Kemikalier
Ref. MIAUM/HESEL
Den 12. januar 2022
MIM 12-22
GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
om Kommissionens delegerede retsakt om ændring med henblik på tilpasning til
den tekniske udvikling af bilag III til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2011/65/EU (RoHS-direktivet) vedrørende fornyelse af undtagelse 2.b.4 for
anvendelsen af kviksølv i lysstofrør til anden almenbelysning og specialformål
(delegeret retsakt)
KOM-dokument foreligger ikke
Resumé
Kommissionen har den 17.12.2021 fremsendt en delegeret retsakt om ændring med henblik på tilpas-
ning til den tekniske udvikling af bilag III til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/65/EU af
8. juni 2011 om begrænsning af anvendelsen af visse farlige stoffer i elektrisk og elektronisk udstyr.
Med retsakten fornys undtagelse 2.b.4 for anvendelsen af kviksølv i lysstofrør til anden almenbelys-
ning og specialformål i en tidsbegrænset periode. Den delegerede retsakt vurderes ikke at svække be-
skyttelsesniveauet i Danmark, eller at have væsentlige samfundsøkonomiske eller erhvervsøkonomi-
ske konsekvenser, da der er tale om en forlængelse af en allerede gældende undtagelse. Regeringen
kan støtte undtagelsen, da det ikke er teknisk muligt i praksis at eliminere eller substituere kviksølv i
denne anvendelse, og da beskyttelsesniveauet ikke vil være svækket. Regeringen kan derfor støtte, at
Rådet ikke gør indsigelse mod udstedelsen af den delegerede retsakt, og vil otte dage fra oversendel-
sen af nærværende notat lægge dette til grund.
Baggrund
Kommissionen har den 17.12.2021 fremsendt delegeret retsakt om tilpasning til den tekniske udvikling
af bilag III til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/65/EU om begrænsning af anvendelsen af
visse farlige stoffer i elektrisk og elektronisk udstyr (RoHS-direktivet).
Kommissionen har vedtaget den delegerede retsakt med hjemmel i RoHS-direktivets artikel 5, stk.1, litra
a), som et delegeret direktiv. Artikel 5 indeholder bestemmelser om tilpasning af direktivets bilag III og
IV til den videnskabelige og tekniske udvikling.
Den delegerede retsakt er udstedt i henhold til TEUF artikel 290 og kan kun træde i kraft, såfremt Eu-
ropa-Parlamentet eller Rådet ikke gør indsigelse inden for en frist på to måneder, i dette tilfælde indtil
14.02.2022. Fristen for indsigelse kan forlænges med to måneder efter anmodning fra enten Europa-
Parlamentet eller Rådet. Europa-Parlamentet træffer beslutning om indsigelse med absolut flertal. Rå-
det træffer beslutning om indsigelse med kvalificeret flertal.
Rådssekretariatet har anmodet om eventuelle indsigelser fra medlemsstaterne senest den 21.01.2022.
Formål og indhold
RoHS-direktivet giver aktører og virksomheder mulighed for at ansøge om midlertidige undtagelser fra
de begrænsninger, som et stof er underlagt under direktivet, eller fornyelse af eksisterende undtagelser.