EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 502: Notat om afgivelse af indlæg i retssagen for EU-Domstolen, C-167/22, Europa-Kommissionen mod Danmark, vedr. 25-timers parkeringsbegrænsning

Europaudvalget 2021-22
EUU Alm.del Bilag 502
Offentligt

NOTAT

28. april 2022

2021-2058

Notat til FEU og TRU om afgivelse af indlæg i

retssagen for EU-Domstolen, C-167/22, Eu-

ropa-Kommissionen mod Kongeriget Dan-

mark, vedr. 25-timers parkeringsbegræns-

ning

1. Indledning

–

stævning indgivet af Kommissionen

Europa-Kommissionen har den 4. marts 2022 indgivet stævning

ved EU-Domstolen mod Danmark med påstand om, at Danmark

ved at begrænse den maksimale parkeringsvarighed på statsejede

rastepladser langs motorvejsnettet i Danmark til 25 timer (herefter

”25-timersreglen”)

har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til be-

stemmelserne om den frie udveksling af transportydelser, som

fastsat i artikel 1, 8 og 9 i Rådets og Europa-Parlamentets forord-

ning (EF) nr. 1072/2009 (herefter forordningen om international

godskørsel)

25-timersreglen er indført på baggrund af

Aftale om finansloven

for 2018.

Det fremgår af aftalen, at

”Regeringen og Dansk Folke-

parti er enige om at indføre tidsbegrænset parkering for lastbiler

på de statslige rastepladser på motorvejsnettet. Det skal forhindre,

at særligt udenlandske lastbiler langtidsparkerer på danske raste-

pladser.”

2. Kommissionens argumenter i sagen

Kommissionen har i stævningen nedlagt påstand om, at Danmark

har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til den frie udveksling af

transportydelser som fastsat i artikel 1, 8 og 9 i forordningen om

international godskørsel, der efter Kommissionens opfattelse skal

fortolkes i lyset af restriktionsbegrebet i TEUF artikel 56.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1072/2009 af 21.

oktober 2009 om fælles regler for adgang til markedet for internatio-

nal godskørsel.

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 502: Notat om afgivelse af indlæg i retssagen for EU-Domstolen, C-167/22, Europa-Kommissionen mod Danmark, vedr. 25-timers parkeringsbegrænsning

Side 2/3

Kommissionen anfører til støtte herfor, at 25-timersreglen udgør

en restriktion af den frie udveksling af transportydelser, idet reglen

siges at hindre vognmænd i at udøve deres rettigheder i henhold til

forordningen om international godskørsel ved at fratage chauffø-

rerne muligheden for at langtidsparkere og dermed markant be-

sværliggør overholdelsen af navnlig kravet om ugentlige hvil på

mellem 25 og 45 timer.

Derudover rammer reglen ifølge Kommissionen udenlandske

vognmænd hårdere, idet de ikke har en driftscentral i Danmark,

som deres chauffører kan vende tilbage til.

I forhold til de formål, som er anført til støtte for reglen, bestrider

Kommissionen, modsat tidligere, ikke, at disse kan anses som legi-

time formål, dog anser Kommissionen ikke reglen for egnet til at

opfylde de enkelte formål og reglen går ifølge Kommissionen under

alle omstændigheder går udover det nødvendige i relation til disse

formål.

3. Regeringens argumenter i sagen

Regeringen vil i første række nedlægge påstand om, at sagen afvi-

ses på grund af den meget brede og upræcise påstand, som Kom-

missionen har nedlagt i stævningen.

I anden række vil regeringen nedlægge påstand om, at Kongeriget

Danmark frifindes, idet der først og fremmest bør argumenteres

for, at medlemsstaterne ikke er forpligtede til at stille faciliteter til

rådighed for chaufførers regulære og reducerede ugentlige hvileti-

der. Et sådant krav følger ikke af forordningen om international

godskørsel og kan efter regeringens opfattelse heller ikke udledes

ved at fortolke forordningen i lyset af EUF-traktaten. Danmark kan

følgelig ikke have tilsidesat nogen forpligtelser i så henseende.

Det bør i den forbindelse fremhæves, at det

–

i overensstemmelse

med nærhedsprincippet

–

er medlemsstaterne selv, der er nærmest

til at bestemme, hvor lang tid man må parkere på statslige raste-

pladser, bl.a. ud fra vurderingen af de konstaterede behov og for-

hold i medlemsstaten, herunder trafikstrømmene i og gennem

medlemsstaten, afstandene i medlemsstaten og den geografiske

spredning i de dele af erhvervslivet, der er afhængige af vejtrans-

portydelser. Det er således regeringens opfattelse, at fastlæggelsen

af sådanne parkeringsregler henhører under medlemsstaternes

egen kompetence.

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 502: Notat om afgivelse af indlæg i retssagen for EU-Domstolen, C-167/22, Europa-Kommissionen mod Danmark, vedr. 25-timers parkeringsbegrænsning

Side 3/3

Kommissionen gør gældende, at forordningen om international

godskørsel skal fortolkes i lyset af TEUF artikel 56 om den fri ud-

veksling af tjenesteydelser. Det er imidlertid regeringens opfat-

telse, at Domstolen har fastslået, at den frie udveksling af tjeneste-

ydelser på transportområdet ikke er omfattet af bestemmelsen i

TEUF artikel 56, men af EUF-traktatens bestemmelser om trans-

port, som artikel 58, stk. 1, TEUF henviser til, jf. f.eks. sag C-

815/18, præmis 37.

Desuagtet er det under alle omstændigheder regerings opfattelse,

at 25-timersreglen udgør en generel og objektiv regel, der er be-

grundet i legitime formål af almen interesse (at sikre kapacitet, at

modvirke ulovlig trafikfarlig parkering, at sikre ordnede forhold og

at sikre chaufførers miljø- og arbejdsforhold) og at reglen er egnet

til at varetage disse hensyn og ikke går videre end nødvendigt.