Det Udenrigspolitiske Nævn 2021-22, Europaudvalget 2021-22, Europarådet 2021-22, Udenrigsudvalget 2021-22
UPN Alm.del Bilag 303, EUU Alm.del Bilag 558, ERD Alm.del Bilag 7, URU Alm.del Bilag 227
Offentligt
2592111_0001.png
Udenrigsminister Jeppe Kofod
Udenrigsministeriet
Orientering om besøg i Moldova
Kære udenrigsminister
9. juni 2022
Sammen med parlamentsformandskolleger fra de nordiske og baltiske lande
(NB8) deltog jeg som repræsentant for Folketingets præsidie i et besøg i Mol-
dova den 30. maj – 1. juni 2022, dvs. godt 2�½ måned efter dit besøg i landet
den 10.-11. marts. Timingen for vores besøg viste sig at være helt rigtig set i
lyset af den aktuelt udfordrende økonomiske, humanitære og sikkerhedspoli-
tiske situation i Moldova og nabolandet Ukraine.
Besøget var en oplagt mulighed for os til at anerkende og støtte de moldo-
vanske myndigheders og ikke mindst den moldovanske befolknings meget
store indsats for at håndtere det enorme pres fra mere end 450.000 ukrain-
ske flygtninge som er passeret gennem landet siden Ruslands invasion af
Ukraine. Omtrent 80-90.000 flygtninge opholder sig aktuelt i Moldova, hvoraf
langt hovedparten er indkvarteret privat, mens en mindre del opholder sig i
flygtningecentre. Jeg havde under mit besøg mulighed for at besøge et FN-
drevet flygtningecenter i Chisinau. Det var tydeligt, at der blev ydet et stort og
betydningsfuldt arbejde på centeret for især flygtende kvinder og børn.
Besøget var også en god anledning til at anerkende og støtte Moldovas am-
bition om at styrke relationerne til EU. Moldova har som bekendt tidligere i år
fremsendt en ansøgning om EU-medlemskab, og der var blandt de nordisk-
baltiske parlamentsformænd bred støtte til landets europæiske ambitioner.
Jeg vil opfordre til, at regeringen fastholder fokus på situationen i Moldova
med henblik på at kunne støtte landet bedst muligt i forhold til såvel den øko-
nomiske og humanitære situation såvel som i forhold til landets ambitioner
om tættere tilknytning til EU.
J.nr.: 22-000482-6
Folketingets
1. næstformand
Karen Ellemann
Christiansborg
1240 København K
3337 5500
[email protected]
www.ft.dk
Med venlig hilsen
Karen Ellemann
Side 1 | 1