Notat til Folketingets Europaudvalg om afgivelse af indlæg i præjudi-
ciel sag for EU-Domstolen C-718/21, L.G. mod
Krajowa Rada Sądow-
nictwa
Indledning og baggrund
Den polske højesteret (Sąd
Najwyższy)
har ved kendelse af 20. oktober 2021 forelagt
EU-Domstolen to præjudicielle spørgsmål om fortolkningen af artikel 19, stk. 1, 2.
afsnit, i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) om domstolenes uafhængighed i
en sag, der drejer sig om polske regler om kompetence til at træffe afgørelse i sager
vedrørende anmodning om forlængelse af en dommers embedsperiode efter opnået
pensionsalder på 65 år.
Spørgsmålene er rejst i en appelsag til prøvelse af det nationale domstolsråds (Krajowa
Rada Sądownictwa)
(Domstolsrådet) afgørelse om, at det var ufornødent at træffe afgø-
relse i en sag om, hvorvidt en dommer (L.G.) ved en polsk byret, kan fortsætte i dom-
merembedet efter opnåelse af pensionsalderen. Domstolsrådet begrundede afgørelsen
med, at L.G. havde overskredet fristen for indgivelse af erklæringen om at ville fort-
sætte i dommerembedet.
Det første forelagte spørgsmål drejer sig om, hvorvidt EU-retten er til hinder for en
national bestemmelse
1
, hvorefter en dommers ønske om at fortsætte i dommerembe-
det efter 65. år, kun kan imødekommes, såfremt en anden myndighed
–
det polske Dom-
stolsråd
–
giver samtykke. Det andet spørgsmål vedrører karakteren af en national regel
om frist for en sådan ansøgning.
Kontekst
Enhed:
JTEU
Sagsbehandler:
Maria Søndahl Wolff og
Thomas Svenningsen
Dato:
31. marts 2022
Sagsnummer:
2022
–
11432
Den forelagte sag skal ses i lyset af den række af yderligere sager forelagt af polske
domstole og anlagt af Kommissionen om kerneværdierne i EU’s retsstatsprincip fast-
sat i artikel 2 TEU og udmøntet i artikel 19, stk. 1, 2. afsnit, TEU om domstolenes
uafhængighed, der er et princip, som ligeledes er nedfældet i Chartrets artikel 47. Det
følger af fast retspraksis om disse bestemmelser, at medlemsstaterne er forpligtet til at
organisere deres retssystem
på en sådan måde, at princippet om domstolenes uafhængighed
efterleves, og at dommere kan udføre deres funktioner uafhængigt og beskyttet mod
indblanding eller pres udefra, herunder beskyttet mod uretmæssig afkortelse af deres
embedsperiode
2
.
Kronologisk set blev der således første
gang i EU’s historie fastslået
en overtrædelse
af artikel 19, stk. 1, 2. afsnit, TEU i dom af 24. juni 2019 i sag
C-619/18,
Kommissio-
nen mod Polen, idet Polen dels havde anvendt den foranstaltning, hvorved pensions-
alderen for dommere tvangsmæssigt blev nedsat, dels gav præsidenten en
skønsmæssig
Artikel 69 § 1b, første pkt. i lov af 27.7.2001 om de almindelige domstoles organisation.
Jf. navnlig dom af 27. februar 2018 i sag C-64/16, Associação Sindical dos Juízes Portugueses, præmis
43-45, dom af 24. juni 2019 i sag C-619/18, Kommissionen mod Polen, præmis 71-77, dom af 19.
november 2019 i de forenede sager C-585/18, C-624/18 og C-625/18, A.K. m.fl., præmis 120-126 samt
dom af 15. juli 2021 i sag C-791/19, Kommissionen mod Polen, præmis 58-60.
1
2