Europaudvalget 2021-22
EUU Alm.del Bilag 253
Offentligt
2519569_0001.png
Notat til Folketingets Europaudvalg om afgivelse af indlæg i præjudi-
cielle sager for EU-Domstolen: Sag C-521/21, Rzecznik Praw Obywa-
telskich samt forenede sager C-647/21 og C-648/21, D. K. m.fl.
Indledning og baggrund
To polske retter har i tre sager forelagt EU-Domstolen præjudicielle spørgsmål om
fortolkningen af navnlig artikel 2 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) om
retsstatsprincippet, artikel 19, stk. 1, 2. afsnit TEU om domstolenes uafhængighed og
artikel 47 i Den Europæiske Unions charter (Chartret) om adgang til effektive retsmid-
ler og til en upartisk domstol.
Sag C-521/21, Rzecznik Praw Obywatelskich
Enhed:
JTEU
Sagsbehandler:
Maria Søndahl Wolff
Dato:
26. januar 2022
Sagsnummer:
2021
42322
Den første af de tre sager, sag
C-521/21,
er forelagt af en ret i første instans
(Sąd
Rejonowy Poznań-Stare Miasto i Poznań),
der ved kendelse af 23. juli 2021 har stillet to
præjudicielle spørgsmål om fortolkning af ovennævnte bestemmelser. Spørgsmålene
er rejst i en sag om forsinket betaling for levering af tjenesteydelser og krav om erstat-
ning iht. direktiv 2011/7/EU, idet sagsøgte har anmodet om udelukkelse af den dom-
mer, der behandler sagen, da denne dommer ifølge sagsøgte ikke kan anses for at være
uafhængig, bl.a. fordi afgørelsen om indstilling af dommeren til dommerembedet som
godkendt af Polens præsident blev truffet af det nationale domstolsråd (Krajowa
Rada
Sądownictwa)
(Domstolsrådet), hvis forfatningsmæssighed er blevet betvivlet af Polens
øverste domstol i forvaltningsretlige sager (Naczelny
Sąd Administracyjny).
Den forelæggende ret har på denne baggrund forelagte to præjudicielle spørgsmål. For
det første et spørgsmål om, hvorvidt artikel 2 og artikel 19, stk. 1, TEU samt artikel 6,
stk. 1-3, TEU, sammenholdt med Chartrets artikel 47 skal fortolkes således, at der ikke
er tale om en ret som omhandlet i EU-Domstolens praksis, såfremt denne ret er sat
med en dommer, der er udnævnt efter den polske procedure. For det andet, hvorvidt
artikel 2 og artikel 19, stk. 1, TEU, sammenholdt med Chartrets artikel 47 skal fortolkes
således, at den forelæggende ret selv har kompetence til at behandle sagsøgtes anmod-
ning og udelukke den dommer, der behandler sagen.
Den forelæggende ret er af den opfattelse, at begge spørgsmål skal besvares bekræf-
tende og henviser i den forbindelse til afgørelser fra polske retter, EU-Domstolen samt
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD).
I domme af 6. maj 2021 og 13. maj 2021 fandt
den øverste domstol i forvaltningsretlige sager
således efter modtagelsen af dom af 2. marts 2021 med svar på de præjudicielle spørgs-
mål i sag C-824/18, A.B. m.fl., at Domstolsrådet ikke giver tilstrækkelige garantier for
uafhængighed. Den forelæggende ret henviser derudover til kendelse om foreløbige
forholdsregler fra EU-Domstolens vicepræsident af 14. juli 2021, C-204/21 R, som
forpligter Polen til at suspendere anvendelsen af bestemmelser, der tillægger
afdelingen
for ekstraordinær kontrol og offentlige anliggender
enekompetence til at behandle sager om
manglende uafhængighed. Endelig henviser den forelæggende ret til dom fra EMD af
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 253: Notat om afgivelse af indlæg i præjudicielle sager for EU-Domstolen om domstolsystemet i Polen (sag C-521/21, Rzecznik Praw Obywatelskich samt forenede sager C-647/21 og C-648/21, D. K. m.fl.)
2519569_0002.png
22. juli 2021 i sagen
Reczkowicz mod Polen,
(43447/19), hvor det blev slået fast, at pro-
ceduren for udnævnelse af dommere i Polen afslører uberettiget indflydelse på udnæv-
nelsen fra den lovgivende og udøvende magt i strid med artikel 6, stk. 1, i Den Euro-
pæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK)
1
.
Den forelæggende ret er på den baggrund af den opfattelse, at der er grundlag for at
afstå fra at forelægge en anmodning for nævnte
afdeling for ekstraordinær kontrol og offentlige
anliggender,
ligesom den forelæggende ret er af den opfattelse, at denne skal se bort fra
dom af 2. juni 2020 og dom af 14. juli 2021 fra
Trybunał
Konstytucyjny
(forfatningsdom-
stolen i Polen) med henblik på at sikre den fulde effektivitet af EU-retten samt over-
holde kendelsen af 14. juli 2021 i sag C-204/21 R.
Forenede sager C-647/21 og C-648/21, D. K. m.fl.
De to andre forenede præjudicielle sager,
C-647/21
og
C-648/21,
er forelagt den 20.
oktober 2021 af en polsk regional domstol (Sąd
Okręgowy i Słupsku).
En af de dommere, der skulle have deltaget i behandlingen af straffesager under appel
af retspræsidenten ved den forlæggende ret, blev forflyttet uden dennes samtykke fra
rettens appelafdeling til en afdeling, der behandler sager i første instans. Derudover er
den forflyttede dommer af rettens dommerkollegium blevet fritaget fra pligten til at
behandle sager, der var tildelt hende i appelafdelingen, herunder de to hovedsager.
Med det første spørgsmål ønskes det oplyst, om det er i overensstemmelse med EU-
retten at fritage en dommer fra pligten at behandle sager, når der bl.a. i det dommer-
kollegium, der har truffet denne beslutning indgår dels en retspræsident, der er ud-
nævnt af justitsministeren, der samtidig er generalstatsadvokat og dels medlemmer ud-
nævnt efter indstilling fra Domstolsrådet. Med det andet spørgsmål ønskes det oplyst,
om den forflyttede dommer bl.a. med henvisning til EU-rettens forrang skal kunne
fortsætte med at sidde i dommerpanelet og det tredje spørgsmål vedrører, hvorvidt der
skal være adgang til retsmidler, eksempelvis appel af beslutninger om forflyttelse og
fritagelse fra pligten til at behandle sager, der oprindeligt var tildelt hende i appelafde-
lingen.
Kontekst
De forelagte sager skal ses i lyset af den række af yderligere sager forelagt af polske
domstole og anlagt af Kommissionen om kerneværdierne i EU’s retsstatsprincip fast-
sat i artikel 2 TEU og udmøntet i artikel 19, stk. 1, 2. afsnit, TEU om domstolenes
uafhængighed, der er et princip, som ligeledes er nedfældet i Chartrets artikel 47. Det
følger således af fast retspraksis om disse bestemmelser, at medlemsstaterne er forplig-
tede til at organisere deres retssystem på en sådan måde, at princippet om domstolenes
uafhængighed efterleves, og at dommere kan udføre deres funktioner uafhængigt og
beskyttet mod indblanding eller pres udefra
2
.
Jf. tillige dom fra EMD af 8. november 2021,
Dolińska-Ficek
and Ozimek v. Poland (49868/19 and
57511/19).
2
Jf. navnlig dom af 27. februar 2018 i sag C-64/16, Associação Sindical dos Juízes Portugueses, præmis
43-45, dom af 24. juni 2019 i sag C-619/18, Kommissionen mod Polen, præmis 71-77, dom af 19.
november 2019 i de forenede sager C-585/18, C-624/18 og C-625/18, A.K. m.fl., præmis 120-126 samt
dom af 15. juli 2021 i sag C-791/19, Kommissionen mod Polen, præmis 58-60.
1
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 253: Notat om afgivelse af indlæg i præjudicielle sager for EU-Domstolen om domstolsystemet i Polen (sag C-521/21, Rzecznik Praw Obywatelskich samt forenede sager C-647/21 og C-648/21, D. K. m.fl.)
2519569_0003.png
Kronologisk set blev der således første
gang i EU’s historie fastslået
en overtrædelse
af artikel 19, stk. 1, 2. afsnit, TEU i dom af 24. juni 2019 i sag
C-619/18,
Kommissio-
nen mod Polen (Den øverste domstols uafhængighed). Senere fulgte
C-192/18
om de
almindelige domstoles uafhængighed og
C-791/19
om den polske disciplinærordning
for dommere. Hertil kommer den verserende sag
C-204/21,
hvor der er afsagt ken-
delse om midlertidige foranstaltninger, og hvor manglende overholdelse af kendelsen
aktuelt har resulteret i dagbøder til Polen (bøder på 1.000.000 EUR). Endelig har Kom-
missionen ved pressemeddelelse af 22. december 2021 annonceret et nyt femte søgs-
mål mod Polen, hvilket sker som reaktion på den polske forfatningsdomstols afgørel-
ser af hhv. 14. juli og 7. oktober 2021, hvori det udtales, at visse grundlæggende be-
stemmelser i Traktaterne, herunder artikel 19, stk. 1, 2. afsnit TEU, ikke er forenelige
med den polske forfatning.
De grundlæggende principper og krav om uafhængighed for nationale dommere er
derudover gentaget og uddybet i præjudicielle afgørelser som i dom i de forenede sager
C-585/18, C-624/18
og
C-625/18, A.K.
m.fl. om den øverste domstoles disciplinær-
afdelings uafhængighed og
C-824/18, A.B.
m.fl. om udnævnelse af dommere ved den
øverste domstol, sag
C-487/19,
W. Ż.
om offentlige sager ved den øverste domstolen
og sagerne
C-748
C-754/19, WB
m.fl. om forflyttelse af dommere. I samtlige disse
domme udtaler EU-Domstolen sig kritisk om reformerne og karakteren af det polske
domstolssystem.
3
Regeringens interesse i de forelagte sager
Retsstatsprincippet er en hjørnesten i EU-samarbejdet, som alle medlemslande har til-
sluttet sig.
Overholdelse af princippet er afgørende for EU’s troværdighed og en nød-
vendig forudsætning f.eks. for samarbejdet i det indre marked eller den europæiske
arrestordre. I tråd med tidligere indlæg i retssager om retsstatsprincippet afgiver rege-
ringen indlæg i de forelagte sager.
Det er vigtigt for regeringen, at de grundlæggende rettigheder og værdier værnes om
og respekteres i alle EU-medlemsstater. Europæiske, herunder danske virksomheder i
Polen har en stærk interesse i et velfungerende og uafhængigt polsk retsvæsen. Delta-
gelse skal derudover ses i lyset af, at EU-Domstolens domme vurderes at kunne bi-
drage til at opretholde presset på den polske regering både i det juridiske spor ved EU-
Domstolen, men også i den bredere politiske kontekst, hvor der ses behov for støtte
til værnet om EU’s
fundamentale retsstatsprincip. Ud over retssagerne ved EU-Dom-
stolen, er bl.a. den igangværende artikel 7 TEU-procedure mod Polen medvirkende til
at dette pres fastholdes.
I regeringens indlæg lægges der i lyset af EU-Domstolens seneste domme
4
herunder
på linje med argumenterne i regeringens tidligere indlæg i sager om retsstatsprincippet
5
Der verserer tillige præjudicielle forenede sag
C-615/20
og
C-671/20,
YP m.fl., vedrørende Discipli-
nærafdelingen ved den polske Højesteret. Regeringen har afgivet indlæg i sagen.
4
Jf. dom af 24. juni i sag C-619/18, Kommissionen mod Polen, særlig præmis 42-43 og 71-77, dom af
5. november 2019 i sag C-192/18, Kommissionen mod Polen, præmis 98-112, A.K.-dommen, samt
dom af 15. juli 2021 i sag C-791/19, Kommissionen mod Polen.
5
Jf. sag C-791/19, Kommissionen mod Polen samt sag C-615/20 og C-671/20, YP m.fl.
3
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 253: Notat om afgivelse af indlæg i præjudicielle sager for EU-Domstolen om domstolsystemet i Polen (sag C-521/21, Rzecznik Praw Obywatelskich samt forenede sager C-647/21 og C-648/21, D. K. m.fl.)
2519569_0004.png
vægt på vigtigheden af overholdelse af traktatens bestemmelser, herunder de grund-
læggende principper om domstolenes uafhængighed og retsstatsprincippet. Der lægges
således vægt på, at artikel 19, stik. 1, 2. afsnit, TEU, der udmønter retsstatsprincippet i
artikel 2 TEU, forpligter medlemsstaterne til at sikre domstolenes uafhængighed.
I forhold til de forelæggende retters spørgsmål, der involverer betydningen af Dom-
stolsrådets rolle (det første spørgsmål i sag C-521/21 og C-647/21 og C-648/21), an-
føres det, at Domstolsrådet ikke er et uafhængigt organ. Dette er bl.a. blevet fastslået
af den polske Højesteret ved kendelser af 5. december 2019 og 15. januar 2020, jf.
A.K.-dommen.
Det er ligeledes fastslået i domme af 6. maj 2021 og 13. maj 2021 afsagt
af Polens øverste domstol i forvaltningsmæssige sager, jf.
A.B.-dommen.
Herudover
lægges vægt på, at en ret sammensat af en dommer udnævnt af Domstolsrådet, der
ikke er et uafhængigt organ, ikke kan være en ret der lever op til kravene i artikel 19,
stk. 1, 2. afsnit TEU som fortolket af EU-Domstolen, jf. tillige dom fra EMD af 22.
juli 2021 i sagen
Reczkowicz mod Polen,
(43447/19)
6
.
Derudover i sag
C-521/21
- som anført af den forelæggende ret i den sag
fremføres
det, at der skal kunne ses bort fra visse nationale bestemmelser og afgørelser fra den
polske forfatningsdomstol med henblik på at retten kan behandle sagsøgtes anmod-
ning om udelukkelse af den dommer, der er udnævnt af Domstolsrådet. For så vidt
angår de forenede sager
C-647/21 og C-648/21
henvises der, vedrørende det andet
og tredje spørgsmål i disse forelæggelser, til dom af 6. november 2021 i de forenede
sager
C-748
C-754/19, WB
m.fl., hvorefter EU-retten er til hinder for nationale
bestemmelser om forflyttelse af dommere på grundlag af kriterier, der ikke er offent-
liggjort og uden der forefindes krav om begrundelse af en sådan beslutning.
Samt
dom fra EMD af 8. november 2021, Dolińska-Ficek
and Ozimek v. Poland (49868/19 and
57511/19).
6