EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 40: Invitation til møde med EU-kommissæren for Kommissionens langsigtede strategiske prioriteter og de inter-institutionelle forhold i EU, Maroš Šefčovič, 28/10-21

Europaudvalget 2021-22
EUU Alm.del Bilag 40
Offentligt

EUROPA-

KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 8.9.2021

COM(2021) 750 final

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG

RÅDET

Strategisk fremsynsrapport 2021

EU's kapacitet og frihed til at handle

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 40: Invitation til møde med EU-kommissæren for Kommissionens langsigtede strategiske prioriteter og de inter-institutionelle forhold i EU, Maroš Šefčovič, 28/10-21

INDLEDNING

Den Europæiske Union har fastlagt en strategisk kurs med henblik på at blive det første

klimaneutrale kontinent inden 2050, udnytte mulighederne i den digitale tidsalder, opbygge

en økonomi, der tjener alle, fremme den europæiske levevis, styrke vores unikke model for

ansvarligt globalt lederskab og fremme, beskytte og styrke vores demokrati.

Åbenhed samt regelbaseret internationalt og multilateralt samarbejde er strategiske

valg. De stimulerer velstand, retfærdighed, stabilitet, konkurrencedygtighed og

dynamik i og uden for EU.

Det europæiske projekts historie viser fordelene ved

velforvaltet

indbyrdes afhængighed og åben strategisk autonomi,

der er baseret på fælles værdier,

samhørighed, solid multilateral styring og regelbaseret samarbejde. Med pandemien er

behovet for internationalt samarbejde med henblik på at tackle globale udfordringer kun

blevet større.

I denne strategiske fremsynsrapport for 2021 gives der et fremadrettet og tværfagligt

perspektiv for EU's kapacitet og frihed til at handle i de kommende årtier.

På grundlag

af en ekspertstyret, tværsektoriel fremsynsproces

redegøres der for globale tendenser,

usikkerheder og valg, som vil forme Europas fremtid. I rapporten beskrives konteksten for

mulige politiske tiltag. Den bygger på den strategiske fremsynsrapport fra 2020

, hvor

modstandsdygtighed blev introduceret som et nyt kompas for EU's politiske

beslutningsproces.

I afsnit II kortlægges vigtige

strukturelle globale tendenser frem mod 2050, der vil

påvirke EU's kapacitet og frihed til at handle:

klimaændringer og andre miljømæssige

udfordringer, hyperkonnektivitet og teknologiske omstillinger, pres på demokrati og værdier

samt ændringer i verdensordenen og demografiske ændringer. I afsnit III fastsættes

områder, hvor EU kan styrke sin åbne strategiske autonomi og sit globale lederskab.

rapporten understreges det, at EU's fremtidige kapacitet og frihed til at handle vil afhænge af,

om EU er i stand til at træffe ambitiøse valg i dag på grundlag af sine værdier og interesser på

tværs af de identificerede politikområder.

II.

VIGTIGE GLOBALE TENDENSER

1. K

LIMAÆNDRINGER OG ANDRE MILJØMÆSSIGE UDFORDRINGER

Klimaændringer har allerede påvirket samtlige regioner i verden på hidtil usete og

uoprettelige måder

. Med vores nuværende kurs vil den globale opvarmning sandsynligvis

Meddelelsen bygger på Det Fælles Forskningscenters "Science for policy"-rapport:

Shaping & securing the

EU's Open Strategic Autonomy by 2040 and beyond,

Det Fælles Forskningscenter (2021).

Fremsynsprocessen omfattede høringer i medlemsstaterne og drøftelser med partnere inden for rammerne af

det europæiske strategi- og politikanalysesystem, en litteraturgennemgang, en Delphi-undersøgelse (med

deltagelse af Kommissionens tjenestegrene, EU-Udenrigstjenesten og relevante interessenter fra den

akademiske verden, erhvervslivet, civilsamfundet, den offentlige forvaltning og internationale institutioner)

og opbygning af scenarier. Desuden bidrog det igangværende arbejde med

dashboardet over

modstandsdygtighed

samt andre fremsynsaktiviteter til analysen af EU's åbne strategiske autonomi.

Strategisk fremsynsrapport 2020: Med kurs mod et mere modstandsdygtigt Europa

(COM(2020) 493).

Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (2021),

Climate change 2021: The Physical Science Basis.

Contribution of Working Group I to the Sixth Assessment Report of the Intergovernmental Panel on Climate

Change.

overstige 1,5 ℃ i løbet af de næste to årtier og nå op på 2 ℃ inden 2050

. Det første år med

en global temperatur på dette niveau vil allerede kunne indtræffe inden for de næste fem år.

Hver yderligere 0,5 ℃ vil øge intensiteten og hyppigheden af ekstreme vejrforhold, tørke,

naturbrande eller oversvømmelser, herunder i områder, hvor dette tidligere var usædvanligt.

Stigende temperaturer medfører også øget afsmeltning af indlandsis og højere vandstand i

havene. Disse ændringer vil få betydelige konsekvenser for miljøet, sundheden, fødevare- og

vandsikkerheden samt menneskers sikkerhed og udvikling. I løbet af det seneste årti har

vejrrelaterede hændelser været årsag til fordrivelse af omkring 23 millioner mennesker i

gennemsnit hvert år, og migrationspresset vil kun stige. Inden 2050 vil mere end 200

millioner mennesker kunne få brug for humanitær bistand hvert år delvis som følge af

klimarelaterede katastrofer

Presset på vand- og fødevaresikkerheden vil fortsat stige.

Dele af Europa lider allerede

under mellemhøjt til højt vandstressniveau (figur

1),

og dette forventes at blive værre over

tid. Knapheden på vand vil blive særlig problematisk i EU's sydlige nabolande, hvilket

potentielt kan forværre konflikter og migrationspresset. Dette problem kan også påvirke EU

indirekte i form af fødevareusikkerhed og prischok. Mere end 40 % af EU's landbrugsimport

kan i høj grad blive sårbar over for tørke frem mod 2050

, hvilket vil skabe konkurrence om

vand og frugtbar jord. Samlet set vil indvirkningen af tørke på EU's økonomi kunne nå op på

over 65 mia. EUR om året frem mod 2100

. De områder, hvor der drives landbrug, vil ikke

rykke nordpå, da højere gennemsnitstemperaturer i Nordeuropa vil blive ledsaget af risikoen

for øgede kuldebølger forårsaget af en svækket Golfstrøm.

Den Meteorologiske Verdensorganisation (2021),

WMO global annual to decadal climate update.

Den Internationale Forbund af Røde Kors- og Røde Halvmåne-selskaber (2019),

The Cost of Doing Nothing

Ercin, E., Veldkamp, T.I.E. & Hunink, J. (2021),

Cross-border climate vulnerabilities of the European

Union to drought

(Nat Commun 12, 3322).

Naumann, G., Cammalleri, C., Mentaschi, L. et al.

Increased economic drought impacts in Europe with

anthropogenic warming.

Nat. Clim. Chang. 11, s. 485-491 (2021).

Figur 1: Vandstress, konflikter og migration

De miljømæssige udfordringer rækker langt ud over klimaændringer, idet situationen

hvad angår tab af biodiversitet og ændringer i kvælstofkredsløbet er særlig

foruroligende.

De naturlige økosystemer i EU er under kumulativt pres ikke alene på grund

af klimaændringer, men også som følge af forurening, arealanvendelse, ressourceudvinding,

invasive arter og tab af bestøvere. Desuden har menneskelige aktiviteter i væsentlig grad

ændret kvælstofkredsløbet, hovedsagelig på grund af den måde, det bruges på i landbruget.

Omfanget af denne ændring er langt større end den ændring af kulstofkredsløbet, der skyldes

drivhusgasemissioner

. Dette påvirker ferskvand, kystområder og menneskers sundhed.

Sådanne miljømæssige udfordringer har ofte oversete økonomiske konsekvenser: Verden

mistede omkring 3,5-18,5 bio. EUR om året i økosystemtjenester fra 1997 til 2011 på grund

af ændringer af arealdækning og omkring 5,5-10,5 bio. EUR om året på grund af

jordforringelse

Der er en vigtig indbyrdes forbindelse mellem klimaændringer, tab af biodiversitet,

miljøforringelse og folkesundhed.

Tab af biodiversitet, pres på dyrs levesteder, overdreven

brug af antibiotika, risici i forbindelse med biologisk forskning i højpatogene mikrober,

usund livsstil — alle disse faktorer gør fremtidige pandemier eller sygdomme mere

sandsynlige. Resultaterne vil påvirke mennesker, vigtige fødevareafgrøder og dyresundheden.

Udfordringerne omfatter smitsomme sygdomme, avanceret antimikrobiel resistens,

ikkeoverførbare sygdomme (kræft, diabetes eller fedme) og mentale sundhedsproblemer.

Europa-Kommissionen (2021); *Denne indikator viser, hvor meget ferskvand der trækkes ud i forbindelse

med økonomiske aktiviteter, sammenlignet med de samlede vedvarende ferskvandsressourcer, der er til

rådighed. **Armed Conflict Location & Event Data Project, omfattede typer hændelser: kampe,

eksplosioner/vold begået på afstand, vold mod civile. Kildedata: JRC, GADM, IOM, ACLED.

Det Europæiske Miljøagentur (2019),

The European environment – state and outlook 2020.

COM(2021) 380.

Desuden vil visse sygdomme (malaria eller denguefeber) med klimaændringerne blive mere

udbredte længere nordpå

2. D

IGITAL HYPERKONNEKTIVITET OG TEKNOLOGISKE OMSTILLINGER

For at være teknologisk og digitalt på forkant vil EU skulle støtte udviklingen og

udbredelsen af menneskecentreret viden og teknologi.

EU er en stærk aktør inden for

viden og innovation: EU tegner sig for næsten 20 % af verdens samlede forskning og

udvikling, publikationer og patentaktiviteter

, men halter bagefter de øvrige globale

konkurrenter, når det kommer til private investeringer i forskning og andre indikatorer. Hvad

angår resultater er EU bagud i forhold til Australien, Canada, Japan, Sydkorea og USA. Siden

2014 er EU's stilling blevet forbedret i forhold til Australien, Canada, Brasilien, Indien,

Rusland og Sydafrika, men forværret i forhold til Japan, Sydkorea, USA og Kina.

Trods den usikkerhed, der er forbundet med nye teknologier, står det klart, at en række

banebrydende innovationer kan være afgørende for den dobbelte omstilling og

konkurrenceevnen

EU er en teknologisk frontløber inden for avanceret produktion og

avancerede materialer med virksomheder, der leverer mange vigtige katalysatorer til globale

produktionslinjer. EU er førende inden for fremtidig intelligent og bæredygtig mobilitet og

lavemissionsteknologier. EU's kapacitet inden for kunstig intelligens, big data og

robotteknologi svarer til Japans, men EU er nødt til at indhente de førende lande på området,

nemlig USA og Kina. Inden for centrale kvanteteknologier er USA, Japan og Kina i

øjeblikket førende

. Senest i 2025 vil EU have sin første computer med kvanteacceleration,

og hvis dette følges op med investeringer, vil EU inden for kvantekapacitet kunne ligge i

spidsen inden 2030

Andre lovende teknologier omfatter mikroelektronik, nye materialer til bionedbrydelig

elektronik, fleksibel og trykt elektronik og teknologier baseret på 2D-materialer såsom

grafen. Desuden har mange pilotteknologier stort dekarboniseringspotentiale. Disse omfatter

ren brint, kulstoffattige brændstoffer, CO

-opsamling og -lagring/anvendelse, næste

generation af bæredygtige batterier, biobaserede teknologier og materialer, krakning af

metan

, superledning ved høj temperatur, avanceret geotermisk energi og havenergi,

vindkraftproduktion i stor højde og avancerede fusionsbaserede atomreaktorer

. Forskellige

naturbaserede løsninger såsom genplantning af skove i stor skala har også stort potentiale i

denne sammenhæng.

Kyle J. Foreman

et al.

(2018),

Forecasting life expectancy, years of life and all-cause and cause-specific

formality for 250 causes of death: reference and alternative scenarios for 2016-2040 for 195 countries and

territories

(The Lancet).

EU tegner sig for de fleste patentansøgninger på verdensplan inden for avancerede fremstillingsteknologier

og tingenes internet på mobilitetsområdet. Europa-Kommissionen (2020),

Science, research and innovation

performance of the EU 2020.

SWD(2021) 352.

USA investerer mere end 1 mia. EUR i perioden 2019-2028, og Kina er ved at opbygge et nationalt

laboratorium for kvanteinformationsvidenskab til en værdi af 9 mia. EUR. Det Fælles Forskningscenter

(2021),

Shaping and securing the EU's Open Strategic autonomy by 2040 and beyond.

COM(2021) 118.

En drivhusgas med en drivhuseffekt, der er 25 gange større end kuldioxids drivhuseffekt.

Det Verdensøkonomiske Forum (2015),

Scaling technologies to decarbonise energy.

Fusionsbaseret

produktion af atomenergi kan bidrage til at løse problemet med radioaktivt affald fra fissionsbaseret

atomenergi.

Ud over specifikke teknologier er hyperkonnektivitet drivkraften bag omstillingen.

Den

fører til øget konvergens mellem industrier, produkter, teknologier og tjenester. Antallet af

forbundne enheder på verdensplan kan stige fra 30,4 milliarder i 2020 til 200 milliarder i

2030. Øget konnektivitet mellem genstande, steder og mennesker vil resultere i nye

produkter, tjenester, forretningsmodeller og livs- og arbejdsmønstre. Samtidig vil der være

øget risiko for cyberangreb og netværksafbrydelser i både den digitale og den fysiske verden,

f.eks. vigtige infrastrukturer såsom rørledninger og hospitaler. Den kan også øge truslen mod

intellektuel ejendom og risikoen for tab og tyveri af data. Hyperkonnektivitet er skredet

endnu hurtigere frem under pandemien, og dens sociale konsekvenser skal overvåges nøje.

Nye teknologier og hyperkonnektivitet kommer dog ikke uden udfordringer.

Visse job

vil forsvinde med automatisering

. Alene i EU blev det i 2018 vurderet, at der for ca. 14 %

af voksne arbejdstagere var meget høj risiko for automatisering

. I fremtiden kan 50 % af de

nuværende job på verdensplan blive automatiseret

med betydelige forskelle mellem lande

og sektorer

. Der vil opstå nye job, som dog vil kræve nye færdigheder. Tages der ikke hånd

om disse tendenser, kan de føre til en udhuling af grundlæggende sociale rettigheder og øget

ulighed samt afhængighed i og mellem stater. Desuden kan den digitale omstilling øge

mængden af e-affald og skabe efterspørgsel efter energi eller anvendelse af knappe

ressourcer

3. P

RES PÅ DEMOKRATISKE MODELLER FOR REGERINGSFØRELSE OG VÆRDIER

EU er den største gruppe af demokratier i verden, men den demokratiske

regeringsførelse er i tilbagegang på globalt plan.

2020 var det 15. år i træk med en

nedgang for så vidt angår politiske rettigheder og borgerlige frihedsrettigheder på globalt

plan

, som i mange regioner forværredes af coronaviruspandemien. 34 % af verdens

befolkning bor i lande, hvor den demokratiske regeringsførelse er i tilbagegang, og kun 4 %

bor i lande, der bliver mere demokratiske

. Geopolitisk strid

, mellemstatslig polarisering

og mellemstatslige spændinger vil sandsynligvis vare ved i de kommende årtier. Hvis den

igangværende udhuling af den demokratiske regeringsførelse fortsætter, vil det påvirke både

etablerede og fremvoksende demokratier. De demokratiske systemers langsigtede resultater

afhænger af deres evne til at tilpasse sig nye realiteter og forblive modstandsdygtige over for

interne og eksterne udfordringer.

Der vil sandsynligvis fortsat være ustabile og konfliktramte områder tæt på EU og

andre steder, og de kan endda blive udvidet.

Både statslige og ikkestatslige aktører vil

sandsynligvis styrke deres hybride værktøjer, herunder brugen af disruptive teknologier,

spredning af desinformation og misinformation, informationsvirksomhed og militær såvel

som ikkemilitær indflydelse. Undertrykkelse af frihedsrettigheder og demokratiske reformer

Det Verdensøkonomiske Forum (2020),

The future of jobs report 2020.

Pouliakas K. (2018),

Determinants of automation risks in the labour market, a skills-needs approach,

IZA

Institute of Labour Economics.

Kilde: Europa-Kommissionen.

OECD (2021),

What happened to jobs at risk of automation, policy brief on the future of work.

Europa-Parlamentet,

E-affald i EU: fakta og tal

(infografik).

Freedom House,

Freedom in the World 2021.

Alizada N., Cole R., Gastaldi L., Grahn S., Hellmeier S., Kolvani P., Lachapelle J., Lührmann A., Maerz S.

F., Pillai S., Lindberg S. I.. 2021.

Autocratization Turns Viral. Democracy Report 2021.

Göteborgs

universitet: V-Dem Institute.

Se f.eks. Sharon Lecocq (2020),

EU foreign policy and hybrid actors in the Middle East: ready for

geopolitical contestation?, Global Affairs,

6:4-5, 363-380, DOI: 10.1080/23340460.2021.1872401.

samt fortsat ustabilitet i lande og regioner i EU's nære og fjerne nabolag, f.eks. Afghanistan

eller Syrien, vil fortsat påvirke migrationspresset.

Desinformation i stor skala, der styres af nye værktøjer og onlineplatforme, vil udgøre

en stadig større udfordring for de demokratiske systemer og føre til en ny form for

informationskrig.

Lande, organiserede kriminelle grupper, virksomheder eller

enkeltpersoner benytter disse løsninger til at sprede desinformation globalt eller opnå

konkurrencemæssige fordele. Dette kan true vores demokratier, polarisere debatter og bringe

sundheden, sikkerheden og miljøet i fare.

4. Æ

NDRINGER I VERDENSORDENEN OG DEMOGRAFISKE ÆNDRINGER

Verdens befolkning vil nå op på 8,5 milliarder i 2030 og 9,7 milliarder i 2050.

Befolkningsvæksten vil være ujævn og vil stagnere i mange udviklede økonomier. EU's

befolkning forventes at falde til lidt over 420 millioner, dvs. 4,3 % af verdens befolkning. I

Asien kan 2040'erne udgøre et inflektionspunkt, hvorefter befolkningstallene først forventes

at jævne ud for derefter at begynde at falde omkring midten af århundredet, idet Østasien vil

opleve en hurtig demografisk tilbagegang

. Afrikas befolkning forventes at vokse fra

1,2 milliarder til 1,8 milliarder mellem 2017 og 2035 — hvor omkring halvdelen af

befolkningen vil være under 21 år. I 2050 vil Indien, Kina, Nigeria, USA og Pakistan være de

mest befolkede lande (figur

2).

Den demografiske vækst vil påvirke geopolitiske ambitioner,

men kan også skabe bæredygtigheds- eller migrationsudfordringer. I 2050 vil befolkningen i

den erhvervsaktive alder falde med ca. 16 % i Europa og 17 % i Kina, mens den vil vokse i

Nordamerika og Indien

. Den forventede medianalder for EU's befolkning vil stige fra 43,9 i

2020 til 48,2 år i 2050. For mange områder i EU forventes der kraftige stigninger i den

samlede demografiske forsørgerkvote

. Fortsætter denne tendens, kan der i 2050 være 135

ikkeerhvervsaktive arbejdstagere for hver 100 arbejdstagere i EU

FN (2019),

World population prospects.

Shaping & securing the EU's Open Strategic Autonomy by 2040 and beyond,

Det Fælles Forskningscenter

(2021).

Ved den samlede demografiske forsørgerkvote forstås antallet af personer, der forventes at være afhængige

af andres støtte til deres daglige liv (unge og ældre), i forhold til antallet af personer, der er i stand til at yde

denne støtte (Eurostat).

Det Fælles Forskningscenter (2019),

Demographic scenarios for the EU: migration, population and

education.

Figur 2: Forventede andele af verdens befolkning

De kommende årtier vil blive præget af en stigende omfordeling af den globale magt,

hvor det geoøkonomiske tyngdepunkt vil rykke østpå

. G7-landene (Canada, Frankrig,

Tyskland, Italien, Japan, Det Forenede Kongerige og USA) tegner sig i øjeblikket for ca.

40 % af det globale BNP, hvilket er et fald fra mere end 60 % i 1975

. Den økonomiske

vægt af de 7 nye vækstøkonomier (Brasilien, Indien, Indonesien, Mexico, Rusland og

Tyrkiet) svarer til ca. to tredjedele af G7's økonomiske vægt. Der vil i perioden frem til 2050

blive vendt om på dette forhold. Kina forventes at blive den største økonomi inden udgangen

af dette årti, og Indien vil muligvis overgå EU i løbet af de næste 20 år (figur

3).

Samtidig

fører BNP-væksten i vækst- og udviklingslandene ikke nødvendigvis til bedre livskvalitet for

deres borgere, herunder i lande med et højt BNP pr. indbygger

. Øget ulighed og lavere

miljø- og arbejdsstandarder udgør fortsat centrale udfordringer for vækstøkonomier.

Den globale rivalisering og skrøbelighed vil sandsynligvis tage til.

Konkurrencen mellem

USA og Kina kan blive et afgørende element i det geopolitiske landskab. Energiomstillingen

vil bidrage yderligere til omfordelingen af magten. Eksportører af fossile brændstoffer med

de mindst diversificerede økonomier og/eller de svageste institutioner har udsigt til at blive

mest berørt heraf. På den anden side vil lande med stor kapacitet til at producere og

eksportere vedvarende energi få større indflydelse. EU kan forvente fortsatte spændinger og

negativ konkurrence (herunder fra Kina og Rusland), hvilket kræver solide politikker for at

fremme stabilitet og velstand, navnlig i EU's nabolande. Der kan opstå nye spændinger som

følge af konkurrence på omstridte områder såsom rummet eller Arktis. Øgede trusler fra

organiseret kriminalitet, korruption, ekstremisme, terrorisme og hybride trusler, herunder

instrumentalisering af migration til politiske formål, vil i stigende grad kunne true EU's

sikkerhed.

FN (2019),

World population prospects.

Dette mærkes allerede i internationale organisationer, hvor de nye vækstøkonomier i stigende grad er med til

at udforme politikken.

EU tæller desuden ikke med som medlem af G7. Da EU deltager i dette samarbejde som overnational

organisation, indgår EU ikke i denne sammenligning.

Indekset for menneskelig udvikling blev oprettet for at understrege, at mennesker og deres evner bør være de

ultimative kriterier for vurdering af et lands udvikling, ikke kun økonomisk vækst.

Figur 3: Forventede andele af det globale BNP

Flerdimensional konkurrence og vidtrækkende indbyrdes afhængighed vil

sandsynligvis kendetegne en stadig mere multipolær verdensorden.

Den globale styring

og infrastruktur risikerer at blive fragmenteret på grund af øget rivalisering på en række

områder. Der vil sandsynligvis dukke mere forskelligartede og selvsikre aktører op, som har

stigende kapacitet og ambitioner. Dette omfatter ikkestatslige og statsligt interne aktører samt

tværnationale bevægelser. Ingen enkelt aktør vil være i stand til at dominere alle regioner og

politikområder

, men der vil stadig opstå og blive udviklet strategisk afhængighed og

kapacitet.

III.

HÅNDTERING

UDFORDRINGER

UDNYTTELSE

MULIGHEDER VEDRØRENDE EU'S GLOBALE LEDERSKAB

1. S

IKRING AF BÆREDYGTIGE OG ROBUSTE SUNDHEDS

OG FØDEVARESYSTEMER

EU's sundhedssystemer er blandt de mest avancerede i verden

, men de skal gøres

mere bæredygtige og modstandsdygtige.

Dette omfatter investeringer i innovative

plejemodeller (f.eks. integreret pleje og telemedicin), styrkelse af sundhedspersonale, fokus

på forebyggende foranstaltninger og håndtering af ledsagesygdomme. For at sikre sundere

aldring skal en sundere livsstil og fysisk aktivitet kombineres med intelligente alternativer til

langtidspleje såsom fjernmedicinløsninger og robotbaseret hjemmepleje. Nye teknologier

Tallene svarer til andele af det nominelle BNP, målt i USD efter nugældende kursværdi. De stammer fra

OECD's seneste langsigtede fremskrivninger (Economic

Outlook 103,

juli 2018). Justeret for

købekraftsparitet er stigningen i Kina og Indien hurtigere. Kinas justerede BNP er allerede højere end USA's

eller EU's, og Indien vil overhale dem inden 2040. Dette skyldes, at den økonomiske konvergens tenderer til

ofte at medføre en stigning i lokale priser (f.eks. på tjenesteydelser), så justeringen af købekraftspariteten

øger vækstøkonomiernes BNP i forhold til de udviklede økonomier. Blandt disse fire eksempler svarer

sammenligningerne af BNP i faste priser til dem, der er baseret på BNP i løbende priser.

US National Intelligence Council (2021),

Global trends 2040.

Rapporten, der er blevet offentliggjort hvert

fjerde år siden 1997, indeholder en vurdering af de vigtigste tendenser og usikkerheder, der vil forme USA's

strategiske miljø i de næste 20 år. I forbindelse med udarbejdelsen af den seneste udgave blev det

europæiske politik- og analysesystem konsulteret.

Europa-Kommissionen (2020),

Report on the impact of demographic change.

fulgt op af social- og sundhedspolitikker kan mindske de ekstra omkostninger, der er

forbundet med en aldrende befolkning, samtidig med at ældre og personer med handicap får

mulighed for at leve mere selvstændigt. Online interaktion, overvågning og passende

selvpleje for patienter kan give årlige besparelser på op til 120 mia. EUR i offentlige

sundhedsudgifter i hele EU

. Et fælles europæisk sundhedsdataområde kan støtte en hurtig

udvikling og udbredelse af skræddersyet medicin gennem datadrevne beslutninger og derved

forbedre effektiviteten af og adgangen til sundhedspleje.

Tidligt i pandemien blev EU's strategiske afhængighed af tredjelande for så vidt angår

nødvendighedsvarer såsom lægemidler indlysende.

Ud af 5 200 importerede produkter er

EU stærkt importafhængig af 137 produkter i "følsomme økosystemer"

, heraf 14 i

sundhedsøkosystemet. En vigtig del af de aktive ingredienser, der anvendes til generiske

lægemidler, kommer fra Indien og Kina, hvilket også er tilfældet for størstedelen af de

råmaterialer og mellemprodukter, der anvendes i lægemidler. Begge lande styrker deres

miljø- og sikkerhedsforanstaltninger for den kemiske sektor, og i Kina lukkes der

produktionsanlæg. Dette kan have konsekvenser for tilgængeligheden og prisfastsættelsen af

lægemidler

. Selv om EU har stærk kapacitet til at producere innovative lægemidler, skal

forsyningssikkerheden for kritiske ikkepatenterede produkter med særligt konsoliderede

forsyningskæder sikres i form af alternative kilder. Forsyningskæderne for lægemidler er

imidlertid meget komplekse og kræver den højeste kvalitet. De er derfor særligt sårbare over

for forsyningsafbrydelser. I tilfælde af en folkesundhedskrise eller forsyningsafbrydelser er

det ikke muligt på kort sigt at stable alternative produktionsanlæg for visse

nøglekomponenter på benene. Dog er tilgængeligheden af visse produkter til enhver tid

afgørende for folkesundheden

. Etablering eller genetablering af produktionen af visse

kritiske lægemidler og medicinske modforanstaltninger i EU kan støttes af innovation i

fremstillingsprocesser for at kompensere for eventuelle højere produktionsomkostninger i EU

og styrke førerpositionen inden for grøn og digital lægemiddelfremstilling.

En europæisk sundhedsunion vil styrke EU's evne til at håndtere nye sundhedskriser.

Pandemien har vist, at der er behov for en fuldstændig revision af de EU-strukturer og -

mekanismer, der er relevante for forebyggelse af og respons på grænseoverskridende

sundhedstrusler. En stærkere europæisk sundhedsunion vil kunne forbedre såvel EU's

kollektive beredskab over for sundhedstrusler som koordineringen i krisetider. EU-

Myndigheden for Kriseberedskab og -indsats på Sundhedsområdet (HERA) vil bidrage til at

foregribe grænseoverskridende sundhedstrusler og understøtte både beredskab og respons ved

at fokusere på foregribende trusselsvurderinger, fremsyn, markedskendskab og

horisontafsøgning for nye patogener og teknologier. Denne viden vil også hjælpe HERA med

at styre udarbejdelsen af en årlig beredskabsstatusrapport. På globalt plan er det fortsat vigtigt

at styrke det internationale beredskab og respons på fremtidige pandemier, navnlig ved at

reformere Verdenssundhedsorganisationen og styrke dens kapacitet til at håndtere

sundhedskriser. Dette omfatter også arbejdet hen imod en international traktat om

COM(2021) 118.

SWD(2021) 352. I den opdaterede nye industristrategi kortlægges en række områder, hvor EU's

afhængighed af et begrænset antal leverandører er mest fremtrædende, og som defineres som "følsomme

økosystemer" (f.eks. luft- og rumfart og forsvar, elektronik, sundhed osv.). I arbejdsdokumentet anførtes det,

at der vil blive foretaget endnu en gennemgang af den potentielle afhængighed og en periodisk overvågning

af EU's nuværende og fremtidige afhængighed.

Europa-Kommissionen (2020),

Foresight ON Health

(nyhedsbrev).

EU's store afhængighed af plasma fra USA, navnlig hvor der ikke findes andre leverandører, underminerer

f.eks. EU's sundhedskapacitet og evne til at reagere i tilfælde af nye folkesundhedskriser.

pandemier

og styrkelse af lokale produktionskapaciteter. Multilateralisme er den eneste

måde, hvorpå lignende fremtidige kriser kan forhindres.

Selv om EU's fødevaresystemer er under stigende pres, kan nye teknologier styrke deres

bæredygtighed og modstandsdygtighed.

Under pandemien ydede EU en afgørende indsats

for at lette bevægeligheden af fødevarer i hele det indre marked og holde den globale handel

åben. Klimaændringer og naturforringelse kan imidlertid forvride udbud, efterspørgsel og

handel i de vigtigste fødevareproducerende regioner, herunder EU, hvilket kan føre til

volatilitet og pludselige stigninger i priserne

, der kan have alvorlige socioøkonomiske

konsekvenser. Ændringer i efterspørgsel og kostvaner vil også have konsekvenser. For

eksempel vil fremskridt inden for nutrigenomik (som forbinder det menneskelige genom med

ernæring og sundhed) føre til mere individuelle kostvaner og nye sundhedsmæssige behov

Vedtagelsen af en lovgivningsmæssig ramme for bæredygtige fødevaresystemer vil

fremskynde og lette denne omstilling og øge fødevarebæredygtigheden. Disruptiv innovation

såsom insekt- og algebaserede fødevarer, celledyrkning eller indendørs landbrug

kan

mindske fødevareproduktionens økologiske fodaftryk. Bioteknologi, herunder nye

genomteknikker, kan spille en central rolle i udviklingen af innovative og bæredygtige

metoder, hvormed afgrøder beskyttes mod skadegørere, sygdomme og følgerne af

klimaændringer. En sammenhængende og bæredygtig tilgang til hele fødevaresystemet, fra

fødevareproduktion til nedbringelse af madspild, vil være af afgørende betydning.

2. S

IKRING AF DEKARBONISERET OG ØKONOMISK OVERKOMMELIG ENERGI

Sikringen af en tilstrækkelig forsyning med dekarboniseret og økonomisk

overkommelig energi er et afgørende skridt på vejen mod et grønnere og mere digitalt

Europa.

Opnåelsen af EU's grønne mål vil betyde, at mere end 80 % af det indenlandske

bruttoenergiforbrug i 2050 vil komme fra CO

-fattige — og hovedsagelig vedvarende —

energikilder, mens energiproduktion fra fossile brændstoffer vil falde til under 10 %

. For at

mindske afhængigheden af fossile brændstoffer i EU er det nødvendigt at øge brugen af

vedvarende energi og foretage en hurtig diversificering af EU's energiforsyning. Det

indebærer også udvikling af energiinfrastruktur, intelligente energinet og nye miljøvenlige

lavemissionsteknologier og -løsninger både i EU og med vigtige tredjelandspartnere. Endelig

skal kulstoflækager forebygges. Større energieffektivitet vil være afgørende for at undgå en

mulig rebound-effekt, efterhånden som vedvarende energi bliver billigere, og der forbruges

mere af den. For at nå målene i Parisaftalen og den europæiske grønne pagt vil

energiintensiteten i EU skulle falde kraftigt til ca. halvdelen af nutidens niveauer

inden

2050.

EU og en gruppe lande fra alle WHO-regioner har opbygget en koalition forud for den 74. samling i

Verdenssundhedsforsamlingen i maj 2021 for at etablere en proces hen imod en WHO-konvention eller -

aftale eller et andet internationalt instrument om pandemiberedskab og -respons.

Europa-Kommissionen (2021),

Foresight ON synergies between civil, defence and space industries

(nyhedsbrev).

Fraunhofer Institute for Systems and Innovation Research (2019),

50 trends influencing Europe's food sector

by 2035.

Europa-Kommissionen (2020),

Foresight ON Health

(nyhedsbrev).

Styrkelse af Europas klimaambitioner for 2030 — Investering i en klimaneutral fremtid til gavn for borgerne

(SWD(2020) 176).

Det Internationale Agentur for Vedvarende Energi (2018),

Global energy transformation: a roadmap to

2050.

Hvis målet om klimaneutralitet i 2050 nås, kan det hjælpe EU med at reducere sin

energiafhængighed fra omkring 60 % i dag til 15 %

Dette bør understøttes af betydelige

fremskridt med hensyn til den cirkulære økonomi. En tættere energiunion vil fremme

dekarboniseringen, forbedre energieffektiviteten, styrke det indre energimarked og øge

forsyningssikkerheden. Omstillingsforløb og en solid dagsorden for investeringer i

bæredygtig og CO

-fattig infrastruktur i og uden for EU vil skabe investeringsmuligheder for

virksomheder i EU. Dette vil også bidrage til at sikre sammenhæng mellem offentlig støtte og

vedvarende forskning og innovation inden for nye rene energiteknologier og -kilder, hvor den

private sektor ikke leverer resultater på områder, hvor markedet svigter. For at sikre

udbredelsen af fremspirende teknologier i stor skala er det vigtigt at opskalere dem og gøre

dem økonomisk overkommelige og tilgængelige for udviklingsøkonomier. Parallelt hermed

ville en mere cirkulær økonomi og en realistisk prissætning af eksterne omkostninger

reducere energiforbruget i EU.

Omstillingen til uafhængighed af fossile brændsler vil have langsigtede virkninger for

den geopolitiske dynamik, idet nye former for strategisk afhængighede opstår, og andre

forsvinder.

Den vil påvirke de olie- og gasproducerende økonomier såvel som lederne inden

for vedvarende energi. Der vil være behov for en indsats for at lette omstillingen og håndtere

sårbare producentlandes indtægtsnedgang. En forudsætning for en velordnet omstilling vil

være betydelige fremskridt med hensyn til at reducere produktionsbetinget emission (f.eks.

metan fra fossile gasser). I denne sammenhæng vil nye teknologier være afgørende. Hvis

disse er tilgængelige og økonomisk overkommelige vil det være til gavn for EU, og de vil

samtidig kunne hjælpe de nye vækstøkonomier med helt at springe fossilbaserede

infrastrukturer over og indføre mindre kulstofintensive alternativer. Denne form for

samarbejde giver også EU økonomiske muligheder såvel som konnektivitetsmuligheder.

Desuden vil det fremtidige energinets decentraliserede karakter sammen med høj

cyberforsvarskapacitet fremme EU's modstandsdygtighed, idet elektricitetsproduktionen

spredes langt mere end i de centraliserede og mere sårbare energisystemer af i dag.

3. S

TYRKELSE

KAPACITETEN

INDEN

FOR

DATAFORVALTNING

KUNSTIG

INTELLIGENS OG FRONTTEKNOLOGI

EU's digitale suverænitet vil afhænge af kapaciteten til at lagre, udtrække og behandle

data, samtidig med at kravene om tillid, sikkerhed og grundlæggende rettigheder

opfyldes.

Den digitale økonomi, navnlig databehandling og højtydende cloud og edge

computing, kan have en positiv indvirkning på EU's økonomi og konkurrenceevne

Virksomheder og offentlige myndigheder i EU vil i stigende grad benytte sig af bruger- og

enhedsdataanalyse, tingenes internet og kunstig intelligens. Sådanne teknologier kan

anvendes på mange forskellige måder

. EU har sat sig betydelige investeringsmål og oprettet

finansieringsinstrumenter for at fremme udviklingen og udbredelsen af næste generation af

disruptive cloud- og edge-teknologier. For at nå den dobbelte omstillings mål og set i lyset af

Kilde: Eurostat.

Den digitale økonomis indvirkning på BNP og produktivitet er stadig omdiskuteret. Ifølge nylige

makroøkonomiske simuleringer kan det kumulerede yderligere bidrag til BNP fra nye digitale teknologier i

2030 beløbe sig til 2.2 billioner EUR i EU, hvilket er en stigning på 14,1 % i forhold til 2017 (GD CNECT

(2020),

Shaping the digital transformation in Europe).

Samtidig påpeger nogle økonomer, at nye teknologier

kun har ringe indvirkning på BNP og produktivitet.

For eksempel kan multimodal opkoblet og automatiseret mobilitet og problemfri datadeling fremme mere

bæredygtig befordring af mennesker og varer, kraftigt reducere antallet af trafikdræbte og kvæstede og

forbedre livskvaliteten såvel som transportsystemernes effektivitet.

den stigende brug af data til industrielle og erhvervsmæssige formål vil det være afgørende at

tage en strategisk tilgang til udvikling og udbredelse af industrielle IoT-systemer, 5G/6G, og

edge computing med kapacitet til at forvalte og hurtigt analysere big data.

Big data og avanceret analyse er teknologier i hurtig udvikling

med USA og Kina i

spidsen. Disse teknologier muliggør tidlig kriseindikation i realtid, tidlig opdagelse af

sygdomme og sporing af militære aktiviteter over store afstande. Sådanne analyser vil

sandsynligvis i stigende grad blive inkluderet i beslutningstagningen. Set fra et EU-perspektiv

er det vigtigt, at disse teknologier udvikles under overholdelse af de grundlæggende

rettigheder og EU's værdier, navnlig når deres udvikling og udbredelse afhænger af massive

datamængder, herunder personoplysninger. Udviklingen og udbredelsen af kritiske

teknologier afhænger af enorme datamængder. I øjeblikket lagres og behandles data, der

produceres i EU, i vid udstrækning i cloud-lagring, der drives af udbydere uden for EU,

hvilket gør dem underlagt jurisdiktioner i tredjelande. Dette skaber strategisk afhængighed og

risici for cybersikkerheden og databeskyttelsen, -adgangen og -sikkerheden. Det medfører

også, at udbydere uden for EU drager kommerciel fordel af behandlingen af disse data. EU

bør opbygge datalagringskapacitet og sikre adgang til åbne, sikre og transparente data og

adgang til højhastighedsforbindelser. EU bør også sikre sin førerposition inden for udvikling

og udbredelse af pålidelig kunstig intelligens. Det bør fremme standarder og værdier sammen

med betroede partnere rundt om i verden.

Over for den eksponentielle stigning i efterspørgslen efter halvledere er EU nødt til at

indtage en mere fast stilling med hensyn til udvikling og produktion af næste generation

af teknologier.

Begrænset produktionskapacitet kan bringe tilgængeligheden af halvledere i

fare, og mangel på halvledere kan i høj grad påvirke forretningskontinuiteten i flere

industrier. EU har betydelige styrker på området og er hjemsted for en vigtig leverandør af

produktionsudstyr til alle førende producenter, men halter bagefter inden for produktionen af

næste generation af processorer og avancerede halvledere. Taiwan, Kina, Sydkorea

og USA

investerer kraftigt i at styrke deres indenlandske halvlederproduktion. Desuden har

chipproducenter i Taiwan, Sydkorea, Japan og USA bebudet massive private investeringer i

ny produktionskapacitet. For at forblive i kapløbet er EU nødt til at investere i næste

generation af processorer og halvlederchips. Dette kræver strammere screening af

udenlandske overtagelser af europæisk produktionskapacitet, investeringer i forskning og

udvikling samt gunstige betingelser i hele værdikæden.

4. S

IKRING OG DIVERSIFICERING AF FORSYNINGEN MED KRITISKE RÅMATERIALER

Kritiske råmaterialer er afgørende for EU's dobbelte omstilling.

Udbredelsen af grønne

teknologier såsom dem, der danner grundlag for vind- og solenergi, indenlandsk

energilagring og produktion af batterier til elektriske køretøjer vil øge efterspørgslen efter

råmaterialer såsom kobolt, litium, grafit, mangan og nikkel i de næste to årtier

Udfordringen rækker imidlertid ud over de grønne teknologier. For eksempel forventes

sektoren for små droner, hvor Kina leverer mere end en tredjedel af råmaterialerne, at vokse

eksponentielt frem til 2030'erne, hvilket udgør et stort potentiale for de civile og

Kina investerer over 200 mia. USD i henhold til "Made in China 2025" -planen med en ambition om at opnå

70 % autonomi inden for chipproduktion inden 2025. Sydkorea planlægger at investere 450 mia. USD i

halvledere inden 2030 med fokus på produktionsteknologier. Taiwan Semiconductor Manufacturing

Company TSMC investerer over 100 mia. USD over tre år i at udvide produktionskapaciteten.

Europa-Kommissionen (2020),

Critical Raw Materials for strategic technologies and sectors – a foresight

study.

kommercielle delsektorer og vil medføre stærkt stigende efterspørgsel efter bl.a. gallium,

indium, scandium og titan. Forsvarsindustrien er stærkt afhængig af kritiske råmaterialer,

f.eks. kommer næsten halvdelen af de nødvendige materialer til flyproduktion

fra lande

uden for EU. Stigningen i efterspørgslen efter kritiske råmaterialer forventes at falde sammen

med et opsving i de største leverandørers (figur

tilbøjelighed til at indføre

eksportrestriktioner

Figur 4: EU's vigtigste leverandører af kritiske råmaterialer

En intelligent blanding af industri-, forsknings- og handelspolitikker med internationale

partnerskaber kan sikre en bæredygtig og diversificeret forsyning.

EU står over for

udfordringer

forbindelse

med

tilgængelighed,

begrænset

diversificering,

forsyningsafbrydelser og utilstrækkelig forarbejdnings-, genanvendelses-, raffinerings- og

adskillelseskapacitet. EU er nødt til at forberede sig på en fremtidig erosion af

forsyningssikkerheden som følge af vigtige faktorer, der former det geopolitiske miljø,

navnlig struktursvagheder, økonomisk tvang og klimaændringer. I de fleste tilfælde har

erhvervslivet de bedste muligheder for at mindske den strategiske afhængighed ved at

diversificere forsyningen, gøre større brug af sekundære råmaterialer og erstatte dem med

andre. Potentialet for forsyningsdiversificering for mange kritiske råmaterialer er imidlertid

ret begrænset på grund af geografisk begrænsede kilder eller de facto monopoler eller

oligopoler. Erhvervslivets bestræbelser på at sikre adgangen til kritiske råmaterialer og

reducere behovet (gennem effektivitet, forlængelse af produkters levetid og cirkulær

økonomi) kræver en klar langsigtet strategi. Endelig skal nye metoder til tilvejebringelse af

råmaterialer såsom minedrift på havbunden og i rummet undersøges i overensstemmelse med

internationalt aftalte principper og forpligtelser.

Kritiske råmaterialer såsom magnesium, niobium, germanium, borater, kobolt og beryllium samt sjældne

jordarter såsom dysprosium, samarium, neodym, praseodym og yttrium.

Europa-Kommissionen (2021),

Raw Materials Scoreboard, 3

Edition.

Det Fælles Forskningscenter (2021),

Shaping and securing the EU's Open Strategic autonomy by 2040 and

beyond.

5. S

IKRING AF FIRST MOVER

STATUS GLOBALT I FORBINDELSE MED FASTSÆTTELSE AF

STANDARDER

EU konkurrerer om first mover-fordelen i forbindelse med fastsættelse af standarder.

Dette er særlig relevant inden for nye teknologier (og relaterede produkter og tjenester)

såsom kunstig intelligens, blockchain, kvantecomputere, cybersikkerhed, følsomme og

specialiserede data (f.eks. inden for sundhed og rummet), digitale valutaer og kemikalier.

Andre prioriterede områder omfatter grønne teknologier såsom brint, energilagring,

offshorevindkraft og bæredygtig logistik. Vores handelspartnere træffer mere determinerede

foranstaltninger med hensyn til fastsættelse af standarder, f.eks. arbejder Kina på en "China

standards 2035"-plan for at identificere næste generation af teknologier, som landet vil kunne

pålægge de 140 lande, der deltager i "Belt and Road"-initiativet. Den kinesiske

statskapitalisme er imidlertid ikke altid forenelig med åben global regulering,

menneskecentrerede standarder og bæredygtige værdier.

EU's hidtidige resultater med hensyn til at fastsætte interne regler og internationale de

facto standarder udgør et solidt grundlag for tackling af denne udfordring.

Den såkaldte

"Bruxelleseffekt"

, hvorved multinationale selskaber overholder EU-lovgivningen, er et

biprodukt af lovgivningens stringens og det indre markeds størrelse. EU's handelsposition er

også en vigtig drivkraft for dets regulerings- og standardiseringsvirke, herunder på fremtidige

centrale markeder og teknologier. EU er verdenshandelens største aktør og den største

handelspartner for 74 lande, hvilket er mere end Kina (66) og USA (31). Det er den vigtigste

handelspartner for Asien, Afrika, USA, Vestbalkan og EU's nabolande

. International accept

af EU-standarder er afgørende for EU's indflydelse på verdensordenen og lederskab inden for

klimaændringer, bæredygtighed og forbrugerbeskyttelse, personoplysninger og rettigheder på

arbejdet. Med henblik herpå vil EU engagere sig yderligere i et aktivt reguleringssamarbejde

og sikre sig en ledende rolle i internationale standardiseringsorganisationer såsom Den

Internationale Standardiseringsorganisation.

6. O

PBYGNING

AF MODSTANDSDYGTIGE OG FREMTIDSSIKREDE ØKONOMISKE OG

FINANSIELLE SYSTEMER

En modstandsdygtig og stabil økonomi er afgørende for at imødegå EU's langsigtede

udfordringer.

EU bør yderligere øge sin økonomis modstandsdygtighed og vækstpotentiale

ved at afhjælpe de resterende sårbarheder for at lette de igangværende omstillinger og modstå

fremtidige chok. Solide grundlæggende økonomiske forhold, produktivitet, investeringer og

reformer vil være afgørende for EU's fremtidige økonomiske resultater kombineret med

positive finansieringsvilkår for både den offentlige og private sektor.

Europas sociale markedsøkonomi er også nøglen til dets demokratiske model,

idet den

beskytter borgerne mod sociale risici og konsekvenser heraf. Det indre marked udgør et solidt

grundlag for genopretning, for EU's erhvervslivs modstandsdygtighed, og for at lette den

grønne og den digitale omstilling. For at blive accepteret skal disse omstillinger være

retfærdige og ledsages af stærkere økonomisk og social konvergens. Covid-19-krisen har

understreget betydningen af et åbent, konkurrencedygtigt og fuldt fungerende indre marked,

der sætter virksomhederne i stand til at vokse til de størrelser, der er nødvendige for at kunne

konkurrere globalt.

Bradford A. (2020),

The Brussels effect – how the European Union rules the world.

COM(2021) 66.

EU's finansielle system vil undergå gennemgribende forandringer som følge af

klimaændringer, ny teknologi og brexit.

Vedholdende politisk vilje til at fjerne de

resterende hindringer for markedsintegration og til fuldt ud at gennemføre

kapitalmarkedsunionen og bankunionen er derfor afgørende for at diversificere og udvide

finansieringskilderne for EU-virksomheder, forbedre EU-borgeres opsparingsmuligheder,

styrke EU's evne til at absorbere chok og støtte stærkere indenlandske finansielle markeder.

Dette kan også tackle regelarbitrage mellem medlemsstaterne og med tilgrænsende

tredjelande. Det Forenede Kongeriges udtræden som et vigtigt finansielt knudepunkt i EU

styrker behovet for yderligere at udvide Unionens kapitalmarkeder, selv om EU's markeder

udviste stærk tilpasningsevne og modstandsdygtighed. Der er dog stadig udfordringer for den

finansielle stabilitet og modstandsdygtighed på mellemlang sigt. Det vigtigste punkt er dog,

at EU's markedsaktører fortsat er alt for afhængige af vigtig finansiel infrastruktur uden for

EU, hvilket kan forøge risiciene for den finansielle stabilitet. Desuden skal tilsynskapaciteten

i EU struktureres passende i lyset af den fortsatte omstrukturering af værdikæder og

flytningen af virksomheder til EU efter brexit.

EU's finansielle system har også centrale roller at spille i finansieringen af omstillingen

til en klimaneutral økonomi og for modstandsdygtigheden over for miljøforringelse.

har brug for yderligere investeringer på 470 mia. EUR om året for at nå sine klima- og

miljømål for 2030, hvilket vil kræve en massiv mobilisering af privat kapital. Institutionelle

og private investorer udviser en stigende interesse for bæredygtige investeringer, hvilket

fremgår af den femdobbelte stigning i nettokapitalstrømmen til kapitalfonde, der har vedtaget

miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige strategier (ESG), målt over 10 måneder efter

vedtagelsen, sammenlignet med 10 måneder før

. Større gennemsigtighed med hensyn til det

økologiske fodaftryk af finansielle produkter og deres ratings samt adgang til pålidelige

bæredygtighedsrelevante data vil være afgørende for finansieringen af en velordnet omstilling

og for at forhindre grønvaskning.

Klimaændringer og miljøforringelse kan også påvirke den finansielle stabilitet direkte

på grund af hyppigere og alvorligere ekstreme vejrforhold.

Kun 30 % af alle økonomiske

tab er i øjeblikket forsikrede. Investeringer i ikkebæredygtige aktiviteter og aktiver risikerer i

stigende grad at stagnere, og den finansielle stabilitet kan bringes i fare i tilfælde af en

ukontrolleret og pludselig reaktion på omstillingen. EU's finansielle system skal systematisk

integrere bæredygtighedsrelaterede risici og virkninger i den finansielle beslutningstagning

og integrere langsigtede strategier for risikostyring og katastroferisikofinansiering.

Den digitale tidsalder vil også påvirke betalingsmåder og kapitalmarkeder med en

stadig større rolle for kryptoaktiver og udviklingen af digitale valutaer.

Digital finans

kan skabe nye muligheder for borgere og virksomheder, men forbrugerbeskyttelsen skal

sikres. Der er behov for en stærk og konkurrencedygtig samt korrekt reguleret og overvåget

digital finanssektor i EU.

Etableringen af Kinas digitale renminbi skrider hurtigt frem, og andre lande arbejder også på

deres egne digitale valutaer. Digitale centralbankvalutaer vil også påvirke den nuværende

model for centralbanker, adfærden i monetære politikker og forbrugerbeskyttelsessystemer.

Den Europæiske Centralbank er sammen med Kommissionen aktivt engageret i arbejdet med

idéen om en digital euro, som kan medføre betydelige fordele for EU's borgere og

virksomheder. For at høste fordelene ved en digital euro er det dog afgørende at tackle

European Financial Stability and Integration Review (EFSIR), SWD(2021) 113.

potentielle udfordringer for EU's politikker, f.eks. dem, der vedrører finansiel formidling og

stabilitet.

En mere udbredt international brug af euroen inden for handel og tjenesteydelser,

herunder på energimarkederne, vil sammen med EU-dækkende løsninger for

øjeblikkelige betalinger styrke EU's strategiske gennemslagskraft.

Dette vil styrke EU's

modstandsdygtighed, herunder over for tredjelandes eksterritoriale anvendelse af sanktioner.

Det vil sætte EU i stand til at drage yderligere fordel af de internationale finansielle markeder

og samtidig styre eksterne risici og undgå strategisk afhængighed. Samtidig kan mangelfuld

integritet hos tredjelandes tjenesteydere, markeder og infrastrukturer skabe risici.

EU skal fortsat være førende på verdensplan i bekæmpelsen af hvidvask af penge og

finansiering af terrorisme og sikre passende foranstaltninger mod disse ulovlige aktiviteter.

7. U

DVIKLING OG FASTHOLDELSE AF FÆRDIGHEDER OG AF TALENTER

DER MATCHER

EU'

S AMBITIONER

En vellykket håndtering af demografiske tendenser og en lukning af de eksisterende

kompetencegab i forbindelse med den dobbelte omstilling vil kræve en klar respons.

Selv om der er behov for større arbejdsmarkedsdeltagelse, skal arbejdsmarkeds- og

socialpolitikkerne justeres for at undgå stigende socioøkonomiske uligheder og sikre rimelige

arbejdsvilkår, anstændige indkomster og adgang til social sikring. Et tæt samarbejde med

arbejdsmarkedets parter er afgørende for responsen på denne nye virkelighed. Samtidig med

at der sikres gode arbejdsvilkår og disse indarbejdes i politikker for aktiv aldring, kan en

forlængelse af den faktiske pensionsalder med et år tilføje fire millioner mennesker til

arbejdsmarkedet

. Kvinders øgede deltagelse i arbejdsstyrken gennem målrettede

foranstaltninger, der sikrer ligestilling mellem kønnene og balance mellem arbejds- og

privatliv, vil også øge beskæftigelsesgraden. Dette er især tilfældet i medlemsstater, hvor

kvinders erhvervsfrekvens ligger under EU-gennemsnittet

. Større arbejdsmarkedsdeltagelse

vil medføre økonomiske og sociale fordele i hele EU, f.eks. en lavere andel af ikke-

erhvervsaktive personer i forhold til arbejdstagere og en højere erhvervsaktiv del af

befolkningen. Desuden vil nye arbejdsmønstre bidrage til at afbøde de negative konsekvenser

af en aldrende befolkning. En velforvaltet lovlig migration, der tager hånd om

færdighedsbehov og -mangler, og som suppleres af effektive integrationspolitikker, vil

udgøre et vigtigt bidrag til EU's arbejdsmarked.

Unge mennesker fortjener bedre adgang til kvalitetsjob.

Der vil fortsat være behov for at

understøtte ungdomsbeskæftigelsen gennem målrettede støtteordninger. Den næste

generation er i stigende grad klar til den digitale omstilling

, selv om udfordringerne

forbundet med at bygge bro over den digitale kvalifikationskløft og få flere unge kvinder til

at studere naturvidenskab, teknologi, ingeniørvirksomhed, kunst og matematik (STEAM)

fortsat består. En lettere overgang fra uddannelse til beskæftigelse, skabelse af begynderjob af

høj kvalitet og inddragelse af unge i den politiske dialog vil også være afgørende for, at unge

kan komme ind på arbejdsmarkedet.

Europa-Kommissionen (2020),

Employment and social developments in Europe.

De nuværende niveauer varierer fra 47,5 % til 79,3 %, jf. COM(2020) 152.

Andelen af unge voksne med digitale færdigheder, som er mere end basale, er over 50 % og stigende, jf.

JRC's igangværende arbejde med dashboardet over "digital modstandsdygtighed" baseret på Eurostat-data

(digitale færdigheder) og PREDICT CORE-data (tilgængelige pladser inden for avancerede teknologier).

Udnyttelse af jobmulighederne i forbindelse med den dobbelte omstilling vil kræve

politiske tiltag til støtte for overgangen til nye jobtyper.

Dette omfatter støtte til regioner

og arbejdstagere i sektorer, der vil gennemgå omstilling, samt den rette blanding af støtte,

incitamenter og rammebetingelser for virksomheder fra traditionelle og nye sektorer. Der vil

også være behov for at tilpasse uddannelsessystemerne, eftersom kvalifikationskravene og

uddannelsesniveauerne stiger hurtigt i den grønne og digitale økonomi, hurtigere end i

økonomien generelt

. EU's fremtidige arbejdsstyrke vil sandsynligvis være bedre uddannet

og bedre i stand til at tilpasse sig arbejdets ændrede karakter og brugen af augmented

intelligence. I 2050 forventes 54 % af alle personer på arbejdsmarkedet at have en

videregående uddannelse

. STEAM-kompetencer, digitale færdigheder og digital kunnen

samt sektorspecifik ekspertise med henblik på den grønne omstilling (f.eks. inden for

vedvarende energi, cirkulær økonomi, nye grønne teknologier eller naturbaserede løsninger)

vil være uundværlige for et vellykket arbejdsmarked og en vellykket social integration. For at

sikre adgang til fremtidens færdigheder er det nødvendigt, at EU's uddannelsessystemer

forbliver på forkant globalt. EU bør også tilskynde flere af sine talenter (på universiteter, i

forskningsinstitutioner eller virksomheder) til at blive i Europa

og modvirke hjerneflugt

mellem medlemsstater og regioner.

8. S

TYRKELSE

RUMMET

AF SIKKERHEDS

OG FORSVARSKAPACITETEN OG ADGANGEN TIL

Der er behov for handling for at mindske den øgede risiko for konflikter, intern

ustabilitet og forstyrrelser af kritisk infrastruktur.

EU er nødt til fortsat at spille en

afgørende rolle, når det kommer til forebyggende diplomati og støtte, samt tilpasse og

opgradere sine værktøjer for at sikre, at EU's foranstaltninger er effektive. Ved at opbygge

tillid og koordination mellem medlemsstaterne samt kapacitet til bedre at foregribe risici,

samtidig med at der tages ved lære af erfaringerne, kan EU få større indflydelse og mulighed

for at handle i fællesskab i spørgsmål på forsvars- og sikkerhedsområdet. EU bør fortsat

hjælpe medlemsstaterne med at udvikle passende værktøjer, herunder med at opbygge

modstandsdygtighed og reagere på hybride trusler under fuld overholdelse af EU's retlige og

etiske rammer. Den øgede sandsynlighed for ekstreme vejrforhold, fremtidige pandemier

eller andre naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer bekræfter behovet for en stærkere

indsats og et stærkere samarbejde på EU-plan for så vidt angår civilbeskyttelse, bl.a. for at

forbedre forebyggelsen, beredskabet og indsatsen i forbindelse med katastrofer såsom

oversvømmelser, naturbrande og smitsomme sygdomme

For at styrke sin forsvarskapacitet og -aktivitet bør EU forpligte sig til at forene

kræfterne og styrke sammenhængen i de nyligt etablerede samarbejdsinstrumenter og -

Europa-Kommissionen (2019),

Employment and social developments in Europe.

Det Fælles Forskningscenter (2019),

Demographic scenarios for the EU: migration, population and

education.

PPMI, IDEA Consult og WIFO (2020), MORE4-undersøgelse,

Support data collection and analysis

concerning mobility patterns and career paths of researchers.

Inden for rammerne af den nuværende EU-civilbeskyttelsesmekanisme samarbejder EU-medlemsstaterne og

Island, Norge, Serbien, Nordmakedonien, Montenegro og Tyrkiet om civilbeskyttelse for at forbedre

katastrofeforebyggelsen, -beredskabet og -indsatsen. Katastrofeberedskabskoordinationscentrets løbende

overvågning sikrer hurtig indsættelse af nødhjælp gennem en direkte forbindelse til de nationale

civilbeskyttelsesmyndigheder. Specialiserede hold og specialudstyr såsom skovbrandslukningsfly og

eftersøgnings-, rednings- og lægehold kan mobiliseres med kort varsel til udsendelse i og uden for EU for at

støtte indsatsen i katastroferamte lande.

initiativer.

EU er nødt til at sikre sin kapacitet til at forsvare — om nødvendigt på egen hånd

— sine væsentlige sikkerhedsinteresser i et udfordrende internationalt miljø præget af stor

magtkonkurrence og et kapløb om teknologisk lederskab. EU har for nylig gjort fremskridt på

forsvarsområdet ved at iværksætte flere vigtige initiativer. De resterende sårbarheder omfatter

et relativt lavt udgiftsniveau, fragmentering af udbud og efterspørgsel samt huller i forskning,

innovation og fremstillingsvirksomhed

. På internationalt plan vil EU — samtidig med at

fremme en regelbaseret verdensorden og indgå i tæt samarbejde med NATO — være nødt til

at styrke sit beredskab over for en mere konfliktfyldt verden. Ved at udvikle sin egen

forsvarskapacitet kan EU øge sin kapacitet til at fremme en sådan regelbaseret verdensorden

og samtidig styrke EU-medlemsstaternes rolle i NATO.

Det er afgørende, at EU støtter en selvstændig, pålidelig og omkostningseffektiv adgang

til rummet.

Rumteknologier er sammen med kunstig intelligens strategiske midler til at

imødegå trusler og foregribe fremtidige risici såsom hybride trusler, herunder

cyberspionage

. De er vigtige for EU's fremtidige kommunikation, jordobservation,

fremstillingsvirksomhed og sikkerhed og udgør et væsentligt element i den dobbelte

omstilling. De bidrager til at overvåge klimaændringer, transport, sikkerhed og forsvar og er

afgørende for, at kritisk infrastruktur og teknologi kan fungere. Hertil kommer, at den

bevæbning af rummet, som EU's rivaler foranstalter, i stigende grad understøttes af nye

teknologier såsom antisatellit-våben. Rumsektoren bidrager med 46-54 mia. EUR til EU's

økonomi

og forventes at vokse globalt til 1 bio. EUR frem mod 2040

. EU er i øjeblikket

førende på verdensplan på visse områder (f.eks. satellittjenester), mens andre områder (f.eks.

løfteraketter og rummissioner) domineres af USA, Kina og Rusland og i stigende grad af

private aktører. Andre rumfartsnationer har et meget stærkt hjemmemarked, der reelt udgør

en strategisk kunde for et betydeligt antal opsendelser (herunder opsendelser med forsvar og

national sikkerhed for øje). I mangel heraf er EU's løfteraketvirksomheder

konkurrencemæssigt dårligere stillet på det globale marked og afhænger i langt højere grad af

det kommercielle marked end konkurrenter fra Kina, Rusland, USA eller Japan.

EU bør anerkende EU-ruminfrastrukturen som strategisk

og maksimere fordelene ved

nye teknologier, f.eks. avancerede løfteraketter, nanosatellitter, robotteknologi, store

konstellationer, kredsløbsoperationer eller kvantebaserede applikationer (f.eks. til sikker

kommunikation og jordobservation med henblik på sikker konnektivitet). EU bør også

forberede sig på nye rumaktiviteter og fremme kredsløbstjenester eller rumdatacentre på

grundlag af sin ekspertise på områder, hvor EU har konkurrencedygtig industriel kapacitet,

f.eks. telekommunikation og jordobservation.

9. S

AMARBEJDE

MED GLOBALE PARTNERE OM AT FREMME FRED

SIKKERHED OG

VELSTAND FOR ALLE

Multilateralismen skal tilpasses, så den fortsat er egnet til formålet.

Covid-19-pandemien

og klimakrisen er perfekte illustrationer af behovet for multilaterale løsninger og et

koordineret globalt samarbejde om kriseberedskab og -respons. I begge tilfælde er støtte til de

mindst udviklede eller mere skrøbelige partnerlande afgørende for at overvinde de

udfordringer, der ligger forude, uden at nogen lades i stikken. Den eneste vej frem går over

Det Europæiske Forsvarsagentur (2020), CARD-rapport.

NATO (2020),

Science & technology trends 2020-2040: exploring the S&T edge.

Europa-Kommissionen (2020),

Foresight ON security

(nyhedsbrev).

Morgan Stanley (2016),

The space economy's next giant leap.

multilateralisme

, der reelt er inklusiv og netværksbaseret. Derfor er EU fast besluttet på at

stræbe mod en regelbaseret verdensorden med FN i centrum. Dette indebærer, at man bevarer

det, der fungerer godt, reformerer det, der skal ændres, og udvider effektiv global styring til

at omfatte nye områder. EU bør sætte gang i og fremme drøftelserne om de nødvendige

reformer af den globale styring. EU bør støtte den igangværende reform af FN på grundlag af

et klart sæt regler og værdier. At få genorettet tvistbilæggelsessystemets fulde funktionalitet

udgør også en presserende prioritet i den fornødne modernisering af alle

Verdenshandelsorganisationens (WTO's) funktioner, så det sikres, at organisationen kan klare

udfordringerne forbundet med den globale handel. Styringen af internationale finansielle

institutioner såsom Verdensbanken, Den Internationale Valutafond og den nye

udviklingsbank

bør i højere grad afspejle nye regionale og globale udfordringer. Den

globale økonomiske styring bør imødegå uønskede afsmittende virkninger, som monetære

politikker, finanspolitikker og makroøkonomiske politikker måtte have på nye

vækstmarkeder.

Der bør handles mere målrettet for at modvirke tvangsforanstaltninger eller

eksterritoriale sanktioner, der pålægges af tredjelande.

Åben handel og investering er

nogle af EU's grundlæggende styrker, men EU vil være nødt til at imødegå økonomisk pres

og handle, når tvistbilæggelse i henhold til WTO eller bilaterale aftaler er blokeret. Stærkere

handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter skal beskytte EU's aktører mod urimelig

handelspraksis og undgå en underminering af EU's strategiske prioriteter. De potentielle risici

for sikkerheden eller den offentlige orden, der opstår som følge af erhvervelse af eller kontrol

med en bestemt virksomhed, infrastruktur eller teknologi, kræver en fuldt udbygget

screeningmekanisme for udenlandske direkte investeringer samt foranstaltninger til

håndtering af potentielle forvridende virkninger af udenlandske subsidier. EU's

eksportkreditter kan sikre lige konkurrencevilkår på markeder uden for EU, hvor udenlandske

konkurrenter i stigende grad får finansiel støtte fra deres regeringer.

EU vil også skulle styrke og udvikle strategiske og emnebaserede koalitioner og

partnerskaber med specifikke lande og regioner.

Den styrkede transatlantiske alliance,

integrationen af Vestbalkan, tættere samarbejde med Tyrkiet og nabolandene, det strategiske

partnerskab med Afrika, konnektivitet i Indo-Stillehavs-regionen og stabilitet i Centralasien

er alle geopolitiske prioriteter. Kina er på én og samme tid en samarbejdspartner i forbindelse

med visse fælles mål, en forhandlingspartner, en økonomisk konkurrent og en systemisk

rival. Kinas øgede tilstedeværelse i verden, herunder i Europa, skal ledsages af et større

ansvar for at opretholde en regelbaseret verdensorden samt af større gensidighed,

ikkeforskelsbehandling og åbenhed i Kinas nationale system

. Med Rusland er EU nødt til at

fortsætte sin principfaste tilgang med at forsvare sine interesser og fremme værdier baseret på

gennemførelsen af de fem aftalte principper

. EU skal insistere på, at den russiske ledelse

viser sig mere konstruktiv og sætter en stopper for aktioner rettet mod EU og dets

medlemsstater og tredjelandspartnere. Dette er nødvendigt for at vende den aktuelle

uproduktive og potentielt farlige kurs for dette vigtige partnerskab. Samarbejdet med G7 og

G20 vil også fortsat være vigtigt.

Se f.eks.

https://www.un.org/sg/en/content/sg/speeches/2020-09-21/remarks-general-assembly-ceremony-

marking-the-75th-anniversary-of-the-united-nations.

Den nye udviklingsbank har til opgave at mobilisere ressourcer til udviklingsprojekter i BRICS-landene,

vækstøkonomier og udviklingslande.

Europa-Kommissionen, (2019),

Forbindelserne mellem EU og Kina i et strategisk perspektiv.

Se JOIN(2021) 20.

EU bør styrke sine partnerskaber med de internationale organisationer, der er centrale

for den europæiske og globale stabilitet.

EU har nået et hidtil uset niveau i sit samarbejde

med NATO, der udgør bolværket i det europæiske forsvar

. Partnerskabet mellem EU og

NATO er en uundværlig søjle i EU's forsvar og vil blive styrket yderligere

. EU bør også

yderligere styrke samarbejdet med Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa om

spørgsmål af fælles interesse og fortsætte det nære forhold til Europarådet, der udgør

fundamentet for vores fælles respekt for menneskerettigheder, demokrati og

retsstatsprincippet. Interregionalt samarbejde med organisationer som f.eks. Den Afrikanske

Union, Sammenslutningen af Latinamerikanske og Caribiske Stater og Sammenslutningen af

Sydøstasiatiske Nationer udgør vigtige løftestænger for regional udvikling og stabilitet og

bidrager til at fremme EU's globale dagsorden. EU vil også skulle udvikle en

sammenhængende holdning over for andre internationale aktører og aktivt fortsætte

samarbejdet med partnere, der er klar til at arbejde på fælles løsninger på globale

udfordringer og på fredelig og bæredygtig vis forvalte de globale fællesgoder (f.eks. havene

og rummet).

EU står klar til at lede globale koalitioner på klima- og miljøområdet.

Med den

europæiske grønne pagt

og dens nøgleinitiativer såsom Fit for 55-pakken

stræber EU efter

at få omstillet økonomien og udforme omfattende politikker på klima-, biodiversitets- og

miljøområdet

. EU er fast besluttet på at efterleve Parisaftalen, FN's 2030-dagsorden og dens

verdensmål for bæredygtig udvikling og rammen for biodiversitet efter 2020. Efterlevelsen

heraf udfordres i stigende grad af covid-19-krisens konsekvenser. For eksempel kan

pandemien ødelægge flere års udviklingsfremskridt i Afrika, hvor landene allerede i

gennemsnit bruger 30 % af deres indtægter på gældsafvikling (op fra 20 % tidligere)

Eftersom EU kun tegner sig for 8 % af de globale drivhusgasemissioner, og 85 % af verdens

BNP-vækst forventes at komme fra andre steder i 2024

, skal EU's ambitiøse interne

dagsorden modsvares af et lige så ambitiøst globalt samarbejde. Det vil være afgørende, i

hvilket omfang vækstøkonomierne og især samfundene er i stand til at afkoble den

menneskelige og økonomiske udvikling fra ressourceintensiv produktion og

drivhusgasemissioner. Foruden at sikre sin egen omstilling bør EU fortsat spille en central

rolle ved maksimeringen af støtten til omstilling på globalt plan. EU bør styrke omfattende,

EU-ledet grønt diplomati, der prioriterer klimaændringer og miljøforanstaltninger, navnlig

inden for rammerne af FN's klimakonferencer og andre relevante multilaterale organisationer.

Der bør indgå "konnektivitetsdagsordener"

i EU's strategiske partnerskaber.

De er en

del af den geopolitiske værktøjskasse. USA har "Build Act", og Japan partnerskabet for

kvalitetsinfrastruktur. Gennem sit "Belt and Road"-initiativ fremmer Kina sine økonomiske,

Sjette situationsrapport om gennemførelsen af det fælles sæt forslag, som blev godkendt af EU-Rådet og

NATO-Rådet den 6. december 2016 og den 5. december 2017 (juni 2021).

NATO (2021), kommuniké fra topmødet i Bruxelles.

COM(2020) 640.

COM(2021) 550.

EU's drivhusgasemissioner blev reduceret med 24 % i perioden 1990-2019, mens økonomien voksede med

omkring 60 % i samme periode. Europa-Kommissionen (2019),

EU's resultater på klimaområdet.

Det Fælles Forskningscenter (2021),

Shaping and securing the EU's Open Strategic autonomy by 2040 and

beyond.

COM(2021) 66.

Konnektivitet kan defineres som det at bringe lande, samfund og mennesker tættere på hinanden. Heri indgår

fysiske og institutionelle sociokulturelle forbindelser, sektoraftaler samt reguleringsmæssigt og teknisk

samarbejde i konkrete sektorer såsom transport, energi og digitalisering.

politiske og sikkerhedsmæssige interesser i hele verden, herunder i Europa. I Afrika har Kina

i de seneste ti år været langt den største udvikler af infrastruktur, og det anslås, at 10 000

kinesiske virksomheder opererer på kontinentet. Efter lanceringen af netværket "Blue Dot

Network" med Japan og Australien har USA fremlagt "Build Back Better World"-initiativet

(B3W) i forbindelse med G7. Kina og USA har forskellige tilgange, men begge er foran EU

hvad angår deres indflydelse på internetinfrastrukturer og dem, der er afhængige af dem. EU

har erfaring med at udvikle konnektivitet og kan bygge videre på lovende

partnerskabserfaringer med Japan og Indien. Selv om EU har lagt første byggesten i en EU-

strategi for konnektivitet

, skal denne imidlertid videreudvikles og tilpasses de hurtigt

skiftende realiteter. EU kunne navnlig fokusere på bæredygtig transport, robuste og sikre

digitale infrastrukturnet og almen informationskonnektivitet, som også er rumbaseret. En

Team Europe-tilgang

vil være afgørende for at opnå det nødvendige gennemførelsesniveau.

International havforvaltning er et stadig mere strategisk område.

Havene spiller en

vigtig rolle for reguleringen af klimaet, idet de producerer halvdelen af ilten i Jordens

atmosfære og optager 25 % af CO

-emissionerne. De er hjemsted for et skrøbeligt økosystem,

der er kilde til næringsrige fødevarer og 4,5 millioner direkte arbejdspladser i EU. De

kumulative virkninger af ressourceudvinding og forurening er blevet værre, idet 31 % af

verdens fiskebestande overfiskes, og 4,8-12,7 millioner ton plastaffald trænger ud i havet

hvert år

. Da verdensbefolkningen forventes at stige, vil det menneskelige pres på havene

blive intensiveret, hvilket kræver en mere effektiv, tværgående og integreret havforvaltning,

der er baseret på stærkt samarbejde.

For at konsolidere EU's rolle som førende global aktør på menneskerettighedsområdet

er det afgørende at indgå i partnerskaber med lande og organisationer, der deler

demokratiske værdier.

Forsvar af menneskerettigheder kræver anvendelse af alle

tilgængelige værktøjer, herunder den globale EU-ordning for menneskerettighedssanktioner,

politiske dialoger og menneskerettighedsdialoger, strategiske partnerskaber med

internationale og regionale organisationer og proaktivt engagement i internationale fora. Det

opfordrer også til et stærkere samarbejde med den private sektor om at fremme ansvarlig

forretningsskik. For at fremme demokrati og velstand på verdensplan bør uddannelse også

indtage en central plads i den internationale politik, som EU fører sammen med sine partnere.

10. S

TYRKELSE AF INSTITUTIONEL MODSTANDSDYGTIGHED

Offentlige institutioner og forvaltninger skal være lydhøre over for samfundets

bekymringer og levere effektive politiske løsninger.

Øget polarisering viser, at der er

behov for en deltagerorienteret og inklusiv forvaltning for at øge tilliden og legitimiteten på

alle niveauer. Institutioner og processer skal gøres mere modstandsdygtige, tilpasses og

gennemgå innovation, så de kan klare nye udfordringer og sikre borgerne konkrete resultater.

Nye former for deltagelsesdemokrati, nye teknologier, aktivt medborgerskab og

EU's tilgang til konnektivitet er beskrevet i den fælles meddelelse "Styrkede

forbindelser mellem Europa og

Asien – byggesten til en EU-strategi"

(JOIN(2018) 31).

Team Europe består af EU, medlemsstaterne og deres diplomatiske netværk, finansieringsinstitutioner,

herunder nationale udviklingsbanker og gennemførelsesorganer, samt Den Europæiske Investeringsbank og

Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling.

Det Europæiske Miljøagentur (2019),

The European environment – state and outlook 2020.

græsrodsinnovationer, ligesom i forbindelse med konferencen om Europas fremtid

, kan øge

den politiske deltagelse og styrke vores demokratiske systemers modstandsdygtighed.

Bekæmpelse af desinformation og sikring af ytringsfrihed, pluralistiske og inklusive

demokratiske debatter og mediefrihed i og uden for EU vil afhænge af den fortsatte udvikling

af fælles rammer og praksisser. Partnerskaber med andre globale offentlige og private aktører

vil være afgørende for at sikre en mere robust og effektiv indsats. Dette skal gå hånd i hånd

med fremme af frie og retfærdige valg og beskyttelse af mediefrihed og -pluralisme.

Konsekvenserne af nuværende og fremtidige tendenser vil kræve smidige politiske

løsninger.

Usikkerhed, volatilitet, kompleksitet og tvetydighed skal tages op og håndteres.

Udvikling af strategisk fremsynskapacitet kan bidrage til at vurdere de truende risici og bedre

forberede sig på kriser og nye muligheder. EU's fremsynsnetværk af ministre for fremtiden

og den dermed forbundne udvikling af fremsynskapacitet på nationalt plan vil bidrage hertil.

Større beredskab betyder også bedre overvågning af modstandsdygtighed, når det

gælder om at modstå udfordringer og omstille sig på bæredygtig, retfærdig og

demokratisk vis.

De dashboard over modstandsdygtighed

, som Kommissionen har

udarbejdet (i samarbejde med medlemsstaterne og interessenter), og som blev præsenteret i

den strategiske fremsynsrapport 2020, er et vigtigt skridt i retning af en mere integreret

tilgang til måling af velfærd ud over BNP. Deres flerdimensionelle tilgang kaster lys over de

udfordringer og muligheder, der ligger forude, og bidrager til at styre den samfundsmæssige

omstilling hen imod en mere bæredygtig udviklingskurs. Dashboardene over

modstandsdygtighed vil også bidrage til den efterfølgende vurdering af Europas

genopretnings- og resiliensstrategi, herunder i forhold til andre centrale globale aktører.

IV.

FASTLÆGGELSE AF RAMMERNE FOR MORGENDAGENS POLITIKKER

Den nye verdensorden er stadig mere multipolær og omstridt. Selv om vi ikke kan være

sikre på, hvad fremtiden bringer, er det op til os at arbejde hen imod det mest gunstige

scenarie for at bevare og styrke EU's kapacitet og frihed til at handle på grundlag af en

klar forståelse af megatendenser, usikkerheder og muligheder.

Denne meddelelse udgør

grundlaget for en fælles langsigtet vision for EU's åbne strategiske autonomi frem mod 2050

og fremhæver behovet for øget sammenhæng på tværs af tidshorisonter og mellem den

interne og eksterne politiske dagsorden på ti indsatsområder (figur

5).

https://futureu.europa.eu/.

https://ec.europa.eu/info/strategy/strategic-planning/strategic-foresight/2020-strategic-foresight-

report/resilience-dashboards_en.

Dashboards over modstandsdygtighed er overvågningsværktøjer til

vurdering af EU's og medlemsstaternes sårbarheder og kapacitet på tværs af fire dimensioner: social og

økonomisk, grøn, digital og geopolitisk.

Figur 5: De væsentligste følger for EU's kapacitet og frihed til at handle

EU er bl.a. fast besluttet på at stræbe efter klimaneutralitet senest i 2050 og intensivere sit

globale lederskab i denne henseende. En mere cirkulær økonomi vil blive drevet af

dekarboniseret energi, grønne og digitale teknologier og talenter i verdensklasse. Den

dobbelte omstilling vil styrke konkurrenceevnen, skabe økonomiske og sociale muligheder

og bidrage til verdensordenen og samtidig mindske den strategiske afhængighed. En digitalt

hyperforbundet fremtid drevet af big data, kunstig intelligens og kvantespringet vil blive

ikkelineær og præget af usikkerhed. I betragtning af de omfattende og forskelligartede

virkninger på tværs af sektorer, områder og samfund skal de teknologiske fremskridt

understøttes af en stærk social markedsøkonomi og et konkurrencedygtigt indre marked. Det

kræver også en foregribende og inklusiv tilgang til uddannelse og erhvervsuddannelse, som

sætter folk i stand til sikkert at klare forandringer. Ved at opfordre til og gøre det lettere at

deltage vil der også blive pustet nyt liv i vores demokratier.

I sit stræben efter global lederskab frem mod 2050 vil EU ikke vende sig indad, men

fortsat stå fast på sine principper og værdier og være smidig i sin adfærd.

Som en

indbyrdes forbundet global pol i en multipolær verden vil EU løbende udnytte sine tætte

internationale partnerskaber til at fremme fred, stabilitet og velstand og udgøre en fælles front

mod fjendtlige aktører og fælles udfordringer. EU vil stå i spidsen for effektivt multilateralt

samarbejde og samtidig beskytte EU-borgerne og økonomien mod illoyal og urimelig praksis.

EU vil fastholde løftet om at gennemføre den dobbelte omstilling på retfærdig og

demokratisk vis for at give næste generation af europæere mulighed for og frihed til at

udstikke deres egen kurs.

Den næste strategiske fremsynsrapport vil fokusere på en bedre forståelse af

sammenkoblingen af den grønne og den digitale omstilling, dvs. hvordan de gensidigt kan

styrke hinanden, herunder gennem anvendelse af nye teknologier.