Europaudvalget 2021-22
EUU Alm.del Bilag 277
Offentligt
2523434_0001.png
Samlenotat
Samlenotat vedrørende Revisionsrettens årsberetning om
budgetgennemførelsen i 2020
KOM-dokument foreligger ikke.
Revideret notat
1. Resume
3. februar 2022
Revisionsretten præsenterede
på ECOFIN den 9. november 2021 sin årsberetning om EU’s
budgetgennemførelse for regnskabsåret 2020. Der skal nu udarbejdes en rådshenstilling til Eu-
ropa-Parlamentet, som ventes vedtaget i løbet af februar.
Revisionsretten skønner, at den mest sandsynlige fejlrate i betalingerne som helhed er 2,7 pct. i
2020, svarende til niveauet i 2019.
Revisionsretten giver for 14. år i træk en positiv erklæring vedrørende regnskabernes rigtighed, idet
EU's regnskab i al væsentlighed giver et retvisende billede af EU's finansielle stilling og af resul-
taterne af transaktioner og pengestrømme.
Med hensyn til underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, afgiver Revisionsret-
ten en positiv erklæring vedr. EU's egne indtægter og en negativ erklæring vedr. EU's udgifter.
Regeringen finder det tilfredsstillende, at Revisionsretten for 14. år i træk har kunnet give en po-
sitiv erklæring om regnskabernes rigtighed og dermed anser EU's regnskaber for at give et retvi-
sende billede af indtægter og udgifter samt EU's finansielle stilling.
Regeringen finder det grundlæggende utilfredsstillende, at Revisionsretten har været nødsaget til at
give en negativ erklæring for
EU’s udgifter
som helhed. Regeringen finder det meget vigtigt, at
problemer med fejlbehæftede betalinger adresseres tilstrækkeligt af Kommissionen og af medlems-
landene.
Revisionsretten har for andet år i træk udarbejdet en særskilt rapport om EU-budgettets perfor-
mance. Regeringen finder det positivt, at Revisionsretten med sin rapport om performancevurde-
ring har øget fokus på effektmåling og vurdering af resultatopnåelsen.
2. Baggrund
Ifølge Lissabon-traktatens artikel 319 meddeler Europa-Parlamentet Kommissio-
nen decharge for budgetgennemførelsen efter henstilling fra Rådet. Kommissionen
skal efterfølgende træffe passende foranstaltninger for at efterkomme bemærknin-
gerne i såvel Parlamentets afgørelse som Rådets henstilling om decharge.
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 277: Samlenotat vedr. Rådets henstilling om decharge til Kommissionens budgetimplementering i 2020
2523434_0002.png
Side 2 af 12
Revisionsretten præsenterede på ECOFIN den 9. november 2021 sin årsberetning
om EU’s budgetgennemførelse for regnskabsåret 2020. Der skal nu udarbejdes en
rådshenstilling til Europa-Parlamentet, som ventes vedtaget i løbet af februar.
Revisionsrettens årsberetning og revisionserklæring
Revisionsrettens revisionserklæring bygger på revisionen af EU-budgettets indtæg-
ter og udgifter og afgives til Europa-Parlamentet og Rådet til brug for institutio-
nernes dechargebehandling, jf. også TEUF artikel 287, stk. 1. Erklæringen er to-
delt og hviler på Revisionsrettens kontrol af henholdsvis regnskabernes rigtighed
og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed.
Fsva. regnskabernes rigtighed undersøger Revisionsretten, hvorvidt Kommissionen
har sikret anvendelsen af de korrekte regnskabsregler, og om Kommissionens for-
anstaltninger giver en rimelig sikkerhed for, at det endelige konsoliderede årsregn-
skab giver et retvisende billede af EU’s finanser.
Revisionsretten udtaler sig på den
baggrund om, hvorvidt EU’s endelige konsoliderede årsregnskab rapporterer pen-
gestrømme og finansielle resultater fuldstændigt og nøjagtigt, og om aktiverne og
passiverne er registreret korrekt ved årets udgang.
På baggrund af revisionen af de underliggende transaktioners lovlighed og formelle
rigtighed drager Revisionsretten dels en række generelle konklusioner om overvåg-
nings- og kontrolsystemernes effektivitet, og fastslår dels den mest sandsynlige fejl-
rate vedrørende samtlige indtægts- og udgiftstransaktioner fordelt på budgettets ho-
vedområder. Revisionsretten opererer med et acceptabelt fejlniveau
1
på 2 pct.
Revisionsrettens metode er baseret på en repræsentativ stikprøve fra en række med-
lemslande, men revisionen giver ikke en vurdering af forvaltningen i de enkelte
medlemslande. Stikprøven sikrer, at der indsamles et tilstrækkeligt revisionsbevis til,
at Revisionsretten kan udtale sig om, hvorvidt midlerne er modtaget og brugt i over-
ensstemmelse med fastlagte fællesskabs- og kontraktbestemmelser, og om midlerne
er beregnet korrekt og nøjagtigt. Bl.a. efterprøver revisionen, om transaktionerne
har fundet sted, om modtagerne var berettigede til at modtage støtten, og om de
anmeldte omkostninger og mængder var rigtige og støtteberettigede. Transaktio-
nerne eller betalingerne revideres helt ned til den endelige støttemodtager.
3. Formål og indhold
Det overordnede formål med Revisionsrettens årsberetning er at vurdere og give
erklæring til Europa-Parlamentet og Rådet om rigtigheden af EU's konsoliderede
regnskab og om transaktionernes lovlighed og formelle rigtighed. Revisionsretten
agerer som den eksterne
revisor af EU’s finanser med henblik på at beskytte EU’s
finansielle interesse, navnlig ved at bidrage til at forbedre EU’s økonomiske forvalt-
ning.
Den estimerede fejlrate er baseret på de anslåede finansielle effekter af de fejl, der kan kvantificeres. Ud fra
dette beregnes fejlenes estimerede indvirkning på budgettet ved at ekstrapolere de kvantificerede fejl til brug
for fastlæggelsen af ”den mest sandsynlige fejlforekomst”.
1
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 277: Samlenotat vedr. Rådets henstilling om decharge til Kommissionens budgetimplementering i 2020
2523434_0003.png
Side 3 af 12
Revisionsretten giver for 14. år i træk en
positiv erklæring
vedrørende regnskabernes
rigtighed, idet EU's regnskab i al væsentlighed giver et retvisende billede af EU's
finansielle stilling og af resultaterne af transaktioner og pengestrømme.
Med hensyn til underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, kon-
kluderer Retten følgende:
Retten afgiver en
positiv
erklæring vedr. EU's egne indtægter.
Retten afgiver en
negativ
erklæring vedr. EU's udgifter.
Herudover fremhæver Revisionsretten, at
betalinger under, samt underliggende transaktioner på administrationsom-
rådet og "2 - naturressourcer (direkte støtte)" findes at være
uden
væsent-
lige fejl, idet den estimerede fejlrate her er på under 2 pct.
betalinger, samt underliggende på de øvrige udgiftsområder findes at have
en estimeret fejlrate
over
væsentlighedstærsklen, dvs. højere end 2 pct.
Revisionsretten påpeger, at skønnet over fejlforekomsten i EU-budgettet ikke er en
måling af svig, ineffektivitet eller spild. Det er et skøn over, hvor mange af midlerne
der ikke burde have været udbetalt, fordi de ikke blev anvendt i overensstemmelse
med de gældende regler og bestemmelser. Svig derimod er forsætlig vildledning for
vindings skyld. Sager, hvor der er mistanke om svig indberettes til OLAF, Det Eu-
ropæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig, som i fornødent omfang efterforsker og
følger op på sagerne. Revisionsretten oplyste, at den i 2020 sendte 6 sager til OLAF
med mistanke om svig på grundlag af 728 reviderede transaktioner. I 2019 var det
ifølge Revisionsretten 9 sådanne sager.
Retten skønner på baggrund af revisionen, at den mest sandsynlige fejlrate som
helhed ligger på 2,7 pct. i 2020. Der er tale om samme fejlrate som i 2019, hvor den
anslåede fejlforekomst ligeledes lå på 2,7 pct.
jf. figur 1.
Figur 1
Revisionsrettens skøn vedr. den mest sandsynlige fejlforekomst for EU-budgettet som helhed
(2007-2020)
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 277: Samlenotat vedr. Rådets henstilling om decharge til Kommissionens budgetimplementering i 2020
2523434_0004.png
Side 4 af 12
Pct.
10,0%
9,0%
8,0%
7,0%
6,0%
5,0%
5,2%
3,7%
3,9%
4,8%
3,3%
4,5% 4,4%
3,8%
3,1%
2,4%
2,6% 2,7%
2,7%
6,9%
4,0%
3,0%
2,0%
1,0%
0,0%
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
Øvre fejlgrænse
Mest sandsynlige fejlforekomst
Nedre fejlgrænse
Kilde: Årsberetning om budgetgennemførelsen 2019
Niveauet for fejl ligger generelt lavere de seneste år relativt til tidligere år. Det af-
spejler en overordnet forbedring i forvaltningen af EU's midler, hvor medvir-
kende faktorer bl.a. har været overvågnings- og kontrolforanstaltninger samt re-
gelforenkling.
Igen i år peger Revisionsretten på en klar sammenhæng mellem måden udgifter af-
holdes på og risikoen for fejlforekomster. Revisionsretten har skelnet mellem om-
råder, hvor der vurderes at være høj og lav risiko i forhold til lovlighed og formel
rigtighed. Områder med
høj risiko
er hovedsaligt godtgørelsesordninger, hvor EU
godtgør støtteberettigede omkostninger til en støttemodtager på baggrund af en
udgiftsanmeldelse. Områder med
lav risiko
er hovedsaligt rettighedsordninger,
hvor der ikke godtgøres bestemte udgifter, men midlerne udbetales, når visse be-
tingelser er opfyldt.
Fejlforekomsten for udgifter med høj risiko estimeres i 2020 at udgøre 4 pct. mod
4,9 pct. i 2019. Samtidig er andelen af udgifter med høj risiko imidlertid steget fra
53 pct. i 2019 til 59 pct. i 2020. På den baggrund vurderer Revisionsretten, at virk-
ningen af de konstaterede fejl i udgifterne for 2020 både er væsentlige og gennem-
gribende. Dette angives at være grundlaget for den
negative erklæring
om udgifternes
lovlighed og formelle rigtighed.
Figur 2 viser den procentvise fordeling af udgifter med høj risiko fordelt på ud-
giftsområderne
i EU’s flerårige finansielle ramme for 2014-2020
for 2020.
Figur 2
Udgifter med høj risiko fordelt på udgiftsområder
i EU’s flerårige finansielle ramme for 2014-2020,
2020
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 277: Samlenotat vedr. Rådets henstilling om decharge til Kommissionens budgetimplementering i 2020
2523434_0005.png
Side 5 af 12
8%
3%
12%
1a - Konkurrenceevne
21%
1b - Samhørighed
2 - Naturresourcer
4 - Et globalt Europa
Andet
56%
Kilde: Årsberetning om budgetgennemførelsen 2019
Figur 3 viser de mest hyppige fejltyper i høj risiko konstateret af Revisionsretten
samt angiver deres bidrag til den samlede anslåede fejlforekomst.
Figur 2
Fejltypers andel i den samlede estimerede fejlforekomst for udgifter med høj risiko, 2016-2020
2016
2017
0%
Ikke-støtteberettigede omkostninger i omkostningsanmeldelser
20%
Ikke-støtteberettigede projekter/aktiviteter eller støttemodtagere
21%
Betalinger uden dokumentation
7%
4%
5%
4%
2%
2%
2%
4%
1%
2018
10%
2019
2020
20%
30%
40%
39%
40%
32%
29%
34%
50%
60%
53%
45%
61%
11%
11%
18%
16%
20%
19%
Fejl begået af Kommissionen og af formidlingsorganer
Alvorlige fejl i forbindelse med offentlige indkøb
Kilde: Årsberetning om budgetgennemførelsen 2020
Det største bidrag til den samlede anslåede fejlforekomst for udgifter i høj risiko
kommer fra udgifter, der ikke opfylder de nødvendige betingelser for at blive god-
kendt under EU-finansierede projekter (ikke-støtteberettigede omkostninger i om-
kostningsanmeldelser). Disse udgør 45 pct. af den samlede anslåede fejlforekomst i
2020. To andre bidrag til den samlede fejlforekomst kommer fra ikke-støtteberetti-
gede projekter/aktiviteter eller støttemodtagere (21 pct.) og alvorlige fejl i forbin-
delse med offentligt indkøb (19 pct.). Fejlraterne varierer ligeledes i høj grad på
tværs af udgiftskategorierne. Revisionsretten konstaterer, at de højeste fejlrater er
inden for udgiftskategorierne 1a
– ”konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse”
(3,9 pct.) og udgiftskategori 1b
–”økonomisk, social og territorial samhørighed”
(3,5
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 277: Samlenotat vedr. Rådets henstilling om decharge til Kommissionens budgetimplementering i 2020
2523434_0006.png
Side 6 af 12
pct.). Herudover ligger udgiftskategori 2
– ”naturressourcer” (2
pct.) samlet set tæt
på væsentlighedsgrænsen på 2 pct.
Figur 4
Den anslåede fejlforekomst på udgiftsområderne, 2014-2020 (pct.)
Pct.
6,0
5,0
4,0
3,0
2,0
1,0
0,0
Total
1a - Konkurrenceevne for
vækst og beskæftigelse
1b - Økonomisk, social og
territorial samhørighed
2 - Naturressourcer
5,6
5,7
5,2
4,8
4,4
3,8
3,1
2,6 2,7 2,7
2,0
4,4
4,1 4,2
4,0 3,9
5,0
4,4
3,5
3,0
3,6
2,9
2,5
2,4
1,9 2,0
2,4
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
Anm.:Revisionsretten har ikke specificeret fejlraten for udgiftsområde 3 - sikkerhed og medborgerskab, 4
globalt
Europa, 5
administration eller de særlige fleksibilitetsinstrumenter.
Kilde: Årsberetning om budgetgennemførelsen 2020.
Uddybende om de enkelte udgiftsområder
1a
Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse
Dette udgiftsområde forvaltes hovedsageligt direkte af Kommissionen. Forsk-
nings- og innovationsprogrammerne samt uddannelse, ungdom og idræt udgjorde
størstedelen af budgetkategorien i 2020.
Hovedparten af fejl inden for dette område vedrørte ikke-støtteberettigede om-
kostninger, såsom personaleomkostninger, der var sat for højt, ukorrekt anmeldte
omkostninger til underleverandører eller omkostninger, der ikke var afholdt.
Udfordringer vedrørende omkostninger til underleverandører omhandlede pri-
mært støttemodtagere, der ikke var klar over, at direkte personaleomkostninger og
omkostninger til eksterne konsulenter behandles forskelligt under EU-finansie-
rede programmer. Risikoen for denne type fejl var særligt udpræget hos SMV'er.
Revisionsretten anbefaler på baggrund af den gennemførte revision, at Kommissi-
onen udvider regnskabsattester til også at omfatte kategorier af enhedsomkostnin-
ger under det nye rammeprogram for forskning, Horisont Europa, foretager en
periodisk gennemgang af hovedårsagerne til fejl i regnskabet, giver vejledning til
komplekse spørgsmål vedrørende Horisont 2020 og afhjælper svaghederne i me-
toderne til stikprøvetagning af omkostningsanmeldelser.
1b
Økonomisk, social og territorial samhørighed
Udgiftsområdet består af Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Samhørig-
hedsfonden og Den Europæiske Socialfond samt andre ordninger. Hovedparten
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 277: Samlenotat vedr. Rådets henstilling om decharge til Kommissionens budgetimplementering i 2020
2523434_0007.png
Side 7 af 12
af udgifterne afholdes under delt forvaltning mellem Kommissionen og medlems-
landene.
Revisionsretten fremhæver ikke-støtteberettigede projekter og omkostninger, over-
trædelser af regler for det indre marked og manglende dokumentation som centrale
kilder til fejl. Revisionsretten understreger, at antallet og effekten af de opdagede
fejl viser, at den eksisterende kontrol ikke i tilstrækkelig grad modvirker den høje
risiko for fejl på dette område. Dette gjorde sig især gældende for forvaltningsmyn-
digheder og bemyndigede organer.
Revisionsretten anbefaler, at Kommissionen tilskynder revisionsmyndigheder at til-
føje specifikke spørgsmål om risici for svig til tjeklister og dokumenter, samt doku-
menterer skridt, der bliver taget for at modvirke risici konstateret under en revision.
Yderligere anbefaler Revisionsretten, at Kommissionen anmoder medlemslande
om tilstrækkelige oplysninger om konklusioner og opfølgning ved operationer, hvor
lande har udeladt beløb fra regnskabet på grund af en løbende vurdering.
2
Naturressourcer
Udgifterne til den fælles landbrugspolitik, den fælles fiskeripolitik og miljø- og kli-
maforanstaltninger er dækket af dette udgiftsområde. Den fælles landbrugspolitik
tegner sig for 97 pct. af udgifterne. Kommissionen deler forvaltningen af den fæl-
les landbrugspolitik med medlemslandene.
Revisionsretten konstaterer, at fejlforekomsten på området ligger tæt på væsentlig-
hedstærsklen, samt at der ikke er en væsentlig fejlforekomst i de direkte betalinger,
som hovedsaligt er baseret på landbrugernes angivne landbrugsareal. Revisionsret-
ten konstaterer derimod, at udgifter til landdistrikter, markedsforanstaltninger, fi-
skeri, miljø og klima i højere grad er behæftet med fejl. Disse udgifter udgør 31 pct.
af udgifterne under budgetkategorien.
3
Sikkerhed og medborgerskab
Udgiftskategorien omfatter udgifter til grænsekontrol og sikkerhed, herunder
Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden, Fonden for Intern Sikkerhed samt en
række agenturer (herunder Frontex).
Revisionsretten konkluderer, at der ikke blev revideret et tilstrækkeligt antal trans-
aktioner til at kunne anslå en fejlrate på dette område. Dog var der tilfælde af mang-
lende overholdelse af de retlige og finansielle bestemmelser samt tilfælde med trans-
aktioner med kvantificerbare fejl.
Revisionsretten anbefaler, at Kommissionen nøje kontrollerer støtteberettigelsen
af de omkostninger, støttemodtagere under ESI-foranstaltninger, anmelder. Lige-
ledes bør Kommissionen yde vejledning til de myndigheder i medlemslande, der
er ansvarlige for Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden og Fonden for Intern
Sikkerhed om hvordan tjenesternes fuldstændighed og kvalitet dokumenteres, når
finansiering er baseret på standardenhedsomkostninger.
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 277: Samlenotat vedr. Rådets henstilling om decharge til Kommissionens budgetimplementering i 2020
2523434_0008.png
Side 8 af 12
4
Globalt Europa
Dette udgiftsområde dækker udgifter til alle eksterne foranstaltninger, der finan-
sieres over EU budgettet (med undtagelse af de europæiske udviklingsfonde). Be-
talingerne udbetales via en række forskellige instrumenter og støtteordninger, så-
som kontrakter, tilskud, lånegarantier og finansiel bistand, budgetstøtte og andre
former for budgettilskud.
Revisionsretten bemærker, at nogle internationale organisationer kun gav begræn-
set adgang til dokumenter eller satte spørgsmålstegn ved Revisionsrettens mandat.
Revisionsretten anbefaler, at Kommissionen tager skridt til at internationale orga-
nisationer giver Revisionsretten komplet, ubegrænset og rettidig adgang til de do-
kumenter, der er nødvendige for at denne kan udføre sine opgaver i overensstem-
melse med TEUF.
Derudover anbefaler Revisionsretten, at Kommissionen etablerer en procedure
med henblik at sikre at partnerorganisationer baserer deres fordeling af delte om-
kostninger på faktisk afholdte afgifter og at der indføres forpligtelser om, at Kom-
missionen skal underrettes om tilfælde med mistanke om svig mod EU-budgettet,
af kontrahenten, der er ansvarlig for undersøgelsen af restfejlfrekvensen.
5
Administration
Udgiftskategorien
administration omfatter udgifterne i EU’s institutioner og andre
organer, herunder fx Kommissionen og Europa-Parlamentet. Revisionsretten
oplyser, at området som i forudgående år er uden væsentlig fejlforekomst. Der
blev ikke fundet nogen specifikke forhold med hensyn til Rådet, Domstolen, Det
Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, Det Europæiske Regionsudvalg, Den
Europæiske Ombudsmand, Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse
og EU-Udenrigstjenesten.
Revisionsretten anbefaler, at Europa-parlamentet indfører nødvendige ændringer
for at sikre, at der kun betales dagpenge til de medlemmer, der er berettiget.
Revisionsretten anbefaler, at Kommissionen styrker overenstemmelses-kontrollen
af de ansattes erklæringer om tillæg, som er modtaget fra andre kilder, og øger de
ansattes bevidsthed om dette.
Opnåelse af resultater med EU-budgettet
Revisionsretten præsenterede d. 15. november 2021 en særskilt rapport om EU-
budgettets performance ved udgangen af 2020. Det er andet år i træk, at en sådan
særskilt rapport præsenteres. Rapporten skal ses som en del af Revisionsrettens års-
beretning om gennemførslen af EU-budgettet for 2020, og er et led i Revisionsret-
tens øgede fokus på performancevurdering i de seneste år.
Revisionsretten konkluderer overordnet, at retningslinjerne for bedre regulering
hjælper Kommissionen med at identificere læringspunkter fra tidligere implemen-
tering af politik og programmer samt anvende disse til at forbedre fremtidig per-
formance. Ligeledes konkluderes, at Kommissionen har efterlevet princippet om
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 277: Samlenotat vedr. Rådets henstilling om decharge til Kommissionens budgetimplementering i 2020
2523434_0009.png
Side 9 af 12
forudgående analyser i de fleste reviderede lovgivningsprocedurer, men at Kom-
missionen ikke havde gennemført en konsekvensanalyse forud for reguleringen
om fælles bestemmelser, der fastsætter de fælles regler for udmøntningen af en
række EU-fonde under delt forvaltning. Derudover bemærker Revisionsretten, at
der generelt er behov for yderligere data på en række områder, idet det nuværende
grundlag og rapportering fra Kommissionen vanskeliggør evaluering.
Revisionsretten fokuserer i sin rapport på udvalgte udgiftsprogrammer under de
fem udgiftsområder. Konklusioner om udvalgte udgiftsprogrammer fremgår ne-
denfor:
Erasmus+ vurderes at levere EU-merværdi. Programmet samler forgænger-pro-
grammerne under en paraply og forsimpler ved at samle og skabe mere sammen-
hæng. Dog er der stadig forbedringspotentialer, fx fsva. it-systemer, forsimpling af
ansøgningsprocedurer og ligestilling mellem kønnene.
For Den Europæiske Socialfond fandt Revisionsretten, at denne bidrager til bære-
dygtig og inkluderende vækst i Europa. Revisionsretten bemærker at det på bag-
grund af manglende data er svært at konkludere på Den Europæiske Socialfonds
reelle performance for 2014-2020-perioden.
Revisionsretten vurderer ift. den Europæiske Hav- og Fiskerifond, at EU's fisker-
flåde generelt er profitabel og at bæredygtigt fiskeri er gavnligt for fiskere. Til gen-
gæld er fremme af akvakultur mindre udviklet. Derudover påpeger Revisionsretten,
at det er usandsynligt, at mål for bevaringsstatus af alle fiskearter var opnået i 2020.
Revisionsretten finder det vanskeligt at vurdere om fonden for intern sikkerhed
reelt bidrager til sikkerhed i EU. Derudover fandt Revisionsretten en høj grad af
variation i medlemslandes absorption af EU-midler, idet forsinkelser bl.a. ses at
skyldes Covid-19-pandemien.
Fsva. førtiltrædelsesbistand fandt Revisionsretten, at kun fem ud af 19 målindika-
torer forventes at blive nået. Programmet selv, har dog ifølge Retten bidraget til
modernisering af landbrug i landlige udviklingssektorer og justering af modtageres
regelsæt hen mod EU-regelsæt.
4. Europa-Parlamentet udtalelser
Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig.
5. Nærhedsprincippet
Dechargeproceduren vedrørende Kommissionens gennemførelse af EU-budgettet
foretages på EU-niveau. Regeringen skønner derfor, at sagen er i overensstemmelse
med nærhedsprincippet.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 277: Samlenotat vedr. Rådets henstilling om decharge til Kommissionens budgetimplementering i 2020
Side 10 af 12
7. Konsekvenser
Rådets behandling af årsberetningen har i sig selv ingen lovgivningsmæssige eller
økonomiske konsekvenser og ej heller konsekvenser for beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Rigsrevisionen er som national revisionsinstitution samarbejdspartner for Revisi-
onsretten jf. Lissabon-traktatens artikel 287, stk. 3. Dette indebærer, at Rigsrevisio-
nen altid deltager ved Revisionsrettens revisionsbesøg i Danmark, ligesom al korre-
spondance med Retten herom foregår gennem Rigsrevisionen.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger/forhandlingssituationen
Der er et generelt ønske i Rådet om at se en nedbringelse af fejlraten, ligesom der
er generel enighed om, at EU-budgettet skal skabe resultater. Der er imidlertid for-
skellige opfattelser af, hvor positivt et billede, der med Revisionserklæringen for
EU’s budgetgennemførsel for 2020 er grundlag for at tegne, og dermed forskellige
opfattelser af den rette overordnede tone i henstillingen samt hvilke midler, der skal
tages i brug for at nedbringe fejlraten.
Det er generelt blevet modtaget negativt, at fejlraten fortsat er over væsentligheds-
tærsklen på 2 pct.
En større gruppe lande ønsker, at henstillingen skal give udtryk for, at den afvisende
erklæring skyldes den store andel af budgettet, der udgøres af såkaldte høj-risiko-
udgifter, som er særlig eksponerede for fejl grundet kompleksiteten i regelsættet.
Disse lande finder, at den afvisende erklæring ikke er tegn på en forværring, hvilket
understreges med at den samlede fejlrate er enslydende foregående år. Omvendt
ønskes fra denne gruppe fokus på, at fejlraten under såvel budgetkategori 1b (øko-
nomisk, social og territorial samhørighed) er reduceret.
En række lande i Rådet arbejder derimod sammen med Danmark for, at Rådets
henstilling i stedet tydeligt afspejler, at Rådet finder Revisionsrettens afvisende er-
klæring vedr. udbetalingerne såvel som en fejlrate over væsentlighedsgrænsen dybt
beklagelig og et tegn på , at der ikke er sket en forbedring af den formelle rigtighed
og lovlighed af EU’s udbetalinger ift. det
foregående års revionserklæring.
Herudover er der forskellige opfattelser af, hvordan Revisionsrettens rapport om
EU-budgettets performance skal håndteres. En række lande, herunder Danmark,
arbejder for, at Revisionsrettens rapport om performance behandles som en inte-
greret del af dechargeproceduren, idet EU-budgettets resultater ses som essentielle
i vurderingen af budgetforvaltningen. Konkret arbejdes der bl.a. på, at det fremgår
tydeligt, hvis Revisionsretten vurderer at et program har problemer med at levere
på de ønskede parametre. Andre lande ønsker derimod, at performance-rapporten
behandles særskilt fra den årlige revision.
Henstillingen forventes vedtaget med et kvalificeret flertal.
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 277: Samlenotat vedr. Rådets henstilling om decharge til Kommissionens budgetimplementering i 2020
Side 11 af 12
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen finder det tilfredsstillende, at Revisionsretten for 14. år i træk har kunnet
give en positiv erklæring om regnskabernes rigtighed og dermed anser EU's regn-
skaber for at give et retvisende billede af indtægter og udgifter samt EU's finansielle
stilling.
Regeringen finder det utilfredsstillende, at den overordnede fejlrate fortsat er på 2,7
pct. i 2020, hvilket er over væsentlighedstærsklen på 2 pct. Regeringen finder det
derfor vigtigt, at problemer med fejlbehæftede betalinger adresseres tilstrækkeligt af
Kommissionen og medlemslandene, således at Revisionsretten fremadrettet kan
give en positiv revisionserklæring samt at denne bliver med så få forbehold som
muligt. Det vil kræve, at Kommissionen og medlemslandene får større fokus på de
udgiftsområder, der generelt er fejlbehæftede, og i særdeleshed når disse udgifter
vokser i både absolut størrelse og som andel af Revisionsrettens revisionspopula-
tion. Regeringen finder det derfor vigtigt, at der fokuseres på årsagerne til komplek-
siteten, og at der arbejdes hen imod enklere regler, som vil lette administrationen
for både myndigheder og støttemodtagere.
Regeringen finder det tilfredsstillende, at Revisionsretten har afgivet en positiv er-
klæring om transaktionernes lovlighed og formelle rigtighed vedrørende
EU’s
egne
indtægter.
Regeringen finder det meget utilfredsstillende, at Revisionsretten har været nødsa-
get til at afgive en negativ erklæring for betalingerne som helhed. Regeringen vil
fortsætte arbejdet for, at der fra Kommissionen og medlemslandenes side vil være
stigende fokus på fejl og svig både i forbindelse med det ordinære EU-budget og i
den finansielle støtte, der ydes via genopretningsfaciliteten.
Regeringen anerkender, at forvaltningen og kontrollen med EU-budgettet er en me-
get kompliceret opgave. Regeringen finder det dog ikke tilfredsstillende, at der for
udgiftsområderne "1a-konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse", "1b - økono-
misk, social og territorial samhørighed og "2 - naturressourcer (markedsordninger,
udvikling af landdistrikter, miljø, klimaindsats og
fiskeri)”,
er estimeret en fejlrate
over væsentlighedstærsklen på 2 pct.
Det er derfor ligeledes en central prioritet for regeringen, at der fokuseres på de
bagvedliggende årsager til kompleksiteten, og at der arbejdes hen imod enklere reg-
ler, som vil lette administrationen for både myndigheder og støttemodtagere. Her-
udover finder regeringen det vigtigt at adressere primære kilder til uopdagede fejl
ved at fremme nødvendige foranstaltninger i samarbejde med forvaltningsmyndig-
hederne.
Det er fortsat regeringens holdning, at krav om stadig mere kontrol skal stå mål
med øgede administrative byrder og den finansielle risiko for EU-budgettet.
Regeringen finder det positivt, at Revisionsretten med sin rapport om performan-
cevurdering har øget fokus på effektmåling og vurdering af resultatopnåelsen. Det
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 277: Samlenotat vedr. Rådets henstilling om decharge til Kommissionens budgetimplementering i 2020
Side 12 af 12
er væsentligt for at sikre, at EU’s budget prioriteres til områder med reel EU-mer-
værdi. Regeringen finder det dog samtidigt vigtigt, at en øget performancevurdering
skal stå mål med den administrative byrde forbundet hermed, samt at det ikke ud-
vander Revisionsrettens fokus på kerneopgaven om at vurdere og give erklæring
om rigtigheden af EU's konsoliderede regnskab og om transaktionernes lovlighed
og formelle rigtighed.
Regeringen finder det vigtigt, at danske interesser, og kerneallieredes interesser er
tilstrækkeligt afspejlet i henstillingen. Regeringen forventer med udgangspunkt i Rå-
dets udkast til en henstilling, at disse synspunkter i vid udstrækning vil være afspejlet
i Rådets endelige henstilling.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen blev forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering d. 4. november
2021.