EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 484: Danmarks Nationale Reformprogram 2022

Europaudvalget 2021-22
EUU Alm.del Bilag 484
Offentligt

APRIL 2022

Danmarks Nationale

Reformprogram 2022

Finansministeriet

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 484: Danmarks Nationale Reformprogram 2022

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 484: Danmarks Nationale Reformprogram 2022

Indhold

Indledning .................................................................................................................... 5

Den økonomiske ramme.............................................................................................. 9

2.1 Udsigterne for dansk økonomi............................................................................. 9

2.2 Makroøkonomisk virkning af strukturreformer ................................................... 10

Reformer og investeringer ......................................................................................... 13

3.1 Vækst og produktivitet ....................................................................................... 13

3.2 Undervisning og uddannelse ............................................................................. 16

3.3 Beskæftigelses- og socialområdet..................................................................... 18

3.3.1 Den sociale søjle og de nationale 2030-mål på

social- og beskæftigelsesområdet ........................................................... 21

3.4 Sundhed............................................................................................................... 22

3.5 Digitalisering ........................................................................................................ 25

3.6 Klima og miljø ...................................................................................................... 26

Danmarks arbejde med Verdensmålene ................................................................... 31

4.1 De 17 Verdensmål for bæredygtig udvikling ..................................................... 31

4.2 Danmarks arbejde med og indfrielse af Verdensmålene .................................. 31

4.3 Nye policy-initiativer i regi af handlingsplanen .................................................. 36

Bilag 2. Status på milepæle og mål i genopretningsplanen ........................................... 61

Bilag 1. Landespecifikke anbefalinger............................................................................ 43

Institutionelle spørgsmål og interesseinddragelse .................................................... 39

ril

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 484: Danmarks Nationale Reformprogram 2022

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 484: Danmarks Nationale Reformprogram 2022

1. Indledning

Efter en turbulent periode under coronapandemien har Ruslands invasion af Ukraine skabt nye for-

styrrelser i verdensøkonomien. Især er der opstået begrænsninger og usikkerhed om energiforsynin-

ger fra Rusland, men også leverancer og priser på andre råvarer, fødevarer og mellemprodukter på-

virkes af krigen samt de indførte sanktioner. Dansk økonomi vil på linje med andre lande blive ramt.

Danmark har imidlertid også et godt udgangspunkt med rekordhøj beskæftigelse og lav ledighed.

Samtidig er der taget initiativer, der vil understøtte beskæftigelsen i de kommende år.

Regeringen lancerede i 2021

Danmark kan mere,

der sætter fokus på ti fremskridt, som skal styrke

dansk økonomi og den danske samfundsmodel på områder, som er afgørende for Danmarks udvik-

ling de næste ti år. Reformarbejdet fokuserer på langsigtede løsninger gennem reformer, innovation,

uddannelse, jobskabelse og vækst.

I januar 2022 indgik regeringen og et flertal af Folketingets partier den første aftale i den nye reform-

kurs med

En ny reformpakke for dansk økonomi - Hurtigere i job, et stærkere arbejdsmarked, investe-

ringer i fremtiden og innovative virksomheder.

Pakken indeholder en række reformer, der samlet set

styrker den strukturelle beskæftigelse med ca. 12.000 personer i 2025 og 2030 og øger Danmarks

BNP med ca. 0,7 pct. i 2030 svarende til ca. 17,5 mia. kr. Aftalen vil være med til at understøtte et

stærkt og robust arbejdsmarked, den danske model, innovative og stærke danske virksomheder samt

investeringer i fremtidens uddannelse og grøn omstilling.

Den danske EU-genopretningsplan blev indleveret til Kommissionen den 30. april 2021 og senere

godkendt i Rådet den 13. juli 2021. Genopretningsplanen indeholder initiativer for i alt ca. 11,6 mia.

kr., og bidrager med finansiering til en lang række af de grønne aftaler, som regeringen og et flertal af

Folketingets partier indgik i slutningen af 2020. Det gælder blandt andet aftalen om grøn skattere-

forms første fase, aftalen om grøn vejtransport og aftalen om stimuli og grøn genopretning. Planen

indeholder ligeledes investeringer i digitalisering, fx gennem initiativet SVM:Digital og regeringens di-

gitaliseringsstrategi, som bygger på digitaliseringspartnerskabets anbefalinger. Genopretningsplanen

har således et særligt fokus på grønne og digitale reformer og investeringer og består af de følgende

syv komponenter:

COVID-19 myndighedsindsatser på sundhedsområdet

Grøn omstilling af landbrug og miljø

Energieffektiviseringer mv.

Grøn skattereform

Grøn omstilling af vejtransport

Grøn forskning og udvikling

Digitalisering

Danmarks Nationale Reformprogram 2022

ꞏ

April 2022

ril

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 484: Danmarks Nationale Reformprogram 2022

Kapitel 1

Indledning

Danmarks Nationale Reformprogram 2022 redegør blandt andet for de tiltag, Danmark har taget for at

efterleve de landespecifikke anbefalinger fra EU, som Danmark modtog i juli 2021. Desuden præsen-

teres den overordnede økonomiske ramme for den danske økonomi. Endelig redegøres der for refor-

mer og investeringer, Danmark har foretaget inden for vigtige, centrale områder.

Strukturen i Danmarks Nationale Reformprogram 2022 er som følger:



Kapitel 2 beskriver den overordnede økonomiske ramme for Danmark, herunder den samfunds-

økonomiske udvikling og status for investeringsomfanget i dansk økonomi.



Kapitel 5 redegør for inddragelsen af Folketinget og interesseorganisationer.

Bilag 1 indeholder en tabel med status på EU’s landespecifikke anbefalinger til Danmark fra juli

2021.

Danmarks Nationale Reformprogram 2022

ꞏ

April 2022



Bilag 2 gør status på mål og milepæle i genopretningsplanen.

Kapitel 4 omhandler de tiltag, som Danmark har taget og vil tage for at bidrage til opfyldelsen af

FN’s Verdensmål.

ril



Kapitel 3 afrapporterer på reformer og investeringer inden for temaerne vækst og produktivitet,

undervisning og uddannelse, beskæftigelse- og socialområdet, sundhed, digitalisering samt klima

og miljø.

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 484: Danmarks Nationale Reformprogram 2022

ril

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 484: Danmarks Nationale Reformprogram 2022

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 484: Danmarks Nationale Reformprogram 2022

2. Den økonomiske ramme

2.1 Udsigterne for dansk økonomi

Efter en turbulent periode under coronapandemien har Ruslands invasion af Ukraine skabt nye for-

styrrelser i verdensøkonomien. Især er der opstået begrænsninger og usikkerhed om energiforsynin-

ger fra Rusland, men også leverancer og priser på andre råvarer, fødevarer og mellemprodukter på-

virkes af krigen samt de indførte sanktioner. Dansk økonomi vil på linje med andre lande blive ramt. I

første omgang mærker mange husholdninger konsekvenser i form af prisstigninger, især for energi

som allerede i optakten til krigen var steget til et højt niveau. Hertil kommer, at krigen får en række

andre konsekvenser herhjemme, herunder i form af et stort antal fordrevne fra Ukraine, hasteindsat-

ser for uafhængighed af russisk energi samt nye krav til forsvars- og sikkerhedspolitik, der også vil

have en pris.

I vurderingen af udsigterne er det lagt til grund, at forsyningsvanskeligheder afledt af krigen i Ukraine

ikke eskalerer, samt at blandt andet beslutninger i forhold til energiomstilling i Europa vil bidrage til, at

energipriserne gradvist vil falde fra det aktuelt høje niveau. Herhjemme har regeringen præsenteret

reformudspillet

Danmark kan mere II,

der skal sikre uafhængighed af russisk gas hurtigst muligt og

øge farten i den grønne omstilling. Et fuldstændigt stop i leverance af gas fra Rusland vil dog på kort

sigt kunne øge de økonomiske konsekvenser betydeligt. Også andre forhold bidrager til stor usikker-

hed, og nye nedlukninger i Kina understreger, at coronapandemien fortsat kan ramme de globale for-

syningskæder.

Dansk økonomi kom ud af 2021 i et særdeles højt tempo. Det indebærer, at selv med en opbrems-

ning af væksten i løbet af 2022 vil BNP vokse betydeligt fra 2021 til 2022.

Det er vurderingen, at grundlaget for fortsat fremgang i dansk økonomi er til stede, om end aktiviteten

kan stagnere eller ligefrem falde i dele af 2022. Aktiviteten ventes dog fortsat at ligge over niveauet

for en normal kapacitetsudnyttelse, og der må fortsat forventes at være et pres på økonomiens ledige

ressourcer. Muligheden for et fortsat højt aktivitetsniveau skal ses i sammenhæng med, at hushold-

ningerne samlet set har sparet ekstraordinært meget op under coronapandemien og dermed har mu-

lighed for at opretholde forbruget trods stigende udgifter forbundet hermed. Samtidig understøttes ef-

terspørgslen af, at historisk mange er i beskæftigelse, og at danske virksomheder er i en robust ud-

gangsposition i forhold til at ansætte og investere.

Det russiske angreb på Ukraine kommer på et tidspunkt, hvor dansk økonomi står i en stærk højkon-

junktur. Dansk økonomis direkte eksponering over for Rusland og Ukraine er forholdsvis begrænset,

men stigningen i energipriser og andre priser vil trække i retning af at dæmpe aktiviteten i dansk øko-

nomi, samtidig med at inflationen må forventes at forblive på et forhøjet niveau året ud.

Danmarks Nationale Reformprogram 2022

ꞏ

April 2022

ril

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 484: Danmarks Nationale Reformprogram 2022

Kapitel 2

Den økonomiske ramme

Udviklingen i dansk økonomi skal ses i sammenhæng med, at der er ført en stærk understøttende

finanspolitik siden coronapandemien ramte, herunder med kompensationsordninger, udbetaling af in-

defrosne feriepenge og en række andre stimulerende tiltag. Den økonomiske politik har mindsket tilba-

geslaget i dansk økonomi og bidraget til hurtig fremgang i aktiviteten i takt med genåbningerne af sam-

fundet. I 2022 strammes finanspolitikken, således at virkningen på beskæftigelsen aftager.

Regeringen har igangsat et ambitiøst reformarbejde med et 10-årigt perspektiv, der blandt andet har til

formål at øge væksten og velstanden i Danmark, herunder at sikre den nødvendige kvalificerede ar-

bejdskraft. Reformarbejdet

Danmark kan mere

sætter retningen for ti markante fremskridt.

Regeringen lancerede i september 2021

Danmark kan mere I,

som er det første udspil i den nye re-

formkurs. I forlængelse af udspillet indgik regeringen og et flertal af Folketingets partier i januar 2022

Aftale om en ny reformpakke for dansk økonomi.

Aftalen indebærer blandt andet ændringer af dagpen-

gereglerne og modregningsreglerne for arbejdsindkomst i pension,

jf. kapitel 3.3.

Reformerne i pakken ventes samlet set at styrke den strukturelle beskæftigelse med ca. 12.000 perso-

ner i 2025 og 2030 og øge strukturelt BNP med ca. 0,7 pct. i 2030, svarende til ca. 17,5 mia. kr.,

jf.

tabel 2.1.

Danmarks Nationale Reformprogram 2022

ꞏ

April 2022

ril

2.2 Makroøkonomisk virkning af strukturreformer

Udsigterne for dansk økonomi er nærmere uddybet i

Danmarks Konvergensprogram 2022, maj 2022.

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 484: Danmarks Nationale Reformprogram 2022

Kapitel 2

Den økonomiske ramme

Tabel 2.1

Virkning på strukturel beskæftigelse og BNP af reformpakken Hurtigere i job, et stærkere arbejdsmarked,

investeringer i fremtiden og innovative virksomheder

2025

Virkning på strukturel beskæftigelse, fuldtidspersoner

Hurtigere i job og et stærkere arbejdsmarked

Stærke og innovative virksomheder

Virkning i alt

Memo:

Forslag om en ny midlertidig supplerende beløbsordning

1),2)

2030

11.550

400

11.950

Virkning på BNP

Virkning på BNP, mia. kr.

Heraf Automatisk erhvervsrapportering

Heraf øvrige tiltag

Virkning på strukturelt BNP, pct. af strukturelt BNP

Heraf Automatisk erhvervsrapportering

Heraf øvrige tiltag

Hertil kommer, at regeringen og en række af Folketingets partier har foreslået en ny midlertidig supple-

rende beløbsordning, der har til formål at imødekomme mangel på arbejdskraft i de kommende år.

Som led i regeringens reformkurs blev der desuden nedsat en kommission for 2. generationsreformer

(Reformkommissionen) i efteråret 2020. Reformkommissionen har blandt andet fokus på uddannelse

og opkvalificering, voksne på kanten af arbejdsmarkedet og unge med uforløst potentiale. Kommissio-

nen har udgivet sine første anbefalinger

– Nye Reformveje 1

– med fokus på videregående uddannel-

ser, voksen- og efteruddannelse og erhvervsliv i april 2022, og yderligere to rapporter med anbefalinger

forventes at følge i efteråret og december 2022.

Anm.: Virkningen på strukturel beskæftigelse er afrundet til nærmeste hele antal 50 fuldtidspersoner. Virkningen i alt

stemmer derfor ikke nødvendigvis overens med summen af de enkelte initiativer. I 2030 er der korrigeret for

midlertidige effekter i året, som afspejler indekseringen af folkepensionsalderen. I den samlede virkning på

strukturelt BNP indgår virkningen af initiativer i

Stærke og innovative virksomheder,

der først kan indregnes konkret i

de økonomiske fremskrivninger mv., når den konkrete finansiering fra erhvervsstøttesanering tilvejebringes, og

tiltagene dermed kan udmøntes.

Forhøjelsen af det maksimale beskæftigelsesfradrag er finansieret delvist i

Hurtigere i job og et stærkere

arbejdsmarked

(0,5 mia. kr. i 2030) og delvist af saneringen af erhvervsstøtten i

Stærke og innovative virksomheder

(0,7 mia. kr. i 2030). Virkningen på strukturel beskæftigelse er fordelt herefter i tabellen.

Kan indregnes konkret i de økonomiske fremskrivninger mv., når den konkrete finansiering fra

erhvervsstøttesanering tilvejebringes, og tiltagene således kan udmøntes konkret.

Den strukturelle BNP-effekt af initiativet om automatisk erhvervsrapportering afspejler effekten ved fuld

implementering. Da initiativet først forventes fuld implementeret i 2026, opgøres effekten ikke i 2025.

Kilde: Finansministeriets egne beregninger.

Danmarks Nationale Reformprogram 2022

ꞏ

April 2022

ril

11¾

Positivt bidrag i 2022 og i en ef-

terfølgende årrække

11¾

0,5

11.700

550

12.200

17�½

11�½

0,7

0,2

0,5

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 484: Danmarks Nationale Reformprogram 2022

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 484: Danmarks Nationale Reformprogram 2022

3. Reformer og investeringer

Danmark har de seneste år gennemført en række reformer og investeringer, der bidrager til Dan-

marks indsats for vækst og produktivitet, undervisning og uddannelse, beskæftigelses- og socialom-

rådet, sundhed, digitalisering samt klima og miljø.

Der er i dette kapitel gjort rede for en række af disse reformer og investeringer på de enkelte områ-

der. Endvidere belyses arbejdet med fastsættelsen af de nationale 2030-mål på beskæftigelses- og

socialområdet, som er meldt ind til Kommissionen.

3.1 Vækst og produktivitet

Der er ført en målrettet finanspolitik, siden coronakrisen ramte i 2020. Finanspolitikken har været ek-

spansiv i 2020 og 2021, hvilket har mindsket tilbageslaget i dansk økonomi og bidraget til en hurtig

fremgang. Den danske krisepolitik har ud over at få Danmark sikkert gennem krisen også haft fokus

på investeringer i den langsigtede udvikling.

Der blev i regi af genopretningsplanen igangsat en række initiativer, der understøtter den økonomiske

aktivitet på såvel kort som langt sigt samt styrker den grønne omstilling,

jf. boks 3.1.

Danmarks Nationale Reformprogram 2022

ꞏ

April 2022

ril

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 484: Danmarks Nationale Reformprogram 2022

Kapitel 3

Reformer og investeringer

Boks 3.1

Initiativer i den danske genopretningsplan med virkning på BNP

Energieffektiviseringer mv.

Der er afsat 315 mio. kr. til energieffektiviseringer i offentlige bygninger, 565 mio. kr. til tilskud til grønne boligforbed-

ringer, 200 mio. kr. til tilskud til CO

-reduktioner og forundersøgelse til CCS-lager mv. Der investeres i alt 1.745 mio.

kr. i initiativer, som bidrager til at reducere Danmarks drivhusgasudledninger med 0,1 mio. ton i 2030.

Grøn skattereform

Første fase af den grønne skattereform indeholder et investeringsvindue for i alt 3.905 mio. kr., hvor afskrivnings-

grundlaget øges med 16 pct. for investeringer i driftsmidler (maskiner, udstyr mv.) i 2020-2022, samt en forhøjelse

af beløbsgrænsen for straksafskrivninger til 30.000 kr.,

jf. afsnit 3.6.

Grøn omstilling af vejtransport

Tiltagene skal bidrage til at øge incitamentet til at købe grønne biler, herunder gennem ændrede skatteregler, og

støtte grøn transport og infrastruktur.

Ved offentliggørelsen af genopretningsplanen vurderede EU-Kommissionen, ved brug af QUEST-mo-

dellen, at det samlede

Next Generation EU

genopretningsinstrument vil øge det danske BNP med

mellem 0,4 og 0,6 pct. i 2024.

Danmarks Nationale Reformprogram 2022

ꞏ

April 2022

Genopretningsplanen indeholder endvidere offentlige investeringer i energieffektiviseringer mv. og

grøn transport, som også ventes at styrke den langsigtede produktivitet og strukturelt BNP,

jf. tabel

3.1.

Effekterne på væksten er især drevet af den grønne skattereform og grøn forskning og udvikling,

jf.

tabel 3.1.

Den grønne skattereform indeholder blandt andet et investeringsvindue og straksafskrivnin-

ger, som understøtter de private investeringer i 2021 og 2022. Øgede investeringer styrker produktivi-

teten, og produktiviteten styrkes også gennem en øget forskning- og udviklingsindsats, herunder med

muligheden for fradrag for F&U-udgifter i 2022.

Kilde: Danmarks genopretningsplan, april 2021.

Grøn forskning og udvikling

Genopretningsplanen afsætter i alt 1,8 mia. kr. til grøn forskning og udvikling, herunder et fradrag på 130 pct. for

F&U-udgifter i 2020-2022 for 1,1 mia. kr. Dette vil give danske virksomheder et større incitament til at investere i

forskning i grønne og digitale løsninger.

Digitalisering

Der er igangsat initiativer for i alt 665 mio. kr. i perioden 2021-2025 inden for digitalisering. Heraf udgør Digitalise-

ringsfonden på 500 mio. kr. i perioden den største andel som skal følge op på Digitaliseringspartnerskabets anbefa-

linger gennem 10 nye initiativer. Hertil kommer en styrkelse af SMV:Digital på og en bredbåndspulje.,

jf. afsnit 3.5.

ril

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 484: Danmarks Nationale Reformprogram 2022

Kapitel 3

Reformer og investeringer

Tabel 3.1

Makroøkonomiske effekter af initiativer i genopretningsplanen

Pct. af BNP

Kortsigtet effekt på BNP

1.1 Myndighedsindsatser på sundhedsområdet

1.2 Grøn omstilling af landbrug og miljø

1.3 Energieffektiviseringer mv.

1.4 Grøn skattereform

1.5 Grøn omstilling af vejtransport

1.6 Digitalisering

1.7 Grøn forskning og udvikling

I alt

Effekt på strukturel produktivitet

0,01

0,00

0,02

0,12

0,02

0,00

0,03

0,21

0,06

0,00

0,03

0,22

0,02

0,01

0,03

0,31

0,10

0,00

0,02

0,00

0,02

0,01

0,07

0,12

0,00

0,02

-0,07

0,01

0,00

2021

2022

2023

2024

2025

Der er indgået en række klimaaftaler, herunder

Klimaaftale for energi og industri

(juni 2020) og

Klimaplan for

grøn affaldssektor og cirkulær økonomi

(juni 2020), som bidrager til at udvikle, udbygge og integrere grønne tek-

nologier i energisektoren og industrien, hvilket ud over at reducere drivhusgasudledningen også bidrager til at styrke

produktiviteten.

Reformpakken Hurtigere i job, et stærkere arbejdsmarked, investeringer i fremtiden og innovative virksom-

heder (januar 2022)

Tiltagene i pakken skønnes samlet set at styrke den strukturelle beskæftigelse med ca. 12.000 personer i 2025 og

2030 og øge strukturelt BNP med ca. 0,7 pct. i 2030, svarende til ca. 17,5 mia. kr. Initiativerne er nærmere beskre-

vet i afsnit 3.3.

Aftale om infrastrukturplan 2035 (juni 2021)

Aftalen indebærer, at der samlet investeres og igangsættes nye initiativer på transportområdet for 105,8 mia. kr. i

perioden 2022-2035. Sammen med de igangværende investeringer, fornyelse og vedligeholdelse udgør investerin-

gerne på transportområdet i alt ca. 161 mia. kr. frem til 2035.

Boks 3.2

Udvalgte større aftaler, der styrker væksten i de kommende år

Ud over Genopretningsplanen er der vedtaget en række andre tiltag, der styrker væksten i de kom-

mende år, hvor nogle af de centrale er

Aftale om infrastrukturplan 2035

og reformpakken

Hurtigere i

job, et stærkere arbejdsmarked, investeringer i fremtiden og innovative virksomheder, jf. boks 3.2.

Danmarks Nationale Reformprogram 2022

ꞏ

April 2022

ril

-0,03

0,13

-0,04

0,00

0,01

0,00

-0,02

0,14

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 484: Danmarks Nationale Reformprogram 2022

Kapitel 3

Reformer og investeringer

De offentlige investeringer skønnes fortsat at ligge på et højt niveau frem mod 2025, blandt andet

som følge af

Aftale om infrastrukturplan 2035

(juni 2021). Med aftalen er der afsat midler til en lang

række infrastrukturprojekter i perioden fra 2022 til 2035, som løfter den offentlige investeringsramme.

Det højere offentlige kapitalapparat understøtter og øger produktiviteten i den private sektor.

Herudover har regeringen igangsat et større reformarbejde med

Danmark kan mere, jf. afsnit 3.3.

Re-

formpakken

Hurtigere i job, et stærkere arbejdsmarked, investeringer i fremtiden og innovative virk-

somheder

(januar 2022) – der udgør den første reformaftale i den nye reformkurs – skønnes samlet

set at øge strukturelt BNP med ca. 0,7 pct. i 2030. Det afspejler primært, at reformpakken skønnes at

øge strukturel beskæftigelse med ca. 12.000 fuldtidspersoner i 2030. Hertil kommer tiltag, der påvir-

ker strukturelt BNP via ændret produktivitet. Det afspejler blandt andet, at det som led i aftalen er be-

sluttet at gennemføre initiativer, der skal gøre det nemmere at drive virksomhed gennem digitale

værktøjer. Tiltaget om automatisk erhvervsrapportering skønnes således at øge strukturelt BNP med

ca. 6 mia. kr. i 2030 på baggrund af effektiviseringsgevinster, som øger produktiviteten. Hertil kommer

en række øvrige initiativer, f.eks. Danmarks Eksport- og Investeringsfond, som skal understøtte dan-

ske virksomheders adgang til finansiering og bl.a. styrke fastholdelsen af vækstvirksomheder i Dan-

mark.

3.2 Undervisning og uddannelse

Dagtilbud, undervisning og uddannelser af høj kvalitet er afgørende for det danske samfund. Det er

både afgørende for, at den enkelte kan udleve sine drømme, og at virksomheder kan få den arbejds-

kraft, som de har brug for. Regeringen har gennemført en række initiativer, som skal styrke kvaliteten

af de danske dagtilbud, undervisningstilbud og uddannelser. Disse initiativer beskrives i de følgende

afsnit.

Der er gennemført en række større aftaler, der skal være med til at styrke kvaliteten af de danske

dagtilbud, undervisningstilbud og uddannelser,

jf. boks 3.3.

Danmarks Nationale Reformprogram 2022

ꞏ

April 2022

I forhold til den danske genopretningsplan er der ikke igangsat konkrete initiativer på undervisnings-

og uddannelsesområdet.

Modsat er der også gennemført tiltag, som isoleret set reducerer produktiviteten over de kommende

år, herunder finansieringselementer i

Aftale om en ny ret til tidlig pension

og initiativer i

Aftale om grøn

omstilling af vejtransporten

Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug.

Regeringen har desuden løbende igangsat initiativer på blandt andet uddannelses- og forskningsom-

rådet og inden for digitalisering, som også bidrager til at styrke væksten. Initiativerne er nærmere ud-

dybet i de efterfølgende afsnit.

ril

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 484: Danmarks Nationale Reformprogram 2022

Kapitel 3

Reformer og investeringer

Boks 3.3

Andre udvalgte større aftaler, der skal styrke kvaliteten af de danske dagtilbud, undervisningstilbud

og uddannelser

Tværgående:

På tværs af uddannelsesområder har regeringen med finansloven for 2020 annulleret omprioriteringsbidraget på

uddannelsesområdet fra 2020. Denne prioritering af uddannelsesinstitutionerne satte en stopper for de ellers

planlagte besparelser og danner grundlag for at understøtte stabile rammer til at drive gode uddannelser.

Erhvervsuddannelser:

Målsætningen med

Aftale om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser

fra 2014 er, at flere skal vælge en

erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse. Der er indgået en række aftaler for at nå dette mål. Med

Aftale

om styrket praksisfaglighed i folkeskolen

fra 2018 og

aftalen Fra folkeskole til faglært – Erhvervsuddannelser til

fremtiden

fra 2018 blev der sat fokus på praksisfaglighed i folkeskolen og udskolingsforløb rettet mod overgang til

erhvervsuddannelserne. Samtidig er der etableret et nationalt program for valg af ungdomsuddannelse, som blandt

andet skal bidrage til, at eleverne udfordres i deres valg af ungdomsuddannelse. Endvidere er der investeret i

videnscentre, en kvalitetspulje og et taxameterløft på erhvervsuddannelserne.

Grundskolen:

På trods af det generelt stigende uddannelsesniveau er der for mange børn og unge, der forlader folkeskolen uden

tilstrækkelige kundskaber og færdigheder til at kunne fortsætte direkte på en ungdomsuddannelse. Der er derfor

investeret markant i folkeskolen. Med finansloven for 2020 blev der afsat midler til at ansætte flere lærere. Med

finanslovsaftalen for 2022 er der afsat midler til at styrke læreruddannelsen, sænke klasseloftet for de mindste

elever samt give bedre mulighed for sen skolestart.

I tillæg til investeringerne i minimumsnormeringer i daginstitutioner er det besluttet at videreføre de to puljer til

sociale normeringer, nemlig hhv. puljen til flere pædagoger og pædagogiske assistenter til institutioner med mange

0-2-årige sårbare og udsatte børn samt puljen til flere pædagoger til institutioner med mange børn i udsatte

positioner. Derudover er der afsat midler til opkvalificering af det pædagogiske personale samt et arbejde med at

opbygge og styrke den pædagogiske forskning rettet mod de mindste børn.

Dagtilbud:

Daginstitutioner af høj kvalitet understøttes blandt andet ved, at der er tilstrækkeligt og kvalificeret pædagogisk

personale. Med finanslovsaftalen for 2020 og 2021 er det besluttet at indføre lovbundne minimumsnormeringer i

daginstitutioner fra 2024 og frem. Minimumsnormeringer skal sikre, at der maksimalt er tre børn per pædagogisk

personale i vuggestuer og seks børn per pædagogisk personale i børnehaver målt som et årligt gennemsnit på

kommuneniveau.

Danmarks Nationale Reformprogram 2022

ꞏ

April 2022

ril

Med aftalen

En ny reformpakke for dansk økonomi

fra 2022 er der aftalt et betydeligt økonomisk løft af undervis-

nings- og uddannelsesområdet. Det er konkret aftalt at etablere tre nye klimaerhvervsskoler, som skal være kraf-

tcentre for uddannelse og kompetenceudvikling til grøn omstilling. Derudover er det aftalt at afsætte finansiering til

et løft af de videregående uddannelser, herunder velfærdsuddannelserne. Der er desuden afsat en betydelig

økonomisk ramme til fremtidige investeringer i undervisning og uddannelse.

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 484: Danmarks Nationale Reformprogram 2022

Kapitel 3

Reformer og investeringer

Boks 3.3 (fortsat)

Andre udvalgte større aftaler, der skal styrke kvaliteten af de danske dagtilbud, undervisningstilbud

og uddannelser

Med henblik på at understøtte etableringen af flere lærepladser til elever på erhvervsuddannelserne har regeringen

og arbejdsmarkedets parter indgået en række aftaler. Heriblandt

Trepartsaftale om tilstrækkelig og kvalificeret

arbejdskraft i hele Danmark og praktikpladser

(2016), samt tre større trepartsaftaler i 2020, der indeholder en række

tiltag for at understøtte, at virksomhederne kunne opretholde nye lærepladser under COVID-19 og sikre flere

faglærte -

Trepartsaftale om ekstraordinær hjælp til elever og lærlinge samt virksomheder

(håndtering af ubalance i

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag) (2020),

Trepartsaftale om flere lærepladser og entydigt ansvar

(2020), samt

Trepartsaftale om styrket rekruttering til det offentlige arbejdsmarked

(2020).

De gymnasiale uddannelser:

Der blev prioriteret et generelt taxameterløft til de gymnasiale fuldtidsuddannelser i 2021.

Den danske arbejdsmarkedsmodel sikrer en høj grad af tryghed for borgerne og fleksibel arbejdskraft

for virksomhederne. Det danske arbejdsmarked er godt rustet til fremtiden, men der er også udfor-

dringer. Den grønne omstilling, den teknologiske udvikling og globaliseringen ændrer virksomheder-

nes behov og stiller nye krav til arbejdsstyrkens kompetencer. Arbejdsmarkedet er således under ha-

stig forandring, og der er derfor brug for at investere i fremtidens arbejdsmarked.

Blandt andet på den baggrund har regeringen igangsat et ambitiøst reformarbejde med et 10-årigt

perspektiv. I januar 2022 indgik regeringen sammen med et flertal af Folketingets partier den første

reformpakke i den nye reformkurs, der vil være med til at understøtte et stærkt og robust arbejdsmar-

ked, den danske model, innovative og stærke danske virksomheder og investeringer i fremtidens ud-

dannelse og grøn omstilling. Reformpakkens initiativer på beskæftigelsesområdet samt udvalgte ny-

lige aftaler og reformer på beskæftigelsesområdet uddybes i boks 3.4.

I forhold til den danske genopretningsplan bemærkes det, at der ikke i regi af genopretningsplanen er

igangsat konkrete initiativer på beskæftigelsesområdet. Den danske genopretningsplan indeholder

Danmarks Nationale Reformprogram 2022

ꞏ

April 2022

3.3 Beskæftigelses- og socialområdet

Derudover der er investeret i et generelt taxameterløft af de almene voksenuddannelser på finansloven for 2022, og

der er afsat en pulje til lukningstruede VUC-afdelinger i perioden 2020-2023.

Voksen- og efteruddannelse:

Regeringen og arbejdsmarkedets parter indgik i 2017

Aftale om styrket og mere fleksibel voksen-, efter- og

videreuddannelse.

Heri indgik en række tiltag til at styrke voksen- og efteruddannelsessystemet, herunder styrkelse

af basale færdigheder og understøttelse af arbejdsmarkedsuddannelserne. Aftalen stod oprindeligt til at udløbe ved

udgangen af 2021, men blev forlænget t.o.m. 2022 med

Aftale om 1-årig forlængelse af Trepartsaftalen om styrket

og mere fleksibel voksen-, efter- og videreuddannelse.

I 2022 følges der op på initiativerne med nye treparts-

forhandlinger. Med

Aftale om styrket opkvalificering

(2020) og

Aftale om ekstraordinært løft af ledige

(2020) blev

der desuden afsat 730 mio. kr. til nye opkvalificerings- og uddannelsesinitiativer i 2020 til 2023. Aftalerne, som er et

led i genopbygningen af dansk økonomi efter COVID-19, sigter mod at løfte flere fra ufaglært til faglært, styrke

lediges basale færdigheder og sikre omstilling og rekruttering til nye jobåbninger.

ril

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 484: Danmarks Nationale Reformprogram 2022

Kapitel 3

Reformer og investeringer

imidlertid blandt andet initiativer, der har til formål at understøtte den økonomiske aktivitet på kort sigt.

Det har bidraget til at holde hånden under beskæftigelsen i forbindelse med det økonomiske tilbage-

slag som følge af COVID-19.

En oversigt over større initiativer og aftaler på beskæftigelsesområdet gennemført i de senere år

fremgår af boks 3.4. Herudover er der aktuelt nedsat flere kommissioner, der skal komme med forslag

og anbefalinger, der understøtter og styrker arbejdsmarkedet. Det omfatter

Reformkommissionen,

der

blandt andet har fokus på uddannelse og opkvalificering, voksne på kanten af arbejdsmarkedet og

unge med uforløst potentiale. Hertil kommer

Kommission om tilbagetrækning og nedslidning,

der skal

efterse pensionssystemet på en række centrale områder, herunder blandt andet spørgsmålet om re-

gulering af folkepensionsalderen i forhold til udviklinger i levetid og sunde leveår.

Boks 3.4

Større initiativer og aftaler på beskæftigelsesområdet gennemført i 2020-2022

Reformpakken

Hurtigere i job, et stærkere arbejdsmarked, investeringer i fremtiden og innovative

virksomheder

(januar 2022)

Reformpakken indeholder en række initiativer, der er med til at understøtte et stærkt og robust arbejdsmarked.

Blandt andet skal dimittender hurtigere i arbejde efter endt uddannelse. Derfor nedsættes dimittendsatsen for ikke-

forsørgere under 30 år efter de første tre måneders forbrug af dagpengeperioden, og dagpengeperioden for dimit-

tender reduceres fra to år til ét år. Dette vurderes at skabe et stærkere bindeled mellem uddannelse og beskæf-

tigelse og vil derfor nedsætte en høj eksisterende dimittendledighed i Danmark. Endvidere indebærer aftalen, at det

månedlige fribeløb, der kan tjenes ved siden af SU, øges med 4.000 kr. om måneden. Dette skaber en tættere

tilknytning til arbejdsmarkedet under studierne.

Samtidig styrker aftalen dagpengesystemet ved at øge indkomstsikkerheden for dem, som kun er kortvarigt ledige

og som har været på arbejdsmarkedet i flere år. For at kvalificere sig til tillægget skal man have være tilmeldt en a-

kasse i de sidste fire år og haft to års beskæftigelse de seneste tre år. Dem, som lever op til kravene, kan få et tillæg

til deres dagpenge i de første tre måneder af dagpengeperioden.

Desuden indebærer aftalen, at modregningen af egen og partners arbejdsindkomst i sociale pensioner afskaffes.

Ændringen vil gøre det mere attraktivt for seniorer at bidrage aktivt på arbejdsmarkedet.

Herudover indeholder aftalen blandt andet en række initiativer, der har til formål at styrke det organiserede

arbejdsmarked,

jf. Aftale om en ny reformpakke for dansk økonomi (januar 2022) offentliggjort på www.fm.dk.

Trepartsaftale om mangel på arbejdskraft (oktober 2021)

Som følge af en lav ledighed samt stigende rekrutteringsudfordringer blandt danske virksomheder indgik regeringen

sammen med arbejdsmarkedets parter og KL en trepartsaftale i oktober 2021. Aftalen skal afhjælpe manglen på

arbejdskraft og få flere ind på arbejdsmarkedet på kort sigt. Der sættes ind på særligt fire områder: Styrket matching

mellem ledige og virksomheder, skærpelse af reglerne om rådighed, styrket indsats for at få ledige seniorer i job

samt hjælp til virksomheder til at rekruttere udenlandsk arbejdskraft.

Danmarks Nationale Reformprogram 2022

ꞏ

April 2022

ril

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 484: Danmarks Nationale Reformprogram 2022

Kapitel 3

Reformer og investeringer

Boks 3.4 (fortsat)

Større initiativer og aftaler på beskæftigelsesområdet gennemført i 2020-2022

Øremærket orlov (oktober 2021)

I forlængelse af vedtagelsen af EU’s orlovsdirektiv har regeringen og Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale

Venstre, Enhedslisten og Alternativet indgået en aftale om øremærket orlov. Med aftalen øremærkes 11 ud af de i

alt 24 orlovsuger med barselsdagpenge for hver forælder, der er lønmodtager. Aftalen styrker ligestillingen mellem

mænd og kvinder på arbejdsmarkedet og i familien ved at tilskynde en større ligedeling af orloven mellem

forældrene som følge af, at hver forælder får tildelt øremærket orlov. De nye regler træder i kraft den 2. august

2022.

Første delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen (juni 2021)

Som led i

Aftale om ny ret til tidlig pension

er det aftalt, at en nytænkning af beskæftigelsesindsatsen skal tilveje-

bringe et finansieringsbidrag på 300 mio. kr. i 2022. Hensigten med nytænkningen af beskæftigelsesindsatsen er, at

jobcentrene i fremtiden kan bruge deres ressourcer på den mest omkostningseffektive måde.

Med aftalen lempes proceskravene i indsatsen for uddannelseshjælpsmodtagere, så der kommer mere fleksible

rammer for at tilrettelægge den rette indsats, hvilket skal understøtte, at de unge får bedre rettigheder og tilbud i

deres overgang til uddannelse.

Desuden bygges der med aftalen videre på positive erfaringer med digitale samtaler i jobcentre og a-kasser under

COVID-19. Derfor får ledige med aftalen mulighed for at afholde samtaler telefonisk eller over video efter seks

måneders ledighed.

Ny ret til tidlig pension (oktober 2020)

Regeringen, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten indgik den 10. oktober 2020 en aftale om ret

til tidlig pension. Med aftalen får borgere med lange og ofte hårde fysiske arbejdsliv ret til at trække sig tidligere

tilbage. Retten til tidlig pension er baseret på objektive kriterier og tager udgangspunkt i antallet af år på arbejds-

markedet. Ordningen skal gavne borgere med de mindste indkomster og små pensionsopsparinger. Det gælder

særligt faglærte og ufaglærte. Tidlig pension bliver for første gang udbetalt til borgere i 2022. Ca. 3.700 personer har

valgt at starte deres mulighed for ydelsesudbetaling pr. 1. januar 2022 og er nu gået på tidlig pension.

Initiativer på beskæftigelsesområdet som følge af COVID-19

Regeringen og en bred aftalekreds har indgået adskillige aftaler i en aktiv indsats for at understøtte den danske

beskæftigelse under COVID-19. Hensigten med initiativerne har både været at holde hånden under danske arbejds-

pladser og samtidigt styrke det sociale sikkerhedsnet for udsatte personer, som står uden for arbejdsmarkedet.

På det sociale område har borgerne i Danmark adgang til en række sociale indsatser, som understøt-

ter udsatte borgere og borgere med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne med henblik på at

sikre den nødvendige hjælp, bidrage til progression og bane vejen for, at de kan mestre eget liv.

I 2021 indgik regeringen flere aftaler med Folketingets partier, som skal bidrage til bedre social inklu-

sion. Med aftalen

Børnene Først

(maj 2021) igangsættes en række initiativer, som skal bidrage til, at

flere af de mest udsatte børn og unge hjælpes tidligere og bedre end i dag. Og med aftalen om

Etab-

lering af Fonden for Blandede Byer – flere billige boliger og en vej ud af hjemløshed

(november 2021)

omlægges indsatsen på hjemløseområdet, så det bedre betaler sig at investere i de rigtige løsninger

for det enkelte menneske i hjemløshed. Samtidigt anvendes der over 1 mia. kr. på at tilvejebringe bil-

lige boliger til målgruppen. Målet er at reducere antallet af hjemløse markant og gøre op med langva-

rig hjemløshed.

Danmarks Nationale Reformprogram 2022

ꞏ

April 2022

ril

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 484: Danmarks Nationale Reformprogram 2022

Kapitel 3

Reformer og investeringer

3.3.1. Den sociale søjle og de nationale 2030-mål på social- og

beskæftigelsesområdet

Regeringen har i det forgange år arbejdet med at fastsætte tre nationale mål inden for beskæftigelse,

livslang læring og social inklusion. Baggrunden er tre europæiske 2030-mål, som i 2021 blev præsen-

teret som en del af Kommissionens handlingsplan for den sociale søjle.

Den sociale søjle

Europæiske og nationale 2030-mål

Den 4. marts 2021 præsenterede Kommissionen en meddelelse om en

Handlingsplan for Den Euro-

pæiske Søjle af Sociale Rettigheder,

der indeholder Kommissionens nuværende og kommende initia-

tiver på den sociale dagsorden. Handlingsplanen præsenterede også tre politiske 2030-mål for EU på

beskæftigelses- og socialområdet.

EU’s stats- og regeringschefer bød de tre europæiske 2030-mål velkommen på det sociale topmøde i

Porto den 7.-8. maj 2021. Målene blev også budt velkommen på et formelt møde i Det Europæiske

Råd den 24.-25. juni.

EU’s 2030-mål er:



På den baggrund har regeringen fastsat tre nationale 2030-mål:



EU’s beskæftigelseskommissær Nicolas Schmit har efterfølgende opfordret EU’s medlemsstater til at

sætte nationale mål, der skal bidrage til at nå de europæiske 2030-mål.

Beskæftigelsesmålet:

80 pct. af befolkningen i alderen 20-64 år skal være i beskæftigelse i 2030

(strukturelt niveau).

Læringsaktivitetsmålet:

60 pct. af befolkningen i alderen 25-64 år skal deltage i en læringsaktivitet

hvert år i 2030. Der tages forbehold for, at målet kan revurderes, når der foreligger nye tal for

Danmarks nuværende niveau i 2022.

Målet for social inklusion:

Antallet af personer i husstande med lav beskæftigelsesgrad (LWI) skal

reduceres med 30.000 i forhold til 2019-niveauet inden 2030.



Antallet af personer i ”risiko for fattigdom eller social eksklusion” bør reduceres med mindst 15

millioner inden 2030 (EU-niveau i 2019: 91 millioner).

Mindst 60 pct. af befolkningen i alderen 25-64 år skal deltage i en læringsaktivitet hvert år i 2030

(EU-niveau i 2016: 37,4 pct.).

Mindst 78 pct. af befolkningen i alderen 20-64 år skal være i beskæftigelse i 2030 (EU-niveau i

2019: 73,1 pct.).



Danmarks Nationale Reformprogram 2022

ꞏ

April 2022

ril

Den Europæiske Søjle af Sociale Rettigheder (den sociale søjle) er en interinstitutionel erklæring, der

blev underskrevet af Rådet, Europa-Parlamentet og Kommissionen på det sociale topmøde i Göte-

borg den 17. november 2017. Søjlen består af 20 principper inden for kapitlerne I) Lige muligheder og

adgang til arbejdsmarkedet, II) retfærdige og rimelige arbejdsvilkår og III) social beskyttelse og inklu-

sion. Søjlen er ikke juridisk bindende og tilfører ikke EU nye kompetencer.

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 484: Danmarks Nationale Reformprogram 2022

Kapitel 3

Reformer og investeringer

De nationale 2030-mål har været i skriftlig høring i både

Kontaktudvalget for retfærdig og bæredygtig

vækst i EU

EU-specialudvalget for arbejdsmarked og sociale forhold.

Danmarks udgangspunkt

Danmarks beskæftigelsesfrekvens for de 20-64 årige lå strukturelt på 78 pct. i 2020, hvilket er 2 pct.-

point lavere end beskæftigelsesmålet for 2030.

Tabel 3.2

Oversigt over det nuværende niveau og de nationale 2030-mål

Nuværende niveau

Beskæftigesmålet (pct.)

Læringsaktivitetsmålet (pct.)

Mål for social inklusion (antal personer)

78,0

(2020)

50,4 (2016)

414.000

(2019)

3.4 Sundhed

Danmark har gennem pandemien haft fokus på at sikre de nødvendige ressourcer og investeringer

på sundhedsområdet.

Indsatsen med en betydelig test- og smitteopsporingsindsats, vaccinationsudrulning, udbygning og

udvikling af digitale løsninger samt samtidig sikring af kapacitet og medicin til behandling, har haft

Danmarks Nationale Reformprogram 2022

ꞏ

April 2022

Regeringen forventer fremover at følge udviklingen og afrapportere på målene som en del af det nati-

onale reformprogram.

Målet for social inklusion er fastsat ud fra en underindikator til EU’s indikator for ”i risiko for fattigdom

eller social eksklusion” (AROPE). Underindikatoren måler ”personer i husstande med lav beskæftigel-

sesgrad”, og i 2019 var der 414.000 personer i den gruppe.

Der er betydelig usikkerhed om Danmarks udgangspunkt for læringsaktivitetsmålet. I 2016, hvor det

seneste tal er fra, deltog 50,4 pct. af befolkningen i alderen 25-64 år i en læringsaktivitet. Metoden

bag tallet i 2016 er dog ikke den samme, som den måde læringsaktivitetsmålet bliver målt på frem

mod 2030. Derfor kendes udgangspunktet først, når der kommer nye tal i 2022.

Det nationale beskæftigelsesmål opgøres strukturelt.

Personer i husstande med lav beskæftigelsesgrad (LWI), der er én af de tre underindikatorer i AROPE.

Kilde: Eurostat og Finansministeriets beregninger.

ril

Nationale 2030-mål

384.000

Danmarks nuværende niveau målt på indikatorerne for de tre nationale mål er opgjort nedenfor,

jf.

tabel 3.2.

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 484: Danmarks Nationale Reformprogram 2022

Kapitel 3

Reformer og investeringer

væsentlig betydning for den samlede danske håndtering af pandemien og de afledte sundhedsmæs-

sige og samfundsøkonomiske konsekvenser.

Pandemien har samtidig bidraget til at understrege behovet for at sikre et holdbart og robust sund-

hedsvæsen også på sigt, så der er kapacitet og fleksibilitet til at håndtere fremtidige pandemier, og så

sundhedsvæsenet generelt er rustet til en udvikling de kommende år med flere ældre og kronisk

syge.

Boks 3.5

Sundhedsrelaterede initiativer i den danske genopretningsplan for i alt 244 mio. kr.



102 mio. kr. til klinisk studie af COVID-vacciners effekt: Forskningsprojektet er igangsat og inkluderer 6950 del-

tagere, og undersøger løbende vaccinernes effekt og evt. bivirkninger.

Der er afsat 52 mio. kr. til lægemiddellagre: Der er opbygget et overlager af kritiske lægemidler for sekundær-

sektoren, der har bidraget til at forhindre eller reducere mulige mangelsituationer på kritiske lægemidler.

Styrket lægemiddelberedskab for 76 mio. kr.: Der er opbygget en generel styrkelse af lægemiddelberedskabet

blandt andet ved styrket system til indsigt i apotekeres og grossisters lagerbeholdning, udarbejdelse af liste over

kritiske lægemidler i situationer, hvor lægemiddelberedskabet er aktiveret og styrket bivirkningsovervågning

blandt andet ved at udvikle et IT-system, som almen praksis kan anvende til indberetning af bivirkninger.

Styrket digitalisering i sundhedssektoren for 14 mio. kr.: Der er igangsat initiativer vedr. telemedicinsk behand-

lingstilbud til patienter med COVID-19 udløst helbredsangst. Kontakt Læge-app’en er blevet udbredt til flere plat-

forme og er stabil i drift. Der er udviklet spørgeskemaer til indsamling af PRO-data i Min Læge-app’en for pneu-

mokok vaccination og graviditetsområdet.



Ud over genopretningsplanen er der gennemført en række tiltag blandt andet med fokus på en styrket

robusthed af sundhedsvæsenet,

jf. boks 3.6.

Danmarks Nationale Reformprogram 2022

ꞏ

April 2022

ril

Der er i regi af genopretningsplanen igangsat en række initiativer, som blandt andet sikrer finansiering

til konkrete tiltag og derved skal styrke beredskabet og robustheden af sundhedsvæsenet,

jf. boks

3.5.

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 484: Danmarks Nationale Reformprogram 2022

Kapitel 3

Reformer og investeringer

Boks 3.6

Udspil til sundhedsreform



Ny retning for forebyggelse: Omfatter bl.a. forslag om en alkoholhandleplan, som indbefatter at sætte alders-

grænsen for salg af al alkohol op til 18 år. Derudover er der forslag om en nikotinfri generation 2010+, som bety-

der, at ingen født i eller efter 2010 skal starte med at ryge eller bruge andre nikotinprodukter. Endeligt foreslås

en række initiativer, som skal styrke børn og unges trivsel gennem bevægelse og sunde fællesskaber.



Styrket kvalitet i det nære sundhedsvæsen: Det omfatter blandt andet et forslag til investering på 4 mia. kr. i an-

læg til etablering af nærhospitaler, som skal bringe sundhedsvæsnet tættere på borgerne og tilbyde sammen-

hængende behandlingstilbud. Derudover etableres nye sundhedsklynger omkring hvert af de 21 akuthospitaler,

hvor der vil være politisk dialog og et fagligt og strategisk samarbejde mellem akutsygehuset, kommuner og al-

men praksis som ligger omkring sygehuset. Som første led i en national kvalitetsplan skal indsatsen til menne-

sker med kronisk sygdom i kommunerne desuden løftes. Dertil styrkes de kommunale akuttilbud bl.a. med bedre

adgang til specialistrådgivning fra sygehusene. I udspillet til sundhedsreformen er der desuden fokus på at

styrke lægedækningen i lægedækningstruede områder.

Styrkede investeringer i indsamlingen og anvendelsen af data til at understøtte kvaliteten i det nære sundheds-

væsen, og der investeres i udbredelsen af digitale løsninger.

Kommission om robusthed i sundhedsvæsenet: Kommissionen skal komme med anbefalinger til løsninger, som

kan håndtere de grundlæggende udfordringer i sundhedsvæsenet ift. personalekapacitet. Anbefalingerne skal

sikre personale nok og tid til patienterne. Kommissionen skal bl.a. se på, hvordan der kan skabes mere fleksibili-

tet og tværfaglighed i opgaveløsningen, bedre fastholdelse i udfordrende opgaver som akutarbejde, vagtarbejde

mv., fastholdelse i fuldtidsarbejde og i længere arbejdsliv samt nedbringelse af bureaukrati.

Dækning af demografisk afledte merudgifter: Regeringen har forpligtet sig til at dække kommuner og regioners

udgifter forbundet med, at der blandt andet kommer flere ældre, og siden 2020 er der derfor årligt tilført økono-

miske løft til sundhedsområdet, der modsvarer hvad den demografiske udvikling tilsiger for at fastholde kvalitet

og service.



Reformudspillet skal ses i sammenhæng med den demografiske udvikling i Danmark, der indebærer

flere ældre borgere. Udviklingen betyder flere ældre og flere, der har behov for behandling og pleje.

Kroniske sygdomme er særligt udbredt blandt ældre, og mange borgere vil derfor leve længere med

sygdomme som kræver behandling og pleje. Samtidig bliver der færre i den arbejdsdygtige alder,

som kan bidrage med den nødvendige arbejdskraft. Derfor er der behov for en indsats, så sundheds-

væsenet er robust også i fremtiden.

Regeringen vil invitere til politiske forhandlinger med sigte på en bred aftale om sundhedsreformen i

2022.

Danmarks Nationale Reformprogram 2022

ꞏ

April 2022

ril

Regeringen har i marts 2022 fremlagt et samlet udspil til en sundhedsreform, som bl.a. indeholder:

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 484: Danmarks Nationale Reformprogram 2022

Kapitel 3

Reformer og investeringer

3.5 Digitalisering

Danmark har længe været førende inden for digitalisering. Digitalisering er til gavn for borgerne og en

drivkraft for samfundets økonomiske vækst, hvilket coronakrisen også viste. Hvis denne position skal

fastholdes og det digitale samfund på tværs af den offentlige og private sektor skal videreudvikles til

gavn for borgere og virksomheder, kræver det, at der fortsat arbejdes målrettet med den digitale ud-

vikling.

Der blev i regi af genopretningsplanen derfor igangsat en række digitale initiativer, herunder en Digi-

taliseringsfond, der skal understøtte den offentlige og erhvervsrettede digitale udvikling,

jf. boks 3.7.

Boks 3.7

Digitale initiativer i den danske genopretningsplan

Digitaliseringsfond på 500 mio. kr. i perioden 2022-2025

Med digitaliseringsfonden blev der afsat 125 mio. kr. årligt i perioden fra 2022 til 2025 til at understøtte digitali-

seringen af Danmark i en såkaldt Digitaliseringsfond, som har til formål at følge op på Digitaliseringspartnerskabets

anbefalinger. Digitaliseringsfonden, der blev udmøntet på finansloven for 2022, indeholder initiativer med fokus på

at understøtte et grønnere og mere digitalt erhvervsliv, øget brug af offentlige data, grønne løsninger og ny teknologi

i den offentlige sektor samt et juridisk og etisk fundament i en digital virkelighed. Initiativerne under digitaliserings-

fonden omfatter i alt 10 initiativer og dækker både digitalisering i det offentlige, digitalisering i virksomheder, grønne

digitale initiativer og initiativer med fokus på dataetik og lovgivning.

Styrkelse af SMV:Digital

SMV’er investerer ikke i samme grad som større virksomheder i digitalisering, hvilket risikerer at stille dem dårligere

i konkurrencen med fx større virksomheder. Med SMV:Digital ydes der hjælp til digital omstilling af virksomheder,

blandt andet ved tilskud til indkøb af privat rådgivning, kompetenceforløb, sparring og netværk samt vejledning om

regulering og konkurrencevilkår og vil herigennem bidrage til at digitalisering, automatisering og e-handel i

SMV’erne i Danmark. Med finansloven for 2022 blev der afsat knap 120 mio. til SMV:Digital i perioden 2022-2025.

Endvidere er der tidligere blevet afsat knap 65 mio. kr. til SMV:Digital i 2021 i regi af genopretningsplanen, som blev

udmøntet på finansloven for 2021 og sommer- og erhvervspakke af juni 2021. I alt ventes 550 SMV’er at få del i de

65 mio. kr.

Videreførelse af bredbåndspulje

Bredbåndspuljen sikrer, at flere husstande og virksomheder får adgang til bredbånd med høj hastighed (100/30

Mbit/s). I dag har omkring fire pct. af alle adresser, svarende til 97.000 husstande og virksomheder, ikke adgang

hertil. Der blev med genopretningsplanen afsat 100 mio. kr. til at videreføre puljen i 2021. Det har betydet, at ca.

3.500 husstande og virksomheder sikres adgang til højhastighedsbredbånd i områder, hvor markedet ikke leverer af

sig selv.

Digitalisering er en central del af regeringens dagsorden, der skal styrke dansk økonomi, vækst og

beskæftigelse. Derfor har regeringen blandt andet i 2021 etableret et Digitaliseringspartnerskab be-

stående af 28 digitale eksperter, virksomhedsledere, faglige organisationer, KL og Danske Regioner,

der skal rådgive den danske regering om de kommende års digitale udvikling for Danmark.

Med afsæt i blandt andet digitaliseringspartnerskabets anbefalinger lancerer regeringen en samlet

digitaliseringsstrategi for Danmark i 2022. Digitaliseringsstrategien vil indeholde initiativer med fokus

Danmarks Nationale Reformprogram 2022

ꞏ

April 2022

ril

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 484: Danmarks Nationale Reformprogram 2022

Kapitel 3

Reformer og investeringer

på dataetik, datasikkerhed, digitale kompetencer, tillid og transparens. Strategien vil samtidig sikre et

tæt fællesoffentligt samarbejde på tværs af stat, kommuner og regioner.

Foruden genopretningsplanen er der gennemført yderligere tiltag for at styrke den digitale dagsorden,

jf. boks 3.8.

Boks 3.8

Digitale initiativer ud over den danske genopretningsplan

Regeringen har sat en bindende målsætning om at reducere de samlede danske CO

-udledninger

med 70 pct. frem mod 2030 sammenlignet med udledningerne i 1990. Samtidig er der aftalt et bin-

dende reduktionsmål for land- og skovbrugssektoren, som står for en betydelig del af de samlede

danske udledninger. Nedenfor beskrives regeringens centrale initiativer på klima- og miljøområdet.

Siden regeringen er tiltrådt, er der sammen med Folketinget og erhvervslivet truffet beslutninger, der

vil bidrage til at reducere drivhusgasudledningerne med 9,6 mio. ton i 2030 og bringe Danmark på vej

til at nå målet om 70 pct.-målsætningen,

jf. boks 3.9.

Danmarks Nationale Reformprogram 2022

ꞏ

April 2022

Den danske regering afsøger løbende mulighederne for at reformere samfundet i en mere bæredygtig

retning til gavn for både klima og miljø.

3.6 Klima og miljø

Ny cyber- og informationssikkerhedsstrategi

Regeringen har ultimo 2021 lanceret en national strategi for cyber- og informationssikkerhed, der skal fortsætte

arbejdet med at sikre et højt cyber- og informationssikkerhedsniveau i Danmark.

Ny kommende fællesoffentlig digitaliseringsstrategi

Som en del af regeringens samlede digitaliseringsstrategi skal også de kommende års fællesoffentlige digitale

prioriteringer aftales. Dette skal sikre, at der bygges videre på det stærke digitalt fundament, der er skabt gennem

de sidste 20 års fællesoffentligt digitalt samarbejde.

Ny kommende digitaliseringsstrategi for hele Danmark

Som opfølgning på Digitaliseringspartnerskabets anbefalinger og som en del af regeringens samlede reformspor,

lancerer regeringen en samlet digitaliseringsstrategi for Danmark i 2022. Strategien vil adskille sig fra tidligere

danske digitaliseringsstrategier, idet den både vil rumme digitale indsatser målrettet den offentlige sektor og

erhvervslivet.

ril

Etablering af et Digitaliseringspartnerskab

Regeringen nedsatte primo 2021 et Digitaliseringspartnerskab bestående af eksperter, virksomhedsledere, faglige

organisationer, KL og Danske Regioner. I efteråret 2021 leverede partnerskabet 28 konkrete anbefalinger til rege-

ringen, der kan bidrage til at fastholde Danmark som et digitalt foregangsland.

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 484: Danmarks Nationale Reformprogram 2022

Kapitel 3

Reformer og investeringer

Boks 3.9

Udvalgte grønne aftaler der bidrager til at reducere drivhusgasudledningen

Klimaaftale for energi og industri mv. (2020)

Med aftalen står Danmark foran en ambitiøs udbygning af grøn energi og en markant satsning på fremtidens grønne

teknologier, såsom CO

-fangst og Power-to-X. Hertil skal danskernes varme være grøn. Det betyder, at det sorte

valg skal være dyrere og det grønne billigere. Olie- og gasfyr skal udfases og udskiftes med grønne alternativer.

Aftalen bidrager samlet set med reduktioner på 2,7 mio. t. i 2030.

Aftale om grøn omstilling af vejtransporten

Der er aftalt et løft af antallet af nul- og lavemissionsbiler til 775.000 i 2030 og ambition om 1 mio. grønne biler i

2030. Hertil kommer, at der arbejdes for et stop af salg af nye fossile biler i 2030, samt et nyt CO

-fortrængingskrav

for VE-brændstoffer.

Aftale om finansloven for 2021

Der er afsat i alt 0,9 mia. kr. i perioden 2021-2024 til mere natur og øget biodiversitet.

Flere af disse klima- og miljømæssige initiativer er blandt andet finansieret via den danske genopret-

ningsplan,

jf. boks 3.10.

Aftale om Køreplan for fangst, transport og lagring af CO

Aftalen sætter retningen for CCS i Danmark med over 20 mia. kr. i afsatte midler og forventede reduktioner på 1,4

mio. t. i 2030.

Aftale om grøn skattereform

Der er taget de første skridt i retningen af en højere og mere ensartet afgift på CO

e-udledninger. Der nedsættes

desuden en ekspertgruppe, der blandt andet skal udarbejde forslag til udformning af en ensartet CO

e-regulering i

skattereformens anden fase. Der er blevet oprettet et investeringsvindue til og med 2022, samt yderligere 700 mio.

kr. i direkte tilskud, Lempelsen af FoU-fradraget på 130 pct. er desuden blevet forlænget til også at omfatte 2022.

Aftale om stimuli og grøn genopretning

Der er afsat knap 3 mia. kr. til opfølgning på klimapartnerskabernes prioriterede anbefalinger (blandt andet tilskud til

udfasning af olie- og gasfyr, grønne boligforbedringer mv.) og 2 mia. kr. til omstillingsindsatser.

Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug

Der er aftalt et bindende reduktionsmål for land- og skovbrugssektorens drivhusgasudledning på 55-65 pct. i 2030

ift. 1990-udledningen. Aftalen leverer en reduktion i udledningen af drivhusgasser på 1,9 mio. t. CO

e i 2030 og læg-

ger sporene til betydelige yderligere reduktioner med investeringer i forskning og udvikling af nye teknologier med

henblik på indfrielse af reduktionsmålet.

Danmarks Nationale Reformprogram 2022

ꞏ

April 2022

ril

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 484: Danmarks Nationale Reformprogram 2022

Kapitel 3

Reformer og investeringer

Boks 3.10

Klima- og miljørelaterede initiativer i den danske genopretningsplan

Grøn skattereform

På skatteområdet er der senest i december 2020 indgået en bred politisk aftale om en grøn skattereform i flere fa-

ser, som baner vej for grøn omstilling af erhvervslivet:



Danmarks Nationale Reformprogram 2022

ꞏ

April 2022

Ud over den grønne skattereform og landbrugs- og miljøinitiativer, som var inkluderet i genopretnings-

planen, har regeringen gennemført yderligere tiltag for at styrke den grønne omstilling initiativerne op-

listet

jf. boks 3.11.

Energieffektiviseringer mv.

Der er blandt andet afsat 315 mio. kr. til energieffektiviseringer i offentlige bygninger, 565 mio. kr. til tilskud til grønne

boligforbedringer, 200 mio. kr. til tilskud til CO

-reduktioner og forundersøgelse til CCS-lager. Der investeres i alt

1.745 mio. kr. i initiativerne, som bidrager til at reducere Danmarks drivhusgasudledninger med 0,1 mio. ton i 2030.

Grøn omstilling af landbruget

Genopretningsplanen indeholder en række initiativer inden for landsbrugs- og miljøområdet, hvor der i alt investeres

over 1,3 mia. kr. fra genopretningsplanen. Samlet estimeres initiativerne at nedbringe udledningerne med 0,1 Mt

. Her udgør tiltaget om at udtage kulstofrig landbrugsjord fra landbruget den største andel på 660 mio. Et andet

klimainitiativ er brun bioraffinering som f.eks. pyrolyse og produktion af biokul, der har et væsentligt teknisk redukti-

onspotentiale. Støtte til udvikling og demonstration af teknologierne er finansieret med 200 mio. kr. fra genopret-

ningsmidler, besluttet med finansloven for 2021, og med

Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug

er der yderli-

gere afsat 196 mio. kr. til at udvikle teknologien.

Anden fase (2023)

vil omfatte en ensartet CO

-afgift eller regulering af områder, der i dag ikke er afgiftsomfat-

tet.

ril

Første fase (2020-2022)

omfatter de første skridt i retningen af en højere og mere ensartet afgift på CO

-udled-

ninger med udgangspunkt i det eksisterende energiafgiftssystem. Regeringens og aftalepartierne er enige om at

hæve afgifterne på virksomhedernes forbrug af fossile brændstoffer med 6 kr. pr. GJ frem mod 2025. Dernæst

skal en mere ensartet CO

-afgift sikres via udvidelser af afgiftsgrundlaget til områder, der er relativt veldefine-

rede. Samtidigt arbejdes der mod at omlægge energiafgifterne til en mere direkte og ens afgift på CO

-udled-

ning.

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 484: Danmarks Nationale Reformprogram 2022

Kapitel 3

Reformer og investeringer

Boks 3.11

Klima- og miljørelaterede initiativer ud over den danske genopretningsplan

Havvind, drikkevand, stenrev, en skovplan, og øget klimabistand

Regeringen og et flertal i Folketinget har besluttet at afsætte 2,5 mia. kr. til negative udledninger og vindenergi. Kon-

kret er der med finansloven for 2022 truffet beslutning om at udbyde placering af yderligere 2 GW havvind samt at

drive negative udledninger (gennem f.eks. BECCS biokul og pyrolyse) for -0,5 mio. t. årligt fra 2025 og -0,3 mio. t.

fra 2024. Dertil kommer at der blev afsat 0,3 mia. kr. til bedre drikkevand, stenrev, en skovplan og øget klimabi-

stand.

Udtagning af lavbundsjorder og investering i klimateknologier

Der er indgået flere politiske aftaler, der understøtter reduktioner i drivhusgasudledningen fra landbrugssektoren

gennem udtagning af lavbundsjorde. Reduktionerne i drivhusgas- og kvælstofudledningen opnås ved, at kulstofrige

landbrugsjorder tages ud af drift gennem kompensation til jordejeren. Der er med finansloven for 2020, finansloven

for 2021 og

Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug

afsat i alt ca. 5,4 mia. kr. til udtagning af kulstofrige land-

brugsjorder. Indsatsen bidrager endvidere til at nedbringe udledningen af kvælstof til vandmiljøet.

Midlerne understøtter økologisk produktion i landbruget ved at give økonomisk støtte i tillæg til landbrugsstøtten for

at producere økologisk og til at fremme økologi gennem Fonden for Økologisk Landbrug og et økologisk

innovationscenter.

Økologi

På økologiområdet er der indgået

Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug,

udmøntet midler fra EU's genopret-

ningsfacilitet samt udmøntet midler i landdistriktsprogrammet for 2021. Således er der prioriteret 4,2 mia. kr. til om-

rådet i 2021-2030. Her er indregnet økologisk arealtilskud fra 2021-2030, økologisk investeringsstøtte i 2021 og

frem samt midler fra genopretningsfonden.

Der er med finansloven for 2021 prioriteret i alt 630 mio. kr. til oprensning af 10 generationsforureninger, hvoraf 280

mio. kr. er finansieret fra den danske genopretningsplan. Oprensningen af generationsforureninger fjerner de miljø-

mæssige risici forbundet med forureningerne til gavn for rekreative udfoldelsesmuligheder, miljø og natur.

Generationsforureninger

Generationsforureninger er en betegnelse for større jordforureninger, som skønsmæssigt vil koste mindst 50 mio.

kr. at oprense.

Udtagning af lavbundsjorder skal ses i sammenhæng med

Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug

med en sam-

let økonomi på i alt ca. 58 mia. kr., hvoraf en væsentlig del af landbrugsstøtten omlægges til at understøtte klima- og

miljømæssige initiativer.

Danmarks Nationale Reformprogram 2022

ꞏ

April 2022

ril

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 484: Danmarks Nationale Reformprogram 2022

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 484: Danmarks Nationale Reformprogram 2022

Verdensmålene skal skabe en fælles vision og retning i arbejdet for en mere lige, retfærdig og bære-

dygtig verden. Den vision deler Danmark, og regeringen ønsker derfor at levere en ambitiøs indsats.

Det danske samfund har taget Verdensmålene til sig. Den brede forankring nytter, når det kommer til

at løse de udfordringer, som Verdensmålene repræsenterer. Og det er afgørende, at vi bliver ved

med at stå sammen om at finde de gode løsninger.

Regeringen præsenterede i juni 2021 sin nationale handlingsplan for FN's Verdensmål. Med hand-

lingsplanen satte regeringen rammerne for arbejdet med Verdensmålene i Danmark. Den bæredyg-

tige dagsorden er kompleks og sætter store krav til os alle. Krav om ikke at sætte fremtidige generati-

oners muligheder for at opfylde deres behov i fare. For der skal være bæredygtige og ansvarlige løs-

ninger – ikke kun i dag, men også for fremtiden.

Regeringen foretog i handlingsplanen for FN's Verdensmål en vurdering af status for at realisere og

implementere de 17 Verdensmål i Danmark. Resultatet af vurderingen viste blandt andet, at Danmark

særligt står stærkt i forhold til sundhed og trivsel (Verdensmål 3), kvalitetsuddannelse (Verdensmål

4), bæredygtig energi (Verdensmål 7), fred, retfærdighed og stærke institutioner (Verdensmål 16).

Danmarks primære udfordringer, og der hvor Danmark har længst til mål, relaterer sig derimod til an-

svarlig forbrug og produktion (Verdensmål 12), klimaindsats (Verdensmål 13), livet i havet (Verdens-

mål 14) og livet på land (Verdensmål 15).

I det følgende fremhæves en række relevante aftaler, udspil samt eksisterende politikker, lovgivning

og indsatser ud fra de Verdensmål, hvor Danmark har primære udfordringer, og hvor regeringen har

vurderet, at Danmark er længst fra mål,

jf. boks 4.1-4.4.

På globalt plan rangerer Danmark blandt de lande, der klarer sig bedst i forhold til at realisere Ver-

densmålene. Og falder blikket f.eks på opgørelserne i

Sustainable development in the European

Union — Monitoring report on progress towards the SDGs in an EU context — 2021 edition,

fremgår

det, at Danmark klarer sig bedre end EU-gennemsnittet inden for en stor del af Verdensmålene. Men

selvom Danmark ligger godt placeret i forhold til andre lande, betyder det ikke, at vi er i mål.

4.2 Danmarks arbejde med og indfrielse af Verdensmålene

Danmarks Nationale Reformprogram 2022

ꞏ

April 2022

ril

4.1 De 17 Verdensmål for bæredygtig udvikling

4. Danmarks arbejde med

Verdensmålene

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 484: Danmarks Nationale Reformprogram 2022

Kapitel 4

Danmarks arbejde med Verdensmålene

Boks 4.1

Verdensmål 12 – ansvarlig forbrug og produktion

Genanvendelse

For at øge genanvendelsen og mindske forbrændingen af affald samt nedbringe CO

e-udledningerne fra affalds-

sektoren, indgik regeringen i juni 2020 aftalen om en klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi.

Aftalen indeholder blandt andet tiltag om øget og mere strømlinet affaldssortering, krav til mindre tab i genanven-

delsen af plastikaffald og beslutning om implementering af EU-direktivet om udvidet producentansvar til emballage.

Affaldstilsynet forbedres og risikobaseres, så forbrænding af genanvendeligt affald undgås. Vilkårene ændres i

genanvendelsessektoren, så der fremadrettet investeres i genanvendelsesanlæg frem for forbrænding. Derudover

nedbringes kapaciteten på danske forbrændingsanlæg, så Danmark i mindre grad importerer plastikholdigt affald til

forbrænding (delmål 12.1, 12.2 og 12.5).

Grønne offentlige indkøb

Regeringen har i oktober 2020 lanceret en strategi for grønne offentlige indkøb, der blandt andet omfatter krav om

indkøb af miljømærkede produkter på udvalgte områder og krav om anvendelse af total omkostninger som økono-

misk prisparameter. Herudover udvikles der blandt andet et kompetenceudviklingsforløb, et Charter for godt og

grønt indkøb samt fortsat videreudvikling af retningslinjer, krav og værktøjer til grønne offentlige indkøb. Desuden

indeholder strategien et initiativ om en fællesstatslig fødevarepolitik med udgangspunkt i de officielle kostråd – godt

for sundhed og klima.

Danmarks Nationale Reformprogram 2022

ꞏ

April 2022

De Officielle Kostråd – Godt for sundhed og klima

I 2021 lanceredes nye officielle kostråd, som skal guide danskerne til en mere sund og klimavenlig kost, baseret på

et fagligt grundlag fra DTU (2020) om råd om bæredygtig sund kost. Klimarådet har opgjort, at de forbrugsbaserede

udledninger kan reduceres med 2,6-3,9 mio. ton CO2e om året, hvis alle omlægger deres fødevareforbrug til at

følge de officielle kostråd. Indsatsen er i 2022 udvidet med en omsætning af kostråd til måltider i professionelle

køkkener, som indgår i en bredere indsats for at omstille de offentlige køkkener til mere økologiske og grønne

måltider.

Bekæmpelse af madspild

Danmark har længe haft fokus på arbejdet med at forebygge og reducere madspild. Der er blandt andet etableret

offentlige/private partnerskaber på området og lovændringer med henblik på reduktion af madspild. Der er skabt

fokus på både forbrugernes forståelse af datomærkning og på erhvervsmuligheder for donation. Danmark har fået

en officiel madspildsdag, hvor der gennemføres en digital opmærksomhedskampagne på dagen. Derudover blev

Tænketank om Forebyggelse af Madspild og Fødevaretab nedsat i 2019. Tænketanken driver Danmarks frivillige

aftale om reduktion af madspild, hvor den danske fødevarebranche skriver under på at reducere deres madaffald,

inkl. madspild, med 50 pct. inden 2030.

Bæredygtigt byggeri

Regeringen indgik i marts 2021 en politisk aftale om en national strategi for bæredygtigt byggeri, der de kommende

år vil bidrage til at sikre et kvalitetsbevidst, økonomisk ansvarligt og mere bæredygtigt byggeri. Med aftalen sættes

der blandt andet fokus på at reducere bygningers klimaaftryk i et livscyklusperspektiv, at der opføres holdbare

bygninger af høj kvalitet og at understøtte et ressourceeffektivt byggeri.

Miljøvenligt design

Regeringen arbejder målrettet for at fremme mere cirkulær økonomi gennem blandt andet ecodesign-direktivet og

miljømærkerne Svanen og Blomsten. Miljømærker er med til at udbrede forståelsen af en bæredygtig produktion og

forbrug i et livscyklus-perspektiv.

ril

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 484: Danmarks Nationale Reformprogram 2022

Kapitel 4

Danmarks arbejde med Verdensmålene

Boks 4.1 (fortsat)

Verdensmål 12 – ansvarlig forbrug og produktion

Danmarks Grønne Fremtidsfond

I 2020 etablerede regeringen Danmarks Grønne Fremtidsfond med formålet at bidrage til den grønne omstilling i

Danmark og i resten af verden, hvoraf Investeringsfonden for Udviklingslande (IFU) blev styrket med 1 mia. kr., der

skal anvendes til investeringer i og lån til projekter i udviklingslande, som støtter etableringen af bæredygtig

udvikling. Fonden mobiliserer privat, grøn finansiering og supplerer dermed de private aktører og bidrager til at

bygge de nødvendige broer mellem grønne projekter og private finansieringskilder (delmål 17.5 og 17.17).

Oplysning og borgerting

Regeringen har iværksat en række initiativer, der skal sikre bred inddragelse af danske aktører og mere oplysning

om modvirkning af klimaændringer, hvilket bidrager til delmål 13.3. Regeringen har blandt andet igangsat Danmarks

første borgerting på klimaområdet, videreført Ungeklimarådet, der har til formål at inddrage, informere og engagere

den danske ungdom i klimaforandringerne, og iværksat en række initiativer på fødevareområdet. Regeringen har

nedsat 14 klimapartnerskaber for at inddrage den private sektor i at nå de danske klimamål.

Klimaloven og opfølgende klimaaftaler

Med klimaloven, som blev vedtaget af et bredt flertal i Folketinget d. 18. juni 2020, er rammerne for Danmarks

nationale klimaindsats på plads. Klimaloven indeholder bindende mål om 70 pct. reduktion af drivhusgasudlednin-

gerne i 2030 ift. 1990 og et langsigtet mål om klimaneutralitet senest i 2050 med Parisaftalens 1,5 graders målsæt-

ning for øje. Med vedtagelsen af klimaloven har Danmark således yderligere integreret tiltag mod klimaforandringer i

den nationale politik (delmål 13.2). Regeringen har siden klimalovens ikrafttrædelse vedtaget politiske aftaler inden

for alle sektorer, der leverer væsentlige skridt frem mod indfrielsen af målene i klimaloven. Samlet set er der siden

regeringens tiltrædelse indgået politiske aftaler, der nedbringer mankoen for indfrielse af 70 pct.-målet med ca. 9,6

mio. tons CO

e i 2030. Dette gælder blandt andet

Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug, Aftale om grøn

omstilling af vejtransporten

samt

Klimaaftale om energi og industri og Grøn skattereform

– fase 1.

Boks 4.2

Verdensmål 13 – klimaindsats

Kilde: Regeringens handlingsplan for FN's Verdensmål (2021).

Danmarks Nationale Reformprogram 2022

ꞏ

April 2022

Pilotordning for udviklingsgarantier

Regeringen har med partierne bag aftale om finansloven 2022 besluttet at oprette en ny pilotordning for statslige

udviklingsgarantier med henblik på at øge mobiliseringen af privat kapital til udviklingslandene. Investeringsfonden

for Udviklingslande (IFU) administrerer den afsatte garantiramme på 2 mia. kr., som kan udmøntes i perioden 2022-

2025. Garantierne kan blandt andet bidrage til at understøtte indsatser målrettet klima, vækst og jobs i fattige og

skrøbelige lande mv. og dermed understøtte udmøntningen af Danmarks udviklingspolitiske strategi samt den

langsigtede strategi for global klimaindsats, herunder særligt mobilisering af klimafinansiering.

ril

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 484: Danmarks Nationale Reformprogram 2022

Kapitel 4

Danmarks arbejde med Verdensmålene

Boks 4.2 (fortsat)

Verdensmål 13 – klimaindsats

Grøn skattereform

I december 2020 indgik regeringen en aftale med Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konser-

vative Folkeparti om en grøn skattereform, hvor der frem mod 2030 skal indføres højere afgifter på udledningen af

klimabelastende drivhusgasser. Reformen skaber grundlaget for en grøn omstilling af det danske erhvervsliv og

kommer til at forløbe over to faser. Formålet hermed er at give erhvervslivet tid til at investere og udvikle bære-

dygtige løsninger, således at danske arbejdspladser og konkurrenceevne sikres. I februar 2022 har ekspertgruppen

for grøn skattereform leveret sin første delrapport vedr. en ensartet CO

e-afgift. På baggrund af ekspertgruppens

rapport har regeringen i april 2022 præsenteret et udspil til grøn skattereform og igangsat forhandlinger med de

politiske partier. Ekspertgruppens endelige rapport ventes at komme i efteråret 2022.

Klimatilpasning

Regeringen har taget initiativ til nye regler for spildevandsselskabernes klimatilpasning, der skal sikre flere projekter.

Derudover er der i 2020 igangsat et arbejde med en ny samlet klimatilpasningsplan. Planen skal offentligøres i 2022

og medvirke til at sikre, at fremtidens klimatilpasning håndteres helhedsorienteret for både grundvand, skybrud, kyst

og vandløb (delmål 13.1 og 13.2). Som et led i arbejdet har regeringen afsat 59,5 mio. kr. til tilvejebringelse af ny

data og digitale værktøjer, der kan bidrage til at kvalificere beslutninger om klimatilpasningsinitiativer.

Kilde: Regeringens handlingsplan for FN's Verdensmål (2021).

Boks 4.3

Verdensmål 14 – livet i havet

Bekæmpelse af plastforurening

Omkring 70-90 pct. af det marine affald består af plast. Danmark arbejder derfor for at mindske plastikaffald i havet.

Danmark har således vedtaget en plastikhandlingsplan og er i gang med at implementere EU's engangsplast-

direktiv, ligesom EU's medlemsstater, herunder Danmark, har forpligtet sig til at arbejde for en global aftale om

plast. Sammen med Frankrig og Holland har Danmark endvidere taget initiativ til den europæiske plastikpagt, hvor

stop for unødig brug og genanvendelse af plastik er i fokus (delmål 14.1).

Fiskeri

Danmark arbejder inden for rammerne af EU’s fælles fiskeripolitik for et mere bæredygtigt fiskeri, en bedre

ressourceudnyttelse og en økosystembaseret fiskeriforvaltning. Med

Aftale om det europæiske Hav-, Fiskeri- og

Akvakulturprogram

vedtaget i marts 2021, understøtter Danmark disse hensyn. Landingsforpligtelsen medvirker

dertil til en mere bæredygtig udnyttelse af fiskebestandene. Danmark er ved at indføre elektronisk monitorering på

et antal fiskefartøjer i Kattegat for at sikre, at landingsforpligtelsen overholdes. Ligeledes støtter Danmark

kystfiskere gennem en særlig frivillig ordning, som gør skånsomt kystfiskeri mere attraktivt (delmål 14.4, 14.b og

14.6).

Danmarks Nationale Reformprogram 2022

ꞏ

April 2022

ril

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 484: Danmarks Nationale Reformprogram 2022

Kapitel 4

Danmarks arbejde med Verdensmålene

Boks 4.3 (fortsat)

Verdensmål 14 – livet i havet

Beskyttede områder

Danmark har udpeget knap 26 pct. af sine kyst- og havområder som beskyttede, inkl. seks nye fuglebeskyttelses-

områder. Regeringen har derudover fremlagt forslag om at udpege 13 nye havstrategiområder, som bringer det

samlede beskyttede areal op på næsten 30 pct. I havstrategiområderne forbydes blandt andet fiskeri med

bundslæbende redskaber, indvinding af råstoffer, klapning, opsætning af vindmøller og udvinding af olie mm. I 12 af

havstrategiområderne foreslås en del af området udpeget som strengt beskyttet, hvilket betyder forbud mod al

fiskeri. Med de nye udpegninger bliver ca. 30 pct. af danske havområder beskyttede. Der er endvidere besluttet at

oprette to marine naturnationalparker i hhv. Øresund og Lillebælt, hvor der laves naturfremmende indsatser, og der

afsættes midler til genetablering af stenrev.

Grøn søfart

Danmark arbejder både i internationale fora og i regi af strategiske sektorsamarbejder på at styrke indsatsen for

grøn søfart, herunder at gøre skibene mere energieffektive, så der udledes færre skadelige partikler samt ved at

gennemføre Ballast vandkonventionen (delmål 14.1).

Rammer for naturforvaltning

Som lille land med tæt befolkning og intensiv arealudnyttelse arbejder Danmark til stadighed med at optimere

udnyttelsen af ressourcer og arealer på en bæredygtig og miljøvenlig måde. En væsentlig ramme for dansk natur-

politik er naturbeskyttelsesloven, men også EU’s naturdirektiver og EU’s forordning om bekæmpelse af invasive

arter, herunder fuglebeskyttelsesdirektivet, habitatdirektivet og vandrammedirektivet (delmål 15.1, 15.5 og 15.8).

Ansvarlighed internationalt

Regeringen ønsker at verdens biodiversitet og naturområder bevares og arbejder for, at 30 pct. af klodens landom-

råder beskyttes for at sikre biodiversiteten globalt (delmål 15.5). Danmark er aktiv i kampen mod afskovning interna-

tionalt, herunder gennem Amsterdam Partnerskabet, der søger at støtte tiltag, som kan fremme ansvarlig og afskov-

ningsfri produktion af landbrugsråvarer som soja, palmeolie og kakao (delmål 15.2).

Kilde: Regeringens handlingsplan for FN's Verdensmål (2021).

Danmarks natur

Regeringen indgik i december 2020 en aftale med Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alter-

nativet om en natur- og biodiversitetspakke (delmål 15.1, 15.2 og 15.5). Danmarks nationale skovprogram fra 2018

kortlægger udfordringer og muligheder på skovområdet og sætter mål og retning for en bæredygtig udvikling af

Danmarks skove, herunder mål for skovarealet og biologisk mangfoldighed. Skove dækker i dag knap 15 pct. af

landets areal, og den danske skovlov har blandt andet til formål at fremme bæredygtig skovdrift og at øge skov-

arealet. Derudover har regeringen i oktober 2021 indgået en bred politisk aftale om grøn omstilling af dansk land-

brug. Aftalen udmønter bl.a. den europæiske landbrugspolitik i Danmark og indebærer positive natureffekter i

landbruget, bl.a. på grund af indførslen af bruttoarealmodellen, der giver mulighed for at lade mindre naturarealer

bestå på markerne.

Boks 4.4

Verdensmål 15 – livet på land

Kilde: Regeringens handlingsplan for FN's Verdensmål (2021).

Danmarks Nationale Reformprogram 2022

ꞏ

April 2022

ril

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 484: Danmarks Nationale Reformprogram 2022

Kapitel 4

Danmarks arbejde med Verdensmålene

4.3 Nye policy-initiativer i regi af handlingsplanen

Med handlingsplanen for FN's Verdensmål blev der igangsæt en række nye initiativer med det formål

at styrke indsatsen på nogle af de områder, hvor Danmark fortsat har udfordringer.

Nye initiativer:



Verdensmålene skal være med, når der udvikles ny politik.

Målsætninger om bæredygtighed i styrelser og institutioner.

Offentlige indkøb med større vægt på bæredygtighed.

Styrket sekretariatsbetjening af 2030-Panelet.

Kilde: Regeringens handlingsplan for FN's Verdensmål (2021).

Danmarks Nationale Reformprogram 2022

ꞏ

April 2022

Boks 4.5

Verdensmålene skal systematisk med i politikudvikling og den offentlige drift

I det følgende fremsættes de nye initiativer, der blev præsenteret i regi af arbejdet med regeringens

handlingsplan for FN's Verdensmål. Initiativerne er grupperet inden for fem overordnede temaer,

jf.

boks 4.5-4.9.

Regeringen igangsætter også initiativer med fokus på Verdensmål 4 om lige adgang til kvalitetsud-

dannelse. Alle elever – uanset køn, social baggrund eller bopæl – skal have mulighed for at blive så

dygtige, som de kan. Derfor nedsættes der to ekspertgrupper, der med fokus på hhv. køn og mate-

matik skal belyse årsagerne til de faglige forskelle, der eksisterer mellem drenge og piger, og komme

med en række anbefalinger til både grundskole- og ungdomsuddannelsesområdet.

Nogle af de områder, hvor Danmark særligt har udfordringer, er som ovenfor beskrevet Verdensmål

13 om klimaindsats og Verdensmål 12 om ansvarligt forbrug og produktion. Med klimaloven er kursen

sat for et endnu grønnere og mere bæredygtigt Danmark, der kan inspirere lande i hele verden. Den

kurs styrker vi med nye initiativer, der skal fremme bæredygtige og ansvarlige forretningsmodeller

både i Danmark og i udlandet. Regeringen understøtter endvidere den brede forankring af Verdens-

målene ved at styrke sekretariatsbetjeningen af 2030-Panelet.

Regeringen har særligt fokus på, at Verdensmålene ikke er opnået, før de er opnået for alle. Det er

vigtigt, at ingen lades i stikken. I Danmark kræver det blandt andet en dybere forankring af Verdens-

målene i lovgivningsprocessen og et endnu tættere samarbejde mellem regeringen og de organisatio-

ner, som er vigtige for at realisere den bæredygtige dagsorden i 2030. I forhold til integration af Ver-

densmålene i lovgivningsprocessen, er det besluttet, at alle nye lovforslag skal vurderes for, hvilke

konsekvenser de har for at opfylde Verdensmålene.

ril

Regeringen vil blandt andet styrke integrationen af Verdensmålene i regeringsarbejdet og den offent-

lige sektor – også for at inspirere til bæredygtig omstilling i andre dele af det danske samfund. Rege-

ringen vil bidrage til at styrke en allerede stærk forankring af den bæredygtige dagsorden blandt dan-

skerne.

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 484: Danmarks Nationale Reformprogram 2022

Kapitel 4

Danmarks arbejde med Verdensmålene

Boks 4.6

Bæredygtig og ansvarlig import og grønne værdikæder

Nye initiativer:



Bedre grobund for, at erhvervslivet engageres i FN's bæredygtighedsdagsorden.

Vejledningsindsatser for at hjælpe virksomheder med at opnå mere bæredygtige og socialt ansvarlige værdi-

kæder.

Styrket vejledning om fastsættelse af ambitiøse klimamål i de globale værdikæder.

Ny model, der skal fremskrive danskernes importerede klimaaftryk.

Kilde: Regeringens handlingsplan for FN's Verdensmål (2021).

Nye initiativer:



Erhvervsfremstød og acceleratorprogram for at fremme bæredygtig eksport.

Videreudvikle og opdatere Klimakompasset.

Mikrolegater til studenteriværksætteri med fokus på Verdensmålene.

Kilde: Regeringens handlingsplan for FN's Verdensmål (2021).

Boks 4.8

Folkelig forankring af Verdensmålene, der skaber forandring

Nye initiativer:



Boks 4.9

Mulighed for kvalitetsuddannelse for alle

Nye initiativer:

Ekspertgruppe, der skal have fokus på elevernes færdigheder og motivation i matematik.

Ekspertgruppe, der skal belyse betydningen af køn for udbytte af undervisningen.



Kilde: Regeringens handlingsplan for FN's Verdensmål (2021).

Styrke bibliotekernes arbejde med og formidling af Verdensmålene.

Udvikling af læringsunivers på emu.dk (Danmarks læringsportal).

Øge støtten til netværket af danske UNESCO Verdensmålsskoler.

Danmarks Nationale Reformprogram 2022

ꞏ

April 2022

Boks 4.7

Bæredygtigt erhvervsliv, iværksætteri og eksport

ril

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 484: Danmarks Nationale Reformprogram 2022

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 484: Danmarks Nationale Reformprogram 2022

Kontaktudvalget for retfærdig og bæredygtig vækst i EU

(tidligere

Kontaktudvalget for Europa 2020-

strategien)

er omdrejningspunktet for den nationale forankring af det europæiske semester i Dan-

mark. Udvalget blev nedsat allerede i 2001 i forbindelse med vedtagelsen af Lissabonstrategien og

blev fortsat efter udløbet af Europa 2020-stategien. Udvalget består af en bred vifte af regionale og

lokale myndigheder samt organisationer med interesse for den europæiske vækst- og beskæftigel-

sesdagsorden. De regionale og lokale myndigheder er centrale i forhold til den nationale udmøntning

af vækst- og beskæftigelsespolitikken. Blandt andet på grund af et øget fokus på klimadagsordenen

er udvalget blevet udvidet med organisationer, der fokuserer på dette område.

Kontaktudvalget træder ikke i stedet for de forskellige EU-specialudvalg inden for rammerne af den

danske EU-beslutningsprocedure, men fungerer som et parallelt hørings- og konsultationsled på

vækst- og beskæftigelsesområdet. Udvalget er et vigtigt forum for dialog mellem beslutningstagere og

interesseorganisationerne om den europæiske vækst- og beskæftigelsesdagsorden og er centralt i

forhold til at skabe konsensus om danske prioriteter på vækst og beskæftigelsesområdet.

De tre samråd betegnes som ”det nationale semester” og er i lyset af den tættere koordination af den

økonomiske politik i EU et eksempel på en styrket rolle for de nationale parlamenter i EU.

Dertil orienterer regeringen – efter fremlæggelsen af Kommissionens landespecifikke anbefalinger –

på et fælles samråd folketingsudvalgene om Kommissionens udkast til landespecifikke anbefalinger.

Dernæst orienterer regeringen på et fælles samråd de to folketingsudvalg om Danmarks nationale

reformprogram og konvergensprogrammet.

Efter offentliggørelsen af Kommissionens årlige strategi for bæredygtig vækst, orienterer regeringen

Europaudvalget og Finansudvalget om indholdet af strategien.

Regeringen og Folketinget har aftalt en udvidet inddragelse af Folketingets Europaudvalg og Finans-

udvalg i forhold til drøftelserne om det europæiske semester og det nationale reformprogram. Dette

indebærer, at regeringen (i tillæg til de løbende drøftelser af den europæiske vækst- og beskæftigel-

sesdagsorden) orienterer og drøfter de vigtigste spørgsmål med Folketingets Europaudvalg og Fi-

nansudvalg. Der afholdes som følge heraf tre årlige fælles samråd i løbet af det europæiske seme-

ster. Proceduren er følgende:

Danmarks Nationale Reformprogram 2022

ꞏ

April 2022

ril

Der er i Danmark en fast procedure for Folketingets inddragelse i den danske og europæiske vækst-

og beskæftigelsesdagsorden. Det sker som en prioriteret del af den danske EU-beslutningsproce-

dure, når det europæiske semester er på dagsordenen i EU, i de enkelte rådsformationer og i Det Eu-

ropæiske Råd.

5. Institutionelle spørgsmål og

interesseinddragelse

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 484: Danmarks Nationale Reformprogram 2022

Kapitel 5

Institutionelle spørgsmål og interesseinddragelse

Interessentinddragelse i udarbejdelsen af den danske EU-genopretningsplan

Endelig er genopretningsplanen udformet på en måde, hvor interessenter og borgere selv har indfly-

delse på, hvordan midlerne anvendes. Planen indeholder flere initiativer, hvor der indgår puljer eller

skattefradrag, og som det derfor i vidt omfang er de enkelte tilskudsmodtagere, der beslutter den kon-

krete udmøntning af.

Danmarks Nationale Reformprogram 2022

ꞏ

April 2022

Selve udarbejdelsen af den danske genopretningsplan er koordineret i Finansministeriet. I den forbin-

delse har både finansministeren og Finansministeriet modtaget en lang række henvendelser fra cen-

trale interessenter med input til indholdet i genopretningsplanen. Finansministeriet har ligeledes af-

holdt et informationsmøde for flere end 100 interessenter, hvor der blev orienteret om indholdet i gen-

opretningsplanen, og der var mulighed for at stille spørgsmål til planen.

De politiske aftaler, der ligger til grund for den danske genopretningsplan, bygger blandt andet på an-

befalinger fra de 13 klimapartnerskaber, som regeringen har nedsat. Klimapartnerskaberne består af

en række centrale interessenter og virksomheder, der udarbejder anbefalinger til regeringen. Derud-

over nedsatte regeringen i august 2020 en række grønne genstartsteams til at rådgive om, hvordan

danske styrkepositioner inden for eksporten bedst kan understøttes gennem pandemien.

Først og fremmest består den danske genopretningsplan af en række initiativer, der er besluttet i afta-

ler mellem regeringen og Folketingets partier. Det gælder for eksempel aftalerne om grøn skattere-

form og grøn vejtransport samt aftale om stimuli og grøn genopretning. Dermed har Folketinget været

med til at beslutte, hvilke initiativer der skulle finansieres af midler fra EU’s genopretningsfacilitet.

Der har været en bred inddragelse af både Folketinget og en række interessenter i forbindelse med

udarbejdelsen af den danske EU-genopretningsplan.

ril

Udkastet til Danmarks nationale reformprogram 2022 blev sendt i høring i kontaktudvalget og drøftet

på et møde i udvalget den 29. marts 2022 med efterfølgende mulighed for udvalget til at afgive skrift-

lige bemærkninger. Udvalgets bemærkninger er så vidt muligt søgt afspejlet og indarbejdet i det nati-

onale reformprogram.

Udvalget mødes i udgangspunktet hvert år, dels på ministerniveau og dels på embedsmandsniveau.

Kontaktudvalget informeres om forløbet af det europæiske semester, den aktuelle europæiske vækst-

og beskæftigelsesdagsorden samt udarbejdelsen af det nationale reformprogram. F.eks. blev der i

januar 2022 afholdt et møde ledet af udenrigsministeren med fokus på regeringens europapolitiske

prioriteter, herunder særligt hvad angår håndteringen af udfordringer med unfair konkurrence, sårbare

forsyningskæder og afhængighed af tredjelande for visse kritiske teknologier for vækst- og beskæfti-

gelse i Danmark og EU.

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 484: Danmarks Nationale Reformprogram 2022

Kapitel 5

Institutionelle spørgsmål og interesseinddragelse

Boks 5.1

Regeringens orientering af Folketinget om det europæiske semester og det nationale reformprogram

(”det nationale semester”)

Januar 2022: Fælles samråd i Folketingets Europaudvalg og Finansudvalg om Kommissionens årlige strategi for

bæredygtig vækst 2022 og Kommissionens varslingsrapport 2022 under proceduren for makroøkonomiske

ubalancer.

Februar 2022: Fælles samråd i Folketingets Europaudvalg og Finansudvalg om Danmarks nationale reformprogram

og Konvergensprogrammet.

Juni 2022: Fælles samråd i Folketingets Europaudvalg og Finansudvalg om Kommissionens udkast til lande-

specifikke anbefalinger.

Danmarks Nationale Reformprogram 2022

ꞏ

April 2022

ril

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 484: Danmarks Nationale Reformprogram 2022

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 484: Danmarks Nationale Reformprogram 2022

Boks 1

Status på EU’s landespecifikke anbefalinger til Danmark fra 2021, 2020 og 2019

2021-anbefalinger

Status og tiltag

Oprethold en understøttende finanspolitik i 2022, herunder også stimulansen

fra den danske genopretningsplan…

Status:

Den danske genopretningsplan indebærer reformer og investeringer for 11,6 mia. kr. i

perioden 2021-2026. Implementeringsplanen, der danner rammen for implemen-

teringen af den danske genopretningsplan, er under udarbejdelse.

Tiltag – vedtaget den 13. juli 2021:

Rådet vedtog den danske genopretningsplan den 13. juli 2021. Planens tiltag omfat-

ter investeringer i den grønne omstilling samt reformer på skatteområdet, der øger

den private sektors grønne investeringer.

… og fasthold nationalt finansierede investeringer.

Status:

I 2022 fastholdes et højt niveau af nationalt finansierede investeringer. Niveauet af

offentlige investeringer bliver ca. 66 mia. kr., hvilket svarer til ca. 2,6 pct. af Danmarks

BNP.

Tiltag – implementeret den 13. april 2021:

Grønt investeringsvindue hvor afskrivningsgrundlaget øges med 16 pct. af

investeringsudgiften for investeringer i driftsmidler, dog undtaget maskiner, der

anvender fossile brændsler, personbiler og skibe.

Tiltag – vedtaget den 28. juni 2021:

Infrastrukturplan 2035: Fra 2022 og frem til 2035 afsætter regeringen yderligere 106

mia. kr. til nye investeringsprojekter, der skal forbedre dansk infrastruktur og lette

trafikale trængsler.

Såfremt økonomiske omstændigheder tillader det, følg en finansiel politik, der

søger at opnå tilbageholdende finansielle positioner på mellemlangt sigt samt

at sikre finansiel stabilitet på mellemlangt sigt.

Såfremt økonomiske omstændigheder tillader det,

følg en finansiel politik, der søger at opnå

tilbageholdende finansielle positioner på mellemlangt

sigt samt at sikre finansiel stabilitet på mellemlangt

sigt. Forøg samtidig investeringer for at øge

vækstpotentialet. Bemærk særligt sammensætningen

af de offentlige finanser, både på indtægts- og

udgiftssiden af budgettet, samt til kvaliteten af

budgetmæssige tiltag for at sikre en bæredygtig og

retfærdig genopretning. Prioritér bæredygtige og

vækstfremmende investeringer, der især understøtter

den grønne og digitale omstilling. Prioritér

finanspolitiske strukturelle reformer, der vil hjælpe

med at finansiere policy-prioriteringer og bidrage til

holdbare offentlige finanser på langt sigt, herunder,

hvor det er relevant, ved at styrke dækningen,

kvaliteten og bæredygtigheden af et socialt

sikringssystem for alle.

Oprethold en understøttende finanspolitik i 2022,

herunder også stimulans fra den danske

genopretningsplan og fasthold nationalt finansierede

investeringer.

Danmarks Nationale Reformprogram 2022

ꞏ

April 2022

ril

Bilag 1. Status på EU’s

landespecifikke anbefalinger til

Danmark fra 2021, 2020 og

2019

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 484: Danmarks Nationale Reformprogram 2022

Bilag 1. Status på EU’s landespecifikke anbefalinger til Danmark fra 2021, 2020 og 2019

Boks 1

Status på EU’s landespecifikke anbefalinger til Danmark fra 2021, 2020 og 2019

2021-anbefalinger

Status og tiltag

Status:

Dansk økonomi blev hurtigt genoprettet efter starten på pandemien. Allerede i som-

meren 2021 var økonomien fuldt genoprettet, og Danmark var på vej ind i et øko-

nomisk opsving. Dette muliggjorde at den danske regering kunne fremsætte og

vedtage et historisk beskedent budget for de offentlige finanser i 2022. Derudover er

den finansielle politik planlagt i overensstemmelse med et mål om at have en

strukturel nettobalance på 0 i 2025.

Tiltag – vedtaget den 6. december 2021:

Årlig lov der bestemmer budget samt allokering af offentlige finanser.

Danmarks Nationale Reformprogram 2022

ꞏ

April 2022

Tiltag – vedtaget 28. den juni 2021

Infrastrukturplan 2035. Regeringen vil afsætte yderligere 106 mia. kr. i nye investe-

ringer i perioden 2022-2035 til at forbedre den danske infrastruktur og dermed lette

trængslen og forbinde Danmark yderligere.

Tiltag – vedtaget den 13. juni 2021

Danmarks Genopretningsplan. Som en del af Next Generation EU-pakken modtog

Danmark 11,6 mia. kr. som reaktion på COVID-19-krisen. Planen omfattede ca. 10,7

mia. kr. i støtte til at fremme den grønne omstilling og grønne investeringer og der-

med sikre vækstpotentialer og jobskabelse både nu og i de kommende år.

Tiltag – vedtaget den 2. november 2021

Aftale om at prioritere 100 mio. kr. hvert år i 2021-2022 til grøn efteruddannelse og

opkvalificering (erhvervsrettet voksenuddannelse).

Tiltag – annonceret den 11. november 2021

Finansiering på 8 mio. kr. til en erhvervsklynge for byggesektoren.

Bemærk særligt sammensætningen af de offentlige finanser, både på indtægts-

og udgiftssiden af budgettet, samt til kvaliteten af budgetmæssige tiltag for at

sikre en bæredygtig og retfærdig genopretning.

Status:

Danmark har siden starten af coronakrisen ført en ekspansiv finanspolitik med

henblik på at understøtte økonomien. Politiske tiltag har bl.a. haft fokus på 1) at

fremrykke offentlige investeringer i kommuner og regioner, 2) skattetiltag for at

stimulere private investeringer og 3) tiltag rettet mod den grønne omstilling.

Status:

Danmark har gennemført en række investeringer i kølvandet på COVID-19-krisen for

at sikre og styrke det økonomiske vækstpotentiale. Disse investeringer fokuserer

hovedsageligt på at forbedre den danske infrastruktur (106 mia. kr. i nye investe-

ringer) i perioden 2022-2035 og på at understøtte og tilskynde til investeringer i F&U i

den grønne dagsorden (10,7 mia. kr.), hvor Danmark traditionelt har haft en stærk

tilstedeværelse.

Forøg samtidig investeringer for at øge vækstpotentialet.

ril

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 484: Danmarks Nationale Reformprogram 2022

Bilag 1. Status på EU’s landespecifikke anbefalinger til Danmark fra 2021, 2020 og 2019

Boks 1

Status på EU’s landespecifikke anbefalinger til Danmark fra 2021, 2020 og 2019

2021-anbefalinger

Status og tiltag

Grundet den nuværende stærke danske økonomi med lav arbejdsløshed og høj

vækst, har regeringens fokus gradvist rykket mod langsigtede strukturelle

forbedringer af økonomien.

Udvalgte tiltag (ikke udtømmende):

Tiltag – vedtaget den 21. januar 2022:

Regeringen har med et flertal i Folketinget aftalt en række reformtiltag, der har til

formål at forbedre den strukturelle tilstand af arbejdsmarkedet ved at øge den

strukturelle beskæftigelse mv. Det indebærer bl.a. at fremme dimittenders incitament

til at deltage i arbejdsmarkedet hurtigere efter endt uddannelse samt ved at fjerne

modregningsregler i pension mv.

Prioriter bæredygtige og vækstfremmende investeringer, der især understøtter

den grønne og digitale omstilling.

Status:

I hele 2021 har den danske regering fortsat sin ambitiøse indsats for at nå sin mål-

sætning om 70. pct. reduktion af drivhusgasudledninger i 2030 (i forhold til 1990) og

har derfor fokuseret på implementeringen af tidligere klimaaftaler (herunder den

danske genopretningsplan), der indeholder massive investeringer fra 2020 og frem.

Regeringen prioriterer fortsat grønne investeringer, og har fremlagt en køreplan for

indfrielsen af 2030-klimamålet. Nedenstående tiltag er en ikke-udtømmende liste over

udvalgte dele af processen.

Tiltag – vedtaget den 18. juni 2021:

Regeringen har sammen med et bredt politisk flertal afsat 850 mio. kr. til dansk

deltagelse i IPCEI for PtX. De danske projekter afventer godkendelse fra EU-

kommissionen og implementeringen ventes at begynde i 2022.

Tiltag – vedtaget den 4. oktober 2021:

Regeringen og et bredt politisk flertal har vedtaget en politisk aftale om grøn

omstilling af dansk landbrug. I aftalen afsættes 27 mia. kr. fra 2021-2030 (inkl.

landbrugsstøtten) og aftalen baner vejen for at reducere landbrugets CO2e-

udledninger med op til 7,4 mio. ton CO2e i 2030. Aftalen implementeres for

nuværende.

Tiltag – implementeret den 23. november 2020:

Grønt investeringsvindue: Den danske regering har implementeret en midlertidig

forøgelse af afskrivningsgrundlaget med 16 pct. for investeringer i grønne driftsmidler

(maskiner, inventar mv., men ekskl. maskiner, der anvender fossile brændsler).

Tiltaget vedrører investeringer, der foretages i 2020 frem til 2022.

Tiltag – annonceret den 29. maj 2020:

En stor stigning i de aftalte anlægslofter for kommunerne i 2021, hvilket tillader

kommunerne at øge deres samlede investeringsniveau og potentielt gennemføre

anlægsprojekter, der var planlagt til et senere tidspunkt.

ril

Tiltag – implementeret d. 7. april 2020:

Kommunerne og regionerne blev i 2020 fritaget fra anlægslofterne, hvormed de fik

mulighed for at fremrykke anlægsprojekter, der ellers havde været gennemført på et

senere tidspunkt.

Danmarks Nationale Reformprogram 2022

ꞏ

April 2022

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 484: Danmarks Nationale Reformprogram 2022

Bilag 1. Status på EU’s landespecifikke anbefalinger til Danmark fra 2021, 2020 og 2019

Boks 1

Status på EU’s landespecifikke anbefalinger til Danmark fra 2021, 2020 og 2019

2021-anbefalinger

Status og tiltag

Tiltag – vedtaget den 4. december 2021:

Regeringen og et politisk flertal har med aftale om finansloven for 2022 afsat 1,3 mia.

kr. til nye grønne tiltag i perioden 2022-2025. Dette indebærer beslutninger om ny off-

shore-vind og investeringer i CCS, der ventes at reducere danske emissioner med

0,5 mio. ton i 2025 og 2030. Finansloven implementeres for nuværende.

Tiltag – annonceret den 8. februar 2022:

En ekspertgruppe for en grøn skattereform har udgivet sin første delrapport med

dens anbefalinger til en ensartet CO2-afgift i Danmark. En ensartet CO2-afgift

betragtes som et afgørende instrument til at opnå den danske 2030-målsætning.

Regeringen har på baggrund af ekspertgruppens anbefaling indkaldt de politiske

partier til forhandlinger om fase 1 af grøn skattereform. Ekspertgruppen aflægger sin

endelige rapport i efteråret 2022.

Status (digitalisering):

For at fastholde sin placering og videreudvikle det digitale samfund til gavn for

borgere og virksomheder på tværs af samfundet, fortsætter regeringen med at

prioritere og arbejde målrettet med den digitale omstilling.

Tiltag – implementeret den 1. oktober 2021:

Regeringen har nedsat et digitaliseringspartnerskab bestående af eksperter,

erhvervsledere, fagforeninger, KL og Danske Regioner, som har fremsat 46

anbefalinger til regeringen, der kan hjælpe med at opretholde Danmarks rolle som et

digitalt foregangsland.

Danmarks Nationale Reformprogram 2022

ꞏ

April 2022

Tiltag – annonceret den 6. december 2021:

Med finansloven for 2022 har regeringen annonceret, at den vil lancere en national

digitaliseringsstrategi i 2022. Digitaliseringsstrategien vil danne rammerne for de

næste skridt i digitaliseringen af Danmark med fokus på digitale kompetencer i

befolkningen, digitalisering af større virksomheder og SMV’er, dataetik, datasikker-

hed, tillid og transparens, grønne digitale løsninger, samt digital inklusion. Strategien

vil tage afsæt i de 46 anbefalinger fremsat af Digitaliseringspartnerskabet.

Prioritér finanspolitiske strukturelle reformer, der vil hjælpe med at finansiere

policy-prioriteringer og bidrage til holdbare offentlige finanser på langt sigt,

Status:

Den danske regering følger strukturelle tiltag, der skal håndtere effekterne af demo-

grafiske ændringer på de offentlige finanser. Dette indebærer at folkepensions-

alderen automatisk stiger med et halvt år både i 2021 og i 2022 til hhv. 66,5 og 67 år.

Herefter vil folkepensionsalderen blive indekseret relativt til den forventede levealder.

Tiltag – implementeret den 1. januar 2021:

En stigning i den nationale folkepensionsalder fra 66 til 66,5 år.

… herunder, hvor det er relevant, ved at styrke dækningen, kvaliteten og

bæredygtigheden af et socialt sikringssystem for alle.

Status:

I Danmark er det sociale sikringssystem et bærende element af velfærdsmodellen.

Det er en prioritet for den danske regering løbende at sikre gode betingelser for det

ril

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 484: Danmarks Nationale Reformprogram 2022

Bilag 1. Status på EU’s landespecifikke anbefalinger til Danmark fra 2021, 2020 og 2019

Boks 1

Status på EU’s landespecifikke anbefalinger til Danmark fra 2021, 2020 og 2019

2021-anbefalinger

Status og tiltag

sociale sikringssystem, så der dels er det nødvendige sikkerhedsnet for alle borgere,

dels de rette økonomiske incitamenter mv. Det danske social- og sundhedssikrings-

system har især vist sin styrke og pålidelighed under COVID-19-pandemien, hvor det

har bidraget til at mindske de sundhedsmæssige og sociale konsekvenser for danske

borgere.

Status (sundhed):

Den væsentligste langsigtede udfordring for det danske sundhedsvæsen er den

demografiske udvikling med en aldrende befolkning og flere patienter med kroniske

sygdomme kombineret med en reduceret arbejdsstyrke. Udgiftspresset fra demo-

grafien alene er på 1 mia. kr. (cirka 133 mio. euro) hvert år for det regionale sund-

hedssystem med et tilsvarende pres på langtidsplejen.

Regeringen har derfor iværksat et omfattende reformprogram med det over-

ordnede mål at styrke sundhedsvæsenets modstandsdygtighed og bære-

dygtighed. De vigtigste initiativer er fokuseret på strukturelle ændringer, på at

udvide det primære sundhedsvæsen og afhjælpe presset på hospitalerne, på

initiativer, der sikrer en mere effektiv brug af sundhedspersonale og på bedre

sundhed og forebyggelse.

Tiltag – vedtaget i januar 2020:

For at imødegå manglen på sundhedspersonale er den danske regering og Danske

Regioner blevet enige om at øge antallet af sygeplejersker på somatiske og psykia-

triske hospitaler med 500 i 2020 og yderligere 500 i 2021, hvilket giver en samlet

forudsat stigning på 1000 sygeplejersker i løbet af 2021.

Tiltag – fremsat i 2021:

Der er foreslået et investeringsprogram for etablering af nærhospitaler med henblik

på at sikre en mere sammenhængende behandling af kroniske patienter uden for

hospitalerne. Samlede investeringer er på 4 mia. kr. (cirka 533 mio. euro)

Tiltag – fremsat i 2021:

Akutudspil med forslag til ny organisering af den akutte sundhedsindsats på regionalt

og kommunalt plan med det formål at øge overlevelse og opnå en effektiv tilgang.

Tiltag – fremsat i 2021:

Etablering af 21 sundhedsklynger, hvor sygehuse, almen praksis og kommuner har et

fælles ansvar for populationen i området, ikke mindst med fokus på patienter med

tværsektorielle forløb.

ril

Danmarks Nationale Reformprogram 2022

ꞏ

April 2022

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 484: Danmarks Nationale Reformprogram 2022

Bilag 1. Status på EU’s landespecifikke anbefalinger til Danmark fra 2021, 2020 og 2019

2020-anbefalinger vedrørende COVID-19

Tabel 2

2020-anbfalinger vedrørende COVID-19

Overblik over alle de finansielle tiltag, der er taget for at håndtere coronakrisen, kan

findes i Økonomisk Redegørelse, finansloven for 2021, Danmarks Konvergens-

program 2021 etc.

I august 2020 præsenterede den danske regering en opdateret målsætning for

finanspolitikken frem mod 2025. Den opdaterede målsætning indebærer en ekspan-

siv finanspolitik i de kommende år, der skal understøtte økonomisk genopretning.

Dette inkluderer øgede offentlige investeringer. I 2021 går den strukturelle offentlige

saldo til grænsen, som bestemt i den danske budgetlov, med et underskud på 0,5

pct. af BNP (store enkeltstående udgifter, som primært er relateret til COVID-19-

håndtering og udbetalinger af indefrosne feriepenge er ikke inkluderet).

Tag de nødvendige midler i brug, i

overensstemmelse med den generelle flugtklausul i

Stabilitets- og Vækstpagten, for at effektivt håndtere

COVID-19-pandemien, opretholde økonomien og

understøtte fortsat genopretning. Såfremt

økonomiske omstændigheder tillader det, følg en

finansiel politik, der søger at opnå tilbageholdende

finansielle positioner på mellemlangt sigt samt at

sikre et stabilt niveau af gæld og øge investeringer.

Danmarks Nationale Reformprogram 2022

ꞏ

April 2022

Finanspolitikken i 2022 er strammet op i forhold til 2021 i overensstemmelse med det

økonomiske opsving.

Frem mod 2025 er finanspolitikken tilrettelagt ud fra en tilpasset profil for den

strukturelle saldo, hvilket understøtter genopretningen af økonomien.

Den opdaterede målsætning indeholder et uændret mål om strukturel balance i

2025, hvilket bidrager til at stabilisere udviklingen af offentlig gæld samt til at

understøtte holdbarheden af de offentlige finanser.

Grundet dette er det ikke nødvendigt at stramme finanspolitikken yderligere end

planlagt for at opnå målet om strukturel balance i 2025.

I den opdaterede mellemfristede fremskrivning i

Opdateret 2025-forløb, august 2021,

svarer profilen af den strukturelle offentlige saldo frem mod 2025 til den planlagte

profil i august 2020.

Med den opdaterede målsætning for finanspolitikken frem mod 2025, inklusiv for-

deling af forventede midler (tilskud) til Danmark under Genopretningsplanen, vur-

deres den finansielle politik at være substantielt understøttende for økonomisk

aktivitet i de kommende år. Den planlagte finanspolitik vurderes at være i overens-

stemmelse med de cykliske betragtninger i økonomien, hvilket,

ifølge Opdateret

2025-forløb, august 2021,

forventes at være omtrent neutral i 2025.

Styrke sundhedsvæsnets robusthed – bl.a. ved at sikre kritiske lægemidler og

reducere manglen på sundhedspersonale

Status:

I lyset af COVID-19 og den generelle demografiske udvikling, er det en prioritet for

den danske regering løbende at arbejde med at styrke sundhedsvæsenets robust-

hed med tilstrækkelig adgang til lægemidler og sundhedsydelser af høj kvalitet.

Status:

Danmark har siden begyndelsen af coronakrisen fulgt en ekspansiv finanspolitik for

at understøtte økonomien. Den danske regering har implementeret både omfattende

midlertidige kompensationsordninger samt en række stimulipakker, der skal

understøtte økonomisk aktivitet.

ril

Tag de nødvendige midler i brug, i overensstemmelse med den generelle

flugtklausul i Stabilitets- og Vækstpagten, for at effektivt håndtere COVID-19-

pandemien, opretholde økonomien og understøtte fortsat genopretning.

Såfremt økonomiske omstændigheder tillader det, følg en finansiel politik, der

søger at opnå tilbageholdende finansielle positioner på mellemlangt sigt samt

at sikre et stabilt niveau af gæld og øge investeringer.

2020-anbefalinger

Status og tiltag

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 484: Danmarks Nationale Reformprogram 2022

Bilag 1. Status på EU’s landespecifikke anbefalinger til Danmark fra 2021, 2020 og 2019

Tabel 2

2020-anbfalinger vedrørende COVID-19

2020-anbefalinger

Status og tiltag

Den danske regering har styrket beredskabet i Lægemiddelstyrelsen samt etableret

Styrelsen for Forsyningssikkerhed under Justitsministeriet for blandt andet at imøde-

gå og håndtere udfordringerne i den globale forsyningskæde for PPH og andre

kritiske ressourcer.

Regeringen har også taget initiativ til at håndtere manglen på læger og sygeplejer-

sker visse steder i landet, bl.a. gennem aftaler om flere praktiserende læger og

sygeplejersker.

Derudover har regeringen givet tilsagn om løbende finansiering af de demografisk

drevne udgifter – primært øgede udgifter til behandlinger og medicin til ældre –

svarende til en stigning i bevillingerne på 1 mia. kr. hvert år siden 2020 til det

regionale sundhedssystem.

Den danske tilgang til bekæmpelse af COVID-19 har været at handle rettidigt og

beslutsomt med tiltag på både nationalt og lokalt plan afhængigt af den konkrete

situation. Målet er at reducere spredningen af COVID-19, således at det kan

håndteres inden for den tilgængelige kapacitet i sundhedsvæsenet. Første

forsvarslinje har været test, smitteopsporing og isolation.

Tiltag – implementeret i marts 2020:

I lyset af den igangværende pandemi har Danmark etableret lagre af kritiske læge-

midler frem til udgangen af 2021. Lagrene af kritiske lægemidler dækker en periode

på 2 til 9 måneder afhængigt af hvor kritisk lægemidlet er.

Tiltag – implementeret i januar 2020:

For at imødegå manglen på sundhedspersonale er den danske regering og Danske

Regioner blevet enige om at øge antallet af sygeplejersker på somatiske og psykia-

triske hospitaler med 500 i 2020 og yderligere 500 i 2021, hvilket giver en samlet

forudsat stigning i antal sygeplejersker på 1000 i løbet af 2021.

Tiltag – implementeret i marts 2020:

Der er nedsat en task force for sygehuskapacitet til at vejlede Sundhedsstyrelsen om

planlægning af sygehuskapacitet. Dette gøres for at sikre tilstrækkelig kapacitet til at

behandle COVID-19-patienter sideløbende med regelmæssig behandling af

patienter.

Tiltag – implementeret i april 2020:

Yderligere bevillinger givet til regionerne på 3,1 mia. kr. (cirka 413 mio. euro) og til

kommunerne på 2,7 mia. kr. (cirka 360 mio. euro) til dækning af COVID-19 udgifter

såsom test, værnemidler mv.

Tiltag – implementeret i november 2020:

Yderligere bevillinger givet til regionerne på 1,7 mia. kr. (cirka 226 mio. euro) og til

kommunerne på 1,0 mia. kr. (cirka 133 mio. euro) til dækning af COVID-19-udgifter

såsom test, værnemidler mv.

Under COVID-19-pandemien er nye digitale løsninger blevet anvendt til at forbinde

borgere med sundhedsvæsenet, hvilket har hjulpet med at beskytte sårbare patient-

grupper. En strategisk digitaliseringsindsats bruges til at skabe et mere robust og

bæredygtigt sundhedsvæsen, der er mere sammenhængende og tættere på

borgeren.

Danmark har også investeret i et omfattende klinisk studie af effekten af samt bivirk-

ningerne ved forskellige COVID-19-vacciner. Studierne kan bl.a. kaste lys over, om

der er effekt ved at målrette vacciner til specifikke befolkningsgrupper.

ril

Danmarks Nationale Reformprogram 2022

ꞏ

April 2022

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 484: Danmarks Nationale Reformprogram 2022

Bilag 1. Status på EU’s landespecifikke anbefalinger til Danmark fra 2021, 2020 og 2019

Tabel 2

2020-anbfalinger vedrørende COVID-19

2020-anbefalinger

Status og tiltag

Tiltag – implementeret i november 2021:

Yderligere bevillinger givet til regionerne på 4,0 mia. kr. (cirka 533 mio. euro) og til

kommunerne på 1,3 mia. kr. (cirka 173 mio. euro) til dækning af COVID-19 udgifter

såsom test, værnemidler mv.

2020 og 2019-anbefalinger om investeringstiltag

Boks 2

2020-anbefalinger om investeringstiltag

2020-anbefalinger

Fremryk ældre offentlige investeringsprojekter og

promovér private investeringer for at fremme den

økonomiske genopretning.

Fokusér på investeringer i den grønne og digitale

omstilling, med særligt fokus på ren og effektiv

produktion samt brug af energi. Støt en integreret

innovationsstrategi med et bredere

investeringsgrundlag

Status og tiltag

Danmarks Nationale Reformprogram 2022

ꞏ

April 2022

I 2020 var det muligt at fremrykke investeringsprojekter, som skulle være udført i kom-

muner og regioner i de kommende år. Det har betydet, at de samlede offentlige inve-

steringer har været 2 mia. kr. større end skønnet i decembervurderingen i 2019.

Tiltag – implementeret den 7. april 2020:

Regeringen har fritaget regioner og kommuner fra deres anlægsloft i 2020, og har på

den måde givet dem mulighed for at fremrykke offentlige investeringsprojekter, som

ellers skulle være udført i kommuner og regioner i de efterfølgende år.

Tiltag – implementeret den 29. maj 2020:

Kommuner og regioner har fået øget deres anlægslofter i 2021, hvilket giver dem mu-

lighed for at øge deres samlede offentlige investeringer og fremrykke investeringer,

som ellers ville være udført i de efterfølgende år.

Tiltag – vedtaget den 31. august 2020

Regeringen præsenterede en opdateret mellemfristet fremskrivning for dansk økonomi

frem mod 2025. Fremskrivningen lægger op til at føre en ekspansiv finanspolitik for at

understøtte den danske genopretning. Det har bl.a. inkluderet et betydeligt løft af de

offentlige investeringer på i alt 15 mia. kr. i perioden 2021-2025 med henblik på at un-

derstøtte den økonomiske aktivitet.

Tiltag – vedtaget den 28. juni 2021

Infrastrukturplanen for 2035. Regeringen har i perioden 2022 til 2035 afsat 106 mia.

kr. til nye investeringsprojekter for at forbedre den danske infrastruktur og dermed

lette trængslen og forbinde Danmark yderligere.

Status:

Siden coronakrisen ramte, har Danmark ført en målrettet og ekspansiv finanspolitik for

at understøtte og stimulere dansk økonomi. Det indebar også en indsats for at frem-

rykke offentlige investeringer for at stimulere økonomien – særligt i kommuner og regi-

oner.

Fremryk ældre offentlige investeringsprojekter

ril

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 484: Danmarks Nationale Reformprogram 2022

Bilag 1. Status på EU’s landespecifikke anbefalinger til Danmark fra 2021, 2020 og 2019

Boks 2

2020-anbefalinger om investeringstiltag

2020-anbefalinger

Status og tiltag

… og promover private investeringer for at fremme den økonomiske genopret-

ning

Fradraget betyder, at virksomhedernes kapitalomkostninger til investeringer i anlægs-

aktiver midlertidigt vil være lavere, og det forventes derfor at fradraget vil medføre en

stigning i investeringer i 2020, 2021 og 2022. Endvidere forventes det, at virksomhe-

derne vil fremrykke investeringer, der ellers var planlagt til 2023 eller senere.

En fremrykning af investeringer forventes at øge beskæftigelsen (efterspørgselseffekt)

i et vist omfang i de kommende år, særligt i en situation hvor Danmark er ramt af en

markant nedgang. Ydermere vil en midlertidig forhøjelse af afskrivningsgrundlaget øge

virksomhedernes likviditet på det korte og mellemlange sigt.

Således imødekommer initiativet anbefalingerne for Danmark i CSR om at fremrykke

investeringer i en grøn og digital omstilling, men også ved at sikre en fair overgang for

de mest påvirkede virksomheder ved implementeringen af en grøn skattereform.

Tiltag – implementeret den 13. april 2021

2) Permanent forhøjelse af beløbsgrænse for straksafskrivninger

Ifølge de gældende regler kan virksomheders investeringer i anlægsaktiver (maskiner,

udstyr, software, etc.) med en akkvisition under 14.100 kr. afskrives med det samme.

Det foreslås at den nedre grænse hæves til 30.000 kr.

En forhøjelse af grænsen vil særligt styrke incitamentet til at investere i informations-

og kommunikationsteknologi og kan hjælpe med at styrke likviditeten blandt virksom-

heder, som har overskud. Forhøjes grænsen til 30.000 kr. skønnes det med en vis

usikkerhed at omfanget af investeringer, der umiddelbart kan afskrives, øges med ca.

3 milliarder kroner.

Således imødekommer initiativet anbefalingerne for Danmark i CSR om at fremrykke

investeringer i en grøn og digital omstilling, men også ved at sikre en fair overgang for

de mest påvirkede virksomheder ved implementeringen af en grøn skattereform.

Tiltag – implementeret den 13. april 2021

3) Øgede skattemæssige incitamenter til F&U

Tiltag – implementeret den 13. april 2021

1) Grønt investeringsvindue: Den danske regering har gennemført et øget afskriv-

ningsgrundlag for investeringer i grønne anlægsaktiver (maskiner, udstyr, software

mv. ekskl. fossile maskiner) med yderligere 16 pct. af investeringsomkostningerne.

Dette gælder investeringer foretaget i 2020 (fra tidspunktet for forslaget) og frem til

2022.

ril

Status:

Den danske regering har implementeret fire tiltag med potentiale for at fremme private

investeringer: 1) investeringsvindue med fremskyndet afskrivning, 2) forhøjelse af be-

løbsgrænse for straksafskrivninger, 3) forhøjet fradrag til investeringer i forskning og

udvikling, og 4) afsat ca. 100 mio. kr. fra 2022 til 2024 til at støtte grønne initiativer og

øge energieffektivitet.

Danmarks Nationale Reformprogram 2022

ꞏ

April 2022

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 484: Danmarks Nationale Reformprogram 2022

Bilag 1. Status på EU’s landespecifikke anbefalinger til Danmark fra 2021, 2020 og 2019

Boks 2

2020-anbefalinger om investeringstiltag

2020-anbefalinger

Status og tiltag

Regeringen har øget selskabsskattefradraget for investeringer i forskning og udvikling

til 130 pct. gennem hele 2020-2022

Således imødekommer initiativet anbefalingerne for Danmark i CSR om at fremrykke

investeringer i en grøn og digital omstilling, men også ved at sikre en fair overgang for

de mest påvirkede virksomheder ved implementeringen af en grøn skattereform.

Tiltag – vedtaget den 12. december 2020

4) Øget støtte til grønne initiativer og forbedret energieffektivitet: Regeringen har afsat

yderligere 100 mio. kr. årligt i 2022 og 2023, 105 mio. kr. i 2024 og 10 mio. kr. i 2025

til at støtte investeringer i den grønne omstilling og øget energieffektivitet i fossil

brændstofproduktion.

Fokusér på investeringer i den grønne og digitale omstilling, med særligt fokus

på ren og effektiv produktion samt brug af energi.

Status:

Regeringen har i 2020 investeret massivt i den grønne omstilling.

Tiltag – implementeret den 19. maj 2020

Politisk aftale om grøn renovering af almene boliger. Aftalen øremærker 30,2 mia. kr.

fra Landsbyggefonden til renovering af den almene boligsektor i 2020-2026

Tiltag – vedtaget den 22. juni 2020

Klimaaftale for energi og industri mv. 2020: Aftalen prioriterede 22,5 mia. kr. til den

grønne omstilling frem mod 2030.

En række af aftalens tiltag såsom investeringer i elektrificering af industrien og grøn

opvarmning er allerede blevet implementeret, og andre storskala-projekter som inve-

steringer i CC(U)S, PtX og off-shore-vindenergi (energiøer) bliver i øjeblikket imple-

menteret. Aftalen fremrykker og øger desuden midlerne til den grønne omstilling af

vejtransporten.

Tiltag – vedtaget den 6. december 2020

Aftale om stimuli og grøn genopretning: I finanslovsaftalen 2021 prioriteres 3 mia. kr.

til en grøn genopretning af dansk økonomi (2021-2025). Aftalen omfatter investeringer

i CCS, grønne boligrenoveringer, grøn varme og øgede midler til den grønne omstil-

ling af vejtransporten. Tiltagene træder i kraft fra 2021.

Tiltag – vedtaget den 8. december 2020

Aftale om grøn skattereform – fase 1: Som en del af reformen prioriteres 5,8 mia. kr. til

særlige ordninger og fradrag for øgede investeringer i grønne og digitale produktions-

kapaciteter, der sikrer, at virksomheder har tilstrækkelige incitamenter og muligheder

for at forberede sig på en øget og mere ensartet CO

-beskatning.

Tiltag – vedtaget den 4. november 2020

Aftale om forskningsreserven 2021 øremærkede 2,7 mia. kr. til grøn forskning, herun-

der 0,7 mia. kr. til missionsdrevet grøn forskning i blandt andet PtX og CCS. Tiltaget

træder i kraft fra 2021.

Status (digitalisering):

Digitalisering er en central prioritet for regeringen, og Danmark er generelt frontløber i

internationale sammenligninger om digitalisering. Eksempelvis var Danmark rangeret i

Danmarks Nationale Reformprogram 2022

ꞏ

April 2022

ril

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 484: Danmarks Nationale Reformprogram 2022

Bilag 1. Status på EU’s landespecifikke anbefalinger til Danmark fra 2021, 2020 og 2019

Boks 2

2020-anbefalinger om investeringstiltag

2020-anbefalinger

Status og tiltag

top 5 blandt OECD-landes digitalisering af den offentlige sektor. EU-Kommissionens

rapporter viser desuden, at Danmark betragtes som et toppræsterende land på digita-

liseringsfronten. Derfor rangerer Danmark på en tredjeplads i

Digital Economy and So-

ciety Index (DESI),

et indeks af Kommissionen, der rangerer EU-medlemsstaters digi-

tale færdigheder.

Regeringen stræber efter at fortsætte digitaliseringsindsatsen. Regeringen har blandt

andet påbegyndt arbejdet med en ny national digitaliseringsstrategi samt en ny natio-

nal strategi for cyber- og informationssikkerhed, der har til formål at højne digital sik-

kerhed i samfundet samt at styrke forsvaret mod cybertrusler.

Tiltag – annonceret den 6. oktober 2020

Regeringens kommende digitaliseringsstrategi.

Tiltag – annonceret den 17. september 2020

Ny national strategi for cyber- og informationssikkerhed (2022-2024).

Tiltag – vedtaget den 16. marts 2021

Regeringens Digitaliseringspartnerskab (annonceret den 16. marts 2021): Regeringen

har indgået et digitaliseringspartnerskab med repræsentanter fra industrien og ar-

bejdsmarkedet samt førende eksperter på området. Partnerskabet har til formål at af-

give anbefalinger til en række digitaliseringsindsatser. Anbefalingerne vil danne grund-

lag for en ny og samlet digitaliseringsstrategi fra regeringen.

Tiltag – vedtaget den 6. december 2020

Digitaliseringsfonden (annonceret den 6. december 2020): Med Finanslovsaftalen for

2021 afsættes 125 mio. kr. årligt i perioden 2022-2025 til en digitaliseringsfond. Tilde-

lingen af midlerne vil blive besluttet senere.

Bæredygtig tranport

Der er med Aftale om Infrastrukturplan 2035 af 28. juni 2021 og Rådets godkendelse

af den danske genopretningsplan af 13. juli 2021 afsat flere midler til grønne transport-

ordninger, offentlig transport, ladeinfrastruktur og øget vejkapacitet, ligesom investe-

ringerne er fremrykket.

… samt forskning og innovation.

Status:

Investeringer i forskning er en prioritet for Danmark. Det offentlige forsknings- og ud-

viklingsbudget har udgjort ca. 1 % af BNP siden 2009. Det offentlige forsknings- og

udviklingsbudget udgjorde ca. 25,3 milliarder kroner i 2021, svarende til mere end 1 %

af BNP, hvilket gør Danmark til et af de europæiske lande, der bruger mest på forsk-

ning og innovation målt i procent af BNP.

2022 udgjorde Danmarks øremærkede offentlige udgifter til grøn forskning og innova-

tion 2,4 mia. kr.

I en rapport offentliggjort i november 2019 gennemgik et internationalt ekspertpanel

det danske innovationssystem og konstaterede, at Danmark klarer sig godt, men

mangler en overordnet strategi. Peer Reviewet blev overvåget af Policy Support Faci-

lity Team i Europa-Kommissionens Generaldirektorat for Forskning og Innovation.

ril

Danmarks Nationale Reformprogram 2022

ꞏ

April 2022

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 484: Danmarks Nationale Reformprogram 2022

Bilag 1. Status på EU’s landespecifikke anbefalinger til Danmark fra 2021, 2020 og 2019

Boks 2

2020-anbefalinger om investeringstiltag

2020-anbefalinger

Status og tiltag

Det internationale ekspertpanel anbefaler Danmark at have en klar, overordnet strate-

gisk retning, der kan løfte innovationsniveauet, og fastholde Danmark som et attraktivt

land for forskning og udvikling.

Panelets generelle anbefalinger stemmer godt overens med regeringens ambitioner,

hvor et af de primære mål for dansk forskning og innovation er at bidrage til den

grønne omstilling. Derfor fremlagde regeringen i september 2020 en ny grøn forsk-

ningsstrategi, der sætter en klar retning for grøn forskning og innovation i Danmark.

Tiltag – vedtaget den 6. december 2020

I 2022 vil det danske offentlige budget til forskning og innovation udgøre mere end 1,0

procent af BNP.

Tiltag – vedtaget den 28. september 2020

Den danske regering præsenterede i september 2020 en ny grøn forskningsstrategi,

der sætter en klar retning for grøn forskning og innovation i Danmark.

Støt en integreret innovationsstrategi med et bredere investeringsgrundlag

Status:

Danmark er et af de lande i Europa, der investerer mest i forskning og innovation målt

i procent af BNP. De offentlige investeringer i forskning og udvikling udgør omkring 1

% af BNP, mens den private sektor investerer for omkring 2 % af BNP.

Regeringen har i 2020 iværksat flere initiativer med potentiale til at understøtte en in-

tegreret innovationsstrategi og udvide investeringsgrundlaget.

Tiltag – vedtaget den 8. december 2020

Den danske regering har øget fradraget for F&U i 2020, 2021 og 2022 for at styrke

forskning og innovation i den private sektor. Initiativet sænker omkostningerne til F&U

og kan dermed øge investeringerne.

Tiltag – vedtaget den 28. september 2020

I september 2020 fremlagde regeringen en ny grøn forskningsstrategi. Den grønne

forskningsstrategi sætter en klar retning for den grønne forskning og innovation i Dan-

mark og dækker hele innovationsværdikæden. Et af de nye tiltag i strategien er det

grønne forsknings- og innovationspartnerskab. De grønne partnerskaber styrker sam-

arbejdet mellem private og offentlige institutioner ved at hjælpe dem med at dele viden

og best practice for at fokusere og accelerere innovationer rettet mod specifikke udfor-

dringer i den grønne omstilling. Partnerskaberne dækker hele værdikæden, fra grund-

videnskab til store demonstrationsprojekter.

Folketinget og den danske regering er blevet enige om at afsætte 700 millioner kroner

i 2021 til de nye grønne forsknings- og innovationspartnerskaber. Finansieringen af

programmet er en del af en ekstraordinær prioritering af forskning i grøn innovation og

grønne løsninger.

Tiltag – annonceret den 14. september 2020

Aftale om oprettelse af Danmarks grønne fremtidsfond (DGF). Aftalen omfatter en in-

vesteringskapacitet på 25 mia. kr. til at investere i grønne løsninger i Danmark. Inve-

steringerne fra DGF kommer med et krav om private medinvesteringer. Det forventes,

Danmarks Nationale Reformprogram 2022

ꞏ

April 2022

ril

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 484: Danmarks Nationale Reformprogram 2022

Bilag 1. Status på EU’s landespecifikke anbefalinger til Danmark fra 2021, 2020 og 2019

Boks 2

2020-anbefalinger om investeringstiltag

2020-anbefalinger

Status og tiltag

at DGF kan være med til at bane vejen for private investeringer svarende til 85 mia.

DKK.

Fokusér den investeringsrelaterede økonomiske

politik på uddannelse og kvalifikationer

Fokusér på investeringsrelateret økonomisk politik om

uddannelse og kvalifikationer, forskning og innovation

for at udvide innovationsgrundlaget til at omfatte flere

virksomheder og til bæredygtig transport til at

håndtere trængsel

Fokusér den investeringsrelaterede økonomiske politik på uddannelse og kvali-

fikationer

Status

Den danske regering har løbende investeret i nye politikker rettet mod uddannelse og

færdigheder og har øget midlerne til disse områder betydeligt.

Dagtilbud:

I 2020 besluttede Danmark at lave en lov om minimumsnormeringer for

pædagoger pr. barn i daginstitutioner. Med denne lov vil Danmark fra 2024 og frem

bl.a. investere yderligere ca. 1,8 mia. kr. årligt i ekstra pædagoger fra 2024 og frem.

Grundskole:

Midlerne til grundskolen øges med 275 mio. kr. i 2020, 400 mio. kr. i

2021, 550 mio. kr. i 2022 og 807 mio. kr. årligt i 2023 og frem. Midlerne bruges til at

ansætte flere lærere.

Desuden er der med finanslovaftalen for 2022 blevet prioriteret 109 mio. kr. i 2023 og

200 mio. kr. årligt fra 2024 og frem til bedre muligheder for at starte i grundskolen et år

senere. Derudover er der med finanslovaftalen for 2022 prioriteret 65 mio. kr. i 2022

og 125 mio. kr. fra 2023 og fremefter til styrkelse af læreruddannelsen.

Endelig er midlerne til efterskoleophold øget med mere end 400 mio. kr. i 2022-2025

for at støtte udsatte børn og unges udvikling og trivsel hele dagen igennem.

Ungdoms- og videregående uddannelser:

Fra 2020 og fremefter er det eksisterende

omprioriteringsbidrag blevet annulleret, hvilket øger finansieringen til uddannelsesin-

stitutionerne med ca. 678 mio. kr. om året. Med finanslovaftalen for 2021 er erhvervs-

uddannelsessystemet (EUD) blevet styrket med 160 mio. kr. årligt fra 2021-2024. Des-

uden er der afsat yderligere midler til erhvervsuddannelsessystemet via følgende initi-

ativer:

- 144 mio. kr. årligt fra 2020-2024 til "videnscentre".

- 168 mio. kr. årligt fra 2020-2023 til at øge kvaliteten af erhvervsuddannelsessyste-

met.

Derudover er der prioriteret mere end 200 mio. kr. om året til styrkelse af de gymnasi-

ale uddannelser i 2021-2024. Desuden er det midlertidigt øgede budget på ca. 300

2019-anbefalinger

Boks 3

2019-anbefalinger om investeringstiltag

ril

Tiltag – annonceret den 15. juni 2020

Aftale om at lave en 3 mia. kr. offentlig genstartsfond administreret gennem Vækstfon-

den. Fonden sikrer solvens til ellers sunde SMV'er. Dette hjælper med at fremme et

fortsat innovativt erhvervsmiljø.

Danmarks Nationale Reformprogram 2022

ꞏ

April 2022

Status og tiltag

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 484: Danmarks Nationale Reformprogram 2022

Bilag 1. Status på EU’s landespecifikke anbefalinger til Danmark fra 2021, 2020 og 2019

Boks 3

2019-anbefalinger om investeringstiltag

2019-anbefalinger

Status og tiltag

mio. kr. årligt til universitetsuddannelser inden for humaniora og samfundsvidenskab

blevet forlænget til 2022, og loftet over "dobbeltuddannelser" er blevet fjernet fra 2020

og frem, hvilket betyder yderligere 170 mio. kr. årligt i merudgifter til videregående ud-

dannelser fra 2023 og frem.

Tiltag – implementeret den 1. januar 2020

Annullering af omprioriteringsbidraget.

Tiltag – annonceret den 6. december 2020

Lov om minimumsnormeringer i daginstitutioner.

Tiltag – vedtaget den 1. januar 2020

Højere bevilling til folkeskolen.

Danmarks Nationale Reformprogram 2022

ꞏ

April 2022

Tiltag – vedtaget den 28 maj 2020 og den 21 november 2020

Trepartsaftaler om erhvervsuddannelser.

Tiltag – annonceret den 6. december 2021

Med finanslovaftalen for 2022 er der afsat 95 mio. kr. i 2023, 146 mio. kr. in 2024, 199

mio. kr. i 2025 og 154 mio. kr. årligt fra 2026 og frem med henblik på at sænke klasse-

loftet fra 28 til 26 elever i 0.-2. klasse i folkeskolen.

Forskning og innovation for at udvide innovationsgrundlaget til at omfatte flere

virksomheder

Status:

Den danske regering har i 2020 iværksat flere initiativer for at understøtte en integre-

ret innovationsstrategi for at øge investeringerne. Den danske regering har øget forsk-

nings- og udviklingsskattefradraget i 2020, 2021 og 2022 for at styrke forskning og in-

novation i den private sektor, hvilket kan udvide investeringsgrundlaget. Med den dan-

ske genopretningsplan fremlagde regeringen desuden planer om at diversificere forsk-

ningen ved at understøtte den grønne og digitale omstilling, langsigtet vækst og øge

incitamenterne til forskning og udvikling i virksomhederne.

… og til bæredygtig transport til at håndtere trængsel

Der er med Aftale om Infrastrukturplan 2035 af 28. juni 2021 og Rådets godkendelse

af den danske genopretningsplan af 13. juli 2021 afsat flere midler til grønne transport-

ordninger, offentlig transport, ladeinfrastruktur og øget vejkapacitet, ligesom investe-

ringerne er fremrykket.

Forskning:

Den danske regering har sammen med resten af Folketingets partier afsat

18,8 milliarder kroner til forskning og udvikling, hvoraf 2,4 milliarder kroner vil blive

målrettet forskningsområder inden for grøn omstilling og klimaforandringer. Desuden

har den danske regering permanent forhøjet skattefradraget for forskning og udvikling.

ril

Desuden indgik den danske regering og de danske lønmodtager- og arbejdsgiverorga-

nisationer en række trepartsaftaler i 2020 om erhvervsuddannelser. Med disse aftaler

er der i alt investeret 6,1 mia. kr. i erhvervsuddannelser i 2020, og yderligere 500 mio.

kr. årligt er øremærket til nye initiativer fra 2021 og fremefter.

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 484: Danmarks Nationale Reformprogram 2022

Bilag 1. Status på EU’s landespecifikke anbefalinger til Danmark fra 2021, 2020 og 2019

2020 og 2019-anbefalinger om bekæmpelse af hvidvask

Boks 4

2020-anbefalinger om bekæmpelse af hvidvask

2020-anbefalinger

Forbedre effektiviteten af overvågningen mod

hvidvaskning af penge og effektivt håndhæve

rammerne for bekæmpelse af hvidvask.

Status og tiltag

Forbedre effektiviteten af overvågningen mod hvidvaskning af penge og effektivt

håndhæve rammerne for bekæmpelse af hvidvask

Status:

Bekæmpelse af hvidvask og finansiering af terror har høj prioritet for den danske rege-

ring. Danmark har gjort betydelige fremskidt i indsatsen mod hvidvask og finansiering

af terror i de seneste år. Den danske regering har sammen med et bredt flertal i Folke-

tinget vedtaget flere tiltag til at styrke AML og CTF-rammen og intensivere AML/CTF-

tilsynet, som beskrevet nedenfor. Den danske regering vil fortsætte indsatsen mod

hvidvask og finansiering af terror og træffe de nødvendige foranstaltninger til yderligere

at forbedre effektiviteten af hvidvasktilsynet og effektivt håndhæve rammerne for be-

kæmpelse af hvidvask.

Tiltag – vedtaget i april 2020

Et bredt flertal i Folketinget blev enige om at styrke AMLF med 1.000 årsværk og otte

nye skattekontorer på tværs af landet i fire etaper fra 2020-2030 med en øjeblikkelig

stigning på 250 årsværk og to nye skattekontorer.

De initiale 250 årsværk vil hjælpe med

‐

Indsatsen i AML og retshåndhævelse

‐

Bekæmpelse af skatteunddragelse og skattesvig

‐

Yderligere styring af moms

I marts 2021 nåede parterne til enighed om anden etape. Denne inkluderede yderli-

gere 250 årsværk og to nye skattekontorer. De yderligere 250 årsværk skal hjælpe

med:

‐

Governanceindsats med hensyn til SMV'er

‐

Fokus på store virksomheder og organiseret kriminalitet

‐

Governance af nye forretningsmodeller

Tiltag – vedtaget i januar 2020

I marts 2019 blev der indgået en bred politisk aftale om yderligere initiativer til styrkelse

af indsatsen mod finansiel kriminalitet. Aftalen indeholder 16 omfattende initiativer,

som skærper reguleringen om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og terrorfi-

nansiering samt initiativer til styrkelse af hvidvasktilsynet. Alle tiltag går ud over kra-

vene i fjerde og femte AMLD.

Initiativerne inkluderer:

1) Markant styrkelse af kontrol- og indgrebsbeføjelser

2) Betydelig skærpelse af sanktionsmulighederne

3) Øgede ressourcer og klarere organisatorisk fokus

Den første kategori omfatter bl.a. at Finanstilsynet får en bred adgang til at udstede

administrative bødeforelæg for overtrædelser af hvidvaskloven. Dette tiltag vil sikre en

Tiltag – vedtaget i juni 2021:

I juni 2021 introducerede regeringen en ekspertgruppe med henblik på at analysere

mulighederne for at styrke lovgivningen gældende for almennyttige fonde i en styrket

indsats i bekæmpelse af hvidvask og finansiering af terrorisme.

ril

Danmarks Nationale Reformprogram 2022

ꞏ

April 2022

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 484: Danmarks Nationale Reformprogram 2022

Bilag 1. Status på EU’s landespecifikke anbefalinger til Danmark fra 2021, 2020 og 2019

Boks 4

2020-anbefalinger om bekæmpelse af hvidvask

2020-anbefalinger

Status og tiltag

mere effektiv håndhævelse af loven. Derudover får tilsynet mulighed for at indsætte en

særlig sagkyndig person til at følge en virksomhed i en periode med henblik på at sikre

opfølgning på påbud og generel sikring af overholdelse af lovgivningen. I februar 2021

har Finanstilsynet indsat uafhængige eksperter i Danske Bank til overvågningen af

bankens udførelse af sin plan for at bekæmpe finansiel kriminalitet.

Den anden kategori indebærer væsentlig højere sanktioner for bl.a. grove overtrædel-

ser af hvidvaskloven og indberetning af forkerte oplysninger til Finanstilsynet, hvor

strafferammen forhøjes til fængsel indtil 2 år, og 3 år for ledelsesmedlemmer i SIFI-in-

stitutter. Det inkluderer også at forældelsesfristen for seriøse overtrædelser af hvid-

vaskloven og loven om finansiel virksomhed er blevet udvidet til 10 år.

Som en del af den tredje kategori er der tilført Finanstilsynet væsentligt øgede ressour-

cer fra 2019 og frem. Det har bl.a. medført at Kontoret for Hvidvask og Terrorfinansie-

ring har kunnet øge medarbejderantallet med 60 pct. Dette har gjort det gjort muligt at

betragteligt øge antallet af inspektioner fra 35 i 2019 til 45 i 2020. I 2010 var antallet af

inspektioner 0-5 per år.

Lovrammen, der implementerede disse initiativer, trådte i kraft i januar 2020.

Tiltag – implementeret i januar 2020

Danmarks Nationale Reformprogram 2022

ꞏ

April 2022

I november 2019 opsatte den danske regering Operativt Myndighedsforum som led i

den nationale strategi for bekæmpelse af hvidvask og finansiering af terror. Forummet

er oprettet i et forsøg på at styrke det operative samarbejde og koordinering mellem

danske politimyndigheder, skattemyndigheder og andre myndigheder, der er involveret

i bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering. Medlemmerne mødes månedligt for at

dele multi- og bilateral information, emner, tendenser og koordinering af specifikke sa-

ger.

Tiltag – vedtaget i november 2020

Finanstilsynet har opbygget en ny risikovurderingsmodel til at understøtte den risikoba-

serede tilgang, og i 2020 blev lovgrundlaget for Finanstilsynet til at indhente data, der

er nødvendig for den individuelle risikovurdering af forpligtede enheder, gennemført.

Modellen styrker den risikobaserede tilgang ved at tillade Finanstilsynets afdeling for

bekæmpelse af hvidvask/bekæmpelse af terrorfinansiering at målrette sine aktiviteter

mod højrisikoområder. Resultattavlemodellen estimerer den iboende risiko på en

række datapunkter baseret på data indsendt af de forpligtede enheder. Derudover fo-

retager den en vurdering af den resterende risiko ved at bruge forskellige indikatorer

som proxyer for kontroleffektivitet. Risikovurderingen er baseret på kvartals-/årsrappor-

ter fra alle 1.900 forpligtede finansielle enheder. De vil rapportere om 26 parametre.

Den nye databaserede risikovurdering starter med det første datasæt i maj 2021 og

modellen vil blive brugt i Finanstilsynets tilsynsplan fra 2021.

Tiltag – annonceret i november 2020

I 2020 fremsatte den danske regering et udkast til et lovforslag, der indeholder et for-

slag om, at udbydere af børstjenester vedrørende virtuelle valutaer, overførsel af virtu-

elle aktiver og udbydere af administrationsydelser i forbindelse med virtuel formueakti-

vitet omfattes af anti-hvidvaskloven i overensstemmelse med Financial Action Task

Force-definitionen af udbydere af virtuelle aktiver. Udkastet til lovforslaget indeholder

desuden et forslag om at sænke den lovmæssige grænse for størrelsen af kontante

transaktioner fra 50.000 kr. til 20.000 kr.

ril

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 484: Danmarks Nationale Reformprogram 2022

Bilag 1. Status på EU’s landespecifikke anbefalinger til Danmark fra 2021, 2020 og 2019

Boks 4

2020-anbefalinger om bekæmpelse af hvidvask

2020-anbefalinger

Status og tiltag

Tiltag – vedtaget i september

Den Danske Finansielle Efterretningsenhed har siden 2018 fået tildelt yderligere res-

sourcer. Antallet af medarbejdere er steget fra 28 i 2019 til 35 årsværk ved udgangen

af 2020. Siden 2017 er antallet af medarbejdere mere end fordoblet.

Projektgruppen fremlagde deres rapport i juli 2021. Rapporten bestod af tre hovedan-

befalinger:

‐

En ny model for risikoklassificering (vedtaget november 2020, se ovenfor)

‐

En ny model for digital registrering

‐

En vejledning til de formelle rammer, organisationer skal agere inden for, når de

interagerer med finansielle institutioner

Sikre effektivt tilsyn og håndhævelse af rammerne for

Sikre effektivt tilsyn og håndhævelse af rammerne for bekæmpelse af

bekæmpelse af hvidvaskning af penge

hvidvaskning af penge

Status:

Se venligst status rapporteret i relation til 2020-CSR3.

Tiltag – vedtaget i januar 2020

I marts 2019 vedtog et bredt flertal i Folketinget ny lovgivning som inkluderer 16 nye

omfattende initiativer, som skal styrke AML og CTF rammerne og intensivere

AML/CTF tilsynet. Alle tiltag går ud over kravene i fjerde og femte AMLD. For yderlig

beskrivelse, se venligst ovenstående svar til 2020-anbefalingen.

Tiltag – vedtaget i februar 2021

Den danske regering har i februar 2021 nedsat en offentlig-privat projektgruppe, som

skal undersøge mulighederne for udviklingen af et effektivt fælles system til overvåg-

ning af pengestrømme på tværs af pengeinstitutter i kampen mod hvidvask, terrorfi-

nansiering og momssvig. En indledende undersøgelse afsluttet i 2020 har vist, at myn-

dighederne ved at samkøre bankernes transaktionsdata med moms-, forretnings- og

indberetningsdata bedre kan identificere mistænkelig adfærd, handle mere proaktivt

mod kriminelle og kassere ikke-relevante sager.

ril

Antallet af anmeldelser af mistænkelige transaktioner, indberetninger om mistænkelige

aktiviteter og terrorfinansieringsrapporter videregivet fra Finanstilsynet til politiet og

Statsadvokaten for alvorlig økonomisk og international kriminalitet er steget markant

fra 5.234 i 2019 til 8.499 i 2020. Til sammenligning var antallet af anmeldelser til poli-

tiet og statsanklageren for alvorlig økonomisk og international kriminalitet 1.588 i 2017.

Danmarks Nationale Reformprogram 2022

ꞏ

April 2022

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 484: Danmarks Nationale Reformprogram 2022

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 484: Danmarks Nationale Reformprogram 2022

Tabel 1

Status på milpæle og mål i genopretningsplanen

CSR Subpart

2020.CSR1.subpart2

Measure name

Measures to ensure

stocks of critical drugs

Digital solutions in the

health care sector

Digital solutions in the

health care sector

Digital solutions in the

health care sector

Clinical study on effect

of COVID-19

Emergency manage-

ment & monitoring of

critical medical

products

Organic Farming

Milestone name

2020.CSR1.subpart2

2020.CSR2.subpart3

2020.CSR1.subpart2

2020.CSR2.subpart3

2020.CSR2.subpart5

Organic transition in

Public Kitchens

Organic innovation

centres

Plant-based Organic

projects

Climate technologies

in agriculture

Climate technologies

in agriculture

Rehabilitation of indus-

trial sites and contami-

nated land

Rehabilitation of indus-

trial sites and contami-

nated land

Report of the assessment of stocks of critical drugs by

the Danish Medicines Agency to be made available

aiming to avoid situations with a shortage of important

drugs in Denmark.

Evaluation of patient involvement and widespread use of

telemedicine to be made available by the Danish Ministry

of Health in close collaboration with Danish Regions.

Develop and make available facilities for telemedicine

consultation (KontaktLæge) for multiple platforms.

Implementation of a digital questionnaire in the app

"MinLæge" ("My Doctor")

Report on a study conducted by Trial Nation and Aarhus

University Hospital on the effects and side effects of

COVID-19 vaccines to be made available to the Danish

Ministry of Health.

Implement an optional IT-system to report on the side ef-

fects of the COVID-19 vaccines into 1 250 general practi-

tioners’ local

digital platforms.

At least 40 projects under The Foundation for Organic

Farming completed

Increase the share of organic products used in public

kitchens to at least 35%

At least 6 projects supporting organic innovation have

been complete

At least 10 projects that aims to support the development

of more organic, plant-based food is completed

Call for applications for the subsidy schemes for climate

technologies in agriculture (brown biorefineries) is com-

pleted

Setup of 1 full-scale biorefinery

Minimum 4 project application to rehabilitate an industrial

site or contaminated land have been approved.

Report on midway status for work realised on approved

projects and corrective action taken where needed

Det bemærkes, at dataudtræk til tabel 1 fra FENIX er foretaget på baggrund af seneste opdatering med frist ultimo no-

vember 2021.

Danmarks Nationale Reformprogram 2022

ꞏ

April 2022

ril

Due date

2021-12-31