgørelse nr. 661/2010/EU, alene eller sammenholdt med andre

af denne forordnings bestemmelser, fortolkes således, at den, når

en indlandshavn

–

som indgår i hovednettet

–

allerede er forbundet

med vejnettet og jernbanenettet, pålægger pligten til at opretholde

og vedligeholde disse to forbindelser eller pligten til at undlade at

nedlægge den ene af dem, uanset om det kun er som følge af

manglende vedligeholdelse?

AB et AB-CD

Sagen vedrører:

1. Skal begrebet »sager om kontraktforhold« som omhandlet i

artikel 5, nr. 1), i Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 af 22.

december 2000 om retternes kompetence og om anerkendelse og

fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område

(herefter »Bruxelles I- forordningen«)

a. fortolkes således, at dette kræver, at det fastslås, at en person

frivilligt har påtaget sig en retlig forpligtelse over for en anden

person, og at denne forpligtelse ligger til grund for sagsøgerens

sagsanlæg, også selv om sagsøgte ikke frivilligt har påtaget sig

forpligtelsen og/eller ikke frivilligt har påtaget sig forpligtelsen over

for sagsøgeren?

b. i bekræftende fald, hvilken grad af tilknytning skal der da være

mellem den retlige forpligtelse, der frivilligt er påtaget, og

sagsøgeren og/eller sagsøgte?

2. Indebærer begrebet »krav«, som sagsøgeren »støtter sig på«

–

lighed med det kriterium, som anvendes for at sondre mellem, om

et krav henhører under sager om kontraktforhold som omhandlet

i Bruxelles Ia-forordningens artikel 5, nr. 1), eller under »sager om

erstatning uden for kontrakt« som omhandlet i samme forordnings

artikel 5, nr. 3) (C-59/19, præmis 32)

–

at det skal efterprøves, om

Justitsministeriet

O-sag

Dom

16.06.22

Skatteministeriet

O-sag

Dom

16.06.22

Miljøministeriet

O-sag

Dom

16.06.22

Transportministeriet

O-sag

Dom

16.06.22

Justitsministeriet

O-sag

16.06.22

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 562: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 10/6-22

C-704/20

PPU og C-

39/21 PPU

C-267/20

C-534/20

en fortolkning af den retlige forpligtelse, der frivilligt er påtaget,

forekommer nødvendig for at bedømme sagens realitet?

3. Henhører et sagsanlæg, hvorunder en sagsøger ønsker at få

fastslået, at denne ejer et gode, som vedkommende er i besiddelse

af, på grundlag af to købsaftaler, dvs. en første, som den oprindelige

medejer af godet (ægtefælle til sagsøgte, der ligeledes er oprindelig

medejer) angiveligt har indgået med den person, som solgte godet

til sagsøgeren, og en anden, som de tosidstnævnte har indgået,

under sager om kontraktforhold som omhandlet i Bruxelles I-

forordningens artikel 5, nr. 1)?

a. Forholder det sig anderledes, hvis sagsøgte påberåber sig, at den

første aftale ikke var en købsaftale, men en deponeringsaftale?

b. Såfremt et af disse tilfælde henhører under sager om

kontraktforhold, hvilken kontrakt skal da tages i betragtning ved

afgørelsen af, hvilket sted den forpligtelse, der ligger til grund for

sagen, er opfyldt?

4. Skal artikel 4 i Rådets forordning (EF) nr. 593/2008 af 17. juni

2008 om lovvalgsregler for kontraktlige forpligtelser (Rom I)

fortolkes således, at den finder anvendelse på den situation, der er

omhandlet i det tredje præjudicielle spørgsmål, og hvilken aftale

skal der i givet fald tages hensyn til?

Staatssecretaris van Justitie en Veiligheid (Examen d’office

de la rétention) m.fl.

Sagen vedrører:

Gælder der i henhold til EU-retten, særligt artikel 15, stk. 2, i

tilbagesendelsesdirektivet ([direktiv 2008/115/EU]) og artikel 9 i

modtagelsesdirektivet ([direktiv] 2013/33/EU]), sammenholdt

med artikel 6 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende

rettigheder […], en pligt til prøvelse af egen drift, således at retten

er forpligtet til på eget initiativ (ex officio) at bedømme, om alle

betingelser for frihedsberøvelse er opfyldt, herunder betingelser,

hvis opfyldelse udlændingen ikke har bestridt, selv om den

pågældende havde mulighed herfor?

Volvo et DAF Trucks

1) Skal artikel 101 TEUF og effektivitetsprincippet fortolkes

således, at de er til hinder for en fortolkning af en national

bestemmelse, hvorefter søgsmålsfristen på 5 år, der er fastsat i

direktivets artikel 10, samt artikel 17 om retslig vurdering af tabet,

ikke finder anvendelse med tilbagevirkende kraft, idet den

fastsætter skæringstidspunktet for den tilbagevirkende kraft på

tidspunktet for sanktionen og ikke på tidspunktet for anlæggelsen

af søgsmålet[?]

2) Skal artikel 22, stk. 2, i direktiv 2014/104/EU og udtrykket

»tilbagevirkende kraft« fortolkes således, at direktivets artikel 10

finder anvendelse på et søgsmål som det i hovedsagen omhandlede,

der, selv om det er anlagt efter ikrafttrædelsen af direktivet og

gennemførelsesbestemmelserne, ikke desto mindre vedrører

tidligere faktiske omstændigheder eller sanktioner[?]

3) Når der anvendes en bestemmelse som den i artikel 76 i Ley de

Defensa de la Competencia (lov om beskyttelse af konkurrencen),

skal artikel 17 i direktiv 2014/104/EU om retslig vurdering af tabet

da fortolkes således, at der er tale om en processuel bestemmelse,

der finder anvendelse i hovedsagen, hvor søgsmålet er anlagt efter

ikrafttrædelsen af den nationale gennemførelsesbestemmelse[?]

Leistritz

1. Skal artikel 38, stk. 3, andet punktum, i forordning (EU)

2016/679 (generel forordning om databeskyttelse, herefter

»forordning 2016/679«) fortolkes således, at denne bestemmelse er

til hinder for en bestemmelse i national lovgivning, i den

foreliggende sag § 38, stk. 1 og 2, sammenholdt med § 6, stk. 4,

andet punktum, i Bundesdatenschutzgesetz (den tyske forbundslov

om databeskyttelse, BDSG), hvorefter den dataansvarliges

ordinære

opsigelse

databeskyttelsesrådgiverens

ansættelsesforhold, idet den dataansvarlige er dennes arbejdsgiver,

er ulovlig, uafhængigt af, om opsigelsen skyldes udførelsen af

dennes opgaver? Såfremt det første spørgsmål besvares

bekræftende:

2. Er artikel 38, stk. 3, andet punktum, i forordning 2016/679 også

til hinder for en sådan bestemmelse i national lovgivning, såfremt

udpegelsen af databeskyttelsesrådgiveren ikke er obligatorisk i

henhold til artikel 37, stk. 1, i forordning 2016/679, men kun i

henhold til medlemsstatens lovgivning? Såfremt det første

spørgsmål besvares bekræftende:

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

O-sag

21.06.22

Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen

O-sag

Dom

22.06.22

Justitsministeriet

Erhvervsministeriet

Miljøministeriet

Ministeriet for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeri

O-sag

Dom

22.06.22

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 562: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 10/6-22

C-661/20

C-238/21

3. Hviler artikel 38, stk. 3, andet punktum, i forordning 2016/679

på et tilstrækkeligt bemyndigelsesgrundlag, navnlig for så vidt som

denne bestemmelse omfatter databeskyttelsesrådgivere, der står i et

ansættelsesforhold til den dataansvarlige?

Europa-Kommissionen mod Den Slovakiske Republik

Påstande:

—

Det fastslås, at Den Slovakiske Republik har tilsidesat sine

forpligtelser i henhold til artikel 6, stk. 3, sammenholdt med artikel

7 i Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af

naturtyper samt vilde dyr og planter, idet den har undtaget

skovforvaltningsprogrammer og ændringer dertil, lejlighedsvis

skovhugst og risikoforebyggende foranstaltninger for skove samt

afhjælpning af følgerne af skade forårsaget af naturkatastrofer fra

kravet om, at disse, når de kan påvirke Natura 2000-lokaliteter

væsentligt, vurderes med hensyn til deres virkninger på de

pågældende lokaliteter under hensyn til bevaringsmålsætningerne

for disse lokaliteter.

—

Det fastslås, at Den Slovakiske Republik har tilsidesat sine

forpligtelser i henhold til artikel 6, stk. 2, sammenholdt med artikel

7 i Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af

naturtyper samt vilde dyr og planter, idet den ikke har truffet

passende foranstaltninger for at forebygge forringelse af levesteder

og forstyrrelser med betydelig indvirkning på særligt beskyttede

områder, der er udpeget til beskyttelse af tjurer (OCHÚ Nízke

Tatry SKCHVU018, OCHÚ Tatry SKCHVU030, OCHÚ Veľká

Fatra SKCHVU033, OCHÚ Muránska planina-Stolica

SKCHVU017, OCHÚ Chočské vrchy SKCHVU050, OCHÚ

Horná Orava SKCHVU008, OCHÚ Volovské vrchy

SKCHVU036, OCHÚ Malá Fatra SKCHVU013, OCHÚ

Poľana

SKCHVU022, OCHÚ Slovensk�½ Raj SKCHVU053, OCHÚ

Levočské vrchy SKCHVU051 og OCHÚ Strážovské vrchy

SKCHVU028).

—

Det fastslås, at Den Slovakiske Republik har tilsidesat sine

forpligtelser i henhold til artikel 4, stk. 1, i Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om

beskyttelse af vilde fugle, idet den ikke har truffet de påkrævede

særlige bevaringsforanstaltninger for så vidt angår tjurers levested i

områderne OCHÚ Nízke Tatry SKCHVU018, OCHÚ Tatry

SKCHVU030, OCHÚ Veľká Fatra

SKCHVU033, OCHÚ

Muránska planina-Stolica SKCHVU017, OCHÚ Volovské vrchy

SKCHVU036, OCHÚ SKCHVU013 Malá Fatra og OCHÚ

Levočské vrchy SKCHVU051, der er udpeget til beskyttelse af

denne art med henblik på at sikre, at den kan overleve og formere

sig i sit udbredelsesområde.

—

Den Slovakiske Republik tilpligtes at betale sagens

omkostninger.

Porr Bau

Sagen vedrører:

1. Er artikel 6, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2008/98/EF af 19. november 2008 til hinder for en national

lovgivning, hvorefter affaldsfasens ophør kun indtræder, når affald

eller eksisterende stoffer eller heraf udvundne stoffer anvendes

direkte som substitution for råstoffer eller produkter fremstillet af

primære råstoffer, eller de er blevet forberedt til genanvendelse?

Såfremt det første spørgsmål besvares benægtende:

2. Er artikel 6, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2008/98/EF af 19. november 2008 til hinder for en national

lovgivning, hvorefter affaldsfasens ophør for udgravningsmateriale

tidligst kan indtræde, når råstoffer eller produkter fremstillet af

primære råstoffer substitueres? Såfremt det første og/eller andet

spørgsmål besvares benægtende:

3. Er artikel 6, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2008/98/EF af 19. november 2008 til hinder for en national

lovgivning, der bestemmer, at affaldsfasens ophør for

udgravningsmateriale ikke kan indtræde, hvis formelle kriterier

(navnlig registrerings- og dokumentationsforpligtelser), som ikke

har nogen miljømæssigt relevant indflydelse på den iværksatte

foranstaltning, ikke opfyldes, eller ikke opfyldes fuldstændigt, selv

om udgravningsmaterialet påviseligt ligger under de grænseværdier

(kvalitetsklasse), der skal overholdes i forbindelse med det planlagte

konkrete anvendelsesformål?

Miljøministeriet

O-sag

Dom

22.06.22

Miljøministeriet

O-sag

22.06.22

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 562: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 10/6-22

C-259/21

T-657/20

C-625/20

C-680/20

Parlamentet mod Rådet

Artikel 15-17, 20 og artikel 59, stk. 2, i Rådets forordning (EU)

2021/92 af 28. januar 2021 om fastsættelse for 2021 af

fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af

fiskebestande gældende i EU-farvande og for EU-fiskerfartøjer i

visse andre farvande 1 annulleres.

Rådet tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Ryanair mod Kommissionen

Påstande:

—

Europa-Kommissionens afgørelse (EU) af 9. juni 2020 om

statsstøtte SA.57410 COVID

—

Recapitalisation of Finnair

annulleres.

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Sagsøgeren har ligeledes nedlagt påstand om, at søgsmålet

behandles i en fremskyndet procedure som omhandlet i artikel 23a

i statutten for Den Europæiske Unions Domstol.

INSS

–

»Er den spanske regel om ydelsernes forenelighed, som er

fastsat i artikel 163, stk. 1, i den almindelige lov om social sikring,

således som den er fortolket i, retspraksis, der forhindrer

kombinationen af to ydelser for fuldstændig og varig

uarbejdsdygtighed, der er tilkendt i den samme ordning, mens den

tillader foreneligheden af ydelser, der er tilkendt i forskellige

ordninger, men som i alle tilfælde er optjent på grundlag af

uafhængige bidrag, under hensynstagen til kønsfordelingen i den

spanske sygesikrings forskellige ordninger, i strid med de EU-

retlige regler, der er indeholdt i artikel 4 i Rådets direktiv

79/7/EØF af 19. december 1978 om gradvis gennemførelse af

princippet om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til

social sikring, og artikel 5 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2006/54/EF af 5. juli 2006 om gennemførelse af princippet omlige

muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse

med beskæftigelse og erhverv (omarbejdning), idet den kan

medføre indirekte forskelsbehandling på grund af køn?«

–

Såfremt det første spørgsmål besvares benægtende: »Kan den

spanske lovgivning være i strid med EU-retten, såfremt de to

ydelser vedrører forskellige skader?«

Unilever Italia Mkt. Operations

Sagen vedrører:

1) Bortset fra tilfældene af kontrol med selskaber, hvilke kriterier er

da relevante for at afgøre, om aftalemæssig samordning mellem

formelt selvstændige oguafhængige erhvervsdrivende giver

anledning til én enkelt økonomisk enhed som omhandlet i artikel

101 TEUF og 102 TEUF, og kan især en vis grad af indflydelse på

en anden virksomheds forretningsmæssige beslutninger, hvilket er

typisk for forretningssamarbejdet mellem en producent og dennes

distributionsformidlere, anses for at være tilstrækkelig til at

kvalificere disse personer som tilhørende den samme økonomiske

enhed, eller er det nødvendigt, at der foreligger en »hierarkisk«

forbindelse mellem de to virksomheder, hvilket kan konstateres,

når der foreligger en aftale, på grundlag af hvilken flere selvstændige

selskaber »underkaster« sig et af disses styring og samordning,

således at konkurrencemyndighederne skal løfte beviset for, at der

foreligger en række systematiske og kontinuerlige retningsgivende

handlinger, som kan påvirke virksomhedens driftsmæssige

beslutninger, dvs. de strategiske og operative beslutninger af

finansiel, industriel og forretningsmæssig karakter?

2) Skal artikel 102 TEUF i forbindelse med afgørelsen af, om der

foreligger misbrug af dominerende stilling gennem

eksklusivitetsbetingelser,

fortolkes

således,

konkurrencemyndighederne har pligt til at vurdere disse

betingelsers evne til at udelukke lige så effektive konkurrenter fra

markedet og pligt til at foretage en grundig vurdering af de af

virksomheden indgivne økonomiske analyser vedrørende den

fastlagte adfærds reelle evne til at udelukke lige så effektive

konkurrenter fra markedet, eller har konkurrencemyndighederne

med hensyn til eksklusivitetsbetingelser med udelukkelsesvirkning

eller praksis kendetegnet ved mange forskellige former for misbrug

(loyalitetsrabatter og eksklusivitetsbetingelser) ingen lovbestemt

pligt til at fastlægge overtrædelsen af konkurrenceretten på

grundlag af kriteriet vedrørende den lige så effektive konkurrent?

Ministeriet for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeri

O-sag

22.06.22

Transportministeriet

O-sag

Dom

22.06.22

Miljøministeriet

O-sag

Dom

30.06.22

Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen

F-sag

30.06.22

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 562: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 10/6-22

C-192/21

C-205/21

Comunidad de Castilla y León

Sagen vedrører:

A) Skal begrebet »sammenlignelig fastansat«, som anvendes i § 4,

stk. 1, i rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse, som

blev indgået den 18. marts 1999 mellem de generelle tværfaglige

organisationer (EFS, UNICE og CEEP), og som er indeholdt som

bilag til Rådets direktiv 1999/70/EF af 28. juni 1999, fortolkes

således, at det arbejde, som en fastansat tjenestemand har udført

som midlertidigt ansat tjenestemand forud for sin fastansættelse, i

forbindelse med konsolideringen af vedkommendes lønklasse skal

sidestilles med det arbejde, der er udført af en anden fastansat

tjenestemand?

B) Skal § 4, stk. 1, i rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset

ansættelse, som blev indgået den 18. marts 1999 mellem de

generelle tværfaglige organisationer (EFS, UNICE og CEEP), og

som er indeholdt som bilag til Rådets direktiv 1999/70/EF af 28.

juni 1999, fortolkes således, at både den omstændighed, at den

pågældende tjenestetid allerede er taget i betragtning og medregnet

i forbindelse med opnåelsen af status som fastansat tjenestemand,

og udformningen af det vertikale karriereforløb for tjenestemænd i

den nationale lovgivning er objektive forhold, der begrunder, at det

arbejde, som en fastansat tjenestemand har udført som midlertidigt

ansat tjenestemand forud for sin fastansættelse, ikke skal tages i

betragtning ved konsolideringen af vedkommendes lønklasse?

Ministerstvo na vatreshnite raboti, Glavna direktsia za borba

s organiziranata prestapnost

Sagen vedrører:

1. Gennemføres artikel 10 i direktiv 2016/680 korrekt, idet der i

den nationale lov

–

artikel 25, stk. 3, og artikel 25a i Zakon za

ministerstvo na vatresjnite raboti [lov om indenrigsministeriet]

–

henvises til den lignende bestemmelse i artikel 9 i forordning

2016/679?

2. Er betingelsen i artikel 10, litra a), i direktiv 2016/680,

sammenholdt med chartrets artikel 52 og artikel 3 og 8, om, at en

begrænsning i den personlige integritet og i beskyttelsen af

personoplysninger skal være hjemlet i lovgivning, opfyldt, når der

findes indbyrdes modstridende nationale retsforskrifter vedrørende

behandlingen af genetiske og biometriske data med henblik på

politimæssig registrering?

3. Er en national lov

–

artikel 68, stk. 4, i lov om

indenrigsministeriet

–hvorefter

retten er forpligtet til at træffe

afgørelse om obligatorisk indsamling af personoplysninger

(optagelse af kartoteksfotografier og fingeraftryk, prøvetagning

med henblik på at lave en DNA-profil), når en person, som er sigtet

for at have begået en forsætlig strafbar handling, nægter at

medvirke frivilligt til indsamlingen af disse personoplysninger, uden

at retten kan vurdere, om der er væsentlig grund til at tro, at

personen har begået den strafbare handling, som vedkommende er

sigtet for, forenelig med artikel 6, litra a), i direktiv 2016/680,

sammenholdt med chartrets artikel 48?

4. Er en national lov

–

artikel 68, stk. 1-3, i lov om

indenrigsministeriet

–hvorefter

optagelse af kartoteksfotografier og

fingeraftryk og prøvetagning med henblik på at lave en DNA-profil

skal foretages for alle personer, som er sigtet for at have begået en

forsætlig strafbar handling, forenelig med artikel 10, artikel 4, stk.

1, litra a) og c), og artikel 8, stk. 1 og 2, i direktiv 2016/680?

Miljøministeriet

Beskæftigelsesministeriet

O-sag

Dom

30.06.22

Justitsministeriet

Ministeriet for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeri

O-sag

30.06.22