Udenrigsministeriet
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
http://www.um.dk
Girokonto 3 00 18 06
Bilag
1
Sagsnummer
2022-45
Kontor
EKN
14. januar 2022
DELEGERET RETSAKT
Ændring af RoHS-direktivet angående anvendelsen af kviksølv i
andre højtryksnatriumlamper til almenbelysning
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Miljøministe-
riets notat vedrørende Kommissionens delegerede retsakt om ændring
med henblik på tilpasning til den tekniske udvikling af bilag III til Euro-
pa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/65/EU (RoHS-direktivet) ved-
rørende fornyelse af undtagelse 4.c for anvendelsen af kviksølv i andre
højtryksnatriumlamper til almenbelysning.
Kommissionen har den 17. december 2021 fremsendt den delegerede
retsakt. Rådssekretariatet har anmodet om eventuelle indsigelser fra med-
lemsstaterne senest den 21. januar 2022.
Den delegerede retsakt vurderes at hæve beskyttelsesniveauet i Danmark.
Regeringen kan støtte undtagelsen, da det ikke er teknisk muligt i praksis
at eliminere eller substituere kviksølv i denne anvendelse, og da beskyt-
telsesniveauet ikke vil være svækket. Regeringen kan derfor støtte, at Rå-
det ikke gør indsigelse mod udstedelsen af den delegerede retsakt, og vil
otte dage fra oversendelsen af nærværende notat lægge dette til grund.
Jeppe Kofod