EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 429: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/5-21

Europaudvalget 2021-22
EUU Alm.del Bilag 429
Offentligt

Europaudvalget

Referat af

36.

europaudvalgsmøde

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

fredag den 28. maj 2021

kl. 11.00

vær. 2-133

Eva Kjer Hansen (V), formand, Henrik Møller (S), næstformand. Ida

Auken (S), Jens Joel (S), Jens Rohde (KD), Rasmus Nordqvist (SF),

Søren Søndergaard (EL), Kim Valentin (V), Christoffer Aagaard Mel-

son (V), Alex Ahrendtsen (DF), Katarina Ammitzbøll (KF) og Peter

Seier Christensen (NB).

Transportminister Benny Engelbrecht, klima-, energi- og forsynings-

minister Dan Jørgensen og statsminister Mette Frederiksen.

Desuden deltog:

Henrik Møller fungerende som formand under hele mødet.

Punkt 1. Rådsmøde (transport, telekommunikation og energi

–

transportdelen) den 3.

juni 2021

EUU alm. del (20201)

–

Bilag 560 (kommenteret dagsorden)

Transportministeren:

Jeg vil i dag gennemgå i alt seks sager, som er på dagsordenen til rådsmø-

det for transport den 3. juni 2021. Alle sagerne forelægger jeg til orientering.

Jeg vil indlede med at forelægge tre sager, som alle er på dagsordenen til generel indstilling. Det

drejer sig om:

Single European Sky II Plus-pakken

Udlejningsdirektivet

Direktivet om anerkendelse af erhvervskvalifikationer for sejlads på indre vandveje

Sidstnævnte forelægger jeg på vegne af erhvervsministeren, som i øjeblikket er i isolation efter at

være vendt tilbage fra et andet rådsmøde i Bruxelles i går.

Herefter vil jeg forelægge tre ikke-lovgivningssager sager, som er på dagsordenen til enten vedta-

gelse eller drøftelse. Disse handler om:

Rådskonklusioner om fremme af jernbanetransport i fremtidens bæredygtige og smarte

mobilitet

Rådskonklusioner om Kommissionens Strategi for bæredygtig og smart mobilitet

Side 1093

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 429: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/5-21

36. europaudvalgsmøde 28/5 2021

Udveksling af synspunkter om vejen frem for Kommissionens Strategi for bæredygtig og

smart mobilitet

Når jeg har forelagt dagsordenen for udvalget, vil jeg under

Siden sidst

give en kort tidlig oriente-

ring af et kommende grønt forslag på luftfartsområdet; det såkaldte RefuelEU Aviation.

1. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) om

gennemførelsen af det fælleseuropæiske luftrum (SES) (omarbejdning) (SES II+

forslaget)

–

Generel indstilling

KOM (2013) 0410

Rådsmøde 3798

–

transport, tele og energi

–

Bilag 3 (samlenotat side 2)

EUU alm. del (20131)

–

Bilag 188 (udvalgsmødereferat side 338 FO,

forhandlingsoplæg vedr. det oprindelige forslag forelagt 29/11-13)

Transportministeren:

Jeg forelagde sagen i sidste uge som forhandlingsoplæg forud for forbere-

delsen af den generelle indstilling i Coreper. I dag vil jeg derfor gøre det helt kort.

Formål

Formålet er at tilvejebringe et sikkert og fleksibelt europæisk lufttrafikstyringssystem. Et system,

som skal kunne håndtere de kapacitetsproblemer, vi oplevede før covid-19. Systemet skal også

sikre mere direkte flyruter og dermed nedbringe udledningen af CO

Selv om formålet med forslaget ikke kan anfægtes, var jeg forbeholden over for Kommissionens

forslag. Det skyldes ikke mindst, at Kommissionen ikke har udarbejdet en ny konsekvensanalyse,

og at regeringen finder flere af elementerne i forslaget for vidtgående i forhold til den danske selv-

bestemmelse over vores luftrum.

Kompromisforslaget til den generelle indstilling imødekommer imidlertid de danske bekymringer.

Regeringens holdning

Derfor støtter vi fra regeringens side kompromisforslaget, som det foreligger nu. Regeringen støtter

overordnet forslagets målsætning, herunder at fastholde og øge ambitionsniveauet for SES med

henblik på at høste miljømæssige, kapacitetsmæssige og omkostningsmæssige fordele ved en re-

duktion af fragmenteringen af det europæiske luftrum.

I forhandlingerne vil regeringen være særlig opmærksom på opretholdelsen af dansk kontrol over

dansk luftrum. Samtidigt vil det også være særligt vigtigt for regeringen, at hverken Kommissionen

eller et såkaldt Performance Review Body tildeles beføjelser til at sanktionere lufttrafiktjenesteudby-

dere for manglende overholdelse af præstationsplaner, da regeringen mener, at dette er en natio-

nal kompetence.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

Side 1094

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 429: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/5-21

36. europaudvalgsmøde 28/5 2021

2. Kommissionens ændringsforslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)

2018/1139, hvad angår Den Europæiske Unions Luftfartssikkerhedsagenturs (EASA)

kapacitet til at fungere som præstationsevalueringsorgan for det fælles europæiske

luftrum (EASA-forslaget)

–

Generel indstilling

KOM (2020) 0577

Rådsmøde 3798

–

transport, tele og energi

–

Bilag 3 (samlenotat side 21)

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Side 1095

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 429: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/5-21

36. europaudvalgsmøde 28/5 2021

3. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2006/1/EF

om anvendelse af udlejningskøretøjer uden fører til godstransport ad landevej

(udlejningsdirektivet)

–

Generel indstilling

KOM (2017) 0282

–

KOM (2017) 0282 - svar på spm. 1 om, hvilken rabatordning

der eksisterer for udlændinge, der ønsker at leje personbil i Danmark, fra

skatteministeren

EU-note (20161)

–

E 36 (EU-note af 25/8-17 om vejpakken)

KOM (2017) 0282

–

Bilag 2 (faktaark af 28/8-17 om EU's vejpakke)

KOM (2017) 0282

–

Bilag 3 (materiale fra møde i TRU 21/6-17)

Rådsmøde 3798

–

transport, tele og energi

–

Bilag 3 (samlenotat side 30)

Rådsmøde 3696

–

transport, tele og energi

–

Bilag 4 (skriftlig forelæggelse af

28/5-19)

EUU alm. del (20171) - Bilag 725 (udvalgsmødereferat side 873 FO,

forhandlingsoplæg forelagt 9/5-18)

Transportministeren:

Forslaget blev fremsat i maj 2017 som en del af første del af Vejpakken og

blev oprindelig forhandlet parallelt med de øvrige Vejpakke-forslag om køre- og hviletid, udstatione-

ring og cabotage. De andre dele af vejpakken er som bekendt vedtaget. Det var bl.a. et ønske fra

Vejtransportalliancen, som Danmark er en del af, at man først fik afsluttet de andre lovforslag. For-

slaget blev forelagt for udvalget som forhandlingsoplæg den 9. maj 2018.

Formål

Forslagets formål er skabe et mere ensartet og klart regelsæt for adgang til markedet for udlej-

ningskøretøjer. Det centrale i forslaget er, at transportvirksomheder får øget fleksibilitet til at an-

vende udlejningskøretøjer fra andre EU-lande, og at medlemslandene gensidigt anerkender dette

på deres territorium. Hensigten er, at virksomheder bliver bedre i stand til at imødegå midlertidige

eller sæsonbestemte spidsbelastninger og/eller udskifte defekte eller beskadigede køretøjer.

For at undgå udflagning af køretøjer til andre EU-lande på grund af de indbyrdes forskelle i beskat-

ning af motorkøretøjer, får medlemsstaterne mulighed for at fastsætte begrænsninger over for

egne transportvirksomheder, der lejer i et andet EU-land. Det bliver f.eks. muligt sætte en grænse

på maksimalt 30 dages leje på ét år og maksimalt 25 pct. af virksomhedens køretøjsflåde. Det er

noget, som Danmark og flere andre lande har lagt meget vægt på for at modgå negative statsfinan-

sielle konsekvenser ved forslaget. Regeringen er derfor positiv over for det seneste kompromisfor-

slag.

Forslaget har en forbindelse til en af de øvrige dele af Vejpakken

–

nemlig forordningen om adgang

til erhvervet, hvor der som noget nyt er indført et krav om, at nummerpladerne på transportvirksom-

hedernes køretøjer skal fremgå i det nationale elektroniske register over transportvirksomheder.

Dette vil gøre det nemmere for myndighederne at føre kontrol med, om cabotagereglerne overhol-

des. Det har derfor været en prioritet for Danmark og Vejtransportalliancen, at det krav blev indført,

og jeg er tilfreds med, at det indgår.

Side 1096

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 429: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/5-21

36. europaudvalgsmøde 28/5 2021

Regeringens holdning

Regeringen er generelt positivt indstillet over for forslagets intention om at skabe et ensartet og

klart regelsæt i EU, men har været skeptiske over for forslagets indhold grundet muligt tab af pro-

venu og en potentielt vanskeligere håndhævelse. Regeringen har derfor i forhandlingerne arbejdet

for, at Kommissionens initiativer udmøntes i enkle og klare regler, som er muligt at håndhæve i

medlemsstaterne, samt at sikre statens provenu fra bilafgifter. Regeringen mener, at der nu er ta-

get hånd om de danske bekymringer i kompromisforslaget til den generelle indstilling, hvorfor man

fra dansk side kan støtte den generelle indstilling.

Kim Valentin:

Der står, at man forventer et årligt provenutab på 50 mio. fra registreringsafgiften.

Hvor stor en provenustigning forventer ministeren, at en øget udlejningsaktivitet vil medføre? Der

må jo ryge nogle penge i kassen fra bl.a. de forskellige typer afgifter og moms samt person- og sel-

skabsskatter.

Det fremgår desuden, at Dansk Erhverv er skeptisk over for, at der kan spekuleres i leje af lastbiler.

Jeg går ud fra, at ministeren i en eller anden udstrækning deler den bekymring. Hvordan vil mini-

steren håndtere den problemstilling, hvis den skulle opstå?

Transportministeren:

For en god ordens skyld vil jeg nævne, at det, der ligger til grund, er det

mandat, der blev givet i 2018 under den tidligere regering. Vi ikke følt noget behov for at få ændret

det mandat. Provenuberegninger bliver foretaget i Skatteministeriet, og det er ikke mit indtryk, at

forholdene har ændret sig væsentligt siden 2018. Det er jo et spørgsmål om at undgå et stort pro-

venutab, men mit indtryk er ikke, at man vurderer det til at blive så voldsomt, at vi ikke kan leve

med det. Det holder sig altså inden for rammerne af mandatet fra 2018.

Side 1097

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 429: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/5-21

36. europaudvalgsmøde 28/5 2021

4. Rådskonklusioner om at sætte jernbanen forrest i smart og bæredygtig mobilitet

–

Vedtagelse

Rådsmøde 3798

–

transport, tele og energi

–

Bilag 3 (samlenotat side 45)

Transportministeren:

Det portugisiske formandskab fremsatte forslaget til rådskonklusioner den

19. april med henblik på at sætte fokus på de økonomiske og operationelle fordele ved at harmoni-

sere standarder inden for jernbanesektoren. Det er forventningen, at rådskonklusionerne vil blive

vedtaget ved rådsmødet den 3. juni.

Rådskonklusionerne er delt op i fem overordnede emner:

1. modalskift

2. modstandsdygtighed og konnektivitet

3. europæisk jernbanepassagertransport

4. europæisk jernbanegodstransport

5. jernbanenet og investeringer

Der argumenteres bl.a. for, at modalskift til jernbane er den mest effektive måde at dekarbonisere

transportsektoren.

Regeringens holdning

Regeringen støtter rådskonklusionerne, som de foreligger. Regeringen er enig i, at jernbanen spil-

ler en afgørende rolle i transportsektoren og den grønne omstilling. Dog mener regeringen ikke, at

transportsektorens udledninger kan reduceres alene gennem et modalskift fra vej til jernbane. Re-

geringen mener, at elektrificering af vejtransporten er afgørende i håndteringen af transportsekto-

rens CO

-udledninger. Hertil mener regeringen, at en forsimpling af den omfattende regulering af

jernbanesektoren kan forbedre sektorens konkurrenceevne.

Kim Valentin:

Er der en forventning til, at Kommissionen fremlægger en plan for udfasning af ben-

zin og dieselbiler? Kan jeg få bekræftet det, eller kan ministeren komme til nærmere ind på den

del?

Rasmus Nordqvist:

Man bør altid passe på ikke at gøre konklusioner alt for overordnede, bare for

at alle skal kunne se sig i dem, da det kan ende med, at de bliver udvandet. Ministeren er inde på

reguleringen af jernbanen og siger, at man skal passe på ikke at regulere for meget, da man kan

ende i en uheldig konkurrencemæssig position. Handler det egentlig ikke om en større integration

af regulering og systemer på den europæiske jernbane? Altså for at kunne konkurrere bedre med

andre transportformer? Lige nu lyder det, som om at man helst ikke vil pille for meget ved det, men

måske skal der netop gøres noget i fællesskab, for at man kan blive rigtig konkurrencedygtig?

Transportministeren:

Det er ganske rigtigt en dansk prioritering at sikre udfasning af diesel- og

benzinbiler. Det er noget, som vi er indgået i en tæt alliance med en række andre europæiske

medlemslande om. Det er endnu ikke en alliance, der udgør et flertal, men det er en meget mar-

kant indsats, vi yder på tværs af EU om dette spørgsmål. Det er desuden mit indtryk, at det syns-

punkt, at Danmark skal arbejde for en slutdato for konventionelle biler, nyder bred anerkendelse i

Side 1098

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 429: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/5-21

36. europaudvalgsmøde 28/5 2021

Folketinget. Det optimale vil alt andet lige være, at bilproducenterne fokuserer deres udviklingsind-

sats for CO

-neutrale alternativer til forbrændingsmotoren. Primært elbiler, men det kunne også

være brint eller andre for CO

-neutrale drivmidler. Imidlertid nyder synspunktet endnu ikke helt så

bred anerkendelse blandt medlemslandene. Vi arbejder dog kontinuerligt for, at det bliver tilfældet,

og jeg forventer at bruge en del af min tid i Luxembourg på i mere uformelt regi at drøfte med mine

kolleger, hvordan de ser dette udvikle sig. Det er ikke sikkert, at de lande, der har en automobilpro-

duktion, er så relevante at få i tale lige i denne omgang.

Til Rasmus Nordqvist: Ja, jernbanen jo har nogle udfordringer, især på grund af de tekniske for-

skelle landene imellem. Det er ikke, fordi der er forskel på sporbredden i Europa, men der er faktisk

forskel på andre dele. Det gælder bl.a. strømsystemer: Danmark og Tyskland bruger f.eks. hver sit

strømsystem. Hvis et tog skal kunne køre gennem begge lande, kræver det således et lokomotiv,

der kan kobles på begge strømsystemer, og et sådant er dyrere end et, der kun kan køre på det

ene strømsystem. Det handler altså ikke så meget om markedet, men mere om, at der er en tek-

nisk mangel, hvilket skaber flere omkostninger. På den anden side ville det være enormt omkost-

ningsfuldt for et land at skulle omstille sit strømsystem. Der er nogle indbyggede dilemmaer i denne

sag, som gør det vanskeligt, herunder især signalsystemer. Det er selvfølgelig noget af det, som

kan skubbe tingene i den rigtige retning. Danmark er i gang med at udrulle et digitalt signalsystem.

På det punkt er vi meget langt fremme i forhold til andre medlemslande, så det kan muligvis fjerne

barrierer fremover.

I det tætte samarbejde mellem Sverige, Danmark og Tyskland om at etablere nattogsruter fra au-

gust 2022 fremgår det tydeligt, at man har nogle helt andre måder at gøre tingene på i Tyskland,

end man har i Danmark og Sverige. De to nordiske lande kan let lave en public service-kontrakt,

men det kan man ikke på samme måde gøre med Tyskland. Så der er altså også noget juridisk,

som man bør kigge på.

Vi arbejder på at afdække de forskellige barrierer, og jeg ved, at nogle af de øvrige medlemslande

også har meget fokus på det. 2021 er jo udråbt som

”The

European Year of Rail”.

Jeg

håber selv-

følgelig, at nogle af de barrierer kan udjævnes, så det bliver endnu lettere at etablere grænseover-

skridende togforbindelser. Tyskerne har en meget ambitiøs målsætning om at etablere eller gen-

etablere nogle af de europæiske rutenetværk på tværs af grænser. Det synes vi er rigtig spæn-

dende. Jeg håber selvfølgelig også, at dette kan være med til at revitalisere jernbanen i Europa,

eller som jeg sagde på en fælleskonference for nylig:

”Let’s make European rail cool again”.

Det

var i hvert fald et synspunkt, som vandt gehør hos nogle af de europæiske lande.

Jens Rohde:

Jeg kunne godt tænke mig at høre, hvordan det går med udrulningen af passagerret-

tighederne i Europa. For et par år siden fik vi jo vedtaget en ret ambitiøs plan for passagerrettighe-

der. Det må ministeren gerne sætte nogle ord på.

I øvrigt vil jeg også bare opfordre til, at Danmark sørger for at komme med helt frem i bussen, når

det handler om jernbaner. Det er jo os, der har lavet vores egne mærkelige systemer. Jeg vil lige

gøre opmærksom på, at de tyske tog fint kan køre på det danske system, fordi de er udstyret med

den dobbelte strømegenskab, som ministeren nævner.

Side 1099

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 429: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/5-21

36. europaudvalgsmøde 28/5 2021

Jeg er ikke helt enig med ministeren, når han siger, at vi er meget langt foran andre lande med

hensyn til udrulning af det digitale signalsystem. Fordi det er vi ikke; de er jo i udbud. De er lavet til,

at der ikke er blandingstransport på tracéerne; altså hvor man i Tyskland har hurtige og lang-

somme tog adskilt, kører alle vores stort set på de samme, og det er jo det, der er vores udfordring.

Vi har ladet jernbanen stå stille, og vi har udsultet den i alt for mange år her i Danmark. Det er der-

for, vi har problemer med at lave harmonisering i forhold til resten af Europa og få gjort jernbanen

”cool” igen. Men

det er en anden diskussion. Det var egentlig passagerrettighederne, som jeg

gerne ville høre lidt om, for det er også en del af det at få gjort

”rail

cool again”.

Rasmus Nordqvist:

Når ministeren nævner udfordringer med jernbanen, taler det jo for en bedre

regulering, og når jeg læser regeringens holdning til de to forslag, hvor der står noget om jernbane-

transport, fremstår det, som om reguleringen står i vejen for udviklingen. Men hvis vi i højere grad

skal tænke på tværs af landene, må vi tværtimod sørge for en mere ensartet regulering. Det er,

som om holdningen er skrevet med automatpilot:

”Hvis

vi skal forbedre konkurrenceevnen, skal der

være mindre regulering”. Det er i hvert fald sådan, jeg læser regeringens holdning. Men efter min

mening taler alle de udfordringer, som ministeren helt rigtig peger på, jo netop

for

regulering.

NOT

Transportministeren:

Det går fremad med passagerrettighederne, men det er selvfølgelig van-

skeligt, når man skal have alle medlemslandene med. Vi oversender gerne en skriftlig orientering

om det. Jeg forstår godt, at man interesserer sig for det.

Skuer man tilbage i tiden, har der været adskillige muligheder for at tage kvantespring fremad på

jernbanen. Første gang var

i 1950’erne, hvor

Traktionsudvalget foretog en vurdering af, hvilken

form for drivkraft man skulle anvende fremover. Udvalget foreslog dengang, at man skulle elektrifi-

cere det danske jernbanenet. Det valgte politikerne dog ikke at gøre; i stedet indkøbte man diesel-

tog, og

–

hvor absurd det end kan lyde

–

damplokomotiver.

I 70’erne og 80’erne havde man

så

endnu en chance for at omstille til elektricitet, da vurderingen igen lød, at det kunne være fornuftigt.

En af mine forgængere i embedet, J.K. Hansen, som var minister for offentlige arbejder, har for ny-

lig fortalt mig om

–

han er over 90 nu

–

hvordan han gik varmt ind for en elektrificering, men heller

ikke dengang lykkedes det. Man valgte jo at fortsætte med diesel, hvilket bl.a. førte til IC4-skan-

dale. Nu er vi der så faktisk igen. Det er lige nøjagtig i denne tid, at vi forhandler infrastruktur på

tværs af partierne. Så vi må se, om det kan lade sig gøre at træffe de rette og kloge valg denne

gang. Det må vi vende tilbage til.

Til Rasmus Nordqvist: Jernbanen er notorisk kendt for at være markant dyrere at anlægge og ved-

ligeholde, end eksempelvis veje er. Derfor mener regeringen også, at Kommissionen bør under-

søge muligheden for at forsimple lovgivningen der, hvor det er muligt. Det vil sige, at det ikke hand-

ler om

mindre

regulering, men en simplere og mere ensartet regulering. Det er det, der er det afgø-

rende her. På det punkt tror jeg sådan set, at vi er enige.

Side 1100

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 429: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/5-21

36. europaudvalgsmøde 28/5 2021

5. Rådskonklusioner om Kommissionens Strategi for Smart og Bæredygtig Mobilitet

–

Vedtagelse

Rådsmøde 3798

–

transport, tele og energi

–

Bilag 3 (samlenotat side 82)

Transportministeren:

Rådskonklusionerne blev fremsat af det portugisiske formandskab den 19.

april 2021, og det er forventningen, at de også vil blive vedtaget på rådsmødet den 3. juni 2021.

Formandskabet har valgt at holde rådskonklusionerne meget overordnede. Det skyldes, at der er i

Rådet er en klar opdeling mellem klimaambitiøse lande og de knap så ambitiøse lande. For at alle

lande kunne acceptere rådskonklusionerne, har der været behov for at finde en balance, hvor kon-

klusionerne ikke nævner for mange detaljer.

Rådskonklusionerne dækker bredt og lægger bl.a. op til, at alle transportformer skal bidrage til en

reduktion af emissioner, for at det skal være muligt at nå målet om klimaneutralitet i 2050. Herud-

over skal transporten gøres mere intelligent, hvilket også skal sikre en mere bæredygtig transport-

sektor og bedre trafiksikkerhed. Rådskonklusionerne fokuserer desuden på, at det samtidig er vig-

tigt, at tilliden til transportsektoren genoprettes i kølvandet på covid-19, og at transportsektoren ge-

nerelt gøres mere robust for at håndtere fremtidige kriser.

Regeringens holdning

Fra dansk side støtter vi rådskonklusionerne, selv om vi gerne havde set en mere ambitiøs tilgang

til f.eks. udfasning af benzin- og dieselbiler samt udrulning af infrastruktur til alternative brændstof-

fer.

Vi har dog forståelse for formandskabets ønske om at holde rådskonklusionerne overordnede for

at få alle medlemslande med.

Kim Valentin:

Jeg forstår simpelthen ikke, hvad regeringen mener her. Jeg læser det lige op:

”Re-

geringen vil lægge op til, at rådskonklusionerne ud over at have fokus på klimamål og problemstil-

linger om lige adgang til højeffektivitet på tværs af køn og social baggrund ligeledes sætter fokus

på de positive afledte effekter på miljø, herunder særligt luftforurening og støj.” Kan ministeren give

et eksempel på en ulige adgang til mobilitet baseret på køn samt et eksempel baseret på social

baggrund?

Transportministeren:

Hvis man kigger på uens adgang til transport baseret på indkomst, er der i

hvert fald dele af mobiliteten, som man kan have vanskeligt ved at få adgang til. Vi skal sikre, at der

er mulighed for, at de, som f.eks. ikke har adgang til at køre bil, i stedet har adgang til kollektiv

transport inden for en økonomisk overskuelig ramme. Hvad angår et godt eksempel på køn, må

jeg nok blive spørgeren svar skyldig. Jeg skal ikke udelukke, at det i nogle medlemslande kan

være en større udfordring end i Danmark. Jeg kender i hvert fald ikke umiddelbart til nogen eksem-

pler på, at det skulle udgøre en udfordring herhjemme.

Rasmus Nordqvist:

Regeringens position på det med adgang til højeffektiv mobilitet, herunder på

tværs af køn, er udmærket. Det handler f.eks. også om trygt at kunne tage et tog om aftenen. Man

ser jo desværre kønsbaseret vold rigtig mange steder; det foregår ikke kun langt væk fra os. Hvor-

dan vi gør mobiliteten sikker og tryg at benytte. Så det er godt, at der er nogle i ministeriet, som har

været opmærksomme på det, da de formulerede regeringens holdning.

Side 1101

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 429: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/5-21

36. europaudvalgsmøde 28/5 2021

Transportministeren:

Det var et godt eksempel. Jeg kunne ikke komme i tanker om et, men det

er naturligvis rigtigt, at kønsbaseret vold eller for den sags skyld vold mod minoriteter er en væsent-

lig problematik i denne forbindelse. Derfor fylder spørgsmålet om ikke mindst tryghed i den kollek-

tive transport også meget, herunder i en dansk sammenhæng, bl.a. i de aktuelle infrastrukturfor-

handlinger.

Se også debatten under punkt 4.

Side 1102

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 429: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/5-21

36. europaudvalgsmøde 28/5 2021

6. Kommissionens strategi for bæredygtig og intelligent mobilitet

–

Udveksling af synspunkter

KOM (2020) 0789

Rådsmøde 3798

–

transport, tele og energi

–

Bilag 3 (samlenotat side 104)

Transportministeren:

Kommissionen fremsatte sin strategi tilbage i december 2020. Strategien

består af handlingsplaner og milepæle, som skal angive retningen for Kommissionens arbejde med

at gøre transportsektoren mere klimavenlig, digital og robust i de kommende år.

Strategien skal bl.a. sikre, at vi kommer i mål med Kommissionens målsætning fra den europæiske

grønne pagt om en reduktion af transportsektorens emissioner på 90 pct. inden 2050. Kommissio-

nen oplister 82 retsakter, som den vil fremsætte i løbet af de næste tre år for at nå målene.

Jeg forventer, at vi på rådsmødet skal have en drøftelse af, hvordan vi bedst tilrettelægger det

kommende arbejde. Jeg vil i den forbindelse særligt have fokus på omstilling af vejtransporten til

nulemissionskøretøjer. Der er her både behov for en klar plan for udfasning af benzin- og dieselbi-

ler og for fokus på udrulning af ladestandere og tankstationer til alternative brændstoffer.

Det er også vigtigt at se på, hvordan vi kan omstille den tunge vejtransport, da den står for en bety-

delig del af transportsektorens udledninger. Her kan en af løsningerne være modalskifte til jern-

bane og søfart, men det bør ikke være det eneste, vi ser på. Der er også behov for yderligere

forskning og teknologiudvikling, så den drivkraft, vi kender fra elbiler i dag, kan skaleres til at kunne

drive tunge køretøjer.

En anden løsning kunne være at inddrage vejtransport i ETS-direktivet

om EU’s emissionskvote-

handelssystem. Det er også relevant med en revision af ETS-direktivet med hensyn til luftfart og

søfart.

Herudover vil jeg have særlig fokus på udvikling af alternative brændstoffer til luftfarten og søfarten.

Regeringens holdning

Regeringen støtter generelt Kommissionens strategi og ser mange positive elementer i den. Rege-

ringen ser frem til at arbejde med de konkrete initiativer, som Kommissionen vil fremsætte i de

kommende år.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

Side 1103

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 429: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/5-21

36. europaudvalgsmøde 28/5 2021

7. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv (EU)

2017/2397 for så vidt angår overgangsforanstaltninger for anerkendelse af

tredjelandscertifikater

–

Generel indstilling

KOM (2021) 0071

Rådsmøde 3798

–

transport, tele og energi

–

Bilag 2 (samlenotat)

Transportministeren:

Den sidste af de lovgivningsmæssige sager på dagsordenen er Kommissio-

nens forslag til direktiv om ændring af direktivet om anerkendelse af erhvervskvalifikationer for sej-

lads på indre vandveje, som jeg forelægger på vegne af erhvervsministeren.

Formål

Kommissionen har foreslået at ændre overgangsbestemmelserne om anerkendelse af kvalifikatio-

ner for sejlads på indre vandveje til at omfatte certifikater, søfartsbøger og logbøger, som er ud-

stedt af tredjelande.

Danmark har valgt ikke at implementere indre vandvejsregler, da disse først og fremmest sigter på

de store floder i Europa og ikke på fjorde, som vi har i Danmark. Den tiltænkte ændring af direktivet

vil dermed ikke have konsekvenser i Danmark.

Det seneste kompromisforslag fra det portugisiske formandskab understreger eksplicit, at undtagel-

sesmuligheder for gennemførelsen af direktivet fortsat er gældende. Det betyder, at medlemslande

som Danmark, hvor der ikke er indre vandveje, fortsat ikke har pligt til at gennemføre direktivet.

Regeringen agter at tilslutte sig det foreliggende kompromisforslag.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

8. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Side 1104

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 429: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/5-21

36. europaudvalgsmøde 28/5 2021

9. Siden sidst

a) Orientering om RefuelEU Aviation

Transportministeren:

Det er vores forventning, at Kommissionen den 14. juli 2021 vil præsentere

et forslag, der skal understøtte udbud og efterspørgsel på bæredygtigt flybrændstof i EU. Forslaget

kaldes RefuelEU Aviation og forventes at blive præsenteret som en del af Kommissionens Klar til

55-pakke.

Vi kender endnu ikke det fulde indhold af forslaget, men har dog fået enkelte indikationer. Vi for-

venter, at forslaget vil indeholde et forslag om et europæisk krav om iblanding af bæredygtigt fly-

brændstof, som forventeligt vil være på 2 pct. i 2025. Kravet vil stige hvert 5. år frem til 2050, hvor-

efter der kræves 63 pct. iblanding. Vi forventer hertil, at forslaget vil indeholde et underkrav om syn-

tetiske brændstoffer, hvorved der stilles krav om, at en delmængde af iblandingen er eksempelvis

Power-to-X-brændstoffer. Vi forventer desuden, at iblandingskravet vil blive pålagt europæiske luft-

havne, således at den bæredygtige flybrændstof blandes i lufthavnenes tankanlæg. Samtidig vil

der tilsyneladende være en forpligtelse for flyselskaber til at tanke en væsentlig del af deres årlige

brændstofforbrug i en EU-lufthavn, så vi undgår karbonlækage ved tankning i tredjelande.

Vi kender som nævnt ikke det fulde indhold af forslaget, og regeringen har derfor heller ikke taget

stilling til det. Forslaget forventes som nævnt præsenteret den 14. juli 2021, og jeg vil naturligvis

forelægge forslaget for udvalget, når den tid kommer.

Rasmus Nordqvist:

Det er rigtig spændende, at der kommer noget på dette område, men jeg tror

også, at vi er mange, der sidder og tænker: Er det bare dét? Et 2-procents iblandingskrav i 2025,

hvorefter man bevæger sig langsomt fremad, og at de store ændringer i realiteten sker mest til

sidst? Har regeringen gjort noget for at prøve at skubbe på, så ambitionerne i Kommissionens for-

slag bliver højere? Og har regeringen forsøgt at skubbe på for, at der kommer de rigtige redskaber

til, at vi for det første får lavet en omstilling af luftfarten til andre drivmidler hurtigt og ikke kun med

63 pct. i 2050, og at vi for det andet får flyttet

–

apropos de andre sager

–

dele af transporten fra en

meget klimabelastende luftfart til eksempelvis jernbanen?

Transportministeren:

Vi må se, hvad forslaget helt konkret bringer. Man kan ikke være i tvivl om,

at vi i Danmark gerne ser, at det bliver ambitiøst, men lad os diskutere det nærmere, når det kom-

mer. Det er et emne, vi alle sammen går meget op i, ikke mindst fordi det giver en rigtig god mulig-

hed for at kunne fremme produktion og anvendelse af Power-to-X-strøm til noget i dansk sammen-

hæng uden at opnå karbonlækage. Det ville være rigtig godt.

Rasmus Nordqvist:

Bare en lille opfordring: I stedet for at sidde og vente på, hvad Kommissionen

kommer med, er det jo altid godt at tage fat i Kommissionen, inden de kommer med noget og for-

tælle dem, hvordan man gerne vil have det. På den måde er man med til at påvirke forslag, alle-

rede inden de kommer, i stedet for at komme på bagkant. Det synes jeg da, ministeren skulle være

opmærksom på. Det er altid godt at vise tidlig interesse for forslag og påvirke dem fra begyndelsen,

hvad enten vi taler det danske folkestyre eller det europæiske. På den måde får man større indfly-

delse.

Side 1105

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 429: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/5-21

36. europaudvalgsmøde 28/5 2021

Punkt 2. Rådsmøde (transport, telekommunikation og energi

–

teledelen) den 4. juni

2021

EUU alm. del (20201)

–

Bilag 560 (kommenteret dagsorden)

Klima-, energi- og forsyningsministeren:

Der er tre sager på dagsorden for telerådsmødet den

4. juni 2021. Det drejer sig om datastyringsforordningen, det digitale tiår og direktivet om cybersik-

kerhed. De to første punkter fremlægger jeg til orientering, mens forsvarsministeren vil forelægge

punktet om cybersikkerhed i næste uge. Derudover forelægger jeg i dag forslaget om revision af

roamingforordningen til forhandlingsoplæg. Endelig vil jeg under punktet

siden sidst

orientere om

forslaget til revision af forordningen om den transeuropæiske energiinfrastruktur.

1. Forslag til forordning for europæisk datastyring

–

Fremskridtsrapport

KOM (2020) 0767

Rådsmøde 3798

–

transport, tele og energi

–

Bilag 1 (samlenotat side 2)

Klima-, energi- og forsyningsministeren:

På rådsmødet vil det portugisiske formandskab alene

præsentere de fremskridt, der er sket i forhandlingerne, siden forslaget blev fremsat, og dette inden

sagen overdrages til det kommende formandskab.

Forslaget har generelt til formål at fremme adgangen til data og derved understøtte anvendelsen af

data. Dette skal ske ved hjælp af tre hovedelementer. Forslaget skal

1. skabe sikker adgang til offentlig data

2. understøtte udviklingen af såkaldte datamellemmænd

3. gøre det muligt at donere data til altruistiske formål

Regeringen støtter overordnet formålet og ambitionen med Kommissionens forslag. Samtidig er

det vigtigt for regeringen, at medlemsstaterne og erhvervslivet ikke påføres unødige byrder med

forslaget, og at der tages hensyn til eksisterende velfungerende løsninger.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

Side 1106

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 429: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/5-21

36. europaudvalgsmøde 28/5 2021

2. Det digitale årti

–

målene for 2030

–

Politisk drøftelse

KOM (2021) 0118

Rådsmøde 3798

–

transport, tele og energi

–

Bilag 1 (samlenotat side 11)

Klima-, energi- og forsyningsministeren:

Formandskabet har sat sagen på dagsordenen for

rådsmødet til politisk drøftelse. Kommissionens meddelelse indeholder fire hovedpunkter, der om-

handler uddannelse, infrastruktur og erhvervslivet samt offentlige tjeneste. Den politiske drøftelse

ventes at centrere sig om EU’s digitale omstilling frem mod 2030,

og hvordan den konkret skal rea-

liseres.

Overordnet set støtter regeringen den fælles vision, der understøtter den digitale og grønne omstil-

ling i EU, hvor ansvarlig og sikker digitalisering kombineres med vækst og innovationer. Regerin-

gen mener, at et fair og konkurrencepræget digitalt marked skal udgøre fundamentet for at styrke

EU’s digitale konkurrenceevne

og øge Europas digitale suverænitet.

Det forventes, at meddelelsen skal realiseres gennem et digitalt politikprogram, der fremsættes af

Kommissionen til efteråret. For regeringen er det vigtigt, at programmet angiver den overordnede

strategiske retning for den digitale omstilling. Regeringen lægger stor vægt på inddragelse af med-

lemslande og interessenter i arbejdet med at sætte den rette fælles kurs og fastsætte de konkrete

mål.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

Side 1107

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 429: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/5-21

36. europaudvalgsmøde 28/5 2021

3. Forslag til forordning om roaming på offentlige mobilkommunikationsnet i Unionen

–

Tidlig forelæggelse

KOM (2021) 0085

Rådsmøde 3798

–

transport, tele og energi

–

Bilag 1 (samlenotat side 21)

Klima-, energi- og forsyningsministeren:

Sagen er ikke på dagsordenen for telerådsmødet, men

da forhandlingerne under det portugisiske formandskab skrider hastigt frem, kan den muligvis blive

afsluttet i Rådet inden for den nærmeste fremtid.

Jeg er bekendt med, at sagen ifølge den sædvanlige procedure skulle have været forelagt for ud-

valget på et tidligere møde inden forhandlingsoplægget, men forhandlingerne i Rådet er gået me-

get hurtigere end forventet. Det portugisiske formandskab har for nylig oplyst, at de inden udgang

af juni ønsker at tage mandat i Coreper til at påbegynde forhandlingerne med Europa-Parlamentet,

når parlamentet er klar til det. Derfor har jeg fundet det rigtigt at forelægge sagen til forhandlingsop-

læg i dag, til trods for at den ikke har være til orientering forinden. Jeg håber, at der er forståelse for

dette blandt udvalgets medlemmer. I den forbindelse skal jeg også understrege, at det bestemt

ikke er, fordi jeg ikke synes, at denne procedure er fornuftig. Der er blot tale om en lidt speciel situ-

ation, hvor noget altså er gået hurtigere, end det plejer. Det er ikke så tit, vi brokker os over, at det

går for hurtigt i EU, så når det endelig sker, må vi håndtere også sådan en situation på bedste vis.

Siden 2007 har priserne for at bruge mobiltelefon i andre EU-lande

– den såkaldte ”roaming” –

væ-

ret reguleret på EU-niveau. I 2017 tog vi det sidste afgørende skridt ved som udgangspunkt helt at

afskaffe mobilselskabernes mulighed for at opkræve roamingtillæg fra forbrugerne. Rigtig mange

danskere har haft glæde af at kunne tage telefonen med på ferie i Europa uden at skulle bekymre

sig om regningen. Roamingforordningen står dog til at udløbe i 2022. Kommissionen har derfor

fremsat forslag om at revidere og forlænge ordningen, så forbrugerne også i fremtiden har mulig-

hed for at benytte deres telefoner i andre EU-lande uden ekstraregninger.

Forslaget lægger først og fremmest op til en gradvis nedsættelse af de priser, som teleselskaberne

må opkræve af hinanden, når deres kunder bruger telefonen i et andet EU-land. Det er de såkaldte

engrospriser. Fra nytår koster eksempelvis et selskab op til 2,5 euro, hver gang en af dets kunder

bruger en megabyte data i et andet EU-land. Det prisloft foreslår Kommissionen at sætte ned til 2

euro fra sommeren 2022 og endvidere ned til 1,5 euro fra 2025. De nye engrospriser skal sikre, at

udbyderne kan få dækket deres omkostninger samt opnå en rimelig fortjeneste, men af hensyn til

forbrugerne så heller ikke mere end dét. Der vil dog fortsat være en margen for kommercielle for-

handlinger mellem mobiludbyderne, som også kan resultere i lavere priser.

De nedsatte priser vil generelt være en fordel for de danske selskaber, da der er flere danskere,

som bruger telefonen i udlandet, end der er udlændinge, som bruger telefonen i Danmark. Rege-

ringen kan generelt støtte Kommissionens forslag om en forlængelse af roamingreglerne.

Konkurrencedynamikken for roamingmarkedet har ikke ændret sig siden 2017 og vil sandsynligvis

heller ikke ændre sig i den nærmeste fremtid. Regeringen er derfor glad for, at den nuværende re-

gulering ifølge forslaget fortsat bør gælde i årene frem for at sikre, at forbrugerne og virksomhe-

derne kan drage fordel af roaming inden for EU uden yderligere omkostninger.

Side 1108

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 429: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/5-21

36. europaudvalgsmøde 28/5 2021

Regeringen er desuden enig i, at der er plads til at sætte engrospriserne ned, uden at det går ud

over selskabernes mulighed for at få dækket deres omkostninger.

Regeringen lægger samtidig vægt på, at der indføres et lavere engrosprisloft for dataroamingtjene-

ste, om muligt også lavere end det, som Kommissionen foreslår. Prislofterne bør være tættere på

de priser, som selskaberne faktisk betaler i dag på baggrund af kommercielt forhandlede aftaler.

Forslaget indeholder også nye regler om øget gennemsigtighed, styrkede krav til tjenestekvalitet og

gratis adgang til alarmtjenester.

For at øge gennemsigtigheden foreslår Kommissionen at indføre en forpligtelse for mobiludøvere til

i deres kontrakter med kunderne at præsentere den tjenestekvalitet, som kunderne med rimelighed

kan forvente, når de roamer i EU.

Kommissionen foreslår desuden at forpligte mobiludøvere til at sikre, at tjenester leveres med den

samme kvalitet ude som hjemme, når det er teknisk muligt. Det betyder, at selskabet ikke kan til-

byde tjenester med lavere hastighed i udlandet, hvis adgang til 4G-net er en del af kundens abon-

nement, og såfremt 4G er tilgængeligt det pågældende sted.

Regeringen arbejder for, at det som udgangspunkt ikke skal være nødvendigt at forpligte mobil-

udøvere til at sikre, at roamingtjenester leveres under de samme betingelser ude som hjemme, når

det er teknisk muligt. Vi finder det vanskeligt at forpligte f.eks. danske selskaber til at sikre deres

kunder en bestemt tjenestekvalitet, når de benytter mobilnet i andre EU-lande. Det er regeringens

opfattelse, at forbrugerne generelt er tilfredse med den kvalitet og den service, der leveres under

roaming nu, og der er derfor ikke behov for at ændre lovgivningen på det område.

Tjenestekvalitet anvendes allerede i dag som et konkurrenceparameter og et markedsføringstiltag

blandt de danske mobiludøvere, hvor udbyderne kappes om at give sine kunder den bedst mulige

oplevelse ved roaming.

Vi ser altså ikke, at der er et problem med tjenestekvaliteten, når man roamer, og man skal kun

indføre ny EU-lovgivning, der jo kan være meget besværlig og svær at leve op til for selskaberne,

når der faktisk er behov for det.

Søren Søndergaard:

I vores øjne er der ingen tvivl om, at der er tale om en forbedring af tidligere

regler, så det kan vi kun hilse velkomment. Problemet er imidlertid, om den er god nok, for når vi

accepterer det, bliver det jo låst fast. Derfor kunne jeg godt tænke mig at høre ministerens kom-

mentarer til høringssvaret fra Forbrugerrådet Tænk, hvor det bemærkes, at priserne stadig kan re-

duceres markant, fordi der er de der store forskelle i omkostninger, og så bliver prisniveauet fast-

låst. Hvilke overvejelser gør ministeren sig om forslaget med hensyn til, om det rammer det rigtige

niveau, eller om priserne i virkeligheden burde være endnu lavere?

I forlængelse heraf kunne jeg godt tænke mig at få endnu en ting på det rene: Forslaget indebærer

jo delegerede retsakter, hvilket vi normalt ikke er specielt begejstrede for i Enhedslisten. Vi aner-

kender rimeligheden i, at Kommissionen i tilfælde af, at der sker en udvikling, har mulighed for at

kunne nedsætte taksterne, altså regulere engrosprisniveauet. Men jeg kunne godt tænke mig at

vide, om man kan dermed kan risikere, at Kommissionen også får kompetence til at hæve priserne

over den standard, der fremgår af samlenotatet. Det ville i vores øjne være et alvorligt problem, og

Side 1109

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 429: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/5-21

36. europaudvalgsmøde 28/5 2021

jeg går ud fra, at ministeren også ville finde det urimeligt. Så jeg vil bare lige høre, om det er noget,

man forventer vil ske, eller har man en garanti for, at det ikke vil ske? Vil man lægge afgørende

vægt på, at Kommissionen ikke skal kunne hæve priserne?

Til sidst vil jeg sige, at vi i Enhedslisten også er rigtig glade for, at tingene bevæger sig hurtigt i EU,

men dette forslag blev fremlagt den 24. februar. Det vil sige, at der har været lidt tid til at forhandle

det, og man har jo hele tiden været bevidst om, at der lå en bagkant næste år, hvor de nuværende

regler udløber. Så det er skam noget, der under alle omstændigheder har skullet behandles relativt

hurtigt, også fra vores side. Men jeg deler da ministerens glæde over, at der også er ting i EU, der

går hurtigt.

Rasmus Nordqvist:

Der er støtte til mandatet fra Socialistisk Folkeparti. Det er et af de tilfælde,

hvor man virkelig kan mærke, at det nytter noget at arbejde sammen. Sagen er konkret for alle, og

man mærker forskellen. Enkelte ting er særligt værd at bide mærke i, f.eks. at man med opdaterin-

gen skaber lige adgang til bl.a. nødtjenester på tværs af landegrænser. Dog skal man passe på, at

man ikke skaber en for stor profit ved at sætte priserne for højt, så vi støtter egentlig også, at rege-

ringen forhandler ud fra et udgangspunkt, der hedder at få dem et nøk ned.

Jens Rohde:

Det var jo mit forslag, som jeg bragte frem i april 2013, der endte i forordningen og

direktivet i Europa-Parlamentet. Det ved ministeren alt om. Men direktivet blev først vedtaget i

2017, så jeg vil faktisk ikke sige, at det er gået voldsomt hurtigt. Jeg glæder mig dog over, at både

Søren Søndergaard og Rasmus Nordqvist støtter forslaget. Europa-Parlamentets venstrefløj var

dengang ualmindelig svær at få med, fordi så mange andre ting var vigtige for dem på det tids-

punkt. Men fred være med det. Det er godt, at vi i dag alle er er glade for, at vi har en roamingfor-

ordning.

Jeg vil kraftigt opfordre ministeren til at støtte Kommissionens forslag og også gerne være lidt mere

ambitiøs. Jeg er ikke enig med ministeren, når han siger, at kvaliteten af tjenesterne ikke er et pro-

blem. Det mener jeg faktisk, at den er. Rundt omkring bliver der indgået aftaler med nogle selska-

ber, som har en lavere kvalitet, og det er dette, der bliver tilbudt EU-kunderne. Derfor er det meget

vigtigt, at vi får en større transparens på området. Sandheden om roaming er jo, at nordeuropæere

–

fordi vi rejser mere i Sydeuropa, end de gør hos os, og dermed køber meget mere roaming

–

den grad har været med til at finansiere udrulningen af nettet i Sydeuropa. Derfor er det kun rime-

ligt, at man får engrospriserne ned.

Så man bør kigge på og gøre noget ved, at transparensen, med hensyn til hvordan aftalerne ind-

gås, ikke er tilstrækkelig, samt det faktum, at der stadig er teleselskaber, som ikke tilbyder den

samme mængde roaming i EU som i de hjemlige abonnementer. Vi har jo forsøgt at få de europæ-

iske myndigheder til at se på det, men der må jeg bare erkende, at vores forordning og direktiv ikke

er stramme nok. Det må ministeren meget gerne tage med. Før 2017 lå prisen for at gå på nettet i

udlandet på 698 pct. over kostprisen i gennemsnit. For opkald var den 298 pct. og for

sms’er 199

pct. over kostprisen. Så der er stadigvæk grund til at få prisen ned. I øvrigt vil jeg lige sige til Søren

Søndergaard, at priserne i trappeskalaen er maksimalpriser, så Kommissionen kan ikke hæve

dem.

Side 1110

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 429: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/5-21

36. europaudvalgsmøde 28/5 2021

Men vil ministeren tilkendegive, at man rent faktisk vil kigge på de førnævnte problematikker vedrø-

rende tjenestekvaliteten? Der er en grund til, at der er

noget, der hedder ”Single

Market”. Jeg ved

godt, at vi på dansk kalder

det ”det

indre marked”, men et Single Market hedder netop sådan, fordi

der kun er tale om ét marked, og det er grotesk, at vi på dette område stadig til en vis udstrækning

har 27 forskellige markeder.

Kim Valentin:

Jeg har spillet en del fodbold, og én af årsagerne til, at det er så populær en sport,

er, at det foregår på en klart afgrænset bane og med helt klare spilleregler. Alle, der følger med i

spillet, kan se, hvad der foregår, og hvorvidt det er retfærdigt og sjovt. Hvis jeg skal foretage en

sammenligning med det, der foregår i denne sag, må jeg erkende, at man nok godt kunne lære lidt

af fodbolden, fordi de spilleregler, man normalt følger, ikke synes at være blevet fulgt rigtigt denne

gang. Det er ærgerligt. Når jeg ikke får det, jeg skal bruge fra ministeren i ordentlig tid, kan jeg ikke

nå at tale med de rigtige mennesker forud for mødet. Så bliver hele processen presset, hvilket be-

tyder, at vi i længden vil tage dårligere beslutninger. Jeg vil derfor opfordre ministeren til at følge

spillereglerne på dette område. Jeg har selvfølgelig en vis forståelse for, at sagerne engang imel-

lem er presset på tid, hvor det så skal gå lidt hurtigere, og det skal der være plads til. Men jeg

kunne godt tænke mig at høre, hvornår det blev besluttet, at sagen skulle på i dag. Var det i sidste

uge, eller var det for en måned siden? I sidstnævnte fald kunne vi måske have fået det at vide no-

get før.

Med hensyn til forhandlingsoplægget kan jeg ikke sige, om Venstre støtter eller ikke støtter, fordi

der simpelthen mangler de formuleringer, som vi plejer at bruge her i udvalget

–

altså

vægt, stor

vægt

afgørende vægt.

Jeg har f.eks. ingen fornemmelse af, om der overhovedet er noget, som

regeringen lægger afgørende vægt på i dette forhandlingsoplæg. I stedet bruger man begreber

som

arbejder for

støtter,

som vi ikke rigtig lægger noget i. Jeg kunne derfor godt tænke mig at få

præsenteret regeringens forhandlingspunkter med de gængse formuleringer. Ikke fordi det er et

svært mandat at tage stilling til

–

det er godt, det ikke er et svært mandat. Jeg tror sådan set, at vi

er meget enige om, hvad det er, der skal ske, men der er jo nogle principper, som skal følges, hvis

jeg skal kunne sige:

”Nu

forstår jeg, hvad regeringen vil i denne sag.”

Det kan jeg ikke sige på det

foreliggende grundlag.

I forhandlingsoplægget er der simpelthen nogle ting, som ministeren ikke forholder sig til. Hvilken

vægt lægger man på f.eks. nødopkald, rimeligt forbrug og overtakserede tjenester? Andre punkter

bliver også nævnt uden at bruge ordet

vægt.

Kunne ministeren måske uddybe disse ting, så jeg til

sidst på mødet her med ro i sindet kan sige:

”Vi

har ikke noget imod, at regeringen går til forhand-

lingerne med dette mandat.”

Klima-, energi- og forsyningsministeren:

Jeg vil gerne gentage, at jeg er stor tilhænger af proce-

duren i Europaudvalget. Jeg er helt enig med Kim Valentin om vigtigheden af, at udvalget bliver

inddraget så hurtigt som muligt, og det er heldigvis ret sjældent, at det modsatte er tilfældet. Men

samtidig er vi jo glade for, at der faktisk bliver rykket på noget. Jens Rohde redegjorde for, hvor

længe dette først har været undervejs. Nu sker der faktisk noget, hurtigere end det plejer, og set på

den måde er det jo et luksusproblem, selv om det selvfølgelig skaber udfordringer for vores egen

behandling. Så vidt jeg er orienteret, blev beslutningen om, at sagen skulle på i dag, taget i sidste

uge

–

nærmest samtidig med, at I fik tilsendt notatet.

Side 1111

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 429: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/5-21

36. europaudvalgsmøde 28/5 2021

Med hensyn til hvad vi egentlig lægger vægt på, og hvad der er vigtigst for Danmark, vil jeg sige, at

vi helt klart ønsker lavere priser, hvorfor vi støtter Kommissionens forslag. Men jeg vil også arbejde

for muligheden for, at de kunne komme endnu længere ned. Er det realistisk? Formentlig ikke, men

det er Danmarks position, og som så ofte før i lignende forhandlingssituationer er det nok meget

godt, at nogen trækker i den ene retning, når andre helt sikkert vil trække i den anden retning.

Jeg kan bekræfte, hvad Jens Rohde sagde. For det første skal der lyde ros til ham for den indsats,

han i sin tid ydede for sagen i Europa-Parlamentet. Jeg kan desuden bekræfte, at Kommissionen

er på vores hold

–

de ønsker lavere priser. Om der i princippet er en teoretisk mulighed for, at de

med de delegerede retsakter kunne finde på arbejde for højere priser, ved jeg faktisk ikke; det kan

godt være, jeg betragter det i givet fald som en helt teoretisk mulighed. Det skulle jo så kunne do-

kumenteres, at omkostningsniveauet var stigende. Men det er slet ikke der, vi er. Kommissionen

ønsker lavere priser, og det har de været bannerførere for

–

det har i hvert fald været min opfat-

telse hele vejen. Måske kan Jens Rohde bidrage mere med baggrundshistorik.

Jeg vil dog sige, at jeg blev overbevist af en af de ting, som Jens Rohde nævnte, nemlig argumen-

tet om transparens. Regeringen synes ikke, at det vil være en særlig god idé at pålægge f.eks.

danske teleselskaber at udbyde nøjagtig den samme service i Spanien som i Danmark og Tysk-

land osv. Det vil være for bureaukratisk en øvelse; der vil være for mange praktiske problemer for-

bundet med det. Kommissionen har heller ikke kunnet svare tilfredsstillende på, hvordan det skal

kunne lade sig gøre. En løsning på det kunne måske være, at vi skriver ind, at Danmark får frem-

hævet, hvor vigtigt det er for os, at der kommer mere transparens her, og at vi gerne ser, at man

arbejder hen imod at kunne tilbyde de samme services. Der kan være gode grunde til, at det ikke

er muligt; der er jo mange forskellige teleselskaber, og det fungerer meget forskelligt rundt omkring

i Europa, det ved I alt om. Men jeg synes egentlig, at argumenterne for det, som blev præsenteret

af Jens Rohde, er så gode, at jeg vil tage dem med.

Kim Valentin:

Vil det sige, at regeringen lægger stor vægt på en højere grad af transparens?

Klima-, energi- og forsyningsministeren:

Sagt med al respekt er der ting man kan lægge vægt,

stor vægt eller afgørende vægt på, og så er der ting, hvor man i en forhandling kan give udtryk for,

at man gerne vil have mere transparens. Men det er jo ikke engang på bordet. Det er jo noget, jeg i

givet fald vil bringe med ind i en forhandling og håbe på at få opbakning til. Men nej, jeg tror ikke, at

jeg kommer til at være imod den samlet set meget gode lovgivning for de europæiske og herunder

danske borgere, hvis ikke vi får alt igennem på vores måde. Det vil være mest i Danmarks inte-

resse, hvis jeg lagde broderparten af vores forhandlingskapital i forsøget på at sikre lavere priser.

Søren Søndergaard:

Nu vil jeg også bidrage med lidt baggrundshistorik: Jeg var med til at for-

handle aftalen i 2008-9, da det kun gjaldt telefonsamtaler og sms. Kommissionen kom med forsla-

get, fordi de var trætte af, at borgerne ikke kunne se fordelene ved EU og derfor havde stemt imod

ved folkeafstemninger om forvaltningstraktater i Holland og Frankrig. Det var grunden til, at de

fremsatte forslaget i Indre Markedsudvalget

–

det gjorde de fuldstændig klart. Jeg oplevede efter-

følgende, at Kommissionens forslag blev kraftigt udvandet af erhvervsinteresser og bestemte politi-

ske partier, som optrådte med stærk modvilje og tog gidsler i alle mulige sammenhænge, så det

forslag, Kommissionen oprindelig havde fremsat, endte med at blive meget dårligere. Efterfølgende

Side 1112

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 429: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/5-21

36. europaudvalgsmøde 28/5 2021

blev der foretaget en udregning, som viste, at de pågældende politiske partier og erhvervsinteres-

senter havde sikret teleindustrien hundredvis af millioner, muligvis endda milliarder af euro.

Derfor vil jeg godt have, at ministeren siger:

”Priserne

kommer under ingen omstændigheder til at

blive

hævet.”

og det siger ministeren så på sin egen måde, hvilket jeg lægger til grund for vores

støtte til forslaget. Men nu når ministeren har lovet os, at det ikke kommer til at ske, burde man jo

roligt kunne lægge afgørende vægt på det. Men lad det nu bare ligge. Det er godt, at vi er enige

om, at det ikke

må

ske, og nu har vi fået en bemærkning om, at det heller ikke kommer til det, uan-

set hvor meget pres visse politiske partier og erhvervsinteressenter kommer til at øve.

Jeg er rigtig glad for den klare melding om, at Danmark i øvrigt sammen med Kommissionen forsø-

ger at trække i retning af, at priserne skal være lavere. Men hvilke lande går imod det? Hvilke lande

søger i den forstand at varetage teleindustriens interesser?

Jens Rohde:

Jeg kan bekræfte Søren Søndergaards udlægning af forløbet i Europa-Parlamentet.

Alliance for Liberale og Demokrater for Europa (ALDE) var et af de partier, som skabte problemer

dengang i 2008-2009, og det skyldtes i høj grad den daværende koordinator på området, men i

2013 havde det ændret sig, for da var det så ALDE selv, der frembragte forslaget.

Når jeg beder om transparens, er det jo ikke tiltænkt forbrugerne. Man skal kunne indgå kontrakter

med en vis fortrolighed, så konkurrenterne ikke får mulighed for at gennemgå dem. Det er absolut

ikke det, jeg arbejder for. Det er adgangen for europæiske myndigheder og for vores egen energi-

styrelse til at kunne kontrollere, at lovgivningen bliver overholdt, når borgere oplever, at deres ret-

tigheder i forordningen og direktivet bliver trådt under fode. Det er den form for transparens, jeg øn-

sker, og ikke, at alle papirer pludselig skal til at være offentligt tilgængelige; det kan man ikke byde

virksomhederne. Det ville jeg bare lige understrege over for ministeren. Transparens er jo en del af

direktivet, men siden det blev vedtaget, har jeg oplevet, at transparensen ikke er stærk nok, og der-

for bliver man bliver nok nødt til at gennemgå det.

De priser, som er lagt ind på engros og detail, står meget klart angivet som maksimumspriser i ske-

maet. Det er den øvre grænse for, hvad man kan opkræve, som blev aftalt mellem Europa-Parla-

mentet og Kommissionen, og som ganske sikkert bliver aftalt på ny. Så konkurrencemyndigheder-

nes og forbrugermyndighedernes adgang til klageinstanserne er altså det vigtige.

I øvrigt kan man sørge for at få gjort reglerne så klare som overhovedet muligt. Det må også være

noget, som regeringen arbejder på. Tyskland, Spanien, Frankrig og Italien samt en række østeuro-

pæiske lande er meget tilbageholdende med at vedtage de regler, og det handler jo som sagt om,

at de høje roamingtakster har været med til at finansiere udrulningen af deres net. Derfor ser de det

som en underminering af deres forretning. Så det er ikke, fordi jeg ikke kan forstå det

–

vi er bare

nødt til at insistere på, at

Single Market

betyder

”Ét marked”.

Kim Valentin:

Venstre tilslutter sig Jens Rohdes holdning på dette punkt, og vi tillægger det gerne

stor vægt i forhandlingerne, hvis Jens Rohde er enig i det. Vi tilslutter os desuden Søren Sønder-

gaards forståelse af, at der er afgørende vægt på, at priserne ikke bliver højere, og vi synes, at der

skal være afgørende vægt på det i forhandlingerne. Og hvis der

–

som Søren Søndergaard siger

–

er basis for, at priserne måske kunne blive endnu lavere, hvilket Venstre også mener, så lægger vi

også gerne stor vægt på det forhold, at der skal være lavere priser.

Side 1113

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 429: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/5-21

36. europaudvalgsmøde 28/5 2021

Venstres telekommunikationsordfører Christoffer Aagaard Melson meddeler mig, at de forhandlin-

ger, der burde have været i forligskredsen forud for forhandlingerne i EU, ikke har været foretaget.

Kan ministeren forklare, hvorfor det ikke er sket?

Klima-, energi- og forsyningsministeren:

Jeg forestiller mig, at Kim Valentin refererer til Christof-

fer Aagaard Melsons insisteren på, at der bør foretages flere forhandlinger om bredbånd. Jeg vil

meget gerne holde et langt foredrag om, hvorfor regeringen og Venstre er lidt langt fra hinanden på

det punkt. Det skyldes bl.a., at Venstre fremlægger forslag, som kan løbe op i flere milliarder kr. i

udgifter uden at forelægge finansiering. Men jeg synes ikke, at det er i dette forum, det skal disku-

teres; det har i hvert fald ikke noget med denne sag at gøre. I bedste fald er der en søgt sammen-

hæng.

Men jeg bliver nødt til at stille Venstre et spørgsmål retur: Skal regeringen lægge afgørende vægt

på, at de delegerede retsakter bliver ændret, således at Kommissionen kun vil være i stand til at

nedjustere priserne, vel vidende at Kommissionen hele vejen igennem har arbejdet for lavere pri-

ser, og vel vidende at der er fastsat maksimumpriser? Mener Venstre virkelig, at Danmark skal

stemme imod roaminglovgivningen, som sikrer danskerne lavere priser, hvis ikke det kan blive

skrevet ind, at det i teorien ikke skal være muligt med delegerede retsakter at hæve priserne? Det

kan jeg i hvert fald ikke stå inde for.

Kim Valentin:

Det var dejligt at få vakt ministerens opmærksomhed om terminologien i Europaud-

valget. Det er jo det, jeg efterspørger i mandatet

–

hvad ministeren egentlig mener. Derfor roder jeg

lidt rundt i det og siger: Nuvel, Søren Søndergaard giver udtryk for, at noget er vigtigt for ham. Og

så forsøger jeg at sætte ord på det og spørger ministeren, om det er noget, han vil gå videre med.

Og det lader ministeren ikke til at ville. Men så kunne det i stedet være, at ministeren ville lægge

stor vægt på det? Jeg forsøger bare at danne mig et indtryk af ministerens position i forhandlings-

oplægget, men med begreberne

vægt, stor vægt

afgørende vægt

i stedet for

arbejder for

støtter.

Hvis ministeren hverken ønsker at lægge stor eller afgørende vægt på nogen af forhand-

lingspunkterne, kunne han jo bare lægge vægt på dem, og så ville jeg i det mindste have dét at

tage stilling til. På nuværende tidspunkt ved jeg faktisk ikke, hvad ministeren mener.

Klima-, energi- og forsyningsministeren:

Jeg berørte ikke punktet i min tale, al den stund jeg

ikke har tænkt mig at lægge nogen former for vægt på det. Når vi skal diskutere disse meget vig-

tige sager, hvor der ved gud er nok at slås om, har jeg ikke tænkt mig at lade det være en del af

Danmarks forhandlingsmandat og kræve, at vi får skrevet ind, at Kommissionen med de delege-

rede retsakter

–

som Danmark er glade for, og som gør at Kommissionen kan sænke priserne

–

ikke må have mulighed for at hæve priserne i det teoretiske tilfælde, at omkostningerne stiger ek-

splosivt i Europa. Jeg tør godt sige, at jeg i så fald ville være den eneste rundt om forhandlingsbor-

det, der vil nævne det, og det ville ramme helt ved siden af. Så nej. Det er slet ikke en del af det

mandat, jeg har bedt om. Hvis Venstre mener, at der skal lægges afgørende vægt på det, som Kim

Valentin nævnte, må jeg jo tage det til efterretning, men jeg mener virkelig, at det vil være skadeligt

for Danmarks interesser.

Jeg synes sådan set, at jeg har brugt udtrykkene i min tale. Jeg kan godt læse den op igen, men

jeg ved ikke, om det er formålstjenligt. Jeg er ved ikke, hvad jeg mangler at redegøre for. Jeg føler

Side 1114

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 429: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/5-21

36. europaudvalgsmøde 28/5 2021

mig overbevist af Jens Rohdes gode argument om transparens. Det punkt kan vi godt sige, at re-

geringen lægger stor vægt på, og at vi støtter det, der jo forvejen står i forslaget om, at forbrugerne

skal have mere gennemsigtighed med hensyn til tjenestekvalitet og overtakserede tjenester. Det er

en god idé.

Når det kommer til at fremstå defensivt i min tale, er det, fordi jeg inddrog en anden diskussion,

som også vigtig; nemlig, at det nok ikke vil være en god idé at pålægge virksomheder at skulle

kunne tilbyde den samme tjenestekvalitet i Spanien og Rumænien som i Danmark, på trods af at vi

gerne vil have det. Vi kan slet ikke se, hvordan det rent praktisk skulle kunne lade sig gøre at op-

bygge det kæmpe bureaukrati, det ville fordre. Det ville ikke være formålstjenligt.

Jeg er normalt ikke så meget for at hænge bestemte lande ud i dette forum, men Søren Sønder-

gaard spurgte, hvilke lande der blokerede for forslaget, og nogle af jer har jo allerede nævnt et par

af dem. Jeg tror, det er rimeligt at sige, at der er tale om et nord-syd-skisma. En årsag kunne være,

at landene i Sydeuropa tjener mange penge på roaming, og det vil nok også ligge til grund for mod-

sætninger i forhandlingerne.

Jeg kan godt genkende det billede, som Søren Søndergaard malede af, at der blev lagt massivt

pres på Kommissionen, både af medlemslande og meget magtfulde dele af den europæiske indu-

stri. Derfor kunne forslaget jo fra begyndelsen have være meget mere ambitiøst, end det blev. Men

på bundlinjen er det vel

–

håber jeg da de fleste af os er enige i

–

en ret god succeshistorie for EU,

som åbenbart og heldigvis kan blive endnu bedre.

Søren Søndergaard:

Jeg føler mig dækket ind af, at ministeren i den grad siger, at en situation,

hvor der kan forekomme stigninger, må anses for fuldstændig teoretisk. Altså fordi ministeren i ste-

det for at skrive et eller andet på et stykke på papir jo så går ind og sætter sig imellem. Det synes

jeg er fair nok; den position er helt tilfredsstillende for mig. Hvis det skulle ske, skal der jo komme

en fremlæggelse af den helt exceptionelle begrundelse, og hvis ikke kommer, har vi så selvfølgelig

mulighed for at tage en diskussion om, hvilke konsekvenser det skal have.

Kim Valentin forsøger at pointere, at vi stræber efter at bruge en særlig terminologi i Europaudval-

get, som gør, at vi ved, hvilken position en regering vil indtage i en given forhandling, og hvor vig-

tige de enkelte punkter er. Måske ville det være bedst, hvis den fungerende formand og ministeren

eller ministeriet tog en snak om, hvordan det forholder sig. Det kan jo skabe lidt forvirring, når man

ikke anvender den rette terminologi, om hvilken der oven i købet er blevet omdelt notater med be-

skrivelser. Derfor er det jo selvfølgelig lidt underligt, at den ikke bliver brugt i forhandlingsoplægget.

Jeg ville jo gerne have

–

og det kan være, at det er det, ministeren siger

–

at ministeren lægger stor

vægt på at få et lavere prisniveau, uanset om det er realistisk eller ej. Såfremt det ikke er realistisk,

forstår jeg udmærket, at man ikke vil lægge afgørende vægt på det, hvilket ville ekskludere Dan-

mark fra forhandlingerne, hvis det ikke kom igennem. Ikke desto mindre synes jeg virkelig, at Euro-

paudvalget skal sende et signal om og en opbakning til ministeren om, at dette bliver en af de ting,

som regeringen skal kæmpe hårdt for i forhandlingerne. Under alle omstændigheder vil det gøre

lettere for andre også at tage det op og presse på, hvis Danmark gør det. Men altså, vi støtter man-

datet med de forsikringer, som ministeren har givet.

Side 1115

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 429: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/5-21

36. europaudvalgsmøde 28/5 2021

Henrik Møller:

Nu er det ikke, fordi jeg som fungerende formand skal blande mig, men det ville vel

lidt være at sparke en åben dør ind. Men lad det nu ligge.

Kim Valentin:

Ministerens forsikringer gav også mig en vis afklaring. Søren Søndergaard, tak for

den forklaring; jeg er helt enig i den. Vi husker begge på, at

vi nu kan banke på døren og sige: ”Det

var ikke helt det, vi aftale på mødet i Europaudvalget”, hvis ministeren

kommer hjem med noget,

der ikke er tilfredsstillende. Jeg synes også, det ville være rigtig godt, hvis der blev lagt stor vægt

på, at priserne skal blive endnu lavere. Jeg vil ikke ødelægge den gode stemning, når det drejer sig

om et relativt nemt mandat. I stedet går vi videre med at prøve at få billig telefoni. Jeg er glad for, at

vi fik taget denne diskussion om terminologien i Europaudvalget

–

så slipper vi forhåbentlig for at

tage den en anden gang.

Klima-, energi- og forsyningsministeren:

Dette er bare for opklaringens skyld: På den ene side

er der engrospriserne i Kommissionens forslag, som skal fastsættes. På den anden side er der den

efterfølgende mulighed for at ændre priserne vha. en delegeret retsakt. Regeringen skal lægge stor

vægt på, at priserne

–

som Kommissionen foreslår

–

skal sænkes. Oven i købet lægger vi stor

vægt på, at de skal blive endnu lavere. Hvad der så sker i fremtiden, følger jo de delegerede rets-

akter, og her er det, at jeg siger, det ikke vil være klogt, hvis Danmark kaster sig ind i en teoretisk

kamp om, hvad der ville ske, hvis prisniveauet i givet fald skulle hæves. Kan vi med hundrede pro-

cent sikkerhed afvise, at det nogensinde kunne komme til at ske? Nej. I teorien kan det ske, men

det vil i så fald skulle følge de gældende regler, afspejle et pludseligt stigende omkostningsniveau

osv. Jeg tør i hvert fald godt betegne det som meget usandsynligt. Og selv hvis det skulle ske

–

Søren Søndergaard rasler med sablen, hvilket han selvfølgelig er i sin gode ret til at gøre her

–

jeg alligevel ikke bekymret, da der jo er indsigelsesmuligheder. I så fald vil jeg kunne komme til-

bage til udvalget og

sige: ”Det

havde Kommissionen godt nok ikke regnet med, men ikke desto

mindre sker det nu.”

I den

meget teoretiske situation vil vi tage diskussionen med jer om, hvad vi så

vil gøre ved det. Og der skal godt nok være en god grund, hvis vi skal undlade at lave indsigelser.

Kim Valentin:

Venstre støtter mandatet.

Den fungerende formand

konkluderede, at der ikke var flertal imod regeringens forhandlingsop-

læg, idet ingen partier have ytret sig imod det.

4. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Side 1116

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 429: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/5-21

36. europaudvalgsmøde 28/5 2021

5. Siden sidst

a) Orientering om Kommissionens forslag til forordning om revision af

retningslinjer for den transeuropæiske energiinfrastruktur (TEN-E)

KOM (2020) 0824

Rådsmøde 3801

–

transport, tele og energi

–

Bilag 1 (samlenotat forud for EUU-

mødet 3/6-21)

Klima-, energi- og forsyningsministeren:

Forslaget er fremsat som led i den europæiske grønne

pagt, idet infrastruktur på tværs af grænserne anses for en forudsætning og en katalysator for den

grønne omstilling.

Fra regeringens side er det også en væsentlig prioritet, at TEN-E fremover kommer til at bidrage

aktivt til den grønne omstilling af EU’s energisystem med henblik på

at nå målet om klimaneutralitet

senest i 2050. TEN-E-forordningen fastsætter bl.a. de nærmere kriterier for, hvilke fælleseuropæi-

ske projekter der kan anses for at bidrage til udviklingen af det indre energimarked, styrke forsy-

ningssikkerheden og opfylde bæredygtighedskravene. Forordningen fastlægger også betingel-

serne for, hvilke energiinfrastrukturprojekter der kan få adgang til finansieringen fra Connecting Eu-

rope-faciliteten.

Sagen er på dagsordenen for det næste energirådsmøde. Jeg vil derfor vende tilbage til sagen i

forbindelse med forelæggelsen af dette rådsmøde og drøfte det mere detaljeret med udvalget ved

den lejlighed.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

Side 1117

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 429: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/5-21

36. europaudvalgsmøde 28/5 2021

Punkt 3. Afrapportering fra det ekstraordinære møde i Det Europæiske Råd den 25. maj

2021

Ekstraordinært Det Europæiske Råd 24-25/5-21

–

Bilag 6 (konklusioner)

Statsministeren:

Diskussionen på mødet omhandlede i høj grad den udenrigspolitiske scene. Kort

forinden var et Ryanair-fly blevet tvunget ned i Belarus, og der var bred enighed om nødvendighe-

den af en kraftig

og tydelig reaktion fra EU’s side,

som efterfølgende blev givet. Vi:

fordømmer tvangslandingen og anholdelserne

kræver de anholdte løsladt med det samme

er enige om, at der snarest muligt skal vedtages yderligere sanktioner

vil vedtage foranstaltninger,

der udelukker belarussiske fly fra EU’s luftrum og EU’s luft-

havne

opfordrer EU-baserede flyselskaber til at undgå overflyvning af belarussisk luftrum; og

opfordrer Den International Civile Luftfartsorganisation (ICAO) til at udrede denne helt uac-

ceptable hændelse nærmere.

Siden er det i pressen blevet udlagt som en sjælden og kontant reaktion fra EU, og det er jeg enig i.

Det var absolut på sin plads. Handlingerne var helt uacceptable, dels ud fra et politisk synspunkt,

men også når man tænker på de arme mennesker, som er blevet arresteret, og på, hvilken situa-

tion de befinder sig i lige nu. Jeg tør slet ikke tænke på, hvad der kunne være sket, hvis det havde

været et fly med mange passagerer. De involverede har været under et voldsomt pres, ikke mindst

besætningen. Det kan hverken forsvares eller forklares, og det mener jeg også er den holdning,

der har præget diskussionerne og den efterfølgende offentlige tilgang fra EU.

Kim Valentin:

Det var rart at kunne konstatere, at man ved topmødet var i stand til at tage så kon-

kret stilling til en så aktuel og alvorlig sag. Nu kunne man så vende den om og spørge: Kunne det

gøres på den måde noget oftere? Hvad ligger i vejen for det?

Søren Søndergaard:

Jeg vil godt bakke fuldt op;

Belarus’ opførsel

det er fuldstændig uacceptabel.

Jeg har to spørgsmål i den forbindelse. Det ene drejer sig om den undersøgelse, man kræver gen-

nem Den Internationale Organisation for Civil Luftfart. Er der en forventning om, at det bliver muligt

at få iværksat en undersøgelse der? Altså at den ikke vil blive blokeret af nogen? Statsministeren

brugte formuleringen, at der var ”bred enighed”.

Så brugte statsministeren formuleringen, at der var ”bred enighed”. Betyder det, at der var enstem-

mighed? Konklusionerne blev vedtaget enstemmigt, det siger sig selv, men var der lande, der trak i

en anden retning end der, hvor konklusionen landede?

Rasmus Nordqvist:

Jeg blev også glædeligt overrasket over, hvor hurtigt og hvor konsekvent man

reagerede på tvangslandingen af flyet i Belarus. Søndag sad jeg og frygtede, at der ville gå normal

procedure i det med lange diskussioner, så der skal lyde stor ros for, at det gik så hurtigt. Men jeg

Side 1118

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 429: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/5-21

36. europaudvalgsmøde 28/5 2021

bekymrer mig over den seneste udvikling i Rusland med hensyn til de krav, der nu stilles til euro-

pæiske fly og de deraf afledte konsekvenser. Det kan jo medføre, at må komme en reaktion fra den

anden side.

Statsministeren:

Kim Valentin spørger, om det

–

nu det nu gik så godt med konklusionerne om

Belarus

–

animere os til at arbejde lige så hurtigt en anden gang? Jeg håber, man bemærkede, at

konklusionsteksterne allerede lå klar mandag aften og ikke først tirsdag, da topmødet var tilveje-

bragt. Jeg bliver altid opmuntret, når sager kan behandles hurtigt i politik, hvis der er behov for det.

Søren Søndergaard spørger i øvrigt, om der var nogen lande

–

hvis jeg forstår spørgsmålet korrekt

–

der trak modsat vej på spørgsmålet om Belarus. Det var ikke min opfattelse

–

tværtimod, vil jeg

næsten sige. Selv om det selvfølgelig krævede nogle sværdslag, er det et EU, der på nogle ret af-

gørende områder egentlig rykker relativ hurtigt. Altså når man f.eks. tager i betragtning, hvor stor

en beslutning genopretningsfonden udgjorde, så kom den faktisk hurtigt på plads

–

jo jeg selv sad i

topmøde over fem døgn, og da føltes det ikke særlig hurtigt, men volumen taget i betragtning var

det ret godt EU-politisk håndværk. Og 55-procentsmålsætningen i 2030 på klima kom allerede på

plads i december. Som tingene kører lige nu, har jeg derfor ikke en oplevelse af EU som fodslæ-

bende. Vi rykker egentlig ret hurtigt på de afgørende dagsordener. Der har tidligere været nogle

udfordringer med hensyn til vaccine; til gengæld må man sige, at det kører rigtig godt nu, både

med at få købt ordentlige forsyninger hjem og med det globale aftryk. Men når vi taler EU's uden-

rigspolitik, kommer vi jo ikke uden om, at der er uenigheder på nogle områder, hvilket vil give udfor-

dringer, men jeg synes faktisk, at maskinen kører ret godt og effektivt. Dette topmøde var i hvert

fald et eksempel herpå.

Søren Søndergaard spurgte, om man forventede at få iværksat en undersøgelse via FN’s organi-

sation for civil luftfart, og som jeg forstår det, blev der i går opnået enighed om at undersøge hæn-

delsen. Der bliver fremlagt en rapport med foreløbige resultater inden den 25. juni 2021.

Kim Valentin:

Det var nogle gode svar, om end de ikke helt var svar på de spørgsmål, jeg stillede.

Jeg vil i hvert fald tillade mig at stille dem igen. Jeg spurgte, om EU havde brug for den udenrigspo-

litiske styrke, og det, jeg hører statsministeren give udtryk for, er, at man sådan set ikke har brug

for den styrke, hvis det kører, som det har kørt denne gang. Hvis man så kigger lidt tilbage i tiden til

konflikten i Mellemøsten, ser man jo en knap så tydelig udenrigspolitisk styrke. Derfor ville jeg

gerne høre statsministeren sætte nogle flere ord på hendes mening om, hvordan EU’s udenrigspo-

litiske styrke skal være. Er det som nu, eller skal den være endnu stærkere?

Statsministeren:

Jeg kan ikke svare entydigt på, om udenrigspolitikken ligger præcis, hvor den

skal. . Der er ingen tvivl om, at der på en række spørgsmål er behov for at tale med en fælles euro-

pæisk stemme. Det gælder ikke kun i EU-samarbejdet; det gælder også i samarbejdet med andre

vigtige, nære europæiske partnere, f.eks. Storbritannien og Norge. Der har vi også behov for at en

fælles europæisk stemme på den globale scene, og i mine øjne skal den i høj grad være værdibå-

ret, dvs. med hensyn til bl.a. menneskerettigheder og klimaet. Men det forholder sig jo ikke sådan,

at vi har besluttet os for at uddelegere det ansvar, som den til enhver tid siddende regering har for

udenrigspolitikken i et europæisk spor. Det vil jeg advare mod, at man gør. Der kan selvfølgelig

være områder, hvor landene har forskellige syn på sagerne og agerer forskelligt i nogle situationer.

Side 1119

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 429: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/5-21

36. europaudvalgsmøde 28/5 2021

Men når der opstår situationer

–

hvad enten der er tale om Mellemøsten, vores reaktion mod Rus-

lands vedvarende aggressioner, eller om den konkrete, meget betænkelige begivenhed i Belarus

–

er det godt med et fælles europæisk svar.

Men det har jo det forbehold i sig, at udenrigspolitik er et nationalt anliggende

–

det er der, hvor vi

kan opnå enighed, og det vil være klogt og godt og vigtigt, at vi gør det der, hvor det kan lade sig

gøre. På en række store spørgsmål er der jo en ret stor enighed imellem os. Jeg oplever i øvrigt

måske også et ønske om, hvorvidt vi kan begynde gå lidt mere samlet i forhold til nogle af de tradi-

tionelle brudflader internt i EU. Det ville kun være godt. Vi har jo et fælles overlap

–

næsten en-til-

–

med NATO.

Rusland

Statsministeren:

Rusland fyldte en del på mødet. Der var en god og strategisk drøftelse; vi er

enige om at holde fast i de grundlæggende principper i EU’s

ruslandspolitik. Fra europæisk side

skal vi selvfølgelig skubbe tilbage, når Rusland krænker menneskerettigheder og international ret.

Vi skal inddæmme Rusland ved at forblive samlet og enige i EU samt støtte frontlinjelandene, som

oplever den russiske aggression direkte. Samtidig skal vi selvfølgelig også kunne samarbejde med

Rusland på de globale spørgsmål, hvor vi er samarbejdspartnere, og der, hvor det måtte være i vo-

res interesse. Som det fremgår af konklusionerne, vender vi tilbage til Rusland-spørgsmålet på EU-

topmødet i slutningen af juni.

Mellemøsten og Storbritannien

Statsministeren:

Vi berørte også situationen i Mellemøsten og forholdet til Storbritannien. Konklu-

sionerne blev vedtaget uden videre drøftelse. Forhåbentlig er vi inde i en anden gænge nu, end vi

har været i den senere tid.

Rasmus Nordqvist:

Vedrørende Mellemøsten kunne jeg godt tænke mig at høre, om det blev

bragt op, at der skal foretages ordentlige undersøgelser af menneskerettighedskrænkelser og

overtrædelser af krigslove i de seneste krige? Hvad er regeringens position her?

Statsministeren:

Konklusionerne blev som nævnt vedtaget uden drøftelse, så svaret er nej.

Covid-19

Statsministeren:

Covid-19 var ét af de to store emner. Det er første gang, jeg for alvor har oplevet

et Europa, der begynder at sænke skuldrene lidt. Mange lande har jo, som I ved, oplevet en hård

tredje bølge, men det går fremad, også på vaccineområdet. Der er nu enighed om, at vi fra euro-

pæisk side vil donere 100 mio. doser til tredjelande inden årets udgang. Regeringen har

–

efter

konsultation med partierne

–

tilkendegivet, at Danmark vil bidrage med mindst 3 mio. doser, altså

flere, end vores befolkningstal tilsiger. Det er rigtig godt. Jeg forventer sådan set også, at vi potenti-

elt vil kunne give endnu flere i længden.

Side 1120

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 429: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/5-21

36. europaudvalgsmøde 28/5 2021

Det er helt afgørende, at EU påtager sig det globale ansvar og bliver den stærkeste aktør på vacci-

neområdet

–

gerne sammen med USA. Desuden har vi sendt et budskab om vores vilje til at bi-

drage til etableringen af produktionskapacitet i udviklingslandene. Der arbejdes altså videre på flere

fronter, når det gælder vacciner, hvilket også er helt nødvendigt.

Kort før topmødet modtog vi desuden den gode nyhed, at der nu er opnået politisk enighed om co-

ronapasset. Når systemerne er på plads i de enkelte lande

–

forhåbentlig allerede her i løbet af juni

–

vil det blive lettere at rejse, og i dag præsenterer vi det nye danske coronapas, som er endnu

mere tjekket end før. Det er rigtig godt, og det betyder jo, at der kan så småt kan blive åbnet mere

for turisme og rejseaktiviteter, hvilket vi alle har behov for.

Kim Valentin:

I sidste uge havde vi i udvalget en drøftelse med statsministeren om, at vi i Dan-

mark havde for mange vacciner, hvor der blev givet udtryk for, at vi skulle forsøge at levere over-

skydende vacciner til tredjelande. Siden er der kommet skred i den dagsorden. Overvejer statsmi-

nisteren at udvide den danske firepunkts vaccinestrategi med et femte punkt, der handler om, hvor-

dan vi får ydet bistand til tredjelande?

Statsministeren:

Jeg er ikke helt sikker på, at jeg forstår spørgsmålet. Den vaccinestrategi, som

regeringen og Folketingets partier er enige om, handler jo om, hvordan vi sørger for forsyningssik-

kerheden herhjemme. Og der er selvfølgelig et meget klart europæisk spor

–

vi er jo en del af den

europæiske vaccineudrulning. Men vi har jo hele tiden sagt

–

og det har vi også diskuteret adskil-

lige gange i dette forum

–

at ingen i verden er sikre, før alle er sikre. Så det globale aspekt er fuld-

stændig afgørende, og det mener jeg også, at vi spiller en aktiv rolle i. Men altså hvis pointen er, at

det skal skrives ned, vil jeg da ikke afvise det. Vi er jo i fuld gang med at få doneret vacciner, og det

mener jeg er det rigtige.

Søren Søndergaard:

Vi kunne selvfølgelig have ønsket os mere, men der skal stadig lyde ros til

statsministeren for om ikke andet at tage hul på uddelingen af overskydende vacciner i Danmark. 3

mio. i år synes vi som sagt er lige i underkanten, men det er godt; vi har opfordret til det i lang tid.

Jeg har et udestående i forbindelse med fordelingen af dem, de 100 mio. fra EU. Er det via COVAX

eller hvad?

I konklusionerne står der, at man skal bidrage til at udvikle

”local manufacturing capacity”. Det lyder

jo godt, men hvad betyder det mere konkret

–

især i de situationer, hvor man ikke kan følge op på

det ved at give nogle patenter. Hvordan foregik diskussionen om muligheden af at følge de helt le-

gale WTO-veje, der eksisterer, for at socialisere patenterne, så alle kan få gavn af dem. Det er jo et

synspunkt, som amerikanerne fremfører, hvilket er noget nyt, der er sket siden sidste topmøde. Er

det stadig sådan, at der er enighed om at afvise den mulighed? Jeg forstår, at den danske regering

afviser det

–

det beklager vi meget

–

men er Danmark fuldstændig i trit med de andre EU-lande,

eller er der nogle, som begynder at trække i retning af den amerikanske position?

Rasmus Nordqvist:

Det er dejligt, at man blev enige i drøftelserne om vaccinedonationerne

–

rig-

tig mange lande bød ind og endda ambitiøst ligesom Danmark. Ros for det. Men som statsministe-

ren ved, er jeg ligesom Søren Søndergaard optaget af WTO-sporet om patenterne. Kan ministeren

sætte flere ord på, hvad der blev drøftet i den forbindelse? Det fremgik, at kommissionsformanden

Side 1121

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 429: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/5-21

36. europaudvalgsmøde 28/5 2021

var opsat på at diskutere det forud for mødet. Desuden har statsministeren tidligere lovet at ville fo-

retage en ordentlig vurdering af det igen.

Statsministeren:

Søren Søndergaard spørger,

hvad ”etablering af produktionskapacitet i udvik-

lingslande” betyder. Det er egentlig er en lidt ny diskussion. Kommissionen forventer at afsætte et

beløb, der svarer til 1,5 mia. kr., til at støtte produktionskapacitet af vacciner, og her tænker man i

første omgang på Senegal og Sydafrika og evt. Cuba. Det drejer sig om både teknisk bistand og

uddannelse, da vaccineproduktion desværre er ret kompliceret. Hvis vi skal have en højere kapaci-

tet i tredjelande, er det efter min mening rigtigt at lægge fokus her allerede.

Vi diskuterede ikke rigtig patentspørgsmål på rådsmødet, men det fyldte til gengæld rigtig meget på

det seneste uformelle møde i Porto, som vi har haft lejlighed til at vende i udvalget. Der er jo et ar-

bejde i gang i WTO, og den nigerianske generaldirektør har anmeldt, at der muligvis kan være en

tredje vej. Der foregår altså diskussioner i flere regi, men der er ikke noget nyt at meddele fra Det

Europæiske Råd.

Søren Søndergaard var desuden inde på COVAX-spørgsmålet, og jeg kan ikke forestille mig an-

det, end at COVAX kommer til at spille en afgørende rolle i donationen af de 100 mio. doser. Desu-

den kan der selvfølgelig eksistere et ønske om et bilaterale donationer mellem EU og nærområ-

derne andre situationer, hvor det ville være en god idé at donere nogle vacciner; det kan vi jo også

sagtens selv stå i som land. Men jeg forventer bestemt, at COVAX kommer til at spille en afgø-

rende rolle.

Klima

Statsministeren:

Klima var det andet hovedpunkt. Det er byrdefordelingen, der er til diskussion nu.

På topmødet i december kæmpede vi jo en brav kamp for at få sat tilstrækkelig ambitiøse mål, og

nu foregår den forventelige politiske diskussion landene imellem, bl.a. om finansieringen. En række

lande vil holde fast i den nuværende byrdefordelingsmekanisme, som baserer sig på landenes

bnp, og som sætter meget forskellige niveauer for, hvad landene skal bidrage med. Og så er vi en

gruppe andre lande, som anerkender, at der er vidt forskellige udgangspunkter, men som holder

fast i vigtigheden af, at alle lande må bidrage til klimamålsætningen, jo altså først og fremmest af

hensyn til klimaet.

Vi kom ikke længere i den diskussion, men afventer nu de konkrete lovgivningsinitiativer fra Kom-

missionen, som forventes at blive fremsat i midten af juli. Derefter må vi så nok forvente en

–

tror

jeg godt, jeg kan sige i dette forum

–

intens diskussion landene imellem om, hvordan vi kommer i

mål med klimaindsatsen. Vi har altså målet

–

nu skal vi finde ud af, hvordan vi når det.

Den fungerende formand:

Jeg kan i den forbindelse oplyse, at Europaudvalget i formiddags

havde en drøftelse med medlemmerne af Europa-Parlamentet om udfordringer i forbindelse med

”Klar-til-55”-planen.

Søren Søndergaard:

I betragtning af at klimapunktet var et hovedpunkt, er det jo ikke sådan, at

man er ved at falde bagover af beundring for de visionære skridt, der er blevet taget, når man læ-

ser konklusionerne. Men det må vi vende tilbage til på et senere tidspunkt.

Side 1122

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 429: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/5-21

36. europaudvalgsmøde 28/5 2021

Rasmus Nordqvist:

Det var lidt skuffende, hvad der kom ud af klimapunktet. Der er diskussionen

om byrdefordelinger, og ét er en fordeling ud fra bni, som man kender til, men vi skal jo videre end

det. Der skal ske reelle reduktioner, også hos de mindre økonomier. Er der en forståelse af, at man

må tale om, hvordan kan vi løfte det sammen? Jeg tænker her på de store investeringer, der skal

foretages i særligt østeuropæiske og sydeuropæiske lande for at komme rigtig i gang med de nød-

vendige reduktioner og omstillingen til vedvarende energi. Var der ansatser til at fortsætte diskussi-

onen på et senere tidspunkt, eller sluttede den bare med uenighed om byrdefordelingen? Det bliver

jo afgørende for, om vi kommer i mål.

Statsministeren:

Der er jo mange aspekter i klimaspørgsmålet. Jeg er helt med på, at nogle har

presset meget på i lang tid, men at opstille det ambitiøse mål er ikke det sværeste led processen

–

det sværeste kommer, efter at man har plukket de lavthængende frugter og for alvor skal begynde

at implementere. Det er jo der, Danmark er nu.

Selvfølgelig foregår der et slagsmål om, hvordan det skal finansieres. Jeg er meget enig i det, Ras-

mus Nordqvist siger om, at alle lande bliver nødt til at komme i gang med ændringerne. Hvis man

ender i en situation, hvor enkelte lande tænker, at de ikke behøver at foretage ændringer og blot

kan flyve under radaren, fordi en række lande trækker et meget stort læs, så vinder klimaet jo ikke

noget. Hvis vi tager klimabrillerne på, er vi nødt til at insistere på, at alle lande skal i gang. Samtidig

skal det selvfølgelig anerkendes, at forskellige lande har forskellige udgangspunkter

–

social ba-

lance er afgørende i alt hvad vi gør, så befolkningerne kommer igennem dette på den bedste måde

for det enkelte individ og for samfundet som helhed. Jeg oplever egentlig, at der er bred enighed

om at gå til arbejdet således, men der er en interessekonflikt, så det ville være svært at påstå, at

rådskonklusionerne var ligeså ambitiøse, som de var på topmødet i december.

For øjeblikket går en del af opgaven ud på at holde fortet, fordi det ikke er alle lande, der er lige be-

gejstrede for 55-procentsmålsætningen. Der bruges altså allerede kræfter på, at den ikke kommer

til at rulle tilbage igen, hvilket kan lyde lidt mærkeligt, når nu det blev vedtaget i december, men så-

dan kan politik jo somme tider være. Desuden skal vi så ind i en mere konkret byrdefordelingsdis-

kussion. Jeg tror, den bliver hård, og jeg tror ikke, at der kommer til at ske mere på klimaområdet,

før der foreligger konkrete initiativer fra Kommissionen. De forventes midt juli.

Rasmus Nordqvist:

Jeg deler statsministerens vurdering af, at der stadig er ting, der skal løses på

klimaområdet. Det er ikke altid, at ambitionerne står mål med, hvad jeg, mit parti og mit europæiske

parti kunne ønske, men vi må jo kæmpe videre.

Med hensyn til byrdefordelingen og hvordan vi får alle lande med og sørger for de nødvendige in-

vesteringer, kunne man så forestille sig at gøre genopretningsfonden til en mere permanent løs-

ning, således at der bliver investeret tilstrækkeligt? Eller hvilke diskussioner er der på emnet? Hvor

ser man nogle veje?

Henrik Møller:

Det ville i hvert fald være ambitiøst at forsøge at gøre genopretningen til en perma-

nent ordning.

Statsministeren:

Det vil jeg af flere årsager virkelig ikke anbefale. Det er en genopretningsfond

som reaktion på covid-19-situationen, og takket være videnskaben og vaccinerne befinder vi os et

helt andet sted, end vi gjorde sidste sommer. Jeg synes, det virker farligt at opfinde et instrument

–

Side 1123

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 429: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/5-21

36. europaudvalgsmøde 28/5 2021

som jeg i øvrigt har nogle grundlæggende betænkeligheder ved

–

der skal besvare én udfordring,

men som så bliver gjort permanent. Der er jo betydelige midler i genopretningsfonden, som ikke på

nogen som helst måde er udmøntet endnu. Vi har besluttet os for at grønne fonden, så fra dansk

side har vi en forventning om, at der ligger et anseeligt milliardbeløb til for landene til at finansiere

den nødvendige grønne omstilling. Og det er så endda en kombination af digitalisering og grøn

omstilling, hvor der er nogle ret store overlap.

Side 1124

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 429: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/5-21

36. europaudvalgsmøde 28/5 2021

Punkt 4. Modtagelse af deputation fra Sammenslutningen af Danske Småøer vedr.

Fonden for Retfærdig Omstilling og ikke-brofaste øer (via Teams)

EUU alm. del (20201)

–

Bilag 481 (henvendelse af 23/4-21 fra Sammenslutningen

af Danske Småøer m.fl.)

Sammenslutningen af Danske Småøer:

Formand Dorthe Winther

Næstformand Ove Axelsen

Sekretariatsleder Lise Thillemann Sørensen

Dorthe Winther:

I december 2020 nåede Europa-Parlamentet og Det Europæiske Råd til enighed

om Kommissionens forslag om Fonden for Retfærdig Omstilling (FRO). Det betyder, at der i perio-

den fra 2021-27 er afsat 17,5 mia. euro til FRO, og midlerne er sådan set udmøntet til de enkelte

lande. Danmark tildeles ca. 605 mio. kr. FRO målretter sig særligt mod regioner, der skal udfase

produktion og brug af sort energi, eller som skal omdanne deres kulstofintensive industrier. I Dan-

mark peges der på Region Nord, fordi Aalborg Portland ligger der.

Parallelt med det er der i aftalen fra december 2020 indskrevet en mulighed for at tildele midler til

øer. Rådet har vedtaget, at hvert medlemsland i deres planer for fonden skal tage særlig hensyn til

øer, hvor de geografiske og socialøkonomiske vilkår kan kræve en særlig tilgang for at understøtte

overgangen mod klimaneutralitet.

Sammenslutningen af Danske Småøer har derfor i samarbejde med kommunerne på Fanø, Læsø,

Ærø og Samsø kommuner, Bornholms Regionskommune og Landdistrikternes Fællesråd i brev af

23. april 2021, som blev sendt til ministre og folketingsudvalg, herunder Europaudvalget, foreslået,

at der allokeres 10 pct. af midlerne fra FRO til projekter på ikke-brofaste, helårsbeboede øer i Dan-

mark. Ved at allokere disse 10 pct. vil den grønne omstilling kunne komme i gang på øerne. Og

selv om behovet for støtte til grøn omstilling på øerne er langt større, vil det alligevel være en vigtig

start.

Man kan selvfølgelig spørge, hvorfor der skal være en særlig øpulje under FRO. Det skal der, fordi

det er forholdsvis dyrere at gennemføre den grønne omstilling på øerne, end det er på fastlandet,

og der er færre til at betale den. De helt små øer såvel som økommunerne har i kraft af deres geo-

grafiske beliggenhed som ikke-brofaste øer med færgeforbindelser en økonomisk udfordring, når

det gælder opførelse af infrastrukturer, rådgivning osv. Med hensyn til den grønne omstilling er øer-

nes muligheder

–

i modsætningen til fastlandets

–

langt mere begrænsede, netop på grund af be-

grænset areal, få indbyggere og gældende restriktioner som f.eks. planloven, der, ligesom en fær-

geoverfart, fordyrer løsningerne i et urimeligt omfang.

I FRO er der et tildelingskriterie, hvis et område generelt befinder sig på et svagt økonomisk udvik-

lingsniveau. Øerne falder lige netop inden for det kriterium i kraft af deres beliggenhed og spar-

somme befolkning, og det kan ses på demografien. Øernes begrænsede areal betyder også, at

bæredygtige løsninger ikke altid kan konkurrere, fordi stordriftsfordele udebliver. Etableringen af

grønne løsninger kan derfor sjældent gennemføres på kommercielle markedsvilkår. Vores øer har

vidt forskellige vilkår fra de helt små øer til større økommuner, men fælles er, at vi ofte er nødt til at

Side 1125

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 429: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/5-21

36. europaudvalgsmøde 28/5 2021

tænke i andre typer løsninger, end man gør på fastlandet. Det kræver mere tid, rådgivning og eks-

tra planlægning og er derfor også dyrere.

I vores forslag peger vi på, at midlerne særligt skal gå til omstilling af grøn transport

–

færgedrift,

bus, delebiler osv.

–

under hensyntagen til øernes forskellighed. Ser man alene på færgerne, er de

uden sammenligning den største kilde til forurening og drivhusgasudledning på øerne. Derfor ha-

ster det selvfølgelig med at få udskiftet de mange dieseldrevne færger med grønne alternativer for

at nå de nationale og lokale mål. Derudover er det jo desuden oplagt at se på den offentlige trans-

port på de øer, der har det, og på f.eks. delebilsmuligheder.

Vi peger også på, at man kan kigge på den grønne energiproduktion på øerne. For nogle øer gæl-

der det, at stort set hele øen er beskyttet natur. Derfor kan der ikke opstilles landmøller eller solcel-

ler eller lignende. Øernes naturlige arealbegrænsning peger derfor på udvikling, undersøgelse og

projektering af nye og kreative løsninger, både på land og i de kystnære havområder omkring

øerne. De mange barrierer for etablering af grøn energiproduktion gør det nødvendigt at tænke i

nye kreative løsninger, og det stiller større krav til planlægning, rådgivning og tekniske løsninger,

og det er klart, at det er med til at fordyre projekterne på øerne.

Der er desuden et tredje fokusområde, nemlig energioptimering med fokus på opvarmning. En af

de mere oplagte måder at reducere CO

-udledning på er at gøre forbruget mere energieffektivt.

Det kan bl.a. gøres gennem en intensiveret indsats for energirenovering af bygninger. Den indsats

kan selvfølgelig ske i samarbejde med borgere og virksomheder på de enkelte øer.

Men for at der kan tildeles midler til øerne, er det nødvendigt at indskrive det i den territoriale plan,

som Danmark skal udarbejde. Vi vil dog gerne understrege, at vi er meget usikre på, hvor langt

processen omkring FRO er. Processen har været uigennemskuelig, og ingen af de myndigheder,

vi har spurgt, har vidst noget om, hvordan processen med at udarbejde en territorialplan skal fo-

regå, eller hvad tidshorisonten er. Det håber vi, at Europaudvalget kan være os behjælpelige med

at svare på.

Den fungerende formand:

Jeg tror ikke, at jeg på stående fod kan svare på spørgsmålet. Vi kan

under alle omstændigheder tage spørgsmålene med videre og prøve at få sagen afklaret. Har I

været i Udvalget for Landdistrikter og Øer?

Dorthe Winther:

Ja, vi har talt både med dem og med Erhvervsudvalget. Vi har været rundt og

spørge forskellige steder.

Den fungerende formand:

Jeg skulle bare lige sikre mig, for det ville have været det første, jeg

ville anbefale. Men det handler så mere om at få afklaring på jeres spørgsmål. Jeg synes, det er

meget relevant. Nogen må vide, hvor langt man er i processen. Hvad angår de 10 pct., lyder det

som noget, der med tiden skal drøftes politisk, men om ikke andet kan man få afklaret, hvad der er

af muligheder for at søge midlerne osv.

Kim Valentin:

Jeg kan ikke love jer noget svar nu, men jeg lover at tage jeres indspark med til min

egen gruppe og få stillet jeres spørgsmål de rigtige steder.

Side 1126

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 429: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/5-21

36. europaudvalgsmøde 28/5 2021

Dorthe Winther:

Det glæder os, at I vil se på det. Gennem vores samarbejde med andre europæi-

ske småøorganisationer har vi erfaret, at det er meget forskelligt, hvordan man på nationalt niveau

går til sagerne med fonde fra EU. Og det er selvfølgelig vigtigt for os.

Vi vil runde af med at fortælle om netop det europæiske småøsamarbejde. I 2001 tog vi i Danmark

sammen med en række andre småøorganisationer fra andre europæiske lande initiativ til danne et

tværnationalt øsamarbejde, som resulterede i netværksorganisationen ESIN (European Small Is-

lands Federation). ESIN er således de nationale småøorganisationers samarbejde på tværs af Eu-

ropa.

ESIN har et todelt formål: at påvirke EU til at anerkende de helt små øer i Europa og deres særlige

behov for støtte til udvikling samt at facilitere EU med et vigtigt forum for erfaringsudveksling for de

små øers beboere. F.eks. har vi i Danmark via dette netværk fået viden om og inspiration til bl.a.

landevejsprincippet, altså det at det skal koste det samme at sejle en kilometer, som det koster at

køre en kilometer på en landevej. Det er nu ved at blive implementeret i Danmark.

ESIN er dog udfordret ved udelukkende at være drevet på frivillig basis, og vi kan bl.a. slet ikke ud-

nytte de mange EU-puljer, der afsættes inden for energi- eller netværkssamarbejde. Vi vil derfor

gerne have, at der afsættes midler til drift af et ESIN-sekretariat, meget gerne med sæde i Dan-

mark og f.eks. med hjælp til rejser for repræsentanter til møder i Bruxelles. Kan Europaudvalget

hjælpe os med at pege på finansieringsmuligheder i sådan en sammenhæng?

Den fungerende formand:

Desværre ikke på stående fod, men de muligheder må vi ligeledes

sørge for at få undersøgt og afdækket. Vi vil sige mange tak for besøget.

Mødet sluttede kl. 13.28.

Side 1127