EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 340: Notat om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens præjudicielle sag, C-548-21, Bezirkshauptmannschaft Landeck

Europaudvalget 2021-22
EUU Alm.del Bilag 340
Offentligt

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

23. februar 2022

EU-retskontoret

Phung Zhi Lilly Ngo

2022-614-2097

2322162

Notat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Retsudvalg om af-

givelse af indlæg i EU-Domstolens præjudicielle sag, C-548/21, Be-

zirkshauptmannschaft Landeck

1. Indledning

En østrigsk domstol har forelagt EU-Domstolen tre præjudicielle spørgsmål

i en straffesag, hvor det østrigske kriminalpoliti har beslaglagt en mobilte-

lefon og forsøgt at få adgang til de forbindelsesdata, der var lagret på den.

Det første spørgsmål angår, hvorvidt artikel 15, stk. 1, eventuelt sammen-

holdt med artikel 5 i direktiv nr. 2002/58/EF

(e-databeskyttelsesdirektivet)

i lyset af artikel 7 og 8 i EU’s Charter om grundlæggende rettigheder

(Chartret) om beskyttelse af privatlivet og personlige oplysninger indebæ-

rer, at offentlige myndigheders adgang til data, der er lagret på en mobilte-

lefon, må anses som så alvorligt et indgreb, at det kun kan begrundes i be-

kæmpelsen af grov kriminalitet.

Det andet spørgsmål angår, hvorvidt e-databeskyttelsesdirektivets artikel

15, stk. 1, sammenholdt med Chartrets artikel 7, 8, 11 og artikel 52, stk. 1,

er til hinder for nationale regler, hvorefter efterforskningsmyndigheder kan

skaffe sig adgang til alle digitale data, der er lagret på en mobiltelefon uden

godkendelse fra en domstol eller uafhængigt forvaltningsorgan.

Det tredje spørgsmål angår, om de processuelle rettigheder i bl.a. Chartrets

artikel 47 om effektive retsmidler er til hinder for nationale regler, hvorefter

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/58/EF af 12. juli 2002 om behandling af

personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniske kommunikations-

sektor.

T +45 3392 3340

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/4

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 340: Notat om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens præjudicielle sag, C-548-21, Bezirkshauptmannschaft Landeck

myndigheder kan skaffe sig adgang til data, der er lagret på en mobiltelefon,

uden at den berørte person underrettes herom.

2. Sagens faktiske omstændigheder

De østrigske toldmyndigheder i Innsbruck beslaglagde den 23. februar 2021

en pakke, der indeholdt 85 gram cannabis, som var adresseret til en tysk

statsborger (sagsøger), der bor og arbejder i Østrig.

På den baggrund foretog det østrigske politi en ransagning af sagsøgers bo-

pæl, hvorved sagsøger blev anmodet om at give politiet adgang til dataene

på sin mobiltelefon. Sagsøger afviste dette, hvorefter politiet beslaglagde

telefonen og forsøgte at få adgang til indholdet uden held. Foranstaltnin-

gerne blev iværksat uden pålæg fra anklagemyndigheden eller en domstols-

afgørelse. Sagsøger blev ikke underrettet om politiets forsøg på at få adgang

til dataene på mobiltelefonen.

Sagsøger anlagde herefter sag til prøvelse af lovligheden af beslaglæggelsen

og politiets forsøg på at tilgå telefonens indhold.

3. Regeringens interesse og synspunkter i sagen

Sagen rejser principielle spørgsmål om anvendelsesområdet for e-databe-

skyttelsesdirektivet, herunder artikel 15, stk. 1. Navnlig det første og andet

spørgsmål afhænger således af, om politiets adgang til data, der er lagret på

en mobiltelefon, er omfattet af direktivet.

I Danmark vil politiet i en situation som den forelagte kunne få adgang til

digitale data, der er lagret på en mobiltelefon, efter navnlig reglerne om be-

slaglæggelse og ransagning i retsplejelovens kapitel 73 og 74.

Disse regler indebærer, at både beslaglæggelse og ransagning af en mobil-

telefon som udgangspunkt kun kan ske med forudgående retskendelse

, og

at der som udgangspunkt skal ske underretning af den person, der er gen-

stand for hhv. ransagning og beslaglæggelse

Hverken beslaglæggelse eller ransagning er underlagt krav om, at disse ind-

greb kun kan foretages med henblik på efterforskning af kriminalitet, der

har en særlig grovhed. Beslaglæggelse kan således ske, hvis der er grund til

at antage, at genstande kan tjene som bevis eller bør konfiskeres, eller ved

Jf. hhv. retsplejelovens § 806, stk. 1 og 2 og § 796, stk. 2.

Jf. hhv. retsplejelovens § 798, stk. 2og 3 og § 807, stk. 1 og 2.

Side 2/4

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 340: Notat om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens præjudicielle sag, C-548-21, Bezirkshauptmannschaft Landeck

lovovertrædelsen er fravendt nogen, som kan kræve den tilbage. Ransagning

kan foretages i situationer, hvor der efterforskes en forbrydelse, som bl.a.

kan give fængselsstraf, eller hvis der er bestemte grunde til at antage, at der

ved ransagningen kan findes genstande, som kan beslaglægges. Disse kri-

minalitetskrav vil formentlig ikke leve op til EU-Domstolens forståelse af

”grov kriminalitet”.

Såfremt Domstolen måtte nå frem til, at e-databekyttelsesdirektivet samt

retspraksis herom finder anvendelse på disse typer af tvangsindgreb, og der-

med at EU-retten finder anvendelse, vil det kunne betyde, at de danske be-

stemmelser ikke kan opretholdes.

EU-Domstolen har i relation til oplysninger

lagret hos teleudbyderne

fast-

slået i bl.a. dommen C-207/16, Ministerio Fiscal, at det følger af e-databe-

skyttelsesdirektivet sammenholdt med Chartret, at adgang til personoplys-

ninger, der gør det muligt at drage præcise slutninger vedrørende privatlivet,

kun kan begrundes i hensynet til bekæmpelsen af grov kriminalitet.

Såfremt denne praksis kan overføres til også at gælde for oplysninger

lagret

på en telefon,

vil det kunne betyde, at der ved ransagning og beslaglæggelse

skal stilles krav til kriminalitetens grovhed, hvilket i betydelig grad vil

kunne begrænse politiets mulighed for at anvende disse tvangsindgreb.

Regeringen afgiver på den baggrund indlæg i sagen med henblik på at få

fastslået, at e-databeskyttelsesdirektivet samt Domstolens praksis om tele-

selskabers pålagte pligt af staten til at lagre trafik- og lokaliseringsdata ikke

finder anvendelse i en situation, som den forelagte.

Ifølge e-databeskyttelsesdirektivets artikel 3 gælder direktivet for

”… be-

handling af persondata i forbindelse med, at offentligt tilgængelige elektro-

niske kommunikationsnet stilles til rådighed…”.

Det er teleudbyderne, der

stiller elektroniske kommunikationsnet til rådighed, hvorfor det er regerin-

gens opfattelse, at e-databeskyttelsesdirektivet alene finder anvendelse ved

statens regulering af teleudbydernes virksomhed. Den forelagte sag falder

derfor uden for e-databeskyttelsesdirektivets anvendelsesområde, jf. direk-

tivets artikel 1, stk. 3, om statens aktiviteter på det strafferetlige område.

Efter regeringens opfattelse understøttes dette af EU-Domstolens praksis, jf.

bl.a. dom af 6. oktober 2020 i sagerne C-511/18, C-512/18 og C-520/18, La

Quadrature du Net, præmis 93, hvor Domstolen udtaler, at direktivet skal

Side 3/4

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 340: Notat om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens præjudicielle sag, C-548-21, Bezirkshauptmannschaft Landeck

anses for at regulere den virksomhed, som udbydere af sådanne tjenester

udøver. Det følger videre af samme doms præmis 94-96, at når Domstolen

har fundet, at e-databeskyttelsesdirektivet finder anvendelse i relation til te-

leudbydernes lagring af teledata (logning) og adgang til disse data, så skyl-

des det netop, at der her er tale om regulering af disse udbyderes virksom-

hed.

Det er ikke tilfældet i den forelagte sag, idet der er tale om oplysninger, der

er lagret på en brugers egen telefon, og uden at der fra statens side er stillet

nogen krav herom hverken til brugeren eller teleselskaberne. Det østrigske

politi har med hjemmel i de østrigske straffeprocessuelle regler beslaglagt

mobiltelefonen og forsøgt at få adgang til disse data uden nogen form for

involvering af teleudbyderen.

På den baggrund er det regeringens opfattelse, at det østrigske politis be-

slaglæggelse af mobiltelefonen og forsøg på at få adgang til dennes data må

anses som straffeprocessuelle efterforskningsskridt, der ikke omfattes af e-

databeskyttelsesdirektivets artikel 3 og dermed heller ikke af e-databeskyt-

telsesdirektivet 15, stk. 1. Hertil kommer, at det udtrykkeligt fremgår af e-

databeskyttelsesdirektivet, at statens virksomhed på det strafferetlige om-

råde udtrykkeligt er undtaget fra direktivets anvendelsesområde, jf. e-data-

beskyttelsesdirektivets artikel 1, stk. 3. På den baggrund afgiver regeringen

indlæg om, at EU-retten, og dermed også Chartret, ikke finder anvendelse i

den forelagte sag.

Side 4/4