Den 11. januar 2022
MIM 05-22
GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPA-UDVALG
om “Udkast til Kommissionens
gennemførelsesforordning 11264/2021 om
godkendelse af mikroorganismen
Spodoptera exigua
multicapsid
nucleopolyhedrovirus (SeMNPV) som lavrisiko aktivstof, jf. Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 om markedsføring af
plantebeskyttelsesmidler, og om ændring af bilaget til Kommissionens
gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011”
(Komitesag)
Resumé
Kommissionen foreslår, at mikroorganismen Spodoptera exigua multicapsid nucleopolyhedrovirus
(SeMNPV) godkendes som lavrisiko aktivstof i henhold til forordning 1107/2009 om
plantebeskyttelsesmidler. Hvis forslaget bliver vedtaget, vil det betyde, at stoffet bliver opført på
bilag til Kommissionens forordning nr. 540/2011 af 25. maj 2011 om gennemførelse af Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 for så vidt angår listen over godkendte
aktivstoffer. Forslaget forventes behandlet på et videomøde i den stående komité for planter, dyr,
fødevarer og foder den 27. og 28. januar 2022, og efterfølgende sat til skriftlig afstemning.
Der er ingen væsentlige økonomiske eller administrative konsekvenser for regioner, kommuner eller
staten. Der er ingen erhvervsøkonomiske konsekvenser. Miljøbeskyttelsesniveauet i Danmark
påvirkes neutralt. Miljøstyrelsen vurderer, at der er vist sikker anvendelse til de i EU ansøgte
anvendelsesområder for Spodoptera exigua multicapsid nucleopolyhedrovirus (SeMNPV).
Regeringen agter derfor, at støtte Kommissionens forslag om godkendelse af Spodoptera exigua
multicapsid nucleopolyhedrovirus (SeMNPV) som lavrisiko aktivstof.
Baggrund
Foreløbigt forslag til Kommissionsforordning “ Udkast til Kommissionens
gennemførelsesforordninger 11264/2021 om godkendelse af mikroorganismen
Spodoptera exigua
multicapsid nucleopolyhedrovirus (SeMNPV) som aktivstof jf. Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EF) nr. 1107/2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler, og om ændring af
bilaget til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011”
er
fremsendt til
medlemsstaterne.
Forslaget har hjemmel i forordning 1107/2009 om plantebeskyttelsesmidler især artikel 4 og 13, stk. 2,
som fastlægger, at aktivstoffer, herunder mikroorganismer skal vurderes iht. forordningen, og at