EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 555: Udkast til partnerskabsaftale og programmer for EU’s Regionalfond og EU’s Socialfond Plus

Europaudvalget 2021-22
EUU Alm.del Bilag 555
Offentligt

BEMÆRK, AT PROGRAMMET ER I UDKAST. DET ER

IKKE ENDELIGT GODKENDT AF EU-KOMMISSIONEN.

DER KAN DERFOR SKE ÆNDRINGER

Nationalt program for EU’s Socialfond Plus

DANMARK

Et stærkt Danmark gennem uddannelse

og kompetencer

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 555: Udkast til partnerskabsaftale og programmer for EU’s Regionalfond og EU’s Socialfond Plus

Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse ............................................................................................................ 2

1. Programstrategi: Vigtigste udviklingsmæssige udfordringer og politiske løsninger ........ 4

Regionale og nationale vækstudfordringer..................................................................................... 4

Velstand .................................................................................................................................................................. 5

Produktivitet ........................................................................................................................................................... 6

Erhvervsstruktur ..................................................................................................................................................... 7

Arbejdsmarkedet og social inklusion ...................................................................................................................... 7

Social inklusion af de mest udsatte ...................................................................................................................... 12

Uddannelse og kompetencer ............................................................................................................................... 13

Mangel på kvalificeret arbejdskraft ...................................................................................................................... 16

Løft af SMV’er –

videregående uddannelse ......................................................................................................... 17

Digitale færdigheder ............................................................................................................................................. 18

Grønne kompetencer ........................................................................................................................................... 18

Iværksætteri ......................................................................................................................................................... 19

EU’s makroregionale strategi for

Østersøregionen .............................................................................................. 20

FN’s verdensmål

................................................................................................................................................... 21

Den Europæiske søjle for sociale rettigheder....................................................................................................... 21

2. Prioriteter, undtagen teknisk bistand ........................................................................... 25

Prioritet 1 Kvalificeret arbejdskraft til virksomhederne ................................................................25

2.1.1 Erhvervsuddannelse og videregående uddannelse ..................................................................................... 27

2.1.2. Kompetenceløft og livslang læring ............................................................................................................. 32

2.1.3. Iværksætteri ............................................................................................................................................... 39

2.1.4. Social inklusion og styrket arbejdsmarkedsdeltagelse ............................................................................... 45

Prioritet 2 Regional indsats

–

kompetencer til fremtiden og uddannelse til alle ............................52

2.2.1. Kompetencer til fremtiden: Regional indsats for at forbedre gymnasiale og erhvervsrettede

ungdomsuddannelser ........................................................................................................................................... 52

2.2.2: Uddannelse til alle: Regional indsats for at fremme lige adgang til og færdiggørelse af uddannelse for

både unge og voksne ............................................................................................................................................ 58

Prioritet 3 Indsatser til borgere i hjemløshed og risiko for hjemløshed ..........................................65

2.3.1 Indsatser til borgere i hjemløshed og risiko for hjemløshed ....................................................................... 65

2.T Prioriteter vedrørende teknisk bistand........................................................................ 71

Prioritet 4 vedrørende teknisk bistand ..........................................................................................71

3. Finansieringsplan.......................................................................................................... 75

4. Grundforudsætninger ................................................................................................... 76

4.1 Horisontale grundforudsætninger ...........................................................................................76

4.2 Tematisk grundforudsætninger ...............................................................................................85

5. Programmyndigheder ................................................................................................... 93

6. Partnerskab .................................................................................................................. 93

Side

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 555: Udkast til partnerskabsaftale og programmer for EU’s Regionalfond og EU’s Socialfond Plus

7. Kommunikation og synlighed ....................................................................................... 96

8. Anvendelse af enhedsomkostninger, faste beløb, faste takster og finansiering, der ikke

er knyttet til omkostningerne ........................................................................................... 98

9. Liste over planlagte operationer af strategisk betydning med en tidsplan .................... 98

Side

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 555: Udkast til partnerskabsaftale og programmer for EU’s Regionalfond og EU’s Socialfond Plus

1. Programstrategi: Vigtigste udviklingsmæssige

udfordringer og politiske løsninger

Det overordnede mål med indsatsen under Socialfonden Plus i 2021-2027 er at styrke vækst

og udvikling i hele landet ved at bidrage til

at opnå et højt niveau af beskæftigelse, retfærdig

social beskyttelse samt en kompetent og modstandsdygtig arbejdsstyrke, der er klar til fremti-

dens arbejdsmarked”

. Det skal i dansk sammenhæng ske ved følgende strategiske indsatser:

▪

Løfte arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, herunder sikre at flere får en erhvervsuddan-

nelse

Fremme iværksætteri

Udvide arbejdsstyrken ved at flytte borgere på kanten af arbejdsmarkedet tættere på

beskæftigelse

Opgradere de grundlæggende kvalifikationer hos den voksne befolkning, bl.a. migran-

ter, og skabe nye muligheder for borgere uden kompetencegivende uddannelse

Sikre social integration af borgere i risiko for hjemløshed og dermed forebygge tilvæk-

sten af hjemløse, særligt blandt unge.

Indsatserne på tværs af prioriteterne i programmet for Socialfonden Plus er blevet vurderet

som forenelige med DNSH-princippet (Do No Significant Harm), da de ikke forventes at

have nogen væsentlig negativ indvirkning på miljøet på grund af indsatsernes art. Dette for-

hold bekræftes i og med at programmet for Socialfonden Plus ikke er omfattet af miljøvurde-

ringslovens planbegreb og derfor heller ikke er omfattet af krav om miljøvurdering.

Programmet for Socialfonden Plus komplementerer og skaber synergi med en række andre

EU-fonde og instrumenter. Her kan bl.a. nævnes at programmet for Socialfonden Plus kom-

plementerer genopretningsplanen ved at investere i de kompetencer, som efterspørges af virk-

somhederne i bl.a. den grønne og digitale omstilling. Ligeledes sikres koordinering mellem

Fonden for Retfærdig omstilling, Regionalfonden, Socialfonden Plus og Brexit-reserven, bl.a.

ved at Erhvervsstyrelsen er forvaltningsmyndighed for fondene. For komplementaritet og sy-

nergier henvises i øvrigt til Partnerskabsaftale mellem Danmark og Europa-Kommissionen

vedrørende de europæiske struktur- og investeringsfonde 2021-2027.

I det følgende belyses den overordnede økonomiske situation i Danmark med særlig fokus på

de udfordringer, som indsatsen under Socialfonden Plus skal bidrage til at løse.

Regionale og nationale vækstudfordringer

I international sammenhæng hører Danmark til blandt de rigeste lande, og i 2020 var Danmark

blandt de ti mest velstående lande i OECD (målt ved bruttonationalprodukt pr. indbygger). Den

relativ høje velstand i Danmark skyldes især en høj produktivitet, mens arbejdsudbuddet (målt

i timer pr. indbygger) ligger noget under OECD-gennemsnittet.

ESF+ forordningen

OECD.stat.

Side

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 555: Udkast til partnerskabsaftale og programmer for EU’s Regionalfond og EU’s Socialfond Plus

Velstand

Der er betydelige regionale variationer i velstandsniveauet (BNP pr. indbygger). Velstanden er

højere i Region Hovedstaden i forhold til resten af landet, jf. figur 1. Det høje velstandsniveau

i Region Hovedstaden skyldes både en relativ høj produktivitet og et relativt højt arbejdsud-

bud.

BNP pr. indbygger er lavest i Region Sjælland.

Figur 1. BNP pr. indbygger, 2019

De regionale forskelle i velstandsniveauet kan i nogen grad tilskrives pendlingsmønstre. En

betydelig del af Region Sjællands efterslæb med hensyn til BNP pr. indbygger kan således

tilskrives pendling til hovedstadsområdet, idet mange indbyggere i Region Sjælland pendler til

Region Hovedstaden for at komme på arbejde. Disse personer trækker BNP pr. indbygger

nedad i Region Sjælland (og opad i Region Hovedstaden), fordi BNP opgøres på arbejdsstedet,

mens indbyggertallet opgøres på bopælen.

Omkring halvdelen af forskellen mellem BNP pr.

indbygger i Region Sjælland og landsgennemsnittet kan tilskrives pendling.

For at tage højde for pendling mellem regionerne kan velstandsniveauet belyses ved erhvervs-

indkomst pr. indbygger. I modsætning til BNP opgøres erhvervsindkomsten på bopælsadressen

ligesom indbyggertallet. De geografiske variationer reduceres betydeligt, når velstandsniveauet

belyses ved hjælp af erhvervsindkomsten pr. indbygger, jf. figur 2. Målt på erhvervsindkomst

pr. indbygger ligger Region Sjælland på niveau med Region Midtjylland. Erhvervsindkomsten

pr. indbygger er højest i Region Hovedstaden.

Figur 2. Erhvervsindkomst pr. indbygger, 2019

Erhvervsstyrelsen (2019): Statistik om decentrale vækstvilkår.

Personer, som pendler fra Region Hovedstaden til Region Sjælland, har den modsatte effekt, men netto er

pendlingen fra Region Sjælland til Region Hovedstaden betydeligt større end pendlingen fra Region Hovedsta-

den til Region Sjælland.

Erhvervsstyrelsen (2019): Statistik om decentrale vækstvilkår.

Side

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 555: Udkast til partnerskabsaftale og programmer for EU’s Regionalfond og EU’s Socialfond Plus

Produktivitet

Velstanden afhænger grundlæggende af, hvor meget vi arbejder, og hvilken værdi vi skaber,

når vi arbejder (produktiviteten). På kort sigt kan velstanden både hæves ved, at der arbejdes

mere og ved, at produktiviteten hæves. På længere sigt afhænger velstandsudviklingen hoved-

sageligt af produktivitetsvæksten. Produktiviteten er et udtryk for, hvor effektivt de tilgænge-

lige ressourcer udnyttes. Hvis der kan skabes mere (eller samme) værdi uden at øge ressource-

forbruget (eller med et mindre ressourceforbrug), er det et udtryk for produktivitetsfremgang.

En betydelig del af de regionale forskelle i velstandsniveauet, som er beskrevet ovenfor, kan

tilskrives forskelle i produktivitetsniveauet, jf. figur 3. Produktivitetsniveauet er højest i Region

Hovedstaden, mens de øvrige regioner ligger en smule under landsgennemsnittet.

Figur 3. Regional produktivitet, 2019

Der er også regionale variationer i produktivitetsvæksten, jf. figur 4. Den gennemsnitlige årlige

vækst i BNP pr. time fra 2009 til 2019 har været højest i Region Hovedstaden, men også Region

Sjælland ligger over landsgennemsnittet. Region Nordjylland har oplevet en noget lavere vækst

i produktiviteten sammenlignet med de øvrige regioner.

Figur 4. Gennemsnitlig årlig produktivitetsvækst, 2009-2019

Side

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 555: Udkast til partnerskabsaftale og programmer for EU’s Regionalfond og EU’s Socialfond Plus

Erhvervsstruktur

Erhvervsstrukturen varierer en del på tværs af regioner, jf. figur 5. I alle områder er andelen

beskæftiget i den offentlige sektor knap en tredjedel, jf. figur 5. Tilsvarende udgør branchen

Handel og transport ca. en fjerdedel i alle områder. Industrien fylder mest i de tre vestdanske

regioner (ca. 13 pct.), mens den kun udgør 9 pct. af beskæftigelsen i Region Sjælland og 6

pct. af beskæftigelsen i Region Hovedstaden. Erhvervsservice, finansiering og forsikring, bo-

liger og ejendomshandel, information og kommunikation samt Kultur, fritid og anden service

fylder klart mest i Hovedstaden (ca. 33 pct.). I de øvrige regioner er andelen blot 18-21 pct.

Figur 5. Beskæftigelsen fordelt på brancher, 2019

Arbejdsmarkedet og social inklusion

Antallet af beskæftigede har været stigende i alle regioner fra 2013 og frem til 2020 (målt ved

lønmodtagerbeskæftigelsen), jf. figur 6. Beskæftigelsen er vokset mest i Region Hovedstaden,

Side

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 555: Udkast til partnerskabsaftale og programmer for EU’s Regionalfond og EU’s Socialfond Plus

men også Region Midtjylland har oplevet betydelig vækst i lønmodtagerbeskæftigelsen. Løn-

modtagerbeskæftigelsen faldt i første og andet kvartal af 2020 på grund af COVID-19 og de

deraf følgende restriktioner. Efterfølgende er beskæftigelsen igen vokset og på landsplan er

den samlede beskæftigelse tilbage på niveauet fra før COVID-19-pandemien. Antallet af be-

skæftigede i Region Hovedstaden ligger dog fortsat under niveauet fra før COVID-19-pande-

mien.

Figur 6. Udvikling i lønmodtagerbeskæftigelsen, 1. kvartal 2008-1. kvartal 2021

Den relativt kraftige beskæftigelsesfremgang fra 2013 og frem til 2020 i Region Hovedstaden

i forhold til de øvrige regioner kan delvist tilskrives en større vækst i indbyggertallet i Region

Hovedstaden end i resten af landet. Belyses udviklingen i beskæftigelsen i stedet med beskæf-

tigelsesfrekvensen, der angiver andelen af befolkningen mellem 16-64 år i beskæftigelse, er de

regionale variationer mindre udtalte, jf. figur 7. Beskæftigelsesfrekvensen er vokset lidt mere i

Region Hovedstaden sammenlignet med de øvrige regioner.

Figur 7. Beskæftigelsesfrekvensen, 2008-2019 (pct.)

Side

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 555: Udkast til partnerskabsaftale og programmer for EU’s Regionalfond og EU’s Socialfond Plus

Ledigheden har

–

med mindre udsving

–

været faldende i alle regioner fra starten af 2010 og

frem til marts 2020, hvor COVID-19-pandemien ramte landet, jf. figur 8. Ledigheden steg be-

tydeligt i løbet af forårsmånederne i 2020, men er efterfølgende faldet igen. På landsplan er

ledigheden tilbage på niveauet fra før COVID-19, men ledigheden i Region Hovedstaden ligger

fortsat lidt over niveauet før COVID-19. På landsplan var ledighedsniveauet i juni 2021 3,8

pct.

Figur 8. Fuldtidsledige i procent af arbejdsstyrken, januar 2007- juni 2021 (sæsonkorri-

geret)

Som følge af den økonomiske krise i 2008 voksede langtidsledigheden betydeligt fra 2009 til

2010, jf. figur 9. Fra 2011 og frem til 2020 faldt andelen af langtidsledige igen. Som følge af

COVID-19-pandemien voksede langtidsledigheden igen fra starten af 2020. På landsplan har

ca. 27 pct. af de bruttoledige været ledige i mere end 80 pct. af det seneste år. Målt på antallet

af beskæftigede og ledigheden er det danske arbejdsmarked tæt på niveauet før COVID-19-

Side

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 555: Udkast til partnerskabsaftale og programmer for EU’s Regionalfond og EU’s Socialfond Plus

pandemien, og det må forventes, at andelen af langtidsledige også falder i de kommende må-

neder.

Figur 9. Langtidsledige i pct. af alle bruttoledige, juli 2007-juli 2021 (pct.)

Erhvervsfrekvensen angiver, hvor mange personer i den erhvervsaktive alder, der enten er i

beskæftigelse eller står til rådighed for arbejdsmarkedet.

På landsplan er erhvervsfrekvensen på knap 78 pct., jf. figur 10. Region Hovedstaden har den

højeste erhvervsfrekvens på 78,6 pct., mens erhvervsfrekvensen er lavest i Region Syddanmark

(76,6 pct.) og Region Nordjylland (76,8 pct.). Erhvervsfrekvensen har været stigende i alle

regioner de senere år. På landsplan er erhvervsfrekvensen på samme niveau som i 2008. Er-

hvervsfrekvensen i Region Hovedstaden er på et lidt højere niveau end i 2008, mens de øvrige

regioner ligger lidt under niveauet fra 2008.

Figur 10. Erhvervsfrekvens, 2019 (pct.)

Andelen af de 16-64-årige, der er på offentlig forsørgelse, er faldet i alle regioner fra 2010 til

2019, hvorefter der er sket en stigning til 2021, jf. figur 11. Stigningen fra 2019 til 2021 skyldes

Side

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 555: Udkast til partnerskabsaftale og programmer for EU’s Regionalfond og EU’s Socialfond Plus

især en betydelig stigning i antallet af ledige og borgere på tidlig tilbagetrækning, hvilket i høj

grad kan tilskrives COVID-19-pandemien. På landsplan var godt 21 pct. af de 16-64-årige på

offentlig forsørgelse i 1. kvartal 2021. Andelen er lavest i Region Hovedstaden, hvor godt 17

pct. af de 16-64-årige er på offentlig forsørgelse, mens andelen af de 16-64-årige, der modtager

offentlig forsørgelse, ligger omkring 23 pct. i de øvrige regioner.

Figur 11. Andel 16-64-årige på offentlig forsørgelse (ekskl. SU-modtagere), 1. kvartal

2008- 1. kvartal 2020 (pct.)

Selv om andelen på offentlig forsørgelse er faldet i de senere år, så var der i 1. kvartal 2021

fortsat i alt ca. 773.800 personer på offentlig forsørgelse (ekskl. SU-modtagere). Heraf er knap

128.000 nettoledige, godt 21.000 i vejlednings- og opkvalificeringsforløb, godt 89.000 i støttet

beskæftigelse, mens ca. 277.000 er i tidlig tilbagetrækning. Den resterende gruppe omfatter

blandt andet barselsdagpengemodtagere, modtagere af integrationsydelse, sygedagpenge og

borgere i ressourceforløb mv. På landsplan er antallet af personer på offentlig forsørgelse faldet

med knap 100.000 fra 2010 til 2021.

Særligt blandt gruppen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere synes der at være et uud-

nyttet potentiale. Erhvervsfrekvensen er ca. 17 procentpoint lavere for indvandrere fra ikke-

vestlige lande i forhold til personer af dansk oprindelse, mens efterkommerne fra ikke-vestlige

lande ligger godt 15 procentpoint lavere end personer af dansk oprindelse, jf. figur 12. Tilsva-

rende er beskæftigelsesfrekvensen ca. 20 pct. højere for personer af dansk oprindelse end for

indvandrere fra ikke-vestlige lande og knap 17 procentpoint højere end for efterkommere fra

ikke-vestlige lande.

Figur 12. Erhvervsfrekvens og beskæftigelsesfrekvens, 2019

Side

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 555: Udkast til partnerskabsaftale og programmer for EU’s Regionalfond og EU’s Socialfond Plus

Udfordringen er særligt stor for unge mænd, som også har en betydelig lavere tilknytning til

uddannelsessystemet end personer af dansk oprindelse.

Indsatsen under Socialfonden Plus kan med fordel supplere de tiltag, som iværksættes på bag-

grund af de nationale reformer på området, herunder fx indsatser vedrørende kontanthjælp,

førtidspension, integration og fleksjob.

Social inklusion af de mest udsatte

Antallet af borgere i hjemløshed er de sidste 10 år steget med cirka 30 pct. Seneste hjemløse-

tælling viser, at knap 6.500 borgere lever i hjemløshed. VIVE estimerer, at over dobbelt så

mange mennesker er berørt af hjemløshed i løbet af et helt år, jf. figur 13.

Figur 13. Antal hjemløse borgere

Link til pdf'en "Landerapport Danmark 2019"

Side

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 555: Udkast til partnerskabsaftale og programmer for EU’s Regionalfond og EU’s Socialfond Plus

I 2019 udgjorde de samlede offentlige udgifter til forsorgshjem og herberger ca. 1,04 mia. kr.

Ud fra en skønsmæssig beregning estimeres det, at brugere med over 120 overnatninger i løbet

af året, som udgjorde 40 pct. af alle brugere, stod for 80 pct. af udgifterne.

Til trods for, at der er sket et fald i antallet af hjemløse unge ved den seneste kortlægning, blev

der i 2019 registreret 1.023 hjemløse unge mellem 18 og 24 år samt 905 hjemløse unge i al-

dersgruppen 25-29-årige. Det betyder, at hver tredje hjemløs i Danmark er ung.

Blandt de 18-29-årige i hjemløshed er det cirka hver tredje, der har haft en anbringelse i barn-

dommen, og cirka halvdelen har modtaget forebyggende foranstaltninger. Det er en markant

højere andel end i befolkningen som helhed, hvor under 5 pct. af de unge har været anbragt, og

8 pct. har modtaget forebyggende foranstaltninger.

Uddannelse og kompetencer

En veluddannet arbejdsstyrke er en afgørende faktor for at sikre virksomhedernes adgang til

kvalificeret arbejdskraft, som kan bidrage til at løfte virksomhedernes produktivitet og vækst.

Samtidig er den enkelte borgers kompetencer og kvalifikationer centrale for at sikre en stærk

tilknytning til arbejdsmarkedet og et godt arbejdsliv.

Knap 77 pct. af den danske befolkning i alderen 25-64 år har en erhvervskompetencegivende

uddannelse.

Ser man på udviklingen i andelen med hhv. erhvervsuddannelse og videregående uddannelse,

er andelen med erhvervsuddannelse faldet fra godt 39 pct. i 2008 til knap 36 pct. i 2020, jf.

figur 14. Tilsvarende er andelen med videregående uddannelse steget fra ca. 31 pct. i 2006 til

41 pct. i 2020.

Figur 14. Andel 25-64-årige med hhv. erhvervsuddannelse og videregående uddannelse,

2006-2020

Social- og Ældreministeriet (2021): Velfærdspolitisk analyse

–

Opholdsvarighed på forsorgshjem og herberger

2000-2019

Social- og Indenrigsministeriet (2019): Socialpolitisk Redegørelse 2019

Side

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 555: Udkast til partnerskabsaftale og programmer for EU’s Regionalfond og EU’s Socialfond Plus

Udviklingen i andelen med henholdsvis en erhvervsuddannelse og en videregående uddannelse

på landsplan går igen i alle regioner. Tendensen har dog været betydeligt stærkere i Region

Hovedstaden og til dels Region Midtjylland end i de øvrige regioner. Andelen med en videre-

gående uddannelse er vokset betydeligt i alle regioner fra 2008 til 2020.

I Region Hovedstaden har 52 pct. af de 25-64-årige en videregående uddannelse i 2020, mens

blot 26 pct. har en erhvervsuddannelse, jf. figur 15. I Region Midtjylland er andelen med en

videregående uddannelse (ca. 41 pct.) lidt højere end andelen med en erhvervsuddannelse (ca.

37 pct.). I de øvrige regioner er andelen med en erhvervsuddannelse højere end andelen med

en videregående uddannelse. I Region Sjælland har ca. 42 pct. af de 25-64-årige en erhvervs-

uddannelse, mens ca. 32 pct. har en videregående uddannelse. Fremover vil der blive færre

med erhvervsfaglig uddannelse, da andelen med erhvervsuddannelse er højere i de generatio-

ner, der nærmer sig pensionsalderen.

Figur 15. Andel 25-64-årige med erhvervsuddannelse og videregående uddannelse, 2020

Side

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 555: Udkast til partnerskabsaftale og programmer for EU’s Regionalfond og EU’s Socialfond Plus

I perioden 2008 til 2019 er der sket en positiv udvikling i andelen af 25-39-årige mænd og

kvinder med ikke-vestlig og dansk oprindelse, som har gennemført en erhvervskompetencegi-

vende uddannelse. Det gælder særligt for kvinder med ikke-vestlig oprindelse, hvor andelen,

som har gennemført en erhvervskompetencegivende uddannelse, er steget med knap 21 pct.

point for hele perioden. Andelen for mænd med ikke-vestlig baggrund er steget med knap 14

pct. point. Andelen af mandlige ikke-vestlige indvandrere og efterkommere med en erhvervs-

kompetencegivende uddannelse halter dog fortsat betydeligt efter såvel kvindelige ikke-vest-

lige indvandrere og efterkommere, såvel som personer med dansk oprindelse.

Der er således

et potentiale for at løfte udbuddet af kvalificeret arbejdskraft, hvis uddannelsesniveauet hos

mandlige ikke-vestlige indvandrere og efterkommere løftes.

Faldet i andelen af de 25-64-årige med en erhvervsuddannelse skyldes både, at andelen af unge,

der søger ind på en erhvervsuddannelse, er lavere end tidligere, og samtidig er andelen, der

ender med at fuldføre uddannelsen, lav.

Andelen af grundskoleelever, der tilmelder sig erhvervsuddannelserne er faldet fra over 30 pct.

i 2001 til ca. 20 pct. i 2021, jf. figur 16. Godt 70 pct. vælger en gymnasial uddannelse.

Figur 16. Tilmelding til ungdomsuddannelserne fra elever i niende og tiende klasse, der

forlader grundskolen, 2001-2021

Samtidig er det på landsplan kun godt halvdelen af de elever, der påbegynder en erhvervsud-

dannelse, der ender med at fuldføre den, jf. figur 17. Der er mindre regionale variationer, hvor

andelen, der fuldfører, er højest i Region Midtjylland (59 pct.) og lavest i Region Sjælland (49

pct.). Til sammenligning fuldfører ca. 80 pct. af eleverne på de gymnasiale uddannelser deres

uddannelsesforløb, og niveauet har været stabilt siden 2006.

Figur 17. Fuldførelse på erhvervsuddannelser, 2011-2019

Kilde: Det nationale Integrationsbarometer, Udlændinge- og integrationsministeriet.

Kilde:

www.uddannelsesstatistik.dk,

Fuldførelsesprocenter på de gymnasiale uddannelser

Side

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 555: Udkast til partnerskabsaftale og programmer for EU’s Regionalfond og EU’s Socialfond Plus

Mangel på kvalificeret arbejdskraft

En veluddannet arbejdsstyrke med et højt niveau af de kvalifikationer, som virksomhederne

efterspørger, er centrale for at sikre produktivitet og konkurrenceevne. Det er derfor kritisk,

når virksomhederne oplever vanskeligheder med at rekruttere den arbejdskraft, de har brug for.

Manglen på arbejdskraft kan dokumenteres ved den forgæves rekrutteringsrate, der angiver

andelen af virksomhedernes rekrutteringsforsøg, der er forgæves. Rekrutteringsraten var i juni

2021 på 22,5 pct. Der er betydelige brancheforskelle i andelen af forgæves rekrutteringer. I

branchen Bygge og anlæg er mere end hver tredje rekruttering forgæves, mens godt 30 pct. af

rekrutteringsforsøgene er forgæves i branchen Hoteller og restauranter.

Det skønnes, at Danmark i 2030 vil mangle ca. 99.000 personer med en erhvervsuddannelse,

24.000 personer med en kort videregående og 13.000 med en mellemlang videregående uddan-

nelse. Samtidig vil der være overskud af 59.000 ufaglærte, 51.000 med en gymnasial uddan-

nelse, og i alt 25.000 med en universitetsbachelor eller LVU.

Disse resultater understøttes af

en analyse lavet HBS Economics og IRIS Group, som ligeledes finder et betydeligt misforhold

mellem udbud og efterspørgsel af især personer med en erhvervsuddannelse i 2030.

I tilfælde af en lavkonjunktur vil der være et mindre behov for arbejdskraft, om end der stadig

forventes underskud af faglært arbejdskraft pga. den demografiske udvikling og de unges sø-

gemønstre. En lavkonjunktur kan desuden give yderligere behov for fx digital omstilling og

effektivisering i virksomhederne, og dermed behov for efteruddannelse. Herved løftes arbejds-

styrkens kompetencer, så de bedre matcher virksomhedernes fremtidige efterspørgsel efter

kvalificeret arbejdskraft.

Virksomhedernes mangel på kvalificeret arbejdskraft kan også imødekommes via tiltrækning

af velkvalificeret udenlandsk arbejdskraft, der besidder de efterspurgte kompetencer inden for

særlige brancher og områder, hvor behovet ikke kan dækkes af det danske arbejdsudbud.

Styrelsen for arbejdsmarked og rekruttering, juni 2021.

Arbejderbevægelsens erhvervsråd, april 2021

IRIS Group og HBS Economics for Danske Gymnasier og IDA, september 2021, Mismatch på det danske ar-

bejdsmarked i 2030

Side

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 555: Udkast til partnerskabsaftale og programmer for EU’s Regionalfond og EU’s Socialfond Plus

Højbjerre Brauer Schultz (HBS) og Teknologisk Institut har udarbejdet en analyse af, om de

kompetencer, medarbejdere og virksomheder efterspørger, matcher de nuværende tilbud i aka-

demi-, diplom- og masteruddannelserne. Analysen finder en generelt god sammenhæng mel-

lem udbud af og efterspørgsel efter kompetencer. Dog peger analysen på, at der er behov for at

styrke fagrelevante digitale kompetencer.

Løft af SMV’er –

videregående uddannelse

SMV’erne vurderer selv, at deres ansatte akademikere

bidrager til højere produktivitet og vækst

i virksomheden.

Der kan derfor være et vækstpotentiale i at øge andelen af beskæftigede med

en videregående uddannelse i de private virksomheder, herunder at få flere SMV’er, der endnu

ikke har akademikere ansat, til at ansætte deres første akademiker.

En analyse foretaget af Epinion for Akademikernes A-kasse og DJØF (2017) viser, at 99,5 pct.

af alle danske firmaer er små eller mellemstore virksomheder, men kun hver femte har en aka-

demiker ansat. I undersøgelsesperioden

er der hvert år i gennemsnit 1.475 SMV’er, der ansæt-

ter deres første akademiker. 575 af dem har stadig en akademiker ansat tre år senere.

Over den treårige periode er effekten af at ansætte den første akademiker– sammenlignet med

samme typer virksomheder, der ikke har ansat deres første akademiker

–

at overlevelsen blandt

virksomhederne er øget, så 30 virksomheder, der ellers ville være ophørt, fortsat eksisterer, at

der bliver ansat 2.600 flere personer, og at den samlede værditilvækst i SMV’erne

bliver 690

mio. kr. større.

Virksomheder, der ansætter deres første akademiker, kan i gennemsnit se frem til en stigning i

værditilvæksten

–

værdien af den samlede produktion fratrukket forbruget af varer og tjenester

–

på 38 pct. over tre år. Her ligger naturvidenskabelig/tekniske akademikere i top med 48 pct.,

mens de samfundsvidenskabelige akademikere i gennemsnit løfter værditilvæksten med 32 pct.

Epinions undersøgelse opregner desuden, hvad effekten ville være, hvis flere SMV’er ansatte

deres første akademiker. I undersøgelsen tages udgangspunkt i den gruppe af virksomheder,

der på forskellige parametre minder mest om de SMV’er, som rent faktisk har ansat deres første

akademiker. Hvis de mest oplagte

–

dvs. de virksomheder, der baseret på den statistisk model

har en højere sandsynlighed for at ansætte deres første akademiker end halvdelen af de virk-

somheder, der rent faktisk gjorde det

–

selv ansatte en akademiker, ville det betyde 110 flere

virksomheder, 16.700 flere ansatte og en stigning i værditilvæksten på 4,5 mia. kr.

På trods af, at antallet af højtuddannede vil stige med 40 pct. frem til 2030, er andelen af første

akademiker i private virksomheder faldet, viser en DEA-analyse.

Højbjerre Brauer Schultz og Teknologisk Institut for Styrelsen for Forskning og Uddannelse, september 2019,

Sammenhæng mellem eksisterende og videregående voksen-, efter- og videreuddannelse (VVEU) og arbejds-

markedets kompetenceefterspørgsel

Link til rapporten "Hvordan skaber akademikere værdi i SMV'er"

Epinion for Akademikernes A-kasse og Djøf, 2017, Værdien af ansættelsen af den første akademiker i

SMV’er

https://dea.nu/nyheder-blogs/nyheder/ny-analyse-faerre-ansat-foerste-akademiker

Side

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 555: Udkast til partnerskabsaftale og programmer for EU’s Regionalfond og EU’s Socialfond Plus

Digitale færdigheder

Digitalisering er en central drivkraft for produktivitet og konkurrenceevne. Det er derfor vig-

tigt, at arbejdsstyrken besidder de digitale kompetencer, som virksomhederne efterspørger.

I sammenligning med de øvrige EU-lande er Danmark generelt langt fremme i den digitale

omstilling, men i løbet af de seneste år har en række af de øvrige lande indhentet Danmark.

Den danske arbejdsstyrkes gennemsnitlige digitale færdigheder ligger højt i forhold til mange

af de øvrige EU-lande, men der er et potentiale i at løfte arbejdsstyrkens avancerede digitale

færdigheder.

Mange SMV’er efterspørger digitale kompetencer både blandt medarbejderne og i ledelsen til

effektivt at kunne anvende nye teknologier, services og udvikling af nye (datadrevne) forret-

nings-modeller, men samtidig oplever mange virksomheder udfordringer med at rekruttere

medarbejdere med de rette digitale kompetencer. Det kan på sigt påvirke virksomhedernes mu-

lighed for at tage nye avancerede digitale løsninger i brug.

Generelt er

SMV’erne

ikke så langt fremme som de større virksomheder, når det kommer til

anvendelsen af digitale løsninger. En forklaring på,

at SMV’erne er mere tilbageholdende med

at anvende nye digitale løsninger, kan være manglende kompetencer og ressourcer hos medar-

bejderne. Større virksomheder kan også have stordriftsfordele, der gør det mere rentabelt at

investere i ny avanceret teknologi. Regeringens Digitaliseringspartnerskab har i oktober 2021

afleveret anbefalinger til, hvordan Danmark bedst udnytter den digitale omstilling. Programmet

for Socialfonden Plus kan bidrage til at følge op på anbefalingerne vedr. digitale kompetencer.

Grønne kompetencer

I 2020 vedtog Folketinget med klimaloven et bindende mål om at reducere drivhusgas-udled-

ningen med 70 pct. i 2030 i forhold til 1990 og klimaneutralitet senest i 2050. Danmark er

allerede et foregangsland, når det kommer til den grønne omstilling, og eksporten af grønne

varer og tjenester udgør knap 12 pct. af den samlede eksport.

Den grønne økonomi står sam-

tidig for ca. 3 pct. af den samlede fuldtidsbeskæftigelse. Klimamålsætningen for 2030 og om-

stillingen frem mod klimaneutralitet i 2050 forventes at øge efterspørgslen efter arbejdskraft

med grønne kompetencer og vil dermed forstærke den eksisterende ubalance mellem udbud og

efterspørgsel efter arbejdskraft med udvalgte kompetencer. Investeringer i nye grønne løsnin-

ger og infrastruktur vil forventes at øge behovet for medarbejdere med særligt erhvervsfaglige

uddannelser, og behovet for faglært arbejdskraft i 2028 vil forventeligt være knap 14.000 hø-

jere alene som følge af den grønne omstilling.

En væsentlig forudsætning for at opfylde

2030-målsætningen og målet om klimaneutralitet i 2050 er således at sikre tilstedeværelsen af

de kompetencer i arbejdsstyrken, der skal til for at lykkes med den grønne omstilling. Program-

met for Socialfonden Plus omfatter ikke særlige indsatser målrettet kompetencer til krisehånd-

tering i forbindelse med fx naturkatastrofer, oversvømmelser eller lignende som følge af kli-

maændringerne. Det danske krisehåndteringssystem er kendetegnet ved sektoransvarsprincip-

pet, der betyder, at det er den enkelte myndigheds ansvar at sikre, at der er de rette ressourcer

og kompetencer til rådighed.

Redegørelse om Danmarks digitale vækst, 2021.

BCG, Kompetence-mismatch i Danmark og den grønne omstilling frem mod 2030 (marts, 2021)

Dansk Energi, Beskæftigelseseffekter af investeringerne i den grønne omstilling, 2020.

Side

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 555: Udkast til partnerskabsaftale og programmer for EU’s Regionalfond og EU’s Socialfond Plus

Iværksætteri

Etableringen af nye virksomheder er med til at sikre et dynamisk og innovativt erhvervsliv. Det

er derfor vigtigt, at der er en kontinuerlig tilgang af nye virksomheder, der kan udfordre de

eksisterende med nye innovative løsninger.

Etableringsraten (andelen af nyetablerede virksomheder relateret til det samlede antal virksom-

heder) har de seneste år været relativt stabil i Danmark og lidt over gennemsnittet i OECD.

Der etableres generelt flere virksomheder i Region Hovedstaden end i øvrige dele af landet,

om end afstanden er mindsket over de seneste år, jf. figur 18. På landsplan har etableringsraten

ligget nogenlunde stabilt på godt 11 pct. siden 2015.

Figur 18. Etableringsrate, 2010-2020

Der er væsentlig forskel på iværksætteraktiviteten på tværs af brancher, jf. figur 19. Etable-

ringsraten er generelt høj inden for Kultur, fritid og anden service, Erhvervsservice og Handel

og transport mv. En undersøgelse viser, at faglærte iværksættere står bag godt 40 pct. af de

nyoprettede virksomheder.

Figur 19. Etableringsrate fordelt på branche, 2020

Redegørelse om vækst og konkurrenceevne 2018 (Regeringen)

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, 2015: Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job.

Side

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 555: Udkast til partnerskabsaftale og programmer for EU’s Regionalfond og EU’s Socialfond Plus

Mens Danmark ligger højt målt på etableringsraten, ligger Danmark under gennemsnittet

blandt OECD-landene, når der måles på de nye virksomheders evne til at overleve det første

år.

Det kan være tegn på en høj markedsdynamik, hvor det er nemt at starte virksomhed, og

hvor mange hurtigt lukker igen, hvis de ikke er konkurrencedygtige. Men for nogle kan det

også skyldes manglende viden, kompetencer og forretningsforståelse i opstartsfasen.

Andelen af de virksomheder, der blev etableret i 2019, som også eksisterede i 2020 (overlevel-

sesraten) er på landsplan godt 80 pct., jf. figur 20. Der er kun små regionale variationer i over-

levelsesraten.

Figur 20. Overlevelsesraten, 2020

EU’s makroregionale strategi for Østersøregionen

Inden for rammerne af EU’s makroregionale strategi for Østersøregionen samarbejder Er-

hvervsstyrelsen med forvaltningsmyndigheder i andre lande og regioner for at finde løsninger

til fælles udfordringer og identificere og implementere potentielle samarbejder. Samarbejdet

Redegørelse om vækst og konkurrenceevne 2018 (Regeringen)

Side

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 555: Udkast til partnerskabsaftale og programmer for EU’s Regionalfond og EU’s Socialfond Plus

sker primært i regi af netværket af forvaltningsmyndigheder, hvor der fx koordineres ansøg-

ningsrunder. Netværket bruges også til at skabe synergi mellem programmerne i Østersøregi-

onen og udveksle erfaringer om fælles udfordringer.

Fælles udfordringer findes hovedsageligt på uddannelsesområdet, hvor fokus er på at sikre ad-

gang til kvalitetsuddannelse og kompetenceudvikling for alle samt et velfungerende arbejds-

marked, der understøtter geografisk, faglig og socioøkonomisk mobilitet.

FN’s verdensmål

Programmet for Socialfonden Plus er udarbejdet i overensstemmelse med regeringens hand-

lingsplan for FN’s verdensmål (juni 2021) og støtter op om handlingsplanens initiativer, her-

under regeringens fokus på Leave no one behind-princippet. Ifølge Eurostats opgørelse af

EU-landenes fremskridt henimod verdensmålene fra 2021 er Danmark på rette vej for langt

de fleste verdensmål, og i mange tilfælde bedre på vej end EU-gennemsnittet. Danmark skal

dog gøre mere for især fire mål: kvalitetsuddannelse (4), bæredygtige byer og lokalsamfund

(11), livet på land (15) og partnerskaber for handling (17). Programmet for Socialfonden Plus

bidrager primært til at forbedre udviklingen for mål (4), mens regionalfondsprogrammet pri-

mært understøtter udviklingen for målene 11 og 15. Programmet for Socialfonden Plus inve-

sterer i denne sammenhæng i at sikre lige adgang til kvalitetsuddannelse og fremme alles mu-

ligheder for livslang læring. Programmet for Socialfonden Plus investerer også målrettet i at

fremme udsatte gruppers adgang til arbejdsmarkedet, herunder i særlig grad personer på kan-

ten af arbejdsmarkedet. Endelig har programmet for Socialfonden Plus fokus på at hjælpe

personer i hjemløshed eller risiko for hjemløshed, som er nogle af Danmarks mest udsatte

grupper.

Den Europæiske søjle for sociale rettigheder

I EU’s handlingsplan for den europæiske søjle for sociale rettigheder fastsættes tre overord-

nede mål for beskæftigelse, efteruddannelse og social inklusion. Det danske program for So-

cialfonden Plus vil imødekomme og understøtter Rådets landespecifikke henstillinger til Dan-

mark

og bidrage til EU’s fælles mål som formuleret i handlingsplanen for den europæiske

søjle for sociale rettigheder. Navnlig på områderne for uddannelse, livslang læring, ligestil-

ling og social inklusion af udsatte borgere. De sociale resultatmål (social scoreboard indica-

tors), som indikerer, hvorledes Danmark præsterer på de sociale områder under den europæi-

ske søjle, viser, at Danmark præsterer bedre end EU-gennemsnittet på stort set alle parametre

og er et klart udtrykt for Danmarks position som et af de førende europæiske lande, når det

kommer til at skabe lige muligheder, beskæftigelse og sociale rettigheder for borgerne.

Tabel 1

Politisk målsætning

d) et mere socialt og inklusivt

Europa ved at gennemføre den

europæiske søjle for sociale ret-

tigheder

Specifik målsætning eller særlig prioritet*

e) at forbedre uddannelsessystemernes kva-

litet, inklusion, effektivitet og arbejdsmar-

keds-relevans, herunder gennem validering

af ikkeformel og uformel læring, for at støtte

Begrundelse (sammenfatning)

En veluddannet arbejdsstyrke er en af-

gørende faktor for at sikre virksomhe-

dernes adgang til kvalificeret og inno-

vativ arbejdskraft, som kan bidrage til

at løfte virksomhedernes produktivitet

Side

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 555: Udkast til partnerskabsaftale og programmer for EU’s Regionalfond og EU’s Socialfond Plus

Politisk målsætning

Specifik målsætning eller særlig prioritet*

tilegnelse af nøglekompetencer, herunder en-

treprenørfærdigheder og digitale færdighe-

der, og ved at fremme indførelsen af veksel-

uddannelsessystemer og lærlingeuddannel-

ser

Begrundelse (sammenfatning)

og vækst. Samtidig er den enkelte bor-

gers kompetencer og kvalifikationer

centrale for at sikre en stærk tilknyt-

ning til arbejdsmarkedet og et godt ar-

bejdsliv.

Desuden er uddannelse med til at ruste

de unge til fremtidens udfordringer,

herunder digitale og grønne kompeten-

cer.

Uddannelse bliver dermed et centralt

tema i at skabe en bæredygtig innova-

tiv fremtid med muligheder for alle.

Manglen på kvalificeret arbejdskraft i

form af faglærte kompetencer og med-

arbejdere med naturvidenskabelige ud-

dannelser er en alvorlig udfordring for

den grønne og digitale omstilling.

Andelen af de 25-64-årige med er-

hvervsuddannelse er faldet fra ca. 40

pct. i 2006 til 36 pct. i 2020. Fremover

vil der blive færre med erhvervsfaglig

uddannelse, da andelen med erhvervs-

uddannelse er højere i de generationer,

der nærmer sig pensionsalderen.

Faldet i andelen af de 25-64-årige med

en erhvervsuddannelse skyldes både, at

andelen af unge, der søger ind på en er-

hvervsuddannelse, er lavere end tidli-

gere, og samtidig er andelen, der ender

med at fuldføre uddannelsen, lav.

Der er et vækstpotentiale i at øge ande-

len med en videregående uddannelse i

SMV’er. På trods af at antallet af højt-

uddannede vil stige med 40 pct. frem

til 2030, er andelen af første akademi-

ker i private virksomheder faldet. Virk-

somheder, der ansætter akademikere,

kan forvente en øget værditilvækst.

Især naturvidenskabelige/tekniske aka-

demikere løfter værditilvæksten.

Det er årsagen til, at der ønskes en ind-

sats, der bidrager til at øge antallet med

en erhvervsuddannelse og en videregå-

ende uddannelse, så fremtidens ar-

bejdsstyrke er godt rustet til kom-

mende udfordringer og kan imøde-

komme virksomhedernes efterspørgsel

efter kvalificeret arbejdskraft.

f) at fremme lige adgang til og færdiggørelse

af inklusiv kvalitets-uddannelse, navnlig for

ugunstigt stillede grupper, fra førskole-un-

dervisning og -pasning over almen uddan-

nelse og erhvervsuddannelse til videregående

uddannelser samt voksenuddannelse, herun-

der lette lærings-mobiliteten for alle og til-

gængeligheden for personer med handicap

Unge skal have adgang til gode og at-

traktive uddannelsesmuligheder, uan-

set hvor i landet de bor, og derfor er der

brug for indsatser, som fremmer ad-

gangen til et tilstrækkeligt og varieret

uddannelsestilbud til alle unge. Det

gælder både ift. de gymnasiale og de

erhvervsrettede ungdomsuddannelser.

Side

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 555: Udkast til partnerskabsaftale og programmer for EU’s Regionalfond og EU’s Socialfond Plus

Politisk målsætning

Specifik målsætning eller særlig prioritet*

Begrundelse (sammenfatning)

Attraktive uddannelsesmiljøer kan

være med til at tiltrække flere unge til

at tage en uddannelse og være med til

at understøtte den unge undervejs i ud-

dannelsen.

Derfor ønskes indsatser, der bidrager

til at sikre uddannelser af høj kvalitet

også i områder uden for de større byer,

hvor det kan blive svært at opretholde

et bredt og fleksibelt uddannelsesud-

bud.

En stor andel af den voksne befolkning

har alvorlige udfordringer ift. basale

kompetencer som dansk, matematik, it

og engelsk.

Dette har alvorlige konsekvenser for

deres socioøkonomiske status, og øger

risikoen for at falde ud af arbejdsmar-

kedet markant. Derfor bør de have ad-

gang til vedvarende læring. Indsatsen

for livslang læring kan understøttes

ved et øget fokus på de basale færdig-

heder (læse, skrive, regne, it og en-

gelsk), således at mange flere får kva-

lifikationer i form af forberedende vok-

senundervisning (FVU) ordblindeun-

dervisning (OBU) mv., og dermed give

borgeren mulighed for at opnå de kom-

petencer, der gør dem i stand til at være

aktive medborgere.

g) at fremme livslang læring, navnlig flek-

sible opkvalificerings- og omskolingsmulig-

heder for alle under hensyntagen til entrepre-

nørfærdigheder og digitale færdigheder, i hø-

jere grad foregribe forandringer og nye kva-

lifikationskrav som følge af arbejdsmarkedets

behov, lette karriereskift og fremme erhvervs-

mæssig mobilitet

Den digitale og grønne omstilling og

generelle effektivisering i virksomhe-

derne øger behovet for efteruddan-

nelse. Herved løftes arbejdsstyrkens

kompetencer, så de bedre matcher virk-

somhedernes fremtidige efterspørgsel

efter kvalificeret arbejdskraft. Analy-

ser peger på navnlig en udækket efter-

spørgsel efter digitale kompetencer.

Digitalisering er en central drivkraft

for høj produktivitet og konkurrence-

evne. Det er derfor vigtigt, at arbejds-

styrken besidder de digitale kompeten-

cer, som virksomhederne efterspørger.

Der vurderes at være behov for at

fremme livslang læring og dermed

løfte arbejdsstyrkens kompetencer.

Etableringen af nye virksomheder er

med til at sikre et dynamisk og innova-

tivt erhvervsliv. Det er derfor vigtigt, at

der er en kontinuerlig tilgang af nye

virksomheder, der kan udfordre de ek-

sisterende med nye innovative løsnin-

ger.

Danmark ligger højt målt på etable-

ringsraten, mens virksomhedernes

Side

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 555: Udkast til partnerskabsaftale og programmer for EU’s Regionalfond og EU’s Socialfond Plus

Politisk målsætning

Specifik målsætning eller særlig prioritet*

Begrundelse (sammenfatning)

overlevelsesrate ligger under gennem-

snittet sammenlignet med andre lande.

Det kan skyldes manglende viden,

kompetencer og forretnings-forståelse

i opstartsfasen. Indsatser der investerer

i iværksætternes kompetencer, kan bi-

drage til at øge etableringsraten og

overlevelsesgraden af nye virksomhe-

der.

h) at skabe aktiv inklusion med henblik på at

fremme lige muligheder, ikkeforskelsbehand-

ling og aktiv deltagelse og forbedre beskæfti-

gelsesegnet-heden, navnlig for ugunstigt stil-

lede grupper

Andelen af de 16-64-årige, der er på of-

fentlig forsørgelse, er faldet i alle regi-

oner fra 2010 til 2019, hvorefter der er

sket en stigning til 2021. Stigningen fra

2019 til 2021 kan i høj grad tilskrives

COVID-19-pandemien.

Selv om andelen på offentlig forsør-

gelse er faldet i de senere år indtil

2019, så var der i 1. kvartal 2021 fortsat

i alt ca. 773.800 personer på offentlig

forsørgelse (ekskl. SU-modtagere).

Særligt blandt gruppen af ikke-vestlige

indvandrere og efterkommere synes

der at være et uudnyttet potentiale. Det

gælder særligt for unge mænd.

Det vurderes, at en højere grad af in-

klusion af borgere på kanten af arbejds-

markedet både kan bidrage til borge-

rens selvforsørgelse og tilhørsforhold

til arbejdsmarkedet samt bidrage til

virksomhedernes adgang til værdifuld

arbejdskraft og gøre arbejdspladsen

mere rummelig ved at hjælpe udsatte

medborgere på vej.

Der vurderes at være et potentiale i at

investere i indsatser der sigter på at øge

beskæftigelsen for personer på kanten

af arbejdsmarkedet.

l) at fremme social integration af mennesker,

der er truet af fattigdom eller social udstø-

delse, herunder de socialt dårligst stillede

personer og børn*

Antallet af borgere i hjemløshed er de

sidste 10 år steget med cirka 30 pct. til

knap 6.500 borgere ved seneste hjem-

løsetælling. Det estimeres, at over dob-

belt så mange mennesker er berørt af

hjemløshed i løbet af et helt år.

Til trods for, at der er sket et fald i an-

tallet af hjemløse unge, blev der i 2019

registreret 1.023 hjemløse unge mel-

lem 18 og 24 år samt 905 hjemløse

unge i aldersgruppen 25-29-årige. Det

betyder, at hver tredje hjemløs i Dan-

mark er ung.

Blandt de 18-29-årige i hjemløshed er

det cirka hver tredje, der har haft en an-

bringelse i barndommen, og cirka halv-

Side

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 555: Udkast til partnerskabsaftale og programmer for EU’s Regionalfond og EU’s Socialfond Plus

Politisk målsætning

Specifik målsætning eller særlig prioritet*

Begrundelse (sammenfatning)

delen har modtaget forebyggende for-

anstaltninger. Det er en markant højere

andel end i befolkningen som helhed.

* Særlige prioriteter i henhold til ESF+-forordningen

2. Prioriteter, undtagen teknisk bistand

Prioritet 1 Kvalificeret arbejdskraft til virksomhederne

Indsatser under prioritet 1 udvælges og indstilles af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.

Indsatserne under prioritet 1 (bortset fra social inklusion) har fokus på opkvalificering, uddan-

nelse og kompetenceudvikling med henblik på at sikre, at virksomhederne har adgang til kva-

lificeret arbejdskraft, og at den enkelte person har efterspurgte kompetencer og er velkvalifice-

ret. Indsatsen vil både sigte på at øge det formelle uddannelsesniveau i arbejdsstyrken og på at

løfte arbejdstagernes uformelle kompetencer og færdigheder. Indsatsen kan være rettet mod at

løse konkrete udfordringer i den enkelte virksomhed, men der kan også være tale om bredere

indsatser med fokus på mere generelle kompetencer.

De to dimensioner i form af varighed og sigte kan skematiseres som figur 1. På den ene side

skelnes mellem kortsigtede

–typisk

uformelle forløb

–

og længerevarende forløb

–

typisk af

mere formel karakter. På den ene side sondres mellem målrettede 1:1 virksomheds- og medar-

bejderforløb og bredere indsatser målrettede særlige brancher eller generiske kompetence-be-

hov. Skematiseringen kan være hensigtsmæssig i forhold til at målrette indsatser ud fra forven-

tet varighed og fokus.

Figur 1.

Side

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 555: Udkast til partnerskabsaftale og programmer for EU’s Regionalfond og EU’s Socialfond Plus

Side

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 555: Udkast til partnerskabsaftale og programmer for EU’s Regionalfond og EU’s Socialfond Plus

2.1.1 Erhvervsuddannelse og videregående uddannelse

e) at forbedre uddannelsessystemernes kvalitet, inklusion, effektivitet og arbejdsmarkeds-

relevans, herunder gennem validering af ikkeformel og uformel læring, for at støtte

tilegnelse af nøglekompetencer, herunder entreprenørfærdigheder og digitale færdighe-

der, og ved at fremme indførelsen af vekseluddannelsessystemer og lærlingeuddannel-

ser

2.2.2.1 Fondenes interventioner

Baggrund for valg af specifik målsætning

Virksomhedernes adgang til kompetent og velkvalificeret arbejdskraft er en central forudsæt-

ning for udvikling og vækst. Et øget kompetence- og uddannelsesniveau bidrager til at løfte

virksomhedernes produktivitet og konkurrenceevne, ligesom et højere uddannelsesniveau ty-

pisk er forbundet med en højere indkomst og øget jobsikkerhed for den enkelte arbejdstager,

hvilket understøtter især målet om uddannelse og livslang læring i den europæiske søjle for

sociale rettigheder.

Globalisering, internationalisering og den teknologiske udvikling, herunder udvikling af nye

grønne teknologier og løsninger, skaber nye vilkår for virksomhederne og fordrer nye kompe-

tencer hos medarbejderne samt ændringer i organiseringen af arbejdet. Virksomhedernes kon-

kurrencesituation vil i stigende grad blive bestemt af, hvordan de håndterer den grønne omstil-

ling. Færdigheder, viden og kompetencer er den afgørende forudsætning for at kunne honorere

de krav, som personer i arbejdsstyrken møder på arbejdsmarkedet. På kort sigt skal virksom-

hederne derfor have adgang til arbejdskraft, der kan bidrage til virksomhedens vækst. På lang

sigt skal såvel den enkelte branche som virksomhed have adgang til kompetencer, der kan un-

derstøtte en mere langsigtet udvikling af virksomhederne, fx med henblik på at realisere grønne

forretningstilgange og strategier.

Virksomhederne i hele landet oplever udfordringer med at rekruttere den efterspurgte arbejds-

kraft, og det skønnes, at Danmark i 2030 vil mangle ca. 99.000 personer med en erhvervsud-

dannelse, 24.000 personer med en kort videregående uddannelse og 13.000 med en mellemlang

videregående uddannelse. Samtidig vil der være et overskud af 59.000 ufaglærte, 51.000 med

en gymnasieuddannelse og i alt 25.000 med en universitetsbachelor eller LVU.

Virksomhederne oplever blandt andet mangel på ansatte med digitale og tekniske kompetencer

i takt med, at avancerede grønne teknologier og digitale løsninger udbredes. Den ene side af

udfordringen er, at virksomhedernes efterspørgsel efter personer med digitale og tekniske fær-

digheder vokser, og at antallet af søgninger til de såkaldte STEM-uddannelser (Science, Tech-

nology, Engineering & Mathematics) ikke er på et tilstrækkeligt niveau til at dække virksom-

hedernes behov. Den anden side af udfordringen er, at nogle grupper af arbejdstagere vil op-

leve, at deres job forsvinder med den øgede digitalisering og grønne omstilling, og at deres

kompetencer ikke er efterspurgte. Indsatserne

vil støtte op om EU’s

målsætning om en befolk-

ning med gode digitale færdigheder og den digitale omstilling af virksomheder.

Kilde: Arbejderbevægelsens erhvervsråd, april 2021.

Europas Digitale Kompas 2030

Side

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 555: Udkast til partnerskabsaftale og programmer for EU’s Regionalfond og EU’s Socialfond Plus

Med udgangspunkt i ovenstående udfordringer og Europa-Kommissionens landespecifikke an-

befalinger om, at ”fremme

erhvervsuddannelse som adgangen til en kvalitetsbetonet karriere-

vej og sikre deres tiltrækningskraft i forhold til de uddannelsessøgende”

og ”opbygge

erhvervs-

uddannelsesudbyderes kapacitet til at imødekomme arbejdsgivernes behov ved at fremme in-

novation og iværksætteri”

, skal indsatser under denne specifikke målsætning bidrage til at

•

øge antallet med en erhvervsuddannelse og en videregående uddannelse.

Det kan være gennem initiativer, der får flere personer til at starte på og/eller gennemføre en

erhvervsuddannelse eller en videregående uddannelse.

Der er mulighed for at gennemføre indsatser, fx i tværprofessionelle samarbejder mellem ak-

tører, der kan medvirke til at forcere de tre identificerede barrierer; valg af og optag på er-

hvervsuddannelse, oplæring hos en relevant virksomhed samt fastholdelse i uddannelsesforlø-

bet. Indsatsområdet kan blandt andet understøtte aktiviteter, der motiverer unge til at påbe-

gynde en erhvervsuddannelse, og som fastholder dem i erhvervsuddannelse. Fokus kan fx være

på, at indholdet i erhvervsuddannelserne er relevant og i den rette kvalitet, samt at eleverne har

adgang til velfungerende oplæringsforløb med henblik på, at flere søger og gennemfører en

erhvervsuddannelse, samt at uddannelserne opfylder virksomhedernes behov for kvalificeret

arbejdskraft, fx inden for STEM-området.

Der er behov for opkvalificeringsindsatser målrettet små og mellemstore virksomheder, fx in-

den for særlige geografiske områder eller brancher eller til særlige lokale eller regionale behov,

der understøtter, at ufaglærte opkvalificeres inden for deres område eller omskoles til et nyt

erhvervsområde via brug af erhvervsuddannelse eller andre typer forløb, der resulterer i er-

hvervskompetencegivende uddannelse på faglært niveau. Indsatsområdet adresserer dermed de

barrierer, der hæmmer, at voksne, der allerede er på arbejdsmarkedet, gennemfører en er-

hvervskompetencegivende uddannelse på erhvervsuddannelsesniveau eller højere. Med afsæt

i virksomhedernes behov, herunder mangelsituationer inden for særlige brancher, fx i service-

eller byggebranchen, kan der gennemføres indsatser for ledige i forlængelse af beskæftigelses-

indsatsen blandt andet med fokus på kompetenceafklaring og match mellem virksomhed og

ledig.

Inden for særlige faggrupper eller brancher kan der være personer med forældet uddannelse,

eller medarbejdere, som ikke kan varetage deres oprindelig arbejdsområde af forskellige årsa-

ger, fx nedlagte jobopgaver grundet automatisering eller fysisk nedslidning. De kan have behov

for omskoling til anden faglært uddannelse eller en videregående uddannelse, så de fortsat kan

være en kvalificeret arbejdskraft med en relevant uddannelse, når virksomhederne har behov

for nye kompetencer til nye typer jobopgaver.

Der er mulighed for at gennemføre indsatser, fx på tværs af aktørerne i erhvervsfremme-, ud-

dannelses- og beskæftigelsessystemet, der understøtter virksomhedernes strategiske arbejde

med kompetenceudvikling, fx med fokus på grøn og digital omstilling, og som motiverer virk-

somhederne til at efterspørge og investere mere i de længerevarende kompetenceudviklings-

forløb som erhvervsuddannelse og videregående uddannelse for alle målgrupper. Indsatsen kan

også omfatte matchmakingforløb mellem virksomheder og lærlinge, samt vejledning og støtte

til begge parter under oplæringsforløbet, fx via mentorordninger.

Bilag D: Investeringsvejledning vedrørende finansiering af samhørighedspolitikken i 2021-2027 for Danmark.

Side

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 555: Udkast til partnerskabsaftale og programmer for EU’s Regionalfond og EU’s Socialfond Plus

Tværsektorielle samarbejder, fx via forsøgsprojekter, hvor der sikres koordination med rele-

vante myndigheder og aktører og sammenhæng mellem aktørernes øvrige indsatser inden for

området, kan understøtte øget optag og gennemførelse af erhvervsuddannelser og videregående

uddannelser målrettet virksomhedernes behov. Forsøgsprojekter med henblik på at forbedre

uddannelsessystemernes kvalitet, inklusivitet, effektivitet og arbejdsmarkeds-relevans kan

blandt andet have fokus på tilgængelighed og fleksibilitet i uddannelserne, relevante uddannel-

sestilbud målrettet den lokale arbejdskraftefterspørgsel, attraktive studiemiljøer, sektoriel og

geografisk mobilitet, herunder social integration, fleksible lærepladsordninger samt nye mo-

deller for forbedret skoleoplæring. Indsatsen skal under gennemførelsen bidrage målbart til at

øge antallet med en erhvervsuddannelse og en videregående uddannelse.

De vigtigste målgrupper

Indsatsen er ikke målrettet bestemte sektorer eller specifikke målgrupper. Alle har i udgangs-

punktet lige adgang til at søge midlerne.

Ingen ansøger vil på grundlag af køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap,

alder eller seksuel orientering blive forhindret i at ansøge om og opnå støtte under indsatsen.

Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse kan, hvis det skulle vise sig særligt relevant, indkalde

ansøgninger, der er rettet mod særlige målgrupper, herunder fx kvinder, unge, handicappede,

mennesker med anden etnisk baggrund end dansk, socialt udsatte m.v.

Virksomheder fra primærsektoren kan deltage i projekter, hvis projektet involverer samar-

bejde mellem disse virksomheder og virksomheder fra andre sektorer. Primærsektoren kan

ikke være fokus for indsatsen, og virksomheder fra primærsektoren kan ikke være eneste mål-

gruppe for indsatserne.

Aktioner til sikring af ligestilling, inklusion og ikke-forskelsbehandling

Der er ikke identificeret særlige udfordringer for ligestilling, inklusion og forskelsbehandling

for denne prioritet. Alle projekter skal overholde gældende ret, jf. de horisontale grundforud-

sætninger. Ansøger skal i ansøgningen om midler for Socialfonden Plus redegøre for overhol-

delse af de horisontale principper.

Projektansøgninger sagsbehandles af forvaltningsmyndigheden efter en tjekliste, hvor det

bl.a. kontrolleres, om projektets aktiviteter overholder principperne om ligebehandling. Den

danske lovgivning, der udmønter programmerne under ESI-fondene, vil fastsætte betingel-

serne for at modtage støtte. Ansøgninger til ESI-fondene kan sendes til de relevante myndig-

heder, der er indgang til fondene.

Erhvervsstyrelsens og Danmarks Erhvervsfremmebestyrelses hjemmesider overholder de

gældende danske regler om tilgængelighed for handicappede.

Ikke-diskrimination og tilgængelighed for personer med handicap er et generelt princip i det

danske samfund, og der findes danske retsregler om forskelsbehandling og tilgængelighed,

som projekterne skal overholde, jf. de horisontale grundforudsætninger. I henhold til dansk

lov er der forbud mod forskelsbehandling på grund af køn for enhver arbejdsgiver, myndig-

hed og organisation inden for offentlig forvaltning og almen virksomhed.

Bestemmelserne i dansk lovgivning vurderes at være tilstrækkelige til at sikre ligebehandling.

Af disse årsager vurderes det ikke relevant at opstille yderligere bestemmelser herom eller

Side

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 555: Udkast til partnerskabsaftale og programmer for EU’s Regionalfond og EU’s Socialfond Plus

særlige monitorerings- eller evalueringstiltag, som går videre end kravene i Europa-Kommis-

sionens evalueringsguide.

Offentlige myndigheder skal derudover overholde FN’s Handicap-konvention,

der fx omtaler

universelt design og tilgængelighed til ikke alene bygninger, men til produkter og tjeneste-

ydelser i bred forstand. Ingen ansøger vil på grundlag af køn, race eller etnisk oprindelse, reli-

gion eller tro, handicaps, alder eller seksuel orientering blive forhindret i at ansøge om og

opnå støtte under Socialfonden Plus.

Vurderes flere ansøgninger som værende i øvrigt af samme kvalitet, skal der gives prioritet til

ansøgninger, der bedst tilgodeser hensynene til lige muligheder og ikke-diskrimination.

Programmet støtter op om den europæiske søjle for sociale rettigheder og målet om at sikre

lige muligheder og ret til uddannelse og livslang læring for at sætte borgerne i stand til at del-

tage fuldt ud i samfundslivet og håndtere skift på arbejdsmarkedet.

Angivelse af de specifikke målområder, herunder den planlagte anvendelse af territo-

riale redskaber

Der er ikke fastsat specifikke målområder eller planlagt anvendelse af territoriale redskaber.

De interregionale, grænseoverskridende og tværnationale aktioner

Internationalt samarbejde skal ske i overensstemmelse med Danmarks strategi for decentral

erhvervsfremme og/eller EU’s strategi for Østersøregionen (EUSBSR), som har til formål at

agere på fælles udfordringer for landene i Østersøregionen. For at være støtteberettigede skal

projekterne ligge inden for rammerne i prioriteterne samt opfylde programmets krav og vejle-

dende principper.

Samarbejde med aktører i et eller flere lande kan indgå i projekter for at styrke opfyldelsen af

projekternes mål. De makroregionale strategier i EUSBSR kan anvendes som metode til at

sætte rammen for samarbejde på tværs af aktører om komplekse samfundsmæssige udfordrin-

ger, som kræver langsigtede samarbejder.

Projekter vil på ansøgningstidspunktet kunne beskrive partnerskabet i både eget land og de

lande, der samarbejdes med.

Samarbejde med aktører i et eller flere lande kan også tilføjes til allerede eksisterende projekter

efter behov. Projekter, som allerede har opnået bevilling fra Socialfonden Plus, vil kunne an-

søge om tillægsbevilling til en tværnational overbygning, da dette typisk vil betyde større om-

kostninger til samarbejdsaktiviteter. Der vil også være mulighed for at forlænge projekternes

løbetid.

En udvidelse med et tværnationalt element vil fx være aktuelt, hvis det undervejs i projektfor-

løbet viser sig at være relevant, på lokalt eller nationalt niveau, at samarbejde med tilsvarende

projekter i andre Østersølande.

Samarbejdet kan især være inden for uddannelsesområdet (policy

area Education).

Formålet

med samarbejdet kan være at skabe sammenhængende erhvervs-, arbejdskraft- og uddannel-

sesområder i grænseregionerne. Det kan fx være gennem samarbejder om arbejdskraftmobilitet

Side

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 555: Udkast til partnerskabsaftale og programmer for EU’s Regionalfond og EU’s Socialfond Plus

hen over Femern Bælt. Samarbejder kan også have fokus på at fremme det grænseoverskri-

dende samarbejde fx mellem sydjyske og nordtyske uddannelsesinstitutioner, herunder er-

hvervsskoler og videregående uddannelsesinstitutioner, fx i Flensburg, Kiel og Hamborg.

Den påtænkte anvendelse af finansielle instrumenter

Der påtænkes ikke anvendelse af finansielle instrumenter.

2.1.1.2 Indikatorer

Tabel 2. Outputindikatorer

Prioritet

Specifik

målsætning

ESF

Mere udviklede regioner

Overgangsregioner

EECO01

Antal deltagere

Personer

Fond

Regionskategori

Indikator

Måleenhed

Delmål

(2024)

1.000

300

Mål

(2029)

5.000

1.600

Anm: Outputindikatorerne er baseret på de obligatoriske fælles outputindikatorer

Tabel 3. Resultatindikatorer

Prio-

ritet

Specifik

målsæt-

ning

ESF

Mere ud-

viklede

Mere ud-

viklede re-

gioner

Over-

gangsre-

gioner

Over-

gangsre-

gioner

EECR02

EECR03

Antal deltagere, der er i

uddannelse umiddelbart

efter deltagelsen

Antal deltagere, der opnår

formelle kvalifikationer

umiddelbart efter delta-

gelsen

Antal deltagere, der er i

uddannelse umiddelbart

efter deltagelsen

Antal deltagere, der opnår

formelle kvalifikationer

umiddelbart efter delta-

gelsen

Personer

Fond

Regions-

kategori

Indikator

Måleen-

hed

Reference-

scenarie

eller værdi

2.500

Monito-

rering

Monito-

rering

Monito-

rering

Monito-

rering

Fælles in-

dikator

Fælles in-

dikator

Fælles in-

dikator

Fælles in-

dikator

Mål

(2029)

Data-

kilde

Bemærk-

ninger

ESF

Personer

600

ESF

EECR02

Personer

800

ESF

EECR03

Personer

200

2.1.1.3 Vejledende opdeling af de programmerede EU-midler pr. interven-

tionstype

Inden midtvejsgennemgangen i 2025 for EFRU, ESF+ og Samhørighedsfonden, kun opdeling for årene 2021-

2025.

Inden midtvejsgennemgangen i 2025 for EFRU, ESF+ og Samhørighedsfonden, kun opdeling for årene 2021-

2025.

Side

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 555: Udkast til partnerskabsaftale og programmer for EU’s Regionalfond og EU’s Socialfond Plus

Tabel 4. Dimension 1

–

interventionsområder

Prioritet

Fond

ESF

Regionskategori

Mere udviklede regioner

Overgangsregioner

Specifik målsætning

Kode

145

149

150

145

149

150

Interventionsområde [tilføjet tabel]

Støtte til udvikling af digitale færdigheder

Støtte til primær- og sekundæruddannelse

(undtagen infrastruktur)

Støtte til videregående uddannelse (undta-

gen infrastruktur)

Støtte til udvikling af digitale færdigheder

Støtte til primær- og sekundæruddannelse

(undtagen infrastruktur)

Støtte til videregående uddannelse (undta-

gen infrastruktur)

Beløb (EUR)

3.354.881

3.354.880

1.589.728

Tabel 5: Dimension 2

—

finansieringsform

Prioritet nr.

Fond

ESF

Regionskategori

Mere udviklede

regioner

Overgangsregioner

Specifik målsætning

Kode

Beløb (EUR)

10.064.641

4.769.184

Tabel 6: Dimension 2

—

territorial gennemførelsesmekanisme og territorialt fokus

Prioritet nr.

Fond

ESF

Regionskategori

Mere udviklede

regioner

Overgangsregioner

Specifik målsætning

Kode

Beløb (EUR)

10.064.641

4.769.184

Tabel 7: Dimension 6

—

sekundære ESF+-temaer

Prioritet nr.

Fond

ESF

Regionskategori

Mere udviklede

regioner

Overgangsregioner

Mere udviklede

regioner

Overgangsregioner

Mere udviklede

regioner

Overgangsregioner

Specifik

målsætning

Kode

Beløb (EUR)

3.354.881

1.589.728

3.354.880

1.589.728

3.354.880

1.589.728

Tabel 8: Dimension 7

—

ligestilling mellem kønnene

Prioritet nr.

Fond

ESF

Regionskategori

Mere udviklede

regioner

Overgangsregioner

Specifik

målsætning

Kode

Beløb (EUR)

10.064.641

4.769.184

2.1.2. Kompetenceløft og livslang læring

2.2.1. Specifik målsætning

Side

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 555: Udkast til partnerskabsaftale og programmer for EU’s Regionalfond og EU’s Socialfond Plus

g) at fremme livslang læring, navnlig fleksible opkvalificerings- og omskolingsmulighe-

der for alle under hensyntagen til iværksætterfærdigheder og digitale færdigheder, i hø-

jere grad foregribe forandringer og nye kvalifikationskrav som følge af arbejdsmarke-

dets behov, lette karriereskift og fremme erhvervsmæssig mobilitet.

2.2.1.1 Fondenes interventioner

Fritekstfelt [8.000 tegn]:

Baggrund for valg af specifik målsætning

Virksomhedernes efterspørgsel efter kvalificeret arbejdskraft skal både imødekommes ved at

løfte arbejdsstyrkens formelle uddannelsesniveau og via målrettet opkvalificering og omsko-

ling af ledige og beskæftigede personer, der udspringer af virksomhedernes konkrete behov.

Med udgangspunkt i ovenstående udfordringer og de landespecifikke anbefalinger om, at

op-

gradere de grundlæggende kvalifikationer hos den voksne befolkning, bl.a. migranter, og skabe

nye muligheder for lavtuddannede

udvikle og implementere strategier for livslang læring i

samarbejde med arbejdsmarkedets parter, civilsamfundet og andre interessenter,

skal indsat-

sen under denne specifikke målsætning bidrage til at

•

løfte arbejdsstyrkens kompetencer

Indsatsen skal løfte arbejdsstyrkens kompetencer via målrettet og fleksibel efteruddannelse, så

arbejdsstyrkens kvalifikationer i højere grad end tidligere tilpasses arbejdsmarkedets og virk-

somhedernes behov.

Digitale færdigheder er efterspurgt i alle brancher. Særligt SMV’er

efterspørger digitale kom-

petencer både blandt medarbejderne og i ledelsen til effektivt at kunne anvende nye teknolo-

gier, services og udvikling af nye datadrevne forretningsmodeller, fx ved effektiviseringer og

større strategiske omstillingsprocesser. Opbygning af digitale kompetencer og teknologisk for-

ståelse samt kultur for digital transformation og ansvarlighed kan tilrettelægges med udgangs-

punkt i geografiske og branchemæssige forskelle samt virksomhedernes digitale modenhed.

Som følge af investeringer i den grønne omstilling og realisering af klimamålet i 2030 er der

behov for en indsats for at sikre, at medarbejderne inden for de sektorer, der skal bidrage til at

gennemføre den grønne omstilling, også har de rette kompetencer til at drive udviklingen. Ad-

gang til højt kvalificeret arbejdskraft fra Danmark og udlandet er også et centralt led i virksom-

hedernes evne til øget internationalisering. Derfor vil det være relevant at fokusere på indsatser,

der kan fjerne virksomheders barrierer for eksport og internationalt samarbejde og give virk-

somhederne kompetencer til at blive eksportparate og kunne indgå i internationale samarbejder

og netværk blandt andet inden for bæredygtighed og klima. Indsatser kan være tilpasset virk-

somhedernes forskellige behov, fx inden for særlige geografiske områder eller brancher, eller

til særlige lokale eller regionale behov samt særlige typer af virksomheder.

Indsatsen sætter fokus på kompetenceudvikling og kompetencetilførsel i virksomhederne som

et væsentligt element af virksomhedens udvikling, fx via systematisk opkvalificering og om-

skoling af medarbejdere til nye jobfunktioner og teknologier. Det kan være gennem rådgivning

af ledelsen om strategisk kompetenceudvikling som led i at gennemføre grøn omstilling, hvor

kompetencebehov kobles sammen med konkrete udspil på den grønne dagsorden, eller via an-

sættelse af højtkvalificerede medarbejdere, herunder at få flere SMV’er til at ansætte akademi-

Side

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 555: Udkast til partnerskabsaftale og programmer for EU’s Regionalfond og EU’s Socialfond Plus

kere, fx med naturvidenskabelig, teknisk eller samfundsvidenskabelig uddannelse. Selve ud-

dannelsesaktiviteterne kan gennemføres fx som læring direkte i arbejdsprocesserne til mere

traditionelle kurser med eller uden e-læring, målrettet og tilpasset specifikt til den enkelte virk-

somheds behov.

Ved udfordringer med rekruttering af højtkvalificeret og specialiseret arbejdskraft, fx til grøn

og digital omstilling, kan virksomhederne have behov for rådgivning med henblik på at omor-

ganisere og identificere arbejdsopgaver, der med fordel vil kunne løses af andre kompetencer.

Opkvalificering kan medvirke til at håndtere skift på arbejdsmarkedet og øge jobmobiliteten

hos blandt andre de ældre medarbejdere og styrke deres fodfæste på arbejdsmarkedet. Der kan

fx gennemføres indsatser, der støtter virksomheder i omorganiseringer af arbejdsprocesser og

-opgaver, så virksomhederne kan erstatte faglærte med ufaglært arbejdskraft, således at der

frigives faglært arbejdskraft til andre mere kompetencekrævende opgaver.

Virksomhedernes mangel på kvalificeret arbejdskraft kan også imødekommes ved at ansætte

udenlandsk velkvalificeret arbejdskraft, der besidder de efterspurgte kompetencer inden for

særlige brancher og områder, hvor behovet ikke kan dækkes af det danske arbejdsmarked. Ind-

satsen kan supplere de initiativer, der foregår lokalt og nationalt, blandt andet via brancheor-

ganisationer, klyngeorganisationer, universiteter og kommuner, som arbejder med internatio-

nalisering og talenttiltrækning. Indsatsen kan blandt andet fokusere på at tiltrække, modtage og

fastholde udenlandsk, velkvalificeret arbejdskraft eller udenlandske studerende, som virksom-

hederne efterspørger, herunder modne virksomhederne til at ansætte udenlandsk arbejdskraft

og styrke virksomhedernes kompetencer til at integrere udenlandsk arbejdskraft.

I forlængelse af den kommunale beskæftigelsesindsats kan der med afsæt i virksomhedernes

behov gennemføres indsatser for studerende og ledige, fx ved mangelsituationer inden for sær-

lige brancher og områder, med fokus på kompetenceafklaring og match mellem de ledige og

virksomhederne.

Indsatsområdet kan understøtte forsøgsprojekter gennem strategiske samarbejder mellem lo-

kale virksomheder og lokale uddannelsesinstitutioner om systematisk og koordineret tilgang til

opkvalificering og efteruddannelse målrettet virksomhedernes behov. Fokus kan være på at

uddanne fleksibel arbejdskraft, der kan tilpasse sig omskiftelige arbejdsopgaver fx inden for

sektorer, hvor den teknologiske udvikling vil forandre opgaverne markant. Forsøgsprojekter

kan også foregå i et tværsektorielt samarbejde mellem brancheorganisationer, erhvervsfrem-

meaktører og uddannelsesinstitutioner med henblik på at fremme erhvervsmæssig og sektoriel

mobilitet, styrke arbejdsmarkedsrelevansen og fleksibiliteten i uddannelserne, fx udvikling af

uddannelsestilbud målrettet særlige geografiske områder eller brancher, herunder særlige lo-

kale eller regionale behov.

Sundheds- og omsorgsområdet i mange lande står over for en ny epoke, da der bliver relativt

flere ældre og flere mennesker lever med kroniske sygdomme. Samtidig stilles der krav om, at

velfærdsservicen fortsat udføres effektivt og med høj kvalitet for den enkelte borger. Det skaber

en enestående mulighed for, at danske producenter af velfærdsteknologi kan gå foran og ud-

nytte succesfulde implementeringer af nye velfærdsteknologiske produkter i den danske sund-

heds- og omsorgssektor som et

internationalt ”udstillingsvindue” for velfærdsteknologiske

løs-

ninger, der efterfølgende kan eksporteres.

På den baggrund anvendes der minimum 20 mio. kr. til kompetenceudvikling af dels medar-

bejdere i virksomheder og iværksættervirksomheder, der producerer velfærdsteknologiske løs-

Side

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 555: Udkast til partnerskabsaftale og programmer for EU’s Regionalfond og EU’s Socialfond Plus

ninger, for at opnå kendskab til den offentlige sektors rammevilkår og arbejdsgange med hen-

blik på at kunne indgå i offentlige-private samarbejder, og dels af medarbejdere i sundheds- og

omsorgssektoren, for derved at forbedre implementeringen af nye velfærdsteknologiske løs-

ninger. Kompetenceudviklingsprojekterne skal støtte op om, at virksomhedernes løsninger im-

plementeres så hensigtsmæssigt som muligt. Derfor er det vigtig at sikre de nødvendige kom-

petencer i både virksomhederne og i de dele af sundheds- og omsorgssektoren, der skal aftage

de nye løsninger.Indsatsernes målgruppe er dels medarbejdere i

SMV’er og iværksættervirk-

somheder inden for velfærdsteknologi, som er et af Danmarks områder for intelligent speciali-

sering, der er beskrevet i Danmarks strategi for intelligent specialisering, jf. lov om erhvervs-

fremme. Velfærdsteknologi afgrænses i overensstemmelse med strategien bredt som teknolo-

giske løsninger, der skaber velfærd og frihed.

Herudover er medarbejdere og ledelsen i offentlige myndigheder, herunder kommuner, med et

ledelsesmæssigt forankret fokus på velfærdsteknologi, og hvor velfærdsteknologi er en priori-

tet i driften, en prioriteret målgruppe, og ansøgninger med et klart element af offentligt-privat

samarbejde vil blive prioriteret.