Den 3. februar 2022
FVM 143
GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
om Kommissionens forslag om ændring af bilag III til forordning (EF) Nr.
1925/2006 om tilsætning af vitaminer og mineraler og visse andre stoffer til fø-
devarer (berigelsesforordningen) for så vidt angår ekstrakter af grøn te indehol-
dende (-)-epigallocathecin-3-gallat (EGCG) (komitesag)
KOM-dokument foreligger ikke
Resumé
Kommissionen har fremsat forslag om ændring af bilag III til Europa-Parlamentets og Rådets forord-
ning (EF) Nr. 1925/2006 om tilsætning af vitaminer og mineraler og visse andre stoffer til fødevarer
(berigelsesforordningen). Forslaget har til formål at begrænse anvendelsen af ekstrakter af grøn te
indeholdende (-)-epigallocathecin-3-gallat (EGCG). Forslaget vurderes generelt at hæve beskyttelses-
niveauet i Danmark og i EU. Forslaget forventes sat til skriftlig afstemning i Den Stående Komité for
Planter, Dyr, Fødevarer og Foder (SCoPAFF) med forventet frist den 24. februar 2022. Regeringen
agter på den baggrund at støtte forslaget.
Baggrund
Kommissionen har fremsat forslag om ændring af bilag III til berigelsesforordningen for så vidt angår
ekstrakter af grøn te indeholdende EGCG for at sikre, at disse ekstrakter anvendes på sikker vis i føde-
varer og kosttilskud.
Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 8, stk. 2 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF)
Nr. 1925/2006 om tilsætning af vitaminer og mineraler og visse andre stoffer til fødevarer (berigelses-
forordningen).
Forslaget behandles i en forskriftsprocedure med kontrol i Den Stående Komité for Planter, Dyr, Føde-
varer og Foder. Hvis der er kvalificeret flertal for forslaget, forelægger Kommissionen forslaget for Rådet
og Europa-Parlamentet med henblik på legalitetskontrol, der udtaler sig med henholdsvis kvalificeret
og absolut flertal inden for 3 måneder. Kommissionen vedtager forslaget, såfremt Rådet og Europa-
Parlamentet tilslutter sig forslaget eller ikke har udtalt sig inden for tidsfristen. Opnås der ikke kvalifi-
ceret flertal i Den Stående Komité, forelægger Kommissionen sagen for Rådet, der udtaler sig med kva-
lificeret flertal inden for 2 måneder. Kommissionen underretter samtidig Europa-Parlamentet. Hvis Rå-
det vedtager forslaget eller ikke udtaler sig indenfor fristen, skal forslaget sendes til Europa-Parlamentet
til legalitetskontrol. Kommissionen vedtager forslaget, hvis Europa-Parlamentet ikke inden for en frist
på 4 måneder har gjort indsigelse mod forslaget.