Europaudvalget 2021-22
EUU Alm.del Bilag 213
Offentligt
2513623_0001.png
Kemikalier
Ref. MIAUM/HESEL
Den 12. januar 2022
MIM 11-22
GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
om Kommissionens delegerede retsakt om ændring med henblik på tilpasning til
den tekniske udvikling af bilag III til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2011/65/EU (RoHS-direktivet) vedrørende fornyelse af undtagelse 2.b.3 for
anvendelsen af kviksølv i ikkelineære trepulverrør (delegeret retsakt)
KOM-dokument foreligger ikke
Resumé
Kommissionen har den 17.12.2021 fremsendt en delegeret retsakt om ændring med henblik på tilpas-
ning til den tekniske udvikling af bilag III til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/65/EU af
8. juni 2011 om begrænsning af anvendelsen af visse farlige stoffer i elektrisk og elektronisk udstyr.
Med retsakten fornys undtagelse 2.b.3 for anvendelsen af kviksølv i ikkelineære trepulverrør i en
tidsbegrænset periode med en indskrænkelse af anvendelsesområdet, da det er fundet teknisk muligt
at reducere grænserne for kviksølvindholdet. Den delegerede retsakt vurderes at hæve beskyttelses-
niveauet i Danmark. Retsakten vurderes ikke at have væsentlige samfundsøkonomiske eller er-
hvervsøkonomiske konsekvenser. Regeringen kan støtte undtagelsen, da det ikke er teknisk muligt i
praksis at eliminere eller substituere kviksølv i denne anvendelse, og da beskyttelsesniveauet ikke vil
være svækket. Regeringen kan derfor støtte, at Rådet ikke gør indsigelse mod udstedelsen af den de-
legerede retsakt, og vil otte dage fra oversendelsen af nærværende notat lægge dette til grund.
Baggrund
Kommissionen har den 17.12.2021 fremsendt delegeret retsakt om tilpasning til den tekniske udvikling
af bilag III til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/65/EU om begrænsning af anvendelsen af
visse farlige stoffer i elektrisk og elektronisk udstyr (RoHS-direktivet).
Kommissionen har vedtaget den delegerede retsakt med hjemmel i RoHS-direktivets artikel 5, stk.1, litra
a), som et delegeret direktiv. Artikel 5 indeholder bestemmelser om tilpasning af direktivets bilag III og
IV til den videnskabelige og tekniske udvikling.
Den delegerede retsakt er udstedt i henhold til TEUF artikel 290 og kan kun træde i kraft, såfremt Eu-
ropa-Parlamentet eller Rådet ikke gør indsigelse inden for en frist på to måneder, i dette tilfælde indtil
14.02.2022. Fristen for indsigelse kan forlænges med to måneder efter anmodning fra enten Europa-
Parlamentet eller Rådet. Europa-Parlamentet træffer beslutning om indsigelse med absolut flertal. Rå-
det træffer beslutning om indsigelse med kvalificeret flertal.
Rådssekretariatet har anmodet om eventuelle indsigelser fra medlemsstaterne senest den 21.01.2022.
Formål og indhold
RoHS-direktivet giver aktører og virksomheder mulighed for at ansøge om midlertidige undtagelser fra
de begrænsninger, som et stof er underlagt under direktivet, eller fornyelse af eksisterede undtagelser.
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 213: Notat om delegeret retsakt om ændring af RoHS-direktivet ang. anvendelsen af kviksølv i ikkelineære trepulverrør
Direktivets bilag III og IV indeholder en optegnelse over de materialer og komponenter i elektrisk og
elektronisk udstyr, til specifikke anvendelser, som er fritaget fra begrænsning i henhold til direktivet.
For at en undtagelse ifølge direktivets artikel 5, stk. 1, litra a) kan optages eller fornyes på bilag III og IV
skal det fastslås, at optagelsen ikke svækker den miljø- og sundhedsbeskyttelse, der ydes efter forordning
(EF) nr. 1907/2006 (REACH), og at en af følgende betingelser er opfyldt:
- Det er ikke teknisk eller videnskabeligt muligt i praksis at eliminere eller substituere dem ved hjælp
af ændringer af udformningen eller materialer og komponenter, der ikke kræver anvendelse af
materialer eller stoffer på listen i bilag II;
- Alternativernes pålidelighed er ikke sikret;
- Den samlede negative miljø-, sundheds-, og forbrugerbeskyttelsesmæssige indvirkning som følge af
substitutionen er større end de samlede miljø-, sundheds- og forbrugerbeskyttelsesmæssige fordele
herved.
Beslutninger om optagelse eller fornyelse af undtagelser og disses gyldighedsperioder skal tage hensyn
til alternativernes tilgængelighed, substitutionens socioøkonomiske indvirkning og enhver potentiel
indvirkning på innovationen.
Er ingen af ovenstående betingelser opfyldt, skal undtagelsen ifølge direktivets artikel 5, stk. 1, litra b)
ophæves og fjernes fra bilag III og IV. I de tilfælde udløber undtagelsen tidligst tolv måneder og senest
atten måneder efter beslutningen er truffet
Kommisionen modtog to ansøgninger om fornyelse af undtagelse 2.b.3 i RoHS-direktivets bilag III for
anvendelsen af kviksølv i ikkelineære trepulverrør henholdsvis den 19. december 2014 og den 15. januar
2015. En af ansøgninger blev fornyet med yderligere oplysninger i januar 2020.
Undtagelsen gælder i alle produktkategorier af elektrisk og elektronisk udstyr, som direktivet dækker,
jf. RoHS bilag I.
Kviksølv anvendes i ikkelineære trepulverrør til at frembringe ultraviolet lys, som derefter omdannes til
synligt lys af lyskildens fluorescerende coating. Sammensætningen af coatingen, som indeholder
kviksølvet, bestemmer lysets farve og farvegengivelse.Produkter dækket af denne undtagelse er u- eller
cirkelformede lyskilder, og har derfor et mere komplekst armatur end de tilsvarende lineære produkter.
Kommissionens tekniske og videnskabelige vurdering fremhævede følgende forhold:
der findes alternativer på systemniveau (LED-armaturer), men udvalget på komponentniveau
(LED-armaturer) og disse komponenters kompatibilitet med eksisterende anlæg er endnu ikke
verificeret med hensyn til dimensioner og elektrisk kompatibilitet
der er brug for mere tid til at udvikle tilstrækkelige kompatible alternativer, og det anbefales
derfor i undersøgelsen at forny undtagelsen med den maksimale varighed på tre år
det er imidlertid allerede teknisk muligt at reducere grænserne for kviksølvindholdet
Kommissionen har vurderet, at en undtagelse kan fornys for den specifikke anvendelse, da det er
vurderingen, at den ikke svækker den miljø- og sundhedsbeskyttelse, der ydes efter forordning (EF) nr.
1907/2006 (REACH), og da kravet i artikel 5 stk. litra a) vurderes at være opfyldt med henvisning til, at
det ikke er teknisk muligt i praksis at substituere eller eliminere kviksølv i de relevante anvendelser.
2
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 213: Notat om delegeret retsakt om ændring af RoHS-direktivet ang. anvendelsen af kviksølv i ikkelineære trepulverrør
Kommissionen har vurderet, at undtagelsen kan fornys med en revideret ordlyd og derved et
indskrænket anvendelsesområde, med en lavere grænseværdi for kviksølv, fra 15 mg. pr. lyskilde til 10
mg. pr. lyskilde. Der gives en gyldighedsperiode på tre år, med henblik på indsamling af yderligere data
om tilgængeligheden af alternativer til de specifikke lyskildetyper, der er omfattet af denne undtagelse.
Undtagelsen i sin nuværende form, med den højere grænseværdi ophæves med en overgangsperiode på
tolv måneder.
Det delegerede direktiv forventes ikke at få nogen negativ indvirkning på innovationen på området.
Kommissionen har hørt ekspertgruppen for delegerede retsakter under RoHS-direktivet den 1. septem-
ber 2016, den 29. oktober 2018 og den 21. oktober 2019.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet vil få forelagt den delegerede retsakt og kan gøre indsigelse mod den indtil den
14.02.2022 hvorefter denne frist kan forlænges med yderligere to måneder. Regeringen er ikke bekendt
med, at Europa-Parlamentet har udtalt sig om sagen på nuværende tidspunkt.
Nærhedsprincippet
Da der er tale om gennemførelsesforanstaltninger til en allerede vedtaget retsakt, hvor formålet vedrører
realiseringen af det indre marked, finder regeringen, at retsakten er i overensstemmelse med nærheds-
princippet.
Gældende dansk ret
RoHS-direktivet er implementeret i dansk ret ved bekendtgørelse om begrænsning af anvendelse af visse
farlige stoffer i elektrisk og elektronisk udstyr i EU (RoHS-bekendtgørelsen).
Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Det delegerede direktiv skal implementeres i dansk ret ved en tilpasning af RoHS-bekendtgørelsen,
hvorved undtagelsen fornyes med et indskrænket anvendelsesområde og undtagelsen, som den frem-
går i dag, fjernes. Implementeringsfristen er seks måneder efter det delegerede direktivs ikrafttræden.
Økonomiske konsekvenser
Vedtagelse af det delegerede direktiv forventes ikke at medføre væsentlige statsfinansielle eller admini-
strative konsekvenser for det offentlige
eller EU’s budget.
Det skønnes heller ikke at medføre sam-
funds- og erhvervsøkonomiske konsekvenser, da den bevarer status quo, dog tilpasset den tekniske ud-
vikling.
Beskyttelsesniveauet og andre konsekvenser
Vedtagelse af det delegerede direktiv vurderes at hæve beskyttelsesniveauet i Danmark, da det begræn-
ser den tilladte koncentration af kviksølv.
Høring
Et notat om retsakten har været i skriftlig høring i EU-Miljøspecialudvalget, hvor der er indkommet
bemærkninger fra Rådet for Grøn Omstilling, som finder, at den forlængede undtagelsesperiode på 3 år
bør reduceres til et år. Det bemærkes hertil, at i de tilfælde, hvor undtagelserne forlænges i 5 år, er sub-
stitution af kviksølv ikke teknisk muligt, og forlængelsesperioden fastsættes under hensyntagen hertil. I
de tilfælde, hvor der forlænges med 3 år, er der tale om områder, hvor der ikke på nuværende tidspunkt
3
EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 213: Notat om delegeret retsakt om ændring af RoHS-direktivet ang. anvendelsen af kviksølv i ikkelineære trepulverrør
findes alternativer, men hvor indrømmelse af en periode, til at tilvejebringe flere oplysninger om alter-
nativer eller begrundelser for fortsat anvendelse af kviksølv, vil medvirke til at understøtte både udvik-
lingen af alternativer, men også behovet for at kunne markedsføre sine produkter.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Den delegerede retsakt forventes at opnå støtte fra et kvalificeret flertal af medlemsstater.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Der er tale om en fornyelse af en undtagelse med reducerede grænser for kviksølvindhold, hvilket hæver
beskyttelsesniveauet. Regeringen kan derfor støtte, at Rådet ikke gør indsigelse mod udstedelsen af den
delegerede retsakt, og vil otte dage fra oversendelsen af nærværende notat lægge dette til grund.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
4