EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 206: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 14/1-22

Europaudvalget 2021-22
EUU Alm.del Bilag 206
Offentligt

Udenrigsministeriet

Juridisk Tjeneste, EU-retskontoret

Asiatisk Plads 2

–

1448 København K

Tlf.: 33 92 03 24 E-mail:

[email protected]

Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse

JTEU j.nr. 2015 - 30240

14. januar 2022

Til orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i de kommende tre uger i

retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager, hvor der er nedsat

procesdelegation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig forhandling, fremsættelse af

generaladvokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der i øvrigt følges af den danske

regering, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse og afsigelse af dom.

Generaladvokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-Domstolens

hjemmeside (http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.

Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-

Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.

Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:

Sagsnr.

C-90/20

Titel og kort sagsresumé

Apcoa Parking Danmark A/S (Forelagt af Højesteret)

Emne:

Momspligt vedr. kontrolgebyrer for overtrædelse af

parkeringsforskrifter.

Spørgsmål:

Skal artikel 2, stk. 1, litra c, i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28.

november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem fortolkes således,

at kontrolgebyrer for overtrædelse af forskrifter for parkering på privat

grund udgør et vederlag for en leveret ydelse, således at der foreligger

en momspligtig transaktion

Europa-Kommissionen mod Republikken Østrig

Emne:

Direkte sag mod Østrig om indeksering af børnefamilieydelse.

Påstande:

—

Det fastslås, at Republikken Østrig har tilsidesat sine forpligtelser i

henhold til artikel 7 og 67 i forordning (EF) nr. 883/2004 og sine

forpligtelser i henhold til artikel 4 i forordning nr. 883/2004 og artikel

7, stk. 2, i forordning (EU) nr. 492/2011, idet den har indført en

tilpasningsmekanisme med hensyn til familietillæg (Familienbeihilfe) og

børnefradrag for arbejdstagere (Kinderabsetzbetrag für Erwerbstätige),

hvis børn har fast bopæl i en anden medlemsstat.

—

Det fastslås, at Republikken Østrig desuden har tilsidesat sine

forpligtelser i henhold til artikel 7, stk. 2, i forordning nr. 492/2011,

idet den har indført en tilpasningsmekanisme med hensyn til

Familienbonus Plus, ægteskabsfradraget (Alleinverdienerabsetzbetrag),

eneforsørgerfradraget (Alleinerzieherabsetzbetrag) og

underholdsfradraget (Unterhaltsabsetzbetrag) for vandrende

Deltager i PD

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Skatteministeriet

Skattestyrelsen

Kammeradvokaten

Proces-

skridt

Dom

Dato

20.01.22

C-328/20

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Beskæftigelsesministeriet

Skatteministeriet

Statsministeriet

20.01.22

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 206: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 14/1-22

arbejdstagere, hvis børn har fast bopæl i en anden medlemsstat.

—

Republikken Østrig tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

C-817/19

Ligue des droits humains (PNR-direktivet)

Emne:

Forholdet mellem PNR-direktivets regler om karakteren af indhentede

oplysninger samt indsamling og opbevaring heraf, og Chartrets artikel

7, 8 og 52, stk. 1.

Spørgsmål:

1. Skal artikel 23 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)

2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i

forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling

af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel

forordning om databeskyttelse), sammenholdt med denne forordnings

artikel 2, stk. 2, litra d), fortolkes således, at den finder anvendelse på en

national lovgivning såsom lov af 25. december 2016 om behandling af

passageroplysninger, som gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv (EU) 2016/681 af 27. april 2016 om anvendelse af

passagerlisteoplysninger (PNR-oplysninger) til at forebygge, opdage,

efterforske og retsforfølge terrorhandlinger og grov kriminalitet samt

Rådets direktiv 2004/82/EF af 29. april 2004 om

transportvirksomheders forpligtelse til at fremsende oplysninger om

passagerer og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/65/EU af

20. oktober 2010 om meldeformaliteter for skibe, der ankommer til

eller afgår fra havne i medlemsstaterne, og om ophævelse af direktiv

2002/6/EF?

[…]

10. Såfremt Cour constitutionnelle (forfatningsdomstol) på grundlag af

besvarelserne af de foregående præjudicielle spørgsmål konkluderer, at

den anfægtede lov, der bl.a. gennemfører direktiv (EU) 2016/681, er i

strid med en eller flere af de forpligtelser, der følger af de i disse

spørgsmål nævnte bestemmelser, kan Cour constitutionnelle

(forfatningsdomstol) da midlertidigt opretholde virkningerne af lov af

25. december 2016 om behandling af passageroplysninger med henblik

på at undgå retsusikkerhed og muliggøre, at oplysninger, der forinden

er blevet indsamlet og lagret, stadig kan anvendes til de formål, der er

omhandlet i loven?

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Rigspolitiet

Til orientering:

Ministeriet for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeri

Søfartsstyrelsen

Transportministeriet

27.01.22

Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:

Forkortelser i sagstypekolonnen:

O-sag = Sagen følges til orientering

F-sag = Sagen følges med henblik på eventuel afgivelse af mundtligt indlæg

Sagsnr.

C-118/20

Titel og kort sagsresumé

Wiener Landesregierung

Spørgsmål:

1. Er en situation, hvor en fysisk person, der, som

revisionsappellanten i hovedsagen, har givet afkald på sit

statsborgerskab i en medlemsstat i Den Europæiske Union

–

dermed på sit unionsborgerskab

–

for at opnå statsborgerskab i en

anden medlemsstat i overensstemmelse med et tilsagn om

tildeling af statsborgerskab i den anden medlemsstat, som denne

person har ansøgt om, og hvor den pågældendes mulighed for at

generhverve unionsborgerskabet efterfølgende bortfalder som

følge af, at dette tilsagn tilbagekaldes, efter sin natur og sine

Interessent

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Justitsministeriet

Sags-

type

O-sag

Proces

-skridt

Dom

Dato

18.01.22

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 206: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 14/1-22

konsekvenser omfattet af EU-retten, således at EU-retten skal

overholdes ved tilbagekaldelsen af tilsagnet om tildeling?

Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende:

2. Er de kompetente nationale myndigheder, herunder i givet fald

de nationale domstole, i forbindelse med afgørelsen om

tilbagekaldelsen af tilsagnet om tildeling af statsborgerskab i

medlemsstaten forpligtet til at fastslå, om tilbagekaldelsen af

tilsagnet, hvorved muligheden for generhvervelse af

unionsborgerskabet bortfalder, henset til følgerne for den berørte

person ud fra et EU-retligt synspunkt er forenelig med

proportionalitetsprincippet?

C-261/20

Thelen Technopark Berlin

Spørgsmål:

1) Følger det af EU-retten, navnlig af artikel 4, stk. 3 TEU, artikel

288, stk. 3, TEUF og artikel 260, stk. 1, TEUF, at artikel 15, stk.

1, stk. 2, litra g), og stk. 3, i direktiv 2006/123 om tjenesteydelser i

det indre marked har direkte virkning i forbindelse med en

verserende retssag mellem privatpersoner således, at de nationale

bestemmelser i § 7 i den tyske Verordnung über die Honorare für

Architekten- und Ingenieurleistungen (bekendtgørelse om

honorarer for arkitekt- og ingeniørydelser, herefter »HOAI«), som

er i strid med dette direktiv, og hvorefter de minimumssatser for

arkitekters og ingeniørers projekterings- og tilsynsydelser, der er

fastsat i denne honorarordning

–

bortset fra visse

undtagelsestilfælde

–

er bindende, og en honoraraftale med lavere

satser end minimumssatserne, der indgås i kontrakter med

arkitekter og ingeniører, er ugyldig, ikke længere finder

anvendelse?

2) Såfremt det første spørgsmål besvares benægtende:

a) Udgør Forbundsrepublikken Tysklands regulering af bindende

minimumssatser for arkitekters og ingeniørers projekterings- og

tilsynsydelser i HOAI’s § 7 en tilsidesættelse af etableringsfriheden

i henhold til artikel 49 TEUF eller andre generelle EU-retlige

principper?

b) Såfremt det andet spørgsmål, litra a), besvares bekræftende:

Følger det af en sådan tilsidesættelse, at de nationale bestemmelser

om bindende minimumssatser (i den foreliggende sag HOAI’s §

7) ikke længere finder anvendelse i en verserende sag mellem

private?

Deutsche Lufthansa AG mod Europa-Kommissionen

(appel)

Påstande:

—Kendelse

afsagt af Retten den 17. maj 2019 i sag T-764/15

ophæves.

—Påstanden

i første instans tages til følge, og den

tilgrundliggende Kommissionsafgørelse SA.32833 af 1. oktober

2014 annulleres.

—Subsidiært

hjemvises sagen til Retten til afgørelse.

—Kommissionen

tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Sovim

Spørgsmål:

»Spørgsmål 1: Er artikel 1, nr. 15), litra c), i direktiv (EU)

2018/843, om ændring af artikel 30, stk. 5, første afsnit, i direktiv

(EU) 2015/849 om forebyggende foranstaltninger mod

anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller

finansiering af terrorisme, om ændring af Europa-Parlamentets og

Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 og om ophævelse af

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF samt

Kommissionens direktiv 2006/70/EF, for så vidt som denne

bestemmelse pålægger medlemsstaterne at gøre oplysningerne om

reelt ejerskab tilgængelige i alle tilfælde for ethvert medlem af

Miljøministeriet

Erhvervsstyrelsen

O-sag

Dom

18.01.22

C-594/19 P

Transportministeriet

O-sag

Dom

20.01.22

C-37/20 og

C-601/20

Miljøministeriet

Justitsministeriet

Ministeriet for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeri

O-sag

20.01.22

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 206: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 14/1-22

offentligheden, uden at der begrundes en legitim interesse, gyldig

a. i lyset af retten til respekt for privatliv og familieliv som sikret

ved artikel 7 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende

rettigheder (»chartret«) fortolket i overensstemmelse med Den

Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8, henset til

de formål, der fremgår af bl.a. 30. og 31. betragtning til direktiv

2018/843, og som særligt vedrører bekæmpelsen af hvidvask af

penge og finansiering af terrorisme, og b. i lyset af retten til

beskyttelse af personoplysninger som sikret ved chartrets artikel 8,

idet den bl.a. har til formål at sikre, at personoplysninger

behandles lovligt, rimeligt og på en gennemsigtig måde i forhold

til den registrerede, og at der er formålsbegrænsning for

indsamling og behandling af data samt dataminimering?

Spørgsmål 2: 1. Skal artikel 1, nr. 15), litra g), i direktiv 2018/843

fortolkes således, at de ekstraordinære omstændigheder, hvortil

denne bestemmelse henviser, og hvorunder medlemsstaterne kan

indrømme en undtagelse til en sådan adgang til alle eller dele af

oplysningerne om det reelle ejerskab, hvor offentlighedens adgang

ville udsætte den reelle ejer for uforholdsmæssig stor risiko, risiko

for svig, bortførelse, pengeafpresning eller andre former for

afpresning, chikane, vold eller intimidering, alene kan forefindes,

hvis der fremlægges bevis for en uforholdsmæssig stor risiko for

svig, bortførelse, pengeafpresning, andre former for afpresning,

chikane, vold eller intimidering, som er ekstraordinær, faktisk

overhængende for den konkrete person, der er den reelle ejer,

samt alvorlig, reel og aktuel?

2. Såfremt dette spørgsmål besvares bekræftende, er artikel 1, nr.

15), litra g), i direktiv 2018/843, fortolket således, da gyldig, i lyset

af retten til respekt for privatliv og familieliv som sikret ved

chartrets artikel 7 og af retten til beskyttelse af personoplysninger

som sikret ved chartrets artikel 8?

[…]

M.fl. spg.

C-165/20

Air Berlin

Spørgsmål:

1. Skal direktiv 2003/87/EF og direktiv 2008/101/EF henset til

20. betragtning til direktiv 2008/101/EF fortolkes således, at de

er til hinder for at annullere en gratistildeling af luftfartskvoter til

en luftfartøjsoperatør for 2018, 2019 og 2020, når tildelingen er

sket for 2013-2020, og luftfartøjsoperatøren har indstillet sine

luftfartsaktiviteter i 2017 på grund af konkurs? Skal artikel 3f, stk.

1, i direktiv 2003/87/EG fortolkes således, at annullationen af

tildelingsafgørelsen efter indstilling af luftfartsaktiviteterne på

grund af konkurs afhænger af, om luftfartsaktiviteterne fortsættes

af andre luftfartøjsoperatører? Skal artikel 3f, stk. 1, i direktiv

2003/87/EF fortolkes således, at der er tale om en fortsættelse af

luftfartsaktiviteterne, når der (for så vidt angår det konkursramte

luftfartsselskabs forretning med korte og mellemlange ruter)

delvis er foretaget salg af landingsrettigheder i såkaldte

koordinerede lufthavne (»slots«) til tre andre

lufttransportoperatører?

2. Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende: Er

bestemmelserne i artikel 10, stk. 5, artikel 29, artikel 55, stk. 1, litra

a), og stk. 3, samt artikel 56 i forordning (EU) 389/2013

forenelige med direktiv 2003/87/EF og direktiv 2008/101/EF og

gyldige, for så vidt som de er til hinder for at udstede gratis

luftfartskvoter, der er blevet tildelt, men endnu ikke udstedt,

såfremt luftfartsoperatøren indstiller luftfartsaktiviteterne på

grund af konkurs?

3. Såfremt det første spørgsmål besvares benægtende: Skal

direktiv 2003/87/EF og 2008/101/EF fortolkes således, at det i

henhold til EU-retten er bydende nødvendigt at annullere

Klima- Energi- og

Forsyningsministeriet

Energistyrelsen

O-sag

Dom

20.01.22

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 206: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 14/1-22

afgørelsen om gratistildeling af luftfartskvoter?

4. Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende og såfremt

det tredje spørgsmål besvares benægtende: Skal artikel 3c, stk. 3a),

artikel 28a, stk. 1 og 2, samt artikel 28b, stk. 2, i direktiv

2003/87/EF som ændret ved direktiv (EU) 2018/410 fortolkes

således, at den tredje handelsperiode ikke udløber ved udgangen

af 2020 men derimod først i 2023?

5. Såfremt det fjerde spørgsmål besvares benægtende: Kan en ret

til mertildeling af gratis emissionskvoter til luftfartøjsoperatører

for tredje handelsperiode efter udløbet af tredje handelsperiode

opfyldes med en ret til tildeling for fjerde handelsperiode, hvis

eksistensen af en sådan ret til tildeling først fastslås retsligt efter

udløbet af tredje handelsperiode, eller bortfalder en ret til

tildeling, som endnu ikke er opfyldt, med udløbet af tredje

handelsperiode?

C-572/20

ACC Silicones

Spørgsmål:

I. Er artikel 63 TEUF (tidligere artikel 56 EF) til hinder for en

national skatteretlig bestemmelse som den i hovedsagen

omhandlede, hvorefter der af et selskab, der er hjemmehørende i

udlandet, og som modtager udbytte af kapitalandele og ikke når

minimumsandelen i kapitalen i et selskab i henhold til artikel 3,

stk. 1, litra a), i direktiv 90/435 om en fælles beskatningsordning

for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater (som

ændret ved direktiv2003/123), med henblik på tilbagebetaling af

kapitalindkomstskat kræves dokumentation i form af en attest fra

den udenlandske skattemyndighed for, at kapitalindkomstskatten

ikke kan modregnes hos selskabet eller hos en selskabsdeltager,

der direkte eller indirekte ejer andele i selskabet, eller kan

fradrages som driftsudgift eller som erhvervsmæssig udgift, og

for, hvorvidt en modregning, et fradrag eller en fremførsel rent

faktisk heller ikke har fundet sted, når en sådan dokumentation

med henblik på tilbagebetaling af kapitalindkomstskat ikke kræves

af et selskab, der er hjemmehørende i indlandet, og som ejer en

kapitalandel af samme størrelse?

II. Såfremt det første spørgsmål besvares benægtende: Er

proportionalitetsprincippet og princippet om den effektive til

hinder for kravet om den attest, der er nævnt i det første

spørgsmål, når den i udlandet hjemmehørende modtager af

udbytte af såkaldte porteføljekapitalandele, reelt ikke har mulighed

for at fremlægge en sådan attest?

Europa-Kommissionen mod European Food SA m.fl.

(appel)

Påstande:

—Dom

afsagt af Retten (Anden udvidede Afdeling) den 18. juni

2019 i de forenede sager T-624/15, T-694/15 og T-704/15,

European Food m.fl. mod Kommissionen, ophæves.

—Det

første anbringendes første led og det andet anbringendes

første led, der er fremsat i sag T-704/15, forkastes.

—Det

andet anbringendes første og andet led, der er fremsat i sag

T-624/15 og sag T-694/15, forkastes.

—De

forenede sager T-624/15, T-694/15 og T-704/15 hjemvises

til Retten med henblik på stillingtagen til de anbringender, der

ikke allerede er blevet vurderet.

—Afgørelsen

om sagsomkostningerne i første instans og under

appelsagen udsættes.

VYSOČINA WIND

Spørgsmål:

1. Skal artikel 13 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2012/19/EU af 4. juli 2020 om affald af elektrisk og elektronisk

udstyr (WEEE) fortolkes således, at bestemmelsen er til hinder

Skatteministeriet

O-sag

20.01.22

C-638/19 P

Miljøministeriet

O-sag

Dom

25.01.22

C-181/20

Miljøministeriet

O-sag

Dom

25.01.22

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 206: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 14/1-22

for, at en medlemsstat pålægger brugerne forpligtelsen til at

finansiere omkostningerne ved indsamling, behandling,

nyttiggørelse og miljørigtig bortskaffelse af WEEE, som stammer

fra fotovoltaiske paneler, der er bragt i omsætning før den 1.

januar 2013, og ikke producenterne?

2. I tilfælde af et bekræftende svar på det første spørgsmål er det

–

med henblik på vurderingen af betingelserne for en medlemsstats

ansvar for den skade, som forvoldes borgere ved en tilsidesættelse

af EU-retten

–

relevant, sådan som det er tilfældet i hovedsagen,

at en medlemsstat selv har fastsat regler for finansiering af affald

fra fotovoltaiske paneler før vedtagelsen af et direktiv, hvilket

direktiv medførte, at fotovoltaiske paneler blev omfattet af EU-

rettens anvendelsesområde og at producenterne herved blev

pålagt forpligtelsen til at afholde omkostningerne forbundet

hermed, herunder for så vidt angår paneler, der var blevet bragt i

omsætning før udløbet af fristen for gennemførelsen af direktivet

(og selve vedtagelsen af retsakten på EU-retligt niveau)?

T-303/16

Novartis Europharm mod Kommissionen

Påstande:

—

Europa-Kommissionens afgørelse af 4. april 2016 (C(2016)

2083(final)) annulleres.

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at bære sine egne

omkostninger og betale de af Novartis afholdte omkostninger.

Sātiņi-S

Spørgsmål:

1) Skal artikel 30, stk. 6, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EU) nr. 1305/2013 af 17. december 2013 om støtte

til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske

Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og

om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 fortolkes

således, at tørvebundsarealer er fuldstændig udelukkede fra

Natura 2000-betalingerne?

2) Såfremt det første spørgsmål besvares benægtende, er

tørvebundsarealer da omfattede af landbrugs- og

skovbrugsområderne?

3) Såfremt det første spørgsmål besvares benægtende, skal artikel

30 i forordning nr. 1305/2013 da fortolkes således, at en

medlemsstat kan udelukke tørvebundsarealer fuldstændigt fra

Natura 2000-betalingerne, og at sådanne nationale bestemmelser

er forenelige med det fastsatte kompensationsformål for de

pågældende betalinger i forordning nr. 1305/2013?

4) Skal artikel 30 i forordning nr. 1305/2013 fortolkes således, at

en medlemsstat kan begrænse udbetalingen af støtte for Natura

2000-områder ved at fastsætte, at støtten alene ydes i forbindelse

med begrænsning af en specifik type af økonomisk virksomhed,

som f.eks. alene skovbrugsvirksomhed for så vidt angår

skovområder?

5) Skal artikel 30, stk. 1, i forordning nr. 1305/2013, sammenholdt

med artikel 17 i Den Europæiske Unions charter om

grundlæggende rettigheder, fortolkes således, at en person, under

henvisning til sine planer om en ny økonomisk virksomhed, har

ret til en Natura 2000-betaling, når vedkommende ved

erhvervelsen af ejendommen allerede havde kendskab til de

begrænsninger, som ejendommen var underlagt?

Sātiņi-S

Spørgsmål:

1) Tillader retten til en rimelig erstatning som følge af

begrænsningen af ejendomsretten, der er sikret ved artikel 17 i

Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

at den erstatning, som en stat yder for tab for akvakulturen i et

Natura 2000-område, som er forårsaget af fugle, der er beskyttet i

Lægemiddelstyrelsen

O-sag

Dom

26.01.22

C-234/20

Miljøministeriet

Ministeriet for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeri

O-sag

Dom

27.01.22

C-238/20

Miljøministeriet

Ministeriet for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeri

Energistyrelsen

O-sag

Dom

27.01.22

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 206: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 14/1-22

henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr.

2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle,

er væsentligt lavere end de tab, der faktisk er lidt?

2) Udgør den erstatning, som en stat yder for tab for akvakulturen

i et Natura 2000-område, som er forårsaget af fugle, der er

beskyttet i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle,

statsstøtte i artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske

Unions funktionsmådes forstand?

3) Såfremt det andet spørgsmål besvares bekræftende, finder det

loft på 30 000 EUR for de minimis-støtte, der er fastsat i artikel 3,

stk. 2, i Kommissionens forordning (EU) nr. 717/2014 af 27. juni

2014 om anvendelse af artikel 107 og 108 i traktaten om Den

Europæiske Unions funktionsmåde anvendelse på de minimis-

støtte i fiskeri- og akvakultursektoren, da anvendelse på en

erstatning som den i hovedsagen omhandlede?

C-269/20

Finanzamt T

Spørgsmål:

1. Skal den bemyndigelse, som tildeles medlemsstaterne i artikel 4,

stk. 4, andet afsnit, i Rådets sjette direktiv af 17. maj 1977 om

harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om

omsætningsafgifter, for at betragte personer, som er etableret i

indlandet, og som i retlig forstand er selvstændige, men som

finansielt, økonomisk og organisatorisk er nært knyttet til

hinanden, som én enkelt afgiftspligtig person, udøves således,

a) at behandlingen som én enkelt afgiftspligtig person sker hos en

af disse personer, som er den afgiftspligtige person for alle disse

personers omsætning, eller således,

b) at behandlingen som én enkelt afgiftspligtig person altid

–

idet

der derved må accepteres et væsentligt tab af afgiftsprovenu

–

skal

føre til en momsgruppe, som er adskilt fra de personer, der er

nært knyttet til hinanden, og som udgør en fiktiv konstruktion,

der udelukkende oprettes med henblik på momsen?

2. Såfremt alternativ a) er det korrekte svar på det første

spørgsmål: Følger det af Den Europæiske Unions Domstols

retspraksis vedrørende virksomheden uvedkommende formål

som omhandlet i artikel 6, stk. 2, i Rådets sjette direktiv af 17. maj

1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om

omsætningsafgifter (Domstolens dom af 12.2.2009, VNLTO, C-

515/07, EU:C:2009:88), at en afgiftspligtig person,

a) som dels udøver en økonomisk aktivitet og i denne forbindelse

leverer ydelser mod vederlag som omhandlet i artikel 2, nr. 1, i

Rådets sjette direktiv af 17. maj 1977 om harmonisering af

medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter og

b) dels samtidig udøver en aktivitet, som påhviler ham som

offentlig myndighed, og for hvilke han i henhold til artikel 4, stk.

5, i Rådets sjette direktiv af 17. maj 1977 om harmonisering af

medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter ikke anses

som afgiftspligtig person, i henhold til artikel 6, stk. 2, litra b), i

Rådets sjette direktiv af 17. maj 1977 om harmonisering af

medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter ikke skal

pålægges afgift for levering af en vederlagsfri tjenesteydelse fra

den pågældende afgiftspligtige persons økonomiske

aktivitetsområde til området for dennes myndighedsopgaver som

omhandlet i artikel 6, stk. 2, litra b), i Rådets sjette direktiv af 17.

maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om

omsætningsafgifter?

Zinātnes parks

Spørgsmål:

1) Skal begrebet »selskabets tegnede kapital« i artikel 2, nr. 18),

litra a), i Kommissionens forordning nr. 651/2014 af 17. juni

2014 om visse kategorier af støttes forenelighed med det indre

Skatteministeriet

O-sag

27.01.22

C-347/20

Ministeriet for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeri

O-sag

Dom

27.01.22

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 206: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 14/1-22

marked i henhold til traktatens artikel 107 og 108, sammenholdt

med andre EU-retlige bestemmelser om virksomheders

aktiviteter, fortolkes således, at der ved fastlæggelsen af selskabets

tegnede kapital alene skal lægges vægt på oplysninger, som er

blevet offentliggjort efter de fremgangsmåder, der er fastsat i den

nationale lovgivning i de enkelte medlemsstater, når henses til, at

sådanne oplysninger derfor kun kan anses for at have virkning fra

dette tidspunkt?

2) Skal der ved vurderingen af begrebet »kriseramt virksomhed« i

artikel 2, nr. 18), i Kommissionens forordning (EØF) nr.

651/2014 af 17. juni 2014 om visse kategorier af støttes

forenelighed med det indre marked i henhold til traktatens artikel

107 og 108 lægges vægt på de betingelser, der er fastsat i

forbindelse med proceduren for udvælgelse af projekter til

europæiske fonde, om, hvilke dokumenter der skal fremlægges for

at godtgøre den pågældende virksomheds økonomiske situation?

3) Såfremt det andet spørgsmål besvares bekræftende, er en

national lovgivning på området for projektudvælgelse, som

fastsætter, at projekter ikke kan gøres til genstand for

præciseringer, efter at de er indgivet, forenelig med principperne

om gennemsigtighed og ikke-forskelsbehandling i artikel 125, stk.

3, litra a), nr. ii), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr.

1303/2013 af 17. december 2013 om fælles bestemmelser for Den

Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske

Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske

Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den

Europæiske Hav- og Fiskerifond og om generelle bestemmelser

for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den

Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden og Den Europæiske

Hav- og Fiskerifond og om ophævelse af Rådets forordning (EF)

nr. 1083/2006?

C-405/20

BVAEB

Spørgsmål:

1. Skal begrænsningen af det tidsmæssige anvendelsesområde for

kravet om ligebehandling af mænd og kvinder i henhold til

dommen i sag C-262/88, Barber, og i henhold til protokol nr. 33

ad artikel 157 TEUF og artikel 12 i Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2006/54/EF af 5. juli 2006 om gennemførelse af

princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og

kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv (herefter

»direktiv 2006/54«) fortolkes således, at en (østrigsk)

pensionsmodtager ikke retmæssigt eller kun (delvist) for så vidt

angår den del af kravet, der vedrører ansættelsesperioder, som

ligger efter den 1. januar 1994, kan påberåbe sig kravet om

ligebehandling for at gøre gældende, at lovgivning som den i

hovedsagen anvendte om en regulering af

tjenestemandspensioner, som blev fastsat for året 2018, har

medført en forskelsbehandling af vedkommende?

2. Skal kravet om ligebehandling af mænd og kvinder (i henhold

til artikel 157 TEUF, sammenholdt med artikel 5 i direktiv

2006/54) fortolkes således, at en indirekte forskelsbehandling som

den, der

–

muligvis

–

følger af den lovgivning om

pensionsreguleringen af 2018, som finder anvendelse i

hovedsagen, også under hensyntagen til allerede tidligere fastsatte

lignende foranstaltninger og det betydelige tab, som er forårsaget

af den kumulative virkning af disse foranstaltninger, i forhold til

en inflationsbetinget regulering af pensionernes realværdi (i det

foreliggende tilfælde på 25%), er begrundet, navnlig

–

for at forhindre en »kløft« mellem højere og lavere pensioner

(som vil opstå i tilfælde af en regelmæssig regulering med en

enhedssats), selv om denne vil være rent nominel og ikke ændre

forholdet mellem beløbene,

–

for at gennemføre et generelt »socialt element« i form af en

Beskæftigelsesministeriet

O-sag

27.01.22

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 206: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 14/1-22

styrkelse af købekraften for modtagere af lavere pensioner, selv

om a) dette formål også vil kunne opfyldes uden at begrænse

reguleringen af højere pensioner, og b) lovgiver ikke på samme

måde har fastsat en sådan foranstaltning med henblik på også at

styrke købekraften ved inflationsreguleringen af lavere

tjenestemandslønninger (til ugunst for reguleringen af højere

tjenestemandslønninger) og heller ikke har vedtaget lovgivning

om et sammenligneligt indgreb i reguleringen af værdien af

pensioner i medfør af andre erhvervstilknyttede sociale

sikringsordninger (uden statslig deltagelse) for at opnå en styrkelse

af købekraften for lavere pensioner (til ugunst for reguleringen af

højere pensioner),

–

for at bevare og finansiere »ordningen«, selv om

tjenestemandspensionerne ikke skyldes af et forsikringsselskab i

henhold til en forsikringsmæssigt organiseret og bidragsfinansieret

ordning, men derimod af forbundsstaten som de pensionerede

tjenestemænds arbejdsgiver som løn for udført arbejde, og det

afgørende dermed ikke er bevarelsen eller finansieringen af en

ordning, men i sidste ende kun budgetmæssige overvejelser,

–

fordi det udgør en selvstændig begrundelse, eller fordi det

(forud herfor) på forhånd kan udelukkes, at der er tale om

indirekte forskelsbehandling på grund af køn som omhandlet i

direktiv 2006/54 til skade for mænd, hvis det forhold, at mænd

statistisk er berørt i væsentligt højere grad inden for gruppen af

modtagere af højere pensioner, kan tilskrives, at kvinder især i

fortiden typisk ikke havde lige muligheder i forbindelse med

beskæftigelse og erhverv, eller

–

fordi lovgivningen er lovlig som en positiv foranstaltning som

omhandlet i artikel 157, stk. 4, TEUF?

C-43/21

FCC Česká republika

Spørgsmål:

Skal artikel 3, nr. 9, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2010/75/ EU af 24. november 2010 om industrielle emissioner

(integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening) fortolkes

således, at udtrykket »væsentlig ændring« af et anlæg også omfatter

forlængelse af deponeringsperioden på et

affaldsdeponeringsanlæg, selvom der ikke samtidig sker nogen

ændring i anlæggets godkendte maksimale areal og den samlede

tilladte kapacitet?

Leistritz

Spørgsmål:

1. Skal artikel 38, stk. 3, andet punktum, i forordning (EU)

2016/679 (generel forordning om databeskyttelse, herefter

»forordning 2016/679«) fortolkes således, at denne bestemmelse

er til hinder for en bestemmelse i national lovgivning, i den

foreliggende sag § 38, stk. 1 og 2, sammenholdt med § 6, stk. 4,

andet punktum, i Bundesdatenschutzgesetz (den tyske

forbundslov om databeskyttelse, BDSG), hvorefter den

dataansvarliges ordinære opsigelse af databeskyttelsesrådgiverens

ansættelsesforhold, idet den dataansvarlige er dennes arbejdsgiver,

er ulovlig, uafhængigt af, om opsigelsen skyldes udførelsen af

dennes opgaver? Såfremt det første spørgsmål besvares

bekræftende:

2. Er artikel 38, stk. 3, andet punktum, i forordning 2016/679

også til hinder for en sådan bestemmelse i national lovgivning,

såfremt udpegelsen af databeskyttelsesrådgiveren ikke er

obligatorisk i henhold til artikel 37, stk. 1, i forordning 2016/679,

men kun i henhold til medlemsstatens lovgivning? Såfremt det

første spørgsmål besvares bekræftende:

3. Hviler artikel 38, stk. 3, andet punktum, i forordning 2016/679

på et tilstrækkeligt bemyndigelsesgrundlag, navnlig for så vidt som

Miljøministeriet

Klima-, Energi-, og

Forsyningsministeriet

O-sag

27.01.22

C-534/20

Databeskyttelseskontoret

Erhvervsministeriet

Miljøministeriet

Ministeriet for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeri

O-sag

27.01.22

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 206: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 14/1-22

denne bestemmelse omfatter databeskyttelsesrådgivere, der står i

et ansættelsesforhold til den dataansvarlige?

T-616/18

Polskie Górnictwo Naftowe i Gazownictwo S.A. mod

Europa-Kommissionen

Påstande:

—

Kommissionens afgørelse af 24. maj 2018 om en procedure i

henhold til artikel 102 i traktaten om Den Europæiske Unions

funktionsmåde og artikel 54 i EØS-aftalen (sag AT.39816

—

Opstrømsgasforsyninger i Central- og Østeuropa) (1), hvorved

den nævnte procedure blev afsluttet i medfør af artikel 9 i Rådets

forordning (EF) nr. 1/2003 af 16. december 2002 om

gennemførelse af konkurrencereglerne i […] artikel 81 [EF] og 82

[EF] (2) ved at gøre tilsagnene af 15. marts 2018 fra det

offentligretlige aktieselskab Gazprom og Gazprom Export LLC

(herefter »Gazprom«) retligt bindende, annulleres.

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale

sagsomkostningerne.

ASADE

Spørgsmål:

1) Skal artikel 49 TEUF og artikel 76 og 77 i (sammenholdt med

artikel 74 i og bilag XIV til) Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 fortolkes således, at de

er til hinder for en national lovgivning, hvorefter ordregivende

myndigheder kan benytte sig af aftaler med private

nonprofitenheder

–

ikke kun frivillige organisationer

–

med

henblik på levering af alle former for sociale tjenesteydelser til

personer mod godtgørelse af udgifter uden at anvende de

procedurer, der er fastlagt i udbudsdirektivet, og uanset den

anslåede værdi af disse tjenesteydelser, idet det forholder sig

sådan, fordi denne godtgørelse ganske enkelt forudgående

kvalificeres som værende af ikke-kontraktuel karakter?

2) Såfremt det første spørgsmål besvares benægtende, og denne

ordning dermed er mulig, skal artikel 49 TEUF og artikel 76 og 77

i (sammenholdt med artikel 74 i og bilag XIV til) udbudsdirektivet

da fortolkes således, at ordregivende myndigheder kan benytte sig

af aftaler med private nonprofitenheder

–

ikke kun frivillige

organisationer

–

med henblik på levering af alle former for sociale

tjenesteydelser til personer mod godtgørelse af udgifter uden at

anvende de procedurer, der er fastlagt i udbudsdirektivet, og

uanset den anslåede værdi af disse tjenesteydelser, idet det

forholder sig sådan, fordi denne godtgørelse ganske enkelt

forudgående kvalificeres som værende af ikke-kontraktuel

karakter, når denne nationale lovgivning desuden ikke udtrykkeligt

omfatter de krav, der er fastsat i førnævnte direktivs artikel 77,

men derimod henviser til en senere lovgivningsmæssig udvikling,

uden at det udtrykkeligt er fastsat i retningslinjerne for denne

lovgivningsmæssige udvikling, at den udtrykkeligt skal omfatte de

krav, der er fastsat i nævnte direktivs artikel 77?

3) Såfremt det andet spørgsmål også besvares benægtende, og

denne ordning dermed er mulig, skal artikel 49 TEUF og 56

TEUF og artikel 76 og 77 i (sammenholdt med artikel 74 i og

bilag XIV til) direktivet om offentlige udbud og artikel 15, stk. 2, i

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/123/EF af 12.

december 2006 om tjenesteydelser i det indre marked da fortolkes

således, at ordregivende myndigheder med henblik på udvælgelsen

af den nonprofitorganisation (ikke kun frivillige organisationer),

som de vil indgå aftale med om levering af alle former for sociale

tjenesteydelser til personer

–

ud over de i artikel 2, stk. 2, litra j), i

sidstnævnte direktiv nævnte

–

blandt udvælgelseskriterierne kan

anvende kriteriet om, at den pågældende enhed skal være etableret

på det sted, hvor tjenesteydelsen skal leveres?

Energistyrelsen

O-sag

Dom

02.02.22

C-436/20

Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen

Social- og Ældreministeriet

O-sag

03.02.22

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 206: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 14/1-22

C-500/20

ÖBB-Infrastruktur Aktiengesellschaft

Spørgsmål:

1. Har Den Europæiske Unions Domstol kompetence til at

fortolke de fælles regler om anvendelse af infrastruktur i

international jernbanetrafik (CUI

–

bilag E til konventionen om

internationale jernbanebefordringer [COTIF])?

2. Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende: Skal CUI’s

artikel 8, stk. 1, litra b), fortolkes således, at

infrastrukturforvalterens ansvar for materiel skade også omfatter

de udgifter, som operatøren skal afholde som følge af, at den

pågældende på grund af beskadigelsen af sine lokomotiver må leje

andre lokomotiver som erstatning herfor?

3. Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende og det

andet spørgsmål benægtende, spørges: Skal CUI’s artikel 4 og

artikel 19, stk. 1, fortolkes således, at kontraktparterne gyldigt kan

udvide deres ansvar ved at foretage en generel henvisning til

national ret, når omfanget af ansvaret ganske vist derved udvides,

men

– som en undtagelse fra CUI’s objektive ansvar –

er betinget

af culpa?

Zagrebačka banka

Spørgsmål:

1) Skal artikel 6, stk. 1, i direktiv 93/13 om urimelige

kontraktvilkår i forbrugeraftaler 1 henset til fortolkningen af

bestemmelsen i Domstolens praksis, særligt sag C-118/17, Dunai

[EU:C:2019:207], fortolkes således, at lovgivers indgriben i

forholdet mellem en forbruger, som er låntager, og en bank, ikke

kan fratage forbrugeren retten til ved søgsmål at anfægte vilkårene

i den oprindelige aftale eller i tillægget til aftalen, som er indgået i

henhold til lov, med henblik på at udøve retten til at få

tilbagebetalt de fordele, som banken uberettiget har opnået til

skade for forbrugeren som følge af anvendelsen af urimelige

kontraktvilkår i en situation, hvor forbrugerne på baggrund af

lovgivers indgreb frivilligt kunne tiltræde ændringer i det

oprindelige kontraktforhold henset til en lovpligtig forpligtelse,

der blev pålagt bankerne, til at tilbyde forbrugerne en sådan

mulighed, og ikke direkte på grundlag af lovindgrebet, som det var

tilfældet i Dunai-sagen?

2) Såfremt det første spørgsmål skal besvares bekræftende, har

den forelæggende ret, der træffer afgørelse i den foreliggende sag

mellem to parter (låntageren og banken)

–

når denne ret, henset til

den fortolkning, der er anlagt af Vrhovni sud (øverste domstol),

ikke kan anlægge en fortolkning af bestemmelserne i national ret,

nærmere bestemt Zakon o izmjenama i dopunama Zakona o

potrošačkom kreditiranju [lov om ændring og supplering af

forbrugerkreditloven], der er i overensstemmelse med direktiv

93/13

–

da kompetence til og/eller er forpligtet til i henhold til

dette direktiv og artikel 38 og 47 i Den Europæiske Unions

charter om grundlæggende rettigheder at undlade at anvende

denne nationale retsforskrift, således som fortolket af Vrhovni

sud [(øverste domstol)]?

Pensionsversicherungsanstalt

Spørgsmål:

1. Skal artikel 44, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EF) nr. 987/2009 af 16. september 2009 om de

nærmere regler til gennemførelse af forordning (EF) nr. 883/2004

om koordinering af de sociale sikringsordninger fortolkes således,

at bestemmelsen er til hinder for, at børnepasningsperioder, som

er tilbagelagt i andre medlemsstater, tages i betragtning af en

medlemsstat, der er kompetent til at tildele en alderspension, i

henhold til hvis lovgivning pensionsansøgeren med undtagelse af

disse børnepasningsperioder hele sit arbejdsliv har været i lønnet

beskæftigelse eller udøvet selvstændig virksomhed, allerede fordi

Transportministeriet

Justitsministeriet

O-sag

03.02.22

C-567/20

Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen

O-sag

03.02.22

C-576/20

Beskæftigelsesministeriet

O-sag

03.02.22

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 206: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 14/1-22

denne pensionsansøger på den dato, fra hvilken

børnepasningsperioden for det pågældende barn i henhold til

denne medlemsstats lovgivning blev taget i betragtning, hverken

var i lønnet beskæftigelse eller udøvede selvstændig virksomhed?

Såfremt det første spørgsmål besvares benægtende:

2. Skal artikel 44, stk. 2, […] første sætningsdel, i

Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 987/2009 af 16.

september 2009 om de nærmere regler til gennemførelse af

forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale

sikringsordninger fortolkes således, at den medlemsstat, der er

kompetent i henhold til afsnit II i forordning (EF) nr. 883/2004

om koordinering af de sociale sikringsordninger, i henhold til sin

lovgivning generelt ikke tager børnepasningsperioder i

betragtning, eller kun i konkrete tilfælde ikke gør dette?

C-65/21 P

C-73/21 P

C-74/21 P

C-75/21 P

SGL Carbon SE m.fl. mod Kommissionen (appel)

Påstande:

—

Den appellerede dom ophæves.

—

Sagen hjemvises til Retten med henblik på behandling.

—

Afgørelsen om sagsomkostningerne udsættes.

Den Tjekkiske Republik mod Republikken Polen

Påstande:

Det fastslås, at Republikken Polen,idet den har tilladt, at

tilladelsen til brunkulsminedrift forlænges med seks år, uden at der

foretages en miljøkonsekvensvurdering, ikke har opfyldt de

forpligtelser, der påhviler den i medfør af artikel 4, stk. 1 og 2, i

direktiv 2011/92 1 , sammenholdt med dette direktivs artikel 4,

stk. 4-6, artikel 5, stk. 1 og 2, og artikel 6, 7, 8 og 9

- idet den har tilladt at udelukke den berørte offentlighed fra

proceduren om meddelelse af en tilladelse til minedrift, ikke har

opfyldt de forpligtelser, der påhviler den i medfør af artikel 6, stk.

2-7, artikel 7, stk. 5, artikel 8, artikel 9 og artikel 11, stk. 1, i

direktiv 2011/92

- idet den har erklæret, at miljøkonsekvensvurderingsafgørelsen

straks kunne fuldbyrdes, ikke har opfyldt de forpligtelser, der

påhviler den medfør af artikel 11, stk.1, i direktiv nr. 2011/92

- idet den ikke i miljøkonsekvensvurderingsafgørelsen har

inddraget en mulig fremgangsmåde i tilfælde af, at de berørte

forekomster af vand ikke undtages, jf. artikel 4, stk. 5, i direktiv

2000/60 2 , ikke har opfyldt de forpligtelser, der påhviler den i

medfør af artikel 4, stk. 1, litra a), nr. ii), og litra b), nr. ii), i

direktiv 2000/60

- idet den ikke har tilladt den berørte offentlighed og Den

Tjekkiske Republiks deltagelse i proceduren vedrørende

meddelelse af en tilladelse til minedrift indtil 2026, ikke har

opfyldt de forpligtelser, der påhviler den i medfør af artikel 6, stk.

2-7, artikel 7, stk. 1, 2 og 5, og artikel 8 i direktiv 2011/92

- idet den ikke har offentliggjort og meddelt Den Tjekkiske

Republik tilladelsen til minedrift indtil 2026, ikke har opfyldt de

forpligtelser, der påhviler den i medfør af artikel 9, stk. 1, og 2, i

direktiv 2011/92

- idet den ikke har tilladt en retslig kontrol af tilladelsen til

minedrift indtil 2026, ikke har opfyldt de forpligtelser, der

påhviler den i medfør af artikel 11, stk. 1, i direktiv 2011/92

- idet den ikke har offentliggjort tilladelsen til minedrift indtil

2026, ikke har opfyldt de forpligtelser, der påhviler den i medfør

af artikel 7 i direktiv 2003/4 3

- idet den ikke har meddelt fuldstændige oplysninger i forbindelse

med proceduren vedrørende meddelelsen af tilladelsen til

minedrift indtil 2026, ikke har opfyldt de forpligtelser, der

påhviler den i medfør af princippet om loyalt samarbejde i artikel

4, stk. 3, TEU

- idet den i tilladelsen til minedrift indtil 2026 ikke har taget

Miljøministeriet

O-sag

03.02.22

C-121/21

Miljøministeriet

O-sag

03.02.22

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 206: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 14/1-22

tilstrækkeligt hensyn til miljøkonsekvensvurderingsafgørelsen,

ikke har opfyldt de forpligtelser, der påhviler den i medfør af

artikel 2, stk. 1, sammenholdt med artikel 4, stk. 1, i direktiv

2011/92 og idet den ikke har fastlagt tilstrækkelige miljømæssige

betingelser i tilladelsen til minedrift indtil 2026, ikke har opfyldt

de forpligtelser, der påhviler den i medfør af artikel 8a, stk. 1, litra

b), i direktiv 2011/92.

- Republikken Polen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.